EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 303: Kopi af FIU alm. del - svar på spm. 260 om selskabsskattesatsen i samtlige EU-lande, og den gennemsnitlige selskabsskattesats i EU, fra skatteministeren

Europaudvalget 2018-19 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 303
Offentligt

Finansudvalget 2016-17

FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 269

Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

16. november 2017

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 (Alm. del) af 16.

marts 2017 stillet efter ønske fra Joachim B. Olsen (LA)

Spørgsmål

Vil ministeren bedes beregne effekten af en nedsættelse af selskabsskatten fra 22

til 0 for hvert point? Der bedes beregnet både umiddelbart provenutab, provenu-

tab efter tilbageløb, provenutab efter tilbageløb og adfærd, beskæftigelse, BNP-

effekt, effekt på timeløn. Effekterne bedes beregnet både med de eksisterende

regler og i en situation hvor ACE-fradraget er indført. Beregningerne bedes gen-

nemført med udgangspunkt i regnemetoden i notatet ”BNP-virkning ved ACE”.

Svar

Det skal understreges, at der spørges til markante ændringer af beskatningen. Så

markante ændringer indebærer, at erfaringsgrundlaget, som beregningsforudsæt-

ningerne er baseret på, har mindre relevans end ved marginale ændringer og at

usikkerheden ved skønnene derfor er markant. Der er således tale om en meka-

nisk beregningsteknisk øvelse.

Virkningerne på investeringsomfang, timeløn, arbejdsudbud og strukturelt BNP,

er beregnet ud fra den metode, der er dokumenteret i det tekniske baggrundsno-

tat,

BNP-virkning ved ACE,

som er offentliggjort på Finansministeriets hjemme-

side.

Det skal bemærkes, at den beregnede virkning på strukturelt BNP og timelønnin-

ger mv. er meget følsom overfor de anvendte beregningsforudsætninger, jf. også

det tekniske baggrundsnotat

BNP-virkning ved ACE.

Herunder fx i relation til virk-

somhedernes muligheder for at substituere mellem maskiner mv. og arbejdskraft,

størrelsen af investeringsincitamentet i det eksisterende selskabsskattesystem (be-

stemt af forskellen mellem de skattemæssige og økonomiske afskrivninger), ande-

len af en investering, der finansieres ved egenkapital mv.

I besvarelsen er det lagt til grund, at det strukturelle grundlag for selskabsskatten

udgør 220 mia. kr. (2017-niveau).

Notatet beskriver detaljeret, hvordan de skønnede virkninger af forslaget om et egenkapitalfradrag (ACE) fra helhedspla-

nen

DK2025

–

Et stærkere Danmark

fra august 2016 på investeringer, timelønnen i den private sektor, arbejdsudbud og

strukturelt BNP er beregnet samt hvilke usikkerheder, der er forbundet med beregningerne. Endvidere gennemgås forskel-

lene til den metode, der blev anvendt ved

Vækstplan DK.

Notatet er tilgængeligt på

https://www.fm.dk/~/media/files/oekonomi-og-tal/fm-regnemetoder/bnp_virkning-ved-ace.ashx?la=da

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 303: Kopi af FIU alm. del - svar på spm. 260 om selskabsskattesatsen i samtlige EU-lande, og den gennemsnitlige selskabsskattesats i EU, fra skatteministeren

Side 2 af 6

I vurderingen af effekterne er medregnet, at selskabsskattelempelser påvirker inve-

steringsomfanget og dermed kapitalapparatet pr. beskæftiget og arbejdsproduktiv-

teten ad to kanaler. For det første påvirker den effektive

gennemsnitlige

skattesats i

hvilket land, multinationale virksomheder vælger at placere deres investeringer

(lokaliseringen af investeringerne). Denne effekt afhænger af såvel den danske

gennemsnitlige beskatning som den tilsvarende i andre lande. Ved så store æn-

dringer, som der lægges op til i spørgsmålet, kan effekten afvige markant fra effek-

ten ved mindre ændringer og vil være afhængig af udviklingen i andre lande. For

det andet påvirker den effektive

marginale

skattesats (for normalafkastet) størrelsen

af investeringerne i de selskaber, der er lokaliseret i Danmark. Endelig medregnes,

at laveres selskabsskat mindsker multinationale selskabers tilskyndelse til over-

skudsflytning gennem transfer pricing og tynd kapitalisering.

Virkningerne af en evt. parallel nedsættelse af satsen for foreløbig virksomheds-

skat i virksomhedsordningen er ikke medregnet. Derudover er det i besvarelsen

lagt til grund, at tillægsselskabsskattesatsen for kulbrinteindkomst fastholdes uæn-

dret på 3 pct., således at den samlede selskabsskattesats for kulbrinteskattepligtige

selskaber fortsat er 3 pct.-point højere end for ikke-kulbrinteskattepligtige selska-

ber og virksomheder.

En nedsættelse af selskabsskattesatsen skal desuden ses i sammenhæng med det

øvrige skattesystem, herunder beskatningen af hovedaktionærer, som ved lavere

selskabsskattesats kan vælge at tage arbejdsindkomst ud af selskaberne i form af

udbytte frem for løn til en lavere beskatning. Den højeste sats for aktieindkomst

på 42 pct. indebærer således, at kombinationen af selskabsskat og aktieindkomst

på 54,8 pct. (=22 pct. + (1-0,22)*42 pct.) omtrent svarer til den højeste marginal-

skat for lønindkomst (ekskl. kirkeskat) på 55,8 pct. (= 8 pct.+ (1-0,08)*51,95 pct.).

Såfremt den højeste sats ikke justeres (modsvarende reduktionen af selskabsskat-

tesatsen), vil det alt andet lige give anledning til et væsentligt afledt mindreprove-

nu. Der er ikke taget højde for dette i provenuskønnet.

På basis af de beskrevne beregningsforudsætninger er de skønnede virkninger på

provenu, timeløn, arbejdsudbud og strukturelt BNP ved en nedsættelse af sel-

skabsskattesatsen med mellem 1 til 22 pct.-point og med udgangspunkt i gældende

regler vist i

tabel 1.

Side 3 af 6

Tabel 1

Konsekvenser af nedæsttelser af selskabsskattesatsen med udgangspunkt i gældende regler

Mindre-

provenu

efter

tilbageløb

og adfærd

Sats

Pct.

Umiddelbart

mindre-

provenu

Mindre-

provenu

efter tilbage-

løb

BNP

Timeløn

----- Pct. -----

Arbejds-

udbud

Antal personer

--------------------- Mia. kr. ---------------------

2,2

4,4

6,6

8,8

11,0

13,2

15,4

17,6

19,8

22,0

24,2

26,4

28,6

30,8

33,0

35,2

37,4

39,6

41,8

44,0

46,2

48,4

1,9

3,8

5,7

7,6

9,5

11,4

13,3

15,2

17,1

19,0

20,9

22,8

24,7

26,6

28,5

30,4

32,4

34,3

36,2

38,1

40,0

41,9

1,1

2,2

3,3

4,6

5,9

7,3

8,7

10,2

11,8

13,4

15,1

16,9

18,7

20,6

22,5

24,5

26,6

28,7

30,9

33,2

35,5

37,9

5¾

8�½

11¼

16�½

21�½

26�½

31¼

33¾

38¼

40�½

42¾

44¾

53¼

0,1

0,3

0,4

0,5

0,7

0,8

0,9

1,0

1,1

1,3

1,4

1,5

1,6

1,7

1,8

1,9

2,0

2,1

2,2

2,3

2,4

2,5

0,2

0,4

0,6

0,7

0,9

1,1

1,3

1,4

1,6

1,8

1,9

2,1

2,2

2,4

2,5

2,7

2,8

3,0

3,1

3,2

3,4

3,5

300

600

900

1.200

1.500

1.800

2.100

2.300

2.600

2.900

3.100

3.400

3.600

3.900

4.100

4.300

4.600

4.800

5.000

5.300

5.500

5.700

Anm.: Det er lagt til grund, at det strukturelle grundlag for selskabsskatten udgør 220 mia. kr. (2017-niveau).

Tilbageløb og adfærdsvirkninger vedr. overskudsflytning svarer til forudsætningerne i Skatteministeriets

selskabsskattemodel, som også er anvnedt i forbindelse med nedsættelsen af selskabsskatten fra 25 pct. til 22

pct. i forbindelse med

Vækstplan DK.

Virkningerne på investeringsomfang, timeløn, arbejdsudbud og struk-

turelt BNP, er beregnet ud fra den metode, der er dokumenteret i et teknisk baggrundsnotat,

BNP-virkning

ved ACE,

som er offentliggjort på Finansministeriets hjemmeside. Det skal understreges, at der er betydelig

usikkerhed forbundet med tilbageløb og adfærd. Det skal understreges, at der er markant usikkerhed for-

bundet med den skønnede virkning, herunder særligt vedr. parametre i relation til virksomhedernes mulighe-

der for at substituere mellem maskiner mv. og arbejdskraft, størrelsen af investeringsincitamentet i det eksi-

sterende selskabsskattesystem (bestemt af forskellen mellem de skattemæssige og økonomiske afskrivninger),

andelen af en investering, der finansieres ved egenkapital mv. samt i forhold til den funktionelle form af pro-

duktionsfunktionen mv.

Kilde: Egne beregninger.

I helhedsplanen

DK2025

–

Et stærkere Danmark

indgik et forslag om at indføre et

fradrag i selskabsskatten for normalforrentningen af ny egenkapital fra 2019, et

såkaldt ACE-fradrag (Allowance for Corporate Equity).

Et ACE-fradrag er et fra-

drag, der helt eller delvist friholder normalafkastet af egenkapitalen for selskabsskat

og reducerer dermed selskabsskattebetalingen.

ACE-fradraget er et målrettet initiativ

Side 4 af 6

til at øge investeringerne. Det skyldes, at den investering, som netop er rentabel

for virksomheden

–

dvs. den investering som netop giver normalforrentningen i

afkast

–

ikke beskattes, når der indføres et ACE-fradrag. Hertil kommer, at et

fradrag for normalforrentningen vil kunne tiltrække udenlandske investeringer fra

fx multinationale selskaber, som anvender en høj grad af egenkapitalfinansiering.

Også denne effekt vil have positive effekter på investeringsomfanget. ACE-

fradraget øger derfor kapitalapparatet, hvilket øger arbejdskraftens produktivitet

og lønniveauet.

ACE-fradraget beregnes som en procentsats (normalafkastsats) ganget med ACE-

grundlaget (forøgelsen af selskabets skattemæssige egenkapital). Normalafkastsat-

sen fastsættes med udgangspunkt i den gennemsnitlige rente for danske selskabers

lån med op til to års løbetid (ekskl. kassekreditter). Denne referencerente opgøres

af Nationalbanken. Der lægges et loft over normalafkastsatsen på 3 pct.

I forbindelse med helhedsplanen

DK2025

–

Et stærkere Danmark

blev det forelø-

bigt skønnet, at ACE-fradraget forudsætter finansiering i størrelsesordenen 0,1

mia. kr. i 2019 stigende til 1,4 mia. kr. i 2025 og 4,4 mia. kr. varigt (2017-niveau).

I forbindelse med helhedsplanen blev det vurderet, at ACE kunne øge strukturelt

BNP med ca. 16 mia. kr. på langt sigt og 12 mia.kr. frem mod 2025. Timelønnin-

gerne vurderedes øget med 1,0 pct. svarende til en stigning i lønsummen i den

private sektor med knap 8 mia. kr. (2017-niveau) frem mod 2025 som følge af, at

højere kapitalapparat fører til en afledt stigning i arbejdsproduktiviteten. Det sva-

rer til en lønstigning på godt 3.600 kr. før skat pr. beskæftiget.

Med indførelsen af et ACE-fradrag bliver skattesystemet desuden mere neutralt

over for virksomhedernes valg mellem gælds- eller egenkapitalfinansiering og sel-

skabernes muligheder for at flytte det skattepligtige overskud mellem lande via

tynd kapitalisering reduceres. Endvidere øges neutraliteten i valg af organisations-

form. Med et ACE-fradrag vil hovedaktionærer (der driver virksomhed i selskabs-

form) i højere grad blive beskattet på samme måde som personligt erhvervsdri-

vende, der anvender virksomhedsordningen, og hvor normalafkastet beskattes

lempeligere. Endelig løser fradraget det såkaldte dobbeltbeskatningsproblem (at

kapitalafkast beskattes både på virksomheds- og ejerniveau) og fremmer risikovil-

lig kapital til iværksættervirksomheder, samtidig med, at modellen indebærer en

robust løsning på det såkaldte hovedaktionærproblem.

I en situation hvor ACE-fradraget er indført, vil såvel mindreprovenuet som virk-

ningerne på investeringer, timeløn, arbejdsudbud og strukturelt BNP af efterføl-

gende nedsættelser af selskabsskattesatsen alt andet lige være mindre, sammen-

holdt med en nedsættelse af selskabsskattesatsen med udgangspunkt i gælde reg-

ler.

De skønnede virkninger på provenu, timeløn, arbejdsudbud og strukturelt BNP

ved en nedsættelse af selskabsskattesatsen med mellem 1 til 22 pct.-point og med

udgangspunkt i en situation, hvor ACE-fradraget er indført, fremgår af

tabel 2.

Side 5 af 6

Tabel 2

Konsekvenser af nedsættelser af selskabsskattesatsen i en situation hvor ACE-fradraget er indført

Mindre-

provenu

efter

tilbageløb

og adfærd

Sats

Pct.

Umiddelbart

mindre-

provenu

Mindre-

provenu

efter tilbage-

løb

BNP

Timeløn

----- Pct. -----

Arbejds-

udbud

Antal personer

--------------------- Mia. kr. ---------------------

2,0

3,9

5,9

7,8

9,8

11,7

13,7

15,6

17,6

19,5

21,5

23,4

25,4

27,3

29,3

31,2

33,2

35,1

37,1

39,0

41,0

42,9

1,7

3,4

5,1

6,7

8,4

10,1

11,8

13,5

15,2

16,9

18,6

20,2

21,9

23,6

25,3

27,0

28,7

30,4

32,0

33,7

35,4

37,1

1,2

2,4

3,7

5,0

6,3

7,7

9,1

10,6

12,0

13,6

15,2

16,7

18,3

20,0

21,7

23,5

25,2

27,0

28,9

30,8

32,7

34,7

1¾

3¼

6�½

9¾

11¼

14�½

17�½

19¼

20¾

22¼

23¾

25¼

26¾

28¼

29¾

31¼

32¾

34¼

0,1

0,2

0,3

0,4

0,5

0,6

0,7

0,8

0,9

1,0

1,1

1,2

1,3

1,4

1,5

1,6

0,1

0,2

0,3

0,4

0,5

0,6

0,7

0,8

0,9

1,0

1,1

1,2

1,3

1,4

1,5

1,6

1,7

1,8

1,9

2,0

200

300

500

600

800

900

1.100

1.200

1.400

1.500

1.700

1.800

2.000

2.100

2.200

2.400

2.500

2.700

2.800

3.000

3.100

3.200

Anm.: Det er lagt til grund, at det strukturelle grundlag for selskabsskatten udgør 220 mia. kr. (2017-niveau).

Tilbageløb og adfærdsvirkninger vedr. overskudsflytning svarer til forudsætningerne i Skatteministeriets

selskabsskattemodel, som også er anvnedt i forbindelse med nedsættelsen af selskabsskatten fra 25 pct. til 22

pct. i forbindelse med

Vækstplan DK.

Virkningerne på investeringsomfang, timeløn, arbejdsudbud og struk-

turelt BNP, er beregnet ud fra den metode, der er dokumenteret i et teknisk baggrundsnotat,

BNP-virkning

ved ACE,

som er offentliggjort på Finansministeriets hjemmeside. Det skal understreges, at der er betydelig

usikkerhed forbundet med tilbageløb og adfærd. Det skal understreges, at der er markant usikkerhed for-

bundet med den skønnede virkning, herunder særligt vedr. parametre i relation til virksomhedernes mulighe-

der for at substituere mellem maskiner mv. og arbejdskraft, størrelsen af investeringsincitamentet i det eksi-

sterende selskabsskattesystem (bestemt af forskellen mellem de skattemæssige og økonomiske afskrivninger),

andelen af en investering, der finansieres ved egenkapital mv. samt i forhold til den funktionelle form af pro-

duktionsfunktionen mv.

Kilde: Egne beregninger.

Det skal igen understreges, at både indførelse af et ACE-fradrag og store nedsæt-

telser af selskabsskattesatsen er markante ændringer af beskatningen. Det indebæ-

rer, at erfaringsgrundlaget, som beregningsforudsætningerne er baseret på, har

mindre relevans end ved marginale ændringer og at usikkerheden ved skønnene

derfor er markant. Der er således tale om en mekanisk beregningsteknisk øvelse.

Side 6 af 6

Den måde, hvorpå effekten på lokalisering af investeringerne beregnes i forlæn-

gelse af beregningen af virkningen for marginale investeringer, indebærer at meto-

den i mindre grad er egnet til at vurdere virkningerne ved en nedsættelse af sel-

skabsskattesatsen i en situation, hvor ACE-fradraget er indført. Det skyldes, at et

fuldt ACE-fradrag reducerer den effektive marginale skattesats (for normalafka-

stet) til 0 pct. En efterfølgende nedsættelse af selskabsskattesatsen vil ikke påvirke

den effektive marginale skattesats og har dermed ikke betydning for størrelsen af

investeringerne i de selskaber, der er lokaliseret i Danmark. En efterfølgende sel-

skabsskattesatsnedsættelse vil alene have betydning for den effektive gennemsnit-

lige skattesats, der påvirker lokaliseringen af investeringerne. Men da virkningen

på lokaliseringen af investeringerne (ekstensiv margin) beregnes som et procentu-

elt tillæg til virkningen på størrelsen af investeringerne i de selskaber, der er lokali-

seret i Danmark (intensiv margin), kan der ikke beregnes en virkning af lokalise-

ring, hvis effekten gennem den intensive margin er nul.

Da den foreslåede model fra helhedsplanen indeholder et loft over normalafkast-

satsen på 3 pct. (og den langsigtede rente skønnes at overstige 3 pct.) vil der imid-

lertid fortsat være en positiv effektiv marginale skattesats efter indførelsen af

ACE-fradraget, og det er derfor muligt rent mekanisk at beregne virkningen af en

efterfølgende skabsskattesatsnedsættelse ud fra den metode, der er anvendt i for-

bindelse med vurdering af virkningerne af ACE-fradraget. Resultaterne af denne

mekaniske beregning skal dog fortolkes med forsigtighed. Det bemærkes således,

at summen af virkningen på strukturelt BNP af først indførelse af ACE (16 mia.

kr.) og dernæst nedsættelse af selskabsskattesatsen til nul (34 mia. kr.) er mindre

end den beregnede virkning af at nedsætte selskabsskattesatsen til nul med ud-

gangspunkt i gældende regler,

jf. tabel 1.

Med venlig hilsen

Kristian Jensen

Finansminister