Europaudvalget 2018-19 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 211
Offentligt
Den 4. december 2018
MFVM 733
GRUNDNOTAT TIL EUROPAUDVALGET
om Kommissionens forslag til gennemførelsesretsakt om godkendelse af an-
vendelsen af chromtrioxid (CTO) til forkromning af plast i bilindustrien i hen-
hold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006
(REACH) (komitesag)
KOM-dokument foreligger
Resumé
Kommissionen har fremsat forslag til gennemførelsesretsakt om godkendelse af anvendelsen af stof-
fet chromtrioxid til forkromning af plast i bilindustrien i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EF) nr. 1907/2006 (REACH) (komitésag). Forslaget giver den tyske virksomhed Ger-
hardi Kunststofftechnik og 11 medansøgere fra Tyskland, Spanien, Slovakiet og Tjekkiet tilladelse til
efter optag på godkendelseslisten, bilag XIV i REACH, fortsat at anvende stoffet i en periode på 12 år
fra
”solnedgangsdatoen” den
21. september 2017. Forslaget forventes sat til afstemning i REACH-
komiteen den 11.-12. december 2018. Sagen forventes ikke at have økonomiske eller administrative
konsekvenser for erhvervslivet - ej heller statsfinansielle konsekvenser. Forslaget forventes ikke di-
rekte at påvirke beskyttelsesniveauet i Danmark. Regeringen ønsker generelt at begrænse anvendel-
se af særligt problematiske stoffer i de tilfælde, hvor der ikke kan demonstreres sikker brug, eller
hvor der findes egnede alternativer. I den konkrete sag drejer det sig om en specifik anvendelse af
stoffet, hvor der ikke umiddelbart findes alternativer. Kemikalieagenturets videnskabelige komitéer
har vurderet, at de foreslåede risikohåndteringsforanstaltninger begrænser risikoen for arbejdsta-
gere og den generelle befolkning via miljøet. Det konstateres, at forslaget indebærer en relativt høj
risiko for især arbejdstagerne, at der kan stilles spørgsmålstegn ved væsentligheden for bilers funk-
tion af anvendelsen af chromtrioxid til forkromning af plastdele, og at der omvendt tilsyneladende
ikke er egnede alternativer tilgængelige for ansøgeren på nuværende tidspunkt. Regeringen agter på
den baggrund at støtte forslaget, idet man dog lægger afgørende vægt på, at reviewperioden forkor-
tes til maksimalt 7 år, således at egnede alternativer kan tages i brug hurtigere, såfremt de bliver
tilgængelige, og at risikoen for arbejdstagere reduceres væsentligt. Det skal ses i lyset af, at man er
ved at undersøge risikoen for kræft ved udsættelse for chrom (VI) i Danmark, den relativt høje risiko
ved anvendelsen, anvendelsens karakter, og selvom egnede alternativer ikke er umiddelbart tilgæn-
gelige for ansøgeren på nuværende tidspunkt. Regeringen finder endvidere, at risikoen for den gene-
relle befolkning via miljøet bør reduceres. Regeringen kan på den baggrund ikke støtte forslaget i sin
nuværende form.