Europaudvalget 2018-19 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 161
Offentligt
Den 27. november 2018
MFVM 707
GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
om Kommissionens forslag til delegeret retsakt om ændring med henblik på til-
pasning til den tekniske udvikling af bilag III til Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2011/65/EU (RoHS-direktivet) vedrørende undtagelse 15 for bly i lod-
demateriale til etablering af elektrisk forbindelse mellem halvlederskive og bæ-
resubstrat i integrerede kredsløbspakker med flip chip (delegeret retsakt)
KOM-dokument foreligger ikke
Resumé
Kommissionen har den 16. november 2018 fremsat forslag til en delegeret retsakt om ændring med
henblik på tilpasning til den tekniske udvikling af bilag III til Europa-Parlamentets og Rådets direk-
tiv 2011/65/EU. Forslaget indebærer, at undtagelse 15 om bly i loddemateriale til etablering af elek-
trisk forbindelse mellem halvlederskive og bæresubstrat i integrerede kredsløbspakker med flip chip
forlænges i en tidsbegrænset periode frem til 21. juli 2021 for de anvendelser, hvor der på nuværende
tidspunkt ikke findes pålidelige alternativer. Den delegerede retsakt vurderes generelt at have en
uændret påvirkning af det nuværende beskyttelsesniveau i Danmark. Forslaget vurderes ikke at
have væsentlige samfundsøkonomiske, erhvervsøkonomiske eller erhvervsadministrative konsekven-
ser. Der er tale om en midlertidig specifik anvendelse af bly, som har en samlet uændret miljøvirk-
ning. Den eksisterende undtagelse, herunder forlængelse, ændres, da der endnu ikke findes pålidelige
alternativer, som kan substituere bly til disse anvendelser. Regeringen kan støtte, at Rådet ikke gør
indsigelse mod udstedelsen af den delegerede retsakt, og vil 8 dage fra oversendelsen af nærværende
notat lægge dette til grund.
Baggrund
Kommissionen har den 16. november 2018 fremsat forslag om tilpasning til den tekniske udvikling af
bilag III til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/65/EU om begrænsning af anvendelsen af
visse farlige stoffer i elektrisk og elektronisk udstyr (RoHS-direktivet). Forslaget er modtaget i Rådsse-
kretariatet den 19. november 2018.
Forslaget er vedtaget af Kommissionen med hjemmel i RoHS-direktivets artikel 5, stk.1, som en dele-
geret retsakt. Artikel 5 indeholder bestemmelser om tilpasning af direktivets bilag III og IV til den
videnskabelige og tekniske udvikling.
Den delegerede retsakt er udstedt i henhold til TEUF artikel 290 og kan kun træde i kraft, såfremt
Europa-Parlamentet eller Rådet ikke gør indsigelse indenfor en frist på to måneder, i dette tilfælde