Europaudvalget 2018-19 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 329
Offentligt
2003685_0001.png
BILEJERES
RET TIL
EGNE DATA
Baggrundsnotat: Regler for adgang til data for køretøjer
Nye biler indsamler data, mens de kører, og det er blevet en naturlig del af
den teknologiske udvikling, som forbedrer brugeroplevelsen for bilisten, øger
trafiksikkerheden og understøtter udviklingen af selvkørende biler. Men det
kræver klare rettigheder for forbrugeren for fortsat at sikre sund og lige
konkurrence i markedet.
Dette baggrundsnotat går i dybden med den aktuelle problemstilling om
data fra biler.
HVAD ER
UDFORDRINGEN?
Stadig flere biler registerer en række data, mens de kører, og sender via bilens
computer og en internetopkobling disse data direkte videre til bilfabrikanten.
Denne nye kommunikation giver bilisten et væld af muligheder. Rækken af
servicetilbud, der kan genereres, kan blandt andet være:
• Anvise ledige parkeringspladser
• Udveksle trafikoplysninger
• Give præcise informationer om tekniske problemer til bilreparatører og dermed
sikre en forebyggende vedligeholdelse, så man undgår driftsstop på bilen
• Dele data om bilens kørsel med et forsikringsselskab med henblik på en lavere
præmie
Allerede i dag har alle nye biler et automatisk nødkaldesystem. Det såkaldte
eCall-system, som fra 2018 blev lovpligtigt standardudstyr i nye biler i EU. På sigt
er det også denne teknologi, baseret på udveksling af data, som skal understøtte
fremtidens førerløse biler i trafikken.
Men det er ikke kun de åbenlyse fordele, bilisterne oplever. Der er også en række
udfordringer, som skal håndteres. Det handler især om databeskyttelse, trafiksik-
kerhed, konkurrenceforhold og klare rettigheder for den enkelte bilist.
Lovgivningen kan ikke følge med i samme hastighed som den digitale udvikling
på området. Vi befinder os i et lovgivningsmæssigt limbo, hvor bilfabrikanterne
har sat sig tungt på datatrafikken. Det øger deres konkurrencefordele betragte-
ligt for hver dag, der går, uden lovgivning på området.
STÆRKE INTERESSER
ER PÅ SPIL
Bilindustrien forsøger at overbevise Kommissionen og Europa-Parlamentet om,
at forbrugerne i EU er bedst tjent med, at bilindustrien bevarer kontrollen over
bilernes dataopsamlende systemer, og at fabrikanterne ejer de data, som bilerne
opsamler. Disse data kan udgøre et kæmpe marked og radikalt ændre hele
branchens profil og forretningsmodeller.
”Big data” bliver af mange kaldt det nye råstof, og det er bilindustrien til fulde
opmærksomme på.
Bilfabrikanterne har effektivt sat både konkurrence og innovation på det uaf-
hængige marked for reservedele, serviceydelser og reparationsarbejde uden
for døren. Denne adgang til data fra bilerne er et eksempel på et klassisk dig-
italt dilemma. Nogle spillere på markedet får privilligeret adgang til centrale
oplysninger, der er nødvendige for at udvikle og forbedre nye produkter eller
tjenester, mens andre spillere nægtes adgang.
Side 1 af 5
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 329: Henvendelse af 21/1-19 fra Dansk Alliance for Bilejeres ret til egne data vedr. bilejeres ret til egne data
2003685_0002.png
BILEJERES
RET TIL
EGNE DATA
Det er samtidig ikke muligt, at de ekskluderede spillere selv kan tilegne sig de
nødvendige data. Alle andre end bilfabrikanterne står indtil videre uden direkte
adgang til bilernes indsamlede data og kommunikation med bilens indbyggede
computer. Det samme gør sig gældende for den direkte kommunikation med
bilens ejer via den centrale informationsskærm i instrumentbordet – med und-
tagelse af nogle få funktioner, såsom navigation og underholdning.
Denne skævvridning, hvor fabrikanterne har privilligeret adgang til de indsam-
lede data, skaber reelt et monopol, der begrænser andre aktører end bilfabri-
kanterne på markedet. Det forringer konkurrencen og indebærer i sidste ende
højere priser for forbrugerne.
INGEN LOVGIVNING
OM EJERSKAB
AF DATA
Der findes endnu ikke hverken national eller europæisk lovgivning om generelt
ejerskab af data. Den nuværende lovgivning omhandler alene immaterialretten,
strukturerede databaser og computersoftware. Lovgivningen beskytter derfor
data, som opfylder nogle begrænsede kvalitative kriterier, mens kvantitativt
orienterede data, fx big data, ikke er omfattet af lovgivning.
Det er en stor udfordring, at den gældende lovgivning om beskyttelse af
persondata ikke indebærer nogen ejendomsret til data. Formentligt skyldes det,
at lovgivingen er baseret på en antagelse om dataindsamling som en trussel
og ikke som et aktiv. Som udgangspunkt er lovgivningen i dag en personlig ret,
der er beregnet til at beskytte enkeltpersoner mod krænkelse af deres private
oplysninger som følge af indsamling, behandling, brug og overførsel af person-
lige data.
Lovgivningen tager således ikke stilling til den kommercielle værdi af data.
UDEN REGLER OM
ADGANG TIL DATA
FORVRIDES
KONKURRENCEN
Grundlæggende bør data fra bilen tilhøre bilejeren. Bilejeren bør selv kunne
vælge, hvilken service man ønsker, hvem der skal levere servicen, og hvem der
gives ret til at modtage og læse data fra bilen. Det er ganske enkelt forudsæt-
ningen for, at bilejerne får tilbudt en pris, som afspejler sund konkurrence på
markedet. Der er derfor akut brug for en lovgivning, der omfatter både forbru-
gerbeskyttelse og konkurrenceforhold for data fra biler.
Den nuværende situation medfører en risiko for en uhensigtsmæssig markeds-
dominans og giver i værste fald bilindustrien et monopol.
Den lukkede udformning af telematikapplikationer i bilerne tillader kun bil-
fabrikanterne selv at få hurtig og rettidig adgang til køretøjsdata. Det er en
helt ny unik diagnose- og informationsfordel, som giver mulighed for at tilbyde
eksklusive onlineserviceydelser. Desuden medfører den nye teknologi, at bil-
fabrikanterne får en mulighed for at komme i direkte kontakt med bilens fører
via instrumentbordet, som - ud over at være en bekvem kommunikationsvej
- giver mulighed for at omgå den traditionelle kundekontakt via bilfabrikanternes
netværk af forhandlere.
Bilfabrikkerne må ikke udnytte tekniske muligheder i bilerne til at omgå mil-
jøreglerne - og de skal naturligvis heller ikke bruge teknikken til at afskærme
markedet for konkurrence.
Side 2 af 5
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 329: Henvendelse af 21/1-19 fra Dansk Alliance for Bilejeres ret til egne data vedr. bilejeres ret til egne data
2003685_0003.png
BILEJERES
RET TIL
EGNE DATA
GODE INTENTIONER
I EUROPÆISK
LOVGIVNING GÆLDER
IKKE REALTIDSDATA
Med reglerne om adgang til tekniske oplysninger fra biler i Gruppefritagelses-
forordningen (forordning (EU) 461/2010 af 27. maj 2010) og i Euro 5/6-forord-
ningen (forordning (EF) No. 715/2007 af 20. juni 2007)
1
, bestræbte EU’s lov-
givere sig på at sikre konkurrencen på eftermarkedet. Lovgivningen omfatter
ikke dataproblematikken, som er beskrevet her, men alene spørgsmål om
reparation, anvisninger og oplysninger om fortolkning af data fra målinger.
Det var ikke lovgivernes intention, at bilfabrikkerne skulle opnå store fordele ved
at være dem, der oprindeligt samlede køretøjet. Når et køretøj er solgt, overgår
det til eftermarkedet, og her skulle der herske ensartede konkurrencevilkår for
alle aktører. Uafhængige virksomheder skulle have gratis adgang til køretøjets
data via OBD-stikket. Samtidig skulle oplysninger om, hvordan køretøjet skal
repareres, og hvordan de målte data fortolkes, være tilgængelige for alle aktører
på bilfabrikanternes tekniske portaler.
Adgangen til reparationsinformation er forudsat i loven om typegodkendelse
af køretøjer, og den underbygger dermed konkurrenceloven. Her indførte med-
tagelsen af programmeringsstandarder for første gang princippet om ”udform-
ning med henblik på reparation” for at tilsikre, at køretøjer kan repareres af uaf-
hængige værksteder og virksomheder. Denne relativt lille tekniske bestemmelse
gør det muligt, at biler uanset fabrikat kan blive diagnosticeret på alle værk-
steder over hele EU, så de hurtigt kan komme tilbage på vejene.
Disse forudsætninger for uafhængige aktørers rettigheder under konkurrence-
loven, gruppefritagelsesforordningen og i de tekniske bestemmelser i Euro
5/6-forordningen stammer imidlertid fra en tid, hvor man ikke kunne forudse
den tekniske udvikling. Adgangen til data via fysiske tilslutninger er blevet
indskrænket samtidig med, at bilerne indeholder et voksende antal komponen-
ter, som kan fjernmonitoreres. Ved den seneste ændring af reglerne om type-
godkendelse i 2018 forsømte Kommissionen beklageligvis at opdatere lovgiv-
ningen i overensstemmelse med den tekniske udvikling i bilerne.
Der er derfor akut behov for ny lovgivning, hvis de europæiske lovgiveres inten-
tioner om at sikre konkurrence og innovation på eftermarkedet skal imødeses.
Oplysninger om, hvordan man vedligeholder eller reparerer et køretøj, og hvor-
dan man fortolker data, bliver værdiløse, hvis der ikke er adgang til måledata,
eller hvis adgangen er stærkt begrænset, fordi telematiksystemet er teknisk
- og dermed faktuelt - lukket.
1
Euro 5/6-forordningen nu er inkorporeret og konsolideret i ny rammeforordning
for typegodkendelse (forordning (EU) 2018/858 af 30. maj 2018
EN ROBUST JURIDISK
RAMME FOR ADGANG
TIL DATA
Det er altgørende at sikre en robust lovgivning om fri bevægelse af indsamlet
data fra bilerne. Robuste regler vil give de uafhængige aktører mulighed for
at kommunikere trådløst og i realtid med køretøjet. For at undgå, at markedet
bliver afskærmet for konkurrence, bør der stilles følgende krav i forbindelse
med etablering af telematiksystemer i biler:
Side 3 af 5
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 329: Henvendelse af 21/1-19 fra Dansk Alliance for Bilejeres ret til egne data vedr. bilejeres ret til egne data
2003685_0004.png
BILEJERES
RET TIL
EGNE DATA
1) Med bilejerens accept skal der være direkte realtidsadgang for alle aktører til
data, der bliver genereret i køretøjer – uden overvågning fra bilfabrikantens
side
2) Det skal være muligt for uafhængige aktører at indsætte og tilføje egne apps,
funktioner eller know-how
3) De uafhængige aktører skal have samme vilkår som bilfabrikanterne med
hensyn til adgangsbetingelser, realtid og mulighed for at indbygge
applikationer, der kan evaluere og aggregere data i telematiksystemet
4) Data skal være tilgængelige via en standardiseret grænseflade beregnet til
interoperabilitet
5) De uafhængige aktører skal have samme muligheder som bilfabrikanten til at
præsentere tilbud for bilejeren via skærmen på køretøjets instrumentbord
6) Der skal være fortrolig behandling af alle kunderelationer
(dvs. mellem bilejer og leverandør)
For at sikre de bestemmelser, der allerede findes vedrørende adgang til
oplysninger om vedligeholdelse og reparation, er det nødvendigt at finde en
lovgivningsmæssig ramme, der giver uafhængige aktører direkte og permanent
kommunikation med køretøjet (dataoverførsel i realtid). Derved kan de anvende
deres egen viden, så som algoritmer - både indbyggede og serverbaserede
- og samtidig være beskyttet mod indgriben fra bilfabrikanten i forholdet til
bilejeren og forretningsmodellen. Dette forudsætter, at bilfabrikanterne
forpligtes til at skabe en datagrænseflade i køretøjet med standardisering af
adgangen til de nødvendige kommunikations- og dataparametre.
I den udstrækning udvalget af data og datasæt fra køretøjer er relevante for
persondataloven, fx data til brug i forsikringsøjemed, må disse data identifice-
res og kategoriseres, således at lovens beskyttelse ikke overlades til individuel
fortolkning.
INTERNATIONALE
INDSATSER FOR
BILEJERES RET TIL
EGNE DATA
Det er ikke kun i Danmark, vi har fået øjnene op for udfordringerne med bilejer-
ens begrænsede adgang til data fra egen bil. Det er i høj grad en international
problemstilling, som kræver internationale og europæiske løsninger. Derfor har
der gennem de senere år været igangsat en række initiativer fra interesse-
organisationer på europæisk plan for bilejeres ret til egne data.
Herunder gives et overblik over nogle af de initiativer, som organisationerne bag
denne danske indsats har forbindelse til gennem internationale paraplyorganisa-
tioner.
• En bred koalition af internationale industri- og forbrugerorganisationer,
herunder paraplyorganisationer for både AUTIG, FDM, Forsikring & Pension
og SMVdanmark, har underskrevet et fælles manifest for lige digitaliserings
muligheder. Følg hele indsatsen, Direct Access, her.
• Insurance Europe – der har Forsikring & Pension som medlem – er afsendere
på kampagnen #data4drivers. Læs mere her.
• FIA Region 1 – der repræsenterer de europæiske bilklubber og har FDM som
medlem – er afsender på kampagnen MyCarMyData. Læs mere her.
Side 4 af 5
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 329: Henvendelse af 21/1-19 fra Dansk Alliance for Bilejeres ret til egne data vedr. bilejeres ret til egne data
2003685_0005.png
BILEJERES
RET TIL
EGNE DATA
ALLIANCEPARTNERE
DANSK ALLIANCE FOR BILEJERES RET TIL EGNE DATA
AUTIG er talerør for danske handels- og produktionsvirksomheder i auto-
branchen. Foreningens medlemmer er leverandører af bildele og -udstyr,
produkter til vedligeholdelse og reparation af biler, værkstedsudstyr samt
serviceydelser.
Med knap 2.000 bilværksteder, -forhandlere, tekniske skoler og andre
professionelle virksomheder og institutioner med tilknytning til bilbranchen
som medlemmer er Dansk Bilbrancheråd med god afstand den største danske
interesseorganisation i bilbranchen.
FDM - Forenede Danske Motorejere – varetager bilisternes interesser og
arbejder bl.a. for en afvikling af registreringsafgiften, bedre trafiksikkerhed,
mere hensynstagen til miljøet, bedre infrastruktur og bedre forbrugersikkerhed.
Forsikring & Pension er forsikringsselskabernes og de tværgående
pensionskassers brancheorganisation. Hovedparten af forsikringsselskaber
og pensionskasser i Danmark er medlem af Forsikring & Pension.
Der er 93 medlemmer - fordelt på 72 koncerner, administrationsfællesskaber
eller enkeltselskaber.
SMVdanmark – det nye Håndværksråd - er den eneste danske hovederhvervs-
organisation, der alene kæmper for de små og mellemstore virksomheder,
SMV’erne. SMVdanmark er i dag en paraplyorganisation for knap 80 branche-
organisationer og lokale tværfaglige håndværker- og industriforeninger samt
flere hundrede enkeltvirksomheder.
Side 5 af 5