EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 204: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/11-18

Europaudvalget 2018-19 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 204
Offentligt

Europaudvalget

Referat

af 7. europaudvalgsmøde

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

torsdag den 8. november 2018

kl. 15.45

vær. 2-133

Erik Christensen (S), formand, Jan Erik Messmann

(DF), Erling Bonnesen (V), Peter Hummelgaard Thom-

sen (S), Christian Juhl (EL), Rasmus Nordqvist (ALT) og

Holger K. Nielsen (SF).

minister for fiskeri, ligestilling og nordisk samarbejde

Eva Kjer Hansen og udenrigsminister Anders Samuel-

sen.

Desuden deltog:

Punkt 1. Rådsmøde nr. 3651 (landbrug og fiskeri

–

fiskeridelen) den 19.-20.

november 2018

EUU alm. del (18)

–

bilag 92 (kommenteret dagsorden)

Ministeren for fiskeri, ligestilling og nordisk samarbejde

ville forelægge fi-

skeripunkterne på rådsmødedagsordenen den 19. november 2018. Der var ét

punkt til behandling på rådsmødet. De to andre sager forventedes vedtaget me-

get snart. Alle punkterne var til orientering.

1. Forslag til Rådets forordning om fastsættelse af EU-fiskerfartøjers

fiskerimuligheder for visse dybhavsbestande for 2019 og 2020



Politisk enighed

KOM (2018) 0676

Rådsmøde 3651

–

bilag 1 (samlenotat side 3)

Ministeren for fiskeri, ligestilling og nordisk samarbejde:

Punktet er sat på

dagsordenen med henblik på politisk enighed.

Den danske andel i fiskeriet efter dybhavsarter er særdeles begrænset. Bifang-

ster forekommer imidlertid i et begrænset omfang. For eksempel kan danske fi-

skere ved fiskeri på dybt vand efter rejer i Skagerrak få bifangst af fisken sko-

læst.

Side 222

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 204: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/11-18

7. Europaudvalgsmøde 8/11 2018

Fra dansk side kan vi generelt støtte Kommissionens forslag, da det er vigtigt

med en effektiv beskyttelse af de sårbare dybhavsbestande. Forslaget er base-

ret på den videnskabelige rådgivning.

For at tage højde for landingsforpligtelsen foreslår vi at fjerne kvoten for skolæst

i Skagerrak og Kattegat, fordi fangsterne i området er meget begrænsede og

alene en bifangst.

Dermed undgår man, at skolæst udvikler sig til en bestand, som kan blive be-

grænsende for andet fiskeri, hvis kvoten er for lav.

Subsidiært foreslår vi en mindre reduktion af kvoten. I begge tilfælde skal det

være klart, at skolæst fortsat alene kan være en bifangst.

Rasmus Nordqvist

var bekymret for at fjerne TAC’en for skolæst. Når ICES gik

ud fra forsigtighedsprincippet, hvorfor lyttede regeringen så ikke til dem?

Ministeren for fiskeri, ligestilling og nordisk samarbejde

sagde, at det var

vigtigt at tænke landingsforpligtelsen ind

–

altså, at fisk skal bringes i land. Der

skulle være en kvote, fordi Kommissionen ville undgå, at skolæst udvikler sig til

en art, der hindrer det fiskeri, der ellers ville kunne finde i området. Skolæst er

kun en bifangst.

Side 223

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 204: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/11-18

7. Europaudvalgsmøde 8/11 2018

2. Forslag til Rådets forordning om åbning og forvaltning af autonome

EU-toldkontingenter for visse fiskevarer for perioden 2019-2020



Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den

19.-20. november 2018, men forventes sat på dagsordenen for et snarligt

rådsmøde med henblik på vedtagelse

KOM (2018) 0625

Rådsmøde 3651

–

bilag 1 (samlenotat side 10)

Ministeren for fiskeri, ligestilling og nordisk samarbejde:

Punkt 2 er ikke på

dagsordenen for rådsmødet, men vi forventer, at forhandlingerne afsluttes me-

get snart og herefter vedtages. Derfor er forslaget, som handler om toldkontin-

genter for visse fiskevarer for 2019 og 2020 med i dag. Punktet er alene til ori-

entering.

Forslaget er vigtigt for den danske fiskeforarbejdningsindustri med henblik på at

sikre tilstrækkelige forsyninger af råvarer til forarbejdning.

Regeringen arbejder bl.a. for, at forordningen i sin helhed indeholder mulighed

for en import, der medvirker til vækst og udvikling af den danske fiskeindustri,

dens økonomi og beskæftigelsesforhold.

Regeringen lægger vægt på, at der opnås et acceptabelt kompromis, der tilgo-

deser hele rigsfællesskabet.

Der skal derfor tages hensyn til både danske og grønlandske handelsinteresser

i forhold til rejer, som er Grønlands vigtigste eksportvare. I den forbindelse støt-

ter vi de rejekontingenter, som Kommissionen har foreslået. Vi arbejder for at

undgå yderligere forhøjelser, særlig for kogte, pillede dybvandsrejer.

Side 224

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 204: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/11-18

7. Europaudvalgsmøde 8/11 2018

3. Forslag om ny fiskeripartnerskabsaftale med tilhørende fiskeriprotokol

mellem EU og Marokko:

KOM (2018) 0001 og KOM (2018) 0151

Rådsmøde 3651

–

bilag 1 (samlenotat side 21)

KOM (2018) 0481

–

bilag 1 (henvendelse af 1/11-18 fra den

marokkanske ambassade i København vedr. associeringsaftalen

med Marokko)

KOM (2018) 0678

–

bilag 1 (henvendelse af 18/10-18 fra Dansk

Marokkansk Råd om Vestsahara)

EUU alm. del (2017-18)

–

bilag 649 (udvalgsmødereferat side 787

(samråd) og 799 FO, forhandlingsoplæg forelagt 11/4-18)

EUU alm. del (2017-18)

–

bilag 363 (udvalgsmødereferat side 539

FO, den oprindelige aftale forelagt til forhandlingsoplæg 19/1-18)

EUU alm. del (2013-14)

–

bilag 61 (udvalgsmødereferat side 71

FO, forhandlingsoplæg vedr. fiskeriprotokollen forelagt 8/10-13)

EUU alm. del (2011-12)

–

bilag 419 (udvalgsmødereferat side 653

FO, forhandlingsoplæg vedr. forhandlingsdirektiverne forelagt 20/1-

12)

a) Forslag til Rådets afgørelse om undertegnelse på Unionens vegne

af partnerskabsaftalen om bæredygtigt fiskeri mellem Den

Europæiske Union og Kongeriget Marokko, den tilhørende gennem-

førelsesprotokol og den brevveksling, der ledsager aftalen

–

Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den

19.-20. november 2018, men forventes sat på dagsordenen for et

snarligt rådsmøde med henblik på vedtagelse

KOM (2018) 0677

b) Forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af partnerskabsaftalen

om bæredygtigt fiskeri mellem Den Europæiske Union og

Kongeriget Marokko, den tilhørende gennemførelsesprotokol og

den brevveksling, der ledsager aftalen

–

Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den

19.-20. november 2018, men forventes sat på dagsordenen for et

snarligt rådsmøde med henblik på vedtagelse

KOM (2018) 0678

c) Forslag til Rådets forordning om fordeling af fiskerimuligheder i

henhold til partnerskabsaftalen om bæredygtigt fiskeri mellem Den

Europæiske Union og Kongeriget Marokko og den tilhørende

gennemførelsesprotokol

–

Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den

19.-20. november 2018, men forventes sat på

Side 225

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 204: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/11-18

7. Europaudvalgsmøde 8/11 2018

KOM (2018) 0679

Ministeren for fiskeri, ligestilling og nordisk samarbejde:

Punkt 3 er heller

ikke på dagsordenen for rådsmødet, men forslagene forventes vedtaget meget

snart og er derfor med i dag.

Punktet omhandler en ny fiskeripartnerskabsaftale og tilhørende protokol mel-

lem EU og Marokko, hvor jeg kommer tilbage, fordi vi nu har en udtalelse fra

Rådets Juridiske Tjeneste i sagen.

Regeringen forelagde i april et udkast til forhandlingsdirektiver til Kommissionen.

Resultatet af forhandlingerne foreligger nu.

Kommissionen har derfor fremlagt forslag til implementering af forhandlingsre-

sultaterne mellem EU og Marokko. Det drejer sig om: et forslag til en ny fiskeri-

partnerskabsaftale, et forslag til ny fiskeriprotokol og et forslag til fordeling af fi-

skerimulighederne i EU.

Aftalen skaber fiskerimuligheder for EU-fartøjer i farvand ud for Marokko og

Vestsahara inden for det overskud, som er tilgængeligt.

Indgåelse af en ny aftale har været nødvendig for at sikre forenelighed med EU-

Domstolens afgørelse af 27. februar 2018. Målet med aftalen er bl.a. at fast-

sætte en retlig, miljømæssig, økonomisk og social forvaltningsramme for et bæ-

redygtigt fiskeri. Aftalen skal implementeres gennem dialog og samarbejde og

med respekt for demokratiske principper og menneskerettigheder.

Den finansielle modydelse fra EU skal bidrage til at gennemføre en politik for

bæredygtigt fiskeri og havforvaltning.

EU og Marokko skal desuden undersøge mulighederne for en retfærdig geogra-

fisk og social fordeling af de socioøkonomiske fordele ved aftalen for at sikre, at

den gavner den lokale befolkning i et omfang, der står i forhold til fiskeriaktivite-

terne.

Det er regeringens opfattelse, at aftalen og protokollen opfylder de generelle

principper om fiskeripartnerskabsaftaler, der fremgår af Rådets konklusioner om

fiskeripolitikkens eksterne dimension fra 2012. Det er også regeringens opfat-

telse, at de er i overensstemmelse med de generelle principper om bæredygtige

fiskeripartnerskabsaftaler, som er fastlagt i forordningen om den fælles fiskeripo-

litik.

Side 226

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 204: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/11-18

7. Europaudvalgsmøde 8/11 2018

Det har været væsentligt for medlemslandene

–

herunder ikke mindst Danmark

–

at Rådets Juridiske Tjeneste vurderer aftalens forenelighed med EU-retten.

Udtalelsen kom i går den 7. november, hvor de har vurderet, at alle rimelige og

gennemførlige skridt er taget for at fastslå Vestsaharas befolknings samtykke til

aftalen. Dette er sket gennem konsultationer med dets repræsentanter. Rådets

Juridiske Tjeneste har også vurderet, at aftaleudkastet dækker farvandet ud for

Vestsahara på en måde, som er forenelig med EU-Domstolens retspraksis.

På den baggrund støtter regeringen forslagene til implementeringen af forhand-

lingsresultaterne mellem EU og Marokko. Danmark vil afgive en erklæring om,

at dansk tilslutning sker henset til Rådets Juridiske Tjenestes vurdering.

Christian Juhl

havde samme dag modtaget en engelsk tekst fra Rådets Juridi-

ske Tjeneste om Marokkoaftalen. Var den vigtig for udvalgets stillingtagen?

Ministeren for fiskeri-, ligestilling og nordisk samarbejde

forklarede, at hun

havde afventet svaret fra Den Juridiske Tjeneste. Regeringen ville i sin støtte til

forslaget til implementering af forhandlingsresultaterne afgive en erklæring om,

at tilslutningen skete i overensstemmelse med vurderingen fra tjenesten.

Formanden

påpegede, at dokumentet fra Den Juridiske Tjeneste var fortroligt i

henhold til den mail, som medlemmerne havde fået. Derfor skulle mødet lukkes,

hvis indholdet skulle diskuteres.

Christian Juhl

bad om at få dokumentet oversat, hvis der var tale om en juri-

disk afgørelse. Præsidiet havde lavet en fast aftale om, at dokumenter i forbin-

delse med afgørelser skal oversættes. Her var der tale om 16 sider med folke-

retslige termer både på engelsk og fransk. Hvis de handlede om, hvorvidt det

var lovligt at omfatte Vestsahara i aftalen, var det det mest afgørende papir

overhovedet, og han måtte først have den danske version.

Ministeren for fiskeri-, ligestilling og nordisk samarbejde

ville levere en

oversættelse af dokumentet til udvalget. Den Juridiske

Tjeneste havde udtalt: ”at

alle rimelige og gennemførlige skridt er taget for at fastslå Vestsaharas befolk-

nings samtykke til aftaleudkastet, inklusive udvekslingen af breve, og protokol-

len gennem konsultationerne med deres repræsentanter. Aftalen om protokollen

dækker farvandet ud fra Vestsahara på en måde, der er forenelig med retsprak-

sis for EU-Domstolen.

Tjenesten bemærkede også, at ”det forventes, at udka-

stet både til aftale og protokol vil bidrage til bæredygtig udvikling og bæredygtig

udnyttelse af Vestsaharas naturressourcer og sikre en fair geografisk og social

fordeling af de socio-økonomiske

fordele for Vestsaharas befolkning.” Endvidere

lød det, ”at aftalen ikke på nogen måde indebærer en anerkendelse fra EU af

Side 227

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 204: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/11-18

7. Europaudvalgsmøde 8/11 2018

Marokkos suverænitetskrav over

Vestsahara.” Vurderingen var altså, at det var

god aftale i forhold til at sikre bæredygtigheden i området.

Ministeren mindede i øvrigt om, at hun forelagde sagen for udvalget på dette

tidspunkt, fordi man forventede en hurtig proces. Det var vigtigt at komme i ud-

valget i det vindue, der var mellem udtalelsen fra Rådets Juridiske Tjeneste frem

til, at der blev truffet en afgørelse.

Formanden

henviste til, at timingen for forelæggelsen var i overensstemmelse

med det, der var aftalt med ministeren. Han bekræftede samtidig, at det var kor-

rekt, at væsentlige dokumenter skal oversættes.

Christian Juhl

havde ikke bevis for, at aftalen stred mod afgørelsen fra EU-

Domstolen. Domstolen sagde klart i februar 2018, at fiskeriaftalen ikke måtte

omfatte Vestsahara. En EU-evaluering havde konkluderet, at 91,5 pct. af alle

fisk fanget var fanget ud fra Vestsaharas kyst med den nuværende aftale. Den

nye aftale ville nok vise samme resultat. Han påpegede, at Polisario er aner-

kendt af FN som repræsentant for Vestsaharas befolkning, hvilket også fremgik

af EU-dommen. De var dermed forhandlingsberettigede, men havde ikke givet

samtykke til en ny fiskeriaftale mellem EU og Marokko. Tværtimod mente de, at

den vil underminere fredsforhandlinger mellem Polisario og den marokkanske

regering. Han kunne forstå, at EU havde forsøgt at lave en konsultationsproces

med lokale repræsentanter fra den marokkanske besættelsesmagt og en mere

eller mindre tilfældig liste af organisationer i det besatte område

–

herunder flere

promarokkanske organisationer, der ikke har ret til at repræsentere Vestsaharas

befolkning. Enhedslisten havde tidligere bedt om at få listen over, hvem der

havde været forhandlet med, men havde ikke modtaget den. Kernen var, om

der havde været forhandlet med Polisario, og om de havde lavet en aftale med

EU. Hvis ikke, ville en aftale være i strid med international folkeret og uden re-

spekt for demokratiske principper og menneskerettighederne. Det var yderst vig-

tigt at få den dimension med, for ellers ville der komme en ny sag og en ny dom

fra EU-Domstolen. Danmark skulle tage stilling ud fra, om de demokratiske prin-

cipper og menneskerettighederne var overholdt.

Christian Juhl kunne ikke støtte regeringens linje, hvis det var den samme som

tidligere på året: at EU skal indgå en ny associeringsaftale med besættelses-

magten Marokko, der omfatter Vestsahara.

Formanden

fastslog, at der var givet mandat i sagen, og at der nu var tale om

en orientering fra ministeren.

Rasmus Nordqvist

var usikker på, hvor meget han kunne spørge ind til det for-

trolige dokument, som ministeren havde citeret fra.

Side 228

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 204: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/11-18

7. Europaudvalgsmøde 8/11 2018

Formanden

sagde, at det var fortroligt materiale, men at nu, hvor ministeren

havde fremhævet hovedkonklusionerne, var der også åbnet for at diskutere ind-

holdet.

Rasmus Nordqvist

havde kun haft tid til at skimme udtalelsen. Polisario er den

anerkendte repræsentant, så det var svært at forstå, at man pludselig skulle

have fundet ud af, at andre kunne repræsentere Vestsaharas lokalbefolkning.

Listen over, hvem der havde været en del af konsultationerne, var derfor vigtig.

Christian Juhl

sagde, at når ministeren selv åbnede for at diskutere et fortroligt

dokument, måtte det give fri ret til at diskutere det. Mandatet fra april måned

blev givet på betingelse af, at det fulgte de folkeretslige spilleregler og respekte-

rede EU-dommen. Men det var

–

så vidt han kunne se

–

ikke tilfældet. Vestsa-

hara var stadig omfattet af aftalen, mens den sande repræsentant, Polisario,

ikke givet deres tilsagn eller været med i forhandlingerne. Dermed var det man-

dat, regeringen fik, ikke blevet efterlevet.

Holger K. Nielsen

mente, at det tydeligt fremgik af regeringens notat, at den

havde vredet sig for at fremstå i overensstemmelse med dommen: Polisario

havde ikke været inde over forhandlingerne, men man havde gjort alt muligt for

at få dem med. Han var ikke overbevist. For ham at se var det et meget politisk

papir fra Rådets Juridiske Tjeneste.

Ministeren for fiskeri, ligestilling og nordisk samarbejde

henviste til teksten

fra Rådets Juridiske Tjeneste. Listen over, hvem der var blevet konsulteret, var

at finde i Kommissionens forslag fra den 8. oktober 2018. På side 37 er der en

liste på fransk, som kunne oversættes, hvis der var behov for det. Man måtte

forholde sig til konteksten: Domstolen forholdt sig til, hvordan den tidligere aftale

var blevet indgået, og fastslog, at den ikke omfattede området ud for Vestsa-

hara. Derfor var opgaven at finde en model, der levede op til domstolsafgørel-

sen. I en fælles erklæring havde Tyskland, Irland og Danmark understreget, at

man forventede en bekræftelse fra Rådets Juridiske Tjeneste om, at den fremti-

dige aftale var i overensstemmelse med Domstolens afgørelse. Den udtalelse

havde man fået. Polisario havde afvist at deltage i konsultationer om aftalen

med Kommissionen og Den Fælles Udenrigstjeneste, så det var vanskeligt at

komme videre i dialogen. De havde ladet forstå, at ”de forkastede aftalen og

den tilhørende protokol, idet den stadfæster Marokkos stilling med hensyn til

Vestsaharas

status.” Polisario havde altså kun forholdt sig principielt og ikke i

forhold til aftalens socioøkonomiske fordele for den berørte befolkning.

Christian Juhl

ville gerne have modtaget listen tidligere. Den indeholdt ifølge

pressen indeholdt overvejende promarokkanske organisationer, hvoraf de fleste

afviste at tage stilling. Hvis Polisario som den rette repræsentant for Vestsahara

Side 229

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 204: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/11-18

7. Europaudvalgsmøde 8/11 2018

afviste aftalen, eller der ikke var lavet en EU-Vestsahara-aftale, kunne der vel

ikke laves en aftale mellem EU og Marokko, der omfatter Vestsahara? Grundla-

get for den danske godkendelse af aftalen var så bortfaldet.

Ministeren for fiskeri, ligestilling og nordisk samarbejde

tog Christian Juhls

synspunkter til efterretning, men kunne konstatere, at de var uenige. Danmark

fortsatte i det spor, som Danmark havde indtaget fra starten. Polisario er i FN-

regi anerkendt som ”den legitime repræsentant for Vestsahara inden for ram-

merne af afkoloniseringsprocessen.” Nu talte man om fiskeri inden for ram-

merne af en aftale mellem EU og Marokko. Det er vigtigt at foretage den skel-

nen. Embedsværket havde gjort del for at få den konsultationsliste, som Chri-

stian Juhl efterlyste, og den var blevet gjort tilgængelig den 8. oktober.

Christian Juhl

takkede ministeriet for den ihærdige indsats med at fremskaffe

listen. Det forekom ham ikke sandsynligt, at man kan finde et repræsentativt an-

tal organisationer uden for Polisario, der kan give et retvisende billede af, hvad

saharawierne mener om, at der laves en aftale om fiskeri i farvandet ved Vest-

sahara. Regeringen bevægede sig ud på tynd is, når den mente, at den kunne

fortsætte med egen fortolkning af mandatet. Der ville sandsynligvis blive rejst en

ny sag, der ville falde ud præcis som den gamle fiskeriaftales domstolssag.

Hvad var der af nyt og anderledes i forhold til den tidligere fiskeriaftale, som

Danmark ikke anerkendte med henvisning til domstolsafgørelsen? Altså ud over

konsultationer med mere eller mindre tilfældige foreninger. Det var Kommissio-

nens subjektive vurdering, at aftalen kunne indgås, men Polisario havde helt

sikkert sagt nej til den.

Ministeren for fiskeri, ligestilling og nordisk samarbejde

sagde, at vurderin-

gen fra Rådets Juridiske Tjenestes vurdering gik på, at ”alle rimelige og gen-

nemførlige skridt var taget for at fastslå Vestsaharas befolknings samtykke til af-

talen”. Det måtte hun forholde sig til. Af væsentligste aspekter i henhold til,

at af-

talen nu var i overensstemmelse domstolsafgørelsen, gjorde det sig gældende,

at det specifikt stod nævnt, at omtalen også omfattede farvandet ud for Vestsa-

hara. Det var også understreget, at ”parterne i forhold til anvendelsen af den fi-

nansielle modydelse undersøger mulighederne for en retfærdig geografisk og

social fordeling af de socioøkonomiske fordele ved aftalen for at sikre, at den

gavner den lokale befolkning i et omfang, der står mål med fiskeriaktiviteterne.”

Vurderingen var altså, at aftalen og protokollen nu var forenelig med EU-Dom-

stolens retspraksis på området. Ministeren tilføjede, at der var medtaget en

klausul om konsekvenserne af krænkelse af aftalen, herunder menneskeret-

tigheder og de demokratiske principper. Det var omfattet af suspension eller op-

sigelse af aftalen. Det var ligeledes udtrykkeligt nævnt, at ”der ville blive nedsat

en blandet komité bestående af repræsentanter for parterne, der havde til op-

gave at sikre, at Kommissionen i tilstrækkelig grad informeres om og involveres i

Side 230

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 204: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/11-18

7. Europaudvalgsmøde 8/11 2018

den geografiske fordeling af de socioøkonomiske fordele, som følger af den

støtte, der modtages i henhold til aftalen.” Dermed ønskede man at sikre, at af-

talen gavner befolkningen i det ikkeselvstyrende område Vestsahara.

Rasmus Nordqvist

ville gerne havde uddybet, hvad det ville sige, at man un-

dersøgte muligheden for en fordeling af midler. Burde man ikke stille krav om en

ordentlig fordeling? Og hvilke parter ville være en del af den blandede komité,

som ministeren nævnte?

Christian Juhl

sammenlignede situationen med, at den tyske besættelsesmagt

under besættelsen af Danmark havde fisket uden for danske kyster uden en

egentlig godkendelse fra dansk side. Kunne ministeren ikke se, at man var ude

på tynd is, når man kompromitterede folkeretten og var med til at stjæle fisk fra

saharawierne? Ministeren havde nævnt, at der i aftalen nu stod skrevet, at Vest-

sahara skulle være omtalt. Ja, men var det hele retssagen drejede sig om at af-

talen omfattede Vestsahara? Og Domstolen afgjorde, at det kunne den ikke.

Den anden ændring var, at der skulle være en fordeling af de socio-økonomiske

fordele. Hvorfor nævnte ministeren to forhold, som ikke havde været nævnt af

Domstolen som nogle, der kunne være med til at rette op på afgørelsen? Man

måtte forvente, at det ikke var nok til at gøre Domstolen tilfreds. Han ville i øvrigt

gerne vide, hvem der udpegede til denne blandede komité.

Ministeren for fiskeri, ligestilling og nordisk samarbejde

bekræftede Ras-

mus Nordqvist i, at mulighederne for en retfærdig geografisk og social fordeling

af de sociookønomiske fordele ved aftalen skulle undersøges for at sikre, at

”den gavner den lokale befolkning i et omfang, der står i forhold til fiskeriaktivite-

terne.” Det var altså meningen, at adgangen til fiskeriaktiviteterne skulle

komme

lokalbefolkningen til gode. Man burde være interesseret i en aftale, der kan sikre

udvikling i området.

Ministeren sagde endvidere, at Christian Juhl blandede tingene sammen. I for-

slaget står der udtrykkeligt, at ”Unionen ikke foregriber resultatet

af den FN-le-

dede politiske proces om Vestsaharas endelige status.” Vestsahara har stået

opført på FN’s liste over ikkeselvstyrende territorier i 55 år, og konflikten om

Vestsaharas status har varet i mere end 40 år. Det havde ikke noget med

spørgsmålet om at lave en fiskeriaftale for området til gavn for lokalbefolkningen

at gøre. Der står tydeligt i aftalen, at det handler om fiskeri af overskydende fi-

skeressourcer. Det havde partnerne været meget bevidste om at adressere, når

man talte om overholdelse af folkeretten og de grundlæggende menneskeret-

tigheder. Det var emner, der havde været vigtige hele vejen igennem og også

hos tidligere regeringer. På spørgsmålet om, hvem der var udpeget til komieen,

svarede ministeren, at parterne var Marokko og EU.

Side 231

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 204: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/11-18

7. Europaudvalgsmøde 8/11 2018

Christian Juhl

mente ikke, at man skulle have afgjort konflikten i FN, før man

kunne finde en løsning

–

blot sagde han, at aftalen ikke overholdt de demokrati-

ske principper og menneskerettighederne. Og slet ikke, når det viste sig, at den

blandede komité, der skal vurdere, om saharawierne får gavn af aftalen, består

af Marokko og EU. Det ville sige, at besætteren på vegne af det besatte områ-

det skulle bestemme, om området ville få gavn af fiskeriaktiviteterne. Marokka-

nerne så selvfølgelig gerne, at marokkanske virksomheder i området fik gavn af

aftalen. Det forekom ham umuligt at se bort fra, at befolkningen var jaget ud af

deres område, og mange af dem befandt sig i et flygtningeområde i Algeriet. Sa-

gens kerne var jo, at Vestsahara var et besat land, og FN havde sagt, at saha-

rawierne havde ret til ved en folkeafstemning at bestemme, om de vil være selv-

stændige. Konflikten var altså ikke ligegyldig, for det handlede om, hvorvidt man

kan tage andre befolkningers fiskerettigheder og sælge dem til EU. Aftalen var

ikke gyldig, da Polisario ikke havde været involveret, og da den ikke var i over-

ensstemmelse med de demokratiske principper og menneskerettighederne.

Holger K. Nielsen

var enig i, at fiskeriaftalen var dybt politisk og tæt forbundet

med konflikten i området. Polisario vidste, at hvis Marokko lavede en aftale hen

over hovedet på Vestsahara, ville det betyde noget for konflikten. Den handler

nemlig lige præcis om, hvem der har autoriteten til at bestemme over forholdene

i Vestsahara

–

herunder indgåelse af fiskeriaftaler. Det var uafklaret, men det

var til gengæld ikke uafklaret, at Marokko ikke uden videre kunne indgå en af-

tale.

Ministeren for fiskeri, ligestilling og nordisk samarbejde

sagde, at kommen-

tarerne var en gentagelse af de politiske synspunkter om en aftale. Polisario

havde været inviteret, men havde afvist at deltage. Det fremgik tydeligt, at en af-

tale skulle være til gavn for det berørte folk og efterleve Domstolens afgørelse.

Hun mente, at man havde fundet frem til en hensigtsmæssig aftale.

Christian Juhl

påpegede, at det var legalt for Polisario at sige nej, for det var

ikke deres pligt at forhandle. De havde sagt, at de ikke kunne acceptere aftalen,

fordi den ville forværre mulighederne for saharawiernes ret til selv at bestemme i

landet. Det var selvfølgelig rart for Marokko og EU med en aftale, men så måtte

de lave dem for områder, de råder over. Ingen steder stod det, at Polisario

havde givet marokkanerne tilsagn om at måtte forhandle på deres vegne, eller

at de havde fået lov til at være med til at forhandle. Ergo var regeringens man-

dat fra april ikke gældende, for det, der blev aftalt, var ikke opfyldt.

Ministeren for fiskeri, ligestilling og nordisk samarbejde

sagde, at spørgs-

målet var, om man syntes, det var godt, at der blev indgået en aftale under de

eksisterende vilkår. Regeringen mente, at den kunne tilslutte sig den på bag-

grund af udtalelsen fra Rådets Juridiske Tjeneste. På mødet i udvalget den 11.

Side 232

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 204: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/11-18

7. Europaudvalgsmøde 8/11 2018

april 2018 blev det oplyst, at når man taler om EU’s samarbejdede med Ma-

rokko,

er opgaven at sikre, at ”udnyttelsen af naturressourcer i Vestsahara fore-

tages i overensstemmelse med lokalbefolkningens interesser på vegne af lokal-

befolkningen eller i konsultation med deres repræsentanter.” Det er ikke nær-

mere beskrevet, hvordan det kan skal ske, men man havde søgt at leve op til

det. Vurderingen lød, at der var gjort, hvad man kunne, for at inddrage parterne.

Så kunne man ikke gøre mere, og derfor var det forsvarligt, at regeringen støt-

tede udkastet til aftalen.

Christian Juhl

mente, at regeringen brød med mandatet fra april måned. Hvor

blev logikken af? Når den part, der skal sige ja til en aftale, siger nej, så siger

den danske regering, at den alligevel vil lave aftalen med Marokko og stjæle fisk

fra Vestsahara. Hvor var respekten for folkeretten og menneskerettighederne?

Afveg den danske regering nu fra, at Polisario skulle være saharawiernes rette

repræsentant ved at sige ja til aftalen?

Ministeren for fiskeri, ligestilling og nordisk samarbejde

sagde, at der ikke

var noget, der var i strid med det mandat, som regeringen havde fået i udvalget.

Hun citerede: ”Det indstilles, at man fra dansk side



støtter udkastet til forhandlingsmandat, idet man lægger afgørende

vægt på, at fiskeripartnerskabsaftalen med tilhørende protokol samlet

set opfylder de generelle principper om fiskeripartnerskabsaftaler, der

fremgår af Rådets konklusioner om fiskeripolitikkens eksterne dimen-

sion af den 19. marts 2012 og den nye grundforordning,



henholder sig til principperne, der blev fremlagt på samrådet om fiskeri-

partnerskabsaftaler i Folketingets Fødevareudvalg den 12. januar 2011



lægger vægt på, at det sikres, at forhandlingsmandatet pålægger Kom-

missionen at forhandle en fiskeripartnerskabsaftale og en ny fiskeripro-

tokol, der vil være til gavn for de berørte folk, og som efterlever EU-

Domstolens afgørelse i sag C-266 fra 2016.

4. Eventuelt

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt

5. Siden sidst

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

Mødet sluttede kl. 17.10

Side 233