EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 321: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 18/1-19

Europaudvalget 2018-19 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 321
Offentligt

Udenrigsministeriet

Juridisk Tjeneste, EU-retskontoret

Asiatisk Plads 2

–

1448 København K

Tlf.: 33 92 03 24 Fax: 33 92 03 03

Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse

JTEU j.nr. 2015 - 30240

18. januar 2019

Til orientering fremsendes nedenstående liste over EU-Domstolens aktiviteter i de kommende tre uger i

retssager, som har den danske regerings interesse. For så vidt angår sager, hvor der er nedsat procesdele-

gation, indeholder listen oplysninger om tidspunktet for mundtlig forhandling, fremsættelse af general-

advokatens forslag til afgørelse (GA) og afsigelse af dom. I sager, der i øvrigt følges af den danske rege-

ring, oplyses der om tidspunkt for generaladvokatens forslag til afgørelse og afsigelse af dom. General-

advokatens udtalelser og EU-Domstolens domme offentliggøres på EU-Domstolens hjemmeside

(http://curia.europa.eu/) på selve datoen for fremsættelse eller afsigelse.

Der tages forbehold for, at listen er udarbejdet på baggrund af EU-Domstolens retslister, og at EU-

Domstolen med kort varsel kan foretage ændringer i egne retslister.

Liste over sager, hvor der nedsat procesdelegation:

Sagsnr.

C-419/17

Titel og kort sagsresumé

Deza mod ECHA (appel)

Appel af dom i T-115/15, der vedrørte: Afgørelse truffet af

den administrerende direktør for Det Europæiske Kemika-

lieagentur den 12. december 2014 med referencen

ED/108/2014, som ajourfører og supplerer den nuvæ-

rende bestemmelse vedrørende stoffet DEHP på listen

over stoffer, der eventuelt skal optages i bilag XIV til for-

ordning (EF) nr. 1907/2006 (1), annulleres.

Sagsøgte tilpligtes at betale sagens omkostninger.T-115/15

Bajratari

[i] Kan indkomst fra beskæftigelse, som er ulovlig i hen-

hold til national lovgivning, helt eller delvist tages i betragt-

ning med henblik på at fastslå, at der rådes over tilstrække-

lige ressourcer i henhold til unionsborgerdirektivets artikel

7, stk. 1, litra b)?

[ii] I bekræftende fald kan betingelsen i artikel 7, stk. 1, litra

b), da være opfyldt i tilfælde, hvor beskæftigelsen anses for

usikker alene på grund af dens ulovlige karakter?

KPC Herning (forelagt af Vestre Landsret)

Sagen vedrører: 1) Er det foreneligt med momssystemdi-

rektivets artikel 135, stk. l, litra j, jf. artikel 12, stk. l, litra a,

og stk. 2, sammenholdt med artikel 135, stk. l, litra k, jf. ar-

tikel 12, stk. l, litra b, og stk. 3, at en medlemsstat under

omstændigheder som de i hovedsagen foreliggende betrag-

ter en levering af en fast ejendom, hvorpå der på leverings-

tidspunktet er opført en bygning, som et momspligtigt salg

Deltager i PD

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Miljø- og Fødevaresty-

relsen

Miljøstyrelsen

Proces-

skridt

Dom

Dato

23.01.19

C-93/18

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Udlændinge- og Inte-

grationsministeriet

Mundtlig

forhandling

24.01.19

C-71/18

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Kammeradvokaten

Skatteministeriet

Mundtlig

forhandling

30.01.19

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 321: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 18/1-19

af en byggegrund, når det er parternes hensigt, at bygnin-

gen skal rives helt eller delvist ned for at gøre plads til en

ny bygning?

C-128/18

Dorobantu

1. Hvilke minimumskrav kan der i forbindelse med ramme-

afgørelsen om den europæiske arrestordre stilles til fængs-

lingsforhold ud fra grundrettighedschartrets artikel 4? a.

Findes der navnlig fra et EU-retligt synspunkt en »absolut«

nedre grænse for cellestørrelse, hvorunder der altid vil fore-

ligge et brud på grundrettighedschartrets artikel 4? i. Af-

hænger bestemmelsen af den individuelle celleandel af, om

der er tale om en enecelle eller en fællescelle? ii. Skal det

areal, der optages af møblement (seng, skab, osv.), trækkes

fra ved beregningen af cellestørrelsen? iii. Hvilke bygnings-

mæssige forudsætninger er i givet fald relevante for, om

fængslingsforholdene er i overensstemmelse med EU-ret-

ten? Hvilken betydning har i givet fald den direkte (eller

kun indirekte) adgang fra fængselscellen til f.eks. toiletrum

eller andre rum såvel som forsyningen med koldt og varmt

vand, opvarmning, belysning, osv.? b. I hvilken grad spiller

forskellige »afsoningsordninger«, navnlig forskellige tids-

rum hvor cellerne er åbne og forskellige grader af bevægel-

sesfrihed i fængslet, en rolle for vurderingen? c. Kan

–

såle-

des som afdelingen har gjort i sine afgørelser om udleverin-

gens lovlighed

–

også retslige og organisatoriske forbedrin-

ger i den udstedende medlemsstat (indførelse af et om-

budsmandssystem, etablering af domstole for straffuldbyr-

delse, osv.) tages i betragtning? 2. Efter hvilke kriterier skal

fængslingsforholdene vurderes i forhold til grundlæggende

EU-rettigheder? I hvilken grad har disse kriterier indfly-

delse på fortolkningen af begrebet »reel risiko« i den for-

stand, hvori udtrykket er anvendt i Domstolens praksis i

sagerne Aranyosi og Căldăraru? a. Har de judicielle myn-

digheder i fuldbyrdelsesmedlemsstaten beføjelse til omfat-

tende kontrol af fængslingsforholdene i den udstedende

medlemsstat eller skal de begrænse sig til en »kontrol af

åbenlyse forhold« (»Evidenzkontrolle«)? b. For så vidt som

Domstolen i forbindelse med besvarelsen af det første præ-

judicielle spørgsmål måtte nå den konklusion, at der findes

»absolutte« EU-retlige krav til fængslingsforholdene: Ville

en manglende opfyldelse af disse minimumsbetingelser

være »afvejningsresistent« i den forstand, at der dermed al-

tid ville bestå en »reel risiko«, der ville gøre en udlevering

ulovlig, eller kan fuldbyrdelsesmedlemsstaten alligevel fore-

tage en afvejning? Kan der herved tages hensyn til aspekter

som opretholdelsen af den gensidige retshjælp på europæ-

isk plan, den europæiske strafferetsplejes funktionsdygtig-

hed eller princippet om gensidig tillid og princippet om

gensidig anerkendelse?

Republikken Østrig mod Forbundsrepublikken Tysk-

land

Påstande:

—

Det fastslås, at Forbundsrepublikken Tysk-

land har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 18

TEUF, 34 TEUF, 56 TEUF og 92 TEUF ved at indføre

afgift på personbiler via Infrastrukturabgabengesetz (infra-

strukturafgiftsloven) af 8. juni 2015 (BGB1. I s. 904), som

affattet ved artikel 1 i lov af 18. maj 2017 (BGB1. IS. 1218),

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Udlændinge- og Inte-

grationsministeriet

Mundtlig

forhandling

05.02.19

C-591/17

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Skatteministeriet

Transport-, Bygnings-

og Boligministeriet

06.02.19

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 321: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 18/1-19

og ved at fastsætte en undtagelse for ejere af køretøjer, der

er indregistreret i Tyskland, indført i Kraftfahrzeugsteuer-

gesetz (lov om afgift på motorkøretøjer), som affattet ved

bekendtgørelse af 26. september 2002 (BGB1. I s. 3818),

ved den anden Verkehrsteueränderungsgesetz (lov om æn-

dring af loven om afgift på køretøjer) af 8. juni 2017

(BGB1. I s. 901) og senest ændret ved lov om ændring af

den anden lov om ændring af loven om afgift på køretøjer

af 6. juni 2017 (BGB1. I s. 1493).

—

Forbundsrepublikken Tyskland tilpligtes at betale sags-

omkostningerne.

Liste over sager, der i øvrigt følges af den danske regering:

Sagsnr.

C-387/17

Titel og kort sagsresumé

Fallimento Traghetti del Mediterraneo

Den Europæiske Unions Domstol forelægges [under de om-

stændigheder, der

foreligger i hovedsagen: et søgsmål om erstatning af tab an-

lagt mod den statslige

lovgiver som følge af den faktiske tildeling i henhold samme

medlemsstats lov (lov nr. 684 af 1974) i perioden 1976-1980

af tilskud, der udgør statsstøtte som omhandlet i EF-trakta-

tens artikel 87, stk. 1 (tidligere artikel 92, nu artikel 107

TEUF), som hverken blev anmeldt eller godkendt i henhold

til EF-traktatens artikel 88 (tidligere artikel 93, nu artikel 108

TEUF) til et rederi inden for rammerne af et endnu ikke libe-

raliseret marked (cabotagesejlads)] følgende spørgsmål:

a) Finder artikel 1, litra b), nr. v), i forordning nr. 659/1999,

som bestemmer, at »v) støtte, som anses for at være en eksi-

sterende støtte, fordi det kan godtgøres, at der ikke var tale

om støtte, da den blev indført, men at den blev en støtte på

grund af udviklingen på fællesmarkedet, uden at medlemssta-

ten havde foretaget nogen ændringer. Når visse foranstaltnin-

ger bliver en støtte som følge af en liberalisering af en aktivi-

tet ved fællesskabslovgivning, betragtes sådanne foranstalt-

ninger ikke som eksisterende støtte efter den dato, der er

fastsat for liberaliseringen« anvendelse med henblik på kvali-

ficeringen af den pågældende støtte (som »eksisterende« og

således ikke »ny«) og i hvilket omfang, eller finder det princip

(der er formelt forskelligt fra den ovennævnte positive ret),

som Retten fastslog i dom af 15. juni 2000 i de forenede sa-

ger T-298/97 (Alzetta m.fl. mod Kommissionen, præmis

143), der med relevans for den afgørelse, som skal træffes i

denne forbindelse, blev bekræftet af Domstolen med dom af

29. april 2004, C- 298/00 P (præmis 66-69) i henhold til hvil-

ken »[…][e]n støtteordning, der er indført på et marked, der

oprindeligt var lukket for konkurrence, må […] anses for en

eksisterende støtteordning, når markedet liberaliseres, for så

vidt som støtteordningen ikke ved indførelsen var omfattet af

anvendelsesområdet for traktatens artikel 92, stk. 1, idet

Interessent

Skatteministeriet

Erhvervsministeriet

Proces-

skridt

Dom

Dato

23.01.19

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 321: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 18/1-19

denne bestemmelse under hensyn til dens betingelser om på-

virkning af samhandelen mellem medlemsstaterne og følge-

virkninger på konkurrencen kun kan anses for at finde an-

vendelse på erhvervsgrene, der er åbne for konkurrence« an-

vendelse og i hvilket omfang« anvendelse og i hvilket om-

fang? b) Finder artikel 1, litra b), nr. iv), i samme forordning

nr. 659/1999, som fastslår, at »støtte, som anses for eksiste-

rende støtte i henhold til artikel 15«, en bestemmelse, som for

sin del fastsætter en forældelsesfrist på ti år for tilbagesøgning

af ulovligt tildelt støtte, og fortsat med henblik på kvalifice-

ringen af nævnte støtte, anvendelse og i hvilket omfang, eller

finder de principper, der gentagne gange er blevet fastslået af

Domstolen, om beskyttelse af den berettigede forventning og

retssikkerhed anvendelse og i hvilket omfang (analogt eller ej

med det i den nævnte positive ret udtrykkeligt fastslåede prin-

cip)?gvj

C-430/17

Walbusch Walter Busch

Sagen vedrører fortolkningen af artikel 6, stk. 1, litra h), og

artikel 8, stk. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2011/83/EU af 25. oktober 2011 om forbrugerrettigheder,

om ændring af Rådets direktiv 93/13/EØF og Europa-Parla-

mentets og Rådets direktiv 1999/44/EF samt om ophævelse

af Rådets direktiv 85/577/EØF og Europa- Parlamentets og

Rådets direktiv 97/7/EF (EUT 2011, L 304, s. 64). EU-

Domstolen forelægges følgende spørgsmål:

1) Er det i forbindelse med anvendelsen af artikel 8, stk. 4, i

direktiv 2011/83/EU afgørende for spørgsmålet om, hvor-

vidt der i forbindelse med en fjernkommunikationsteknik (i

den foreliggende sag et reklameprospekt med bestillingspost-

kort) kun er begrænset plads eller tid til at formidle oplysnin-

gerne, a) om fjernkommunikationsteknikken (abstrakt) efter

sin art kun giver begrænset plads eller tid, ellerb) om den

(konkret) i den udformning, som den erhvervsdrivende har

valgt, kun giver begrænset plads eller tid? 2) Er det foreneligt

med artikel 8, stk. 4, og artikel 6, stk. 1, litra h), i direktiv

2011/83/EU, at oplysningen om fortrydelsesretten i tilfælde

af begrænset præsentationsmulighed som omhandlet i artikel

8, stk. 4, i direktiv 2011/83/EU begrænses til oplysningen

om, at der findes en fortrydelsesret? 3) Er det i henhold til ar-

tikel 8, stk. 4, og artikel 6, stk. 1, litra h), i direktiv

2011/83/EU forud for en aftaleindgåelse ved fjernsalg også i

tilfælde af begrænset præsentationsmulighed altid obligatorisk

at vedlægge fjernkommunikationsmidlet standardfortrydelses-

formularen i henhold til del B i bilag I til direktiv

2011/83/EU?

M.A. e.a

De præjudicielle spørgsmål: (i) når en national myndighed,

der træffer afgørelse, tager stilling til overførsel af en ansøger

om international beskyttelse i henhold til forordning

604/2013 til Det Forenede Kongerige, skal myndigheden da

ved behandlingen af spørgsmål i forhold til skønnet i hen-

hold til artikel 17 og/eller spørgsmål om beskyttelse af

grundlæggende rettigheder i Det Forenede Kongerige, se bort

fra omstændigheder, som de foreligger på tidspunktet for en

sådan behandling, i forhold til Det Forenede Kongeriges fo-

reslåede udtræden af EU? (ii) omfatter begrebet »medlems-

stat, der træffer afgørelsen«, i forordning 6[0]4/2013 rollen

Justitsministeriet

Dom

23.01.19

C-661/17

Udlændinge- og Inte-

grationsministeriet

Dom

23.01.19

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 321: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 18/1-19

for den medlemsstat, der udøver den beføjelse, der er aner-

kendt i eller tildelt ved forordningens artikel 17? (iii) omfatter

en medlemsstats opgaver [i henhold til] artikel 6 i forordning

604/2013 den beføjelse, der er anerkendt i eller tildelt ved

forordningens artikel 17? (iv) finder betingelsen om et effek-

tivt retsmiddel anvendelse på en førsteinstansafgørelse i hen-

hold til artikel 17 i forordning 604/2013, således at der skal

være adgang til appel eller et tilsvarende retsmiddel til prø-

velse af en sådan afgørelse og/eller således, at national lov-

givning, der giver mulighed for en appelprocedure til prø-

velse af en førsteinstansafgørelse i henhold til forordningen,

skal forstås som omfattende en appel af en afgørelse i hen-

hold til artikel 17? (v) har artikel 20, stk. 3, i forordning

604/2013 den virkning, at såfremt der ikke findes beviser, der

kan afkræfte en formodning om, at barnets tarv er bedst

tjent, hvis dette barns situation behandles som uadskillelig fra

forældrenes, da behøver den nationale myndighed, der træf-

fer afgørelse, ikke tage stilling til barnets tarv særskilt i for-

hold til forældrene som en separat problemstilling eller som

udgangspunkt for en overvejelse af, om overførslen bør […]

finde sted?

C-697/17

Telecom Italia

Skal artikel 28, stk. 2, første punktum, i direktiv 2014/24/EU

fortolkes således, at den kræver en fuld juridisk og økono-

misk identitet mellem de prækvalificerede aktører og de aktø-

rer, der vil afgive tilbud i forbindelse med et begrænset ud-

bud, og navnlig skal denne bestemmelse fortolkes således, at

den er til hinder for en aftale indgået mellem de holdingsel-

skaber, som kontrollerer to prækvalificerede aktører, på et

tidspunkt mellem prækvalifikationen og afgivelsen af tilbud-

dene i tilfælde, hvor: a) denne aftale bl.a. har til formål og til

følge at etablere en fusion gennem inkorporering af en af de

prækvalificerede virksomheder i en anden af disse (en opera-

tion, som endvidere er blevet godkendt af Europa-Kommis-

sionen); b) virkningerne af fusionen viser sig efter det overta-

gende selskabs afgivelse af tilbuddet (således, at selskabets

sammensætning på tidspunktet for afgivelsen af tilbuddet

ikke var ændret i forhold til sammensætningen på tidspunktet

for prækvalifikationen); c) det overtagne selskab (hvis sam-

mensætning ikke var ændret ved udløbet af fristen for afgi-

velse af tilbuddene) under alle omstændigheder har fundet

det hensigtsmæssigt at undlade at deltage i det begrænsede

udbud sandsynligvis som et led i gennemførelsen af den plan,

som er blevet fastlagt med aftalen mellem holdingselska-

berne?

K.P.

Er opførelsen af Liberation Tigers of Tamil Eelam (herefter

»LTTE«) på den liste, der er omhandlet i artikel 2, stk. 3, i Rå-

dets forordning (EF) nr. 2580/2001 af 27. december 2001

om specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer

og enheder med henblik på at bekæmpe terrorisme, for perio-

den fra den 11. august 2007 til og med den 27. november

2009 ugyldig, navnlig på grund af Rådets afgørelse af

–

28. juni 2007 (2007/445/EF),

–

20. december 2007 (2007/868/EF, som affattet ved berig-

tigelse af samme dag),

Konkurrence-og For-

brugerstyrelsen

23.01.19

C-458/15

Erhvervsstyrelsen

Udenrigsministeriet

24.01.19

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 321: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 18/1-19

–

15. juli 2008 (2008/583/EF) og

–

26. januar 2009 (2009/62/EF)

samt forordning (EF) nr. 501/2009 af 15. juni 2009?

C-165/17

Morgan Stanley & Co International

1) Såfremt de udgifter, der er afholdt af en filial, som er belig-

gende i én medlemsstat, udelukkende er anvendt til transakti-

oner udført af selskabets hovedsæde, som er beliggende i en

anden medlemsstat, skal bestemmelserne i artikel 17, stk. 2, 3

og 5, og artikel 19, stk. 1, i Rådets sjette direktiv

77/388/EØF, gentaget i artikel 168, 169 og 173-175 i Rådets

direktiv 2006/112/EF, da fortolkes således, at de indebærer,

at filialens medlemsstat på disse udgifter anvender filialens

pro rata-sats for momsfradraget som fastslået ud fra de trans-

aktioner, den udfører i sin registreringsmedlemsstat, og på

baggrund af de gældende regler i denne stat, selskabets ho-

vedsædes pro rata-sats for momsfradraget, eller en specifik

pro rata-sats for momsfradraget, hvor den kombinerer de

gældende regler i de medlemsstater, hvor filialen og selska-

bets hovedsæde er beliggende, isærunder hensyntagen til

eventuel valgfrihed med hensyn til at pålægge transaktioner

moms? 2) Hvilke regler bør finde anvendelse i den særlige si-

tuation, hvor de udgifter, som filialen afholder, både anven-

des til at udføre dens transaktioner i registreringsstaten og til

at udføre selskabets hovedsædes transaktioner, især med hen-

syn til begrebet generalomkostninger og pro rata-satsen for

momsfradraget?

RDW e.a.

Sagen vedrører: 1) Finder Rådets direktiv 1999/37/EF af 29.

april 1999 om registreringsdokumenter for motorkøretøjer

(EFT 1999, L 138) anvendelse på motorkøretøjer, som fand-

tes allerede før den 29. april 2009, som er det tidspunkt, fra

hvilket medlemsstaterne skal anvende de love og administra-

tive bestemmelser, der tjener til gennemførelse af Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2007/46/EF af 5. september

2007 om fastlæggelse af en ramme for godkendelse af motor-

køretøjer og påhængskøretøjer dertil samt af systemer, kom-

ponenter og separate tekniske enheder til sådanne køretøjer

(EUT 2007, L 263)? 2) Er et motorkøretøj, som på den ene

side er sammenbygget af væsentlige komponenter, der er

fremstillet før påbegyndelsen af anvendelsen af Europa- Par-

lamentets og Rådets direktiv 2007/46/EF af 5. september

2007 om fastlæggelse af en ramme for godkendelse af motor-

køretøjer og påhængskøretøjer dertil samt af systemer, kom-

ponenter og separate tekniske enheder til sådanne køretøjer

(EUT 2007, L 263), og på den anden side af væsentlige kom-

ponenter, som først er tilføjet efter påbegyndelsen af anven-

delsen af dette direktiv, et motorkøretøj, som fandtes før på-

begyndelsen af anvendelsen af direktivet, eller er et sådant

motorkøretøj først fremstillet efter påbegyndelsen af anven-

delsen af direktivet? 3) Henset til artikel 3, stk. 2, i Rådets di-

rektiv 1999/37/EF af 29. april 1999 om registreringsdoku-

menter for motorkøretøjer (EFT 1999, L 138) gælder regi-

streringskravet som omhandlet i samme direktivs artikel 4 da

ubegrænset, når der i registreringsattesten for visse fælles-

skabskoder (som det ifølge direktivets bilag er obligatorisk at

udfylde) ikke er anført oplysninger, såfremt disse oplysninger

Skatteministeriet

Dom

24.01.19

C-326/17

Skatteministeriet

Dom

24.01.19

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 321: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 18/1-19

er lette at finde?4) Er det i henhold til artikel 4 i Rådets direk-

tiv 1999/37/EF af 29. april 1999 om registreringsdokumen-

ter for motorkøretøjer (EFT 1999, L 138) tilladt at anerkende

en registreringsattest fra en anden medlemsstat, men alligevel

underkaste køretøjet en teknisk kontrol som omhandlet i arti-

kel 24, stk. 6, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2007/46/EF af 5. september 2007 om fastlæggelse af en

ramme for godkendelse af motorkøretøjer og påhængskøre-

tøjer dertil samt af systemer, komponenter og separate tekni-

ske enheder til sådanne køretøjer (EUT 2007, L 263), og, så-

fremt køretøjet ikke opfylder medlemsstatens tekniske for-

skrifter, at lade dette have som konsekvens, at udstedelsen af

registreringsattesten nægtes?

C-634/17

ReFood

1. Skal [artikel 1, stk. 3, litra d), i Europa-Parlamentets og Rå-

dets forordning (EF) nr. 1013/2006 af 14. juni 2006 om

overførsel af affald] fortolkes som en anvendelsesudeluk-

kelse, som gælder for alle overførsler, der i henhold til artikel

2 i forordning (EF) nr. 1069/2009 er omfattet af anvendel-

sesområdet for forordning (EF) nr. 1069/2009? 2. Såfremt

det første spørgsmål besvares benægtende: Skal [artikel 1, stk.

3, litra d), i forordning 1013/2006] fortolkes som en anven-

delsesudelukkelse, der gælder for overførsler, for hvilke der i

henhold til forordning (EF) nr. 1069/2009

–

også sammen-

holdt med gennemførelsesforordning (EU) nr. 142/2011

–

gælder regler for indsamling, transport, identifikation og

sporbarhed? 3. Såfremt det andet spørgsmål besvares benæg-

tende: Skal [artikel 1, stk. 3, litra d), i forordning nr.

1013/2006] fortolkes som en anvendelsesudelukkelse, som

kun gælder for overførsler, hvor det drejer sig om godkendel-

sespligtige afsendelser i henhold til artikel 48, stk. 1, i forord-

ning (EF) nr. 1069/2009?

Conti 11. Container Schiffahrt

Er restprodukter, der er opstået ved et havari, i form af me-

talskrot og slukningsvand iblandet slam og lastrester om bord

på et skib »affald opstået om bord på køretøjer, tog, flyvema-

skiner og skibe« i henhold til artikel 1, stk. 3, litra b), i forord-

ning (EF) nr. 1013/2006?

Oriola Rīga

1) Såfremt de indførte varer er lægemidler, skal det da ved

fastsættelsen af indførte varers toldværdi i henhold til artikel

30, stk. 2, litra b), i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af

12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks og arti-

kel 151, stk. 4, i Kommissionens forordning (EØF) nr.

2454/93 af 2. juli 1993 om visse gennemførelsesbestemmel-

ser til Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 om indførelse af

en EF-toldkodeks antages, at de lægemidler, der indeholder

samme (eller lignende) aktive stoffer i den samme (eller lig-

nende) mængde er lignende varer, eller skal der ved fastlæg-

gelsen af, hvilke varer, der er lignende varer, også tages hen-

syn til markedspositionen, dvs. det pågældende indførte læge-

middels og dets producents popularitet og efterspørgsel? 2)

Kan der ved fastsættelsen af de indførte varers toldværdi i

henhold til artikel 30, stk. 2, litra c), i Rådets forordning

(EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en

EF-toldkodeks foretages en smidig anvendelse af fristen på

Miljø-og Fødevaremi-

nisteriet

24.01.19

C-689/17

Miljø-og Fødevaremi-

nisteriet

24.01.19

C-1/18

Skatteministeriet

24.01.19

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 321: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 18/1-19

90 dage, der er fastsat i artikel 152, stk. 1, litra b), i Kommis-

sionens forordning (EØF) nr. 2454/93 af 2. juli 1993 om

visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning

(EØF) nr. 2913/92 om indførelse af en EF-toldkodeks? 3)

Såfremt den nævnte frist kan anvendes smidigt, skal der da

gives prioritet til oplysninger om transaktioner, der ligger tæt-

tere på tidspunktet for indførslen af de varer, der skal værdi-

ansættes, og som vedrører identiske eller lignende varer, der

sælges i tilstrækkelige mængder til, at det er muligt at fast-

lægge enhedsprisen, eller derimod til oplysninger om transak-

tioner, der ligger fjernere i tid, men som specifikt vedrører de

indførte varer? 4) Skal der ved fastsættelsen af de indførte va-

rers toldværdi i henhold til artikel 30, stk. 2, litra c), i Rådets

forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om ind-

førelse af en EF-toldkodeks, tages hensyn til indrømmede ra-

batter, der har været bestemmende for, hvilken pris varerne

faktisk er blevet solgt til?

C-43/18

CFE

Sagen vedrører: Udgør en bekendtgørelse, hvorved en insti-

tution i en medlemsstat udpeger et særligt bevaringsområde i

henhold til direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring

af naturtyper samt vilde dyr og planter, og som indeholder

bevaringsmålsætninger og generelle præventive foranstaltnin-

ger af forskriftsmæssig karakter, en plan eller et program som

omhandlet i direktiv 2001/42/EF om vurdering af bestemte

planers og programmers indvirkning på miljøet? Nærmere

bestemt ønskes det oplyst, om en sådan bekendtgørelse er

omfattet af artikel 3, stk. 4, idet der er tale om en plan eller et

program, som fastlægger rammerne for fremtidige anlægstilla-

delser til projekter, således at medlemsstaterne skal afgøre,

om den kan forventes at få væsentlig indvirkning på miljøet i

overensstemmelse med stk. 5? Skal artikel 3, stk. 2, litra b), i

direktiv 2001/42/EF om vurdering af [bestemte planers og

programmers] indvirkning på miljøet fortolkes således, at en

sådan bekendtgørelse om udpegning falder uden for anven-

delsesområdet for direktivets artikel 3, stk. 4?

Terre wallonne

Sagen vedrører: 1. Er en bekendtgørelse, hvorved en institu-

tion i en medlemsstat fastsætter bevaringsmålsætningerne for

Natura 2000-nettet i overensstemmelse med direktiv

92/43/EØF om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og

planter, en plan eller et program som omhandlet i direktiv

2001/42/EF om vurdering af bestemte planers og program-

mers indvirkning på miljøet, og nærmere bestemt som om-

handlet i nævnte direktivs artikel 3, stk. 2, litra a), eller i arti-

kel 3, stk. 4? 2. Skal en sådan bekendtgørelse i bekræftende

fald gøres til genstand for en miljøvurdering i overensstem-

melse med artikel 2001/42/EF, selv om en sådan vurdering

ikke kræves i henhold til direktiv 92/43/EØF, der har ligget

til grund for vedtagelsen af bekendtgørelsen?

Belgien mod Kommissionen (appel)

Påstande:

—

Dom afsagt af Retten (Anden Afdeling) den 20.

juli 2017 i sag T-287/16, Belgien mod Kommissionen

(EU:T:2017:531) ophæves.

—

Kommissionen gennemførel-

sesafgørelse (EU) 2016/417 af 17. marts 2016 (1) annulleres,

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Miljø-og Fødevaremi-

nisteriet

Miljøstyrelsen

Energistyrelsen

24.01.19

C-321/18

Miljø-og Fødevaremi-

nisteriet

Energistyrelsen

24.01.19

C-587/17

Miljø-og Fødevaremi-

nisteriet

Dom

30.01.19

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 321: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 18/1-19

for så vidt som den udelukker et beløb på 9 601 619,00 EUR

fra EU-finansiering (budgetpost 6701).

—

Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

C-628/17

Orange Polska

Sagen vedrører: Skal artikel 8, sammenholdt med artikel 9 og

artikel 2, litra j), i Europa- Parlamentets og Rådets direktiv

2005/29/EF af 11. maj 2005 om virksomheders urimelige

handelspraksis over for forbrugerne på det indre marked og

om ændring af Rådets direktiv 84/450/EØF og Europa-Par-

lamentets og Rådets direktiv 97/7/EF, 98/27/EF og

2002/65/EF og Europa-Parlamentets og Rådets forordning

(EF) nr. 2006/2004 (EUT 2005, L 149, s. 22) fortolkes såle-

des, at en erhvervsdrivendes anvendelse af en model til ind-

gåelse af fjernsalgsaftaler om levering af telekommunikations-

ydelser, hvor forbrugeren skal træffe den endelige transakti-

onsbeslutning under tilstedeværelse af den kurer, der udleve-

rer standardkontrakten (almindelige forretningsbetingelser),

skal anses for at være en aggressiv handelspraksis i form af

utilbørlig påvirkning: a) i alle tilfælde, når forbrugeren under

kurerens besøg ikke uhindret kan sætte sig ind i standardkon-

traktens indhold b) kun i tilfælde, hvor forbrugeren ikke

forud og individuelt (f.eks. til sin emailadresse, bopæls-

adresse) har modtaget samtlige standardkontrakter, selv om

han har haft mulighed for forud for kurerens besøg selv at

sætte sig ind i disses indhold på den erhvervsdrivendes web-

sted c) kun i tilfælde, hvor yderligere omstændigheder tyder

på, at den pågældende erhvervsdrivende eller andre på hans

vegne har foretaget urimelige handlinger med henblik på at

indskrænke forbrugerens valgfrihed med hensyn til den trans-

aktionsbeslutning, der skal træffes?

Islamic Republic of Iran Shipping Lines m.fl. mod Rå-

det for Den Europæiske Union (appel)

Påstande:

—

Rettens dom af 17. februar 2017 i forenede sa-

ger T-14/14 og T-87/14 ophæves.

—

Der træffes afgørelse i

sagen, herunder navnlig:

—

»Oktober 2013-foranstaltnin-

gerne« (Rådets afgørelse 2013/497 (1) om ændring af afgø-

relse 2010/413 (2) og Rådets forordning 971/2013 (3) om

ændring af forordning 267/2012 (4)) og »November 2013-

foranstaltningerne« (Rådets afgørelse 2013/685 (5) om æn-

dring af afgørelse 2010/413 og Rådets gennemførelsesfor-

ordning 1203/2013 (6) om gennemførelse af forordning

267/2012) annulleres, for så vidt som disse restriktive foran-

staltninger vedrører sagsøgerne.

—

Subsidiært erklæres Okto-

ber 2013-foranstaltningerne uanvendelige på grund af ulov-

lighed, i det omfang de finder anvendelse over for appellan-

ten.

—

Indstævnte tilpligtes at betale sagens omkostninger i

nærværende sag og omkostningerne afholdt i første instans.

Çoban

Skal artikel 6, stk. 1, i afgørelse nr. 3/80, sammenholdt med

tillægsprotokollens artikel 59, fortolkes således, at den er til

hinder for en lovbestemt ordning i en medlemsstat, såsom

TW’s artikel 4a, på grundlag af hvilken en tilkendt supple-

rende ydelse trækkes tilbage, når modtageren bosætter sig i

Tyrkiet, herunder når modtageren har forladt denne med-

lemsstats område af egen drift? Har det herved betydning, at

Forbrugerombuds-

manden

Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen

30.01.19

C-225/17

Søfartsstyrelsen

Dom

31.01.19

C-677/17

Udlændinge- og Inte-

grationsministeriet

31.01.19

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 321: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 18/1-19

den pågældende på flyttetidspunkt ikke længere har ret til op-

hold i henhold til associeringsordningen, men har en EU-op-

holdstilladelse for fastboende udlændinge? Har det herved

betydning, at den pågældende i henhold til den nationale lov-

givning har mulighed for at vende tilbage inden et år efter

flytningen og herved få tillægget tilbage, og at denne mulig-

hed består, så længe den pågældende har en EU-opholdstilla-

delse for fastboende udlændinge?

C-6/18 P

Den Hellenske Republik mod Europa-

Kommissionen (appel)

Påstande:

—

Appellen antages til realitetsbehandling, og den

appellerede dom afsagt af Retten den 25. oktober 2017 i sag

T-26/16 ophæves, for så vidt som Kommissionen blev fri-

fundet, Den Hellenske Republiks søgsmål af 22. januar 2016

tiltrædes, Europa-Kommissionens afgørelse 2015/2098 af 13.

november 2015 (1) annulleres, for så vidt som Den Hellenske

Republik efter kontrollerne IR/2009/004/GR og

IR/2009/0017/GR blev pålagt engangs- og faste finansielle

korrektioner

—

som følge af forsinkelse af tilbagesøgnings-

proceduren, idet Den Hellenske Republik ikke havde frem-

lagt oplysninger, og generelt som følge af mangler ved gælds-

forvaltningsprocedurerne

—

på i alt 11 534 827,97 EUR.

—

Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

CCOO

»1) Skal Kongeriget Spanien anses for med artikel 34 og 35 i

Estatuto de los Trabajadores, som de fortolkes i retspraksis,

at have truffet de nødvendige foranstaltninger med henblik

på at sikre effektiviteten af de begrænsninger af arbejdsda-

gens varighed og den ugentlige og daglige hviletid, der er fast-

sat i artikel 3, 5 og 6 i Europa-Parlamentets og Rådets direk-

tiv 2003/88/EF af 4. november 2003, for fuldtidsansatte ar-

bejdstagere, som ikke udtrykkeligt, individuelt eller kollektivt

har forpligtet sig til overarbejde, og som ikke opfylder betin-

gelsen for at være mobile arbejdstagere, arbejdstagere i

handelsflåden eller ved jernbanerne?

2) Skal artikel 31, stk. 2, i Den Europæiske Unions charter

om grundlæggende rettigheder og artikel 3, 5, 6, 16 og 22 i

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/88/EF af 4.

november 2003, sammenholdt med artikel 4, stk. 1, artikel

11, stk. 3, og artikel 16, stk. 3, i Rådets direktiv 89/391/EØF

af 12. juni 1989, fortolkes således, at de er til hinder for en

national lovgivning som artikel 34 og 35 i Estatuto de los

Trabajadores, hvoraf det, som det fremgår af fast national

retspraksis, ikke kan udledes, at virksomhederne er forplig-

tede til at oprette et system til registrering af den effektive ar-

bejdsdag for fuldtidsansatte arbejdstagere, som ikke udtryk-

keligt, individuelt eller kollektivt har forpligtet sig til overar-

bejde, eller som ikke opfylder betingelserne for at være mo-

bile arbejdstagere, arbejdstagere i handelsflåden eller ved jern-

banerne?

3) Må det endegyldige pålæg, der er rettet til medlemssta-

terne, og som er fastsat i artikel 31, stk. 2, i Den Europæiske

Unions charter om grundlæggende rettigheder og artikel 3, 5,

6, 16 og 22 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2003/88/EF af 4. november 2003, sammenholdt med artikel

Miljø-og Fødevaremi-

nisteriet

Dom

31.01.19

C-55/18

Beskæftigelsesmini-

steriet

31.01.19

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 321: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 18/1-19

4, stk. 1, artikel 11, stk. 3, og artikel 16, stk. 3, i Rådets direk-

tiv 89/391/EØF af 12. juni 1989, om generelt at begrænse

alle arbejdstageres arbejdsdage anses for at være opfyldt for

almindelige arbejdstagere med den nationale lovgivning, der

er indeholdt i artikel 34 og 35 i Estatuto de los Trabajadores,

hvoraf det, som det fremgår af fast national retspraksis, ikke

kan udledes, at virksomhederne er forpligtede til at oprette et

system til registrering af den effektive arbejdsdag for fuldtids-

ansatte arbejdstagere, som ikke udtrykkeligt, individuelt eller

kollektivt har forpligtet sig tiloverarbejde, eller som ikke op-

fylder betingelserne for at være mobile

arbejdstagere, arbejdstagere i handelsflåden eller ved jernba-

nerne?

T-177/16

Mema mod CPVO (Braeburn 78 (11078))

Påstande:

—

Den anfægtede afgørelse annulleres og sagen

hjemvises til videre behandling ved appelkammeret, der til-

pligtes at annullere den påklagede afgørelse og at pålægge

EF-Sortsmyndigheden at foretage en supplerende afprøvning

i henhold til artikel 57, stk. 3, i forordning nr. 2100/94.

—

Subsidiært annulleres afgørelsen vedtaget den 12. februar

2016 af appelkammeret ved EF-Sortsmyndigheden (sag A

001/2015).

—

Subsidiært i forhold til påstand nr. 1 og 2 ud-

sættes sagen i henhold til artikel 69, litra d), i Rettens proces-

reglement, der har været i kraft siden den 1. juli 2015 (heref-

ter »procesreglementet«), indtil der foreligger en retskraftig

afgørelse i sagen i henhold til artikel 21, stk. 1, i forordning

nr. 2100/94 om ophævelse af sortsbeskyttelse for reference-

sorten »Royal Braeburn« (ansøgning nr. 1998/1082, sort nr.

11960). Sidstnævnte afgørelse er foregribende, idet reference-

sorten herved enten vil bortfalde, eller det vil blive fastslået,

at Angers-Beaucouzé var og er uegnet som afprøvningssort

(jf. punkt 12) og dermed om en supplerende afprøvning var

påkrævet eller ej.

—

EF-Sortsmyndigheden tilpligtes at betale sagens omkost-

ninger.

Prenatal

3. november 2008. EU-Domstolen er forelagt følgende præ-

judicielle spørgsmål:

1. Er Kommissionens beslutning COM (2008) 6317 final af

3. november 2008 om indførsel af tekstilvarer med angivet

oprindelse i Jamaica (sag REM 03/07), der fastslår, at det er

berettiget at foretage efterfølgende bogføring af importafgif-

ter, og at det ikke er berettiget at meddele fritagelse for disse

afgifter i et konkret tilfælde, i strid med EU-retten, [org. s. 12]

navnlig med EFtoldkodeksens artikel 220, stk. 2, litra b), og

artikel 239? Desuden forelægges præjudicielle spørgsmål

vedrørende fortolkningen af artikel 905, stk. 1, i Kommissio-

nens forordning (EØF) nr. 2454/93 af 2. juli 1993 om visse

gennemførelsesbestemmelsertil Rådets forordning (EØF) nr.

2913/92 om indførelse af en EF-toldkodeks, nemlig føl-

gende: 1) Når der anmodes om fritagelse for toldafgifter, og

Kommissionen meddeler en afgørelse om, at den forelig-

gende sag frembyder faktiske og retlige forhold, der kan sam-

menlignes med dem, der forelå i en tidligere sag, som Kom-

missionen allerede har afgjort, eller en afgørelse om, at Kom-

missionen allerede har fået forelagt en sammenlignelig sag,

Miljø-og Fødevaremi-

nisteriet

Dom

05.02.19

C-589/17

Skatteministeriet

07.02.19

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 321: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 18/1-19

der er under behandling, skal det da antages, at disse afgørel-

ser er retsakter, der er bindende for myndighederne i den

medlemsstat, hvori anmodningen om fritagelse for toldafgif-

ter er indgivet, og som derfor kan gøres til genstand for prø-

velse iværksat af den, der har anmodet om fritagelsen (artikel

239 i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 om indførelse af

en EF-toldkodeks) eller om ikke at bogføre disse afgifter

[nævnte forordnings artikel 220, stk. 2, litra b]? 2) Såfremt der

ikke er tale om en afgørelse fra Kommissionen med et juri-

disk bindende indhold, tilkommer det da de nationale myn-

digheder at undersøge, om der i den pågældende sag er så-

danne sammenlignelige faktiske og retlige forhold? 3) I be-

kræftende tilfælde, og hvis en sådan undersøgelse er blevet

foretaget og har ført til den konklusion, at der ikke foreligger

sådanne forhold, skal artikel 905, stk. 1, i Kommissionens

forordning (EØF) nr. 2454/93 af 2. juli 1993 om visse gen-

nemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr.

2913/92 om indførelse af en EF-toldkodeks da finde anven-

delse, og skal Kommissionen følgelig træffe en afgørelse, der

er juridisk bindende for de nationale myndigheder?

C-58/18

Schyns

Sagen vedrører: a) Er artikel 5, stk. 6, i Europa-Parlamentets

og Rådets direktiv 2008/48/EF af 23. april 2008 om forbru-

gerkreditaftaler, hvis formål er at sikre, at forbrugeren er i

stand til at vurdere, om den foreslåede kreditaftale passer til

vedkommendes behov og finansielle situation, i modstrid

med ordlyden af artikel 15, stk. 1, i loi sur le crédit à la con-

sommation (ophævet og efterfølgende erstattet af artikel

VII.75 i Code de droit économique), hvori det bestemmes, at

kreditgiveren og kreditformidleren i de kreditaftaler, som de

sædvanligvis tilbyder eller involveres i, skal tilvejebringe den

kredittype og det kreditbeløb, der er mest passende, under

hensyntagen til forbrugerens finansielle situation på tidspunk-

tet for aftalens indgåelse og til kredittens formål, for så vidt

som den sidstnævnte bestemmelse indeholder en generel for-

pligtelse for kreditgiveren eller kreditformidleren til at tilveje-

bringe den mest passende kredit for forbrugeren, som ikke

fremgår af det nævnte direktivs ordlyd? b) Er artikel 5, stk. 6,

i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/48/EF af 23.

april 2008 om forbrugerkreditaftaler, hvis formål er at sikre,

at forbrugeren er i stand til at vurdere, om den foreslåede

kreditaftale passer til vedkommendes behov og finansielle si-

tuation, i modstrid med ordlyden af artikel 15, stk. 2, i loi sur

le crédit à la consommation (ophævet og efterfølgende erstat-

tet af artikel Vll.77, stk. 2, første afsnit, i Code de droit éco-

nomique), hvori det bestemmes, at kreditgiveren kun kan

indgå en kreditaftale, hvis vedkommende i betragtning af de

oplysninger, som denne råder over eller bør råde over, navn-

lig på grundlag af den søgning, der kræves i artikel 9 i loi du

10 août 2001 relative à la Centrale des crédits aux particuliers,

og på grundlag af de i artikel 10 nævnte oplysninger, med ri-

melighed må formode, at forbrugeren vil kunne opfylde de

forpligtelser, der følger af aftalen, for så vidt som det følger

heraf, at kreditgiveren selv tager stilling til, om det er hen-

sigtsmæssigt at yde kredit, i forbrugerens sted? [Org. s. 9] 2.

Såfremt det første spørgsmål besvares benægtende, skal Eu-

ropa-Parlamentets

Finanstilsynet

07.02.19

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 321: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 18/1-19

og Rådets direktiv 2008/48/EF af 23. april 2008 om forbru-

gerkreditaftaler da fortolkes således, at det alligevel forpligter

kreditgiveren og kreditformidleren til at vurdere, om det er

hensigtsmæssigt at yde kredit, i forbrugerens sted?