Europaudvalget 2018-19 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 411
Offentligt
2013301_0001.png
Den 5. februar 2019
MFVM 770
REVIDERET GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
om Kommissionens forslag til gennemførelsesretsakt om godkendelse af an-
vendelsen af chromtrioxid (CTO) til forkromning af plast i bilindustrien i hen-
hold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006
(REACH) (komitesag)
KOM-dokument foreligger ikke
Resumé
Kommissionen har fremsat forslag til gennemførelsesretsakt om godkendelse af anvendelsen af stof-
fet chromtrioxid til forkromning af plast i bilindustrien i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EF) nr. 1907/2006 (REACH) (komitésag). Forslaget giver den tyske virksomhed Ger-
hardi Kunststofftechnik og 11 medansøgere fra Tyskland, Spanien, Slovakiet og Tjekkiet tilladelse til
efter optag på godkendelseslisten, bilag XIV i REACH, fortsat at anvende stoffet i en periode på 12 år
fra
”solnedgangsdatoen” den
21. september 2017. Forslaget forventes sat til afstemning i REACH-
komiteen den 15. februar 2019. Sagen forventes ikke at have økonomiske eller administrative konse-
kvenser for erhvervslivet - ej heller statsfinansielle konsekvenser. Forslaget forventes ikke direkte at
påvirke beskyttelsesniveauet i Danmark. Regeringen ønsker generelt at begrænse anvendelse af
særligt problematiske stoffer i de tilfælde, hvor der ikke kan demonstreres sikker brug, eller
hvor der findes egnede alternativer. I den konkrete sag drejer det sig om en specifik anvendelse af
stoffet, hvor der ikke umiddelbart findes alternativer. Kemikalieagenturets videnskabelige komitéer
har vurderet, at de foreslåede risikohåndteringsforanstaltninger begrænser risikoen for arbejdsta-
gere og den generelle befolkning via miljøet. Det konstateres, at forslaget indebærer en relativt høj
risiko for især arbejdstagerne, at der kan stilles spørgsmålstegn ved væsentligheden for bilers funk-
tion af anvendelsen af chromtrioxid til forkromning af plastdele, og at der omvendt tilsyneladende
ikke er egnede alternativer tilgængelige for ansøgeren på nuværende tidspunkt. Regeringen agter på
den baggrund ikke at støtte forslaget i sin nuværende form, idet man lægger afgørende vægt på, at
risikoen for arbejdstagere reduceres væsentligt. Det kan gøres ved at stille skærpede krav til substi-
tution, indkapsling, procesudsug og brug af effektive personlige værnemidler ved enhver risiko for
udsættelse. Desuden skal godkendelsesperioden forkortes til maksimalt 7 år, således at egnede alter-
nativer kan tages i brug hurtigere, såfremt de bliver tilgængelige.
Baggrund
Kommissionen har fremlagt forslag til gennemførelsesretsakt om godkendelse af anvendelsen af
chromtrioxid til forkromning af plast i bilindustrien i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets for-
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 411: Notat om komitésag om godkendelse af anvendelsen af chromtrioxid (CTO) til forkromning af plast i bilindustrien
2013301_0002.png
ordning (EF) nr. 1907/2006 (REACH). Det fremsatte forslag indeholder to muligheder, godkendelse af
fortsat brug i enten 7 eller 12 år, der begge sættes til afstemning.
Forslaget har hjemmel i REACH-forordningens artikel 64, stk. 8. Afstemning skal herefter ske i hen-
hold til artikel 133, stk. 3, i REACH-forordningen, som henviser til forskriftproceduren i artikel 5 i
Rådets afgørelse 1999/468/EF. Forskriftproceduren er nu erstattet af undersøgelsesproceduren i hen-
hold til artikel 5 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning 182/11, jf. dennes artikel 13, stk. 1, litra
c).
Ved kvalificeret flertal i komitéen vedtager Kommissionen forslaget. Hvor der hverken er kvalificeret
flertal for eller imod i komitéen, kan Kommissionen ikke vedtage forslaget, idet basisretsakten anses
for at bestemme, at forslaget ikke kan vedtages, når der hverken er kvalificeret flertal for eller imod.
Kommissionen kan dog vælge enten at forelægge forslaget for en appelkomité inden for 1 måned eller
at forelægge et revideret forslag for komitéen inden for 2 måneder. Det samme gælder, hvor der er
kvalificeret flertal imod i komitéen, og hvor Kommissionen vurderer, at foranstaltningerne er nødven-
dige. I appelkomitéen kan Kommissionen vedtage forslaget i tilfælde af kvalificeret flertal for, samt
hvor der hverken er kvalificeret flertal for eller imod forslaget.
Forslaget forventes sat til afstemning i REACH-komiteen den 15. februar 2019.
Formål og indhold
REACH-forordningens afsnit VII indeholder en godkendelsesordning for særligt problematiske stoffer.
Godkendelsesordningens formål er at sikre, at det indre marked fungerer efter hensigten, samtidig
med at det sikres, at risici i forbindelse med særligt problematiske stoffer er tilstrækkeligt kontrolleret,
og at disse stoffer efterhånden erstattes af egnede alternative stoffer eller teknologier, hvis disse er
økonomisk og teknisk levedygtige, jf. REACH artikel 55.
Processen med udfasning af særligt problematiske stoffer starter allerede ved optagelsen af stoffet på
kandidatlisten. Her starter en del virksomheder arbejdet med at skifte til bedre alternativer. Udfas-
ningsprocessen fortsættes ved optagelse på REACH-forordningens bilag XIV (fortegnelse over stoffer,
der kræver godkendelse), hvorefter flere virksomheder forventes at udfase stofferne. I sidste ende skal
de virksomheder, der stadig har et behov for markedsføring eller anvendelse af stofferne, ansøge om
og få godkendelse hertil, idet de skal dokumentere tilstrækkelig kontrol af risici, eller at de socioøko-
nomiske fordele opvejer risici.
Forordningens bilag XIV opregner de stoffer, for hvilke der kræves en godkendelse, før de kan mar-
kedsføres eller anvendes efter den såkaldte ”solnedgangsdato” (dvs. den dato, hvor anvendelse skal
ophøre, med mindre der er indsendt en ansøgning om godkendelse). I ansøgningen om godkendelse af
fortsat markedsføring eller anvendelse skal virksomheden godtgøre, at stoffet kan anvendes sikkert, og
komme med en vurdering af, om der findes egnede alternativer (substitutionsmuligheder).
Forslaget til gennemførelsesretsakten vedrører en forvaltningsafgørelse, hvorefter Kommissionen
træffer afgørelse vedrørende ansøgning fra den tyske virksomhed Gerhardi Kunststofftechnik og 11
medansøgere fra Tyskland, Spanien, Tjekkiet og Slovakiet om fortsat anvendelse af op til 560 tons om
året af chromtrioxid:
1.
Til anvendelse til forkromning af plast i bilindustrien.
Gerhardi Kunststofftechnik og 11 medansøgere fremsendte den 22. februar 2016 ansøgning om god-
kendelse af chromtrioxid til ovennævnte anvendelse. Ansøgningen har i henhold til procedurerne i
2
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 411: Notat om komitésag om godkendelse af anvendelsen af chromtrioxid (CTO) til forkromning af plast i bilindustrien
2013301_0003.png
REACH-forordningen været behandlet af det Europæiske Kemikalieagentur, ECHA, i udvalgene for
risikovurdering, RAC, og socioøkonomisk vurdering, SEAC, som den 13. marts 2017 har afgivet følgen-
de udtalelser:
o
RAC
konkluderede, at der ikke kan fastsættes en nedre grænse for, hvornår stoffet er
kræftfremkaldende. Udvalget konkluderede endvidere, at de risikohåndteringsforanstaltninger og
anvendelsesforhold, som er beskrevet i ansøgningen, er passende og effektive i forhold til at
begrænse risikoen for arbejdstagere og den generelle befolkning via miljøet under forudsætning af
overholdelse af disse samt gennemførsel af målinger af arbejdstageres udsættelse for stoffet.
Samtidigt foreslår RAC, at resultaterne fra moniteringsprogrammet skal anvendes til at validere
eksponeringsscenarier i virksomhedernes kemikaliesikkerhedsrapport, samt til at gennemgå
risikohåndteringsforanstaltninger og anvendelsesforhold. Herudover skal risikohåndterings-
foranstaltninger og anvendelsesforhold gennemgås med henblik på at sikre, at de er i
overensstemmelse med princippet om kontrolhierarkiet, med særlig fokus på effektivitet og
vedligehold af lokal udsugning og opdeling af aktiviteter. Endvidere skal alle virksomheder
overveje brugen af damphæmmere, der skal nedsætte fordampning fra bade med chromtrioxid, og
om det vil være passende at anvende åndedrætsværn.
SEAC
konkluderede, at der ikke på nuværende tidspunkt findes alternative
teknologier, som er teknisk og økonomisk gennemførlige for ansøgeren. SEAC
konkluderet, at ansøgeren har påvist, at de socioøkonomiske fordele opvejer
menneskers sundhed eller miljøet, der følger af anvendelsen af stoffet. SEAC
godkendelsesperiode på 12 år.
stoffer eller
har desuden
de risici for
anbefaler en
o
På grundlag af analysen af alternativer mv., som ansøgeren har udarbejdet, anbefaler Kommissionen,
at der enten gives en godkendelse med en frist for fornyet vurdering på 7 år eller på 12 år fra
solnedgangsdatoen frem til den 21. september 2029 for de beskrevne anvendelser under forudsætning
af anvendelse af de risikohåndteringsforanstaltninger og anvendelsesforhold, som ansøgeren har
beskrevet, og som der skal stemmes om individuelt. Muligheden for en 7 årige godkendelsesperiode
begrunder Kommissionen med, at det er usikkert, om det kan konkluderes, at der ikke vil være
alternativer til rådighed før end om 12 år, hvilket skal ses i lyset af risikoen for arbejdstagere.
Derudover er det en forudsætning for godkendelsen, at ansøgeren gennemfører overvågning af
arbejdstagernes udsættelse for stoffet, samt udledning til miljøet. Kommissionen har fortolket RACs
udtalelse således, at alle de opstillede krav relaterer til aktiviteter, der skal ligge i forlængelse af
moniteringsprogrammet, således at resultaterne fra moniteringsprogrammet skal anvendes til:
- at risikohåndteringsforanstaltninger og anvendelsesforhold gennemgås med henblik på at sikre, at
de er passende og effektive med særlig fokus på effektivitet og vedligehold af lokal udsugning og
opdeling af aktiviteter, og på at nedsætte eksponering af arbejdstagere. Endvidere skal alle
virksomheder overveje brugen af damphæmmere, og om det vil være passende at anvende
åndedrætsværn,
- at risikohåndteringsforanstaltninger og anvendelsesforhold gennemgås med henblik på at sikre, at
de er i overensstemmelse med princippet om kontrolhierarkiet, og
- at validere eksponeringsscenarier i virksomhedernes kemikaliesikkerhedsrapport.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om forslaget til gennemførelsesretsakt.
Nærhedsprincippet
Der er tale om gennemførelsesforanstaltninger til en allerede vedtaget retsakt. Det er derfor regerin-
gens vurdering, at det følger heraf, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
3
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 411: Notat om komitésag om godkendelse af anvendelsen af chromtrioxid (CTO) til forkromning af plast i bilindustrien
2013301_0004.png
Gældende dansk ret
Kommissionens forslag til godkendelsen er ikke relevant i forhold til dansk lovgivning, da den kun
vedrører anvendelse uden for Danmark.
Konsekvenser
En vedtagelse af forslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.
Forslaget har ingen væsentlige statsfinansielle eller administrative konsekvenser for det offentlige eller
konsekvenser for EU’s budget.
Forslaget skønnes ikke at medføre væsentlige samfundsøkonomiske
konsekvenser. Forslaget vurderes ikke at medføre nævneværdige erhvervsøkonomiske konsekvenser.
En vedtagelse af forslaget skønnes ikke direkte at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark.
Høring
Sagen har været i skriftlig høring i EU Miljøspecialudvalget.
Fagbevægelsens Hovedorganisation finder ikke, at forslaget kan støttes i sin nuværende form.
Det Økologiske Råd mener ikke, at denne anvendelse af chromtrioxid bør godkendes, idet Kemikalie-
agenturets videnskabelige komitéer har konstateret, at forslaget indebærer en relativ høj risiko for
arbejdstagere, og da der kan stilles spørgsmål til væsentligheden for bilers funktion af brug af forkro-
mede plastdele.
LO og FTF kan ikke støtte forslaget om fortsat anvendelse af chromtrioxid og anbefaler, at Danmark
stemmer imod forslaget.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Det forventes, at der vil være et kvalificeret flertal af medlemsstater, som vil støtte forslaget.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Det er regeringens generelle holdning, at de særligt problematiske stoffer, som er prioriteret og optaget
på REACH, Bilag XIV, som udgangspunkt skal erstattes af egnede alternative stoffer eller teknologier,
hvis disse er økonomisk og teknisk levedygtige. Indtil dette kan opnås, skal risici ved fortsat anvendel-
se være tilstrækkeligt kontrolleret, eller de socioøkonomiske fordele ved fortsat brug skal opveje even-
tuelle risici for mennesker og miljø. I det konkrete tilfælde er der tale om forkromning af plast til deko-
rative formål på udvendige og indvendige dele af biler.
Regeringen har noteret sig, at der under SEAC’s behandling af sagen blev rejst tvivl om, hvorvidt det er
korrekt, at der ikke er egnede alternativer. SEAC har dog konkluderet, at egnede alternativer ikke er
tilgængelige for ansøgeren på solnedgangsdagen.
Udgangspunktet i forslaget til gennemførelsesretsakt er, at ansøgeren skal overholde de generelle krav
i REACH om kontrol af risici for mennesker og miljø samt gældende arbejdsmiljø- og miljøkrav. Rege-
ringen finder dog, at risici for arbejdstagere skal reduceres væsentligt. Det konstateres i den sammen-
hæng, at forslaget indebærer en relativt høj risiko for især arbejdstagerne, at der kan stilles spørgs-
målstegn ved væsentligheden for bilers funktion af anvendelsen af chromtrioxid til forkromning af
plastdele, men at der omvendt tilsyneladende ikke er egnede alternativer tilgængelige for ansøgeren på
nuværende tidspunkt.
4
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 411: Notat om komitésag om godkendelse af anvendelsen af chromtrioxid (CTO) til forkromning af plast i bilindustrien
2013301_0005.png
Regeringen agter på den baggrund ikke at støtte forslaget i sin nuværende form, idet man lægger afgø-
rende vægt på, at risikoen for arbejdstagere reduceres væsentligt. Det kan gøres ved at stille skærpede
krav til substitution, indkapsling, procesudsug og brug af effektive personlige værnemidler ved enhver
risiko for udsættelse. Ligeledes skal godkendelsesperioden forkortes til maksimalt 7 år, således at eg-
nede alternativer kan tages i brug hurtigere, såfremt de bliver tilgængelige.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Der er tidligere oversendt grundnotat til Folketingets Europaudvalg om sagen den 6. december 2018.
Notatet er ligeledes fremsendt til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.
5