EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 228: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/11-18

Europaudvalget 2018-19 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 228
Offentligt

Europaudvalget

Referat

af 9. europaudvalgsmøde

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

fredag den 16. november 2018

kl. 10.00

vær. 2-133

Erik Christensen (S), formand, Kenneth Kristensen

Berth (DF), næstformand, Erling Bonnesen (V), Jan E.

Jørgensen (V), Peter Hummelgaard Thomsen (S), Sø-

ren Søndergaard (EL), Rasmus Nordqvist (ALT), Sofie

Carsten Nielsen (RV) og Holger K. Nielsen (SF).

udenrigsminister Anders Samuelsen, forsvarsminister

Claus Hjort Frederiksen og miljø- og fødevareminister

Jakob Ellemann-Jensen.

Desuden deltog:

Punkt 1. Ekstraordinært rådsmøde (almindelige anliggender

–

artikel 50)

den 19. november 2018

1. Forberedelse af ekstraordinært møde i det Europæiske Råd (artikel 50)

den 25. november 2018

Punktet blev behandlet for lukkede døre.

Side 266

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 228: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/11-18

9. Europaudvalgsmøde 16/11 2018

2. Eventuelt

Punktet blev behandlet for lukkede døre.

3. Siden sidst

Punktet blev behandlet for lukkede døre.

Side 273

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 228: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/11-18

9. Europaudvalgsmøde 16/11 2018

Punkt 2. Rådsmøde nr. 3652 (udenrigsanliggender) den 19. november 2018

EUU alm. del (18)

–

bilag 114 (kommenteret dagsorden)

Udenrigsministeren ville forelægge punkter til orientering. Dagsordenpunkt 5

ville blive forelagt på vegne af forsvarsministeren.

1. Centralasien



Politisk drøftelse

Rådsmøde 3652

–

bilag 1 (samlenotat side 2)

Ministeren havde ingen kommentarer til dette punkt, men modtog spørgsmål fra

udvalget.

Søren Søndergaard

henviste til Folketingets OSCE- og NATO-delegationers

rejse til Usbekistan den 24.-28. september og til OSCE-delegationens rejse til

Kirgisistan den 3.-6. oktober. Begge steder havde medlemmerne ved selvsyn

kunnet opleve en reformudvikling ovenfra, som skyldtes nye præsidenter, der

havde anlagt en anden linje end de gamle. Men præsidenterne gav også indtryk

af at være foran deres egen administration og regering

–

foruden dele af befolk-

ningen. Man kunne ligefrem mærke den interne kamp i den politiske administra-

tion. Var det derfor ikke for snævert, når regeringen i samlenotatet udelukkende

fokuserede på ”voldelig

ekstremisme, menneskehandel og understøttelse af

menneskerettigheder, retssikkerhed og civilsamfundet”? Situationen

handlede

vel om, hvordan man udnyttede, at der stod et vindue åbent, f.eks. ved at styrke

samarbejdet om økonomi og handel. De andre emner var også vigtige, men

kunne vel ikke alene stille landenes befolkninger tilfredse.

Udenrigsministeren

svarede, at dagsordenpunktet og regeringens tilgang var

bredere, end Søren Søndergaard fik det til at lyde. I samlenotatet stod der ”her-

under” foran de emner, Søren Søndergaard nævnte. Man kunne godt have for-

muleret det anderledes, men ministeren var i øvrigt enig.

Side 274

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 228: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/11-18

9. Europaudvalgsmøde 16/11 2018

2. Bosnien-Hercegovina



Politisk drøftelse

Rådsmøde 3652

–

bilag 1 (samlenotat side 4)

Ministeren havde ingen kommentarer til dette punkt, men modtog spørgsmål fra

udvalget.

Søren Søndergaard

spurgte, om Daytonaftalen stadig var grundlaget for rege-

ringens holdning til situationen i Bosnien-Hercegovina. Aftalen, der blev indgået

i 1995 som afslutning på borgerkrigen, indebar, at landet blev delt politisk efter

etniske skillelinjer og havde dermed i over 20 år fastholdt en etnisk opdeling af

landet.

Udenrigsministeren

bekræftede, at Daytonaftalen stadig var grundlaget for

regeringens position.

Søren Søndergaard

anførte, at Bosnien-Hercegovina gerne ville være EU-

medlem på længere sigt. Allerede da Daytonaftalen blev indgået, stod det klart,

at der var mange problemer i den, men den blev bredt accepteret, fordi det var

forudsætningen for at afslutte krigen. Nu var der gået mange år, og i den tid var

konsekvenserne af aftalen blevet værre, fordi aftalen på alle punkter lagde op til

en ekstremistisk konkurrence på nationalistiske termer og var med til at fasttøm-

re modsætningerne. Hvis landet på et tidspunkt skulle ind i EU, ville det være

nødt til at opgive inddelingen af valgdistrikter efter etniske skillelinjer, som tvang

mindretallet til at stemme på kandidater, der repræsenterede det etniske flertal.

Ministeren og udvalget måtte derfor have en grundigere drøftelse af emnet på et

tidspunkt.

Holger K. Nielsen

var enig med Søren Søndergaard. Regeringen burde have

en mere proaktiv tilgang til Vestbalkan. Der foregik i øjeblikket forhandlinger

mellem Serbien og Kosovo, som kunne ende med, at de reviderede grænserne

og byttede områder efter etniske skillelinjer. EU’s udenrigsrepræsentant

Moghe-

rini havde udtalt sig positivt om det, mens Tyskland havde været negativ. EU

måtte bestemme sig til, om man ville acceptere etnisk opdeling som grundlaget

for de fremtidige forhold på Balkan.

Udenrigsministeren

erklærede sig enig med både Søren Søndergaard og Hol-

ger K. Nielsen. Ministeren havde selv som europaparlamentsmedlem haft fornø-

jelsen at være ordfører for Vestbalkan, og den kommende uge ville han rejse til

Serbien og Makedonien. Vestbalkan er et af de områder, hvor EU både kan og

bør gøre en forskel. Han ville gerne tage en drøftelse med Folketinget, men det

Side 275

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 228: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/11-18

9. Europaudvalgsmøde 16/11 2018

var usikkert, om det skulle foregå i Europaudvalgets eller i Udenrigspolitisk

Nævns regi.

Formanden

påpegede, at drøftelsen skulle foregå i Europaudvalget, hvis det

handlede om EU’s strategi for området.

Side 276

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 228: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/11-18

9. Europaudvalgsmøde 16/11 2018

3. Iran



Orientering/Politisk drøftelse

Rådsmøde 3652

–

bilag 1 (samlenotat side 6)

EUU alm. del (2017-18)

–

bilag 839 (udvalgsmødereferat side 974,

senest behandlet i EUU 25/5-18)

Udenrigsministeren:

Danmark har anmodet om, at Iran bliver taget op ved det

kommende rådsmøde. EU og Danmark har længe haft bekymringer, både hvad

angår Irans destabiliserende adfærd i regionen, bl.a. i Syrien, og landets

ballistiske missilprogram. Og nu har vi så en helt uacceptabel sag om

planlægning af et attentat i Danmark.

Som bekendt har regeringen allerede taget en række bilaterale skridt: For det

første stillede vi os klart og tydeligt frem i fuld offentlighed og sagde fra over for

Iran. Det er i sig selv et markant skridt.

Vi tog straks flere diplomatiske instrumenter i brug. Jeg indkaldte den iranske

ambassadør i København til en samtale, hvor vores utilfredshed blev klart

artikuleret. Den danske ambassadør i Teheran overbragte samme budskaber.

Den danske ambassadør har siden været kaldt midlertidigt hjem til

konsultationer. Og jeg har personligt i en telefonsamtale med den iranske

udenrigsminister gjort det meget klart, at regeringen finder sagen fuldkomment

uacceptabel.

Jeg er ikke i tvivl om, at vores foreløbige skridt har gjort indtryk i Teheran. Det vil

dog have endnu større effekt, at vi også reagerer sammen med vores

europæiske partnere. Derfor

har jeg aftalt med EU’s udenrigsrepræsentant,

Federica Mogherini, at jeg på rådsmødet den 19. november orienterer om den

danske sag.

Lad mig understrege, at vi ikke på det kommende rådsmøde kommer til at træffe

nye beslutninger om Iran. Vi indleder en diskussion om, hvilke værktøjer vi har

til rådighed. Jeg vil ikke ligge skjul på, at vi fra dansk side gerne ser, at EU

snarest træffer beslutning om yderligere sanktioner. Men vi må også være

realistiske: En beslutning om yderligere sanktioner kræver enstemmighed, og

det vil tage tid. Vi har ved tidligere lejligheder

–

bl.a. så sent som i foråret

–

set,

at det ikke er en nem opgave at nå til enighed om nye sanktioner. Men fra

dansk side mener vi, at det er det rigtige, så vi gør forsøget.

Den danske sag og overvejelserne om yderligere tiltag over for Iran ændrer ikke

på regeringens støtte til atomaftalen. Atomaftalen underlægger Irans

atomprogram Det Internationale Atomenergiagenturs kontrol, så landet ikke

Side 277

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 228: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/11-18

9. Europaudvalgsmøde 16/11 2018

udvikler atomvåben. I EU mener vi ikke, at der findes et bedre alternativ til

atomaftalen. Og uden atomaftalen mister vi kontrollen med Irans atomprogram.

Aftalen har altså direkte betydning for europæisk

–

og dermed dansk

–

sikkerhed.

Vores støtte til atomaftalen må dog ikke føre til, at vi ser igennem fingre med

uacceptabel iransk adfærd. Fra dansk side er vi således fortalere for en

balanceret tilgang til Iran, hvor vi støtter atomaftalen, men samtidig adresserer

de bekymringer, vi fortsat har over landets adfærd.

Søren Søndergaard

støttede regeringens reaktion på Irans seneste handlinger.

Det var fremragende, at regeringen ensidigt og med det samme havde taget

afstand fra Irans fremfærd

–

modsat reaktionen over for Saudi-Arabien efter

mordet på Jamal Khashoggi, hvor regeringen havde valgt at vente på de andre

lande. Det var vigtigt at behandle forbryderne ens. Når det kom til stykket, havde

civilsamfundet og de demokratiske rettigheder det desuden bedre i Iran end i

Saudi-Arabien.

Rasmus Nordqvist

udtrykte fuld støtte til regeringens reaktioner i forhold til

Iran.

Side 278

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 228: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/11-18

9. Europaudvalgsmøde 16/11 2018

4. Ukraine



Politisk drøftelse

Rådsmøde 3652

–

bilag 1 (samlenotat side 8)

EUU alm. del (2017-18)

–

bilag 600 (udvalgsmødereferat side 740,

senest behandlet i EUU 16/3-18)

Udenrigsministeren:

Der vil på rådsmødet være en drøftelse af aktuelle

udviklinger i Ukraine, hvor der vil være fokus på konflikten med Rusland i det

østlige Ukraine og omkring Krim. Jeg forventer, at vi i begyndelsen af det nye år

får anledning til en bredere drøftelse om Ukraine i Rådet, der også vil omhandle

reformprocessen og de kommende valg i landet.

Den militære konflikt langs kontaktlinjen i det østlige Ukraine kræver ofre hver

uge, og der er desværre ikke nævneværdige fremskridt i gennemførelsen af

Minskaftalen, som er grundlaget for en politisk løsning af konflikten. Jeg

forventer, at Tyskland og Frankrig vil redegøre for status over drøftelserne i

Normandietformatet.

I søndags var vi vidne til såkaldte valg i de to selverklærede folkerepublikker

–

Donetsk og Luhansk

–

i det østlige Ukraine, hvor der blev udpeget såkaldte

parlamenter og såkaldte premierministre. Valgene har intet at gøre med de valg,

som er forudset i Minskaftalen. Minskaftalen forudser lokalvalg ifølge ukrainsk

lov og med respekt for OSCE’s standarder og valgobservation.

Det har Rusland

og de russiskstøttede separatister valgt at se stort på.

Vi vil derfor på rådsmødet gentage EU’s stærke

opbakning til Ukraines

suverænitet og territoriale integritet

–

og udtrykke fortsat støtte til Minskaftalen.

EU fordømmer de ulovlige valg, hvis resultat vi selvsagt ikke vil anerkende. Det

var også indholdet i den erklæring,

som EU’s udenrigsrepræsentant,

Federica

Mogherini, udsendte i lørdags, og i den erklæring, som kansler Merkel og

præsident Macron

–

mæglerne mellem Rusland og Ukraine i Normandiet-

formatet

–

udsendte sammen med den ukrainske præsident, Petro Porosjenko, i

søndags.

Den manglende russiske respekt for Ukraines suverænitet og territoriale integri-

tet viser sig også i forhold til Krim. I maj måned indviede præsident Putin Kertsj-

broen, som forbinder det russiske fastland med det ulovligt annekterede Krim.

Rusland kontrollerer dermed indsejlingen til Det Azovske Hav og har de seneste

måneder kontrolleret og inspiceret både ukrainske og andre landes kommerciel-

le skibe, som besejler de ukrainske havnebyer i Det Azovske Hav. Udover bety-

delige økonomiske konsekvenser for havnebyerne og det sydøstlige Ukraine

bidrager den russiske adfærd til en øget spænding i Det Azovske Hav, hvor bå-

Side 279

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 228: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/11-18

9. Europaudvalgsmøde 16/11 2018

de Rusland og Ukraine er til stede med militære fartøjer. Det er naturligvis en

udvikling, som giver anledning til bekymring, og det er vigtigt, at vi i EU følger

situationen tæt.

Side 280

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 228: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/11-18

9. Europaudvalgsmøde 16/11 2018

5. Sikkerhed og forsvar



Rådskonklusioner/politisk drøftelse

Rådsmøde 3652

–

bilag 1 (samlenotat side 10)

EUU alm. del (2017-18)

–

bilag 984 (udvalgsmødereferat side

1179, senest behandlet i EUU 22/6-18)

Udenrigsministeren:

Både udenrigs- og forsvarsministrene vil deltage i den del

af rådsmødet. Under fællessessionen skal der gøres status for den aktuelle ud-

vikling af EU’s sikkerheds-

og forsvarsdimension med fokus på en bred vifte af

de civile og militære initiativer, der er blevet iværksat som led heri.

Rådet ventes at vedtage rådskonklusioner om sikkerhed og forsvar, der hilser

udviklingen velkommen og udstikker retning for den fremadrettede gennemfø-

relse af udvalgte initiativer. Der skal også vedtages en rammeaftale om den civi-

le del

af EU’s fælles sikkerheds- og forsvarspolitik, CSDP’en, som skal styrke

EU’s civile sikkerhedssamarbejde. Den civile CSDP’s kerneopgaver er politiind-

satser, retshåndhævelse og civil administration i Europas nærområder. Råds-

konklusionerne ventes herudover at pege på, at CSDP fremover også skal ar-

bejde med nye indsatser vedrørende illegal migration, terrorbekæmpelse og

bekæmpelse af organiseret kriminalitet.

Konkret forventes rådskonklusionerne også at ville styrke samarbejdet ved at

opfordre til mere samtænkning med Kommissionens værktøjer, etablere bedre

review-mekanismer og forbedre forholdene, herunder karriereforholdene, for de

udsendte eksperter. Danmark er et af de medlemslande, som bidrager mest til

det civile CSDP-arbejde og har været fortaler for en ambitiøs linje i forhandlin-

gerne.

Udover CSDP’en vedrører rådskonklusionerne det permanent strukturerede

samarbejde på forsvarsområdet

–

det såkaldte PESCO-samarbejde

–

der blev

iværksat for nu et år siden. Aktuelt er fokus på iværksættelsen af en række nye

PESCO-projekter. Næste skridt vil være at træffe beslutning om betingelser for

tredjelandes deltagelse i PESCO-projekter. Danmark deltager ikke på grund af

forbeholdet.

Derudover ventes rådskonklusionerne at omfatte EU-NATO-samarbejdet,

EU’s

militære gennemførelses-

og planlægningsenhed, EU’s indsats i forhold til at

fremme militær mobilitet i EU samt Kommissionens forslag om Den Europæiske

Forsvarsfond for 2021 til 2027. Fra regeringens side tillægger vi EU-

samarbejdet på disse områder stor betydning. Og vi ser klare fordele i, at det

styrkes yderligere. Det er alle områder, hvor EU kan skabe merværdi i forhold til

europæisk sikkerhed.

Side 281

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 228: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/11-18

9. Europaudvalgsmøde 16/11 2018

6. Eventuelt

Saudi-Arabien

Udenrigsministeren:

Under det indledende dagsordenspunkt ”aktuelle emner”

forventes EU’s

udenrigsrepæsentant, Federica Mogherini, på foranledning af

bl.a. Danmark at drøfte sagen om drabet på den saudiske journalist Jamal

Khashoggi. Der lægges ikke op til nye beslutninger.

Danmark har allerede taget flere skridt for at lægge pres på Saudi-Arabien.

Senest bragte vi den 5. november sagen op i FN’s

Menneskerettighedsråd.

Både regeringen og EU følger fortsat sagen tæt, og fra dansk side arbejder vi

aktivt for en fælles EU-tilgang til Saudi-Arabien. Men det er også vigtigt lige nu

at afvente resultaterne af de igangværende undersøgelser.

Søren Søndergaard

anførte, at regeringen havde handlet anderledes tøvende

over for Saudi-Arabien end over for Iran, selv om de aktuelle sager om drab el-

ler drabsforsøg på dissidenter i udlandet var ret parallelle. Hvorfor var Saudi-

Arabien ikke på den egentlige dagsorden?

Udenrigsministeren

svarede, at regeringen havde taget markante skridt over

for Saudi-Arabien og forfulgt sagen i EU-regi både i Riyadh og Bruxelles. Gen-

nem offentlige udtalelser havde regeringen været med til at lægge internationalt

pres på landet, og han havde indkaldt den saudiske ambassadør til samtale,

hvor den danske holdning var blevet gjort klar. Den 5. november bragte regerin-

gen sagen op i FN’s Menneskerettighedsråd, og Danmark havde meldt afbud til

den store investeringskonference

”Future

Investment Initiative”. Danmark arbej-

dede desuden aktivt for en fælles EU-tilgang til Saudi-Arabien generelt.

Yemen

Udenrigsministeren:

Der vil være en frokostdrøftelse af den politiske og

humanitære situation i Yemen. Drøftelsen forventes at fokusere på, hvordan EU

bedst kan understøtte FN’s særlige udsending Martin Griffiths i hans

bestræbelser for at genoptage de FN-ledede fredsforhandlinger.

Rasmus Nordqvist

påpegede, at emnerne Saudi-Arabien og Yemen hang

sammen, eftersom Saudi-Arabien var krigsførende part i Yemen. Kunne rege-

ringen foreslå, at EU indførte et samlet stop for salg af våben til de golfstater,

der var involveret i krigen?

Udenrigsministeren

svarede, at både FN og EU pressede på for at sikre et

ophør af fjendtlighederne og genoptagelse af de FN-ledede fredsforhandlinger,

og begge organisationer opfordrede desuden konfliktens parter til at overholde

den humanitære folkeret og give adgang til humanitær hjælp. EU’s udenrigsmi-

Side 282

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 228: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/11-18

9. Europaudvalgsmøde 16/11 2018

nistre havde den 25. juni vedtaget rådskonklusioner om Yemen, der opfordrede

konfliktens parter til beskyttelse af civile og fuld respekt for den humanitære fol-

keret. Danmark havde til dato bidraget med 220 mio. kr. til humanitære indsat-

ser i Yemen gennem Unicef, FN’s fødevareprogram WFP, FN’s Humanitære

Landefond og danske civilsamfundsorganisationer.

Rasmus Nordqvist

kendte godt til

EU’s position

vedrørende Yemen. Men når

EU-landene samtidig sendte våben til krigens parter, var der ikke konsekvens

bag ordene. Kunne udenrigsministeren ikke opfordre til et fælles EU-stop for

salg af våben og militært udstyr til krigens parter?

Udenrigsministeren

var enig i, at EU burde se kritisk på våbeneksport. Så sent

som i juni vedtog Rådet et sæt konklusioner, der opfordrede til en streng

implementering af EU’s fælles regler for kontrol af

eksport af våben og militært

udstyr. Regeringen støttede den restriktive linje og fulgte den.

7. Siden sidst

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

Side 283

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 228: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/11-18

9. Europaudvalgsmøde 16/11 2018

Punkt 3. Revisionen af forordningen om de europæiske politiske partier og

europæiske politiske fonde (EPPF)



Tidlig forelæggelse

KOM (2018) 0636

–

bilag 2 (samlenotat)

EUU alm. del (18)

–

bilag 114 (kommenteret dagsorden)

EU-note (18)

–

E 5 (EU-note af 24/10-18)

Udenrigsministeren:

Forslaget er en del af den praktiske opfølgning på Kom-

missionens meddelelse fra september om sikring af frie og fair valg til Europa-

Parlamentet. Sagen er endnu ikke sat på dagsordenen for et rådsmøde, men da

der er tale om en meget begrænset revision, er det forventningen, at der relativt

hurtigt vil kunne blive opnået enighed om forslaget. Samtidig er det et selvstæn-

digt hensyn, at forslaget skal kunne træde i kraft inden valget til Europa-

Parlamentet til maj næste år.

Forslaget skal ses i lyset af den såkaldte Cambridge Analytica-sag fra 2018,

hvor millioner af menneskers personlige oplysninger fra Facebook-profiler blev

brugt til politiske formål uden deres tilladelse. Sagen har ført til flere overvejelser

om, hvad konsekvenserne bør være af krænkelser af databeskyttelsesregler i

forbindelse med valg i Europa.

Borgerne skal kunne have tillid til, at eventuelt misbrug af deres personoplys-

ninger vil blive taget meget alvorligt. Samtidig er det vigtigt at afskrække ethvert

forsøg på bevidst at påvirke udfaldet af valg til Europa-Parlamentet ved at over-

træde de gældende regler om beskyttelse af personoplysninger.

Forslaget fra Kommissionen indeholder tre elementer:

For det første foreslår Kommissionen at revidere den gældende forordning ved

at indføre specifikke sanktionsmuligheder for situationer, hvor et europæisk poli-

tisk parti eller en europæisk politisk fond bevidst har draget fordel af at bryde

reglerne om personoplysninger for at påvirke et europaparlamentsvalg. Det sker

ved at udbygge den eksisterende liste over handlinger, som ifølge de nugæl-

dende regler kan medføre en finansiel sanktion. For eksempel kan europæiske

politiske partier allerede i dag blive sanktioneret, hvis de fremlægger misvisende

oplysninger om partiets eller fondens årsregnskaber under en kontrol.

For det andet foreslår Kommissionen en konkret procedure for at fastslå, at en

overtrædelse af reglerne om personoplysninger har fundet sted med det formål

bevidst at påvirke valg til Europa-Parlamentet. Proceduren sikrer, at et udvalg af

Side 284

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 228: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/11-18

9. Europaudvalgsmøde 16/11 2018

uafhængige, fremtrædende personer skal vurdere sagen, før den såkaldte myn-

dighed for de europæiske politiske partier og fonde kan pålægge sanktioner.

For det tredje foreslår Kommissionen, at myndigheden for de europæiske politi-

ske partier og fonde får tilført yderligere, fast personale. Midlerne til det skal

komme fra en omprioritering inden for Europa-Parlamentets rammer til admini-

stration.

Regeringen kan generelt støtte formålet med Kommissionens forslag. Det er

helt centralt, at der tages de fornødne skridt for at forhindre misbrug af person-

oplysninger, som kan påvirke den demokratiske debat og frie valg til Europa-

Parlamentet.

Regeringen vil arbejde for, at der skal være passende sanktioner, hvis europæi-

ske politiske partier eller fonde bevidst har forsøgt at påvirke valg til Europa-

Parlamentet ved at drage fordel af en overtrædelse af reglerne for beskyttelse af

personoplysninger. Den situation vil selvfølgelig være helt uacceptabel.

Regeringen vil også arbejde for, at det fastholdes, at nationale tilsynsmyndighe-

der samarbejder efter den gældende lovgivning og ikke pålægges nye krav.

Angående tildelingen af fast personale til myndigheden lægger regeringen vægt

på, at man finder midlerne ved intern omfordeling af eksisterende midler til Eu-

ropa-Parlamentets administration, og at de begrænses til det absolut nødvendi-

ge.

Den danske EU-debat

Til sidst vil jeg gerne benytte lejligheden til at takke for det store engagement

Folketinget har vist i forbindelse med den styrkede danske EU-debat. Med fol-

kehøringen i Odense er processen nu ved at være forbi. Jeg synes godt, at vi

kan konkludere, at der har været mange gode debatter. Jeg har i hvert fald selv

været glad for at deltage i mange af dem.

Det er vigtigt, at erfaringerne fra den danske debat

–

og ikke mindst de mange

danske synspunkter

–

spilles ind til den bredere europæiske debat. Udenrigsmi-

nisteriet vil derfor snarest sende en afrapportering fra den danske debat til de

øvrige medlemslande. Afrapporteringen er holdt relativt kort og har til formål at

samle op på nogle af de hovedpointer, der er blevet rejst i løbet af debatterne

rundt om i landet. Jeg vil sørge for, at I her i udvalget får afrapporteringen over-

sendt til orientering. Og så håber jeg selvfølgelig, at den gode EU-debat også vil

fortsætte herefter.

Søren Søndergaard

sagde, at Enhedslisten som udgangspunkt kunne støtte, at

man bekæmper misbrug af dataoplysninger. Det var dog en afgørende betingel-

Side 285

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 228: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/11-18

9. Europaudvalgsmøde 16/11 2018

se, at den enhed, som ville komme til at foretage kontrollen, var uafhængig. Men

den så ud til at blive rent politisk sammensat bortset fra den danske deltager og

muligvis den spanske. Resten repræsenterede et politisk flertal i Europa-

Parlamentet. Man havde dårlige erfaringer med, når politikere skulle vurdere,

hvem der overtræder regler. Det var tankevækkende, at uafhængige undersø-

gelser tog socialistpartierne i PES, de konservative i EEP og de liberale i ALDE

med fingrene dybt nede i klejnekassen, mens de politisk styrede undersøgelser

kun kunne finde misbrug hos folk fra andre partigrupper. Regeringen var nødt til

at lægge afgørende vægt på, at en uafhængig instans skulle foretage kontrollen,

hvis Enhedslisten skulle støtte forhandlingsoplægget.

Kenneth Kristensen Berth

var enig med Søren Søndergaard i, at manglende

uafhængighed var et problem, men det var desuden svært at se, hvornår forbry-

delsen er sket. Man kunne tage Cambridge Analytica-sagen som et eksempel.

Vil et politisk parti komme til at blive gerningsansvarlig for tredjemand, hvis det i

god tro har bedt en samarbejdspartner om at udbrede et budskab via et socialt

medie, og den partner så bryder reglerne? Og hvem var de uafhængige eksper-

ter, der skulle foretage vurderingen?

Det stod heller ikke klart, hvilke personoplysninger det drejede sig om. Var det

egne eller tredjemands? Et europæisk politisk parti måtte vel gerne anvende

egne personoplysninger til at informere om noget. Hvis oplysningerne viser sig

at være forkerte, hvordan vurderer man så om det politiske parti er klar over

det? Lovgivningen ville kunne misbruges til forfølgelse af politiske partier, hvis

synspunkter flertallet i Europa-Parlamentet ikke er enige i. Dansk Folkeparti var

derfor yderst skeptisk.

Rasmus Nordqvist

spurgte, om udvalget kunne komme med input til den af-

rapportering om borgerdialogmøderne, Udenrigsministeriet ville sende til de øv-

rige regeringer og Kommissionen. Ministeren sagde, at udvalget ville få rappor-

ten til orientering, men udvalget havde jo samarbejdet aktivt med regeringen om

møderne. Desuden havde civilsamfundets organisationer haft mulighed for at

byde ind.

Udenrigsministeren

svarede Søren Søndergaard og Kenneth Kristensen

Berth, at det først er, når udvalget vurderer, at et parti eller en fond bevidst har

brudt reglerne om personoplysninger for at påvirke et valg, at myndigheden ville

kunne pålægge dem finansielle sanktioner og evnetuelt bringe sagen i høring

for domstolen. Ellers skulle man selvfølgelig holde sig inden for GDPR-reglerne.

Blandt de uafhængige personer, der skulle vurdere, om der var tale om over-

trædelser, var for tiden den danske professor i statskundskab Rebecca Adler-

Nissen.

Side 286

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 228: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/11-18

9. Europaudvalgsmøde 16/11 2018

På Rasmus Nordqvists spørgsmål om afrapporteringen sagde han, at der ville

være tale om en kort afrapportering forfattet af embedsmænd uden statistik, og

den ville ikke foregive at være repræsentativ for danskernes holdninger. Det ville

blive svært at nå at få bidrag fra udvalget, da rapporten ville blive oversendt den

kommende mandag.

Rasmus Nordqvist

ærgrede sig over, at udvalget ikke var blevet spurgt i sam-

arbejdets ånd, der ellers havde kendetegnet dialogmøderne og planlægningen

af dem. Folketinget havde brugt mange kræfter på dem, og civilsamfundets or-

ganisationer havde fået lov at bidrage.

Søren Søndergaard

mente ikke, at ministeren svarede med den fornødne alvor

på hans spørgsmål. Rebecca Adler-Nissen var en af de få undtagelser i kontrol-

udvalget, som ikke var tilknyttet noget parti. Problemerne med manglende uaf-

hængighed havde vist sig tydeligt i sagen om Dansk Folkepartis eventuelle

svindel med EU-midler. For anklagerne kunne rettes mod alle grupper i Europa-

Parlamentet

–

ingen nævnt, ingen glemt

–

men det var en politisk beslutning,

hvem der blev rejst sag mod. Det gjorde så, at folk, der eventuelt havde forbrudt

sig mod reglerne kunne hævde, at de var udsat for en politisk forfølgelse. De

kunne have ret eller ej; det afgørende var, at man ikke ville ændre på, at hele

systemet var så politisk betændt, at det manglende folkelig accept. Listen over

medlemmerne af kontrolgruppen var ikke offentliggjort af regeringen, men En-

hedslisten havde fundet den ad andre kanaler. Det var klart, at de fleste var poli-

tisk udpegede. Ministeren kunne få listen og læse navnene og partitilhørsforhol-

det op. Den slags alvorlige indgreb var nødt til at bygge på uafhængighed, så

Enhedslisten kunne ikke støtte forhandlingsoplægget.

Kenneth Kristensen Berth

foreslog, at man afskaffede finansieringen af politi-

ske partier og fonde

–

det var meget lettere. Det var problematisk i sig selv at

godkende en politisk domstol, men endnu mere, når det er så vanskeligt at vur-

dere, hvornår man forbryder sig mod reglerne, og om gerningsmanden har gjort

det bevidst. Det viste endnu en gang, at EU havde en mærkelig forståelse af

retsprincipper og demokrati. Det var ingen hemmelighed, at nogle partier var

bekymrede for udfaldet af det kommende europaparlamentsvalg, og når man

havde et politisk udpeget kontrolorgan, kunne det føre til manipulation. Dansk

Folkeparti kunne ikke støtte forhandlingsoplægget og ville begræde, hvis forsla-

get blev vedtaget.

Udenrigsministeren

gentog, at det kun ville få konsekvenser, hvis et parti eller

en fond havde overtrådt reglerne bevidst. Det gjaldt uanset politisk observans.

Formanden

konkluderede, at der ikke var flertal imod regeringens forhandlings-

oplæg, idet kun Dansk Folkeparti og Enhedslisten havde ytret sig imod det.

Side 287

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 228: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/11-18

9. Europaudvalgsmøde 16/11 2018

Punkt 4. Rådsmøde nr. 3652 (udenrigsanliggender - forsvarsdelen) den 20.

november 2018

Forsvarsministeren:

Rådsmødet for forsvarsministrene ligger i forlængelse af

udenrigsrådsmødet den 19. november, hvor udenrigs- og forsvarsministrene gør

fælles status over den aktuelle

udvikling af EU’s sikkerheds-

og forsvarsdimen-

sion. På forsvarsministrenes møde rettes fokus mod udviklingen i EU-NATO-

samarbejdet samt EU-missioner og -operationer under den fælles sikkerheds-

og forsvarspolitik, CSDP’en.

1. EU-NATO



Politisk drøftelse

Rådsmøde 3652

–

bilag 2 (samlenotat side 2)

EUU alm. del (17)

–

bilag 604 (udenrigsnote om PESCO og

forsvarsfonden)

EUU alm. del (17)

–

bilag 984 (udvalgsmødereferat side 1182,

senest behandlet i EUU 22/6-18)

Forsvarsministeren:

På rådsmødet ventes EU’s udenrigsrepræsentant

sam-

men med NATO’s generalsekretær at orientere om status over fremdriften i EU-

NATO-samarbejdet

–

især i forhold til de samarbejdsinitiativer, der er blevet

iværksat på cyber- og hybridområdet.

Der er sket fremdrift i EU-NATO-samarbejdet,

siden EU og NATO’s ledere i for-

bindelse med NATO-topmødet i Warszawa i juli 2016 underskrev EU-NATO-

fælleserklæringen. I fælleserklæringen blev der som bekendt udpeget en række

områder, hvor samarbejdet med fordel kunne styrkes, herunder områder som

cyber, det maritime, kapacitetsopbygninger og øvelser. Ved NATO-topmødet i

juli 2018 blev der udsendt endnu en fælles erklæring om vigtigheden af samar-

bejdet. Vi er nået et godt stykke på de 2 år, der er gået siden den første fælles

erklæring.

Der er aktuelt blevet iværksat en række samarbejdstiltag. Et godt eksempel er

etableringen af det taktiske og operationelle samarbejde mellem EU’s operation

Sophia og NATO’s operation Sea Guardian i Middelhavet. Et andet samar-

bejdsområde er afholdelsen af krisestyringsøvelser. Fra den 5. til den 23. no-

vember gennemfører EU sin såkaldte EU-PACE-øvelse for 2018, der i år skal

teste og styrke EU’s krisestyringskapacitet i et hybridt krisescenarie. En central

del af øvelsen er den løbende koordinering mellem EU og NATO på stabsni-

veau. Afholdelsen af øvelser, hvor de to organisationer kan træne og koordine-

re, er et væsentligt bidrag til at sikre komplementaritet, når det kommer til krise-

styring.

Side 288

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 228: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/11-18

9. Europaudvalgsmøde 16/11 2018

Fra regeringens side tillægger vi EU-NATO-samarbejdet stor betydning. Vi ser

klare fordele i, at samarbejdet styrkes yderligere. Terrorbekæmpelse, hybride

trusler og militær mobilitet er eksempler på områder, hvor de to organisationer i

høj grad kan supplere hinanden.

Side 289

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 228: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/11-18

9. Europaudvalgsmøde 16/11 2018

2. CSDP Missioner og Operationer



Politisk drøftelse

Rådsmøde 3652

–

bilag 2 (samlenotat side 4)

EUU alm. del (17)

–

bilag 528 (udvalgsmødereferat side 640,

senest behandlet i EUU 2/3-18)

Forsvarsministeren:

Så vender jeg mod EU’s missioner og operationer under

den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik. På rådsmødet ventes der også en

drøftelse af EU’s igangværende operationer og missioner under den fælles sik-

kerheds- og forsvarspolitik

– CSDP’en.

EU har aktuelt seks aktive militære indsatser og ti aktive civile indsatser. Rådets

drøftelser ventes især at fokusere på EU’s sikkerheds-

og forsvarspolitiske en-

gagement i Sahel, der aktuelt udgøres af EU’s militære træningsmission i Mali

samt EU’s civile kapacitetsopbyggende

missioner i henholdsvis Mali og Niger.

De tre CSDP-missioner

er en del af EU’s samlede tilgang til sikkerhed og udvik-

ling i Sahalregionen. Der forventes i denne forbindelse i overvejende grad at

være fokus på indsatsen i forhold til regionaliseringen

af EU’s CSDP-

engagement i Sahelregionen samt den strategiske udvikling af missionerne.

Der ventes derudover også en drøftelse af EU’s sømilitære operation i Middel-

havet, operation Sophia, hvis nuværende mandat udløber ved udgangen af

2018. Operation

Sophia er en del af EU’s samlede tilgang til håndteringen af

irregulær migration og har til formål at ødelægge forretningsmodellen for men-

neskesmuglere og menneskehandlere i det sydlige og centrale middelhavsom-

råde.

Siden 2015 har operationen bidraget til arrestation og udlevering af mere end

140 migrantsmuglere og menneskehandlere til de italienske myndigheder samt

neutraliseret mere end 500 fartøjer. Desuden har operationen bidraget til at red-

de næsten 45.000 menneskeliv. Som følge af forsvarsforbeholdet deltager

Danmark ikke i EU’s militær missioner og operationer, herunder træningsmissi-

onen i Mali og operation Sophia i Middelhavet. Danmark støtter aktivt op om

EU’s civile missioner, herunder missionerne i Sahel, hvor ”deputy head of missi-

on” ved missionen

i Mali fra januar sekunderes af Danmark.

Generelt synes jeg, at det er positivt, at EU opretholder sit engagement i Sahel-

regionen såvel som i Middelhavet

–

både strategisk og operativt. At skabe stabi-

litet og forebygge fremtidige konflikter er en af de vigtigste indsatser i forhold til

at adressere terrorisme radikalisering og irregulær migration.

Side 290

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 228: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/11-18

9. Europaudvalgsmøde 16/11 2018

3. Eventuelt

Ministeren havde ingen kommentarer til dette punkt.

4. Siden sidst

Ministeren havde ingen kommentarer til dette punkt.

Side 291

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 228: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/11-18

9. Europaudvalgsmøde 16/11 2018

Punkt 5. Rådsmøde nr. 3651 (landbrug og fiskeri

–

landbrugsdelen) den 19.

november 2018

EUU alm. del (18)

–

bilag 114 (kommenteret dagsorden)

Miljø- og fødevareministeren

ville forelægge landbrugsdelen af rådsmødet til

afholdelse den 19. november. Der var tre punkter til forhandlingsoplæg, resten

var til orientering.

1. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning

om regler for støtte til strategiske planer, der udarbejdes af

medlemsstaterne under den fælles landbrugspolitik og finansieres

gennem Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) og Den

Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL),

og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)

nr. 1305/2013 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.

1307/2013



Politisk drøftelse

KOM (2018) 0392

Rådsmøde 3651 - landbrug og fiskeri

–

bilag 2 (samlenotat side 3)

EUU alm. del (2018-19)

–

bilag 75 (udvalgsmødereferat side 50,

senest behandlet i EUU 5/10-18)

Se punkt 3.

2. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning

om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles

landbrugspolitik og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1306/2013



Politisk drøftelse

KOM (2018) 0393

Rådsmøde 3651 - landbrug og fiskeri

–

bilag 2 (samlenotat side 20)

EUU alm. del (2018-19)

–

bilag 75 (udvalgsmødereferat side 52,

senest behandlet i EUU 5/10-18)

Se punkt 3.

Side 292

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 228: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/11-18

9. Europaudvalgsmøde 16/11 2018

3. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning

om ændring af forordning om en fælles markedsordning for

landbrugsprodukter, om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og

fødevarer, om definition, beskrivelse, præsentation, mærkning og

beskyttelse af geografiske betegnelser for aromatiserede vin-

produkter, om særlige foranstaltninger på landbrugsområdet i

Unionens fjernområder og om særlige foranstaltninger på

landbrugsområdet til fordel for de mindre øer i Det Ægæiske Hav



Politisk drøftelse

KOM (2018) 0394

Rådsmøde 3651 - landbrug og fiskeri

–

bilag 2 (samlenotat side 27)

EUU alm. del (2018-19)

–

bilag 75 (udvalgsmødereferat side 52,

senest behandlet i EUU 5/10-18)

Miljø- og fødevareministeren:

Punkt 1-3 handler om reformen af den fælles

landbrugspolitik. Drøftelsen vil fokusere på forordningen om forvaltning af land-

brugspolitikken og markedsordningen. Kort sagt er det punkt 2 og 3 i samlenota-

tet, hvor formandskabet på rådsmødet vil præsentere en fremskridtsrapport.

For det første forventer vi, at rapporten vil fremhæve, at medlemsstaterne efter-

spørger mere information om Kommissionens muligheder for at suspendere og

reducere medlemsstaternes betalinger.

For det andet forventer vi, at rapporten vil fremhæve, at der ikke er appetit på en

stor reform af den fælles markedsordning. Nogle medlemsstater ser ellers gerne

flere muligheder for offentlig støtte og intervention. Det gør vi ikke fra dansk

side.

Vi vender også tilbage til landbrugsreformen på næste rådsmøde i december og

helt sikkert også på rådsmøder i 2019.

4. Markedssituationen for landbrugsprodukter



Orientering fra Kommissionen

Rådsmøde 3651 - landbrug og fiskeri

–

bilag 2 (samlenotat side 32)

EUU alm. del (2017-18)

–

bilag 899 (udvalgsmødereferat side

1112, senest behandlet i EUU 13/6-18)

Miljø- og fødevareministeren:

Punkt 4 er en drøftelse af markedssituationen.

Det er et tilbagevendende punkt, og der er ikke meget nyt at bemærke. Så her

vil jeg henvise til samlenotatet.

Side 293

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 228: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/11-18

9. Europaudvalgsmøde 16/11 2018

5. Taskforce vedrørende Afrikas landdistrikter



Udveksling af synspunkter

Rådsmøde 3651 - landbrug og fiskeri

–

bilag 2 (samlenotat side 36)

Miljø- og fødevareministeren:

Taskforcen ser på mulighederne for at styrke

samarbejdet på landbrugsområdet mellem EU og Afrika, og her vil jeg også

henvise til samlenotatet.

6. Aktuelle udfordringer vedrørende plantebeskyttelse



Udveksling af synspunkter

Rådsmøde 3651 - landbrug og fiskeri

–

bilag 2 (samlenotat side 37)

Miljø- og fødevareministeren:

Formandskabet vil drøfte udfordringer i forhold

til nye plantesygdomme og det faktum, at en række pesticidaktivstoffer ikke op-

når fornyet godkendelse i EU. Det er væsentlige udfordringer, hvor der ikke er

lette løsninger.

7. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

fødevareforordning, ændring af forordning om generel

fødevarelovgivning, direktiv

om udsætning i miljøet af gmo’er,

forordning om gm-fødevarer og -foderstoffer, forordningerne om

fodertilsætningsstoffer, røgaromaer, materialer i kontakt med

fødevarer, forordning om den fælles godkendelsesprocedure for

fødevaretilsætningsstoffer, fødevareenzymer og fødevarearomaer,

forordning om plantebeskyttelsesmidler og forordning om nye

fødevarer



Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den

19. november 2018, men forventes sat på dagsordenen for et snarligt

rådsmøde med henblik på vedtagelse

KOM (2018) 0179

Rådsmøde 3651 - landbrug og fiskeri

–

bilag 2 (samlenotat side 38)

Miljø- og fødevareministeren:

Punkt 7 er forslag om revision af fødevarefor-

ordningen, hvor Kommissionen i april 2018 fremsatte et forslag, og hvor vi nu

nærmer os en generel indstilling i Rådet.

Formålet er at sikre større åbenhed i forhold til risikovurderinger og øget tillid til

Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (i daglig tale kaldet EFSA). Det

kan vi støtte fra dansk side.

Det skal selvfølgelig være proportionalt, så der ikke kommer nye byrder for små

og mellemstore virksomheder, og så skal vi heller ikke foregribe forhandlingerne

om EU's kommende flerårige finansielle ramme fra 2021-2027.

Side 294

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 228: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/11-18

9. Europaudvalgsmøde 16/11 2018

Regeringens forhandlingsoplæg går derfor ud på, at man fra dansk side støtter

forslaget, idet man:

lægger vægt på at sikre større åbenhed i EFSA's arbejde og et fort-

sat højt videnskabeligt og fagligt niveau i EFSA’s vurderinger,

lægger vægt på at sikre en fornuftig balance mellem forventede ef-

fekter af tilpasningerne og udgifterne hertil,

lægger vægt på, at forslaget ikke foregriber forhandlingerne om den

kommende finansielle ramme,

arbejder for at sikre konsistens mellem kravene til EFSA og øvrige

agenturer i EU, særlig Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA).

Kenneth Kristensen Berth

syntes, at forslaget var udmærket, men hvad mente

ministeren om Landbrug & Fødevarers bekymring over den foreslåede åbenhed

i ansøgerdata?

Rasmus Nordqvist

støttede forhandlingsoplægget.

Holger K. Nielsen

støttede forhandlingsoplægget.

Søren Søndergaard

bad ministeren bekræfte, at forslaget havde hjemmel i arti-

kel 114 i lovgivningen om det indre marked. Ville ministeren udpege de dele af

forslaget, der var omfattet af totalharmonisering? I forslaget stod der i øvrigt, at

Kommissionen skulle udarbejde

”en

generel plan for risikokommunikation, som

vedtages ved en delegeret

retsakt”. Hvad betød det?

Skulle der foreligge risiko-

kommunikation i tilfælde af, at EFSA fik kritik, eller i forbindelse med risici ved

stoffer? Det første ville være meget problematisk; det sidstnævnte kunne disku-

teres. Europa-Parlamentet havde foreslået at udvide antallet af repræsentanter

fra det civile samfund i EFSA’s bestyrelse fra fire til fem personer, men også at

der skulle være bedre repræsentation af erhvervet. Hvad mente regeringen?

Skulle ngo’er eller erhvervsinteresser tilgodeses med den ekstra plads?

Søren Søndergaard påpegede, at forhandlingsoplægget desværre ikke forholdt

sig til det centrale element: at alle data, der indgår i en godkendelsesansøgning,

skal offentliggøres, når EFSA modtager dem. Han syntes, at regeringen skulle

lægge afgørende vægt på, at det blev tilfældet. Var ministeren enig i det?

Miljø- og fødevareministeren

påpegede, at fortrolige data var undtaget. Der

blev ikke ændret ved beskyttelse af dem. Ideen bag den øgede offentlighed var

at få tidligere adgang til ansøgninger og ikkefortrolige data heri, så man har mu-

lighed for at gøre anskrig, inden EFSA afslutter sine vurderinger.

Side 295

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 228: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/11-18

9. Europaudvalgsmøde 16/11 2018

Ministeren sagde endvidere, at der ikke blev ændret på, hvilke dele af forslaget

der faldt under totalharmonisering. Han ville sende en oversigt over dem. For-

mandskabet lagde i øvrigt op til, at den delegerede retsakt skulle udgøres af

retningslinjer i stedet. Det støttede man fra dansk side. Om risikokommunikation

sagde han, at den omfattede beskrivelser af risici ved diverse stoffer. Hvad an-

gik EFSA’s

bestyrelse, var regeringen åben over for fire-fem deltagere ud over

medlemsstaterne. Det gjaldt både erhvervet og civilsamfundet.

Søren Søndergaard

kvitterede for, at regeringen ville

”lægge

vægt på” eller

”arbejde

for”, at alle ikkefortrolige data, der indgår i godkendelsesordningen,

kommer frem. Han kvitterede også for, at regeringen ville arbejde for, at en ud-

videlse af bestyrelsen også omfattede ngo’er. Det undrede ham, at der skulle

udarbejdes en generel plan for risikokommunikation, og han ville gerne have en

fyldestgørende forklaring på scenariet for denne.

Han var i øvrigt indforstået med, at ministeren ikke på stående fod kunne sige,

hvilke områder der ville blive totalharmoniserede. Svaret på det spørgsmål var

dog af afgørende betydning for Enhedslisten, så med henvisning til forsigtig-

hedsprincippet kunne han ikke støtte forhandlingsoplægget. Han understrege-

de, at det er vigtigt, at hjemmelsgrundlag og eventuelt totalharmonisering altid

fremgår af samlenotatet.

Miljø- og fødevareministeren

gentog, at risikokommunikation blev relevant,

hvis der var noget galt med et stof. Han respekterede Enhedslistens brug af for-

sigtighedsprincippet.

Formanden

konkluderede, at der ikke var et flertal imod regeringens forhand-

lingsoplæg, idet kun Enhedslisten havde udtalt sig imod det.

Side 296

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 228: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/11-18

9. Europaudvalgsmøde 16/11 2018

8. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådets forordning

om oprettelse af et program for miljø- og klimaindsatsen (LIFE) og om

ophævelse af forordning (EU) nr. 1293/2013



Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den

19. november 2018, men forventes sat på dagsordenen for et snarligt

rådsmøde med henblik på vedtagelse

KOM (2018) 0385

Rådsmøde 3651 - landbrug og fiskeri

–

bilag 2 (samlenotat side 46)

Miljø- og fødevareministeren:

Punkt 8 er forslag om et nyt LIFE-program, hvor

rammerne for EU’s miljøprogram i næste budgetperiode skal fastlægges.

Her

håber formandskabet snart at kunne opnå opbakning til en delvis generel indstil-

ling i Rådet.

Forslaget viderefører store dele af det eksisterende program og tilføjer et del-

program om omstilling til ren energi samt et betydeligt øget budget. Regeringen

støtter indholdet af programmet, men lægger endnu en gang vægt på ikke at

foregribe forhandlingerne om det fremtidige EU-budget.

Det er endvidere vigtigt for regeringen, at EU’s medlemsstater fortsat har indfly-

delse på udmøntningen, og at ansøgninger prioriteres på baggrund af kvalitet

og ikke geografi.

Regeringens forhandlingsoplæg går derfor ud på, at man fra dansk side støtter

forslaget, idet man lægger vægt på:

at forhandlingerne om LIFE-forslaget ikke foregriber forhandlingerne

EU’s flerårige finansielle ramme.

udvidet mulighed for jordopkøb som virkemiddel i LIFE-projekter.

en standardsats for EU-medfinansiering på niveau med det nuvæ-

rende.

at LIFE-komiteen fortsat sikrer medlemsstaternes indflydelse på

udarbejdelsen af de flerårige arbejdsprogrammer.

at der er fri konkurrence mellem medlemsstaterne om standardpro-

jekter, så ansøgninger prioriteres ud fra kvalitet.

Kenneth Kristensen Berth

støttede ministerens forhandlingsoplæg.

Rasmus Nordqvist

bad om en forklaring på, at forslaget ikke måtte påvirke de

fremtidige budgetforhandlinger. Miljøudvalget i Parlamentet havde været klar i

sin udmelding om, at der skulle en budgetforhøjelse til. Fra dansk side måtte

man altså væk fra devisen om, at man inden for rammerne af den flerårige fi-

nansielle ramme ikke må afvige en forøgelse af budgettet på maksimalt 1 pct. af

Side 297

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 228: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/11-18

9. Europaudvalgsmøde 16/11 2018

BNI. Danmarks Naturfredningsforening havde også i deres høringssvar i øvrigt

stillet spørgsmålstegn ved, hvad man mente med støtte til ren energi. Hvad var

det?

Søren Søndergaard

spurgte, om regeringen ville lægge afgørende vægt på, at

energidelen skal gå til reel, vedvarende energi

–

ikke atomkraft, naturgas eller

biomasse. Det forekom ham at være mærkværdigt, at Danmark bidrager til

atomkraft, som hverken Danmark eller omkring halvdelen af de andre EU-lande

har.

Miljø- og fødevareministeren

kunne godt følge Rasmus Nordqvist i dilemmaet

ved at være bundet af en bestemt pose penge. Dog er det sådan, at hvis alle

områder skal have flere penge tilført, bliver finansministeren trist. Budgettet lå

under sidstnævnte ministers ressort, så det var altså op til

EU’s

finansministre

og regeringschefer at finde frem til de endelige tal.

Om energiformer sagde ministeren, at det kun skulle være ren og vedvarende

energi, og at Danmark ikke ønskede at støtte atomkraft. Ministeren ville få det

afklaret på mødet, for det fremgik ganske vist ikke klart, hvad ren energi var. Og

man burde også lægge vægt på, at det gik til rene energiformer.

Rasmus Nordqvist

påpegede, at man ikke kunne udvide programmet uden

også at sætte en større pose penge af. Han havde fremsat samme kritik hos

andre ministre, der forhandlede diverse fremtidige programmer. Det var godt, at

ministeren ville lægge vægt på, at indsatsen skulle gå til ren og vedvarende

energi.

Holger K. Nielsen

støttede forhandlingsoplægget.

Søren Søndergaard

syntes, at det var en lige lovlig frisk prioritering, at atom-

kraft fik mere i EU-støtte end alle andre energiformer tilsammen. Det var afgø-

rende for Enhedslisten, at Danmark arbejdede benhårdt på at nedbringe støtte

til atomkraft for i stedet at give den til vedvarende og ren energi.

Miljø- og fødevareministeren

slog fast, at det er finansministeren, der tager

mandat angående den flerårige budgetramme. Derfor var alle tal anført i paren-

tes. Man var nødt til at afvente den samlede budgetforhandling.

Ministeren bekræftede Søren Søndergaard i, at der var meget støtte til atom-

kraft. Men ikke igennem LIFE. Kommissionen havde på et møde bekræftet, at

atomenergi ikke ville være omfattet af programmet, og at det ville gå til vedva-

rende og ren energi. Fra dansk side arbejdede man for, at støtte til atomkraft

ikke var forbundet med LIFE.

Side 298

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 228: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/11-18

9. Europaudvalgsmøde 16/11 2018

Rasmus Nordqvist

gjorde det klart, at der nu var tale om en udvidelse af pro-

grammet. Hvordan kunne den ikke få indflydelse på den flerårige finansielle

ramme? Regeringen sagde,

at ”det er vigtigt,

at klimaområdet kan støtte projek-

ter, som bidrager til opfyldelse af EU’s klimamål, herunder projekter, der bidra-

ger til reducere udledningen fra de ikkekvotebelagte sektorer samt projekter, der

bidrager til at opbygge og beskytte kulstofpuljer (LULUCF-kreditter)”. Han blev

bekymret for den samlede pulje til programmet, når regeringen ikke ønskede at

diskutere finansieringen. Man kunne ikke pludselig indføre i programmet, at man

skulle bruge penge fra LIFE til at finansiere LULUCF-kreditprojekter. Så ville der

ikke ske en reel reduktion. Rasmus Nordqvist påpegede, at ministeren tidligere

på mødet havde sagt, at regeringen ”lagde vægt på”, at programmet skulle være

målrettet

reel ren energi. Nu hed det sig, at han ”ville arbejde for det”.

Hvad be-

tød den ændring? Og når man talte om ren energi og ikke atomkraft, mente man

så, at biomasse og naturgasser heller ikke skulle støttes? Ville man lægge vægt

på det?

Søren Søndergaard

mindede om, at der ved energiforliget i juni 2018 var bred

enighed blandt partierne om at støtte, at biomasse udfases, fordi det er over-

gangsbrændsel. Hvis ministeren nu sagde, at Danmark i EU-regi ville arbejde

for, at støtten skal gå til reel vedvarende energi, så var Enhedslisten tilfreds med

det.

Miljø- og fødevareministeren

forstod Rasmus Nordqvists bekymring, men det

var vanskeligt for ham at svare andet, end at budgettet er fordelt ud over forskel-

lige områder, der også skal tages hensyn til. Han præciserede, at regeringen

”lagde vægt på”, at atomenergi ikke indgik

i programmet. Det var ikke et ultima-

tum, for så havde regeringen lagt afgørende vægt på det. Hvorvidt biomasse

også var en del af programmet, kendte ministeren ikke svaret på. Regeringen

efterspurgte en definition på ren energi fra Kommissionen. Den skulle gerne

svare til de danske ønsker i henhold til energiforliget.

Rasmus Nordqvist

forstod, at ministeren ikke kunne bedømme det samlede

budget. Han havde opfordret finansministeren til, at man kom i gang med at tale

om den flerårige finansielle ramme, fordi den har indflydelse på en masse

igangværende forhandlinger. Han kunne ikke give mandat til et program, der

blev markant udvidet, uden at man også sagde, at man ville bruge pengene på

det. Det ville være uansvarligt. Det var ikke en kritik af ministeren, men det fore-

kom ham afgørende at diskutere rammen, så man var klar over, hvad der blev

forhandlet efter.

Søren Søndergaard

kunne godt se Rasmus Nordqvists pointe, men mente, at

man skulle tage den diskussion i forbindelse med budgettet. Ellers kunne man

Side 299

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 228: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/11-18

9. Europaudvalgsmøde 16/11 2018

ikke komme videre med noget andet, og hvad så med LIFE-programmet, når

budgettet var på plads. Han forudsatte, at der ville komme flere penge på bud-

gettet til en udvidelse af programmet. Han var tilfreds med ministerens udsagn

om at ville arbejde for i henhold til energiforliget og dets definitionen af rene og

bæredygtige energikilder.

Miljø- og fødevareministeren

var enig med Søren Søndergaard. Hvis budget-

tet blev helt anderledes, måtte man drøfte indholdet af LIFE igen i forbindelse

med den flerårige finansielle ramme. Den drøftelse var meget relevant, men

hørte ikke under ham. Hvis budgettet blev helt anderledes, måtte man drøfte

indholdet i LIFE igen. Man kunne ikke arbejde med at være utroligt ambitiøs på

alle områder. Ministeren slog fast, at hvis der i energiforliget er en definition på

ren energi, ville man også forfølge den på EU-plan. Det sorterede dog ikke un-

der hans ressort.

Rasmus Nordqvist

talte ikke om, hvordan budgettet ville ende med at falde ud,

men om Danmarks position var i budgetforhandlingerne. Den eneste position,

man kunne få ud af ministrene, var, at man ikke ville betale mere end de 1 pct.

af BNI.

Formanden

konkluderede, at der ikke var et flertal imod regeringens forhand-

lingsoplæg, idet kun Alternativet havde udtalt sig imod det.

Side 300

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 228: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/11-18

9. Europaudvalgsmøde 16/11 2018

9. Kommissionens forslag til Rådets afgørelse om den holdning der på

vegne af EU skal tages under det 38. møde i Den Stående Komité

under Bernkonventionen om beskyttelse af Europas vilde dyr og

planter samt naturlige levesteder i forhold til ændringer i bilag II og III



Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den

19. november 2018, men forventes sat på dagsordenen for et snarligt

rådsmøde med henblik på vedtagelse

KOM (2018) 0731

Rådsmøde 3651

–

landbrug og fiskeri

–

bilag 2 (samlenotat side

52)

Miljø- og fødevareministeren:

Punkt 9 er forslag til EU's holdning til et møde

under Bernkonventionen om et schweizisk forslag om at nedsætte beskyttelsen

af ulve og et norsk forslag om at nedsætte beskyttelsen af bramgæs.

I begge forslag anses den høje beskyttelse for mindre nødvendig i lyset af ud-

viklingen i bestanden af ulve og især bramgæs.

Kommissionen vil støtte forslaget om bramgæs, men Kommissionen vil derimod

udskyde beslutningen om ulve. Kommissionen vurderer, at der ikke er tilstræk-

kelige data om ulvens udbredelse.

Ingen af forslagene ændrer ved, at de to arter er under streng beskyttelse af

EU's naturdirektiver, men det er vigtigt at sende et politisk signal om, at der er

behov for større fleksibilitet i forvaltningen af både ulve og bramgæs i Danmark

og EU.

Regeringen kan støtte både det schweiziske forslag om ulve og det norske for-

slag om bramgæs. Det ser dog svært ud med at få ændret eller opsplittet Kom-

missionens forslag.

Jeg mener, at det er vigtigt, at EU kan støtte forslaget om bramgæs. Derfor kan

vi blive nødt til at acceptere at udskyde afstemningen om forslaget om ulv.

Regeringens forhandlingsoplæg går derfor ud på, man fra dansk side støtter

både det schweiziske forslag om ulve og det norske forslag om bramgæs, idet

man lægger vægt på en ændring af Kommissionens forslag, som underbygger

denne holdning eller en opsplitning af Kommissionens forslag.

Hvis det skulle lykkes at opsplitte forslaget, vil man fra danske side lægge afgø-

rende vægt på, at EU-holdningen støtter det schweiziske forslag om ulve, og at

EU-holdningen ligeledes støtter det norske forslag om bramgæs.

Side 301

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 228: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/11-18

9. Europaudvalgsmøde 16/11 2018

Hvis Kommissionens forslag ikke ændres eller opsplittes, vil man i sidste ende

fra dansk side kunne acceptere Kommissionens forslag.

Rasmus Nordqvist

undrede sig over, hvad rationalet var bag at ændre listnin-

gen af ulve og henviste til høringssvaret fra Danmarks Naturfredsforening.

Søren Søndergaard

forstod ikke regeringens stillingtagen her og støttede ikke

forhandlingsoplægget.

Miljø- og fødevareministeren

svarede, at en ændring var en forudsætning for,

at man på et senere tidspunkt kunne ændre habitatdirektivet. Danmark

–

og an-

dre lande, der også havde problemer med ulve

–

ville gerne holde den mulighed

åben. Bramgæs udgjorde dog en væsentlig større udfordring, og man skulle

ikke forpasse chancen for at sætte ind over for dem.

Rasmus Nordqvist

var ikke enig i, at man fra dansk side skulle lægges afgø-

rende vægt på, at EU-holdningen støtter det schweiziske forslag om ulve og det

norske forslag om bramgæs ved en eventuel opsplitning til to forslag. Han kun-

ne ikke støtte forhandlingsoplægget.

Holger K. Nielsen

støttede ikke forhandlingsoplægget. I Danmark var der alle-

rede gode muligheder for at regulere problemulve. Kommissionens argumenta-

tion gik i samme retning.

Formanden

konkluderede, at der ikke var et flertal imod regeringens forhand-

lingsoplæg, idet kun Enhedslisten, Alternativet og Socialistisk Folkeparti havde

udtalt sig imod det.

Side 302

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 228: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/11-18

9. Europaudvalgsmøde 16/11 2018

10. Kommissionens forslag til Rådets afgørelse om den holdning, der skal

indtages på Den Europæiske Unions vegne på det syvende møde

mellem parterne i aftalen om beskyttelse af afrikansk-eurasiske

migrerende vandfugle for så vidt angår visse ændringer af bilag 3 til

aftalen



Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den

19. november 2018, men forventes sat på dagsordenen for et snarligt

rådsmøde med henblik på vedtagelse

KOM (2018) 0717

Rådsmøde 3651 - landbrug og fiskeri

–

bilag 2 (samlenotat side 55)

EUU alm. del (2017-18)

–

bilag 984 (udvalgsmødereferat side

1176, senest behandlet i EUU 22/6-18)

Miljø- og fødevareministeren:

Jeg orienterede allerede om sagen i juni. Ved-

tages forslaget vil det ændre beskyttelsesniveauet for topskarv, alk og lunde.

Regeringen mener ikke, at en vedtagelse af forslaget vil være i overensstem-

melse med Rigsfællesskabets samlede interesser. Som Danmark også gjorde

klart i EU-kredsen i juni, vil vi derfor stemme imod forslaget på partskonferen-

cen. Hvis forslaget bliver vedtaget, vil Danmark på vegne af Færøerne indgive

en reservation over for ændringerne, og Færøerne vil dermed blive undtaget.

Kenneth Kristensen Berth

påpegede, at ifølge en tidligere version af dagsor-

denen var punktet til forhandlingsoplæg. Hvorfor var det ikke længere det?

Formanden

svarede, at punktet ved en fejl i dagsordenen havde været marke-

ret, som om det var til forhandlingsoplæg.

Rasmus Nordqvist

refererede til, at regeringen mente, at forslaget ikke var i

rigsfællesskabets interesse. Hvilke interesser tænkte ministeren her på? Lun-

dens? naturens? Han havde researchet sig frem til, at formanden for Færøernes

Ornitologiske Forening mente, at der var behov for en totalfredning af lunden,

indtil bestanden er genoprettet. Lunden var også udfordret af klimaforandringer,

og nogle gange måtte man sætte naturens interesser højst

–

også i rigsfælles-

skabets interesser.

Kenneth Kristensen Berth

undrede sig over, hvorfor ændringer i bilag 2 og 3 til

Bernkonventionen var til forhandlingsoplæg (punkt 9), men at ændringer af bilag

3 til aftale om de migrerende vandfugle ikke var. Hvad var den juridiske forkla-

ring?

Miljø- og fødevareministeren

sagde til Rasmus Nordqvist, at han ville respek-

tere det færøske ønske og lade devisen

”If it ain’t broke, don’t fix it” gælde.

Øer-

Side 303

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 228: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/11-18

9. Europaudvalgsmøde 16/11 2018

ne er ikke EU-medlemmer og forvaltede de begrænsninger, der har lagt på lun-

der, ganske glimrende.

Ministeren svarede Kenneth Kristensen Berth, at det var baseret på skøn, hvad

der blev taget ud til forhandlingsoplæg. Der var ikke noget nyt i sagen om vand-

fugle, som han havde forelagt til orientering i juni måned. Derimod var proble-

mer med bramgæs af en ikke ubetydelig økonomisk betydning for Danmark. Her

var der nyt; det var der ikke for vandfugle.

Rasmus Nordqvist

påpegede, at der netop var bestande, der ikke har det godt.

Han håbede, at hans intentioner om at beskytte naturen og fugle gik igennem til

ministeren.

Kenneth Kristensen Berth

mente ikke, at det faktum, at der ikke var noget nyt,

kunne være forklaringen på, at et forslag ikke skulle udtages til forhandlingsop-

læg. I udvalget var der i hvert fald mange eksempler på det modsatte. Var det

økonomiske rationale den egentlige forklaring bag, at forslaget om bramgæs

mentes at være af større rækkevidde?

Miljø- og fødevareministeren

var enig med Rasmus Nordqvist i, at bestanden

af lunder var presset, men fremhævede, at færingerne havde fremlagt en løs-

ning for at beskytte fuglearten. Han havde tillid til, at færingerne var de nærme-

ste til at håndtere situationen, som det også var blevet belyst af et færøsk med-

lem, da sagen var blevet drøftet i udvalget tidligere på året.

Til Kenneth Kristensen Berth sagde ministeren, at forhandlingsoplæg altid er

baseret på skøn. Her handlede det om den økonomiske konsekvens. Punktet

havde i øvrigt aldrig i Miljø- og Fødevareministeriet været planlagt at skulle til

forhandlingsoplæg, men måtte være blevet mærket forkert et sted i processen.

Sagen om lunder og skarver var vurderet som værende væsentlige og var der-

for til orientering, mens sagen om bramgæs var vurderet som værende væsent-

lig og dertil også af større økonomisk rækkevidde. Derfor blev den forelagt til

forhandlingsoplæg.

11. Eventuelt

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

12. Siden sidst

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

Side 304

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 228: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/11-18

9. Europaudvalgsmøde 16/11 2018

Punkt 6. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv om ændring af direktiv 2009/33/EF om fremme af renere og mere

energieffektive køretøjer til vejtransport



Generel indstilling

KOM (2017) 0653

–

bilag 2 (samlenotat)

EUU alm. del (18)

–

bilag 114 (kommenteret dagsorden)

EUU alm. del (17)

–

bilag 839 (udvalgsmødereferat side 1019,

senest behandlet i EUU 25/5-18)

Miljø- og fødevareministeren:

Jeg vil forelægge en enkelt sag til forhandlings-

oplæg, som forventes på dagsordenen for rådsmødet (transport, telekommuni-

kation og energi) den 3. december 2018.

Det drejer sig om forslaget om revision af direktivet om renere køretøjer. Formå-

let med direktivet er at øge andelen af rene offentlige køretøjer. Forslaget er en

lille del af den samlede vejpakke.

Europa-Parlamentet har allerede fastlagt en holdning til forslaget, og formand-

skabet forsøger at få opbakning til en holdning i Rådet. Det ser svært ud.

Det nuværende direktiv er meget løst. Der lægges med forslaget op til, at der

sættes specifikke krav om rene offentlige køretøjer for henholdsvis lette køretø-

jer, busser og tunge køretøjer.

Forslaget understøtter regeringens klima- og luftudspil. Vi støtter derfor, at der

stilles konkrete mål op på EU-plan med en fornuftig indfasningsperiode i takt

med teknologiudviklingen frem mod 2030.

Regeringen vil i forhandlingerne lægge vægt på ambitiøse krav til offentlige ind-

køb, leje og leasing. Vi vil samtidigt arbejde for, at indfasningen af nulemissi-

onsbiler, busser og lastbiler tilrettelægges hensigtsmæssigt frem mod 2030.

Det er også vigtigt, at vi holder fast i princippet om teknologineutralitet. Den tek-

nologiske udvikling går meget stærkt på dette område, så derfor er det svært at

forudsige de teknologiske muligheder i 2025 eller 2030. Det er der taget højde

for i Kommissionens forslag.

Vi ønsker også, at der sættes ambitiøse mål for alle medlemslande.

Side 305

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 228: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/11-18

9. Europaudvalgsmøde 16/11 2018

Regeringens forhandlingsoplæg går derfor ud på, at man fra dansk side støtter

behovet for flere rene køretøjer på vejene og dermed deler ambitionen om at øge

andelen af rene offentlige køretøjer, idet man

lægger vægt på, at forslaget understøtter en teknologineutral til-

gang.

lægger vægt på, at der stilles ambitiøse krav til alle medlemssta-

ter.

lægger vægt på, at der frem mod 2025 og 2030 gøres status over

den teknologiske udvikling i forhold til rene biler, busser og lastbi-

ler, og at en sådan status giver mulighed for at justere kravene ef-

terfølgende.

lægger vægt på, at ingen

–

inklusive offentlige myndigheder

–

ef-

ter 2030 indkøber benzin- og dieselbiler, og at alle busser i byerne

fra 2030 er rene.

lægger vægt på, at køretøjer ikke undtages fra forslagets anven-

delsesområde uden klar begrundelse.

Afslutningsvis vil jeg understrege, at det generelt er en vanskelig forhandlingssi-

tuation i Rådet. Vi håber, at der snart bliver fastlagt en holdning, så forhandlin-

gerne om et kompromis med Europa-Parlamentet kan indledes.

Kenneth Kristensen Berth

påpegede, at forslaget kom til at koste ca. 3 mia. kr.

i form af meromkostninger og mistet provenu på registrerings- og ejerafgifter.

Han kunne ikke støtte forhandlingsoplægget, idet det potentielt kunne pådrage

Danmark og andre lande enorme omkostninger uden en plan for finansiering.

Rasmus Nordqvist

fandt ministerens præcisering om 2030-målene vigtig. Flere

høringssvar kom ind på, at de forskellige mål var for uambitiøse. Det gjaldt bl.a.

Det Økologiske Råd, der foreslog en andel af rene, lette køretøjer på 60 pct. i

2025 og 90 pct. i 2030. Når regeringen i sit oplæg talte om at lægge vægt på

ambitiøse krav i direktivet, var det så i den retning, den ønskede at gå?

Miljø- og fødevareministeren

var ked af at høre, at Dansk Folkeparti ikke støt-

te forhandlingsoplægget. Det var korrekt, at det af samlenotatet fremgik, at det

kunne være økonomisk tungt, men det var også en meget vigtig led i en grøn

omstilling. Jo højere ambitioner Danmark kan få resten af EU med på, des bed-

re. Man ville også se en sundhedseffekt, og hvis kommunerne levede op til de-

res planer for udvikling af renere køretøjer, ville omkostningerne blive en del

lavere. Mange tiltag var allerede implementeret i Danmark, og nu var det et

spørgsmål om også at få andre lande med.

Side 306

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 228: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/11-18

9. Europaudvalgsmøde 16/11 2018

Til Rasmus Nordqvist sagde ministeren, at Danmark skal være ambitiøs, men

samtidig have de andre lande med. Derfor havde man også planlagt en evalue-

ring undervejs, hvor han håbede, at man kunne justere ambitionsniveauet opad.

Søren Søndergaard

henviste til ministerens argument om at ville have de an-

dre lande med på vognen, men kunne Danmark sætte højere danske standar-

der?

Rasmus Nordqvist

ville gerne have en mere præcis fornemmelse af regerin-

gens ambitionsniveau. Han ville også gerne høre mere om definitionen på rene

køretøjer. Hvad betyder teknologineutralt? Er rene køretøjer f.eks. også natur-

gaskøretøjer? Og hvad med biogas? Er det ordentligt certificeret? Han var ind-

forstået med, at andre lande

–

og især bilproducerende lande

–

havde andre

holdninger, men hvad var ministerens forhandlingsposition?

Miljø- og fødevareministeren

svarede Søren Søndergaard, at Danmark godt

kunne sætte højere standarder. Til Rasmus Nordqvist sagde han, at ambitions-

niveauet var, at lette køretøjer skal være CO

-neutrale, og at teknologineutralitet

er vigtigt. For tunge køretøjer handler det om drivmiddel, og der er biogas en

mulighed, men på sigt gik man efter CO

-neutralitet. Vigtigt var det også at gøre

ambitionsniveauet gældende for alle lande. I bilaget kunne man finde tal for am-

bitionsniveauet for de enkelte lande.

Søren Søndergaard

havde på baggrund af samlenotatet planlagt at udtrykke

sig imod forhandlingsoplægget, men kunne godt støtte det mundtlige forhand-

lingsoplæg

–

især oven på ministerens forsikring om, at man kan sætte højere

mål i Danmark.

Rasmus Nordqvist

kunne med ministerens præcisering af forhandlingsoplæg-

get bakke op om det.

Formanden

konkluderede, at der ikke var et flertal imod regeringens forhand-

lingsoplæg, idet kun Dansk Folkeparti havde ytret sig imod det.

Mødet sluttede kl. 14.19

Side 307