Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 23. november 2018
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 136 (MOF alm. del) stillet 30. oktober 2018
efter ønske fra udvalget.
Spørgsmål nr. 136
”Vil
ministeren kommentere henvendelsen af 29/10-18 fra NOAH om støtte et internationalt
moratorium for gendrivere, samt risikovurdering af genetisk modificerede organismer,
jf. MOF alm. del - bilag 110?”
Svar
Jeg er enig med NOAH i at gendriver-teknologien potentielt kan bidrage til at løse store udfordringer,
men også potentielt udgør en mulig risiko.
I tråd hermed har Danmark i forhold til den forestående biodiversitetspartskonference (CBD COP14)
lagt forsigtighedsprincippet til grund og sat fokus på, at udsætning af organismer indeholdende
gendrivere ikke bør finde sted, medmindre man har gennemført en passende risikovurdering og har
taget stilling til en passende risikohåndtering. Med passende skal forstås et risikovurderings- og
håndteringssystem, der specifikt er tilpasset denne type organismer. Det er vigtigt, at syntetisk biologi
håndteres med forsigtighed og et så højt sikkerhedsniveau som muligt, indtil der er samlet mere viden
om emnet og mulige konsekvenser ved brugen af de nye teknikker.
For så vidt angår henvendelsens forslag om at regeringen bør arbejde for internationale retningslinjer
for risikovurdering af genetisk modificerede organismer
–
har jeg anmodet Landbrugsstyrelsen om at
redegøre for den bagvedliggende problematik.
Landbrugsstyrelsen oplyser, at: "EU har en harmoniseret regulering af genetisk modificerede
organismer (GMO), som bl.a. fastlægger krav for risikovurdering samt for sporbarhed og mærkning af
disse organismer. Som omtalt i henvendelsen fra NOAH, har EU-domstolen 25. juli 2018 afgjort, at
organismer udviklet med en række nye mutagenese-teknikker er at betragte som GMO, og at de skal
reguleres i henhold til EU’s fulde GMO-regulering.
EU-Kommissionen har nu fokus på at sikre, at alle
medlemsstater, herunder Danmark, implementerer domstolens afgørelse. Implementeringen sker i tæt
koordinering mellem EU-Kommissionen og medlemsstaterne.
Hvad angår henvendelsens ønske om internationale retningslinjer for risikovurdering, så er der
allerede fælles detaljerede retningslinjer for risikovurdering i EU’s GMO-regulering.
EU-domstolens
afgørelse indebærer, at organismer udviklet med en række nye mutagenese-teknikker skal undergå
risikovurdering i henhold til disse retningslinjer, inden de må anvendes i EU. Den omtalte Cartagena-
protokol om grænseoverskridende transport af levende GMO’er udstikker mere overordnede
retningslinjer for risikovurdering. I alt 171 lande har tiltrådt Cartagena-protokollen. Landene udenfor
EU er i sagens natur ikke bundet af EU-domstolens afgørelse og kan vælge at regulere de omtalte
Miljø-
og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk