Europaudvalget 2018-19 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 356
Offentligt
Den 24. januar 2019
MFVM 757
GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
om forslag til Kommissionens gennemførelsesforordning om ændring af bilag I
til forordning 1831/2003 om fodertilsætningsstoffer ved oprettelse af nye
funktionelle grupper af fodertilsætningsstoffer (komitesag)
KOM-dokument foreligger
Resumé
Kommissionen har fremsat forslag om oprettelse af to nye funktionelle grupper af fodertilsætnings-
stoffer (komitésag). Kommissionens forslag om oprettelse af to nye funktionelle grupper til fodertil-
sætningsstoffer er begrundet i hensyn til, at den teknologiske og videnskabelige udvikling af stoffer,
har medført en mangel på funktionelle grupper. Forslaget vurderes ikke at berøre beskyttelsesni-
veauet i Danmark. Forslaget forventes at blive sat til afstemning i Den Stående Komité for Fødeva-
rekæden og Dyresundhed den 5.-6. februar 2019. Regeringen agter at støtte forslaget.
Baggrund
Kommissionen har fremsat forslag til gennemførelsesforordning om ændring af bilag I til forordning
1831/2003 om fodertilsætningsstoffer, hvorved der oprettes to nye funktionelle grupper af
fodertilsætningsstoffer.
Forslaget er fremsat med hjemmel i Europa-Parlamentet og Rådets forordning (EF) Nr. 1831/2003 af
22. september 2003 om fodertilsætningsstoffer, artikel 6, stk. 3.
Forslaget behandles i en forskriftsprocedure med kontrol i Den Stående Komité for Fødevarekæden og
Dyresundhed. Såfremt der er kvalificeret flertal for forslaget, forelægger Kommissionen forslaget for
Rådet og Europa-Parlamentet med henblik på legalitetskontrol, der udtaler sig med henholdsvis kvali-
ficeret eller absolut flertal inden for 3 måneder. Kommissionen vedtager forslaget, såfremt Rådet og
Europa-Parlamentet tilslutter sig forslaget, eller ikke har udtalt sig inden for tidsfristen. Opnås der
ikke kvalificeret flertal i Den Stående Komité, forelægger Kommissionen sagen for Rådet, der udtaler
sig med kvalificeret flertal inden for 2 måneder. Kommissionen underretter samtidig Europa-
Parlamentet. Hvis Rådet vedtager forslaget eller ikke udtaler sig indenfor fristen, skal forslaget sendes
til Europa-Parlamentet til legalitetskontrol. Kommissionen vedtager forslaget, hvis Europa-
Parlamentet ikke indenfor en frist på 4 måneder har gjort indsigelse mod forslaget.
I Kommissionens seneste forslag fremgår det imidlertid, at forslaget fremsættes med hjemmel i artikel
9, stk. 2. Forslag, der fremsættes med hjemmel i denne bestemmelse behandles i en undersøgelsespro-
cedure. Det forventes dog, at dette beror på en fejl, da der ikke i artikel 9, stk. 2, er hjemmel til opret-
telse af nye funktionelle grupper, og da der i Kommissionens tidligere forslag er angivet artikel 6, stk.
3. Der rettes henvendelse til Kommissionen med henblik på at rette denne henvisning.