EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 415: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/1-18

Europaudvalget 2018-19 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 415
Offentligt

Europaudvalget

Referat

af 21. europaudvalgsmøde

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

Desuden deltog:

torsdag den 24. januar 2019

kl. 12.00

vær. 2-080

Jan E. Jørgensen (V) og Finn Sørensen (EL).

erhvervsminister Rasmus Jarlov.

Jan E. Jørgensen fungerede som formand under hele mødet.

Punkt 1. Samråd med erhvervsministeren vedr. notifikationsprocedure for

serviceydelser

KOM (2016) 0821

–

samrådsspørgsmål A

KOM (2016) 0821

–

samrådsspørgsmål B

KOM (2016) 0821 - svar på spm. 15 om, i hvor mange tilfælde

regeringen de seneste 5 år har måttet opgive eller ændre forslag

som konsekvens af et svar på en notifikationsskrivelse til EU-

Kommissionen, fra erhvervsministeren

KOM (2016) 0821 - svar på spm. 14 om, hvor mange gange

Danmark har notificeret EU-Kommissionen på baggrund af

servicedirektivets bestemmelser, fra erhvervsministeren

KOM (2016) 0821 - svar på spm. 13 om, hvorvidt aktiviteter inden

for kommunalfuldmagten skal forstås som havende ophæng i

national lov, fra erhvervsministeren

KOM (2016) 0821 - svar på spm. 12 om, i hvilken udstrækning

danske kommuner og regioner indtil nu har anvendt

notifikationspligten

som beskrevet i EU’s servicedirektiv, fra

erhvervsministeren

KOM (2016) 0821 - svar på spm. 11 om virksomheders

serviceeksport, fra erhvervsministeren

Side 695

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 415: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/1-18

21. Europaudvalgsmøde 24/1 2019

KOM (2016) 0821 - svar på spm. 10 om konkrete eksempler på

krav eller tilladelsesordninger, der specifikt regulerer en

serviceaktivitet, fra erhvervsministeren

KOM (2016) 0821 - svar på spm. 9 om

indrapporteringsforpligtelsen, fra erhvervsministeren

KOM (2016) 0821 - svar på spm. 8 om, hvilke mulige konsekvenser

en vedtagelse af forslag til direktiv om en notifikationsprocedure for

serviceydelser kan have for beslutningsprocessen i Folketinget, fra

erhvervsministeren

KOM (2016) 0821 - svar på spm. 7 om, hvilke områder der er

omfattet

af EU’s servicedirektiv, fra erhvervsministeren

KOM (2016) 0821 - svar på spm. 6 om, hvilke konsekvenser det

kan have for Danmark, hvis staten, en dansk kommune eller region

vedtager et tiltag, som EU-Kommissionen har truffet afgørelse om

ikke er i overensstemmelse med servicedirektivet, fra

erhvervsministeren

KOM (2016) 0821 - svar på spm. 5 om, hvilke konsekvenser det

kan have, hvis staten, en dansk kommune eller region ikke

overholder notifikationspligten, fra erhvervsministeren

KOM (2016) 0821 - svar på spm. 4 om, hvorvidt forslag til direktiv

om en notifikationsprocedure for serviceydelser blev sendt til høring

hos henholdsvis Danske Regioner og Kommunernes

Landsforening, fra erhvervsministeren

KOM (2016) 0821 - svar på spm. 3 om overtrædelse af

nærhedsprincippet i forbindelse med behandlingen af forslag til

direktiv om en notifikationsprocedure for serviceydelser, fra

erhvervsministeren

KOM (2016) 0821 - svar på spm. 2 om den nye procedure for

notifikationspligt, fra erhvervsministeren

KOM (2016) 0821 - svar på spm. 1, om hvordan danske kommuner

og regioner vil være omfattet af notifikationspligten, fra

erhvervsministeren

Samrådsspørgsmål A

Stillet af Finn Sørensen (EL)

”Ministeren

bedes redegøre for, hvilke konsekvenser vedtagelsen af forslag til

direktiv om en notifikationsprocedure for serviceydelser (KOM (2016) 0821) vil

have for beslutningsprocessen i danske regioner og kommuner, samt vurdere

hvilken betydning forslaget vil have for det regionale og kommunale selvstyre.”

Side 696

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 415: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/1-18

21. Europaudvalgsmøde 24/1 2019

Samrådsspørgsmål B

Stillet af Finn Sørensen (EL)

”Ministeren bedes oplyse regeringens holdning til, at danske kommuner og regi-

oner med vedtagelsen af forslag til direktiv om en notifikationsprocedure for ser-

viceydelser (KOM(2016) 0821) i sin nuværende form fremover vil være omfattet

af en procedure for notifikationspligt til EU-Kommissionen, hvor tiltag, som er

omfattet af servicedirektivets bestemmelser, ikke må vedtages før EU-

Kommissionen

–

inden for en periode på 3 måneder

– har godkendt tiltaget.”

Den fungerende formand

oplyste, at der i forbindelse med samrådsspørgsmå-

lene var stillet 15 skriftlige spørgsmål til ministeren, som var blevet besvaret for-

ud for samrådet.

Finn Sørensen

uddybede sine spørgsmål ved at sige, at Enhedslisten betrag-

tede det som et groft indgreb i det kommunale og regionale selvstyre, når Kom-

missionen ville gøre det muligt at forhindre lokale folkevalgte forsamlinger i at

vedtage regler omfattet af servicedirektivet i tilfælde, hvor den vurderede, at de

pågældende regler er i strid med EU-retten. Det er Kommissionens rolle at hol-

de øje med, hvad der bliver vedtaget i medlemslandene, og man havde i forve-

jen pligt til at meddele Kommissionen, hvad der er vedtaget; med forslaget ville

man tildele den en helt ny rolle som dømmende myndighed.

Han takkede for de 15 skriftlige svar, som til dels havde beroliget Enhedslisten.

Nu så han frem til, at ministeren i sit mundtlige svar ville oplyse mere indgående

om direktivets konsekvenser og regeringens holdning samt om, hvor langt man

var i processen.

Erhvervsministeren:

Før jeg besvarer de to spørgsmål, vil jeg gerne træde et

lille skridt tilbage og forklare, hvorfor vi fra dansk side har bakket op en ny og

forbedret notifikationsprocedure for tjenesteydelser.

Danmarks velstand er direkte forbundet med handel med andre lande. Ifølge en

rapport udarbejdet for Erhvervsministeriet af Copenhagen Economics i septem-

ber 2018 har det indre marked betydet, at Danmarks BNP er 5 pct. højere end

det ville have været, hvis Danmark ikke var medlem af det indre marked

–

sva-

rende til ca. 100 mia. kr. årligt.

Vores velstand og vækst forudsætter, at vores virksomheder kan afsætte deres

varer og tjenesteydelser på markeder uden for landets grænser. Derfor er Dan-

mark dybt afhængigt af adgangen til åbne markeder verden over. Helt afgøren-

de er det indre marked, som er langt den største aftager af danske varer og tje-

Side 697

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 415: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/1-18

21. Europaudvalgsmøde 24/1 2019

nester. Omtrent 58 pct. af den danske eksport af varer og tjenester går til det

indre marked.

Et velfungerende indre marked, der sikrer danske virksomheder og tjenesteyde-

re let og gnidningsfri adgang til at sælge til andre EU-lande, er derfor en dansk

mærkesag. En sådan adgang forudsætter dog, at medlemsstaterne overholder

spillereglerne på det indre marked og ikke indfører nationale særregler, der

bremser udvekslingen af varer og tjenesteydelser. Det er i det lys, forslaget til en

ny og forbedret notifikationsprocedure for tjenesteydelser skal ses.

Samrådsspørgsmål A

Direktivforslaget ændrer hovedsagelig den eksisterende notifikationsprocedure

på den måde, at proceduren flytter tidspunktet for indberetningen til før vedta-

gelse og introducerer en 3-måneders konsultationsperiode. I dag er statslige,

kommunale og regionale myndigheder allerede forpligtet til at indberette krav

relateret til servicevirksomheder, dog først efter at reglen er vedtaget. Det nye er

altså, at myndighederne nu skal indrapportere udkast til regler før vedtagelse.

Det nye indberetningstidspunkt og konsultationsperioden indføres for at skabe

mere gennemsigtighed. Samtidig tillader man andre medlemsstater, Kommissi-

onen og interesseorganisationer at kommentere medlemsstaternes planlagte

krav og tilladelsesordninger, før de vedtages. Proceduren skal sikre en systema-

tisk og tidlig dialog om, hvordan man kan imødekomme nationale

–

herunder

kommunale

–

hensyn, uden at det bryder med de fælles spilleregler fastsat i

servicedirektivet. Der er gode erfaringer med en lignende procedure fra vareom-

rådet, hvor vi har den samme mekanisme.

Jeg vil gerne understrege, at forslaget ikke begrænser myndighedernes mulig-

hed for at indføre nye krav og tilladelsesordninger for servicevirksomheder.

Rammerne for dét er stadig fastsat i servicedirektivet, som har været gældende i

Danmark siden 2009. Essensen i forslaget er, at man stiller krav om, at myndig-

heder forud for vedtagelse retfærdiggør, hvorfor et nyt krav eller tilladelsesord-

ning er proportional, ikkediskriminerende og nødvendig.

Eksempelvis kan en national ejerskabsrestriktion, der betyder, at f.eks. et arki-

tektfirma skal ejes 100 pct. af uddannede arkitekter, medføre, at en virksomhed

fra et andet EU-land må ændre sin ejerskabsstruktur for overhovedet at kunne

etablere en afdeling i det pågældende land. På samme måde kan en lille dansk

tegnestue i Sønderjylland risikere at møde uretmæssige regler fastsat af lokale

eller regionale tyske myndigheder, når de forsøger at byde på ordrer i Flensborg

eller Hamburg. Sådanne regler kan føre til tab af muligheder og indtjening. Det

hæmmer beskæftigelsen og reducerer væksten. Derfor finder regeringen det

Side 698

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 415: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/1-18

21. Europaudvalgsmøde 24/1 2019

også vigtigt, at krav og tilladelsesordninger på alle niveauer er i overensstem-

melse med fælles spilleregler.

Når det er sagt, har regeringen gennem forhandlingerne haft fokus på at sikre

en fornuftig balance, så indberetningsforpligtigelsen ikke griber unødigt ind i de

nationale og lokale processer.

I forlængelse af en ny dom fra EU-Domstolen i januar 2018, der fastslog, at

planlægningsbestemmelser for by og land er omfattet af servicedirektivet, i det

omfang de regulerer en specifik serviceaktivitet, har flere lande og også rege-

ringen været ekstra opmærksomme på at sikre en fornuftig balance.

Regeringen har således siden domsafgørelsen sammen med andre medlems-

stater opfordret til at undtage planlægningsbestemmelser fastsat på regionalt og

kommunalt niveau fra indberetningsforpligtigelsen. Den slags bestemmelser kan

eksempelvis være lokalplaner, der fastsætter, i hvilke områder der må sælges

særligt pladskrævende varer i detailhandel, som f.eks. møbler eller biler. Det har

vi gjort dels for at reducere byrden for kommunerne, dels for at undgå en situati-

on, hvor indberetningen af planlægningsbestemmelser overbebyrder notifikati-

onssystemet og resulterer i en mindre effektiv procedure.

Regeringen har i samme ombæring støttet, at der indsættes en revisionsklausul,

hvorefter det skal undersøges, hvordan proceduren finder anvendelse på lokalt

og regionalt niveau. Dermed kan Kommissionen løbende undersøge behovet for

at udvide undtagelsen for lokalplaner til flere områder af den regionale og kom-

munale forvaltning.

Regeringen har også støttet, at tiltag, som ingen medlemsstater eller Kommissi-

onen har indsendt bemærkninger til, kan vedtages allerede efter 2 måneder

–

stedet for at vente de 3 måneder, som konsultationsperioden er.

Derudover har vi støttet, at der indføres en hasteprocedure, hvor medlemsstater

i særlige tilfælde kan vedtage tiltag uden forudgående notifikation og konsultati-

onsperiode. Det kan f.eks. være, hvis en medlemsstat bliver nødt til at hastebe-

handle et krav eller en tilladelsesordning på grund af hensynet til den offentlige

sikkerhed, sundhed eller miljømæssige hensyn.

Alt sammen bidrager det til at reducere byrden for danske myndigheder, herun-

der kommuner og regioner. Jeg er af den opfattelse, at det seneste kompromis-

forslag, der skal bane vejen for en aftale mellem Rådet og Europa-Parlamentet,

er langt mere balanceret end Kommissionens oprindelige forslag. Ikke mindst

fordi kompromisforslaget både sikrer en effektiv, ambitiøs notifikationsprocedure

og respekterer de nationale, herunder kommunale, processer.

Side 699

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 415: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/1-18

21. Europaudvalgsmøde 24/1 2019

Samrådsspørgsmål B

Lad mig igen gøre det klart, at direktivforslaget ikke ændrer på kommuners og

regioners mulighed for at indføre nye krav og tilladelsesordninger for tjeneste-

ydere. Dertil kommer, at kommuner og regioner allerede i dag er forpligtet til at

indberette regler i henhold til den gældende notifikationsprocedure for tjeneste-

ydelser under servicedirektivet.

For det andet er det vigtigt at pointere, at et tiltag, uagtet Kommissionens kom-

mentarer, advarsel og henstilling, kan vedtages efter 3 måneder.

Derudover har jeg også nævnt, at regeringen støtter indførelsen af en hastepro-

cedure, og at medlemsstaterne kan vedtage et tiltag umiddelbart efter 2 måne-

der, hvis der ikke er afgivet kommentarer.

Jeg har i besvarelsen af spørgsmål A allerede redegjort for de ændringer, som

er indeholdt i det seneste kompromisforslag, og hvorfor regeringen støtter direk-

tivforslaget om at lade kommuner og regioner være omfattet af proceduren.

Frem for at gentage alle disse årsager vil jeg afslutte med at understrege, at vi i

en tid, hvor handelen med tjenesteydelser stiger relativt sammenlignet med

handelen med varer, og hvor stadig flere arbejdspladser i produktionssektoren

erstattes af servicerelaterede job, mere end nogensinde har behov for, at dan-

ske servicevirksomheder kan sælge tjenesteydelser uden for landets grænser.

Med dette forslag giver vi netop danske virksomheder bedre mulighed for at ud-

nytte Danmarks suverænt største eksportmarked

–

det indre marked.

Til sidst vil jeg tillade mig at sætte tingene lidt i perspektiv. Det indre marked

stod i 2017 for 71 procent af den danske serviceeksport svarende til 176 mia.

kr., søfart undtaget. Et velfungerende og åbent indre marked uden uretmæssige

handelshindringer er derfor helt essentielt, hvis vi som land også fremadrettet

skal opretholde væksten og beskæftigelsen.

Finn Sørensen

fandt det positivt, at det, der med Enhedslistens briller var den

største anstødssten i det oprindelige forslag og grunden til, at ministeren blev

indkaldt i samråd

–

nemlig bestemmelsen om at give Kommissionen mulighed

for at forhindre kommunalbestyrelser og regionsråd i at gennemføre bestemte

forslag

–

så ud til at forsvinde med kompromisforslaget. Han spurgte, om det var

korrekt forstået, at regeringen ville have støttet det oprindelige forslag inklusive

den bestemmelse. Det fremgik ellers af ministerens skriftlige svar, at både Tysk-

land, Frankrig, Italien og Østrig mente, at det oprindelige forslag var i strid med

nærhedsprincippet. Var ministeren enig med de lande?

Side 700

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 415: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/1-18

21. Europaudvalgsmøde 24/1 2019

Desuden spurgte Finn Sørensen, om der ville være sanktionsmuligheder over

for kommuner og regionsråd, der ikke overholder notifikationsproceduren og

tidsfristen.

Endelig spurgte han til tidsplanen for behandlingen af forslaget og bad ministe-

ren om at oversende kompromisforslagets tekst til udvalget.

Erhvervsministeren

bekræftede, at regeringen var indstillet på at støtte det

oprindelige forslag. Kommissionen havde allerede beføjelser til at reagere på

regelsæt, der var i strid med servicedirektivet. Med kompromisforslaget ville

Kommissionen ikke få mulighed for at standse regelforslag, som var undervejs,

men den ville kunne reagere med længere varsel. Den ville kunne opfordre en

kommune til ikke at vedtage et forslag eller ophæve et allerede vedtaget forslag,

men den ville ikke kunne kræve det. Det var et vanskeligt forsvarligt synspunkt

at indtage, at der ikke måtte være bedre muligheder for at stoppe indførelse af

ulovlige regler.

På spørgsmålet om sanktioner svarede han, at forslaget ikke lagde op til sankti-

onsmuligheder.

Med hensyn til tidsplanen var man nået til det punkt i forhandlingerne, hvor sa-

gen skulle drøftes med Europa-Parlamentet. Han kunne ikke på stående fod

sige noget om, hvornår forhandlingerne ville være afsluttet.

Finn Sørensen

var ikke enig i det første, for det ville være et argument for at

støtte direktivet i sin oprindelige form, da Kommissionen ville få mere effektive

redskaber med det oprindelige forslag end med kompromisforslaget. Kommissi-

onen havde bedt om at få magt til at pålægge en folkevalgt forsamling, at den

ikke måtte vedtage forslag, man ellers på demokratisk vis var blevet enige om

skulle fremsættes, diskuteres og behandles. Var ministeren enig i, at det red-

skab egentlig burde have været bevaret, og dermed uenig med de lande, der

mente, at det overskred grænserne for, hvad Kommissionen skulle blande sig i?

Erhvervsministeren

mindede om, at regeringen i 2017 fik mandat fra udvalget

til at støtte Kommissionens oprindelige forslag. Men efter at have talt med sin

tyske kollega var han blevet overbevist om, at kompromisforslaget var fint, og at

regeringen burde støtte det.

Finn Sørensen

fandt svaret bekymrende, for han mente ikke, at udvalgets med-

lemmer havde været opmærksomme på den pågældende problemstilling, da de

gav mandat. Det var ingen undskyldning, men en forklaring på, hvorfor ingen

havde råbt vagt i gevær dengang. Kunne ministeren ikke se, at den oprindelige

bestemmelse ville have været et alvorligt indgreb i lokaldemokratiet og det

Side 701

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 415: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/1-18

21. Europaudvalgsmøde 24/1 2019

kommunale selvstyre? I dag vedtager de folkevalgte, hvad de synes er rigtigt,

hvorefter Kommissionen kan drøfte problemer med landet eller kommunen,

eventuelt sende en åbningsskrivelse og i sidste ende anlægge en sag ved EU-

Domstolen. I stedet ville man have givet Kommissionen ret til at gribe ind i en

uafsluttet demokratisk proces.

Jan E. Jørgensen

betragtede det som kommunalordfører for Venstre og med-

lem af en kommunalbestyrelse i mere end 20 år som logisk, at regler, der gæl-

der for Danmark som land, og som sætter grænser for, hvad man kan gøre for

at sikre sine konkurrencevilkår, også gælder kommunerne. Det ville være ab-

surd at forestille sig, at kommuner i et land måtte vedtage ting, som landet selv

ikke måtte. Og det var da bare en servicemeddelelse, når en kommune på et

tidligt tidspunkt ville få at vide, at en regel ville være i strid med EU-retten, frem

for at skulle vente på en domstolsafgørelse efterfølgende. De modstridende op-

fattelser i udvalget skyldtes nok forskellige grundlæggende syn på EU og Dan-

marks medlemskab.

Erhvervsministeren

var enig med Jan E. Jørgensen. Man kunne sagtens dis-

kutere reglerne for det indre marked; men når først de er indført, skal de over-

holdes, og det er en fordel, når man kan gøre tidlig indsigelse. Han understre-

gede, at der med direktivet ikke ville blive tale om at ændre på selve reglerne.

Han var ikke klar over, hvor meget udvalgets medlemmer havde været op-

mærksom på, da der blev givet mandat i 2017

–

det var før hans tid som mini-

ster

–

men der stod i mandatet, at man skulle finde den rette balance og ikke

gribe unødigt ind i den nationale proces. Ændringerne i kompromisforslaget

imødekom indvendinger fra bl.a. Tyskland. For ham var det ikke så interessant

at diskutere det oprindelige forslag, som hvilken betydning det nye ville få.

Finn Sørensen

var enig i, at regler skal overholdes. Uenigheden drejede sig om

beslutningsprocesser, synet på det lokale demokrati og den grundlæggende

struktur i EU-samarbejdet. Kunne ministeren bekræfte, at det ifølge traktaten

ikke er Kommissionen, men EU-Domstolen, der afgør, om noget er i strid med

EU-reglerne? Også EU adskiller den lovgivende og den dømmende magt. Han

mindede om, at der også var sager, hvor regeringen mener, at Kommissionen

har misforstået, og ikke bare retter ind med det samme. Og det var ikke uvæ-

sentligt at diskutere problemerne ved det oprindelige forslag, for det var vel ikke

hundrede procent sikkert, at kompromisforslaget udgjorde det endelige resultat.

Ville regeringen stemme for, hvis man faldt tilbage på det oprindelige forslag?

Erhvervsministeren

gentog, at regeringen stemmer, som der er givet mandat

til i Europaudvalget, i dette tilfælde til at støtte det oprindelige forslag. Men kom-

promisforslaget var bestemt en forbedring. Nogle gange fører en dialog til, at

man flytter sit synspunkt og kan se, at der er brug for forbedringer. Det var sket i

Side 702

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 415: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/1-18

21. Europaudvalgsmøde 24/1 2019

dette tilfælde, hvor ministerens tyske kollega havde haft indvendinger, som fore-

kom helt relevante. Kompromisforslaget var meget tilfredsstillende, og det var

sandsynligt, at det blev vedtaget, når både Tyskland og Frankrig støttede det.

Han understregede, at forslaget kun vedrørte regler om servicedirektivet og

dermed kun en mindre del af alt det, en kommune vedtager. Basal velfærd som

plejehjem eller børnehaver var f.eks. ikke omfattet.

Finn Sørensen

indvendte, at det ikke ændrede ved den principielle problemstil-

ling, for Kommissionen ville nok få appetit på mere, hvis den kom igennem med

sit forslag om servicedirektivet. Uenigheden mellem ham og ministeren bundede

nok i forskellige syn på, hvorvidt EU var en gave til demokratiet. Hvis udvalget

var blevet gjort opmærksom på problematikken i 2017, havde diskussionen

dengang nok set anderledes ud. Medlemmerne burde have fulgt med i timen, og

der var grund til at være mere opmærksom fremover.

I sit svar på spørgsmål 8 skrev ministeren, at erfaringen fra vareområdet ikke

tydede på, at proceduren med krav om notifikation 3 måneder før vedtagelse

ville forsinke den danske lovproces i nævneværdigt omfang. Hvad mente mini-

steren med ”i nævneværdigt omfang” –

var det en forsigtighedsformulering, som

dækkede over, at han i virkeligheden ikke vidste det?

Erhvervsministeren

mindede om, at der også i Folketinget er et vist tidsrum til

at få et lovforslag behandlet, som bl.a. omfatter en høringsproces. En del af den

proces på vareområdet var blevet, at man også sender en notifikation til Kom-

missionen, som dermed også afgiver en slags høringssvar. Erfaringen havde

vist, at det ikke tog meget længere tid end den øvrige lovgivningsproces. Det var

det, formuleringen betød.

Finn Sørensen

spurgte til yderligere en formulering, nemlig i det skriftlige svar

på spørgsmål 10:

”Som

oplyst af besvarelsen af spørgsmål 12 har Erhvervssty-

relsen ikke kendskab til tilfælde, hvor kommuner og regioner indtil nu har an-

vendt notifikationspligten, hvorfor der ikke er kendskab til konkrete eksempler.”

Betød det, at man ikke kendte konsekvenserne af det, der ville blive vedtaget?

Erhvervsministeren

svarede, at det betød, at forslaget kun ville få en effekt i

meget få tilfælde. Reglerne ville være de samme, så der ville ikke komme flere

tilfælde efter vedtagelsen.

Finn Sørensen

indvendte, at de manglende eksempler kunne skyldes, at kom-

muner og regioner simpelthen ikke var opmærksomme på notifikationspligten,

fordi de gik rundt i en lidt naiv forestilling om, at de kan beslutte, hvad de synes

er rigtigt inden for det, de opfatter som gældende lov.

Side 703

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 415: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/1-18

21. Europaudvalgsmøde 24/1 2019

Den fungerende formand

oplyste, at det fremgik af referatet, at det lokale

selvstyre ikke var et tema på det møde i maj 2017, hvor udvalget gav regeringen

mandat til at stemme for det oprindelige forslag. Ansvaret for det måtte man pla-

cere hos udvalgets medlemmer og den daværende minister i fællesskab.

NOT

Han så på udvalgets vegne frem til, at ministeren ville oversende teksten i

kompromisforslaget.

Mødet sluttede kl. 12.45.

Side 704