Europaudvalget 2018-19 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 39
Offentligt
1953911_0001.png
Den 12.oktober 2018
MFVM 668
GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
om udkast til Kommissionens gennemførelsesforordning xx/2018 af
dd.mm.2018 om godkendelse af aktivstoffet
Metschnikowia fructicola
NRRL Y-
27328, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 om
markedsføring af plantebeskyttelsesmidler, og om ændring af bilaget til
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 (Komitesag)
KOM-dokumentet foreligger ikke
Resumé
Kommissionen foreslår, at aktivstoffet Metschnikowia fructicola
NRRL Y-27328
godkendes i henhold
til forordning 1107/2009 om plantebeskyttelsesmidler. Hvis forslaget bliver vedtaget, vil det betyde,
at stoffet bliver opført på bilag til Kommissionens forordning nr. 540/2011 af 25. maj 2011 om
gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 for så vidt angår
listen over godkendte aktivstoffer. Der er ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for
regioner, kommuner, staten eller erhvervslivet. Forslaget forventes sat til afstemning i Den Stående
Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder den 23.-24. oktober 2018. Det er ikke umiddelbart
muligt at vurdere konsekvenserne af forslaget for miljøbeskyttelsesniveauet i Danmark. Det
vurderes, at der er vist sikker anvendelse til de i EU ansøgte anvendelsesområder for aktivstoffet
Metschnikowia fructicola
NRRL Y-27328
med de foreslåede risikobegrænsende foranstaltninger.
Regeringen agter på den baggrund at støtte Kommissionens forslag om godkendelse af
Metschnikowia fructicola
NRRL Y-27328,
idet der lægges vægt på, at stoffet kan godkendes som
lavrisikostof.
Baggrund
Foreløbigt forslag
til Kommissionsforordning “
Udkast til Kommissionens
gennemførelsesforordninger xx/2018 af dd.mm.2018 om godkendelse af aktivstoffet
Metschnikowia
fructicola
NRRL Y-27328 jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 om
markedsføring af plantebeskyttelsesmidler, og om ændring af bilaget til Kommissionens
gennemførelsesforordning (EU)
nr. 540/2011” forventes fremsendt
til medlemsstaterne.
Forslaget har hjemmel i forordning 1107/2009 om plantebeskyttelsesmidler især artikel 4 og 13, stk. 2,
som fastlægger, at aktivstoffer, herunder mikroorganismer skal vurderes iht. forordningen, og at
Kommissionen skal foreslå enten en godkendelse eller en ikke-godkendelse af et aktivstof, når
vurderingen af dette er foretaget.
Miljø-
og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 39: Notat om komitésag om godkendelse af aktivstoffet Metschnikowia fructicola NRRL Y-27328
1953911_0002.png
Forslaget behandles i en undersøgelsesprocedure i Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og
Foder. Afgiver Komitéen en positiv udtalelse med kvalificeret flertal, vedtager Kommissionen
forslaget. Afgiver Komitéen en negativ udtalelse med kvalificeret flertal, vedtager Kommissionen ikke
forslaget, idet Kommissionen inden for to måneder kan forelægge Komitéen et ændret forslag eller
indenfor en måned kan forelægge forslaget for appeludvalget. Afgives der ikke nogen udtalelse med
kvalificeret flertal, kan Kommissionen indenfor to måneder forelægge komitéen et ændret forslag eller
indenfor en måned forelægge forslaget for appeludvalget. Afgiver appeludvalget med kvalificeret flertal
en negativ udtalelse om forslaget, kan Kommissionen ikke vedtage forslaget. Afgiver appeludvalget
med kvalificeret flertal en positiv udtalelse, vedtager Kommissionen forslaget. Afgiver appeludvalget
ikke nogen udtalelse med kvalificeret flertal kan Kommissionen på egen hånd vedtage forslaget.
Forslaget forventes sat til afstemning i Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder den
23.-24. oktober 2018.
Formål og indhold
Det foreløbige forslag drejer sig om godkendelse af aktivstoffet
Metschnikowia fructicola
NRRL Y-
27328 i henhold til forordning om plantebeskyttelsesmidler.
Aktivstoffet er blevet vurderet af en medlemsstat, og vurderingen er derefter behandlet i mindre
ekspertgrupper og endelig i arbejdsgrupper under Den Europæiske Fødevaresikkerheds Autoritet
(EFSA), hvor flere EU-landes pesticidmyndigheder har deltaget. Denne vurdering har resulteret i
ovennævnte forslag, der har til hovedformål at godkende aktivstoffet i henhold til forordning
1107/2009.
EFSA har udarbejdet konklusionsrapport over risikovurderingen for aktivstoffet. Rapporten er
tilgængelig på EFSA’s hjemmeside.
Ifølge Kommissionens udkast til vurderingsrapport, der hører til forslaget, har vurderingen af
aktivstoffet ud fra de i bilag II angivne anvendelsesområder vist, at det kan antages, at aktivstoffet
opfylder betingelserne i artikel 4 stk. 1-3 i forordning 1107/2009 for godkendelse. Det vil sige, at det er
vist, at der ikke er uacceptable effekter på sundhed og miljø.
De angivne anvendelsesområder er:
Aktivstof
Metschnikowia fructicola
NRRL Y-
27328
Anvendelsesområde
Svampebekæmpelse i stenfrugt og druer på friland, samt
jordbær i væksthus.
Når et aktivstof er godkendt i henhold til forordning 1107/2009, er det efterfølgende en national
opgave at tage stilling til, om de plantebeskyttelsesmidler, aktivstoffet indgår i, kan godkendes til brug
i det pågældende land. Denne stillingtagen skal ske på grundlag af de såkaldte ”ensartede
principper”
samt den viden om aktivstoffet, der er opnået ved vurderingen. Denne vurdering er sammenfattet på
datablade i den vurderingsrapport, som er knyttet til forordningsforslaget.
Når medlemsstaterne efterfølgende skal vurdere plantebeskyttelsesmidler indeholdende stoffet, skal
der ifølge udkastet til vurderingsrapporten for nogle stoffer tages særligt hensyn til visse risici. Det kan
for eksempel være risikoen for udvaskning til grundvandet af aktivstoffet og dets
2
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 39: Notat om komitésag om godkendelse af aktivstoffet Metschnikowia fructicola NRRL Y-27328
nedbrydningsprodukter, risiko for vandmiljøet, eller risiko for sprøjteførere. Det vil endvidere være
angivet, at der om nødvendigt skal indføres risikobegrænsende foranstaltninger.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om forslaget.
Nærhedsprincippet
Der er tale om gennemførelsesforanstaltninger til en allerede vedtaget retsakt. Det er derfor
regeringens vurdering, at det følger heraf, at forslaget er i overensstemmelse med
nærhedsprincippet.
Gældende dansk ret
Aktivstoffet
Metschnikowia fructicola
NRRL Y-27328 er et nyt aktivstof i EU, som endnu ikke er
godkendt i henhold til forordning 1107/2009 om plantebeskyttelsesmidler, som er direkte gældende i
Danmark.
Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Hvis forslaget bliver vedtaget, vil stoffet blive optaget på bilag til Kommissionens
gennemførelsesforordning (EU) Nr. 540/2011 af 25. maj 2011 om gennemførelse af Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 for så vidt angår listen over godkendte
aktivstoffer. Denne liste er direkte gældende i Danmark, og der vil derfor ikke være
lovgivningsmæssige konsekvenser af forslaget.
Økonomiske konsekvenser
Forslagene har ingen væsentlige statsfinansielle eller administrative konsekvenser for det offentlige
eller konsekvenser
for EU’s budget.
Forslaget skønnes ikke at have væsentlige samfundsøkonomiske
konsekvenser. Forslaget vil ikke have erhvervsøkonomiske konsekvenser.
Beskyttelsesniveauet og andre konsekvenser
Det er ikke umiddelbart muligt at vurdere konsekvenserne for beskyttelsesniveauet i Danmark ved en
godkendelse af aktivstoffet i henhold til forordning 1107/2009, idet effekten på beskyttelsesniveauet
vil afhænge dels af, om der konkret søges om godkendelse af midler med det pågældende aktivstof i
Danmark, og dels af den efterfølgende nationale vurdering af, om midlerne kan godkendes under
danske forhold.
EU vurderingen har vist, at der er sikker anvendelse for sprøjteførere, arbejdstagere, naboer og
forbipasserende for visse anvendelser.
Metschnikowia fructicola
NRRL Y-27328 producerer de
sekundære metabolitter pulcherrimin og kitinase. Pulcherrimin produceres af en lang række naturligt
forekommende svampe og bakterier, som findes naturligt i miljøet, inkl. forskellige fødevarer, hvorfor
forbrugerne naturligt udsættes for pulcherrimin. Det er ikke forventet, at
M. fructicola
NRRL Y-27328
og dens sekundære metabolitter vil forekomme på fødevarer i højere koncentrationer end dem, der
potentielt kan findes under naturlige forhold. Det er ikke muligt isoleret at måle pulcherrimin
produktionen fra
Metschnikowia fructicola
NRRL Y-27328. Ved applikation af
Metschnikowia
fructicola
NRRL Y-27328 ses en midlertidig stigning i pulcherrimin koncentrationen, men da
pulcherrimin er følsom over for dagslys vil stigningen være midlertidig, og over tid vil koncentrationen
af pulcherrimin falde tilbage til baggrundskoncentrationen.
Kitinase er et enzym, der er i stand til at hydrolysere kitin, som er en vigtig bestanddel af insekters
exoskelet og en strukturel del af svampes cellevægge, derfor produceres kitinase af mange forskellige
3
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 39: Notat om komitésag om godkendelse af aktivstoffet Metschnikowia fructicola NRRL Y-27328
1953911_0004.png
organismer, og er naturligt til stede i miljøet. Eksponeringen for
Metschnikowia fructicola
NRRL Y-
27328 og dens sekundære metabolitter, som følge af anvendelsen i plantebeskyttelsesmidler forventes
at give midlertidige udsving inden for grænserne af naturlig baggrundseksponering. Der er ikke tegn
på skadelige virkninger for ikke-målorganismer, men der er ikke indsendt tilstrækkelige oplysninger til
at afslutte vurderingen af ikke-målorganismer, sammenligne naturlige baggrundsniveauer og bekræfte
foto-reduktion af pulcherrimin. I betragtning af at
Metschnikowia fructicola
NRRL Y-27328 er
naturligt tilstede i miljøet, applikationshastigheden og den hurtige nedbrydning på afgrøder, er den
overordnede konklusion, at der ikke er nogen grund til bekymring med hensyn til menneskers
sundhed og ikke-målorganismer.
Miljøstyrelsen vurderer, at der kan vises sikker anvendelse for så vidt angår sundhed og miljø.
Miljøstyrelsen vurderer endvidere, at
Metschnikowia fructicola
NRRL Y-27328 kan godkendes som
lavrisiko stof med hjemmel i forordning 1107/2009 om plantebeskyttelsesmidler artikel 22 og
forordning (EU) 2017/1432 punkt 9, idet
Metschnikowia fructicola
NRRL Y-27318 ikke har udvist
multipel resistens overfor antimikrobielle stoffer, der anvendes i lægemidler til mennesker eller dyr.
Høring
Sagen har været til høring i EU Miljøspecialudvalget.
Det Økologiske Råd foreslår at udskyde godkendelse indtil, der foreligger tilstrækkelige oplysninger til
at afslutte vurderingen af ikke-målorganismer, sammenligningen med naturlige baggrundsniveauer
samt bekræftelsen af foto-reduktionen af den sekundære metabolit pulcherrimin.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Man er fra dansk side ikke bekendt med offentlige tilkendegivelser om forslaget i andre
medlemsstater. På baggrund af tidligere afstemninger om lignende forslag forventes der at være et
kvalificeret flertal for forslaget blandt medlemsstaterne.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Det vurderes, at der er vist sikker anvendelse til de i EU ansøgte anvendelsesområder for aktivstoffet
Metschnikowia fructicola
NRRL Y-27328. Regeringen agter på den baggrund at støtte forslaget om
godkendelse af
Metschnikowia fructicola
NRRL Y-27328, idet man lægger vægt på, at stoffet kan
godkendes som lavrisikostof, jf. Miljøstyrelsens faglige vurdering.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
4