Europaudvalget 2018-19 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 278
Offentligt
1997449_0001.png
Europaudvalget 2017-18
EUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 78
Offentligt
Ministeren
Europaudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Europaudvalget har den 21. februar 2018 stillet følgende spørgsmål nr. 78 (alm.
del) efter ønske fra Kenneth Kristensen Berth (DF) til udlændinge- og integrati-
onsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 78:
Ministeren bedes redegøre for forskellene mellem EU-borgeres rettigheder, der
støtter ret på Lissabontraktaten, og tyrkiske statsborgeres rettigheder ifølge Anka-
raaftalen. Ministeren bedes bekræfte, at der udtrækkes unionsborgere i et EU-
medlemsland flere rettigheder mht. sociale ydelser og familiesammenføring end
tyrkiske statsborgere med permanent opholdstilladelse, eftersom Tyrkiet ikke er
et EU-medlemsland.
Svar:
1.
Retten til indrejse og ophold på medlemsstaternes område for unionsborgere
og deres familiemedlemmer er reguleret i EU-opholdsdirektivet (2004/38/EF),
mens økonomisk aktive tyrkiske statsborgere har visse rettigheder efter Associe-
ringsaftalen mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Tyrkiet.
2.
Unionsborgere har efter EU-opholdsdirektivets artikel 6 ret til frit at opholde sig
i et andet EU-land i indtil 3 måneder uden andre betingelser eller formaliteter end
kravet om at være i besiddelse af et gyldigt identitetskort eller pas.
Endvidere har unionsborgere, der indrejser i et andet EU-land for at søge beskæf-
tigelse, ret til ophold som arbejdssøgende i indtil 6 måneder og herefter så længe,
det kan dokumenteres, at den pågældende søger arbejde og har reelle mulighe-
der for ansættelse.
Unionsborgere, der er arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende, tjeneste-
ydere, studerende m.fl., har under visse betingelser ret til at opholde sig i et andet
EU-land i mere end 3 måneder, jf. EU-opholdsdirektivets artikel 7.
Endvidere har familiemedlemmer til unionsborgere efter omstændigheder ret til
afledt ophold i det andet EU-land sammen med unionsborgeren, jf. EU-
opholdsdirektivets artikel 6 og 7.
21. marts 2018
Familiesammenføring
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2018 - 3459
378564
Side
1/3
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 278: Kopi af UUI alm. del - svar på spm. 122 om ministeren vil redegøre for den sag mod Danmark anlagt ved EU-domstolen om familiesammenføring fra Tyrkiet som er omtalt i artiklen »EU-dom kan ryste udlændingepolitikken«, Kristeligt Dagblad den 12. november 2018, fra udlændinge- og integrationsministeren
3.
Den 12. september 1963 undertegnede Det Europæiske Økonomiske Fælles-
skab og Tyrkiet en associeringsaftale. Associeringsaftalen er senere blevet supple-
ret med en tillægsprotokol af 23. november 1970 og af Associeringsrådets afgø-
relse nr. 1/80 af 19. september 1980.
Tillægsprotokollen til Associeringsaftalen og Associeringsrådets afgørelse nr. 1/80
indeholder såkaldt stand still-klausuler, som medfører, at Tyrkiet og medlemssta-
terne ikke efter tillægsprotokollens ikrafttræden må indføre nye restriktioner, der
hindrer etableringsfriheden og den frie udveksling af tjenesteydelser, og at Tyrkiet
og medlemsstaterne ikke efter ikrafttrædelsen af Associeringsrådets afgørelse
1980 må indføre nye begrænsninger for så vidt angår vilkårene for adgang til be-
skæftigelse for arbejdstagere og deres familiemedlemmer, som har opnået op-
holds- og arbejdstilladelse efter de nationale regler herom.
Endvidere giver Associeringsaftalen mv. økonomisk aktive tyrkiske statsborgere og
deres familiemedlemmer særlige rettigheder til at
fortsætte
et lovligt ophold i EU,
f.eks. Danmark. Tyrkiske arbejdstagere, som mister deres opholds- og arbejdstil-
ladelse meddelt efter udlændingelovens regler, kan således i visse tilfælde med-
deles en ny opholdsret i medfør af Associeringsrådets afgørelse nr. 1/80, jf. artikel
6, og dermed fortsætte deres lovlige ophold i Danmark.
Der henvises i øvrigt til besvarelsen af 19. marts 2018 af udvalgets spørgsmål nr.
75 (EUU alm. del).
4.
Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har Udlændinge- og Integrationsmini-
steriet endvidere indhentet en udtalelse fra Beskæftigelsesministeriet, der har
oplyst følgende:
”Som
det fremgår af nedenstående, kan jeg bekræfte, at tyrkiske
statsborgere med permanent opholdstilladelse ikke har flere ret-
tigheder med hensyn til sociale sikringsydelser end borgere i et EU-
medlemsland.
EU-borgere har ret til sociale sikringsydelser efter forordning 883 om
koordinering af sociale sikringsordninger. Forordningen finder an-
vendelse på personer, der er statsborgere i en medlemsstat, samt på
statsløse og flygtninge bosat i en medlemsstat, som er eller har været
omfattet af lovgivningen i en eller flere medlemsstater. Den finder
også anvendelse på de nævnte personers familiemedlemmer og ef-
terladte.
Det fremgår af forordningens artikel 3, hvilke sociale sikringsydelser
der koordineres. Forordningen, der er umiddelbart gældende og ikke
skal implementeres, hviler bl.a. på principperne om eksport af kon-
tante ydelser og sammenlægning af bopæls- og beskæftigelsesperio-
der til opfyldelse af eventuelle karensperioder for ret til ydelser.
Side
2/3
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 278: Kopi af UUI alm. del - svar på spm. 122 om ministeren vil redegøre for den sag mod Danmark anlagt ved EU-domstolen om familiesammenføring fra Tyrkiet som er omtalt i artiklen »EU-dom kan ryste udlændingepolitikken«, Kristeligt Dagblad den 12. november 2018, fra udlændinge- og integrationsministeren
Ankaraaftalen fra 1964 omhandler bl.a. sociale sikringsydelser, der
grundlæggende svarer til de ydelser, der er omfattet af forordning
883. Der er i aftalen lagt op til eksport af kontante ydelser som følge
af gensidighedsprincippet.
Disse bestemmelser finder anvendelse på arbejdstagere, der lovligt
er beskæftiget på en medlemsstats område, samt på deres familie-
medlemmer, der lovligt er bosat i en medlemsstat.
Ankaraaftalens bestemmelser om eksport af kontante sociale sik-
ringsydelser og sammenlægning af perioder finder imidlertid ikke an-
vendelse, eftersom Rådet ikke har vedtaget en afgørelse om imple-
mentering af afgørelse nr. 3/80 til aftalen. Det indebærer fx, at dansk
social pension efter Ankaraaftalen alene kan udbetales under bopæl i
Danmark.
Danmark har imidlertid en bilateral socialsikringsaftale med Tyrkiet
fra 1976. Eftersom denne aftale bl.a. omhandler eksport af social
pension har tyrkiske statsborgere ret til at eksportere social pension
ed afsæt i de e aftale.”
Inger Støjberg
/
Merete Milo
Side
3/3