Europaudvalget 2018-19 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 36
Offentligt
1953860_0001.png
Den 12. oktober 2018
MFVM 664
GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
om udkast til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) xx/2018 af
dd.mm.2018 om ændring af gennemførelsesforordning 540/2011 for så vidt an-
går forlængelse af godkendelsesperioden for aktivstofferne: amidosulfuron, bi-
fenox, chlorpyrifos, chlorpyrifos-methyl, clofentezin, dicamba, difenoconazol,
diflubenzuron, diflufenican, dimoxystrobin, fenoxaprop-p, fenpropidin, lenacil,
mancozeb, mecoprop-p, metiram, nicosulfuron, oxamyl, picloram, propicona-
zol, pyraclostrobin, pyriproxyfen, tritosulfuron, bispyribac og triazoxid (Komi-
tesag)
KOM-dokument foreligger ikke
Resumé
Kommissionen foreslår, at forlænge udløbsdatoen for en række aktivstoffer i AIR III fornyelsespro-
grammet, hvor godkendelsen i henhold til forordning 1107/2009 udløber mellem november 2018 og
januar 2019, samt to stoffer i AIR IV fornyelsesprogrammet, hvor godkendelsen i henhold til forord-
ning 1107/2009 udløber i juli 2021 og september 2021. Hvis forslagene bliver vedtaget, vil udløbsda-
toen for godkendelserne i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) Nr. 540/2011 af 25. maj
2011 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 for så vidt
angår listen over godkendte aktivstoffer blive forlænget med henholdsvis 1 og 3 år. Forlængelserne
er en konsekvens af, at den igangværende genvurdering ikke er færdiggjort pga. forsinkelser samt
en udskydelse af AIR IV fornyelsesprogrammet. Der er ingen økonomiske eller administrative kon-
sekvenser for regioner, kommuner eller erhvervslivet. Der er marginale administrative konsekven-
ser for staten, da de danske godkendelser af midler med disse aktivstoffer skal forlænges. Forslagene
forventes sat til afstemning i Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder den 23.-24.
oktober 2018. Samlet set påvirker forslaget miljøbeskyttelsesniveauet neutralt, da stofferne er god-
kendt i EU i dag. Regeringen mener, at det er hensigtsmæssigt at forlænge udløbstiden for nogle af
de pågældende aktivstoffer for at kunne nå genvurderingen, da der kræves ekstra tid til at gennem-
føre revurderingsprogrammerne. Regeringen mener dog ikke, at det er hensigtsmæssigt at forlænge
udløbstiden for chlorpyrifos, chlorpyrifos-methyl, mecoprop-p eller propiconazol, da der for disse
stoffer allerede foreligger en vurdering fra EFSA, der viser en uacceptabel risiko, og Danmark er
enig i, at stofferne ikke bør fornyes. Regeringen agter derfor at støtte forslaget, idet man lægger
afgørende vægt på, at stofferne chlorpyrifos, chlorpyrifos-methyl, mecoprop-p eller propiconazol
ikke forlænges.
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 36: Notat om komitésag vedr. forlængelse af godkendelsesperioden for aktivstofferne: amidosulfuron, bifenox, chlorpyrifos, chlorpyrifos-methyl, clofentezin m.fl.
1953860_0002.png
Baggrund
Kommissionen har fremlagt udkast til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) xx/xx af
dd.mm.2018 om ændring af gennemførelsesforordning 540/2011 for så vidt angår forlængelse af god-
kendelsesperioden for aktivstofferne amidosulfuron, bifenox, chlorpyrifos, chlorpyrifos-methyl,
clofentezin, dicamba, difenoconazol, diflubenzuron, diflufenican, dimoxystrobin, fenoxaprop-p, fen-
propidin, lenacil, mancozeb, mecoprop-p, metiram, nicosulfuron, oxamyl, picloram, propiconazol,
pyraclostrobin, pyriproxyfen, tritosulfuron, bispyribac og triazoxid.
Forslagene har hjemmel i forordning 1107/2009 om plantebeskyttelsesmidler artikel 17, som fastlæg-
ger, at en godkendelse af et aktivstof kan forlænges i en periode, der er tilstrækkelig til at vurdere en
ansøgning om fornyet godkendelse.
Forslagene behandles i en undersøgelsesprocedure i Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer
og Foder. Afgiver Komitéen en positiv udtalelse med kvalificeret flertal, vedtager Kommissionen for-
slagene. Afgiver Komitéen en negativ udtalelse med kvalificeret flertal, vedtager Kommissionen ikke
forslagene. Afgives der ikke nogen udtalelse med kvalificeret flertal, kan Kommissionen indenfor to
måneder forelægge komitéen ændrede forslag, eller indenfor en måned forelægge forslagene for ap-
peludvalget. Afgiver appeludvalget med kvalificeret flertal en negativ udtalelse om forslagene, kan
Kommissionen ikke vedtage forslagene. Afgiver appeludvalget med kvalificeret flertal en positiv udta-
lelse, vedtager Kommissionen forslagene. Afgiver appeludvalget ikke nogen udtalelse med kvalificeret
flertal, kan Kommissionen på egen hånd vedtage forslagene.
Forslagene forventes sat til afstemning i Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder den
23.- 24. oktober 2018.
Formål og indhold
De foreløbige forslag drejer sig om at forlænge godkendelsen af en række aktivstoffer, der tidligere har
været optaget på bilag I til direktiv 91/414/EØF om plantebeskyttelsesmidler, og som med plantebe-
skyttelsesmiddelforordningens ikrafttræden den 14. juni 2011 er overført til listen over godkendte ak-
tivstoffer. Stofferne tilhører det såkaldte AIR III fornyelsesprogram.
Grunden til at der foreslås en forlænget godkendelse er, at EU vil give tilstrækkelig tid til at tilgodese
en ligelig fordeling af opgaver mellem medlemslandene, og at sørge for, at der er tilstrækkelige res-
sourcer til vurdering og afgørelse mht. stoffernes eventuelle fornyelse.
Godkendelsen forventes forlænget for de nævnte aktivstoffer, hvor godkendelsen udløber mellem no-
vember 2018 og september 2021. Det forventes, at forlængelsen af disse aktivstoffer vil blive 1
3 år.
Dermed vil der blive tilstrækkelig tid til at gennemføre vurderingen af ansøgningerne om fornyet god-
kendelse af de pågældende aktivstoffer.
AIR
III
stoffer, som foreslås forlænget 1 år, hvor der er godkendt midler i Danmark (anvendelsesom-
råder der er vurderet i forbindelse med EU godkendelsen, er angivet, samt problemområder identifice-
ret i EFSA vurderingen):
Fenoxaprop-p, anvendes til ukrudtsbekæmpelse i korn.
Propiconazol, anvendes til bekæmpelse af svampesygdomme i korn.
Udgør en uacceptabel risiko for menneskers sundhed og miljø.
Forslået klassificeret som skadeligt for forplantningen i kategori 1B
Stoffet opfylder et af afskæringskriterierne på grund af den foreslåede klassificering.
Dicamba, anvendes til ukrudstmiddel i græsplæner.
Difenoconazole, anvendes til bejdsning mod svampesygdomme i korn.
2
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 36: Notat om komitésag vedr. forlængelse af godkendelsesperioden for aktivstofferne: amidosulfuron, bifenox, chlorpyrifos, chlorpyrifos-methyl, clofentezin m.fl.
1953860_0003.png
Diflufenican, anvendes til ukrudstbekæmpelse i korn.
Mancozeb, anvendes til bekæmpelse af svampesygdomme i kartofler.
Picloram, anvendes til ukrudtsbekæmpelse i raps.
Pyraclostrobin, anvendes til bekæmpelse af svampesygdomme i korn.
Pyriproxyfen, anvendes til insektbekæmpelse i væksthuse.
AIR
III
stoffer, som foreslås forlænget 1 år, hvor der ikke er godkendt midler i Danmark:
Amidosulfuron
Clofentezin
Diflubenzuron
Leacil
Nicosulfuron
Chlorpyrifos
Udgør en uacceptabel risiko for menneskers sundhed.
Chlorpyrifos-methyl
Udgør en uacceptabel risiko for menneskers sundhed.
Dimoxystrobin
Mecoprop-p
Udgør en uacceptabel risiko for menneskers sundhed og miljø.
Metiram
Oxamyl
Tritosulfuron
AIR IV stoffer, som foreslås forlænget 3 år, hvor der ikke er godkendt midler i Danmark:
Bispyribac
Triazoxide.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om forslaget.
Nærhedsprincippet
Der er tale om gennemførelsesforanstaltninger til en allerede vedtaget retsakt. Det er derfor
regeringens vurdering, at det følger heraf, at forslagene er i overensstemmelse med
nærhedsprincippet.
Gældende dansk ret
Udløbsdatoen for godkendelserne af de nævnte stoffer ligger mellem november 2018 og september
2021 i henhold til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) Nr. 540/2011 af 25. maj 2011 om
gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009. Forordningen er
direkte gældende i Danmark.
Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Hvis forslagene bliver vedtaget, vil udløbsdatoen for godkendelserne i Kommissionens gennemførel-
sesforordning (EU) Nr. 540/2011 af 25. maj 2011 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EF) nr. 1107/2009 for så vidt angår listen over godkendte aktivstoffer blive ændret. Denne
liste er direkte gældende i Danmark, og der vil derfor ikke være lovgivningsmæssige konsekvenser af
forslaget.
3
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 36: Notat om komitésag vedr. forlængelse af godkendelsesperioden for aktivstofferne: amidosulfuron, bifenox, chlorpyrifos, chlorpyrifos-methyl, clofentezin m.fl.
1953860_0004.png
Økonomiske konsekvenser
Forslagene har ingen væsentlige statsfinansielle eller administrative konsekvenser for det offentlige
eller
konsekvenser for EU’s budget.
Der er marginale administrative konsekvenser for staten, da de
danske godkendelser af midler med disse aktivstoffer skal forlænges. Eventuelle statsfinansielle kon-
sekvenser afholdes, jf. budgetvejledningens retningslinjer, indenfor ressortministeriets egne rammer.
Forslagene skønnes ikke at have væsentlige samfundsøkonomiske konsekvenser. Forslagene har ingen
erhvervsøkonomiske konsekvenser.
Beskyttelsesniveauet og andre konsekvenser
Forslagene vil påvirke miljøbeskyttelsesniveauet i Danmark neutralt, idet det ikke ændrer på, hvilke
midler med de pågældende aktivstoffer, der på nuværende tidspunkt er godkendt i Danmark.
Det skal bemærkes, at der for chlorpyrifos, chlorpyrifos-methyl, mecoprop-p eller propiconazol allere-
de foreligger en vurdering fra EFSA, der viser en uacceptabel risiko.
Høring
Sagen har været i skriftlig høring i EU Miljøspecialudvalget.
Det Økologisk Råd finder det uheldigt, at tidsplanen for revurderingerne ikke kan overholdes. Det
Økologiske Råd finder, at det bør sikres, at der afsættes de nødvendige ressourcer til at revurderinger-
ne er rettidige. Rådet finder, at udløbstiden for chlorpyrifos, chlorpyrifos-methyl, mecoprop-p eller
propiconazol ikke skal forlænges, da der allerede foreligger en vurdering fra EFSA, der viser en uaccep-
tabel risiko, og at stofferne derfor ikke bør fornyes. Der er for mange af de øvrige stoffer indikationer
på stofegenskaber, som gør det betænkeligt at revurderingen udsættes.
Landbrug & Fødevarer beklager, at for få virksomme stoffer er godkendt til plantebeskyttelse. Land-
brug & Fødevarer nævner desuden, at det må tages til efterretning, at EFSA har vurderet at propicona-
zol udgør en uacceptabel risiko, men påpeger, at propiconazol er én ud af kun to stoffer, som har en
effekt mod hvedebladplet, som er et problem i forhold til hvede.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Man er fra dansk side ikke bekendt med offentlige tilkendegivelser om forslagene i andre medlemssta-
ter. På baggrund af tidligere afstemninger om lignende forslag forventes der at være et kvalificeret
flertal for forslagene blandt medlemsstaterne.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen støtter som udgangspunkt, at godkendelserne forlænges for de fleste omfattede aktivstof-
fer. Regeringen er enig med Kommissionen i, at det er nødvendigt at give ekstra tid til at gennemføre
revurderingsprogrammerne. Regeringen mener dog ikke, at det er hensigtsmæssigt at forlænge ud-
løbstiden for chlorpyrifos, chlorpyrifos-methyl, mecoprop-p eller propiconazol, da der allerede forelig-
ger en vurdering fra EFSA, der viser en uacceptabel risiko, og at stofferne derfor ikke bør fornyes. Re-
geringen agter på den baggrund at støtte forslaget om forlænget godkendelse med undtagelse afchlor-
pyrifos, chlorpyrifos-methyl, mecoprop-p eller propic, hvor regeringen lægger afgørende vægt på, at
disse stoffer ikke forlænges.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
4