EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 239: Notat om afgivelse af indlæg i EU-Domstolens præjudicielle sag C-562/18, X

Europaudvalget 2018-19 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 239
Offentligt

14. december 2018

Stats- og Menneskerets-

kontoret

Sagsbeh: Anna-Sophie Saugmann-

Jensen

Sagsnr.: 2018-0039-0115

Dok.:

935313

Dato:

Kontor:

Notat til Folketingets Europaudvalg, Folketingets Retsudvalg og Folke-

tingets Social-, Indenrigs

–

og Børneudvalg om afgivelse af indlæg i EU-

Domstolens præjudicielle sag C-562/18, X

1. Indledning

En ret i Frankrig, Tribunal d’instance de Sens, har i en sag om fratagelse

stemmeret som følge af iværksættelse af værgemål forelagt EU-Domstolen

to spørgsmål vedrørende fortolkningen af to bestemmelser i EU’s Charter

om Grundlæggende Rettigheder (herefter ”EU-Charteret”).

Den forelæggende ret ønsker

for det første

svar på, om artikel 21, stk. 1,

(forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap) og artikel 39, stk. 2

(om valgret til Europa-Parlamentet), i EU-Charteret giver mulighed for at

fratage en person stemmeretten ved valg til Europa-Parlamentet som følge

af iværksættelse af værgemål på grund af personens mentale handicap. Den

forelæggende ret ønsker

for det andet

svar på, om EU-retten i bekræftende

fald opstiller betingelser herfor.

2. Sagens faktiske omstændigheder

En person (X) indgav den 28. maj 2018 en anmodning om en beskyttelses-

foranstaltning vedrørende hende selv til den forelæggende ret. Det fremgik

af den lægeerklæring, der var vedlagt anmodningen, at X havde et mentalt

handicap med en tilknyttet adfærdsforstyrrelse. Den forelæggende ret

iværksatte herefter et værgemål i en periode på fem år.

Efter den franske valglovs artikel L5 skal en fransk ret, når den iværksætter

et værgemål, træffe bestemmelse om, hvorvidt den pågældende bevarer sin

stemmeret. Det fremgår ikke af loven, hvilke kriterier den franske ret skal

lægge til grund for beslutningen.

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 239: Notat om afgivelse af indlæg i EU-Domstolens præjudicielle sag C-562/18, X

Den forelæggende ret fandt på den baggrund, at artikel L5 i den franske

valglov såede tvivl om X’s grundlæggende rettigheder, og har i forbindelse

hermed forelagt ovennævnte præjudicielle spørgsmål for EU-Domstolen, jf.

pkt. 1.

3. Den danske interesse i sagen

Personer under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne har i

Danmark ret til at stemme ved

valg til Europa-Parlamentet,

jf. § 3 i lovbe-

kendtgørelse nr. 226 af 21. marts 2018 om valg af danske medlemmer til

Europa-Parlamentet. EU-Domstolens dom i den forelagte sag forventes der-

for ikke at få betydning for de nuværende danske regler om stemmeret til

Europa-Parlamentet (eller for reglerne om

kommunale og regionale valg,

der også tillægger personer under værgemål med fratagelse af den retlige

handleevne stemmeret).

Dommen vil heller ikke kunne få direkte betydning for de danske regler om

valg til Folketinget,

da disse regler efter regeringens opfattelse falder uden

for EU-rettens anvendelsesområde. Dommen vil imidlertid kunne få en af-

smittende effekt på vurderingen af de danske regler om stemmeret til Fol-

ketinget i forhold til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention

(EMRK).

Det bemærkes i den forbindelse, at personer, der er under værgemål med

fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens § 6, er udelukket

fra at stemme til Folketinget, jf. § 1 i lovbekendtgørelse nr. 1426 af 8. de-

cember 2017 om valg til Folketinget, og at der efter grundlovens § 29 ikke

er mulighed for at give personer, der er frataget den retlige handleevne efter

værgemålslovens § 6, valgret til Folketinget.

Den danske Højesteret fandt i en dom af 18. januar 2018 (trykt i UfR 2018,

side 1460) ikke grundlag for at fastslå, at den ordning, der følger af grund-

lovens § 29, er i strid med artikel 3 i Tillægsprotokol 1 til EMRK (om retten

til frie valg) eller forbuddet mod diskrimination i EMRK artikel 14, jf. arti-

kel 3 i Tillægsprotokol 1 til EMRK. Højesteret fandt endvidere ikke grund-

lag for at fastslå, at grundlovens

§ 29 er i strid med FN’s Handicapkonven-

tion.

EU-Domstolens dom i den forelagte sag vil kunne indeholde fortolknings-

bidrag, som kan indgå i en vurdering

–

f.eks. ved Menneskerettighedsdom-

stolen

–

af, om de danske regler om fortabelse af stemmeret til Folketinget

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 239: Notat om afgivelse af indlæg i EU-Domstolens præjudicielle sag C-562/18, X

for personer, der er frataget den retlige handleevne efter værgemålslovens §

6, er i overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser, herun-

der navnlig artikel 3 i Tillægsprotokol 1 til EMRK (om retten til frie valg),

og EMRK artikel 14, jf. artikel 3 i Tillægsprotokol 1 til EMRK (forbud mod

diskrimination i forhold til stemmeret). EU-Domstolens vurdering af, om

det efter EU-Charteret er sagligt at fratage en person under værgemål på

grund af mentalt handicap sin stemmeret til Europa-Parlamentet, og i så fald

under hvilke betingelser, vil således kunne indgå i vurderingen af tilsva-

rende spørgsmål om fratagelse af stemmeret efter EMRK.

Regeringen vil derfor afgive indlæg i sagen.

Det bemærkes, at regeringen den 20. november 2018 har fremsat et lov-

forslag om en ændring af bl.a. værgemålsreglerne (L 113), hvorefter en per-

sons retlige handleevne kan fratages delvist. Personer, som efter lovforsla-

gets regler kun delvist bliver frataget den retlige handleevne, vil have stem-

meret til Folketinget. Der vil imidlertid fortsat være personer, som fuldt ud

fratages den retlige handleevne og dermed mister stemmeretten til Folketin-

get.

Regeringens synspunkter i sagen

Det er regeringens opfattelse, at fratagelse af stemmeret til Europa-Parla-

mentet på grund af iværksættelse af et værgemål udgør en begrænsning i

udøvelsen af de rettigheder, der er anerkendt i artikel 39, stk. 2 (om unions-

borgeres valgret til Europa-Parlamentsvalg), samt forskelsbehandling om-

fattet af artikel 21, stk. 1, (om forbud mod usaglig forskelsbehandling på

grund af handicap) i EU-Charteret.

Rettighederne i artikel 39, stk. 2, kan i medfør af EU-Charterets artikel 52

begrænses. Enhver begrænsning i udøvelsen af de rettigheder og friheder,

der anerkendes i EU-Charteret, skal være fastlagt i lovgivningen og respek-

tere rettighedernes og frihedernes væsentligste indhold. Under iagttagelse af

proportionalitetsprincippet kan der endvidere kun indføres begrænsninger,

hvis disse er nødvendige og faktisk svarer til mål af almen interesse, der er

anerkendt af EU, eller et behov for beskyttelse af andres friheder og ret-

tigheder, jf. EU-Charterets artikel 52, stk. 1.

Forskelsbehandling omfattet af artikel 21 i EU-Charteret kan ligeledes anses

for berettiget efter betingelserne i EU-Charterets artikel 52, stk. 1. Bestem-

melsen i artikel 21, stk. 1, skal fortolkes

i lyset af FN’s Handicapkonvention,

herunder artikel 12 og 29, der bl.a. fastslår, at personer med handicap har ret

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 239: Notat om afgivelse af indlæg i EU-Domstolens præjudicielle sag C-562/18, X

til overalt at blive anerkendt som havende retsevne, samt at personerne sik-

res politiske rettigheder og muligheden for at nyde dem på lige fod med

andre.

Regeringen vil argumentere for, at medlemsstaterne er overladt et vidt skøn

til at fastsætte betingelser for valgret til Europa-Parlamentet, herunder be-

tingelser vedrørende vælgeres mentale helbred (forudsat at unionsborgere,

der har bopæl i en medlemsstat, hvor de ikke er statsborgere, har valgret til

Europa-Parlamentet på samme betingelser som statsborgere i medlemssta-

ten, jf. herved artikel 22, stk. 1, i Traktaten om Den Europæiske Unions

Funktionsmåde (TEUF)). Det er således regeringens opfattelse, at der ikke

er grundlag for at antage, at skønsmarginen efter artikel 52, jf. artikel 21,

stk. 1, og artikel 39, stk. 2, i EU-Charteret i relation til spørgsmål om valgret

skulle være mindre end den generelt vide skønsmargin, som Menneskeret-

tighedsdomstolen har indrømmet staterne til at fastsætte betingelser for

valgret i sager vedrørende artikel 3 i Tillægsprotokol 1 til EMRK (om retten

til frie valg).

Regeringen vil endvidere argumentere for, at hensynet til at sikre, at vælgere

er i stand til at vurdere konsekvenserne af deres beslutninger og træffe be-

vidste og velovervejede beslutninger, er et sagligt hensyn (et alment hensyn

anerkendt af Unionen) med henblik på at begrænse rettighederne i EU-Char-

terets artikel 39, stk. 2, og foretage lovlig forskelsbehandling efter EU-Char-

terets artikel 21, stk. 1, herunder et sagligt hensyn til at begrænse stemme-

retten for personer med et mentalt handicap.

Det bemærkes i den forbindelse, at Menneskerettighedsdomstolen i dom af

20. maj 2010 i sagen

Alajos Kiss mod Ungarn

har tiltrådt, at det er et legitimt

formål

–

efter artikel 3 i Tillægsprotokol 1 til EMRK (om retten til frie valg)

–

at sikre, at kun borgere, der er i stand til at træffe bevidste og velovervejede

beslutninger, bør deltage i blandt

andet valg (”public affairs”). Regeringen

vil argumentere for, at det samme må gøre sig gældende i henhold til artikel

52, jf. artikel 21, stk. 1, og 39, stk. 2, i EU-Charteret.

En fratagelse af stemmeretten som følge af mentalt handicap vil skulle re-

spektere det væsentligste indhold i rettighederne i artikel 21, stk. 1, og arti-

kel 39, stk. 2, i EU-Charteret, og under iagttagelse af

proportionalitetsprin-

cippet

være nødvendigt og faktisk svare til det ovenfor nævnte anerkendte

mål af almen interesse.

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 239: Notat om afgivelse af indlæg i EU-Domstolens præjudicielle sag C-562/18, X

Det bemærkes i den forbindelse, at regeringens afgivelse af indlæg ikke æn-

drer ved, at det er regeringens opfattelse, at demokratiske principper taler

for, at kredsen af personer med valgret til et folkevalgt organ bør være så

bred som mulig, og at regeringen ønsker, at flest muligt inden for rammerne

af grundloven skal have valgret til landsdækkende valg i Danmark

–

også

personer under værgemål. Formålet med indlægget er som nævnt at rede-

gøre for regeringens opfattelse af rækkevidden af de EU-retlige grænser for

den nationale regulering af stemmeretten til Europa-Parlamentet for perso-

ner med et mentalt handicap, idet disse vil kunne få afsmittende betydning

for vurderingen af, om den danske ordning vedrørende stemmeret til Folke-

tinget, der følger af grundlovens § 29, er i overensstemmelse med EMRK.