EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 345: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/12-18

Europaudvalget 2018-19 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 345
Offentligt

Europaudvalget

Referat

af 16. europaudvalgsmøde

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

fredag den 14. december 2018

kl. 09.00

vær. 2-133

Erik Christensen (S), formand, Kenneth Kristensen

Berth (DF), næstformand, Jan E. Jørgensen (V), Erling

Bonnesen (V), Henrik Dahl (LA), Peter Hummelgaard

Thomsen (S), Søren Søndergaard (EL), Søren Egge

Rasmussen (EL), Rasmus Nordqvist (ALT) og Sofie

Carsten Nielsen (RV).

finansminister Kristian Jensen, økonomi- og indenrigs-

minister Simon Emil Ammitzbøll-Bille, minister for fiskeri

og ligestilling og nordisk samarbejde Eva Kjer Hansen

og miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen.

Desuden deltog:

Punkt 1. Samråd med finansministeren vedr. Kommissionens vækst-

analyse for 2019 (enslydende spørgsmål er også stillet på FIU alm. del -

samrådsspørgsmål L) (fælles med Finansudvalget)

KOM (2018) 0770

EUU alm. del (18)

–

samrådsspørgsmål E

KOM (2018) 0770

–

bilag 1 (notat om det europæiske semester og

årlig vækstundersøgelse)

EU-note (18)

–

E 11 (EU-note af 12/12-18)

Punktet blev afviklet for lukkede døre.

Side 599

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 345: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/12-18

16. europaudvalgsmøde 14/12 2018

Punkt 2. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets Forordning om

europæisk erhvervsstatistik, om ændring af forordning (EF) nr. 184/2005

og om ophævelse af 10 retsakter på området erhvervsstatistik



Sagen forventes sat på dagsordenen for et snarligt rådsmøde med henblik

på vedtagelse

KOM (2017) 0114

–

bilag 2 (samlenotat)

EUU alm. del (18)

–

bilag 221 (kommenteret dagsorden)

Økonomi- og indenrigsministeren:

Sagen her nævner jeg til orientering. For-

målet med forslaget er for det første at sikre relevant, rettidig og sammenlignelig

erhvervsstatistik til brug for at tilrettelægge og gennemføre centrale EU-politik-

ker. Statistikkerne benyttes desuden i vid udstrækning i dansk sammenhæng.

Forslagets formål er for det et andet at reducere indberetningsbyrden for virk-

somhederne. Det muliggøres via udveksling af indberettede data om varehand-

len mellem EU-landene, som er det område, der bidrager klart mest til indberet-

ningsbyrden til statistik i Danmark.

Udvekslingen af data indebærer, at det fremover bliver muligt at udelade hele

eller dele af indberetningen af vareimporten fra andre EU-lande, da det ene

lands eksport i princippet svarer til det andet lands import.

Forslaget medfører, at indberetningsbyrden for små og mellemstore virksomhe-

der kan fritages for at indberette til det såkaldte Intrastat-system om vareimport

fra andre EU-lande. Importen vil i stedet bliver beregnet ud fra data om de andre

EU-landes vareeksport til Danmark. Store virksomheder, der fortsat skal indbe-

rette eksport til andre EU-lande, vil opleve en mindre byrdestigning, som følge af

at der skal afgives ekstra oplysninger.

I praksis er det dog langt flere importerende end eksporterende virksomheder,

og nettoeffekten vil blive en betydelige byrdereduktion for erhvervslivet, sva-

rende til 25-50 pct. eller 12,5-25 mio. kr. årligt.

Forslaget indebærer herudover, at der vil ske bedre statistisk belysning af ser-

vicesektoren, der spiller en stadig større rolle i såvel den danske som den euro-

pæiske erhvervsstruktur og samfundsøkonomi. Tilsvarende betyder forslaget,

der vil ske en bedre belysning af globaliseringens betydning for den europæiske

og danske økonomi.

Under forhandlingerne af forordningsforslaget er det lykkedes at få indarbejdet

en øvre grænse for Kommissionens beføjelser til fremadrettet at kunne udvide

Side 604

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 345: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/12-18

16. europaudvalgsmøde 14/12 2018

det samlede omfang af krav til produktion og levering af erhvervsstatistikker.

Konkret består denne af en øvre grænse for, hvor mange variabler der kan ind-

hentes statistik på.

Af hensyn til datasikkerheden har regeringen i forhandlingerne været initiativta-

ger til, at der i den statistiske generaldirektørkomité er udarbejdet et sæt funda-

mentale principper for udveksling af identificerbar mikrodata. Disse tager sigte

på at minimere udvekslingen af fortrolige data til det absolut nødvendige samt at

sætte fælles høje standarder for datasikkerhed.

Regeringen kan på den baggrund tilslutte sig forslaget.

Søren Søndergaard

fandt forslaget fornuftigt, men ville gerne vide, om skepsis-

sen blandt landene nu var væk, eller om graden af uddelegering til Kommissio-

nen stadig affødte skepsis. Han undrede sig i øvrigt over merudgiften til stats-

kassen

–

15 mio. kr. ved etablering og meromkostninger til drift på 5 mio. kr.

–

Det lød underligt, at driften skulle koste mere, når det skulle være tale om et

mere effektivt system.

Økonomi- og indenrigsministeren

svarede, at 15 mio. kr. udgjorde implemen-

tering af forslaget til Danmarks Statistiks nuværende produktion. De største om-

kostninger vedrørte udenrigshandelsstatistikken, hvor der skulle ske en større

omlægning, så andre EU-landes eksportdata kan anvendes til at opgøre impor-

ten i Danmark. Implementeringen var en forudsætning for, at man kunne lave

byrdereduktionen. Ministerens svar lød i øvrigt, at der herskede skepsis blandt

lande, der mente det modsatte af Danmark og 13 andre lande

–

dvs. dem, der

mener, at Kommissionen skal have større indflydelse og kunne pålægge større

byrder til det nationale erhvervsliv.

Søren Søndergaard

ridsede op, at man så var gået fra en situation med stor

skepsis på grund af den alt for høje grad af uddelegering til Kommissionen til, at

der nu var lande, der mente, at der var for lidt uddelegering. Han var med på, at

der var etableringsomkostninger, men hvad med de ekstra 5. mio. kr. i driftsom-

kostninger pr. år?

Indenrigs- og økonomiministeren

svarede, at meromkostningerne hang sam-

men med ny statistik, der fremover skulle produceres af Danmarks Statistik. Det

var korrekt opfattet, at det tidligere forholdt sig sådan, at en række lande var be-

kymret for, at Kommissionen fik for meget magt til at udbrede statistiske krav til

landene, men at et samlet og stort antal lande nu stod bag det foreliggende

kompromis.

Side 605

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 345: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/12-18

16. europaudvalgsmøde 14/12 2018

Punkt 3. Rådsmøde nr. 3664 (landbrug og fiskeri) den 17.-18. december

2018

EUU alm. del (18)

–

bilag 221 (kommenteret dagsorden)

Ministeren for fiskeri og ligestilling og ministeren for nordisk samarbejde

(her fiskeriministeren)

orienterede udvalget om, at der kun var ét punkt til be-

handling på rådsmødet. Punktet var til forhandlingsoplæg.

Miljø- og fødevareministeren

ville forelægge landbrugsdelen af rådsmødet.

Der var 4 punkter på dagsordenen.

1. Forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2019 af fiskerimulig-

heder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende

for EU-farvande og for EU-fiskerfartøjer i visse andre farvande



Politisk enighed

KOM (2018) 0732

Rådsmøde 3664

–

bilag 2 (samlenotat side 2)

Fiskeriministeren:

Punktet er sat på dagsordenen for rådsmødet med henblik

på politisk enighed. Så må vi se, hvor mange dage og nætter det vil tage os.

Indledningsvis kan jeg oplyse, at forhandlinger mellem EU og Norge om fiskeri-

muligheder for 2019 blev afsluttet i fredags med en god aftale. Det er meget vig-

tigt for de danske fiskere, at de kan fiske i norsk farvand fra den 1. januar. Kyst-

statsforhandlingerne om makrel, atlanto-skandisk sild og blåhvilling er også af-

sluttet.

Overordnet er der med det billede, der tegner sig for fiskerimulighederne for

2019, stadig basis for at fastholde den gode situation for de bestande, som er

vigtige for dansk fiskeri. For eksempel er der en positiv udvikling for sej, rød-

spætte og jomfruhummer. Samlet set er der stadig fremskridt i forhold til MSY-

målsætningerne i den fælles fiskeripolitik.

Kommissionens forslag til kvoter for EU’s egne bestande er baseret på den vi-

denskabelige rådgivning, målsætningen om det maksimalt bæredygtige udbytte

og forvaltningsplaner. Den opmærksomme lytter vil notere sig, at jeg siger dette

hver gang, for det er grundlaget for vores forhandlinger på fiskeriområdet. Jeg

vil fremhæve de væsentligste udestående punkter i forhandlingerne.

For ål har Kommissionen igen i år foreslået en 3-måneders lukkeperiode for åle-

fiskeri. I modsætning til i år, hvor lukningen kun gjaldt for erhvervsmæssigt ålefi-

Side 606

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 345: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/12-18

16. europaudvalgsmøde 14/12 2018

skeri i havet, og hvor glasålsfiskeri og Middelhavet var undtaget, foreslår Kom-

missionen for 2019 en mere harmoniseret tilgang, hvor både rekreativt og er-

hvervsmæssigt fiskeri er omfattet i både havet og i ferskvand. Glasålsfiskeri og

fiskeri i Middelhavet er således også omfattet. Det er alt andet lige et vigtigt

fremskridt.

Sagen er, at ålebestanden har det rigtig dårligt. Men vi mener fortsat, at en 3-

måneders lukkeperiode, som vi har haft i år, er en dårlig løsning. Den tager ikke

hensyn til de mange andre faktorer, der har indflydelse på ålens muligheder

–

f.eks. spærringer, der påvirker ålebestanden. Fiskeriet efter voksne vandrende

blankål, der bliver berørt væsentligt af den foreslåede lukkeperiode, spiller en

mindre rolle i den sammenhæng. DTU Aqua har redegjort for, at det marine fi-

skeri kun bidrager med 3 pct. til det samlede tab af biomassen. Det siger mig, at

det er vigtigt at sætte ind andre steder end inden for det marine fiskeri.

Vi foreslår, at den enkelte medlemsstat i større udstrækning selv bør kunne

vælge andre forvaltningstiltag som alternativ til den foreslåede lukkeperiode.

Dette skal selvfølgelig ske under nogle betingelser, der beskytter ålen, nemlig:



at medlemsstaten har opfyldt sine forpligtelser i overensstemmelse med sin

nationale åleforvaltningsplan,



at medlemsstaten kan påvise, at de alternative foranstaltninger har samme

effekt som lukkeperioden, og



at medlemsstaten kan overvåge og kontrollere foranstaltningerne effektivt.

Kommissionen vil også skulle godkende de alternative foranstaltninger.

Vi arbejder således for, at der bliver mere fleksibilitet i Kommissionens forslag

om ål. Vi mener, at det ville give mulighed for at regulere på en mere hensigts-

mæssig måde. Men det ser meget vanskeligt ud. Derfor er det positivt, at Kom-

missionen dog har taget mere med i forslaget for det kommende år.

Nu fortsætter jeg med de andre bestande. Først vil jeg understrege, at i 2019

indføres der med den fulde overgang til landingsforpligtelsen fangstkvoter i ste-

det for landingskvoter. Altså: Det, der bliver fanget, skal bringes med i land. Det

betyder, at vi også står med nogle udfordringer, bl.a. risiko for, at det kan føre til

overfiskning, hvis der ikke er en tilstrækkelig kontrol på området. Det er en af de

udfordringer, som jeg synes er vigtig at tage hånd om og forholder os til proble-

met. I regi af rådsmødet vil jeg tage en med diskussion med både fiskerikom-

missæren og en række kolleger om, hvordan man bedst sikrer en kontrol af for-

pligtelsen til at tage alle de fisk, man fanger, med i land

–

bortset fra der, hvor

der er en dispensation.

Side 607

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 345: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/12-18

16. europaudvalgsmøde 14/12 2018

For torsk i Nordsøen og Skagerrak er der mellem Norge og EU aftalt en reduk-

tion på 33 pct. i den globale samlede fangstmængde

– det vil sige i TAC’en. Det

betyder, at gydebiomassen vil stige med 15 pct.

Det skal bemærkes, at med hensyn til nogle af de fælles EU-Norge bestande vil

der i forhold til de aftalte kvoter ske en reduktion i EU som følge af visse undta-

gelser fra EU’s landingsforpligtelse. Det gælder torsk, hvilling og rødspætte i

Nordsøen og hvilling i Skagerrak og Kattegat.

Torsk i Kattegat fastsættes som en bifangstkvote. Den fanges i et blandet fiskeri

med især jomfruhummer og tunge. Der er tale om en bestand, hvor man ikke er

i stand til at give en MSY-rådgivning, da der ikke er tilstrækkelige oplysninger.

Kommissionen har foreslået en reduktion i kvoten på 24 pct. Vi mener, at kvoten

bør reduceres mindre end Kommissionens forslag af hensyn til landingsforplig-

telsen, så man ikke ender med en situation, hvor noget fiskeri ikke kan finde

sted, fordi bifangsten af torsk kommer til at fylde for meget.

Det er i det hele taget vigtigt at finde praktiske løsninger til håndteringen af ud-

fordringer, der opstår i forbindelse med landingsforpligtelsen. Vi skal undgå, at

bestande med små kvoter, der er bifangster i andre fiskerier, risikerer at lukke

for store og vigtige fiskerier efter andre arter. Løsningerne skal tage højde for

fordelingen af kvoterne mellem medlemsstaterne

–

det vi kalder relativ stabilitet,

så bifangstkvoterne i virkeligheden tilrettelægges som de store kvoter for at sige

det på en enkelt måde. Men at man sikrer fleksibilitet og tilgængelighed for kvo-

ter til bifangsten, så det ikke stopper andet fiskeri.

En af de bestande, der må findes en særlig løsning for, er lange i Skagerrak og

Kattegat. Lange er en uundgåelig bifangst både i det blandede fiskeri i Skager-

rak og i jomfruhummerfiskeri i Kattegat. Kvoten har de senere år været så lav, at

der er lukket for fiskeriet allerede i sensommeren

–

og det var inden landingsfor-

pligtelsen trådte i kraft for alle fiskerier. Bestanden er en del af den samlede be-

stand i Nordsøen, som er vokset markant i en længere årrække.

Bifangstmulighederne for sild i fiskeriet efter tobis, sperling og brisling er fastsat i

aftalen med Norge, hvor bifangstkvoten for sild stiger med 36 pct. i Nordsøen og

er uændret i Skagerrak. Det er også et fornuftigt resultat.

Som I kan høre, er der en hel del løse ender. Med aftalen mellem EU og Norge

er langt de fleste af de økonomisk vigtigste kvoter for danske fiskere på plads,

og fiskeriet i norsk farvand vil fortsætte efter nytår. Det ved jeg, at fiskerne er rig-

tig glade for, men i næste uge skal vi gerne have løst de udfordringer, jeg her

har skitseret.

Side 608

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 345: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/12-18

16. europaudvalgsmøde 14/12 2018

Regeringens forhandlingsoplæg går ud på: at man fra dansk side tilslutter sig et

kompromisforslag, der sikrer en samlet afbalanceret løsning, idet man lægger vægt

på, at der bliver adgang til fiskeri i norsk zone fra 1. januar 2019.

Endvidere arbejder man fra dansk side for,

at kvoterne for 2019 som generelt princip fastsættes på grundlag af den vi-

denskabelige rådgivning, målsætningen om maksimalt bæredygtigt udbytte

og fastsatte forvaltningsplaner og -strategier,

at TAC for torsk i Nordsøen og Skagerrak på grundlag af EU’s flerårige plan

reduceres mindre, end der er lagt op til,

at man i forhold til ål arbejder for mere fleksibilitet i valg af forvaltningstiltag

for den enkelte medlemsstat, og en løsning bør tage højde for de indsatser,

som allerede er gennemført,

at TAC for torsk i Kattegat med udgangspunkt i den biologiske rådgivning

fortsat fastsættes som en bifangstkvote med en mindre reduktion end den,

der er foreslået af Kommissionen,

at der findes praktiske løsninger i forhold til håndteringen af særlige udfor-

dringer ved implementeringen af landingsforpligtelsen, herunder løsninger,

der tager højde for relativ stabilitet, i forhold til bifangster, som er begræn-

sende for andet fiskeri,

at der findes en løsning for lange, der imødegår risikoen for, at lange bliver

en ”choke species”

i andre fiskerier, og

at der fastsættes passende bifangstmuligheder for sild.

Søren Egge Rasmussen

gik ud fra, at ministerens forelæggelse vedrørte fiske-

kvoter for 2019 og ikke 2018, som der stod i samlenotatet. Af materialet var det

også svært at forstå, hvad regeringen ønskede opbakning til for ål, men som

han tolkede ministerens mundtlige oplæg var ønsket mere national fleksibilitet. I

samlenotatet stod der:

”Regeringen anerkender ålebestandens dårlige tilstand.”

Ja, men alligevel ønskede man at fortsætte ålefiskeriet. Der stod

også: ”Man

fin-

der fortsat, at en 3-måneders lukkeperiode som de foreslåede for ICES-området

ikke er en optimal løsning.”

Ministeren havde uddybet det ved at sige, at man

gik efter bedre nationale løsninger. Ville ministeren samtidig støtte en 3-måne-

ders lukkeperiode? Hvilke alternative løsninger kunne ministeren foreslå? At

fjerne spærringen i form af vandkraftværket ved Tange Sø?

Rasmus Nordqvist

var også i tvivl om, i hvilken retning regeringen ønskede at

gå, når det gjaldt ål. Det virkede fornuftigt at lave fælles EU-regler for at hjælpe

ålebestanden, og nu lagde man netop op til en regel om en 3 måneders lukke-

periode for alle, så hvilken fleksibilitet så regeringen for sig? Han undrede sig i

øvrigt over, at regeringen ikke valgte at følge rådgivningen fra Det Internationale

Havundersøgelsesråd (ICES) vedrørende torsk i Nordsøen og i Skagerrak, men

arbejdede for en mindre reduktion i TAC’er for torsk.

Side 609

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 345: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/12-18

16. europaudvalgsmøde 14/12 2018

Kenneth Kristensen Berth

spurgte, hvad ministeren mente om Danmarks Fi-

skeriforenings kritik af den biologiske rådgivning. Og hvordan forholdt hun sig til

foreningens bekymring for ålen generelt og argumentet om, at også bestande af

skarver og hejrer var årsag til ålens udfordringer? En af anbefalingerne hand-

lede om tunge i Nordsøen, hvor fangstrådgivningen var en stor reduktion på en

femtedel af fiskeriet, på trods af at gydebiomassen var over MSY-niveau. Hvor-

dan hang det sammen?

Peter Hummelgaard Thomsen

spurgte, om ministerens intention om at disku-

tere landingsforpligtelsen med kolleger på rådsmødet var ensbetydende med, at

hun ikke på selve mødet ville gøre synspunktet gældende på vegne af Dan-

mark.

Fiskeriministeren

havde selv været med til at lave den første ålehandlingsplan

som fiskeriminister i 2008-09. Ålen var truet, og det handlede om at lave tiltag

med effekt på ålebestanden. Der burde man være åben over for nationale tiltag

også.

Om en 3-måneders lukkeperiode kunne DTU Aqua oplyse, at det marine fiskeri

har en effekt på ålen på kun 3 pct. Det ville altså ikke være det mest effektive

redskab. Ministeren ønskede fleksibilitet, så det blev muligt for medlemslandene

at sætte ind der, hvor man bedst beskytter ålen. Det betød ikke, at hun ikke ville

støtte et kompromis. Hun ville støtte det, man kunne blive enige om, for man

skal gøre, hvad man kan, men mente også, at andre tiltag kan være hensigts-

mæssige. Der var lavet mange tiltag i Danmark, der også skulle indgå i overve-

jelserne om en fælles løsning, ligesom man måtte have in mente, at man kom til

at ramme de danske ålefiskere ved at indføre en lukkeperiode. Det var dog et

klart fremskridt, at Kommissionen nu også inddrog glasålsfiskeriet, fiskeri i Mid-

delhavet og i ferskvand. Ministeren tilføjede, at hun havde foreslået Fiskerikom-

missionen, at Danmark bliver kompenseret økonomisk for at stille data til rådig-

hed for beslutningsgrundlaget på området. Danmark har været blandt de fø-

rende på feltet siden 1913, og mere viden var nødvendig for at beskytte ålen.

Ministeren konkluderede for ål, at regeringen støttede et kompromis, men at hun

i sin forelæggelse havde gjort rede for, hvad man fra dansk side arbejdede på

for at sikre en optimal løsning for beskyttelse af ålen.

Til Rasmus Nordqvist om ICES-rådgivning og TAC’er for torsk sagde ministeren,

at Danmark gik efter en fastsættelse af bifangstkvote, men med mindre reduktio-

ner end dem, der var foreslået af Kommissionen. Det var der plads til inden for

forvaltningsplanen, og det var dermed biologisk forsvarligt. Torsk er uundgåeligt

Side 610

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 345: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/12-18

16. europaudvalgsmøde 14/12 2018

en bifangst ved jomfruhummerfiskeriet, og derfor var det vigtigt, at kvoten var

stor nok til, at den ikke var til hinder for at fange jomfruhummere.

Der var ingen biologiske udfordringer ved tungefiskeriet i Nordsøen, kunne mini-

steren oplyse Kenneth Kristensen Berth, idet fiskeridødeligheden stadig lå sta-

dig over FMSY.

Til Peter Hummelgaard Thomsen sagde ministeren, at hun havde været banner-

fører på et få indført et discardforbud, der havde været gradvis undervejs og nu

ville træde fuldt ud i kraft den 1. januar 2019. Hun var dog utilfreds med, at Kom-

missionen ikke havde forholdt sig til, hvordan der skulle foretages kontrol af lan-

dingsforpligtelsen. Det er afgørende, at der gælder ens spilleregler i den fælles

fiskeripolitik, og det pressede regeringen på for at opnå. Fuldt dokumenteret fi-

skeri kunne fjerne en masse bureaukrati og regler af kontrolmæssige årsager,

men det var ingen hemmelighed, at landene var meget uenige. For ministeren

handlede det nu om at skabe plads til at presse på og rejse problemstillinger. På

mødet kunne hun godt påpege, at der var udfordring med landingsforpligtelse

–

både hvad angår kontrol og bifangstmuligheder

–

men hvis der skulle arbejdes i

retning af at få flertal for skærpet kontrol af discardforbuddet, skulle der gøres et

ihærdigt stykke benarbejde, og timing var vigtig. Man skulle have komplicerede

fiskeriforhandlinger på plads, og med den usikkerhed, som Brexit skabte, var det

vigtigt med en fornemmelse af, hvor meget man skulle gøre ud af det. I slutnin-

gen af februar 2019 skulle Danmark i øvrigt være vært for en konference om

kontrol af landingsforpligtelser.

Søren Egge Rasmussen

spurgte, om ministeren ville stemme for, hvis en 3-

måneders lukkeperiode for ål var en del af kompromiset. Det kunne have en stor

effekt i andre lande. Det måtte man acceptere og så kompensere de få ålefi-

skere i Danmark. Ministeren nævnte selv en sammenhæng mellem spærringer

og en lav ålebestand. Ålen var i stand til at gå uden om visse spærringer, men

den ved Tange Sø var af lidt større karakter. Ville ministeren fjerne spærringen

ved søen eller foreslå en løsning, så den ikke udgør en barriere for ålen

–

f.eks.

tømme den for vand? Regeringens øvrige indstilling bar præg af at ville have

mest muligt fiskeri også fremover. For fisken lange lagde man vægt på, at der

ikke var så meget data om denne art, og at man ikke ønskede, at det skulle blo-

kere for fiskeri, hvor lange er bifangst. For torsk findes der dog mange data, der

viser, at den har det skidt, men der brugte regeringen ikke samme argument.

Man burde tage hensyn til denne belastede fiskeart, især når der var tale om

torsk i Kattegat. Man kunne sige, at regeringens fiskeripolitik havde rygrad som

en ål, der hele tiden snor sig og finder udvalgte argumenter, så Danmark får

mest muligt ud af det. Det forekom ham bedre at arbejde ud fra klare principper,

der tager hensyn til fiskearterne og til, at der fra 2020 skal være bæredygtigt fi-

Side 611

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 345: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/12-18

16. europaudvalgsmøde 14/12 2018

skeri. Der var kun 1 år til at øve sig i, så man måtte se på, om der var fangstme-

toder, der kunne ændres i forbindelse med landingsforpligtelse og samtidig

håndtere truede fiskearter. Det gav ministerens oplæg ikke noget svar på.

Rasmus Nordqvist

var enig med Søren Egge Rasmussen i, at det gjaldt om at

fastlægge de principper, som Danmark ville handle ud fra. Man kunne ikke have

størst mulige kvoter som udgangspunkt, når det handlede om at finde frem til en

samlet fiskeripolitik for EU for de bestande, der har det skidt. Der skal være or-

dentlige forhold for de danske fiskere, men inden for nogle ydre rammer. Hvorfor

ikke sige, at der skulle være en minimumslukkeperiode på 3 måneder for ålefi-

skeriet?

Kenneth Kristensen Berth

spurgte, hvad årsagen var til den relativt høje re-

duktion i fangsten af tunge, når arten havde det udmærket. Deltog briterne i øv-

rigt i denne forhandling? Han gik ud fra, at hvis Brexit endte i et no deal-scena-

rio, kom briterne ikke til at være omfattet af en aftale. Skulle man så ud i nye for-

handlinger?

Peter Hummelgaard Thomsen

havde svært ved at se sammenhængen mellem

at gøre synspunktet om overfiskeri gældende over for kollegerne i rådet og så

Brexit. Kunne hun uddybe det?

Fiskeriministeren

bekræftede, at hun ville stemme for et kompromis, der inde-

bærer en 3 måneders lukkeperiode for ål. Hun gentog, at hun gerne så et større

fokus på effekten af diverse tiltag. Det var i øvrigt ca. 70 danske ålefiskere, der

ville blive ramt, og også af kulturhistoriske årsager var det vigtigt at hjælpe dem.

Over for Søren Egge Rasmussen afviste ministeren, at hun i denne sammen-

hæng ville tage initiativer i forhold til Tange Sø. Man arbejdede på at få fjernet

spærringer i vandløb.

Om langefiskeriet i Skagerrak og Kattegat kunne ministeren oplyse, at der var

en bifangst, der udgør langt under 1 pct. af det samlede TAC-område, der om-

fatter det vestligt farvand og Nordsøen. Bestanden havde været i generel frem-

gang de senere år, og i Nordsøen var den fra 2014-2018 steget med 98 pct., og

kvoten for Skagerrak og Kattegat havde ikke været stor nok til at dække de fakti-

ske fangster. For torsk gjaldt det, at gydebiomassen ville stige med 15 pct. i

henhold til den danske indstilling. Det var fuldt ud forsvarligt, for når man gik

målrettet efter at sikre bæredygtighed i fiskeriet.

Regeringens grundlag for at sikre bæredygtighed for fiskebestande havde hun

ofte været inde på: den videnskabelige rådgivning og dermed målsætningen om

maksimalt bæredygtigt udbytte og de fastsatte forvaltningsplaner og strategier.

Side 612

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 345: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/12-18

16. europaudvalgsmøde 14/12 2018

Til Kenneth Kristensen Berth sagde ministeren, at når man mangler videnskabe-

lige tal for tunge, ser man på kendskabet til MSY og på, hvorvidt fiskeridødelig-

heden ligger over FMSY. Man ser altså på, om fiskeritrykket er for højt. Med

tunge var der sket det, at man satte TAC’er over den biologiske rådgivning fra

2018, og der havde Kommissionen foreslået en TAC, der nu følger den biologi-

ske rådgivning. Deraf reduktionen.

Til Peter Hummelgaard Thomsen sagde ministeren, at det allerede i EU-Norge-

forhandlingerne havde været et tema, om alle ville løbe fra en aftale i tilfælde af

ingen forhandlingsløsning med Storbritannien. Parterne var blevet enige om, at

det aftalte skulle gælde for hele 2019. Det var også blevet bekræftet af den briti-

ske regering. Denne fælles forståelse gjorde sig gældende for udkommet af for-

handlingerne i den kommende uge

–

og i øvrigt også for de kyststatsforhandlin-

ger, der havde fundet sted. Det var en ømtålelig situation, hvor det afgørende

havde været sammenholdet i EU-27 i forhold til at lave en aftale med Storbritan-

nien om det videre forløb. Deraf havde otte lande et særligt samarbejde for at

blive bekendte med diverse interesser og for at finde frem til, hvordan man

kunne opnå en mindelig aftale med Storbritannien. Det var stadig meget usik-

kert, hvad det endte med

–

også efter mistillidsafstemningen til premierministe-

ren i det britiske parlament. Det vigtigste var at stå sammen.

Ministeren var enig med Peter Hummelgaard Thomsen i, at man skal sikre sig,

at der ikke sker overfiskeri. Og det var omdrejningspunktet i forhold til sammen-

holdet i forbindelse med Brexit. Spørgsmålet om bæredygtighed og landegræn-

ser i Nordsøen var centralt for de fremtidige fiskerimuligheder ved Brexit. Fiske-

bestande er ikke klar over, om de befinder sig i fransk eller britisk farvand, og

silden opholder sig f.eks. i dansk farvand, når den er lille, og i britisk farvand, når

den er stor og klar til at blive fisket. For at undgå, at der i dansk farvand fiskes

efter sild, når den er for lille og ikke har leveret noget til den næste sildegenera-

tion, skulle der laves aftaler. Det gjaldt om at udvise en fornemmelse for, hvor

langt man kan komme med øvrige udfordringer og om at modne situationen. Mi-

nisteren ville i det lys kæmpe alt, hvad hun kunne, for, at der blev fulgt op på

landingsforpligtelsen.

Søren Egge Rasmussen

sagde, at udsigten til overfiskeri, fordi man ikke kunne

finde ud af at håndtere landingsforpligtelsen, var stærkt bekymrende. At arbejde

med andre fiskeredskaber eller udvikle de eksisterende, så man fik færre bifang-

ster, kunne være en måde at agere på. Han så endnu et problem for sig med

hvilling og de såkaldte fodnotekvoter, hvor man for visse fiskearter tillader en

ekstra bifangst, uden at disse fisk er talt med i registreringen

af TAC’en og der-

Side 613

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 345: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/12-18

16. europaudvalgsmøde 14/12 2018

med ikke bliver vurderet af den videnskabelige rådgivning. Hvordan forholdt mi-

nisteren sig til problemet med fodnotekvoter

–

også set i lyset af, at man i 2020

skal have et bæredygtigt fiskeri?

Fiskeriministeren

svarede, at udviklingen af selektive redskaber altid havde

været meget højt prioriteret

fra dansk side. Man brugte også midler i EU’s fi-

skeri- og havprogram til at fremme udviklingen af redskaber. Hun var enig i, at jo

større selektivitet, des nemmere får man ved at håndtere udfordringer med bi-

fangster. Hun var altså enig i, at det skulle være et prioriteret område.

Hvad angik hvilling var det sådan, at hvillingbifangster i industrifiskeriet bliver re-

gisteret og indgår i rådgivningen. I kyststatsforhandlingerne forholdt det sig såle-

des, at man for blåhvilling var blevet enige om fastsættelsen

af TAC’en, men

ikke fordelingen. Den kvote, der var fastsat, indeholdt en nedgang på 33 pct. i

forhold til 2018.

Bent Pallisgaard, chefkonsulent i Fiskeripolitisk Center,

tilføjede, at den glo-

bale TAC faldt med 33 pct., men forbi man fjernede den top up, der havde været

i 2018, betød det, at fiskerimuligheder for torsk i Nordsøen faldt med 35 pct. og i

Skagerrak med 47 pct. Der havde været forskellig kvote top up i Skagerrak og

Nordsøen, der gav nogle meget store reduktioner i

TAC’erne.

Det var også der-

for, man oplever, at biogydemassen stadig vil stige med 15 pct. Reduktionerne

er er en FMSY-option på selve fiskeritrykket. Men nu ville man med landingspå-

buddet alligevel få store reduktioner, der er større end selve TAC-reduktionen.

Rasmus Nordqvist

meddelte, at Alternativet ikke kunne bakke op om forhand-

lingsoplægget.

Søren Egge Rasmussen

støttede ikke mandatet, da Enhedslisten mente, der

var for mange huller i det.

Kenneth Kristensen Berth

sagde, at Dansk Folkeparti anså regeringen for at

være for restriktiv på området og støttede ikke mandatet.

Peter Hummelgaard Thomsen

støttede forhandlingsoplægget under forudsæt-

ning af, at ministeren rejste bekymringen om kontrol af landingsforpligtelsen.

Sofie Carsten Nielsen

kunne bakke op om forhandlingsoplægget på samme

præmis som Peter Hummelgaard Thomsen.

Fiskeriministeren

bekræftede sin intention om at ville rejse kontrollen af lan-

dingsforpligtelsen.

Side 614

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 345: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/12-18

16. europaudvalgsmøde 14/12 2018

Formanden

konkluderede, at der ikke var et flertal imod regeringens forhand-

lingsoplæg, idet kun Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet havde ytret

sig imod det.

Side 615

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 345: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/12-18

16. europaudvalgsmøde 14/12 2018

2. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning

om regler for støtte til strategiske planer, der udarbejdes af

medlemsstaterne under den fælles landbrugspolitik og finansieres

gennem Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) og Den

Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL),

og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)

nr. 1305/2013 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.

1307/2013



Politisk drøftelse

KOM (2018) 0392

Rådsmøde 3664

–

bilag 1 (samlenotat side 2)

KOM (2018) 0392

–

bilag 6 (miljø- og fødevareministerens

kommentar til henvendelsen fra Sammenslutningen af Danske

Småøer)

KOM (2018) 0392

–

bilag 4 (miljø- og fødevareministerens

kommentar til henvendelsen fra NOAH og Frie Bønder - Levende

Hav)

KOM (2018) 0392

–

bilag 3 (henvendelse af 1/11-18 fra

Sammenslutningen af Danske Småøer)

KOM (2018) 0392

–

bilag 2 (henvendelse af 4/10-18 fra NOAH og

Frie Bønder - Levende Hav)

EUU alm. del (18)

–

bilag 228 (udvalgsmødereferat side 292,

senest behandlet i EUU 16/11-18)

Se punkt 4.

3. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning

om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles

landbrugspolitik og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1306/2013



Politisk drøftelse

KOM (2018) 0393

Rådsmøde 3664

–

bilag 1 (samlenotat side 21)

EUU alm. del (18)

–

bilag 228 (udvalgsmødereferat side 292,

senest behandlet i EUU 16/11-18)

Se punkt 4.

Side 616

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 345: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/12-18

16. europaudvalgsmøde 14/12 2018

4. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning

om ændring af forordning om en fælles markedsordning for

landbrugsprodukter, om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og

fødevarer, om definition, beskrivelse, præsentation, mærkning og

beskyttelse af geografiske betegnelser for aromatiserede vin-

produkter, om særlige foranstaltninger på landbrugsområdet i

Unionens fjernområder og om særlige foranstaltninger på

landbrugsområdet til fordel for de mindre øer i Det Ægæiske Hav



Politisk drøftelse

KOM (2018) 0394

Rådsmøde 3664

–

bilag 1 (samlenotat side 29)

EUU alm. del (18)

–

bilag 228 (udvalgsmødereferat side 293,

senest behandlet i EUU 16/11-18)

Miljø- og fødevareministeren:

Punkt 2-4 er reformen af den fælles landbrugs-

politik. Det østrigske formandskab vil på rådsmødet præsentere en samlet frem-

skridtsrapport for deres arbejde med de tre forslag. Det østrigske formandskab

er kommet med en række ændringsforslag af relativt begrænset omfang.

Fra dansk side ser vi positivt på flere af ændringsforslagene som eksempelvis,

at det skal være frivilligt for medlemslandene om de vil definere, hvad der udgør

en ægte landmand.

Der er selvfølgelig også nogle ændringsforslag, som vi er skeptiske over for. Det

virker således ikke fornuftigt at undtage små landlandbrug fra en række miljø-

og klimakrav. Det er jo ikke noget godt argument, at man ikke skal bidrage blot

fordi man har en lille bedrift.

Samlet set er de østrigske forslag nok udtryk for en forsigtig begyndelse på for-

handlingerne. Der er således stadig en del områder, hvor vi nok må regne med

mere gennemgribende ændringsforslag fra de kommende formandskaber.

Søren Egge Rasmussen

syntes, at EU-debatten lagde op til, at man også i

Danmark fik en grundig debat om hensigten med landbrugsstøtten. At dømme

ud fra den offentlige debat og partiernes ønsker skulle landdistriktsmidlerne

øges til det maksimale. Der kunne også være grund til at rette noget EU-tilskud

mod at nedbringe landbrugets CO

-udslip. Man var strandet der, hvor land-

brugsstøtten i alt for høj grad blev givet til de største landmænd. Det forekom

ham urimeligt, at landmænd kan få de samme tilskud, uanset om de har 100 el-

ler 1.000 hektar. Man kunne også diskutere, om det skal være muligt at model-

lere en større del af støtten nationalt. Gmo-sagen, hvor man på grund af uenig-

hed landene imellem konkluderede, at landene selv måtte beslutte deres strate-

gier, var et godt eksempel på, at EU ikke altid ensretter.

Side 617

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 345: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/12-18

16. europaudvalgsmøde 14/12 2018

Rasmus Nordqvist

var forundret over, at Landbrug & Fødevarer var bekymret

for en reduktion i budgettet for landbrugsudgifterne. Han troede ellers, at der var

konsensus om, at det var fornuftigt at skære i budgettet på det område. Han

kunne ikke få øje på regeringens holdning her, men det var vigtigt at gå i dyb-

den og ikke kun tale om en overordnet budgetramme på 1 pct. af BNI. Var rege-

ringen enig i Kommissionens foreslåede nedskæring og ville forhandle ud fra

ønsket om en nedskæring på landbrugsområdet?

Kenneth Kristensen Berth

bad ministeren sige noget om, hvad han ville bruge

retten til at definere en ægte landmand til på den hjemlige bane. Han var i øvrigt

imod støttelofter. Hvilke lande mente, at man skal bruge landbrugsstøttemidler

til at støtte små og ineffektive landbrug?

Miljø- og fødevareministeren

gav Søren Egge Rasmussen ret i, at det var et

emne, der skulle diskuteres

–

også i udvalget

–

men var ikke enig i, at det var

forkert, at hektarstøtten ikke favoriserer de små landmænd. Han var ikke sikker

på, at man fik noget positivt ud af at tilstræbe mindre landbrug og en mindre ef-

fektiv produktion

–

hverken for landbruget, klimaet eller andre. Der var ikke

mange, der var for et støtteloft, og ministeren mente heller ikke, at et land som

Danmark, der har flest store landbrug, skal lide under det.

Om landdistriktsmidler sagde ministeren, at kodeordet for Danmark for søjle 1

og 2 var fleksibilitet. For når instrumenterne og budgettet var kendt, ville man

have et overblik over, om der skulle og kunne overføres midler. Som noget nyt

kunne man i reformen også bruge søjle 1 midler til de såkaldte eco-schemes

(økoordninger).

Til Rasmus Nordqvist sagde ministeren, at MFF’en og dermed budgettet

for

landbrugsområdet hørte under finansministeren. Sidstnævnte havde tidligere

sagt, at hvis der slet ikke var en landbrugsstøtte, kunne man få en god og effek-

tiv konkurrence, men at det var for ambitiøst at nå dertil på den korte bane. At

holde sig inden for 1 pct. af BNI forudsætter nogle reduktioner i budgettet

–

må-

ske også mere, end Kommissionen lagde op til.

Til Kenneth Kristensen Berth sagde ministeren, at det siden 2017 havde været

frivilligt for landene at definere en ægte landmand. Danmark definerede det

altså ikke, men det var ikke ensbetydende med, at alle med en køkkenhave

også kan få støtte. Støtten skal gå til personer, der anvender arealer til land-

brugsmæssige formål, herunder græsning. Det sikrede man ved at undersøge,

at landmændene har rådighed over arealer og anvender dem korrekt.

Side 618

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 345: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/12-18

16. europaudvalgsmøde 14/12 2018

Søren Egge Rasmussen

havde ikke ment de helt små landmænd, men talte

for, at hektarstøtte for en landmand med 100 hektar kunne være større end den

for en med 1.000 hektarer. Omfordelingsstøtte og en anden skala indgik også i

oplægget til reformen. Den nuværende landbrugsstøtte forekom ikke attraktiv,

for det ville ende i et godsejerdanmark, hvor man favoriserer de allerstørste. Be-

mærkninger om at modellere på støtten med det formål at få flere unge land-

mænd ind i faget var også værd at tage med. Landdistriktsmidler burde også

øges, og det forekom ham også relevant at diskutere, hvad der udgør en ægte

landmand. Med liberaliseringen af landbruget i Danmark kan alle få lov til at

købe landbrugsjord, og man risikerer at udvande fagligheden og ende i et indu-

strilandbrug udelukkende styret af økonomiske interesser.

Rasmus Nordqvist

sagde, det var naturligt at tale om budgettet under dette

punkt, og at det undrede ham, at regeringen ikke havde en holdning til størrel-

sen på landbrugsstøtten. Hvad var regeringens ambition? Holdningen i Land-

brug & Fødevarer var normalt enslydende med regeringens landbrugspolitik;

deraf hans tidligere spørgsmål.

Sofie Carsten Nielsen

ville gerne vide sig sikker på, at ministeren var enig med

regeringen i prioriteringen af forskning og udvikling i et samlet lavere EU-budget.

Det havde statsministeren slået fast på et møde i udvalget nogle dage tidligere.

Miljø- og fødevareministeren

var helt enig med både statsministeren og fi-

nansministeren og mente ikke at have udtrykt sig på en måde, der gav anled-

ning til tvivl om hans loyalitet over for nærmeste leder. Det, han havde prøvet at

sige, var, at det er finansministeren, der drøfter budgettet

–

i sidste ende rege-

ringslederne. Landbrugspolitikken blev forhandlet i landbrugsministerrådet. Der

skulle altså ikke være budgetforhandlinger på rådsmødet. Han havde forståelse

for, at tingene hang sammen, men det var den rollefordeling, der var. Det er

altså klogest at stille budgetspørgsmål til den minister, de vedrører

–

finansmini-

steren. Han forhandler de spørgsmål i Økofin-regi. Miljø- og fødevareministeren

kunne helt generelt sige, at set fra regeringens perspektiv

–

og her bevægede

han sig over i finansministeren ressort

–

var der behov for at reducere den sam-

lede landbrugsstøtte på grund af den aktuelle tendens i EU-landene.

Ministeren var enig med Søren Egge Rasmussen i, at der fortsat skal være de-

bat om både hektarstøtte og omfordelingsstøtte. Omfordelingsstøtten levnede

også mulighed for at yde en særlig betaling til de mindre landbrug under 30 hek-

tar eller under det nationale gennemsnit, som i Danmark er på 60 hektar. Det

kan udgøre op til 65 pct. af den gennemsnitlige direkte betaling. Det var en ord-

ning, der ikke var aktiveret i Danmark ud fra de betragtninger, han tidligere

havde fremført. Ministeren tog budskabet om at diskutere det til sig, om end

man nok ikke blev enig lige med det samme.

Side 619

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 345: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/12-18

16. europaudvalgsmøde 14/12 2018

Han var også enig i, at det er vigtigt at få unge til at engagere sig i et erhverv,

hvor gennemsnitsalderen er meget høj, ved at understøtte dem. Kommissionen

lagde i forslaget op til, at landene kan gøre brug af ordninger inden for søjle 1

eller 2 til at levere på den målsætning, og der var også krav om at bruge mindst

2 pct. af midlerne i søjle 1 til det. Der eksisterede allerede en støtte målrettet ny-

etablerede landmænd i Danmark, og det var som tillæg til den direkte støtte. Det

var nok endnu vigtigere at få en nogle trygge rammevilkår inden for erhvervet,

så nye aktører tør kaste sig ud i at drive landbrug.

Formanden

sagde, at det var svært for udvalgets medlemmer at forholde sig til

EU’s kommende budget,

når de f.eks. ikke kunne tage landbrugsspørgsmål op

med finansministeren. Han anerkendte, at regeringen havde delt opgaverne

imellem sig, men ingen turde åbne diskussionen om de danske prioriteter i det

kommende budget. Det var ikke en kritik af landbrugsministeren, men en gene-

rel problemstilling, som udvalget havde diskuteret med stort set alle ministre.

Han opfordrede ministeren til at bringe det op med resten regeringen for at finde

frem til, hvordan man kan sikre, at Europaudvalget kan få en saglig og faglig

diskussion af de danske prioriteter for det kommende EU-budget.

Rasmus Nordqvist

tilføjede, at finansministeren henviste til fagministrene, når

der skulle tales indhold. Størrelsen på landbrugsstøtten sorterede under ind-

hold, så det kunne man ikke tale med finansministeren om. På rådsmødet var

der et punkt om budgetstørrelsen, som regeringen ikke havde forholdt sig til i

det skriftlige materiale. Det begyndte at blive en farce, at ministrene nøjedes

med at henvise til hinanden, og regeringen måtte komme med en løsning på,

hvordan udvalget kunne diskutere budgettet

–

også på landbrugsområdet.

Jan E. Jørgensen

ønskede ikke at udtrykke kritik af ministrene, men delte for-

mandens frustration. Han foreslog, at udvalget kunne rette henvendelse til rege-

ringen og bede om en drøftelse med et givent antal ministre på et udvalgsmøde.

Miljø- og fødevareministeren

havde været en del af en lignende diskussion i

sin tid som EU-ordfører og foreslog udvalgets sekretariat at grave i, hvad der var

blevet gjort tidligere. Hensigten var selvfølgelig, at der tales indhold med fagmi-

nistre og størrelse med finansministeren, men overlap kunne give klare udfor-

dringer. Han ville tage budskabet med tilbage til regeringen.

Side 620

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 345: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/12-18

16. europaudvalgsmøde 14/12 2018

Kommissionens meddelelse ”En bæredygtig europæisk bioøkonomi:

Større økonomisk, social og miljømæssig sammenhæng"



Politisk drøftelse

KOM (2018) 0673

Rådsmøde 3664

–

bilag 1 (samlenotat side 34)

Miljø- og fødevareministeren:

Kommissionen præsenterede en relativ bred

strategi, som understreger det store potentiale i bioøkonomien. Strategien falder

på mange områder fint i tråd med regeringens opfølgning på Det Nationale Bio-

økonomipanels anbefalinger.

Men EU-strategien indeholder ikke konkrete nye initiativer. Så vi kommer især til

at fokusere på, hvordan vi kan fremme bioøkonomien i de specifikke sektorrets-

akter som eksempelvis landbrugsreformen.

Det handler om, at vi skal kunne bruge landbrugspolitikken til at støtte investe-

ringer i bioraffineringsanlæg, så vi kan få udbredt de positive testresultater med

bioraffinering af græs til brug for foder. Det ville være til stor gavn både for miljø,

klima og landmandens pengepung.

6. Eventuelt

Ministrene havde ingen bemærkninger til dette punkt.

Side 621

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 345: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/12-18

16. europaudvalgsmøde 14/12 2018

7. Siden sidst

Miljø- og fødevareministeren:

Her vil jeg gerne orientere om et forslag til afgø-

relse fra Generaladvokaten, nemlig en sag om kontrol på fjerkræslagterier (C-

347/17). Sagen udspringer af en hollandsk sag, hvor fjerkræslagterier har an-

lagt sag på grund af de hollandske myndigheders kontrolpraksis.

Den danske regering er gået ind i sagen, fordi den danske kontrol bygger på de

samme principper som i Holland.

Generaladvokaten er kommet med sit forslag til afgørelse i sagen. Han har

samme principielle indstilling som de hollandske myndigheder og dermed også

som Danmark. Det ser således fornuftigt ud, men for ikke at sælge skindet, før

bjørnen er skudt, er Generaladvokatens forslag dog ikke bindende for EU-Dom-

stolen. Vi må se, hvor det lander, når EU-domstolen kommer med sin afgørelse.

Vi ved endnu ikke, hvornår det sker. I kan læse mere om sagen i det oriente-

ringsnotat, som er oversendt i september 2017.

Side 622

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 345: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/12-18

16. europaudvalgsmøde 14/12 2018

Punkt 4. Rådsmøde nr. 3666 (miljø

–

miljødelen) den 20. december 2018

EUU alm. del (18)

–

bilag 221 (kommenteret dagsorden)

1. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådets forordning

om oprettelse af et program for miljø- og klimaindsatsen (LIFE) og om

ophævelse af forordning (EU) nr. 1293/2013



Delvis generel indstilling

KOM (2018) 0385

Rådsmøde 3666

–

bilag 2 (samlenotat)

EUU alm. del (18)

–

bilag 228 (udvalgsmødereferat side 297 FO,

forhandlingsoplæg forelagt 16/11-18)

Miljø- og fødevareministeren:

Punktet vedrører forslag om en ny LIFE-forord-

ning,

hvor rammerne for EU’s miljøprogram i næste budgetperiode skal fastlæg-

ges. Sagen blev forelagt til forhandlingsoplæg i november.

Der er i Rådet generel opbakning til formandskabets kompromisforslag. Det er

derfor forventningen, at man den 20. december kan vedtage en delvis generel

indstilling i Rådet. Regeringen kan støtte kompromisforslaget.

Forslaget viderefører store dele af det eksisterende LIFE-program og tilføjer et

delprogram om omstilling til ren energi samt et betydeligt øget budget.

Regeringen støtter indholdet af programmet, men lægger vægt på ikke at fore-

gribe forhandlingerne om det fremtidige EU-budget.

Det er endvidere vigtigt for regeringen, at

EU’s medlemsstater fortsat har indfly-

delse på udmøntningen, og at ansøgninger prioriteres på baggrund af kvalitet

og ikke geografi.

Endelig vil jeg fremhæve, at regeringen lægger vægt på at LIFE-programmet i

forhold til ren energi kun ydes støtte til projekter i overensstemmelse med dan-

ske prioriteter og politikker for vedvarende energi og øget energieffektivisering.

Det er også regeringens opfattelse, at forslaget tager højde for det.

2. Eventuelt

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

Side 623

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 345: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/12-18

16. europaudvalgsmøde 14/12 2018

3. Siden sidst

Miljø- og fødevareministeren:

Her vil jeg orientere om en sag ved EU-Domsto-

len, hvor Danmark har interveneret (T-837/16), fordi jeg har en forventning om,

at der snart falder dom i sagen.

Sverige har stævnet Kommissionen i sagen med henblik på at få annulleret en

beslutning om anvendelse af to blykromatpigmenter, som efter Sveriges opfat-

telse er givet på forkert grundlag.

Sagen er væsentlig for Danmark og hele godkendelsessystemet under REACH.

Sagen vil kunne få afgørende betydning for, hvordan Kommissionen i fremtiden

skal vurdere ansøgninger om anvendelse af særligt problematiske stoffer.

Danmark argumenterer i indlæggene for, at formålet med godkendelsesordnin-

gen i REACH er, at særligt problematiske stoffer skal erstattes af egnede alter-

nativer, hvis de er økonomisk og teknisk levedygtige.

Danmark har fremført, at der for disse særligt problematiske stoffer er et skær-

pet krav til vurderingen af, om stofferne er så kritiske for ydeevnen, at de ikke

kan erstattes med andre stoffer.

Det er Danmarks holdning, at ansøgerens analyse af egnede alternativer i den

konkrete sag ikke var tilstrækkelig til at vurdere, om blykromatpigmenternes

ydeevne var kritisk for de ansøgte anvendelser.

Danmark er også af den opfattelse, at egnede alternativer allerede er tilgænge-

lige på markedet. Det understøttes af en henvendelse fra både den danske og

europæiske farveindustri, som opfordrede Kommissionen til ikke at give godken-

delsen.

På den baggrund er Danmark enig med Sverige i, at ansøgningen burde være

afslået, og at Kommissionens beslutning skal annulleres som konsekvens heraf.

Jeg kan tilføje, at Danmark i mange år har haft nationale regler, der indeholder

et bredt forbud mod import og salg af produkter, der indeholder kemiske forbin-

delser af bly og metallisk bly, dog med en række undtagelser.

Hvis I er interesseret i at vide mere om sagen, henviser jeg til orienteringsnota-

tet, som er oversendt til udvalget i januar 2017.

Mødet sluttede kl. 12.13

Side 624