EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 399: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/1-19

Europaudvalget 2018-19 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 399
Offentligt

Europaudvalget

Referat

af 19. europaudvalgsmøde

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

onsdag den 16. januar 2019

kl. 11.15

vær. 2-133

Erik Christensen (S), formand, Kenneth Kristensen

Berth (DF), næstformand, Jan E. Jørgensen (V), Peter

Hummelgaard Thomsen (S), Søren Søndergaard (EL),

Rasmus Nordqvist (ALT) og Sofie Carsten Nielsen (RV).

udenrigsminister Anders Samuelsen.

Desuden deltog:

Punkt 1. Rådsmøde nr. 3668 (udenrigsanliggender) den 21. januar 2019

EUU alm. del (18)

–

bilag 292 (kommenteret dagsorden)

Udenrigsministeren

lagde ud med at sige, at alle punkter var til orientering, og

de punkter, han ikke nævnte, var medlemmerne velkomne til at tage op til drøf-

telse.

1. Desinformation



Politisk drøftelse

JOIN (2018) 0036

Rådsmøde 3668

–

bilag 1 (samlenotat side 2)

Rådsmøde 3667

–

bilag 2 (senest behandlet ved skriftlig

forelæggelse af rådsmøde almindelige anl. 8/1-19)

Udenrigsministeren:

Imødegåelsen af desinformation er set fra min stol det

tungeste punkt på dagsordenen for rådsmødet på mandag. Bagtæppet for drøf-

telsen er en EU-enighed om, at EU skal styrke indsatsen mod en udfordring, der

søger at undergrave vores frie og oplyste offentlige debat samt udhule tilliden til

vores demokratiske institutioner. Kort sagt: En trussel mod vores demokrati,

som kræver, at EU handler i fællesskab.

Den styrkede indsats skal både ske på vores egen banehalvdel og i vores nær-

områder. På mødet i Rådet for Almindelige Anliggender den 8. januar drøftede

Side 660

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 399: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/1-19

19. Europaudvalgsmøde 16/1 2019

vi indsatsen på egen banehalvdel. Her blev særlig desinformation som led i

statslige påvirkningskampagner fremhævet som en voksende udfordring. Flere

pegede på sårbarheden op til det kommende europaparlamentsvalg. Og fra et

nationalt perspektiv kan jeg tilføje folketingsvalget som en valgproces, vi må og

skal beskytte.

På EU-plan indebærer det en hurtig opfølgning på Kommissionens og den høje

repræsentants handlingsplan mod desinformation. Blandt planens tiltag kan

nævnes oprettelsen af et fælles EU-system til hurtig varsling ved mistanke om

desinformationskampagner, og at EU samlet skal stå stærkere i den nødvendige

dialog med de store tech-platforme.

På det kommende rådsmøde retter vi blikket mod den eksterne dimension af

handlingsplanen: EU-indsatser i nærområderne mod øst, syd og på Vestbalkan.

Tingene hænger sammen.

Jeg vil presse på for, at EU har et højt ambitionsniveau og forfølger en trussels-

baseret tilgang. Vi skal følge initiativerne i handlingsplanen til dørs og sætte tun-

gest ind, hvor udfordringen er størst. Det indebærer, at EU især styrker indsat-

sen mod russiske påvirkningskampagner, herunder cyberangreb.

Vi skal både blive bedre til at identificere påvirkningskampagner og sætte ind

over for dem. Dertil skal vi sørge for, at EU koordinerer sit arbejde på området

med NATO og andre internationale organisationer.

Endelig vil jeg bakke op om, at EU fremmer erfaringsudveksling og samarbejder

med faktatjekkere, forskere, civilsamfundet, og erhvervslivet.

Kenneth Kristensen Berth

var bekymret over en tilgang som f.eks. Tjekkiets,

der mener, at staten skal udvælge, hvad der er rigtige og falske nyheder og

fjerne de falske. Hvad var ministerens holdning? Der var lagt op til, at initiativet

ikke skulle omfatte satire, men hvordan sondrer man mellem producerede falske

nyheder og produceret satire? Der er jo forskel på, hvad folk synes er sjovt. Mi-

nisteren havde nævnt, at man skulle samarbejde med faktatjekkere

–

hvem var

de? East StratCom-taskforcen havde identificeret 4.500 sager, men hvor mange

af dem vedrørte Danmark? Var der nogle, der udgjorde en reel trussel for Dan-

mark?

Søren Søndergaard

spurgte, om der var andre desinformationstrusler end

dem, der kom fra Rusland. I så fald hvilke?

Side 661

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 399: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/1-19

19. Europaudvalgsmøde 16/1 2019

Rasmus Nordqvist

spurgte, om der var lavet en fuld handlingsplan for de hand-

linger, som medlemslandene skulle foretage. Hvilke skridt skulle man tage fra

dansk side? Og hvor langt var man nået med arbejdet? Ministeren kunne even-

tuelt sende et skriftligt svar.

Udenrigsministeren

svarede Søren Søndergaard, at både og han forsvarsmini-

steren på et pressemøde havde understreget, at der ikke var eksempler på

store desinformationskampagner mod Danmark, men at man ved rettidig omhu

ville søge at undgå den situation. Skulle det ske, ville man have noget at svare

igen med

–

og ikke ved antipropaganda. Der var eksempler på desinformations-

trusler f.eks. på Balkan, i det sydlige Europa, ligesom de også havde været dis-

kuteret under det amerikanske og det franske valg. Der stod ikke kun russere

bag, men Rusland var identificeret som den største aktør i forhold til Danmark.

Danmark skulle selvfølgelig arbejde i forsvar for ytringsfriheden, og ikke kun re-

geringer, men også medier, civilsamfund og virksomheder skulle tage del i ar-

bejdet. En EU-ramme skulle udgøre et koordineret samarbejde, der ville være i

stand til at agere.

Søren Søndergaard

gav som eksempel, at man nogle måneder tidligere kunne

læse i Jyllands-Posten, at 20.000 bevæbnede flygtninge stod på grænsen til Eu-

ropa. Regeringen hverken be- eller afkræftede. Altinget kom frem til, at oplysnin-

gerne muligvis kom fra det østrigske udenrigsministerium, hvilket ministeriet ikke

dementerede. Han havde selv måttet bede regeringen om at henvende sig til

den østrigske regering for at få en afklaring. Svaret lød, at der ikke eksisterede

noget belæg for den nyhed, der var bragt i Jyllands-Posten. Det var ren desin-

formation spredt ud over Europa. Han forlangte ikke, at regeringen skulle have

taget stilling til, om oplysningerne var sande, men hvis den virkelig ønskede at

gøre noget ved desinformation, burde den have henvendt sig til østrigerne på

eget initiativ. Han var bekymret for risikoen for at stirre sig blind på Rusland som

den eneste trussel.

Udenrigsministeren

syntes, at det var en godt eksempel på en sag. Ham be-

kendt havde det russiske medie Sputnik spredt historien, og derfra havde den

forplantet det sig til Østrigs største avis, Kronen Zeitung. Den var efter sigende

hurtigt blevet pillet af igen. Eksemplet illustrerede, at der også bør være et tæt

samarbejde medierne imellem for at finde frem til en afklaring. Så vidt han hu-

skede, var der reelt tale om 5.000 flygtninge i Bosnien, hvoraf kun få var bevæb-

nede. Ministeren kunne konkludere, at den reelle trussel kommer fra store me-

dier som Sputnik, der har succes med at sprede historier som denne. Jyllands-

Posten havde vist opfanget den i en nyhedsoversigt, og på den måde var den

blevet spredt yderligere.

Side 662

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 399: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/1-19

19. Europaudvalgsmøde 16/1 2019

Ministeren svarede Rasmus Nordqvist, at Danmark havde været meget involve-

ret i handlingsplanens elementer. Hvis udvalget var interesseret, kunne han

sende uddybende information om de danske aftryk, der var sat på planen, og

om, hvad status var.

Kenneth Kristensen Berth

ville sende skriftlige spørgsmål til ministeren som

opfølgning på dem, han havde stillet tidligere. Dog var han nødt til at vide, hvil-

ken rolle udenrigsministeren så den danske stat varetage? Så længe den ud-

øves inden for lovens rammer, skal staten ikke blande sig ytringsfriheden. Her

bevægede man sig ind på et område, hvor man risikerer, at staten skal spille en

aktiv rolle i at bekæmpe det, som man ville definere som desinformation.

Rasmus Nordqvist

sagde som opfølgning på ministerens svar, at han var mere

interesseret i at høre, hvordan Danmark ville håndtere handlingspunkterne.

Hvordan havde regeringen f.eks. tænkt sig at udrulle europæiske værdier, uden

at det blev statspropaganda?

Søren Søndergaard

mente, at det bemærkelsesværdige ved historien var, at

det østrigske udenrigsministerium ikke dementerede den. Det fik Jyllands-Po-

sten til at fastholde den. Sandheden kom først frem, da udlændinge- og integra-

tionsministeren på hans opfordring stillede et spørgsmål om sagen til østrigerne.

Man kunne udlægge det som, at den østrigske regering havde været part i en

misinformationskampagne

–

eller at den i hvert fald ikke havde stoppet den.

Denne sag havde altså ikke noget med russerne at gøre. Man kunne mene, at

man ikke skal berøre emnet overhovedet, fordi man let bliver part i noget eller

–

som han selv hældte til

–

at man ikke skal fremlægge holdninger til noget, kun

oplysninger. Der var behov for en grundigere diskussion af emnet.

Udenrigsministeren

var åben over for en bredere debat om emnet. I septem-

ber 2018 havde regeringen fremlagt en handlingsplan med 11 punkter, der vi-

ste, at den tog emnet meget alvorligt og ønskede handling på området. Her var

det med fokus på de kommende to valg: europaparlamentsvalget og folketings-

valget. Historien i Jyllands-Posten var et godt eksempel på, at et vågent medie

som Altinget kan være med til at belyse en sag. Den var også et eksempel på,

at stater

–

her den østrigske

–

spiller en rolle. Man kunne måske mene, at den

danske regering skulle have taget initiativ til en afklaring, men der var i hvert fald

ingen tvivl om, at der skulle en afklaring til. Med til eksemplet hørte også det rus-

siske ophav. Man kunne altså skrive en afhandling om bare denne ene sag

–

der var flere af dem og ville komme flere til. Af den grund var det vigtigt at sætte

fokus på udfordringen.

Han gav Kenneth Kristensen Berth ret i, at statens rolle i denne sammenhæng

var et farligt felt at begive sig ind på. Skulle det var de frie ytringers rum, skulle

Side 663

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 399: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/1-19

19. Europaudvalgsmøde 16/1 2019

man bede medier om at tage sig sammen og private virksomheder om at være

vågne, eller skulle staten spille en rolle? Han mente, at staten skulle spille ind

her, ellers kan man i 11. time før et valg risikere, at det bliver voldtaget udefra.

Det ville blive vendt mod regeringen: Hvorfor gjorde I ikke noget? Men det var

ikke et sort-hvidt spørgsmål. Det er klart, at ytringsfriheden skal forsvares, men

der var alt fra oplagte eksempler desinformation til historier, som har karakter af

politisk polemik og satire. Ministeren kunne fortælle, at der i forbindelse med

kommunalvalgskampagnen var spredt et billede af ham med teksten:

”Folk

på

kontanthjælp skal ikke have stemmeret”. Det var umuligt at fjerne, for hvis hans

respons var, at det ikke var hans holdning, kunne ophavsmanden slå på, at det

var satire; bare sjov.

Søren Søndergaard

kvitterede for den seriøse tilbagemelding fra ministeren.

Side 664

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 399: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/1-19

19. Europaudvalgsmøde 16/1 2019

2. EU-LAS



Politisk drøftelse

Rådsmøde 3668

–

bilag 1 (samlenotat side 4)

Udenrigsministeren:

På rådsmødet skal vi også forberede to ministermøder

mellem EU og henholdsvis Den Arabiske Liga og ASEAN. Lad mig kort knytte et

par kommentarer til forberedelsen af udenrigsministermødet mellem EU og Den

Arabiske Liga den 4. februar, som udgør en trædesten inden topmødet mellem

de to parter den 24. februar.

Fra EU’s side vil vi især lægge vægt på at drøfte migration, terrorbekæmpelse,

regional stabilitet og vækst og jobskabelse. Fra modpartens side forventes fokus

på investeringer og styrket økonomisk samarbejde. Jeg er sikker på, at vi finder

en model, der tager hensyn til begge parters præferencer.

Ud over indhold vil form også være i fokus på mandag. Hvem der deltager fra

Den Arabiske Ligas side, er nemlig ikke uden faldgruber. Det kan virke lidt pro-

cestungt, at 28 EU-udenrigsministre skal diskutere en deltagerliste, men sagens

kerne er, at mødet ikke må kunne udnyttes af aktører som Syrien eller Sudan.

Derfor forudser jeg bred EU-enighed om, at vi over for Den Arabiske Liga vil

gøre gældende, at deltagelse af Syriens præsident Assad ikke ligger i kortene.

Det samme gælder for Sudans præsident Bashir.

Kenneth Kristensen Berth

var med på, at man kan ønske flere regimer repræ-

senteret i Den Arabiske Liga hen, hvor peberet gror, men ikke at ville mødes

med dem, forekom ham underligt. I samlenotatet stod der, at det kunne

”udlæg-

ges som en diplomatisk anerkendelse af Assadregimet, hvis man møder dem.”

Hvornår havde Danmark besluttet, at Assad ikke længere udgør den legitime le-

delse af Syrien, og hvornår var Udenrigspolitisk Nævn blevet orienteret om det?

Hvis man ikke ville i dialog med den syriske regering, hvordan ville man så på-

begynde en tilbagesendelse af syriske flygtninge? Nu, hvor der var fred i langt

størstedelen af Syrien, mente Dansk Folkeparti, at de fleste

–

for ikke at sige

alle

–

syrere, der var kommet til Danmark siden 2015, skulle hjemsendes hur-

tigst muligt.

Søren Søndergaard

spurgte, hvorfor spændingerne mellem Tyrkiet og Syrien

ikke var nævnt. Vurderede ministeren, at de ikke var relevante? Havde man fået

en underhåndsgaranti for præsident Erdogan om et stop for angreb i Syrien eller

i besættelsen af Afrin? Eller skyldtes det den sædvanlige frygt for at genere Tyr-

kiet?

Side 665

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 399: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/1-19

19. Europaudvalgsmøde 16/1 2019

Rasmus Nordqvist

mente, at det nødvendigt at holde øje med, at den syriske

deltagelse ikke pludselig blev en blåstempling af Assad. Man skulle stadig se

langt efter fred i Syrien.

Udenrigsministeren

svarede Søren Søndergaard, at det var muligt, at Syrien

ville blive drøftet på et møde i Den Arabiske Liga i marts 2019

–

altså efter EU-

LAS-topmødet. Overvejelser om at genoptage Syrien før EU-Den Arabiske Liga-

mødet ville kræve en alvorlig drøftelse i EU om, hvorvidt man så ville ønske at

deltage. Han ville ikke lægge skjul på, at han selv ville være skeptisk. Linjen i

forhold til Assad var, at man ikke kan se ham som del af en langsigtet politisk

løsning. Der havde ikke været danske diplomater i landet siden 2012, hvilket var

et meget godt pejlemærke for forholdet til Syrien. Der var nogle lokalansatte, der

hjælper ved fact finding-missioner og foretager vurderinger af, hvornår man kan

sende folk tilbage til Syrien.

Ministeren var enig i, at man skulle være meget opmærksom på forholdet mel-

lem Tyrkiet og Syrien og på, hvad der foregår i den nordlige del af Syrien. Om

mandagen ville man drøfte forberedelsen af EU-udenrigsministermøde, og Sy-

rien var på dagsordenen for mødet i Det Udenrigspolitiske Nævn den kom-

mende fredag.

Søren Søndergaard

påpegede, at han ikke havde mulighed for at forholde sig

til andet end de mødepapirer, hvor der stod, at der skulle holdes et møde i Bru-

xelles med henblik på at forberede udenrigsministermødet mellem EU og Den

Arabiske Liga. Her var grænsestridighederne mellem Iran og Saudi-Arabien

nævnt, men der stod intet om Tyrkiet, Syrien, Kurdistan etc. Hvorfor stod det der

ikke, hvis EU ønskede at diskutere noget aktuelt og relevant med ministrene fra

Den Arabiske Liga? Skulle man læse teksten og så gætte på, hvad regeringen i

øvrigt mente var relevant? Nu havde ministeren så forsikret ham om, at det var

relevant, og at han ville tage det op. Det var han glad for. Så manglede man

bare en klar linje på den danske position

–

f.eks. besættelsen af Afrinområdet.

Der burde være mere klare udtalelser fra regeringen end det, ministeren havde

sagt, men det kunne man tage ved anden lejlighed.

Udenrigsministeren

sagde, at man kunne diskutere, om det specifikt skulle

have været skrevet ind, at også Syrien og Tyrkiet ville blive taget op. Han ville

under alle omstændigheder gerne tage emnet med videre, og der var ingen tvivl

om, at Syrien ville blive bragt op.

Side 666

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 399: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/1-19

19. Europaudvalgsmøde 16/1 2019

3. EU-ASEAN



Politisk drøftelse/Rådskonklusioner

JOIN (2015) 0022

Rådsmøde 3668

–

bilag 1 (samlenotat side 6)

Rådsmøde 3400

–

bilag 4 (senest behandlet ved skriftlig

forelæggelse af rådsmøde udenrigsanliggender 22/6-15)

Ministeren havde ingen kommentarer til dette punkt, men besvarede spørgsmål

fra udvalget.

Søren Søndergaard

henviste til, at Danmark for nylig var indtrådt i FN’s Menne-

skerettighedsråd. Respekten for menneskerettighederne skal tages op i alle

sammenhænge. Så ville man fra dansk side rejse spørgsmålet om rohingyaerne

i forbindelse med EU-ASEAN-topmødet for at få en garanti for, at de kan vende

sikkert tilbage, og at al forfølgelse stopper? Han opfordrede i øvrigt regeringen

til ved samme lejlighed at forhøre sig om sagen om Sombath Somphone, orga-

nisatoren, der samlede laotiske landarbejdere mod landgrapping fra primært

Kina. Han deltog i et ngo EU-ASEAN-topmøde og betalte efterfølgende prisen

ved at forsvinde i 2012. Ville regeringen benytte lejligheden til et forhøre sig

over for de laotiske myndigheder for at få en forklaring på hans forsvinden?

Udenrigsministeren

noterede sig de sager, der blev taget op af Søren Sønder-

gaard og sagde, at der ville blive taget konkrete sager op i det videre arbejde.

Det var bekymrende at være i strategisk partnerskab med en region, hvor demo-

krati og menneskerettigheder er på tilbagetog, som det var tilfældet i flere syd-

østasiatiske lande såsom Thailand, Cambodia, Myanmar etc. Det gjorde EU og

Danmark også opmærksom på, når man mødtes med dem bilateralt og i

UNCHR. EU var en vigtig handelspartner for flere ASEAN-lande, og handelspo-

litikken blev brugt som redskab til at sikre arbejdstagerrettigheder og respekt for

menneskerettighederne. Mere regelmæssig interaktion på højt politisk niveau

gennem et strategisk partnerskab ville selvfølgelig også give muligheder for, at

handelsrelationer i endnu højere grad kunne føre til større indflydelse på den

sociale og politiske udvikling gennem kritisk politisk dialog.

Søren Søndergaard

kvitterede for ministerens udtalelse om, at en række kon-

krete sager ville blive taget op på mødet.

Side 667

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 399: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/1-19

19. Europaudvalgsmøde 16/1 2019

4. Eventuelt

Udenrigsministeren:

Til sidst vil jeg gerne orientere udvalget om to sager på

rådsmødet, der godt nok ikke skal drøftes, men hvor Danmark også har været

aktiv, og som har haft udvalgets interesse.

Sammen med Storbritannien, Tyskland, Frankrig, Sverige og Holland er Dan-

mark

medforslagsstiller på en ny udvidelse af EU’s Syriensanktioner, som jeg

forventer, at vi vedtager på mandag. Udvidelsen går på en række personer og

entiteter, som økonomisk understøtter det syriske regime, særligt inden for ejen-

domssektoren.

Danmark støtter forslaget for at sende et klart signal til det syriske regime og

dets støtter om, at vi ikke vil acceptere politiske eksproprieringer og demografisk

omkalfatring, som er en af regimets måder at undertrykke civilbefolkningen på.

Herudover arbejder Danmark sammen med bl.a. Frankrig, Tyskland og Storbri-

tannien på at få vedtaget nye EU-rådskonklusioner om Iran. Seneste rådskon-

klusioner om Iran er fra 2016. Der er jo sket meget siden da.

Formålet med de nye rådskonklusioner er set med danske øjne at indramme

EU’s bredere, balanceret Iranpolitik, som både reflekterer de positive og nega-

tive aspekter af EU’s forhold til landet.

På den ene side bør rådskonklusionerne således fremhæve EU’s målsætning

om at samarbejde med Iran på områder af fælles interesse. Navnlig bør de be-

kræfte EU’s fortsatte støtte til atomaftalen og bestræbelser på at bevare aftalen

og samhandlen mellem EU og Iran. De bør eksempelvis også byde Irans fort-

satte forpligtelser på antihvidvask velkommen.

På den anden side bør konklusionerne klart understrege, at EU siger fra over for

Irans uacceptable handlinger i Europa. Herudover bør de adressere Irans desta-

biliserende adfærd i regionen, landets ballistiske missilprogram og menneske-

rettighedssituation.

Opdaterede rådskonklusioner vil gå hånd i hånd med de målrettede Iran-sankti-

oner, som EU vedtog den 8. januar, efter et særligt tæt dansk-fransk parløb. For

at vedtage rådskonklusioner skal EU-landene i sagens natur være enige. Jeg

forventer ikke, at de vedtages på mandag, men så vil vi arbejde for, at vi kom-

mer i mål på et snarligt rådsmøde.

Side 668

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 399: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/1-19

19. Europaudvalgsmøde 16/1 2019

5. Siden sidst

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

Mødet sluttede kl. 12.15

Side 669