Europaudvalget 2018-19 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 368
Offentligt
Den 30. januar 2019
MFVM 758
GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
om forslag til ændring af Kommissionens forordning (EF) nr. 1881/2006 for så vidt an-
går erucasyre i vegetabilske olier og fedtstoffer, camelinaolie, hjulkroneolie samt i sen-
nep (komitesag)
KOM-dokument foreligger ikke
Resumé
Kommissionen har fremsat forslag om at reducere grænseværdien for erucasyre i vegetabilske olier og fedtstof-
fer og produkter, hvor disse indgår, samt om at fastsætte grænseværdier for camelinaolie, hjulkroneolie og
sennep (komitésag). Forslaget vurderes at styrke beskyttelsesniveauet i Danmark og i EU. Forslaget forventes
sat til afstemning i den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder (SCoPAFF) den 8. februar 2019.
Regeringen agter på den baggrund at støtte forslaget, idet man lægger vægt på, at en grænseværdi for eruca-
syre i sennepsolie inkluderes i forslaget.
Baggrund
Kommissionen har fremsat forslag til ændring af Kommissionens forordning (EF) nr. 1881/2006 af 19. december
2006 om fastsættelse af grænseværdier for bestemte forurenende stoffer i fødevarer, hvorved grænseværdien for
erucasyre i vegetabilske olier og fedtstoffer bestemt til direkte konsum eller til anvendelse som ingrediens i føde-
varer reduceres.
Forslaget er fremsat med hjemmel i Rådets forordning (EØF) nr. 315/93 af 8. februar 1993 om fællesskabsproce-
durer for forurenende stoffer i levnedsmidler, særligt artikel 2, stk. 3.
Forslaget behandles i en forskriftsprocedure med kontrol i Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresund-
hed. Såfremt der er kvalificeret flertal for forslaget, forelægger Kommissionen forslaget for Rådet og Europa-
Parlamentet med henblik på legalitetskontrol, der udtaler sig med henholdsvis kvalificeret eller absolut flertal
inden for 3 måneder. Kommissionen vedtager forslaget, såfremt Rådet og Europa-Parlamentet tilslutter sig for-
slaget, eller ikke har udtalt sig inden for tidsfristen. Opnås der ikke kvalificeret flertal i Den Stående Komité, fore-
lægger Kommissionen sagen for Rådet, der udtaler sig med kvalificeret flertal inden for 2 måneder. Kommissio-
nen underretter samtidig Europa-Parlamentet. Hvis Rådet vedtager forslaget eller ikke udtaler sig indenfor fri-
sten, skal forslaget sendes til Europa-Parlamentet til legalitetskontrol. Kommissionen vedtager forslaget, hvis
Europa-Parlamentet ikke indenfor en frist på 4 måneder har gjort indsigelse mod forslaget.
Forslaget forventes sat til afstemning på mødet i Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder
(SCoPAFF) den 8. februar 2019.