EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 237: Notat om komitésag om miljøvenligt design af lyskilder og styreanordninger

Europaudvalget 2018-19 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 237
Offentligt

Komiténotat til EU-specialudvalget for Energi-, Forsynings- og Klimapolitik

Dato

05. december 2018

Kommissionens forordningsforslag i henhold til Europa Parlamentets

og Rådets direktiv 2009/125/EF af 21. oktober 2009 om rammerne for

fastsættelse af krav til miljøvenligt design af lyskilder og styreanord-

ninger og ophævelse af (EF)244/2009, (EF) 245/2009 og (EU)1194/2012.

Resumé

Kommissionen har fremsat forslag til forordning om gennemførelse af Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2005/32/EF for så vidt angår krav til lyskilder og

styreanordninger og ophævelse af Kommissionens forordninger (EF)244/2009,

(EF) 245/2009 og (EU)1194/2012 (komitesag). Forslaget regulerer energieffektivi-

tetskrav, ressourceeffektivitetskrav samt informationskrav vedr. energi- og miljøfor-

hold for lyskilder og separate styreanordninger.

Forslaget er sat til afstemning på et møde i Den Regulerende Komite for Ecodesign

den 17. december 2018. Forslaget vurderes at have positive samfundsøkonomiske

konsekvenser og ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark. Forslaget vurde-

res at have statsfinansielle konsekvenser i form af tab af elafgiftsprovenu samt tab

af punktafgift for lyskilder. Forslaget er en del af en større pakke på 10 gennemfø-

relsesretsakter for miljøvenligt design og 6 delegerede retsakter for energimærk-

ning der i alt er beregnet til at have statsfinansielle konsekvenser i form af tabt af-

giftsprovenu på 300-400 mio. kr. om året fra 2030, hvor effektivitetskravene er fuldt

udrullet.

Regeringen agter at stemme for forslaget.

1. Baggrund

Europa-Kommissionen har den 16. november 2018 fremsendt forslag til en ecode-

sign-forordning for

Lyskilder og styreanordninger.

Forordningsforslaget er fremsat med hjemmel i Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2009/125 (EU) om rammerne for fastlæggelse af krav til miljøvenligt design

af energirelaterede produkter

–

det såkaldte Ecodesigndirektiv.

Side 1/6

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 237: Notat om komitésag om miljøvenligt design af lyskilder og styreanordninger

Forslaget skal behandles efter forskriftsproceduren med kontrol, jf. artikel 5a i Rå-

dets afgørelse 1999/468/EF. Det forventes, at forslaget bliver sat til afstemning på

den Regulerende Komité for Ecodesign møde den 17. december 2018.

Hvis der er kvalificeret flertal for forslaget i komitéen, forelægger Kommissionen

forslaget for Rådet og Europa-Parlamentet, der udtaler sig med henholdsvis kvalifi-

ceret og absolut flertal inden for 3 måneder. Kommissionen vedtager forslaget,

såfremt Rådet og Europa-Parlamentet tilslutter sig forslaget eller ikke har udtalt sig

imod inden for tidsfristen.

2. Formål og indhold

Ecodesigndirektivet med tilhørende produktforordninger er et vigtigt redskab til at

opnå energieffektivisering samt til at mindske den miljømæssige påvirkning af pro-

dukter og apparater på det europæiske marked.

Belysningsprodukter har været under ecodesign regulering siden 2009. Den nuvæ-

rende regulering er delt på tre forordninger opdelt efter bl.a. belysningsteknologi,

styring, og type af lyskilder (f.eks. retningsbestemte lyskilder/ikke retningsbestem-

te);

(EF)244/2009

om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direk-

tiv 2005/32/EF for så vidt angår krav til miljøvenligt design af ikke-

retningsbestemte lyskilder i boliger, med ændringer,

(EF) 245/2009

om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets di-

rektiv 2005/32/EF i forbindelse med miljøvenligt design af lysstofrør uden

indbygget forkobling og højtryksdamplamper samt forkoblinger og armatu-

rer hertil, og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2000/55/EF, med ændringer,

(EU)1194/2012

om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets di-

rektiv 2009/125/EF for så vidt angår krav til miljøvenligt design af retnings-

bestemte lyskilder, LED-lyskilder og dertil hørende udstyr, med ændringer.

Opdelingen på flere forordninger er blandt andet sket som en følge af den store

teknologiske udvikling inden for belysningsprodukter. Dette har ifølge Kommissio-

nen imidlertid gjort det svært for industrien at have et overblik over gældende krav.

Med det nuværende forslag fra Kommissionen samles de tre belysningsforordnin-

ger, med ændringsforordninger, i én samlet forordning for lyskilder.

Revisionen af den gældende regulering skal ifølge Kommissionen sikre fortsat ud-

vikling af produktområdet både med hensyn til energiforbrug, belysningskvalitet og

miljømæssige forhold, og dermed muligheden for fortsat at høste omkostningsef-

fektive energibesparelser til gavn for europæiske forbrugere og bidrage til opfyldel-

se af EU’s energi- og klimamål.

Side 2/6

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 237: Notat om komitésag om miljøvenligt design af lyskilder og styreanordninger

Foreslåede krav

Forslaget indeholder en række nye krav, der skal understøtte en øget energi- og

ressourceeffektivitet. De væsentligste elementer i forordningsforslaget er:



En simplificering af reguleringen, hvor energikrav til lyskilder og styreanord-

ninger samles i én forordning, med ensartede krav til alle typer af lyskilder.

Styrket mulighed for effektiv markedsovervågning og overholdelse af krav, ved

at forbedre definitioner for reglernes anvendelse og omfang, samt en redukti-

on af antal produkteksemplarer til test, og afkortning af varigheden af test.

Understregning af at produkter ikke må designes således at de ved test giver

et bedre resultat end ved almindelig brug. En stramning af krav der reflekterer

den teknologiske udvikling.

En klar definition af krav til lyskilder indeholdt i andre produkter, fx. reoler,

spejle, og hvordan disse skal kunne udtages af produktet for verifikation. Samt

retningslinjer for hvis lyskilde ikke kan afmonteres, og hele produktet derfor

må betragtes som en lyskilde.

En ensretning for brug af tolerancer, så lyskilder nu vil følge samme regler for

indregning af tolerancer som for de øvrige produktgrupper omfattet af ecode-

sign- og energimærkningsregler jf. forordning (EU) 2016/2282



Desuden indføres der en række funktions- og kvalitetskrav til lyskilder, herunder

krav til farvegengivelse, opretholde af lysudbytte over levetid, levetid, samt be-

grænsning af flimmer og stroboskopeffekt.

De væsentligste

miljømæssige påvirkninger

fra lyskilder og separate styreanord-

ninger er ifølge Kommissionen deres elforbrug under drift. Reguleringen søger

derfor at opstille regler, der både kan sikre, at produkter i videst muligt omfang skal

skilles ad for fremtidig reparation og genanvendelse af materialer, på en sådan

måde at design af f.eks. belysningsarmaturer ikke begrænses.

Ikrafttræden af krav og revision

I Kommissionens endelig forslag er forordningens krav sat til at træde i kraft den 1.

september 2021. Dette er et år senere end forordningsforslaget, som senest er

drøftet med medlemslandene.

Ikrafttræden af kravene vil betyde en stramning i forhold til de gældende krav for de

fleste omfattede produkter. Pga. den store teknologiske udvikling på området er der

KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) 2016/2282 af 30. november 2016 om ændring af

forordning (EF) nr. 1275/2008, (EF) nr. 107/2009, (EF) nr. 278/2009, (EF) nr. 640/2009, (EF)

nr. 641/2009, (EF) nr. 642/2009, (EF) nr. 643/2009, (EU) nr. 1015/2010, (EU) nr. 1016/2010,

(EU) nr. 327/2011, (EU) nr. 206/2012, (EU) nr. 547/2012, (EU) nr. 932/2012, (EU) nr.

617/2013, (EU) nr. 666/2013, (EU) nr. 813/2013, (EU) nr. 814/2013, (EU) nr. 66/2014, (EU) nr.

548/2014, (EU) nr. 1253/2014, (EU) 2015/1095, (EU) 2015/1185, (EU) 2015/1188, (EU)

2015/1189 og (EU) 2016/2281 vedrørende brug af tolerancer i verifikationsprocedurer

Side 3/6

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 237: Notat om komitésag om miljøvenligt design af lyskilder og styreanordninger

ikke indsat ydereligere krav-trin ind i reguleringen, dette vil indgå i en fremtidig revi-

sion af reguleringen.

Forordningen vil blive revideret senest fem år efter kravenes ikrafttræden. I den

fremtidige revision vil der udover energieffektivitetskrav blive fokuseret særligt på

cirkulær økonomi, herunder muligheder for adskillelseskrav til produkter.

3. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet vil i overensstemmelse med den gældende komitéprocedure

udtale sig efter, at den Regulerende komité for ecodesign har behandlet forslaget.

4. Nærhedsprincippet

Idet forslaget er en gennemførelsesforanstaltning til en allerede vedtaget retsakt, er

det regeringens vurdering, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprin-

cippet.

5. Gældende dansk ret

Ecodesigndirektivet er gennemført i dansk ret i lovbekendtgørelse 1068 af 15. sep-

tember 2010, bekendtgørelse af lov om miljøvenligt design af energirelaterede pro-

dukter, og bekendtgørelse 1274 af 19. november 2010, om miljøvenligt design af

energirelaterede produkter.

6. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forordningen har direkte juridisk virkning og skal ikke implementeres i dansk lov-

givning. En vedtagelse af forslaget har derfor ingen lovgivningsmæssige konse-

kvenser.

Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget forventes at have statsfinansielle konsekvenser i form af reduceret pro-

venu af elafgifter. Provenueffekten vil være stigende fra 2021 som følge af de

skærpede energikrav og forventes at være på 60-80 mio. kr. årligt i 2030, hvor for-

slaget vil være fuldt implementeret.

Desuden er glødepærer og damplamper (omfatter også lysrør) omfattet af punktaf-

gifter, som går til staten. Hvor glødepærer for størstedelen allerede er udfaset som

følge af eksisterende ecodesign regulering, udfases en del lysstofrør som følge af

dette forordningsforslag. Dette vil resultere i et fald af punktafgifter. Punktafgifter fra

Side 4/6

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 237: Notat om komitésag om miljøvenligt design af lyskilder og styreanordninger

lysstofrør er samlet på ca. 18 mio. kr. årligt jf. SKAT. Der er kun tale om en udfas-

ning af enkelte typer af lysstofrør, hvorfor tabet ikke vil være i størrelsesordenen

med det nuværende.

Forslaget er en del af en større pakke på 10 gennemførelsesretsakter for miljøven-

ligt design og 6 delegerede retsakter for energimærkning, hvor der er beregnet et

reduceret afgiftsprovenu på 300-400 mio. kr. om året fra 2030, hvor effektivitetskra-

vene er fuldt udrullet.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget vurderes at have positive samfundsmæssige konsekvenser. Kommissio-

nen vurderer, at forslaget i EU vil medføre en årlig besparelse på 41,9 TWh i ende-

lige energiforbrug, samlet set for både ecodesign og energimærkningsregulering.

Nedskalleret til danske forhold, og under hensynstagen til en forventet høj energief-

fektivitetsstandard af produkter i Danmark, svarer dette til 544 GWh årligt i 2030

sammenlagt i erhverv og husholdninger.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forslaget forventes ikke at have væsentlige erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

En vedtagelse af forslaget skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark.

Den foreslåede regulering af lyskilder og separate styreanordninger (både ecode-

sign og energimærkning) estimeres af Kommissionen til alene at bridrage med 2,88

% af 2030 målet for endeligt energiforbrug og 1,34 % af målet om reduktion af driv-

husgasser.

7. Høring

Forslaget har været i høring i Specialudvalget for Energi-, Forsyning-, og Klimapoli-

tik. Der er modtaget to eksterne høringssvar, som er summeret i det efterfølgende.

Det Danske Filminstitut (DFI)

DFI bifalder tiltaget, der er med til at nedbringe energiforbruget og bidrager til bæ-

redygtighed og grøn omstilling.

Som statsinstitution på filmområdet, indgår Filminstituttet i et netværk (European

Film Directors Agency

–

EFADs) bestående af tilsvarende statsinstitutioner fra de

øvrige europæiske lande.

I EFADs-kredsen er man bekymret over den igangværende revision af forordnin-

gerne om belysningsprodukter og fremhæver fire områder, hvor der forsat kan væ-

re behov for definering og undtagelse af produkter til filmområdet.

Side 5/6

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 237: Notat om komitésag om miljøvenligt design af lyskilder og styreanordninger

DFI fremhæver en stramning af standbykrav til 0,5 W kan sætte hindringer for brug

i biografer, teatre m.fl.

Samt at der er udfordringer med bredspektrede ’hvide lyskil-

der’ til bestemte formål og lyskilder med farvejustering og definitionen af grønt lys,

og at disse evt. bør undtages reguleringen. Desuden fremhæves en række lampe-

fatninger som kun anvendes i film-, TV- og live-underholdningsbranchen, hvorfor

disse evt. kunne undtages af reguleringen.

Miljøorganisationen VedvarendeEnergi (MVE)

MVE håber, at regeringen vil arbejde for bedre, mere forbrugervenlige og mere

ambitiøse krav til både produkternes energieffektivitet og deres livscyklusmiljøbe-

lastning, herunder at sikre holdbarhed, reparationsvenlighed m.m. MVE fremhæver

særligt udfasningen af T8 lysstofrør og revision af tolerancer som positive og kom-

mer dertil med en række konkrete tekniske ændringsforslag til den foreslåede regu-

lering, bl.a. vedr. levetidstest af lyskilder, anvendelsesområdet af forordningen, som

ønsket større, samt en stramning af krav til at produkter med integrerede lyskilder

kan skilles af ikke blot under hensyntagen til markedstilsyn, men også af hensyn til

reparationsmuligheder og genanvendelse.

8. Forhandlingssituationen

Der er ikke specifikt kendskab til andre landes holdninger til forslaget, men på bag-

grund af tidligere afstemninger om lignende forslag forventes det, at et flertal af

medlemslandene vil stemme for forslaget.

9. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter forslaget, som er med til at sikre opfyldelsen af

EU’s energiefek-

tiviseringsmål på 32,5 pct. i 2030, ift. det forventede elforbrug uden tiltag, som hele

Folketinget har tilsluttet sig i Energiaftalen. Kommissionen har tidligere estimeret, at

mærkning og energieffektivitetskrav til produkter vil levere mellem 40 og 50 pct. af

EU’s 2020 mål for energieffektivitet. Heraf leverer energieffektivitetskrav til produk-

ter 85 pct., mens energimærkning bidrager med 15 pct.

Regeringen har også fokus på, at der udover ambitiøse energikrav til produkterne,

også stilles ambitiøse kvalitetskrav til LED lyskilder.

Regeringen agter derfor at stemme for forslaget.

10. Indstillinger

Det indstilles, at Danmark stemmer for Kommissionens forslag.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Side 6/6