EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 247: Notat om afgivelse af indlæg i EU-Domstolens præjudicielle sag C-581/18, TÜV Rheinland LGA Products GmbH

Europaudvalget 2018-19 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 247
Offentligt

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

17. december 2018

EU-retskontoret

Fie Westergren Hendel

2018-614-0669

950304

Notat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Retsudvalg om af-

givelse af indlæg i EU-Domstolens præjudicielle sag C-581/18, TÜV

Rheinland LGA Products GmbH

1. Indledning

Oberlandesgericht Frankfurt am Main i Tyskland har i en verserende sag om

godtgørelse for svie og smerte forelagt fire præjudicielle spørgsmål for EU-

Domstolen.

Af disse spørgsmål er det første spørgsmål af dansk interesse, idet det angår

den direkte virkning af forbuddet mod forskelsbehandling i EUF-Traktatens

(herefter TEUF) artikel 18, stk. 1, i forholdet mellem private parter.

2. Sagens faktiske omstændigheder

Sagsøgeren i den nationale sag fik i 2006 indopereret nye brystimplantater

fra den franske fabrikant Poly Implant Prothese S.A. (herefter PIP) i Tysk-

land.

I 2010 konstaterede den franske tilsynsmyndighed, at PIP anvendte ikke-

tilladt industrisilikone i deres implantater og anbefalede på den baggrund, at

berørte patienter fik deres implantater fjernet.

Den franske fabrikant PIP var i medfør af fransk lovgivning forpligtet til at

have en ansvarsforsikring, og de franske myndigheder pålagde forsikrings-

selskabet Allianz at indgå en forsikringsaftale med PIP. Forsikringsaftalen

indeholder bl.a. et vilkår om, at forsikringen alene dækker skader opstået på

fransk territorium.

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 247: Notat om afgivelse af indlæg i EU-Domstolens præjudicielle sag C-581/18, TÜV Rheinland LGA Products GmbH

I henhold til fransk ret har skadelidte et direkte krav over for forsikringssel-

skaber. Sagsøgeren i den nationale sag har derfor rejst krav om bl.a. godt-

gørelse for svie og smerte over for Allianz som følge af generne forbundet

med de ulovlige implantater.

Allianz henholder sig i den forbindelse til, at forsikringen alene dækker ska-

der, der er opstået på fransk territorium, og at selskabet som følge heraf ikke

er forpligtet til at betale godtgørelse til sagsøgeren, der fik implantaterne

indopereret i Tyskland.

Sagsøgeren har heroverfor gjort gældende, at en begrænsning af forpligtel-

sen til at dække skader opstået på fransk territorium er i strid med EU-retten,

da der er tale om ulovlig indirekte forskelsbehandling.

3. Den danske interesse i sagen

Regeringen afgiver indlæg i sagen, da EU-Domstolens besvarelse af det før-

ste forelagte spørgsmål vil kunne få betydning for, om TEUF artikel 18, stk.

1, kan tillægges direkte virkning i forhold mellem private parter, dvs. om en

privat part i en tvist mod en anden privat part kan støtte direkte ret på trak-

tatens forbud mod forskelsbehandling.

Hvis traktatens forbud mod forskelsbehandling tillægges en sådan direkte

virkning i forholdet mellem private, vil virksomheder og borgere, der indgår

i et aftaleforhold, kunne komme i den situation, at den indgåede aftale kan

tilsidesættes helt eller delvist og dermed forrykke den aftalte balance mel-

lem parterne, selvom aftalen er i overensstemmelse med dansk ret.

I den forbindelse bemærkes, at EU-Domstolen hidtil alene har ladet kollek-

tive organer, som f.eks. fællesskaber af lægepraksisser og sportsforbund

være direkte forpligtet efter TEUF artikel 18. EU-Domstolen har således

ikke hidtil fastslået, at TEUF artikel 18 også gælder for en privat virksom-

hed. Derimod har EU-Domstolen ved dom af 17. april 2018 i sag C-414/16,

Egenberger,

fastslået, at Charterets artikel 21 om ikke-forskelsbehandling

finder anvendelse for private. Dette fastslog Domstolen imidlertid i en sag i

forhold til sammenslutningen af tyske evangeliske kirker.

Regeringens synspunkter i sagen

Regeringen vil ud fra en retssikkerhedsmæssig betragtning overordnet gøre

gældende, at TEUF artikel 18, stk. 1, ikke skal tillægges direkte virkning i

forholdet mellem private parter.

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 247: Notat om afgivelse af indlæg i EU-Domstolens præjudicielle sag C-581/18, TÜV Rheinland LGA Products GmbH

Der vil i den forbindelse navnlig blive lagt vægt på, at regulering, som griber

ind i aftalefriheden og private parters autonomi, og som kan have bebyr-

dende virkning for borgere og virksomheder, skal være forudsigelig for par-

terne. Hvis bestemmelsen tillægges direkte virkning i forholdet mellem pri-

vate parter, vil det efter Justitsministeriets opfattelse medføre en væsentlig

uforudsigelighed, idet parterne ikke kan indrette sig i tiltro til, at en aftale,

der er i overensstemmelse med national ret, kan få virkning efter sit indhold.

Hertil kommer, at hensynet til den part, der måtte være blevet forskelsbe-

handlet i strid med EU-rettens diskriminationsforbud, varetages af reglerne

om statens ansvar for manglende eller fejlagtig implementering af EU-ret-

ten. En part, vil således kunne rette sit krav for eventuelle tab som følge af,

at en aftale, der efter national ret er gyldig, er uforenelig med EU-retten,

mod staten, som er ansvarlig for, at national ret er i overensstemmelse med

EU-retten.