EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 295: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 11/1-19

Europaudvalget 2018-19 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 295
Offentligt

Udenrigsministeriet

Juridisk Tjeneste, EU-retskontoret

Asiatisk Plads 2

–

1448 København K

Tlf.: 33 92 03 24 Fax: 33 92 03 03

Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse

JTEU j.nr. 2015 - 30240

11. januar 2019

Til orientering fremsendes nedenstående liste over EU-Domstolens aktiviteter i de kommende tre uger i

retssager, som har den danske regerings interesse. For så vidt angår sager, hvor der er nedsat procesdele-

gation, indeholder listen oplysninger om tidspunktet for mundtlig forhandling, fremsættelse af general-

advokatens forslag til afgørelse (GA) og afsigelse af dom. I sager, der i øvrigt følges af den danske rege-

ring, oplyses der om tidspunkt for generaladvokatens forslag til afgørelse og afsigelse af dom. General-

advokatens udtalelser og EU-Domstolens domme offentliggøres på EU-Domstolens hjemmeside

(http://curia.europa.eu/) på selve datoen for fremsættelse eller afsigelse.

Der tages forbehold for, at listen er udarbejdet på baggrund af EU-Domstolens retslister, og at EU-

Domstolen med kort varsel kan foretage ændringer i egne retslister.

Liste over sager, hvor der nedsat procesdelegation:

Sagsnr.

C-94/18

Titel og kort sagsresumé

Chenchooliah

1. Når en ægtefælle til en EU-borger, som har udøvet ret-

ten til fri bevægelighed i henhold til artikel 6 i direktiv

2004/38/EF, er blevet nægtet opholdsret i henhold til arti-

kel 7, med den begrundelse, at den pågældende EU-borger

ikke udøver, eller ikke længere udøver, rettigheder efter

EUtraktaten i den pågældende værtsmedlemsstat, og når

ægtefællen påtænkes udvist fra denne medlemsstat, skal

denne udvisning da ske i henhold til og i overensstemmelse

med bestemmelserne i dette direktiv, eller henhører den

under medlemsstatens rent nationale lovgivning? 2. Hvis

svaret på ovenstående spørgsmål er, at udvisningen skal ske

i henhold til direktivets bestemmelser, skal udvisningen da

ske i henhold til og i overensstemmelse med kravene i di-

rektivets kapitel VI, herunder især dettes artikel 27 og 28,

eller kan medlemsstaten under sådanne omstændigheder

påberåbe sig andre bestemmelser i direktivet, navnlig dettes

artikel 14 og 15?

A (forelagt af Østre Landsret)

Sagen vedrører: Idet det forudsættes, at de danske regler

om værneting i sager om gældssanering er en hindring for

arbejdskraftens frie bevægelighed, som i princippet er for-

budt i henhold til artikel 45 TEUF, jf. Domstolens dom af

8. november 2012 i sag C-461/11, Radziejewski, anmoder

Østre Landsret EU-Domstolen om at bevare følgende

spørgsmål:

Deltager i PD

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Udlændinge- og Inte-

grationsministeriet

Proces-

skridt

Mundtlig

forhandling

Dato

15.01.19

C-716/17

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Til Orientering:

Erhvervsministeriet

Beskæftigelsesministe-

riet

Mundtlig

forhandling

16.01.19

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 295: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 11/1-19

1) Er artikel 45 TEUF, således som bestemmelsen efter

EU-Domstolens dom af 8. november 2012 i sag C-461/11

er fortolket, til hinder for en værnetingsregel som den dan-

ske, der har til formål at sikre, at den ret, som behandler

gældssaneringen, har kendskab til og kan inddrage de kon-

krete socioøkonomiske forhold, hvorunder skyldneren og

dennes familie lever og må antages fremadrettet at leve,

ved sin vurdering, samt at vurderingen kan ske efter på for-

hånd fastlagte kriterier, der fastlægger, hvad der kan anses

for en acceptabel beskeden levefod under gældssaneringen?

Hvis spørgsmål 1 besvares således, at begrænsningen ikke

kan anses for retfærdiggjort, anmodes EU-Domstolen om

at oplyse:

2) om artikel 45 TEUF skal fortolkes således, at den også i

en situation som den foreliggende har direkte virkning mel-

lem private, således at private kreditorer skal tåle nedsæt-

telse eller bortfald af den gæld, en skyldner, der er flyttet til

udlandet, har til dem.

C-70/18

A m.fl.

Sagen vedrører:la. Skal artikel 7 i afgørelse nr. 2/76 hen-

holdsvis artikel 13 i afgørelse nr. 1/80 fortolkes således, at

disse bestemmelser ikke er til hinder for en national ord-

ning om almindelig behandling og opbevaring af biometri-

ske data om tredjelandsstatsborgere, herunder tyrkiske

statsborgere, i et register som omhandlet i artikel 2, litra a)

og b), i Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 95/46/EF

af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i

forbindelse med behandling af personoplysninger og om

fri udveksling af sådanne oplysninger (EFT 1995, L 281),

idet denne nationale ordning ikke går videre end nødven-

digt for at gennemføre det med ordningen tilstræbte lovlige

formål om at forhindre og bekæmpe identitets- og doku-

mentsvig? 1b. Har det herved nogen betydning, at varighe-

den af opbevaringen af de biometriske data er knyttet til

varigheden af tredjelandsstatsborgeres lovlige og/eller

ulovlige ophold, herunder tyrkiske statsborgeres lovlige

og/eller ulovlige ophold? 2. Skal artikel 7 i afgørelse nr.

2/76 henholdsvis artikel 13 i afgørelse nr. 1/80 fortolkes

således, at en national ordning ikke udgør en begrænsning

som omhandlet i disse bestemmelser, hvis virkningen af

den nationale ordning for adgangen til beskæftigelse i disse

bestemmelsers forstand er for usikker eller for indirekte til,

at det kan antages, at denne adgang hindres? 3a. Såfremt

spørgsmål 2 besvares således, at en national ordning, hvor-

efter biometriske data vedrørende tredjelandsstatsborgere,

herunder tyrkiske statsborgere, i et register kan stilles til rå-

dighed for tredjemand med henblik på at forhindre, efter-

forske og undersøge lovovertrædelser

–

af terror- eller ikke

terrormæssig karakter

–

er en ny begrænsning, skal artikel

52, stk. 1, sammenholdt med artikel 7 og artikel 8, i Den

Europiske Unions charter om grundlæggende rettigheder

da fortolkes således, at denne bestemmelse er til hinder for

en sådan national ordning? 3b. Har det herved nogen be-

tydning, at denne statsborger, da han anholdes på mistanke

om en lovovertrædelse, har opholdsdokumentet med sine

biometriske data på sig?

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Udlændinge- og Inte-

grationsministeriet

Mundtlig

forhandling

17.01.19

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 295: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 11/1-19

C-419/17

Deza mod ECHA (appel)

Appel af dom i T-115/15, der vedrørte: Afgørelse truffet af

den administrerende direktør for Det Europæiske Kemika-

lieagentur den 12. december 2014 med referencen

ED/108/2014, som ajourfører og supplerer den nuvæ-

rende bestemmelse vedrørende stoffet DEHP på listen

over stoffer, der eventuelt skal optages i bilag XIV til for-

ordning (EF) nr. 1907/2006 (1), annulleres.

Sagsøgte tilpligtes at betale sagens omkostninger.T-115/15

Bajratari

[i] Kan indkomst fra beskæftigelse, som er ulovlig i hen-

hold til national lovgivning, helt eller delvist tages i betragt-

ning med henblik på at fastslå, at der rådes over tilstrække-

lige ressourcer i henhold til unionsborgerdirektivets artikel

7, stk. 1, litra b)?

[ii] I bekræftende fald kan betingelsen i artikel 7, stk. 1, litra

b), da være opfyldt i tilfælde, hvor beskæftigelsen anses for

usikker alene på grund af dens ulovlige karakter?

KPC Herning (forelagt af Vestre Landsret)

Sagen vedrører: 1) Er det foreneligt med momssystemdi-

rektivets artikel 135, stk. l, litra j, jf. artikel 12, stk. l, litra a,

og stk. 2, sammenholdt med artikel 135, stk. l, litra k, jf. ar-

tikel 12, stk. l, litra b, og stk. 3, at en medlemsstat under

omstændigheder som de i hovedsagen foreliggende betrag-

ter en levering af en fast ejendom, hvorpå der på leverings-

tidspunktet er opført en bygning, som et momspligtigt salg

af en byggegrund, når det er parternes hensigt, at bygnin-

gen skal rives helt eller delvist ned for at gøre plads til en

ny bygning?

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Miljø- og Fødevaresty-

relsen

Miljøstyrelsen

Dom

23.01.19

C-93/18

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Udlændinge- og Inte-

grationsministeriet

Mundtlig

forhandling

24.01.19

C-71/18

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Kammeradvokaten

Skatteministeriet

Mundtlig

forhandling

30.01.19

Liste over sager, der i øvrigt følges af den danske regering:

Sagsnr.

C-387/17

Titel og kort sagsresumé

Fallimento Traghetti del Mediterraneo

Den Europæiske Unions Domstol forelægges [under de om-

stændigheder, der

foreligger i hovedsagen: et søgsmål om erstatning af tab an-

lagt mod den statslige

lovgiver som følge af den faktiske tildeling i henhold samme

medlemsstats lov (lov nr. 684 af 1974) i perioden 1976-1980

af tilskud, der udgør statsstøtte som omhandlet i EF-trakta-

tens artikel 87, stk. 1 (tidligere artikel 92, nu artikel 107

TEUF), som hverken blev anmeldt eller godkendt i henhold

til EF-traktatens artikel 88 (tidligere artikel 93, nu artikel 108

TEUF) til et rederi inden for rammerne af et endnu ikke libe-

raliseret marked (cabotagesejlads)] følgende spørgsmål:

a) Finder artikel 1, litra b), nr. v), i forordning nr. 659/1999,

som bestemmer, at »v) støtte, som anses for at være en eksi-

sterende støtte, fordi det kan godtgøres, at der ikke var tale

om støtte, da den blev indført, men at den blev en støtte på

Interessent

Skatteministeriet

Erhvervsministeriet

Proces-

skridt

Dom

Dato

16.01.19

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 295: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 11/1-19

grund af udviklingen på fællesmarkedet, uden at medlemssta-

ten havde foretaget nogen ændringer. Når visse foranstaltnin-

ger bliver en støtte som følge af en liberalisering af en aktivi-

tet ved fællesskabslovgivning, betragtes sådanne foranstalt-

ninger ikke som eksisterende støtte efter den dato, der er

fastsat for liberaliseringen« anvendelse med henblik på kvali-

ficeringen af den pågældende støtte (som »eksisterende« og

således ikke »ny«) og i hvilket omfang, eller finder det princip

(der er formelt forskelligt fra den ovennævnte positive ret),

som Retten fastslog i dom af 15. juni 2000 i de forenede sa-

ger T-298/97 (Alzetta m.fl. mod Kommissionen, præmis

143), der med relevans for den afgørelse, som skal træffes i

denne forbindelse, blev bekræftet af Domstolen med dom af

29. april 2004, C- 298/00 P (præmis 66-69) i henhold til hvil-

ken »[…][e]n støtteordning, der er indført på et marked, der

oprindeligt var lukket for konkurrence, må […] anses for en

eksisterende støtteordning, når markedet liberaliseres, for så

vidt som støtteordningen ikke ved indførelsen var omfattet af

anvendelsesområdet for traktatens artikel 92, stk. 1, idet

denne bestemmelse under hensyn til dens betingelser om på-

virkning af samhandelen mellem medlemsstaterne og følge-

virkninger på konkurrencen kun kan anses for at finde an-

vendelse på erhvervsgrene, der er åbne for konkurrence« an-

vendelse og i hvilket omfang« anvendelse og i hvilket om-

fang? b) Finder artikel 1, litra b), nr. iv), i samme forordning

nr. 659/1999, som fastslår, at »støtte, som anses for eksiste-

rende støtte i henhold til artikel 15«, en bestemmelse, som for

sin del fastsætter en forældelsesfrist på ti år for tilbagesøgning

af ulovligt tildelt støtte, og fortsat med henblik på kvalifice-

ringen af nævnte støtte, anvendelse og i hvilket omfang, eller

finder de principper, der gentagne gange er blevet fastslået af

Domstolen, om beskyttelse af den berettigede forventning og

retssikkerhed anvendelse og i hvilket omfang (analogt eller ej

med det i den nævnte positive ret udtrykkeligt fastslåede prin-

cip)?

C-389/17

Paysera LT

Den Europæiske Unions Domstol anmodes om en præjudi-

ciel afgørelse af spørgsmålet, om artikel 5, stk. 2, sammen-

holdt med artikel 6, stk. 1, litra a), i Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 2009/110/EF af 16. september 2009 om ad-

gang til at optage og udøve virksomhed som udsteder af elek-

troniske penge og tilsyn med en sådan virksomhed, ændring

af direktiv 2005/60/EF og 2006/48/EF og ophævelse af di-

rektiv 2000/46/EF bør fortolkes således, at følgende under

omstændigheder som de i denne sag omhandlede skal anses

for betalingstjenester, der (ikke) er knyttet til udstedelsen af

elektroniske penge: a) en betalingstransaktion, hvorved elek-

troniske penge (indløselige midler), der er indløst til pa-

riværdi, efter anmodning (instruks) fra indehaveren af elek-

troniske penge til e-pengeinstituttet (udstederen) overføres til

en tredjemands bankkonto b) en betalingstransaktion, hvor-

ved køberen (betaler) af varer og/eller tjenesteydelser efter

sælgerens instruks betaler for varerne og/eller tjenesteydel-

serne ved at foretage en overførsel/betaling af midler til et e-

pengeinstitut (udsteder af elektroniske penge), som efter

modtagelse af midlerne udsteder elektroniske penge til sælge-

ren (indehaver af elektroniske penge) til de modtagne midlers

pariværdi.

Finanstilsynet

Erhvervsstyrelsen

Dom

16.01.19

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 295: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 11/1-19

C-496/17

Deutsche Post

Skal artikel 24, stk. 1, i Kommissionens gennemførelsesfor-

ordning (EU) 2015/2447 af 24. november 2015 om gennem-

førelsesbestemmelser til visse bestemmelser i Europa-Parla-

mentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 om EU-

toldkodeksen fortolkes således, at toldmyndighederne kan

opfordre en ansøger til at give de for beregningen af ind-

komstskat kompetente skattemyndigheder meddelelse om de

skatteregistreringsnumre, som Bundeszentralamt für Steuer

[det centrale forbundsskattekontor] har tildelt ansøgerens be-

styrelsesmedlemmer, administrerende direktører, afdelings-

chefer, økonomidirektører, chef for toldafdelingen samt de

personer, der er ansvarlige for toldanliggender, og de perso-

ner, der behandler toldanliggender, med henblik på opkræv-

ning af indkomstskat?

Bena Properties mod Rådet

Påstande:

—

Sagsøgerens søgsmål antages til realitetsbehand-

ling, og sagsøgeren gives medhold.

—

Afgørelse (FUSP)

2016/850 af 27. maj 2016 samt de efterfølgende retsakter til

gennemførelse heraf annulleres følgelig, for så vidt som de

angår sagsøgeren.

—

Rådet for Den Europæiske Union til-

pligtes at betale sagens omkostninger.

Cham mod Rådet

Påstande:

—

Sagsøgerens søgsmål antages til realitetsbehand-

ling, og sagsøgeren gives medhold.

—

Afgørelse (FUSP)

2016/850 af 27. maj 2016 samt de efterfølgende retsakter til

gennemførelse heraf annulleres følgelig, for så vidt som de

angår sagsøgeren.

—

Rådet tilpligtes at betale sagens omkost-

ninger.

Haswani mod Rådet

Påstande:

—

Rådets afgørelse (FUSP) 2016/850 af 27. maj

2016 om ændring af afgørelse 2013/255/FUSP om restrik-

tive foranstaltninger over for Syrien annulleres.

—

Rådets

gennemførelsesforordning (EU) 2016/840 af 27. maj 2016

om gennemførelse af forordning (EU) nr. 36/2012 om re-

striktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Syrien

annulleres.

—

Rådets afgørelse (FUSP) 2017/917 af 29. maj

2017 om ændring af afgørelse 2013/255/FUSP om restrik-

tive foranstaltninger over for Syrien annulleres.

—

Rådets

gennemførelsesforordning (EU) 2017/907 af 29. maj 2017

om gennemførelse af forordning (EU) nr. 36/2012 om re-

striktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Syrien

annulleres.

—

Rådets gennemførelsesafgørelse (FUSP)

2017/1245 af 10. juli 2017 om gennemførelse af afgørelse

2013/255/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Sy-

rien annulleres.

—

Rådets gennemførelsesforordning (EU)

2017/1241 af 10. juli 2017 om gennemførelse af forordning

(EU) nr. 36/2012 om restriktive foranstaltninger på bag-

grund af situationen i Syrien annulleres.

—

Følgelig:

—

Det

fastslås, at George Haswanis navn skal slettes fra bilagene til

de ovennævnte retsakter.

—

Rådet tilpligtes at betale et beløb

på 100 000 EUR for den ikke-økonomiske skade, som sagsø-

geren har lidt.

—

Rådet tilpligtes at bære sine egne omkostninger og betale

de omkostninger, som sagsøgeren kan godtgøre at have af-

holdt under retssagen.

Skatteministeriet

Dom

16.01.19

T-412/16

Udenrigsministeriet

(JTEU og JTFM)

Dom

16.01.19

T-413/16

Udenrigsministeriet

(JTEU og JTFM)

Dom

16.01.19

T-477/17

Udenrigsministeriet

(JTK og JTFM)

Dom

16.01.19

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 295: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 11/1-19

C-639/17

KPMG Baltics

Sagen vedrører: 1) Omfatter udtrykket »overførselsordre«

som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

98/26/EF af 19. maj 1998 om endelig afregning i betalings-

systemer og værdipapirafviklingssystemer, som ændret ved

direktiv 2009/44/EF, en betalingsordre afgivet af en indsky-

der til et kreditinstitut med henblik på overførsel af midler til

et andet kreditinstitut? 2) Såfremt det første spørgsmål besva-

res bekræftende, ønskes oplyst, om artikel 3, stk. 1, i Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 98/26/EF af 19. maj 1998

om endelig afregning i betalingssystemer og værdipapirafvik-

lingssystemer, som ændret ved direktiv 2009/44/EF, der be-

stemmer, at »[o]verførselsordrer og netting har retsvirkning

og er bindende for tredjeparter, selv i tilfælde af insolvensbe-

handling mod en deltager, såfremt overførselsordrerne var

indgået i systemet inden tidspunktet for insolvensbehandlin-

gens indledning, jf. artikel 6, stk. 1. Dette gælder selv i tilfælde

af insolvensbehandling mod en deltager (i det pågældende sy-

stem eller i et interoperabelt system) eller mod systemopera-

tøren af et interoperabelt system, der ikke er deltager«, skal

fortolkes således, at en ordre som den i det foreliggende til-

fælde omhandlede kan anses for at være »indgået i systemet«

og skulle gennemføres?

Achema e.a.

Sagen vedrører: Skal de nationale retsforskrifter vedrørende

(kompensation for) udførelse af offentlige serviceforpligtelser

i elektricitetssektoren og finansieringen heraf (herefter »ord-

ningen vedrørende offentlige serviceforpligtelser i elektrici-

tetssektoren«)

–

som er fastlagt i den litauiske lov om elektri-

citet, i den litauiske lov om energi fra vedvarende energikil-

der, i den litauiske lov om integration af elektricitetssystemet i

de europæiske elektricitetssystemer, i den litauiske lov om

gennemførelse af loven om ændring og til supplering af arti-

kel 2, 11, 13, 14, 16, 20 og 21 i loven om energi fra vedva-

rende energikilder og i de retsforskrifter, der gennemfører

disse love, herunder proceduren for udførelse af offentlige

serviceforpligtelser i elektricitetssektoren, godkendt ved den

litauiske regerings resolution nr. 916 af 18. juli 2012, proce-

duren for administration af midler til offentlige servicefor-

pligtelser i elektricitetssektoren, godkendt ved den litauiske

regerings resolution nr. 1157 af 19. september 2012 osv.

–

som var i kraft i 2014, eller dele deraf, betragtes som stats-

støtte (en statsstøtteordning) som omhandlet i artikel 107,

stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktions-

måde, under hensyntagen til følgende spørgsmål,– Skal artikel

107, stk. 1, TEUF, under omstændigheder som de i hovedsa-

gen foreliggende, fortolkes således, at midler til offentlige ser-

viceforpligtelser i elektricitetssektoren skal betragtes som

statsstøtte?– Skal artikel 107, stk. 1, TEUF fortolkes således,

at såfremt netoperatører (virksomheder) forpligtes til at købe

elektricitet fra elproducenter til en fast pris (takst) og/eller

bringe balance i elektriciteten, og netoperatørernes tab som

følge af denne forpligtelse kompenseres ved midler, som mu-

ligvis kan tilskrives statsmidler, skal dette ikke anses for at ud-

gøre statsstøtte, som ydes til elproducenterne gennem stats-

midler?– Skal artikel 107, stk. 1, TEUF fortolkes således, at

den følgende støtte under omstændigheder som de i hovedsa-

gen foreliggende, skal eller ikke skal betragtes som selektiv

Finanstilsynet

Dom

17.01.19

C-706/17

Energistyrelsen

17.01.19

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 295: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 11/1-19

og/eller i stand til at påvirke samhandelen mellem medlems-

staterne: støtte til en virksomhed, som gennemfører et strate-

gisk vigtigt projekt såsom »NordBalt«, støtte til virksomhe-

der, som har til opgave at sikre elforsyningssikkerheden i en

bestemt periode, støtte til kompensation for tab, der afspejler

markedsforholdene og rent faktisk bæres af relevante perso-

ner såsom udviklere af solcelleanlæg, på grund af statens af-

visning af at opfylde de indgåede forpligtelser (som følge af

nationale lovændringer), støtte til virksomheder (netoperatø-

rer) med det formål at kompensere for faktiske tab i forbin-

delse med opfyldelse af forpligtelsen til at købe elektricitet til

en fast pris hos elproducenter, der udfører offentlige service-

forpligtelser i elektricitetssektoren, og til at bringe balance i

elektriciteten?– Skal artikel 107, stk. 1, TEUF, sammenholdt

med artikel 106, stk. 2, TEUF, fortolkes således, at ordningen

vedrørende offentlige serviceforpligtelser i elektricitetssekto-

ren (eller dele deraf) under omstændigheder som de i hoved-

sagen foreliggende skal anses for at opfylde kriterierne i præ-

mis 88-93 i Domstolens dom af 24. juli 2003, Altmark Trans

and Regierungspräsidium Magdeburg (C- 280/00)?– Skal arti-

kel 107, stk. 1, TEUF fortolkes således, at ordningen vedrø-

rende offentlige serviceforpligtelser i elektricitetssektoren (el-

ler en del deraf) under omstændigheder som i denne sag fore-

liggende, fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencen?

C-387/17

Fallimento Traghetti del Mediterraneo

Den Europæiske Unions Domstol forelægges [under de om-

stændigheder, der

foreligger i hovedsagen: et søgsmål om erstatning af tab an-

lagt mod den statslige

lovgiver som følge af den faktiske tildeling i henhold samme

medlemsstats lov (lov nr. 684 af 1974) i perioden 1976-1980

af tilskud, der udgør statsstøtte som omhandlet i EF-trakta-

tens artikel 87, stk. 1 (tidligere artikel 92, nu artikel 107

TEUF), som hverken blev anmeldt eller godkendt i henhold

til EF-traktatens artikel 88 (tidligere artikel 93, nu artikel 108

TEUF) til et rederi inden for rammerne af et endnu ikke libe-

raliseret marked (cabotagesejlads)] følgende spørgsmål:

a) Finder artikel 1, litra b), nr. v), i forordning nr. 659/1999,

som bestemmer, at »v) støtte, som anses for at være en eksi-

sterende støtte, fordi det kan godtgøres, at der ikke var tale

om støtte, da den blev indført, men at den blev en støtte på

grund af udviklingen på fællesmarkedet, uden at medlemssta-

ten havde foretaget nogen ændringer. Når visse foranstaltnin-

ger bliver en støtte som følge af en liberalisering af en aktivi-

tet ved fællesskabslovgivning, betragtes sådanne foranstalt-

ninger ikke som eksisterende støtte efter den dato, der er

fastsat for liberaliseringen« anvendelse med henblik på kvali-

ficeringen af den pågældende støtte (som »eksisterende« og

således ikke »ny«) og i hvilket omfang, eller finder det princip

(der er formelt forskelligt fra den ovennævnte positive ret),

som Retten fastslog i dom af 15. juni 2000 i de forenede sa-

ger T-298/97 (Alzetta m.fl. mod Kommissionen, præmis

143), der med relevans for den afgørelse, som skal træffes i

denne forbindelse, blev bekræftet af Domstolen med dom af

29. april 2004, C- 298/00 P (præmis 66-69) i henhold til hvil-

ken »[…][e]n støtteordning,

der er indført på et marked, der

oprindeligt var lukket for konkurrence, må […] anses for en

Skatteministeriet

Erhvervsministeriet

Dom

23.01.19

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 295: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 11/1-19

eksisterende støtteordning, når markedet liberaliseres, for så

vidt som støtteordningen ikke ved indførelsen var omfattet af

anvendelsesområdet for traktatens artikel 92, stk. 1, idet

denne bestemmelse under hensyn til dens betingelser om på-

virkning af samhandelen mellem medlemsstaterne og følge-

virkninger på konkurrencen kun kan anses for at finde an-

vendelse på erhvervsgrene, der er åbne for konkurrence« an-

vendelse og i hvilket omfang« anvendelse og i hvilket om-

fang? b) Finder artikel 1, litra b), nr. iv), i samme forordning

nr. 659/1999, som fastslår, at »støtte, som anses for eksiste-

rende støtte i henhold til artikel 15«, en bestemmelse, som for

sin del fastsætter en forældelsesfrist på ti år for tilbagesøgning

af ulovligt tildelt støtte, og fortsat med henblik på kvalifice-

ringen af nævnte støtte, anvendelse og i hvilket omfang, eller

finder de principper, der gentagne gange er blevet fastslået af

Domstolen, om beskyttelse af den berettigede forventning og

retssikkerhed anvendelse og i hvilket omfang (analogt eller ej

med det i den nævnte positive ret udtrykkeligt fastslåede prin-

cip)?gvj

C-430/17

Walbusch Walter Busch

Sagen vedrører fortolkningen af artikel 6, stk. 1, litra h), og

artikel 8, stk. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2011/83/EU af 25. oktober 2011 om forbrugerrettigheder,

om ændring af Rådets direktiv 93/13/EØF og Europa-Parla-

mentets og Rådets direktiv 1999/44/EF samt om ophævelse

af Rådets direktiv 85/577/EØF og Europa- Parlamentets og

Rådets direktiv 97/7/EF (EUT 2011, L 304, s. 64). EU-

Domstolen forelægges følgende spørgsmål:

1) Er det i forbindelse med anvendelsen af artikel 8, stk. 4, i

direktiv 2011/83/EU afgørende for spørgsmålet om, hvor-

vidt der i forbindelse med en fjernkommunikationsteknik (i

den foreliggende sag et reklameprospekt med bestillingspost-

kort) kun er begrænset plads eller tid til at formidle oplysnin-

gerne, a) om fjernkommunikationsteknikken (abstrakt) efter

sin art kun giver begrænset plads eller tid, ellerb) om den

(konkret) i den udformning, som den erhvervsdrivende har

valgt, kun giver begrænset plads eller tid? 2) Er det foreneligt

med artikel 8, stk. 4, og artikel 6, stk. 1, litra h), i direktiv

2011/83/EU, at oplysningen om fortrydelsesretten i tilfælde

af begrænset præsentationsmulighed som omhandlet i artikel

8, stk. 4, i direktiv 2011/83/EU begrænses til oplysningen

om, at der findes en fortrydelsesret? 3) Er det i henhold til ar-

tikel 8, stk. 4, og artikel 6, stk. 1, litra h), i direktiv

2011/83/EU forud for en aftaleindgåelse ved fjernsalg også i

tilfælde af begrænset præsentationsmulighed altid obligatorisk

at vedlægge fjernkommunikationsmidlet standardfortrydelses-

formularen i henhold til del B i bilag I til direktiv

2011/83/EU?

M.A. e.a

De præjudicielle spørgsmål: (i) når en national myndighed,

der træffer afgørelse, tager stilling til overførsel af en ansøger

om international beskyttelse i henhold til forordning

604/2013 til Det Forenede Kongerige, skal myndigheden da

ved behandlingen af spørgsmål i forhold til skønnet i hen-

hold til artikel 17 og/eller spørgsmål om beskyttelse af

grundlæggende rettigheder i Det Forenede Kongerige, se bort

fra omstændigheder, som de foreligger på tidspunktet for en

Justitsministeriet

Dom

23.01.19

C-661/17

Udlændinge- og Inte-

grationsministeriet

Dom

23.01.19

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 295: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 11/1-19

sådan behandling, i forhold til Det Forenede Kongeriges fo-

reslåede udtræden af EU? (ii) omfatter begrebet »medlems-

stat, der træffer afgørelsen«, i forordning 6[0]4/2013 rollen

for den medlemsstat, der udøver den beføjelse, der er aner-

kendt i eller tildelt ved forordningens artikel 17? (iii) omfatter

en medlemsstats opgaver [i henhold til] artikel 6 i forordning

604/2013 den beføjelse, der er anerkendt i eller tildelt ved

forordningens artikel 17? (iv) finder betingelsen om et effek-

tivt retsmiddel anvendelse på en førsteinstansafgørelse i hen-

hold til artikel 17 i forordning 604/2013, således at der skal

være adgang til appel eller et tilsvarende retsmiddel til prø-

velse af en sådan afgørelse og/eller således, at national lov-

givning, der giver mulighed for en appelprocedure til prø-

velse af en førsteinstansafgørelse i henhold til forordningen,

skal forstås som omfattende en appel af en afgørelse i hen-

hold til artikel 17? (v) har artikel 20, stk. 3, i forordning

604/2013 den virkning, at såfremt der ikke findes beviser, der

kan afkræfte en formodning om, at barnets tarv er bedst

tjent, hvis dette barns situation behandles som uadskillelig fra

forældrenes, da behøver den nationale myndighed, der træf-

fer afgørelse, ikke tage stilling til barnets tarv særskilt i for-

hold til forældrene som en separat problemstilling eller som

udgangspunkt for en overvejelse af, om overførslen bør […]

finde sted?

C-697/17

Telecom Italia

Skal artikel 28, stk. 2, første punktum, i direktiv 2014/24/EU

fortolkes således, at den kræver en fuld juridisk og økono-

misk identitet mellem de prækvalificerede aktører og de aktø-

rer, der vil afgive tilbud i forbindelse med et begrænset ud-

bud, og navnlig skal denne bestemmelse fortolkes således, at

den er til hinder for en aftale indgået mellem de holdingsel-

skaber, som kontrollerer to prækvalificerede aktører, på et

tidspunkt mellem prækvalifikationen og afgivelsen af tilbud-

dene i tilfælde, hvor: a) denne aftale bl.a. har til formål og til

følge at etablere en fusion gennem inkorporering af en af de

prækvalificerede virksomheder i en anden af disse (en opera-

tion, som endvidere er blevet godkendt af Europa-Kommis-

sionen); b) virkningerne af fusionen viser sig efter det overta-

gende selskabs afgivelse af tilbuddet (således, at selskabets

sammensætning på tidspunktet for afgivelsen af tilbuddet

ikke var ændret i forhold til sammensætningen på tidspunktet

for prækvalifikationen); c) det overtagne selskab (hvis sam-

mensætning ikke var ændret ved udløbet af fristen for afgi-

velse af tilbuddene) under alle omstændigheder har fundet

det hensigtsmæssigt at undlade at deltage i det begrænsede

udbud sandsynligvis som et led i gennemførelsen af den plan,

som er blevet fastlagt med aftalen mellem holdingselska-

berne?

K.P.

Er opførelsen af Liberation Tigers of Tamil Eelam (herefter

»LTTE«) på den liste, der er omhandlet i artikel 2, stk. 3, i Rå-

dets forordning (EF) nr. 2580/2001 af 27. december 2001

om specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer

og enheder med henblik på at bekæmpe terrorisme, for perio-

den fra den 11. august 2007 til og med den 27. november

2009 ugyldig, navnlig på grund af Rådets afgørelse af

–

28. juni 2007 (2007/445/EF),

Konkurrence-og For-

brugerstyrelsen

23.01.19

C-458/15

Erhvervsstyrelsen

Udenrigsministeriet

24.01.19

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 295: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 11/1-19

–

20. december 2007 (2007/868/EF, som affattet ved berig-

tigelse af samme dag),

–

15. juli 2008 (2008/583/EF) og

–

26. januar 2009 (2009/62/EF)

samt forordning (EF) nr. 501/2009 af 15. juni 2009?

C-165/17

Morgan Stanley & Co International

1) Såfremt de udgifter, der er afholdt af en filial, som er belig-

gende i én medlemsstat, udelukkende er anvendt til transakti-

oner udført af selskabets hovedsæde, som er beliggende i en

anden medlemsstat, skal bestemmelserne i artikel 17, stk. 2, 3

og 5, og artikel 19, stk. 1, i Rådets sjette direktiv

77/388/EØF, gentaget i artikel 168, 169 og 173-175 i Rådets

direktiv 2006/112/EF, da fortolkes således, at de indebærer,

at filialens medlemsstat på disse udgifter anvender filialens

pro rata-sats for momsfradraget som fastslået ud fra de trans-

aktioner, den udfører i sin registreringsmedlemsstat, og på

baggrund af de gældende regler i denne stat, selskabets ho-

vedsædes pro rata-sats for momsfradraget, eller en specifik

pro rata-sats for momsfradraget, hvor den kombinerer de

gældende regler i de medlemsstater, hvor filialen og selska-

bets hovedsæde er beliggende, isærunder hensyntagen til

eventuel valgfrihed med hensyn til at pålægge transaktioner

moms? 2) Hvilke regler bør finde anvendelse i den særlige si-

tuation, hvor de udgifter, som filialen afholder, både anven-

des til at udføre dens transaktioner i registreringsstaten og til

at udføre selskabets hovedsædes transaktioner, især med hen-

syn til begrebet generalomkostninger og pro rata-satsen for

momsfradraget?

RDW e.a.

Sagen vedrører: 1) Finder Rådets direktiv 1999/37/EF af 29.

april 1999 om registreringsdokumenter for motorkøretøjer

(EFT 1999, L 138) anvendelse på motorkøretøjer, som fand-

tes allerede før den 29. april 2009, som er det tidspunkt, fra

hvilket medlemsstaterne skal anvende de love og administra-

tive bestemmelser, der tjener til gennemførelse af Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2007/46/EF af 5. september

2007 om fastlæggelse af en ramme for godkendelse af motor-

køretøjer og påhængskøretøjer dertil samt af systemer, kom-

ponenter og separate tekniske enheder til sådanne køretøjer

(EUT 2007, L 263)? 2) Er et motorkøretøj, som på den ene

side er sammenbygget af væsentlige komponenter, der er

fremstillet før påbegyndelsen af anvendelsen af Europa- Par-

lamentets og Rådets direktiv 2007/46/EF af 5. september

2007 om fastlæggelse af en ramme for godkendelse af motor-

køretøjer og påhængskøretøjer dertil samt af systemer, kom-

ponenter og separate tekniske enheder til sådanne køretøjer

(EUT 2007, L 263), og på den anden side af væsentlige kom-

ponenter, som først er tilføjet efter påbegyndelsen af anven-

delsen af dette direktiv, et motorkøretøj, som fandtes før på-

begyndelsen af anvendelsen af direktivet, eller er et sådant

motorkøretøj først fremstillet efter påbegyndelsen af anven-

delsen af direktivet? 3) Henset til artikel 3, stk. 2, i Rådets di-

rektiv 1999/37/EF af 29. april 1999 om registreringsdoku-

menter for motorkøretøjer (EFT 1999, L 138) gælder regi-

streringskravet som omhandlet i samme direktivs artikel 4 da

ubegrænset, når der i registreringsattesten for visse fælles-

skabskoder (som det ifølge direktivets bilag er obligatorisk at

Skatteministeriet

Dom

24.01.19

C-326/17

Skatteministeriet

Dom

24.01.19

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 295: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 11/1-19

udfylde) ikke er anført oplysninger, såfremt disse oplysninger

er lette at finde?4) Er det i henhold til artikel 4 i Rådets direk-

tiv 1999/37/EF af 29. april 1999 om registreringsdokumen-

ter for motorkøretøjer (EFT 1999, L 138) tilladt at anerkende

en registreringsattest fra en anden medlemsstat, men alligevel

underkaste køretøjet en teknisk kontrol som omhandlet i arti-

kel 24, stk. 6, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2007/46/EF af 5. september 2007 om fastlæggelse af en

ramme for godkendelse af motorkøretøjer og påhængskøre-

tøjer dertil samt af systemer, komponenter og separate tekni-

ske enheder til sådanne køretøjer (EUT 2007, L 263), og, så-

fremt køretøjet ikke opfylder medlemsstatens tekniske for-

skrifter, at lade dette have som konsekvens, at udstedelsen af

registreringsattesten nægtes?

C-634/17

ReFood

1. Skal [artikel 1, stk. 3, litra d), i Europa-Parlamentets og Rå-

dets forordning (EF) nr. 1013/2006 af 14. juni 2006 om

overførsel af affald] fortolkes som en anvendelsesudeluk-

kelse, som gælder for alle overførsler, der i henhold til artikel

2 i forordning (EF) nr. 1069/2009 er omfattet af anvendel-

sesområdet for forordning (EF) nr. 1069/2009? 2. Såfremt

det første spørgsmål besvares benægtende: Skal [artikel 1, stk.

3, litra d), i forordning 1013/2006] fortolkes som en anven-

delsesudelukkelse, der gælder for overførsler, for hvilke der i

henhold til forordning (EF) nr. 1069/2009

–

også sammen-

holdt med gennemførelsesforordning (EU) nr. 142/2011

–

gælder regler for indsamling, transport, identifikation og

sporbarhed? 3. Såfremt det andet spørgsmål besvares benæg-

tende: Skal [artikel 1, stk. 3, litra d), i forordning nr.

1013/2006] fortolkes som en anvendelsesudelukkelse, som

kun gælder for overførsler, hvor det drejer sig om godkendel-

sespligtige afsendelser i henhold til artikel 48, stk. 1, i forord-

ning (EF) nr. 1069/2009?

Conti 11. Container Schiffahrt

Er restprodukter, der er opstået ved et havari, i form af me-

talskrot og slukningsvand iblandet slam og lastrester om bord

på et skib »affald opstået om bord på køretøjer, tog, flyvema-

skiner og skibe« i henhold til artikel 1, stk. 3, litra b), i forord-

ning (EF) nr. 1013/2006?

Oriola Rīga

1) Såfremt de indførte varer er lægemidler, skal det da ved

fastsættelsen af indførte varers toldværdi i henhold til artikel

30, stk. 2, litra b), i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af

12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks og arti-

kel 151, stk. 4, i Kommissionens forordning (EØF) nr.

2454/93 af 2. juli 1993 om visse gennemførelsesbestemmel-

ser til Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 om indførelse af

en EF-toldkodeks antages, at de lægemidler, der indeholder

samme (eller lignende) aktive stoffer i den samme (eller lig-

nende) mængde er lignende varer, eller skal der ved fastlæg-

gelsen af, hvilke varer, der er lignende varer, også tages hen-

syn til markedspositionen, dvs. det pågældende indførte læge-

middels og dets producents popularitet og efterspørgsel? 2)

Kan der ved fastsættelsen af de indførte varers toldværdi i

henhold til artikel 30, stk. 2, litra c), i Rådets forordning

(EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en

EF-toldkodeks foretages en smidig anvendelse af fristen på

Miljø-og Fødevaremi-

nisteriet

24.01.19

C-689/17

Miljø-og Fødevaremi-

nisteriet

24.01.19

C-1/18

Skatteministeriet

24.01.19

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 295: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 11/1-19

90 dage, der er fastsat i artikel 152, stk. 1, litra b), i Kommis-

sionens forordning (EØF) nr. 2454/93 af 2. juli 1993 om

visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning

(EØF) nr. 2913/92 om indførelse af en EF-toldkodeks? 3)

Såfremt den nævnte frist kan anvendes smidigt, skal der da

gives prioritet til oplysninger om transaktioner, der ligger tæt-

tere på tidspunktet for indførslen af de varer, der skal værdi-

ansættes, og som vedrører identiske eller lignende varer, der

sælges i tilstrækkelige mængder til, at det er muligt at fast-

lægge enhedsprisen, eller derimod til oplysninger om transak-

tioner, der ligger fjernere i tid, men som specifikt vedrører de

indførte varer? 4) Skal der ved fastsættelsen af de indførte va-

rers toldværdi i henhold til artikel 30, stk. 2, litra c), i Rådets

forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om ind-

førelse af en EF-toldkodeks, tages hensyn til indrømmede ra-

batter, der har været bestemmende for, hvilken pris varerne

faktisk er blevet solgt til?

C-43/18

CFE

Sagen vedrører: Udgør en bekendtgørelse, hvorved en insti-

tution i en medlemsstat udpeger et særligt bevaringsområde i

henhold til direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring

af naturtyper samt vilde dyr og planter, og som indeholder

bevaringsmålsætninger og generelle præventive foranstaltnin-

ger af forskriftsmæssig karakter, en plan eller et program som

omhandlet i direktiv 2001/42/EF om vurdering af bestemte

planers og programmers indvirkning på miljøet? Nærmere

bestemt ønskes det oplyst, om en sådan bekendtgørelse er

omfattet af artikel 3, stk. 4, idet der er tale om en plan eller et

program, som fastlægger rammerne for fremtidige anlægstilla-

delser til projekter, således at medlemsstaterne skal afgøre,

om den kan forventes at få væsentlig indvirkning på miljøet i

overensstemmelse med stk. 5? Skal artikel 3, stk. 2, litra b), i

direktiv 2001/42/EF om vurdering af [bestemte planers og

programmers] indvirkning på miljøet fortolkes således, at en

sådan bekendtgørelse om udpegning falder uden for anven-

delsesområdet for direktivets artikel 3, stk. 4?

Terre wallonne

Sagen vedrører: 1. Er en bekendtgørelse, hvorved en institu-

tion i en medlemsstat fastsætter bevaringsmålsætningerne for

Natura 2000-nettet i overensstemmelse med direktiv

92/43/EØF om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og

planter, en plan eller et program som omhandlet i direktiv

2001/42/EF om vurdering af bestemte planers og program-

mers indvirkning på miljøet, og nærmere bestemt som om-

handlet i nævnte direktivs artikel 3, stk. 2, litra a), eller i arti-

kel 3, stk. 4? 2. Skal en sådan bekendtgørelse i bekræftende

fald gøres til genstand for en miljøvurdering i overensstem-

melse med artikel 2001/42/EF, selv om en sådan vurdering

ikke kræves i henhold til direktiv 92/43/EØF, der har ligget

til grund for vedtagelsen af bekendtgørelsen?

Belgien mod Kommissionen (appel)

Påstande:

—

Dom afsagt af Retten (Anden Afdeling) den 20.

juli 2017 i sag T-287/16, Belgien mod Kommissionen

(EU:T:2017:531) ophæves.

—

Kommissionen gennemførel-

sesafgørelse (EU) 2016/417 af 17. marts 2016 (1) annulleres,

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Miljø-og Fødevaremi-

nisteriet

Miljøstyrelsen

Energistyrelsen

24.01.19

C-321/18

Miljø-og Fødevaremi-

nisteriet

Energistyrelsen

24.01.19

C-587/17

Miljø-og Fødevaremi-

nisteriet

Dom

30.01.19

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 295: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 11/1-19

for så vidt som den udelukker et beløb på 9 601 619,00 EUR

fra EU-finansiering (budgetpost 6701).

—

Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

C-628/17

Orange Polska

Sagen vedrører: Skal artikel 8, sammenholdt med artikel 9 og

artikel 2, litra j), i Europa- Parlamentets og Rådets direktiv

2005/29/EF af 11. maj 2005 om virksomheders urimelige

handelspraksis over for forbrugerne på det indre marked og

om ændring af Rådets direktiv 84/450/EØF og Europa-Par-

lamentets og Rådets direktiv 97/7/EF, 98/27/EF og

2002/65/EF og Europa-Parlamentets og Rådets forordning

(EF) nr. 2006/2004 (EUT 2005, L 149, s. 22) fortolkes såle-

des, at en erhvervsdrivendes anvendelse af en model til ind-

gåelse af fjernsalgsaftaler om levering af telekommunikations-

ydelser, hvor forbrugeren skal træffe den endelige transakti-

onsbeslutning under tilstedeværelse af den kurer, der udleve-

rer standardkontrakten (almindelige forretningsbetingelser),

skal anses for at være en aggressiv handelspraksis i form af

utilbørlig påvirkning: a) i alle tilfælde, når forbrugeren under

kurerens besøg ikke uhindret kan sætte sig ind i standardkon-

traktens indhold b) kun i tilfælde, hvor forbrugeren ikke

forud og individuelt (f.eks. til sin emailadresse, bopæls-

adresse) har modtaget samtlige standardkontrakter, selv om

han har haft mulighed for forud for kurerens besøg selv at

sætte sig ind i disses indhold på den erhvervsdrivendes web-

sted c) kun i tilfælde, hvor yderligere omstændigheder tyder

på, at den pågældende erhvervsdrivende eller andre på hans

vegne har foretaget urimelige handlinger med henblik på at

indskrænke forbrugerens valgfrihed med hensyn til den trans-

aktionsbeslutning, der skal træffes?

Islamic Republic of Iran Shipping Lines m.fl. mod Rå-

det for Den Europæiske Union (appel)

Påstande:

—

Rettens dom af 17. februar 2017 i forenede sa-

ger T-14/14 og T-87/14 ophæves.

—

Der træffes afgørelse i

sagen, herunder navnlig:

—

»Oktober 2013-foranstaltnin-

gerne« (Rådets afgørelse 2013/497 (1) om ændring af afgø-

relse 2010/413 (2) og Rådets forordning 971/2013 (3) om

ændring af forordning 267/2012 (4)) og »November 2013-

foranstaltningerne« (Rådets afgørelse 2013/685 (5) om æn-

dring af afgørelse 2010/413 og Rådets gennemførelsesfor-

ordning 1203/2013 (6) om gennemførelse af forordning

267/2012) annulleres, for så vidt som disse restriktive foran-

staltninger vedrører sagsøgerne.

—

Subsidiært erklæres Okto-

ber 2013-foranstaltningerne uanvendelige på grund af ulov-

lighed, i det omfang de finder anvendelse over for appellan-

ten.

—

Indstævnte tilpligtes at betale sagens omkostninger i

nærværende sag og omkostningerne afholdt i første instans.

Çoban

Skal artikel 6, stk. 1, i afgørelse nr. 3/80, sammenholdt med

tillægsprotokollens artikel 59, fortolkes således, at den er til

hinder for en lovbestemt ordning i en medlemsstat, såsom

TW’s artikel 4a, på grundlag af hvilken en tilkendt supple-

rende ydelse trækkes tilbage, når modtageren bosætter sig i

Tyrkiet, herunder når modtageren har forladt denne med-

lemsstats område af egen drift? Har det herved betydning, at

Forbrugerombuds-

manden

Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen

30.01.19

C-225/17

Søfartsstyrelsen

Dom

31.01.19

C-677/17

Udlændinge- og Inte-

grationsministeriet

31.01.19

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 295: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 11/1-19

den pågældende på flyttetidspunkt ikke længere har ret til op-

hold i henhold til associeringsordningen, men har en EU-op-

holdstilladelse for fastboende udlændinge? Har det herved

betydning, at den pågældende i henhold til den nationale lov-

givning har mulighed for at vende tilbage inden et år efter

flytningen og herved få tillægget tilbage, og at denne mulig-

hed består, så længe den pågældende har en EU-opholdstilla-

delse for fastboende udlændinge?

C-6/18 P

Den Hellenske Republik mod Europa-

Kommissionen (appel)

Påstande:

—

Appellen antages til realitetsbehandling, og den

appellerede dom afsagt af Retten den 25. oktober 2017 i sag

T-26/16 ophæves, for så vidt som Kommissionen blev fri-

fundet, Den Hellenske Republiks søgsmål af 22. januar 2016

tiltrædes, Europa-Kommissionens afgørelse 2015/2098 af 13.

november 2015 (1) annulleres, for så vidt som Den Hellenske

Republik efter kontrollerne IR/2009/004/GR og

IR/2009/0017/GR blev pålagt engangs- og faste finansielle

korrektioner

—

som følge af forsinkelse af tilbagesøgnings-

proceduren, idet Den Hellenske Republik ikke havde frem-

lagt oplysninger, og generelt som følge af mangler ved gælds-

forvaltningsprocedurerne

—

på i alt 11 534 827,97 EUR.

—

Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

CCOO

»1) Skal Kongeriget Spanien anses for med artikel 34 og 35 i

Estatuto de los Trabajadores, som de fortolkes i retspraksis,

at have truffet de nødvendige foranstaltninger med henblik

på at sikre effektiviteten af de begrænsninger af arbejdsda-

gens varighed og den ugentlige og daglige hviletid, der er fast-

sat i artikel 3, 5 og 6 i Europa-Parlamentets og Rådets direk-

tiv 2003/88/EF af 4. november 2003, for fuldtidsansatte ar-

bejdstagere, som ikke udtrykkeligt, individuelt eller kollektivt

har forpligtet sig til overarbejde, og som ikke opfylder betin-

gelsen for at være mobile arbejdstagere, arbejdstagere i

handelsflåden eller ved jernbanerne?

2) Skal artikel 31, stk. 2, i Den Europæiske Unions charter

om grundlæggende rettigheder og artikel 3, 5, 6, 16 og 22 i

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/88/EF af 4.

november 2003, sammenholdt med artikel 4, stk. 1, artikel

11, stk. 3, og artikel 16, stk. 3, i Rådets direktiv 89/391/EØF

af 12. juni 1989, fortolkes således, at de er til hinder for en

national lovgivning som artikel 34 og 35 i Estatuto de los

Trabajadores, hvoraf det, som det fremgår af fast national

retspraksis, ikke kan udledes, at virksomhederne er forplig-

tede til at oprette et system til registrering af den effektive ar-

bejdsdag for fuldtidsansatte arbejdstagere, som ikke udtryk-

keligt, individuelt eller kollektivt har forpligtet sig til overar-

bejde, eller som ikke opfylder betingelserne for at være mo-

bile arbejdstagere, arbejdstagere i handelsflåden eller ved jern-

banerne?

3) Må det endegyldige pålæg, der er rettet til medlemssta-

terne, og som er fastsat i artikel 31, stk. 2, i Den Europæiske

Unions charter om grundlæggende rettigheder og artikel 3, 5,

6, 16 og 22 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2003/88/EF af 4. november 2003, sammenholdt med artikel

Miljø-og Fødevaremi-

nisteriet

Dom

31.01.19

C-55/18

Beskæftigelsesmini-

steriet

31.01.19

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 295: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 11/1-19

4, stk. 1, artikel 11, stk. 3, og artikel 16, stk. 3, i Rådets direk-

tiv 89/391/EØF af 12. juni 1989, om generelt at begrænse

alle arbejdstageres arbejdsdage anses for at være opfyldt for

almindelige arbejdstagere med den nationale lovgivning, der

er indeholdt i artikel 34 og 35 i Estatuto de los Trabajadores,

hvoraf det, som det fremgår af fast national retspraksis, ikke

kan udledes, at virksomhederne er forpligtede til at oprette et

system til registrering af den effektive arbejdsdag for fuldtids-

ansatte arbejdstagere, som ikke udtrykkeligt, individuelt eller

kollektivt har forpligtet sig tiloverarbejde, eller som ikke op-

fylder betingelserne for at være mobile

arbejdstagere, arbejdstagere i handelsflåden eller ved jernba-

nerne?