Europaudvalget 2018-19 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 247
Offentligt
1992199_0001.png
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
17. december 2018
EU-retskontoret
Fie Westergren Hendel
2018-614-0669
950304
Notat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Retsudvalg om af-
givelse af indlæg i EU-Domstolens præjudicielle sag C-581/18, TÜV
Rheinland LGA Products GmbH
1. Indledning
Oberlandesgericht Frankfurt am Main i Tyskland har i en verserende sag om
godtgørelse for svie og smerte forelagt fire præjudicielle spørgsmål for EU-
Domstolen.
Af disse spørgsmål er det første spørgsmål af dansk interesse, idet det angår
den direkte virkning af forbuddet mod forskelsbehandling i EUF-Traktatens
(herefter TEUF) artikel 18, stk. 1, i forholdet mellem private parter.
2. Sagens faktiske omstændigheder
Sagsøgeren i den nationale sag fik i 2006 indopereret nye brystimplantater
fra den franske fabrikant Poly Implant Prothese S.A. (herefter PIP) i Tysk-
land.
I 2010 konstaterede den franske tilsynsmyndighed, at PIP anvendte ikke-
tilladt industrisilikone i deres implantater og anbefalede på den baggrund, at
berørte patienter fik deres implantater fjernet.
Den franske fabrikant PIP var i medfør af fransk lovgivning forpligtet til at
have en ansvarsforsikring, og de franske myndigheder pålagde forsikrings-
selskabet Allianz at indgå en forsikringsaftale med PIP. Forsikringsaftalen
indeholder bl.a. et vilkår om, at forsikringen alene dækker skader opstået på
fransk territorium.
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 247: Notat om afgivelse af indlæg i EU-Domstolens præjudicielle sag C-581/18, TÜV Rheinland LGA Products GmbH
I henhold til fransk ret har skadelidte et direkte krav over for forsikringssel-
skaber. Sagsøgeren i den nationale sag har derfor rejst krav om bl.a. godt-
gørelse for svie og smerte over for Allianz som følge af generne forbundet
med de ulovlige implantater.
Allianz henholder sig i den forbindelse til, at forsikringen alene dækker ska-
der, der er opstået på fransk territorium, og at selskabet som følge heraf ikke
er forpligtet til at betale godtgørelse til sagsøgeren, der fik implantaterne
indopereret i Tyskland.
Sagsøgeren har heroverfor gjort gældende, at en begrænsning af forpligtel-
sen til at dække skader opstået på fransk territorium er i strid med EU-retten,
da der er tale om ulovlig indirekte forskelsbehandling.
3. Den danske interesse i sagen
Regeringen afgiver indlæg i sagen, da EU-Domstolens besvarelse af det før-
ste forelagte spørgsmål vil kunne få betydning for, om TEUF artikel 18, stk.
1, kan tillægges direkte virkning i forhold mellem private parter, dvs. om en
privat part i en tvist mod en anden privat part kan støtte direkte ret på trak-
tatens forbud mod forskelsbehandling.
Hvis traktatens forbud mod forskelsbehandling tillægges en sådan direkte
virkning i forholdet mellem private, vil virksomheder og borgere, der indgår
i et aftaleforhold, kunne komme i den situation, at den indgåede aftale kan
tilsidesættes helt eller delvist og dermed forrykke den aftalte balance mel-
lem parterne, selvom aftalen er i overensstemmelse med dansk ret.
I den forbindelse bemærkes, at EU-Domstolen hidtil alene har ladet kollek-
tive organer, som f.eks. fællesskaber af lægepraksisser og sportsforbund
være direkte forpligtet efter TEUF artikel 18. EU-Domstolen har således
ikke hidtil fastslået, at TEUF artikel 18 også gælder for en privat virksom-
hed. Derimod har EU-Domstolen ved dom af 17. april 2018 i sag C-414/16,
Egenberger,
fastslået, at Charterets artikel 21 om ikke-forskelsbehandling
finder anvendelse for private. Dette fastslog Domstolen imidlertid i en sag i
forhold til sammenslutningen af tyske evangeliske kirker.
Regeringens synspunkter i sagen
Regeringen vil ud fra en retssikkerhedsmæssig betragtning overordnet gøre
gældende, at TEUF artikel 18, stk. 1, ikke skal tillægges direkte virkning i
forholdet mellem private parter.
2
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 247: Notat om afgivelse af indlæg i EU-Domstolens præjudicielle sag C-581/18, TÜV Rheinland LGA Products GmbH
Der vil i den forbindelse navnlig blive lagt vægt på, at regulering, som griber
ind i aftalefriheden og private parters autonomi, og som kan have bebyr-
dende virkning for borgere og virksomheder, skal være forudsigelig for par-
terne. Hvis bestemmelsen tillægges direkte virkning i forholdet mellem pri-
vate parter, vil det efter Justitsministeriets opfattelse medføre en væsentlig
uforudsigelighed, idet parterne ikke kan indrette sig i tiltro til, at en aftale,
der er i overensstemmelse med national ret, kan få virkning efter sit indhold.
Hertil kommer, at hensynet til den part, der måtte være blevet forskelsbe-
handlet i strid med EU-rettens diskriminationsforbud, varetages af reglerne
om statens ansvar for manglende eller fejlagtig implementering af EU-ret-
ten. En part, vil således kunne rette sit krav for eventuelle tab som følge af,
at en aftale, der efter national ret er gyldig, er uforenelig med EU-retten,
mod staten, som er ansvarlig for, at national ret er i overensstemmelse med
EU-retten.
3