Europaudvalget 2018-19 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 168
Offentligt
Den 27. november 2018
MFVM 704
GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
om Kommissionens forslag til delegeret retsakt om ændring med henblik på til-
pasning til den tekniske udvikling af bilag III til Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2011/65/EU (RoHS-direktivet) vedrørende undtagelse 7.c.II for bly i
dielektrisk keramik i kondensatorer med en mærkespænding på 125 V AC eller
250 V DC og derover (delegeret retsakt)
KOM-dokument foreligger ikke
Resumé
Kommissionen har den 16. november 2018 fremsat forslag til en delegeret retsakt om ændring med
henblik på tilpasning til den tekniske udvikling af bilag III til Europa-Parlamentets og Rådets direk-
tiv 2011/65/EU. Forslaget indebærer, at undtagelse 7.c.II om bly i dielektrisk keramik i kondensato-
rer med en mærkespænding på 125 V AC eller 250 V DC og derover forlænges i en tidsbegrænset
periode frem til 21. juli 2021. Den delegerede retsakt vurderes generelt at have en uændret påvirk-
ning af det nuværende beskyttelsesniveau i Danmark, da der er tale om en forlængelse af en undta-
gelse. Forslaget vurderes ikke at have væsentlige samfundsøkonomiske, erhvervsøkonomiske eller
erhvervsadministrative konsekvenser. Der er tale om en midlertidig specifik anvendelse af bly, som
har en samlet uændret miljøvirkning. Undtagelsen forlænges, da der endnu ikke findes pålidelige
alternativer, som kan substituere bly til denne anvendelse. Regeringen kan støtte, at Rådet ikke gør
indsigelse mod udstedelsen af den delegerede retsakt, og vil 8 dage fra oversendelsen af nærværende
notat lægge dette til grund.
Baggrund
Kommissionen har den 16. november 2018 fremsat forslag om tilpasning til den tekniske udvikling af
bilag III til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/65/EU om begrænsning af anvendelsen af
visse farlige stoffer i elektrisk og elektronisk udstyr (RoHS-direktivet). Forslaget er modtaget i Rådsse-
kretariatet den 19. november 2018.
Forslaget er vedtaget af Kommissionen med hjemmel i RoHS-direktivets artikel 5, stk.1, litra a, som en
delegeret retsakt. Artikel 5 indeholder bestemmelser om tilpasning af direktivets bilag III og IV til den
videnskabelige og tekniske udvikling.
Den delegerede retsakt er udstedt i henhold til TEUF artikel 290 og kan kun træde i kraft, såfremt
Europa-Parlamentet eller Rådet ikke gør indsigelse indenfor en frist på to måneder, i dette tilfælde
indtil 21. januar 2019. Fristen for indsigelse kan forlænges med to måneder efter anmodning fra enten