Europaudvalget 2018-19 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 244
Offentligt
1991801_0001.png
Den 17. december 2018
MFVM 736
GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
om Kommissionens forslag til gennemførelsesretsakt om godkendelse af an-
vendelsen af kalium- og natriumchromat til produktionen af fotokatoder i hen-
hold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006
(REACH) (komitesag)
KOM-dokument foreligger ikke
Resumé
Kommissionen har fremsat forslag til gennemførelsesretsakt om godkendelse af anvendelsen af stof-
ferne kalium- og natriumchromat til produktionen af fotokatoder i henhold til Europa-Parlamentets
og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 (REACH) (komitésag). Forslaget giver den italienske virk-
somhed Saes Getters SpA tilladelse til efter optag på godkendelseslisten, bilag XIV i REACH, fortsat
at anvende stoffet i en periode på 7 år. Forslaget er fremsendt til skriftlig afstemning med frist den 7.
januar 2019. Forslaget vurderes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser. Sagen forventes
ikke at have økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet - ej heller statsfinansiel-
le konsekvenser. Forslaget forventes ikke at påvirke beskyttelsesniveauet i Danmark. Regeringen
ønsker generelt at begrænse anvendelse af særligt problematiske stoffer i de tilfælde, hvor der ikke
kan demonstreres sikker brug, eller hvor der findes egnede alternativer. I den konkrete sag har an-
søgeren demonstreret, at de foreslåede risikohåndteringsforanstaltninger er tilstrækkelige til at sik-
re den generelle befolkning via miljøet. Imidlertid er risikoen for arbejdstagerne stadig relativt høj.
Regeringen agter på den baggrund at støtte forslaget, idet man dog lægger afgørende vægt på, at
reviewperioden ikke bliver længere end de foreslåede 7 år, således at egnede alternativer hurtigt kan
tages i brug, såfremt de bliver tilgængelige, og at risikoen for arbejdstagere reduceres væsentligt.
Det skal ses i lyset af, at man er ved at undersøge risikoen for kræft ved udsættelse for chrom (VI) i
Danmark, den relativt høje risiko ved anvendelsen, anvendelsens karakter, og selvom egnede alter-
nativer ikke er umiddelbart tilgængelige for ansøgeren på nuværende tidspunkt. Regeringen kan på
den baggrund ikke støtte forslaget i sin nuværende form.
Baggrund
Kommissionen har fremlagt forslag til gennemførelsesretsakt om godkendelse af anvendelsen af kali-
um- og natriumchromat til produktionen af fotokatoder i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EF) nr. 1907/2006 (REACH).
Forslaget har hjemmel i REACH-forordningens artikel 64, stk. 8. Afstemning skal herefter ske i hen-
hold til artikel 133, stk. 3, i REACH-forordningen, som henviser til forskriftproceduren i artikel 5 i
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 244: Notat om komitésag om anvendelsen af kalium- og natriumchromat til produktionen af fotokatoder
1991801_0002.png
Rådets afgørelse 1999/468/EF. Forskriftproceduren er nu erstattet af undersøgelsesproceduren i hen-
hold til artikel 5 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning 182/11, jf. dennes artikel 13, stk. 1, litra
c).
Ved kvalificeret flertal i komitéen vedtager Kommissionen forslaget. Hvor der hverken er kvalificeret
flertal for eller imod i komitéen, kan Kommissionen ikke vedtage forslaget, idet basisretsakten anses
for at bestemme, at forslaget ikke kan vedtages, når der hverken er kvalificeret flertal for eller imod.
Kommissionen kan dog vælge enten at forelægge forslaget for en appelkomité inden for 1 måned eller
at forelægge et revideret forslag for komitéen inden for 2 måneder. Det samme gælder, hvor der er
kvalificeret flertal imod i komitéen, og hvor Kommissionen vurderer, at foranstaltningerne er nødven-
dige. I appelkomitéen kan Kommissionen vedtage forslaget i tilfælde af kvalificeret flertal for, samt
hvor der hverken er kvalificeret flertal for eller imod forslaget.
Forslaget er fremsendt til skriftlig afstemning med frist den 7. januar 2019.
Formål og indhold
REACH-forordningens afsnit VII indeholder en godkendelsesordning for særligt problematiske stoffer.
Godkendelsesordningens formål er at sikre, at det indre marked fungerer efter hensigten, samtidig
med at det sikres, at risici i forbindelse med særligt problematiske stoffer er tilstrækkeligt kontrolleret,
og at disse stoffer efterhånden erstattes af egnede alternative stoffer eller teknologier, hvis disse er
økonomisk og teknisk levedygtige, jf. REACH artikel 55.
Processen med udfasning af særligt problematiske stoffer starter allerede ved optagelsen af stoffet på
kandidatlisten. Her starter en del virksomheder arbejdet med at skifte til bedre alternativer. Udfas-
ningsprocessen fortsættes ved optagelse på REACH-forordningens bilag XIV (fortegnelse over stoffer,
der kræver godkendelse), hvorefter flere virksomheder forventes at udfase stofferne. I sidste ende skal
de virksomheder, der stadig har et behov for markedsføring eller anvendelse af stofferne, ansøge om
og få godkendelse hertil, idet de skal dokumentere tilstrækkelig kontrol af risici, eller at de socioøko-
nomiske fordele opvejer risici.
Forordningens bilag XIV opregner de stoffer, for hvilke der kræves en godkendelse, før de kan mar-
kedsføres eller anvendes efter den såkaldte ”solnedgangsdato” (dvs. den dato, hvor anvendelse skal
ophøre, med mindre der er indsendt en ansøgning om godkendelse). I ansøgningen om godkendelse af
fortsat markedsføring eller anvendelse skal virksomheden godtgøre, at stoffet kan anvendes sikkert, og
komme med en vurdering af, om der findes egnede alternativer (substitutionsmuligheder).
Forslaget til gennemførelsesretsakten vedrører en forvaltningsafgørelse, hvorefter Kommissionen
træffer afgørelse vedrørende ansøgning fra virksomheden Saes Getters SpA fra Italien om fortsat an-
vendelse af op til 40 kg om året af kalium- og natriumchromat:
1.
Til anvendelse til produktion af alkali metal dispensers. En alkali metal dispenser er et rør, der
indeholder et pulver bestående af kalium- og natriumchromat og et reducerende stof. Ved
opvarmning frigives kalium og natrium på gasform, som sætter sig på rørets overflade.
Alkalibelægningen muliggør konvertering af lys til elektroner.
2.
Til anvendelse (ved brug af alkali metal dispensers) til produktion af fotokatoder til
billedforstærkere og fotomultiplikatorrør. Fotokatoder anvendes til medicinsk udstyr, forskning,
militært udstyr, IT og forbrugerelektronik, som f.eks. røntgen apparater.
Saes Getters SpA fremsendte den 13. april 2017 ansøgning om godkendelse af kalium- og natrium-
chromat til ovennævnte anvendelser. Ansøgningen har i henhold til procedurerne i REACH-
forordningen været behandlet af det Europæiske Kemikalieagentur, ECHA, i udvalgene for risikovur-
2
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 244: Notat om komitésag om anvendelsen af kalium- og natriumchromat til produktionen af fotokatoder
1991801_0003.png
dering, RAC, og socioøkonomisk vurdering, SEAC, som den 17. januar 2018 har afgivet følgende udta-
lelser:
o
RAC
konkluderede, at der ikke kan fastsættes en nedre grænse, for hvornår stoffet er
kræftfremkaldende. Udvalget konkluderede endvidere, at de risikohåndteringsforanstaltninger og
anvendelsesforhold, som er beskrevet i ansøgningen, er passende og effektive i forhold til at
begrænse risikoen for arbejdstagere og den generelle befolkning via miljøet. Nogle af
arbejdsgangene kunne dog potentielt medføre eksponering til kalium- og natriumchromat på
pulverform, hvorfor RAC har foreslået yderligere krav til godkendelsen.
o
SEAC
konkluderede, at der ikke på nuværende tidspunkt findes alternative stoffer eller
teknologier, som er teknisk og økonomisk gennemførlige for ansøgeren inden solnedgangsdatoen.
SEAC har desuden konkluderet, at ansøgeren har påvist, at de socioøkonomiske fordele opvejer de
risici for menneskers sundhed eller miljøet, der følger af anvendelsen af stoffet. SEAC har på
baggrund af ansøgerens oplysninger om analyser og forskning vedrørende alternativer foreslået, at
godkendelsen gives for en periode på 7 år.
På grundlag af analysen af alternativer mv., som ansøgeren har udarbejdet og SEACs udtalelse, anbefa-
ler Kommissionen, at der gives en godkendelse med en frist for fornyet vurdering på 7 år for de be-
skrevne anvendelser under forudsætning af anvendelse af de risikohåndteringsforanstaltninger og
anvendelsesforhold, som ansøgeren har beskrevet. Derudover er det en forudsætning for godkendel-
sen, at ansøgeren fortsat gennemfører overvågning af arbejdstagernes udsættelse for stoffet gennem
biomonitering af arbejdernes urin, og at ansøgeren uden unødig forsinkelse gennemgår risikohåndte-
ringsforanstaltningerne i relation til specificerede dele af produktionsanlægget, samt ved rengøring og
vedligehold med henblik på at sikre, at arbejdstagernes udsættelse for stoffet minimeres.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om forslaget til gennemførelsesretsakt.
Nærhedsprincippet
Der er tale om gennemførelsesforanstaltninger til en allerede vedtaget retsakt. Det er derfor regerin-
gens vurdering, at det følger heraf, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
Gældende dansk ret
Kommissionens forslag til godkendelsen er ikke relevant i forhold til dansk lovgivning, da den kun
vedrører anvendelse uden for Danmark.
Konsekvenser
En vedtagelse af forslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser. Forslaget har ingen væsentlige
statsfinansielle eller administrative konsekvenser for det offentlige eller konsekvenser for EU’s budget.
Forslaget skønnes ikke at medføre væsentlige samfundsøkonomiske konsekvenser. Forslaget vurderes
ikke at medføre nævneværdige erhvervsøkonomiske konsekvenser. En vedtagelse af forslaget skønnes
ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark og EU.
Høring
Forslaget har været i skriftlig høring i EU-Miljøspecialudvalget.
Forbrugerrådet Tænk bemærker, at da der ikke er nogen nedre grænse for stoffernes kræftfremkal-
dende effekt, bør der ikke gives en godkendelse, heller ikke selv om den Socioøkonomiske Komité vur-
derer, at de samfundsmæssige fordele opvejer de sundhedsmæssige ulemper. Hvis godkendelse ikke
kan afvises, bør Danmark arbejde for en frist for fornyet vurdering på 2 eller 3 år.
3
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 244: Notat om komitésag om anvendelsen af kalium- og natriumchromat til produktionen af fotokatoder
1991801_0004.png
DI bemærker, at en godkendelse kun bør gives i sager, hvor det kan dokumenteres, at sundhedsrisiko-
en er kontrolleret, og hvor der ikke er identificeret egnede alternativer. I den foreliggende sag anfører
DI, at alle forudsætninger for en godkendelse er opfyldt og anbefaler derfor, at Danmark stemmer for
godkendelse til den specifikke anvendelse. DI bemærker endvidere, at godkendelsesordningen skal
bygge på gennemskuelighed og forudsigelighed for ansøgerne, og at det vil være et alvorligt brud på de
grundlæggende principper ikke at godkende den foreliggende ansøgning, hvilket vil kunne få alvorlige
konsekvenser for fremtidige ansøgninger. Desuden står flere danske virksomheder over for at skulle
have godkendelser eller er afhængige af godkendelser til deres leverandører i den nærmeste fremtid,
og usikkerhed over at kunne få godkendelse vil betyde uoverstigelig økonomisk usikkerhed for virk-
somhederne.
Det Økologisk Råd kan ikke støtte forslaget i sin nuværende form.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Det forventes, at der vil være et kvalificeret flertal af medlemsstater, som vil støtte forslaget.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Det er regeringens generelle holdning, at de særligt problematiske stoffer, som er prioriteret og optaget
på REACH, Bilag XIV, som udgangspunkt skal erstattes af egnede alternative stoffer eller teknologier,
hvis disse er økonomisk og teknisk levedygtige. Indtil dette kan opnås, skal risici ved fortsat anvendel-
se være tilstrækkeligt kontrolleret, eller de socioøkonomiske fordele ved fortsat brug skal opveje even-
tuelle risici for mennesker og miljø.
Forslaget til gennemførelsesretsakt tager udgangspunkt i, at ansøgeren skal overholde de generelle
krav i REACH om kontrol af risici for mennesker og miljø samt gældende arbejdsmiljø- og miljøkrav.
Regeringen forventer, at pålagte krav om fortsat biomonitering, samt gennemgang af specificerede
risikohåndteringsforanstaltninger i produktionen og i forbindelse med rengøring og vedligehold uden
unødig forsinkelse med henblik på at minimere arbejdstageres udsættelse for stofferne, vil føre til en
reduktion af arbejdstagernes risiko. Imidlertid er risikoen for arbejdstagerne stadig relativt høj. God-
kendelsens længde er fastsat efter, hvor lang tid SEAC vurderer, vil være tilstrækkelig til at implemen-
tere alternativer, herunder kvalificering af aftagere af ansøgerens produkter. Regeringen agter på den
baggrund at støtte forslaget, idet man dog lægger afgørende vægt på, at reviewperioden ikke bliver
længere end de foreslåede 7 år, således at egnede alternativer hurtigt kan tages i brug, såfremt de bli-
ver tilgængelige, og at risikoen for arbejdstagere reduceres væsentligt. Det skal ses i lyset af, at man er
ved at undersøge risikoen for kræft ved udsættelse for chrom (VI) i Danmark, den relativt høje risiko
ved anvendelsen, anvendelsens karakter, og selvom egnede alternativer ikke er umiddelbart tilgænge-
lige for ansøgeren på nuværende tidspunkt. Regeringen kan på den baggrund ikke støtte forslaget i sin
nuværende form.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.
4