EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 343: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/12-18

Europaudvalget 2018-19 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 343
Offentligt

Europaudvalget

Referat

Af 15. europaudvalgsmøde

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

onsdag den 12. december 2018

mødet begyndte kl. 11.05

vær 2-133

Erik Christensen (S), formand, Kenneth Kristensen

Berth (DF), næstformand, Jan E. Jørgensen (V), Merete

Scheelsbeck (KF), Peter Hummelgaard Thomsen (S),

Finn Sørensen (EL) og Sofie Carsten Nielsen (RV).

statsminister Lars Løkke Rasmussen.

Desuden deltog:

Punkt 1. Forelæggelse af møde i Det Europæiske Råd den 13.-14.

december 2018

Det Europæiske Råd 13-14/12-18

–

bilag 1 (udkast til kommenteret

dagsorden)

Det Europæiske Råd 13-14/12-18

–

bilag 3 (udkast til konklusioner

(fortroligt))

Statsministeren:

Julefreden sænker sig nok ikke allerede i morgen, for der er

møde i Det Europæiske Råd, som indledes i lyset af den beslutning, den britiske

premierminister, Theresa May, tog forleden om at udskyde afstemningen i det

britiske underhus. En del af mødet vil således finde sted i det såkaldte artikel

50-format, dvs. uden hendes tilstedeværelse.

Derefter går det over i et almindeligt fuldt EU-møde med status over forhandlin-

gerne om den næste flerårige finansielle ramme og en række udenrigspolitiske

emner som Rusland og det kommende møde mellem EU og Den Arabiske Liga.

Fredag er det forventningen, at vi skal vedtage en konklusionstekst med en bred

vifte af emner, der bl.a. omfatter det indre marked, migration, desinformation,

bekæmpelse af racisme og xenofobi, resultater af borgerhøringerne om EU

samt klima.

Derefter glider det over i et eurotopmøde i udvidet format. Det er et rent Kinder-

æg: tre møder i ét

–

der er meget at se frem til og mange vigtige emner, men

ingen store beslutninger.

Side 581

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 343: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/12-18

15. Europaudvalgsmøde 12/12 2018

Brexit

Først Brexit, hvor tingene flytter sig hele tiden, og som tog en ny drejning man-

dag, da May valgte at udskyde afstemningen i Underhuset på ubestemt tid. Det

var ellers meningen, at vi skulle have klar besked om, hvad man i Storbritannien

syntes om den aftale, vi indgik den 25. november. Det får man så ikke vished

for, men der er en klar fornemmelse af, hvilket resultat afstemningen ville have

givet

–

det er jo nok også derfor, de pludselig ikke skulle stemme. Vi ved også

nu, at der er samlet de 48 underskrifter, som kræves for at få gennemført en

tillidsafstemning senere i dag, så hele situationen er noget usikker.

I går var Theresa May i Haag, Berlin og Bruxelles, hvor hun drøftede mulighe-

derne for at indramme bagstopperløsningen, så den i højere grad fremstår som

det, den også er tænkt som, nemlig en tilbagefaldsposition og ikke et permanent

nyt arrangement. Der er jo grundlæggende enighed om, at den er en slags for-

sikringsordning, som skal gælde, hvis man ikke finder en anden, varig løsning,

hvor Storbritannien kan træde ud af EU, uden at der kommer en hård grænse

mellem Irland og Nordirland.

På mødet sigter vi efter at få udarbejdet en ordentlig konklusionstekst med poli-

tiske forsikringer vedrørende bagstopperløsningen. De kan så følges op af yder-

ligere drøftelser hen over jul og ind i januar, hvor der vil kunne udarbejdes grun-

digere tekster. Tingene er i bevægelse, og jeg kan her tilkendegive, at vi fortsat

ønsker, at denne skilsmisse sker på den ordentligste måde overhovedet, og at

vi gør, hvad vi kan, for at bidrage til at lette vejen uden at bringe vores aftaler i

miskredit.

Udfordringen er vel den

–

og har været det længe

–

at det ikke står lysende

klart, hvad der skal til for at bringe tingene på gled. Og uden at kritisere nogen

må man sige, at den måde, man har håndteret det på, står i kontrast til det, der

skete i Danmark i 1992, da et flertal af de danske vælgere stemte imod Maa-

strichttraktaten. Her samlede den tidligere generation af politikere ansvaret op

og byggede bro med det nationale kompromis, så man kunne tage tilbage til EU

og vise, hvilken ordning den danske befolkning til at ville være med til. Jeg er

ikke ekspert i britisk politik, men det er svært at få øje på en tilsvarende proces i

det britiske parlament. Så det er den britiske premierminister, der må fastsætte

rammen for, hvad der nu skal ske. Grundlæggende anlægger vi en pragmatisk

og positiv indfaldsvinkel.

Finn Sørensen

spurgte, om bagstopperløsningen, som statsministeren kaldte

en midlertidig løsning, også havde en midlertidig karakter i aftalen? Hvis EU-27

og Storbritannien ikke kunne blive enige om en handels- og toldunionsaftale og

andre ting fra samme forhandlingskasse, ville bagstopperen vel i princippet fort-

Side 582

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 343: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/12-18

15. Europaudvalgsmøde 12/12 2018

sætte uendeligt? Og det var vel det, der udgjorde den store knast for mange i

det britiske underhus?

Jan E. Jørgensen

spurgte, om det var realistisk at forestille sig en ny folkeaf-

stemning i Storbritannien, og om den i givet fald kunne handle om en dansk

model med forbehold eller eventuelt en ordning som Norges.

Statsministeren

svarede Finn Sørensen, at bagstopperen både var midlertidig

og permanent i den forstand, at det var en tilbagefaldsposition, som man hav-

nede i, hvis intet andet lykkedes. Det var nødvendigt for at undgå en ny hård

grænse, som kunne bringe freden i Irland i fare. Det var så at sige en forsik-

ringspræmie, som rent juridisk blev effektueret, hvis man ikke indfriede de fælles

ambitioner om en anden løsning. Den kunne forsvinde, hvis man blev enige om

det, eller hvis man indgik en ny aftale, der sikrede, at der ikke var brug for bag-

stopperen.

Til Jan E. Jørgensen sagde han, at man kunne forestille sig alt i teorien, men at

det afgørende var, at Storbritannien selv måtte sætte kadencen. Fristen kunne

skubbes, men det var Storbritannien, der skulle initiere det. Domstolen havde

afgjort, at Storbritannien havde ret til at komme tilbage som medlem, hvis de

fortrød. Også her var det deres egen beslutning. EU-27 var parat til at gribe bol-

den, men den lå på briternes banehalvdel. Hvis man skulle drage en lektie af

begivenhederne, var det, at det åbenbart hverken er let eller attraktivt at vende

ryggen til det europæiske samarbejde. Det så han også afspejlet i den danske

EU-debat, hvor der syntes at brede sig en opfattelse af, at EU ikke var svaret på

alle, men på mange spørgsmål. Derfor skulle man passe godt på samarbejdet.

Peter Hummelgaard Thomsen

spurgte, om statsministeren kunne bekræfte, at

regeringen stod last og brast om den fælles forhandlingsposition med EU-27.

Frygtede statsministeren, at der var sprækker i gruppen af EU-27-lande? May

havde været på rejse rundt i forskellige hovedstæder. Var der steder, man kun-

ne tro hun ville få lydhørhed til den britiske position?

Statsministeren

kunne ikke få øje på sprækker. EU-27 havde holdt sammen

hele vejen igennem, og der var stor tilfredshed med den indgåede aftale. Han

kunne heller ikke se for sig, hvor Storbritannien havde en murbrækker, som

kunne splitte EU-27 i forskellige dele. Ingen tilkendegivelse i løbet af de seneste

dage rokkede ved det billede. Men alle ønskede at være pragmatiske for at få

forhandlingerne til at glide.

Side 583

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 343: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/12-18

15. Europaudvalgsmøde 12/12 2018

MFF’en

og forordning 883

På det ordinære møde i Det Europæiske Råd forventer jeg, at vi indleder med at

drøfte status over forhandlingerne om EU’s næste

flerårige finansielle ramme for

prioriteterne frem til 2027. Selv om der allerede har været afholdt mange politi-

ske drøftelser af MFF’en, er forhandlingerne stadig på relativt

tidligt stadium.

Det østrigske formandskab har gjort et solidt og grundigt forarbejde, og vi er nok

i virkeligheden nået længere, end man kunne forvente på dette tidspunkt, men

vi er jo ingenlunde i mål. Jeg er også derfor tilfreds med, at Kommissionen nu

har forladt sit tidligere ønske om at afslutte forhandlingerne før Europa-

Parlamentsvalget i maj, og der nu i stedet sigtes efter en aftale inden udgangen

af 2019. Jeg tror stadig, at det er en meget ambitiøs tidsplan, eftersom Kommis-

sionen skal sammensættes på ny, når der er valgt et nyt parlament. Så der vil

være noget tid der, der ikke rigtig kan bruges. Men nu vedtager vi en konklusi-

onstekst, som roser det østrigske formandskab for arbejdet, og som opfordrer

det kommende rumænske formandskab til at fortsætte det høje tempo i forhand-

lingerne.

Det er ikke lette forhandlinger. Der er også et finansieringshul efter Brexit og et

stærkt ønske om en masse nye områder, vi skal satse på

–

det deler vi også fra

dansk side. Men hvis man ikke tilsvarende reducerer gamle politikområder, så

kommer der et betydeligt udgiftspres. Og vi går jo ind i det her med en ambition

om at fastholde et loft på 1 pct. af BNP, der stadig giver mulighed for, at man

ekspanderer, al den stund der er vækst i Europa.

Finn Sørensen

ville gerne inddrage Europa-Parlamentets afstemning om for-

ordning 883 vedrørende EU-borgeres mulighed for at få adgang til dagpenge i

Danmark fra dag 1. Statsministeren var nok enig med nærmest alle i Folketinget

om, at det gik for vidt, at en herboende lønmodtager skulle betale til en a-kasse i

12 måneder og kunne dokumentere arbejde inden for de seneste 3 år for at få

ret til dagpenge, mens alle andre uanset baggrund skulle kunne springe alt det

over. I forvejen havde borgere fra andre EU-lande og fra EØS-landene lettere

ved at få dagpenge end dem, der bor her i forvejen. Havde statsministeren

overvejet at hive i håndbremsen ved at aktivere traktatens artikel 48 og indbrin-

ge sagen for Det Europæiske Råd? Det kunne i hvert fald få den gavnlige effekt,

at sagen blev sat i bero et stykke tid, mens man måske fandt en fornuftigere

løsning.

Kenneth Kristensen Berth

havde det indtryk, at Danmark stod stadig mere

isoleret med synspunktet om budgettilbageholdenhed. Var det ikke kun Holland

og Sverige, der var enige? Hvordan ville regeringen skaffe bredere opbakning til

positionen? Det var svært at begribe, at så mange lande var optaget af at øge

bevillingerne til EU, mens de havde oprørslignende tilstande derhjemme.

Side 584

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 343: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/12-18

15. Europaudvalgsmøde 12/12 2018

Statsministeren

mente ikke, at Danmark stod så isoleret i budgetforhandlinger-

ne, som Kenneth Kristensen Berth gav udtryk for; han havde netop haft et møde

med den tyske finansminister i Berlin, som viste, at Tyskland også havde en

restriktv tilgang til tingene. Men det blev bestemt en kamp at sørge for at fokuse-

EU’s budget

frem for at pumpe det op, og den kamp kunne meget vel vare

længere end til udgangen af 2019. Det var værd at huske på, at man med et

Europa i vækst stadig ville kunne prioritere nyt med et loft på 1 pct. af BNP

–

især, hvis man vel at mærke anerkendte, at visse gamle politikområder havde

udtjent deres formål.

Han understregede over for Finn Sørensen, det ikke statuerer ny EU-ret, når

Europa-Parlamentet foretager en afstemning. Regeringen ville kæmpe med

næb og kløer imod, at det blev gældende ret. Det gjaldt om at fastholde den

danske rimelighedsdagsorden

–

med forordning 883 i frisk erindring

–

i drøftel-

serne mellem råd, kommission og parlament i løbet af 2019. Han ville ikke ude-

lukke, at artikel 48 kunne blive aktiveret. Det var derudover tvivlsomt, om der

ville ske noget, inden et nyt Europa-Parlament blev valgt. Man kunne håbe på

en anden sammensætning efter valget. Den liberale gruppe, ALDE, som Ven-

stre tilhørte, havde stemt imod forordningen, mens f.eks. de fleste medlemmer

af den socialdemokratiske gruppe, PES, havde stemte for

–

hvilket i øvrigt ikke

skulle ligge de danske socialdemokrater til last.

Det var i høj grad de østeuropæiske medlemslande, der pressede på for bud-

getudvidelser, og man havde før set, at de lande kunne flyttes i retning af dan-

ske ønsker i tilspidsede situationer. Det skete f.eks. med indekseringen af bør-

nechecken før Brexit-afstemningen. Vi vil derfor ikke afskrive os muligheden for

at løfte spørgsmålet om dagpengeregler og forordning 883 ind i budgetforhand-

lingerne.

Peter Hummelgaard Thomsen

kvitterede for, at statsministeren ville have den

fri bevægelighed til at gå hånd i hånd med fair bevægelighed. Socialdemokratiet

var blevet beskyldt for EU-skepsis, når de havde påpeget det, men det var godt,

at der nu var bevægelse også blandt de andre lande.

Han var enig med statsministeren i, at det ikke var i socialdemokraternes parti-

gruppe i Europa, PES, at de danske socialdemokrater havde fundet størst lyd-

hørhed i spørgsmålet om dagpenge. Det samme havde været tilfældet på andre

områder, f.eks. om integration.

Han appellerede til, at alle i Folketinget stod last og brast om de danske syns-

punkter. Og man skulle ikke være bange for at gribe til artikel 48 om nødvendigt,

for han var enig med Finn Sørensen i, at et dagpengesystem som forslaget om

Side 585

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 343: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/12-18

15. Europaudvalgsmøde 12/12 2018

ændring af forordning 883 var meget skadeligt for den danske arbejdsmar-

kedsmodel.

Statsministeren

understregede, at han var stor tilhænger af den frie bevæge-

lighed. Danmark ville have været ilde stedt uden den f.eks. under finanskrisen,

hvis der ikke havde været adgang til europæisk arbejdskraft. Men den skulle

bestemt foregå under ordentlige forhold i alle dimensioner. Det gjaldt om at

lægge flere kræfter i presset på de øvrige lande og forklare f.eks. præsident

Macron, at han, når han siger, at hans partiprogram er efterlevet i praksis i

Danmark, også må erkende, at forholdene ikke er kommet af sig selv. Man kan

ikke begynde at afvikle systemet her ved at tilføre regulering, som ikke er kom-

patibelt med det system, man ellers priser. Der skulle holdes et skarpt øje med

danske prioriteter også i den afgørende fase af budgetforhandlingerne.

Under overfladen fornemmede han bevægelse. Positionerne var ikke så fastlå-

ste som før. F.eks. har de østeuropæiske lande indset, at de ingen interesse har

i at lade deres ungdom og veluddannede arbejdskraft forsvinde til Vesteuropa.

Rusland og Ukraine

Middagsdrøftelsen forventer jeg kommer til at handle om en række aktuelle

udenrigspolitiske emner, herunder den opskalerede situation i Ukraine og Det

Azovske Hav. Man vil diskutere, hvorvidt der er brug for yderligere sanktioner

over for Rusland. Desuden overvejes det, om EU kan give økonomisk støtte til

de områder af Ukraine, der er hårdest ramt af udviklingen. Det er vi fra dansk

side rede til at se nærmere på. Det er afgørende, at vi i EU agerer fælles sag

over for Rusland.

Det indre marked

Fredag skal vi vedtage konklusioner om det indre marked. Kommissionen har

den 22. november offentliggjort en meddelelse med status over det indre mar-

ked, som vil udgøre rammen for vores drøftelse. Fra dansk side kan vi generelt

byde meddelelsen velkommen, især fordi den indeholder et stærkt budskab fra

Kommissionen om vigtigheden af at håndhæve reglerne for det indre marked.

Det er min forventning, at der vil være bred enighed om den helhedsorienterede

tilgang til videreudviklingen af det indre marked, som er afspejlet i konklusions-

teksten. Jeg forventer derfor heller ikke nogen dybere drøftelse af det spørgs-

mål.

Det er programsat, at der på Det Europæiske Råd i marts 2019 skal være en

substantiel drøftelse af det indre markeds fremtid. Men mødet de kommende

dage vil være en anledning for stats- og regeringscheferne til at fremhæve deres

prioriteter for det indre marked frem mod en ny kommission. Jeg vil fra dansk

Side 586

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 343: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/12-18

15. Europaudvalgsmøde 12/12 2018

side benytte lejligheden til at tale for de danske prioriteter om øget fokus på

styrkelse af implementering og håndhævelse samt væsentligheden af et forbru-

ger- og virksomhedsperspektiv ved indførelsen af nye regler. Jeg vil desuden

understrege nødvendigheden af, at man adresserer omgåelse og misbrug af de

gældende regler for det indre marked.

Migration

Migration er som altid på dagsordenen. Vi skal bl.a. følge op på fremdriften si-

den vedtagelsen af DER-konklusionerne om migration i juni, herunder om styr-

kelsen af Frontex og samarbejde med transit- og oprindelseslande. Og så skal

vi gøre status over fremdriften med reformen af det fælles europæiske asylsy-

stem inklusive Dublinforordningen. Det bliver nemt, for der er ikke rigtig nogen

fremdrift. Man må dog give det østrigske EU-formandskab, at de har forsøgt at

bryde den fastlåste forhandlingssituation og få isen til at smelte med et forslag

om, at solidaritet nok skal være obligatorisk, men at solidaritet kan antage man-

ge former og ikke nødvendigvis betyder obligatorisk omfordeling af asylansøge-

re. Det er en idé, vi fra dansk side har støttet af flere grunde. Dels på grund af

de politiske realiteter: Hvis man ikke finder et kompromis, kommer man aldrig

videre. Dels fordi vi er meget bekymrede over tanken om en obligatorisk omfor-

delingsmekanisme, som vi tror godt kunne blive en pull-faktor. Men der er indtil

videre ikke den fornødne opbakning til at gå videre ad den vej. I mellemtiden

håber jeg, at vi kan komme videre med omarbejdningen af udsendelsesdirekti-

vet og styrkelsen af Frontex.

Og så lægger jeg meget vægt på en øget prioritering af samarbejdet med de

afrikanske lande. Derfor har jeg på mødet tænkt mig at annoncere et yderligere

bidrag til EU’s trustfond for Afrika på 75 mio. kr.,

som vil bringe Danmark op som

den tredjestørste bidragyder til fonden efter Tyskland og Italien

–

med i alt 225

mio. kr. Det skal ses i lyset af min opfattelse af, at den eksterne dimension er

nøglen til at løse strukturelle migrationsudfordringer.

FN’s migrationserklæring,

der blev vedtaget i Marrakesh i mandags, er ganske vist ikke på dagsordenen,

men den vil udgøre en væsentlig ramme for dialogen med de afrikanske lande

og derfor ligge i fin forlængelse af de europæiske ambitioner om at etablere et

fornuftigt samarbejde med Afrika om migration. Det er måske en overset suc-

ces, men der er faktisk fremdrift. Ikke mindst arbejdet i Libyen har betydet, at

tusindvis af mennesker, der er trængt op gennem det afrikanske kontinent med

en ambition om at krydse Middelhavet, er vendt tilbage til deres oprindelseslan-

de. Det er sådan, man skal løse problemerne, hvis man ikke bare vil brokke sig

over deres tilstedeværelse.

Jeg ser også frem til, at vi skal drøfte et kommende møde med Den Arabiske

Liga til februar. Dagsordenen er ikke fastlagt endnu, men jeg håber, at spørgs-

målet om migration kommer til at præge den.

Side 587

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 343: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/12-18

15. Europaudvalgsmøde 12/12 2018

Kenneth Kristensen Berth

fandt det interessant, at statsministeren kaldte FN’s

migrationspagt for ”rammen

om samarbejdet om Afrika”. Hvordan skulle EU i så

fald involveres i efterlevelsen af pagten? I konklusionsteksterne stod bl.a., at

landene skulle arbejde hen imod at forbyde fremmedfjendske demonstrationer.

Det kom i karambolage med den danske grundlov og demonstrationsfrihed.

Hvordan ville regeringen efterleve det, ikke mindst i lyset af, at netop racisme og

xenofobi skulle diskuteres på mødet?

Statsministeren

svarede, at han ikke kunne genkende Kenneth Kristensen

Berths gengivelse af FN-erklæringen; der stod intet, som udfordrede den dan-

ske grundlov eller ytringsfriheden. Når han kaldte erklæringen for rammen om

samarbejdet med Afrika, kunne han også have sagt det omvendt. Samarbejdet

med Afrika fulgte sporet i migrationserklæringen, nemlig at man er nødt til at

samarbejde over landegrænser for at løse migrationsproblemerne. Det handle-

de samtidig om at behandle folk, der nu engang er blevet inviteret, på en ordent-

lig måde. For nylig havde man set filippinske chauffører i polske skuffeselskaber

til lønninger, som var latterligt små, og under horrible indkvarteringsforhold. Det

var godt, at man i FN-regi fik skrevet under på at behandle folk ordentligt.

Man skulle også skelne mellem lovlig og ulovlig migration. Lovlig migration blev

defineret af landene selv. Migranter leverede på verdensplan et bidrag til det

globale BNP på 3 gange deres størrelse. Lande som Danmark kunne overveje

at sætte visse stillingskategorier på positivlisten, hvor der var mangel på ar-

bejdskraft. Den ulovlige migration så man i 2015, da der gik hul på Europa. Ikke

alle, der kom, var forfulgt i konventionsforstand, men var mennesker, der slet og

ret søgte et bedre liv. Migration kunne man kun standse i samarbejde med op-

rindelseslandene. Det var en ufortalt succes, at samarbejdet med Afrika har be-

tydet, at 1000 migranter i Libyen er vendt tilbage. Det kom ikke til at ske af sig

selv, så han gik ind for et strategisk samarbejde

–

under anerkendelse af, at de

enkelte lande har ret til at føre deres egen politik.

Desinformation

Der forventes også en konklusionstekst om desinformation, men den bliver nok

godkendt uden videre drøftelse. Det vigtige her er navnlig, at Det Europæiske

Råd viser, at EU gør noget ved det alvorlige problem, desinformation udgør, og

at man samtidig signalerer sammenhold over for eksterne trusler. Konklusions-

teksten omtaler således den nylige handlingsplan til imødegåelse af desinforma-

tion, som Kommissionen og

EU’s udenrigsrepræsentant præsenterede

den 5.

december. Jeg finder det især positivt, at man i planen fokuserer på at styrke

konkrete håndhævelsesinstrumenter frem for at lægge op til ny regulering på et

allerede komplekst felt.

Side 588

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 343: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/12-18

15. Europaudvalgsmøde 12/12 2018

Racisme og xenofobi

Der forventes endvidere en konklusionstekst om racisme og xenofobi, men selv

om det er vigtigt, er det heller ikke et emne, jeg forventer bliver drøftet. Det

østrigske formandskab har gennem sin formandskabsperiode haft fokus på em-

net og især bekæmpelse af antisemitisme. Der er bl.a. vedtaget en erklæring

om antisemitisme, som Det Europæiske Råd hilser velkommen. Erklæringstek-

sten ligger helt i tråd med regeringens holdning og indsats på dette område:

Antisemitisme er aldeles uacceptabelt, og vi har stort fokus på at yde de jødiske

samfund og institutioner den nødvendige hjælp og beskyttelse, herunder gen-

nem finansiering af de fornødne sikkerhedsforanstaltninger.

Kenneth Kristensen Berth

kunne bekræfte, at antisemitisme var et stigende

problem i Europa, men sjovt nok kun i Vesteuropa. Kunne det hænge sammen

med tilstrømningen fra det muslimske Mellemøsten til netop Vesteuropa? I

Danmark var der i øjeblikket en sag mod imamen Mundi Abdallah fra moskeen

Masjid Al-Faruq på Nørrebro, som var blevet tiltalt for at opfordre til drab på jø-

der. Kenneth Kristensen Berth kunne forstå, at regeringen alligevel havde den

indstilling, at der ikke skulle ske noget med moskeen. Hvordan havde statsmini-

steren tænkt sig at bekæmpe antisemitisme, når man ikke skred ind over for

antisemitismens arnesteder, som det ellers skete i Frankrig og Tyskland? Han

håbede, at man ville lade sig inspirere af de to lande på det punkt.

Statsministeren

var bekendt med den konkrete sag, som blev forfulgt gennem

de dertil indrettede myndigheder. Den skulle ikke på det europæiske bord. Det

var ikke op til kansler Merkel eller præsident Macron, hvordan den skulle gribes

an.

Borgerhøringerne om EU

Jeg forventer herudover, at det østrigske formandskab på mødet vil redegøre for

den styrkede EU-debat, som har været gennemført i mange EU-lande, oprinde-

lig initieret af Frankrig. I Danmark har den som bekendt været gennemført i

samarbejde med Folketingets Europaudvalg, kronet af folkehøringen på Fyn for

nogle uger siden. Rådssekretariatet har udarbejdet en rapport om de observati-

oner, man har gjort sig i de enkelte lande. Jeg forventer, at der bliver tale om et

orienteringspunkt, men jeg regner bestemt med, at stats- og regeringscheferne i

det nye år vil have mulighed for en mere tilbundsgående drøftelse af borgernes

holdninger til EU’s fremtid.

Kenneth Kristensen Berth

mente, at Rådssekretariatets rapport angående

Danmark på mistænkelig vis mindede om regeringens holdning til EU-

samarbejdet og EU’s

fremtid.

Den kunne med andre ord godt være skrevet,

uden at borgerne havde været involveret, og det var ærgerligt. Kunne man for-

Side 589

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 343: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/12-18

15. Europaudvalgsmøde 12/12 2018

mode, at der på DER ville blive tale om en udveksling af regeringernes syns-

punkter snarere end en redegørelse for en folkelig EU-debat?

Statsministeren

svarede, at regeringen ikke havde godkendt rapporten, men

ladet det være op til embedsværket selv at udarbejde et referat af de iagttagel-

ser, man har gjort sig under borgermøderne og folkehøringen. Han havde tiltro

til, at embedsværket gengav borgernes synspunkter loyalt og neutralt. Hvis det

viste sig, at borgerne gennemgående havde en nuanceret tilgang til EU, som

svarede til regeringens, var han kun glad for det.

Klima

Endelig er det min forventning, at vi skal vedtage en konklusionstekst om EU’s

langsigtede klimastrategi. Vi har en målsætning om at gøre Danmark klimaneu-

tralt i 2050, understøttet af en meget bred og ambitiøs klimaaftale før sommer

og nu med et klima- og luftudspil fra regeringens side. Men jeg er fuldt bevidst

om, at vi skal have flere lande med. Danmark kan ikke løfte udfordringen alene.

Derfor er jeg meget glad for, at Kommissionen den 28. november præsenterede

en klar vision for, at hele EU skal være klimaneutralt i 2050

–

altså en fælles

målsætning svarende til den danske. Det er en stor sejr for Danmark og for EU.

Vi har presset på for et ambitiøst udspil fra Kommissionen, der sætter en klar

kurs mod klimaneutralitet. Jeg forventer, at vi på mødet skal vedtage en konklu-

sionstekst, som byder Kommissionens udspil velkomment. Jeg håber også på,

at der bliver anlagt en klar, ambitiøs retning for det videre arbejde, så vi kan nå i

mål med et klimaneutralt EU i 2050.

Eurotopmøde

Vi slutter af med et eurotopmøde fredag eftermiddag i udvidet format. Hen over

det seneste års tid har der været intensive drøftelser af, hvordan vi kan gøre

ØMU’en mere robust og klar til at håndtere kommende finansielle

kriser. Ud-

gangspunktet for drøftelserne har været den ØMU-pakke, som Kommissionen

fremlagde for knap et år siden. Den indeholdt nogle vidtrækkende tanker og for-

slag om bl.a. en europæisk monetær fond, koblinger mellem udbetalinger af EU-

midler og implementering af landespecifikke anbefalinger samt forslag om en

EU-finansminister.

Nogle af forslagene var ganske fornuftige, andre noget vidtløftige. Jeg lægger

som bekendt stor vægt på, at vi fokuserer på det, der samler de 27 EU-

medlemslande, og på, at EU leverer konkret merværdi for borgere og virksom-

heder. Tilsvarende mener jeg, at vi skal være varsomme med store nye projek-

ter, som vi ikke kan følge til dørs, og som der grundlæggende ikke er behov for.

Jeg er derfor tilfreds med, at drøftelserne om ØMU’ens videreudvikling har foku-

seret på tre ting:

Side 590

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 343: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/12-18

15. Europaudvalgsmøde 12/12 2018

For det første en reform af eurolandenes fælles lånefond, ESM. Reformen hand-

ler grundlæggende om at sikre, at ESM har de rette værktøjer til at håndtere,

når eurolandene kommer i problemer og får brug for lån.

For det andet en styrkelse af bankunionen. Det første trin godkendte vi på top-

mødet i juni. Det næste trin er nu forhandlet på plads blandt finansministrene.

Jeg forventer, at vi nikker til aftalen om andet trin på fredag. Aftalen indebærer

bl.a., at ESM skal være bagstopper for bankunionens afviklingsfond. ESM skal

kunne låne penge til afviklingsfonden

–

som er finansieret af bankerne selv

–

til

at håndtere nødlidende banker. Men først når aktionærer og kreditorer har taget

alle tabene, og når afviklingsfonden er tom. Det er altså en allersidste udvej, og

lånte midler skal som bekendt altid betales tilbage. Aftalen indebærer også en

række tiltag for at sikre, at bankerne kommer af med dårlige lån. Og så har fi-

nansministrene bedt Kommissionen om at fremsætte forslag, så vi kan styrke

bekæmpelsen af hvidvask. Det er jeg meget tilfreds med.

Tredje og sidste element er et forslag om et eurozonebudget. Tanken er at lave

et instrument, som kan støtte investeringer og reformer i eurolandene. Kommis-

sionen har fremsat sit forslag, mens Frankrig og Tyskland har fremsat deres

eget.

Der er

–

for at sige det mildt

–

stor intern uenighed blandt eurolandene om be-

hovet for, indretningen af og ikke mindst størrelsen på et eurozonebudget. Der-

for kommer de drøftelser til at fortsætte blandt finansministrene i 2019.

Jeg forventer, at vi på eurotopmødet på fredag hilser de konkrete resultater, der

er opnået enighed om blandt finansministrene, velkomne. Det handler altså først

og fremmest om reform af den fælles lånefond og en styrkelse af bankunionen.

Jeg regner også med, at vi kommer til at give finansministrene i opdrag at arbej-

de videre med et eurozonebudget.

Det er muligt, at der under mødet vil blive vedtaget en erklæring om det fremti-

dige arbejde med at reformere ØMU’en.

Det er under alle omstændigheder et

arbejde, der kommer til at fortsætte ind i 2019.

Kenneth Kristensen Berth

spurgte, hvad regeringens syn på et eurozonebud-

get var. Var den ikke imod? Og hvordan ville den så arbejde videre med det?

Gav det anledning til overvejelser om, hvorvidt landene uden for eurozonen var

på vej ud på et sidespor? Frankrig mente f.eks., at alle lande skulle være med i

euroen

–

undtagelser eller ej. Den opfattelse deltes ikke af den danske befolk-

ning ifølge de seneste meningsmålinger.

Side 591

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 343: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/12-18

15. Europaudvalgsmøde 12/12 2018

Statsministeren

svarede, at regeringens holdning til eurozonebudgettet var

negativ, og det havde han gjort meget klart. Det var en grundlæggende dårlig

idé; men Danmark havde ikke mulighed for at forhindre landene i eurozonen at

agere frit. Om eurozonebudgettet blev til noget, var under alle omstændigheder

et åbent spørgsmål, eftersom eurolandene var så uenige indbyrdes.

Mødet sluttede kl. 12.14

Side 592