Europaudvalget 2018-19 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 326
Offentligt
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 14. januar 2019
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 392 (MOF alm. del) stillet 21.12.2018 efter
ønske fra Christian Rabjerg Madsen (S).
Spørgsmål nr. 392
”Vil
ministeren redegøre for den faglige begrundelse for at give dispensation til bejdsning med
neonikotinoider?”
Svar
Miljøstyrelsen har som led i den almindelige procedure for behandling af dispensationsansøgninger jf.
artikel 53 i Pesticidforordning bedt Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet (AGRO) om en
landbrugsfaglig vurdering af, hvorvidt der findes alternativer til den søgte anvendelse. AGRO har
vurderet, at der ikke er godkendte alternative midler eller andre metoder ift. bejdsning af bederoefrø
med Gaucho WS 70 mod skadedyr.
AGRO vurderer endvidere, at det ikke vil være muligt at varsle mod angreb af skadedyr. Set i lyset af
den udbredte insekticidresistens hos ferskenbladlus og ønsket om at bevare skadedyrenes naturlige
fjender vurderes evt. behandling med pyrethroider eller carbamater at være en dårlig løsning. AGRO
har ikke kendskab til alternativer, som ikke er insekticid-baserede.
Miljøstyrelsen har i forbindelse med revurderingen af Gaucho WS 70 i 2015 vurderet, at anvendelsen
til bejdsning af roer med op til 60 g imidacloprid/hektar ikke udgør en miljø- eller sundhedsmæssig
risiko.
Endvidere har Miljøstyrelsen særligt vurderet risikoen for bier i forhold til den ansøgte dispensation jf.
EFSA’s seneste vurdering af risikoen for bier
1
. Anvendelse af op til 117 g imidacloprid/hektar til
bejdsning af roefrø vurderes af EFSA at udgøre en lav risiko, såfremt roerne høstes før blomstring,
samt at der ikke sås bi-attraktive eller blomstrende afgrøder året efter.
Miljøstyrelsen vurderer på den baggrund, at anvendelse af 60 g imidacloprid/hektar ikke udgør en reel
risiko for bier, såfremt der anvendes risikobegrænsende foranstaltninger i form af afstandskrav til
blomstrende afgrøder ved såning, hvis frøene sås vha. trykluftsudstyr og krav om, at der ikke må sås
blomstrende afgrøder året efter høst af roer.
Jakob Ellemann-Jensen
/
Lea Frimann Hansen
1 EFSA (European Food Safety Authority), 2018. Conclusion on the peer review of the pesticide risk
assessment for bees for the active substance imidacloprid considering the uses as seed treatments and
granules. EFSA Journal 2018;16(2):5178, 113 pp.
https://doi.org/10.2903/j.efsa.2018.5178
Miljø-
og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk