EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 11: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/8-18

Europaudvalget 2018-19 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 11
Offentligt

Europaudvalget

REFERAT

AF 41. EUROPAUDVALGSMØDE

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

tirsdag den 28. august 2018

kl. 13.00

vær. 2-133

Erik Christensen (S), formand, Marcus Knuth (V), Marie Krarup (DF),

Pernille Bendixen (DF), Christian Langballe (DF), Peter

Hummelgaard Thomsen (S), Nick Hækkerup (S) og Rasmus

Nordqvist (ALT).

udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg.

Desuden deltog:

Punkt 1. Samråd med udlændinge- og integrationsministeren om udsendelses-

centre i udlandet for afviste asylansøgere

EUU alm. del (17)

–

samrådsspørgsmål J (samrådsspørgsmål J)

Samrådet blev afholdt som et fælles samråd med Udlændinge- og Integrationsudvalget.

Samrådsspørgsmål J

Stillet af Peter Hummelgaard Thomsen (S)

Ministeren bedes redegøre for de planer, som statsministeren offentliggjorde på grund-

lovsdag om at bygge udsendelsescentre i udlandet for afviste asylansøgere, herunder

redegøre for, hvorfor både Tyskland og Holland afviser planerne (jf. Jyllands-Posten den

17. juni 2018,

”Tyskland og Holland lægger afstand til Lars Løkkes nye prestigeprojekt”),

på trods af at statsministeren grundlovsdag påstod, at disse lande sammen med Østrig er

med i kredsen af lande, som sammen med Danmark arbejder på planerne?”

Peter Hummelgaard Thomsen

uddybede sit spørgsmål ved at sige, at det egentlig var

statsministeren, der var blevet inviteret, da meget af baggrunden for samrådet er udtalel-

ser, han kom med på grundlovsdag. Statsministeren ville imidlertid ikke deltage, men det

var glædeligt, at udlændinge- og integrationsministeren ville deltage i stedet.

Statsministeren fik det i sin grundlovstale til at lyde, som om etableringen af udrejsecentre

var lige på trapperne, og at pilotprojektet nok var klar inden årets udgang. Hvad var sta-

tus? Udlændinge- og integrationsministeren havde oversendt et svar med besked om, at

hun ikke kunne sige så meget, fordi det ville kunne skade igangværende forhandlinger.

Ikke desto mindre burde Folketinget inddrages i planerne, så ministeren kunne forhåbent-

lig løfte sløret for en smule mere, især i lyset af, at flere af de lande, statsministeren

nævnte i sin grundlovstale, senere havde udtalt offentligt, at de ikke havde konkrete pla-

ner om at deltage i projektet. Folketingets medlemmer blev bekymrede over, om projektet

for det første stadig var under etablering, og for det andet om statsministeren i sin tale

gjorde regning uden vært.

1227

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 11: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/8-18

41. Europaudvalgsmøde 28/8 2018

Udlændinge- og integrationsministeren:

Vi har sat et vigtigt arbejde i gang for at etab-

lere udrejsecentre uden for EU

–

og det kan jeg forstå, at der er en relativt bred opbak-

ning til i Folketinget. Men det er i sagens natur begrænset, hvad jeg kan sige om de kon-

krete drøftelser med andre lande. Det gælder både drøftelser med EU-lande, der kunne

være interesserede i at være med til at udarbejde dette pilotprojekt og drøftelser med

lande uden for EU, som kunne overveje at huse et udrejsecenter. Når det er begrænset,

hvad jeg kan sige, er det for at undgå at løbe den risiko, at det kommer til at skade selve

processen med at få en aftale på plads med et tredjeland.

Jeg vil henlede opmærksomheden på, at jeg forud for dette samråd har oversendt en

række svar til Udlændinge- og Integrationsudvalget på spørgsmål nr. 753. I denne fore-

læggelse kommer jeg ikke til at gentage, hvad der allerede fremgår af den besvarelse.

Men jeg vil gerne forklare lidt om det arbejde, vi er i gang med.

Drøftelser i en breds kreds af lande

Som statsministeren sagde i sin grundlovstale

–

og efterfølgende i et interview til Jyl-

lands-Posten

–

har Danmark deltaget i en bred dialog med en større gruppe ligesindede

europæiske lande om den fremtidige indretning af asylsystemet i Europa.

Initiativet til dialogen blev taget af Østrig tilbage i 2016. Blandt de lande, som har delta-

get, er bl.a. Holland og Tyskland, men også f.eks. Finland, Norge og Sverige. Desuden

har Europa-Kommissionen deltaget.

Der har dels været tale om generelle drøftelser om, hvordan man fundamentalt får løst

udfordringerne med migrationspresset mod Europa og samtidig konstrueret et fremtidigt

europæisk asylsystem; dels mere fokuserede drøftelser om mulige konkrete initiativer til

bedre håndtering af migrationen mod Europa.

Det handler bl.a. om at se på forskellige modeller, der kan forhindre illegal migration, for-

bedre grænsekontrolforanstaltninger, stoppe asylshopping, styrke udsendelsesmulighe-

derne og skabe mulighed for bedre beskyttelse af flygtninge i deres nærområder.

Bilateralt samarbejde med Østrig om udrejsecenter

Siden foråret har Danmark indgået i et bilateralt samarbejde med Østrig om et pilotpro-

jekt, der skal etablere et udrejsecenter i et land uden for EU. Tanken er, at vi sammen

med Østrig går foran og laver det rugbrødsarbejde, der skal til for at realisere projektet.

Det kan forhåbentlig bane vej for et fælles europæisk initiativ, som skal bidrage til, at vi

får bedre styr på migrationen til Europa, end vi har i dag.

Pilotprojektet går i al sin enkelthed ud på, at vi skal sørge for, at de, der ikke har ret til at

være i Danmark, vælger at rejse hjem til deres hjemlande. I Danmark har vi oprettet Ud-

rejsecenter Kærshovedgård, som på sin vis danner model for de tanker, vi har drøftet

med Østrig og andre europæiske lande. Det er således tanken, at det vil være muligt at

overføre afviste asylansøgere i udsendelsesposition fra Danmark til udrejsecenteret, hvis

1228

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 11: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/8-18

41. Europaudvalgsmøde 28/8 2018

det er vanskeligt at få dem udsendt til hjemlandet. Her vil de skulle opholde sig, indtil de

foretager frivillig udrejse eller tvangsmæssigt udsendes til hjemlandet.

Det er min opfattelse, at et sådant udrejsecenter vil have en præventiv virkning, så Dan-

mark i fremtiden vil modtage færre irregulære migranter og derfor også færre asylansøge-

re uden et reelt asylmotiv. Et udrejsecenter uden for EU vil nemlig sende et tydeligt signal

om, at udlændinge i udsendelsesposition ikke vil kunne opholde sig i Danmark, mens de

afventer en udsendelsesproces

–

som for nogles vedkommende er meget langvarig. Lad

mig i den forbindelse bemærke, at der i øjeblikket er knap 600 afviste asylansøgere i ud-

sendelsesposition til de lande, hvor udsendelsessituationen må anses for fastlåst.

Det må alt andet lige forventes, at udsigten til at komme i udsendelsesposition på et ud-

rejsecenter uden for EU

–

frem for i Danmark eller et andet EU-land

–

vil stimulere flere til

at vende frivilligt hjem. Men det må også forventes, at det vil få færre til overhovedet at

prøve lykken, for vi ser, at man stadig kommer her, selv om man ikke har et reelt asylmo-

tiv, og selv om man godt er klar over, at man derfor ikke får asyl og skal sendes ud igen.

Det nytter simpelthen ikke noget, hvis myndighederne på den ene side har besluttet, at

en udlænding ikke må være her i Danmark, og at den person så alligevel kan blive landet

ved at nægte at samarbejde. Derfor bliver vi nødt til at træffe nogle anderledes hårde for-

anstaltninger.

I dag oplever vi meget lave indrejsetal og asylansøgertal i Danmark

–

i høj grad på grund

af de stramninger, vi har gennemført sammen med Dansk Folkeparti og til dels Social-

demokratiet for om at få styr på tilstrømningen til Danmark. Men det er tydeligt for mig, at

de europæiske asylsystemer stadig er grundlæggende uegnede til at håndtere en verden,

hvor afstandene bliver mindre og mindre, og hvor oplysningen bliver større og større.

Globaliseringen gør folk mere bevidste om verdens uligheder, hvorfor flere vil forsøge at

krydse Middelhavet for at komme til Europa, selv om de ikke er forfulgte. Der er tale om

økonomiske migranter

–

de flygter ikke fra noget, men har forladt deres hjemland i håb

om et skabe sig et bedre liv et andet sted. Det kan jeg sådan set godt forstå, at man for-

søger, men det nytter bare ikke noget, for vi kan ikke huse alle de mennesker i Europa.

Det er med til at undergrave hele systemets troværdighed i befolkningen, at mange af

dem alligevel ender med at søge asyl i Europa, så noget må der gøres.

Jeg vil meget hellere have et system, hvor vi hjælper dem, der har mest behov, og hvor vi

selv bestemmer, hvem vi inviterer indenfor, og samtidig langt mere effektivt kan holde

dem væk, som ikke har et ærinde her. Det tror jeg, at der er generel enighed om. Vi skal

væk fra et system, hvor vi giver fortrin til de asylansøgere, der har flest penge og kræfter,

og hvor vi understøtter menneskesmuglernes kyniske forretningsmodel.

Men et nyt asylsystem kommer ikke i morgen, og Danmark kan ikke gennemføre det ale-

ne. Lad mig derfor for en god ordens skyld slå fast, at det ikke kun er Danmark, der har

problemer med at få ulovlige indvandrere til at rejse hjem. Det gælder stort set alle euro-

pæiske lande. Problemet er meget stort og fylder mere og mere i diskussioner med mine

europæiske kolleger. Jeg anser derfor pilotprojektet som et konstruktivt bidrag til de

1229

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 11: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/8-18

41. Europaudvalgsmøde 28/8 2018

igangværende drøftelser på EU-niveau om et mere fremtidssikret asylsystem, som bliver

et endeligt opgør med menneskesmuglernes forretningsmodel.

Jeg vil ikke skjule, at det bliver svært at finde et land, vi kan placere udrejsecenteret i. Det

kræver noget rugbrødsarbejde i form af intense drøftelser. Det er naturligt for jer at spør-

ge, hvilke lande man kan forestille sig udrejsecenteret ligge i. Der kommer jeg nok til at

skuffe udvalget lidt, for det er ret begrænset, hvad jeg kan sige om det. Det er min opfat-

telse, at videregivelse af detaljerede oplysninger på nuværende tidspunkt kan være med

til at skade regeringens bestræbelser for at opnå en aftale. Jeg har fuld forståelse for, at I

har en meget stor interesse i det

–

det ville jeg også selv have, hvis jeg var socialdemo-

krat for en dag, og det er sagt uden sarkasme af nogen som helst art. Men helt ærligt

–

det ville kunne skade de forhandlinger, der foregår, og der er ingen letkøbte løsninger i

en kompliceret virkelighed. Og der er selvsagt mange praktiske, økonomiske, juridiske og

politiske udfordringer forbundet med et sådant pilotprojekt, som vi er nødt til at styr på. Og

det arbejder vi intenst på i øjeblikket.

Peter Hummelgaard Thomsen

ville ikke lade ministeren høre et ondt ord for, at hun ikke

kunne afsløre, hvilke lande der blev forhandlet med. Folketingets partier var uenige om

mange aspekter af udlændingepolitikken, men Socialdemokratiet mente grundlæggende,

at det var meget vigtigt at diskutere, hvordan man på en ordentlig måde kan sørge for at

sende mennesker, der er kommet til Europa uden at have ret til det, tilbage, hvor de hører

hjemme. Det handlede grundlæggende om asylsystemets holdbarhed i fremtiden. Derfor

indgik Socialdemokratiet meget gerne i et samarbejde med regeringen og alle Folketin-

gets partier. At der var 2,5-3 millioner afviste asylansøgere i Europa, som var i udsendel-

sesposition, men ikke kunne sendes tilbage, var en bombe under det system, som ellers

gerne skulle være i stand til at beskytte mennesker. Det måtte man tage meget alvorligt.

Grunden til, at Socialdemokratiet alligevel gik kritisk til værks over for regeringen, var for-

nemmelsen af, at statsministeren var for hurtigt ude grundlovsdag, når han over for jour-

nalister temmelig skråsikkert erklærede, at pilotprojektet sandsynligvis var færdigt inden

årets udgang. Holdt den tidsplan?

Rasmus Nordqvist

kunne forstå, at han sad placeret mellem holdningerne hård, hårdere

og hårdest. Selv var han til stede for at finde ud af, hvad man egentlig mente med begre-

bet udrejsecentre

–

ville det blive fangelejre, som folk ikke kunne forlade? Og skulle ud-

rejsecenteret ligge i hjemlandet eller i et andet land uden for EU? Det blev nævnt, at 600

mennesker i Danmark befandt sig i en fastlåst udrejsesituation. Skulle de sendes til et

udrejsecenter et sted i verden, eller hvem skulle sendes dertil? Og når ministeren kaldte

deres situation fastlåst, var det så fordi de mennesker selv havde modsat sig at rejse,

eller skyldtes det, at deres hjemlande ikke ville tage imod dem igen?

Pernille Bendixen

spurgte, om ministeren ville have haft mulighed for at tale mere frit,

hvis samrådet havde været lukket. Når ministeren nævnte, at grænsebevogtningen skulle

styrkes, betød det så, at man planlagde ændringer af havloven? Kystvagten er via havlo-

1230

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 11: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/8-18

41. Europaudvalgsmøde 28/8 2018

ven forpligtet til at redde de mennesker, der sejler ud i halvfærdige både, som er forud-

indstillet til at synke midt på Middelhavet.

Udlændinge- og integrationsministeren

svarede, at planen var at etablere et udrejse-

center i et tredjeland uden for EU med Kærshovedgård som forbillede og med mini-

mumsstandarder inden for rammerne af internationale forpligtelser. Ansvaret for forhol-

dene

i lejren blev Danmarks og EU’s. Ville man kunne forlade et sådant center? Ja, det

ville sandsynligvis blive som på Kærshovedgård, hvor der dog er restriktioner, idet man

som hovedregel skal opholde sig der og underrette centeret, hvis man forlader det. Men

hun ville ikke hænges op på det, for ikke alt var på plads endnu.

Da der var tale om et pilotprojekt, ville det ikke blive alle de 600, der befandt sig i en fast-

låst situation, som ville blive sendt til udrejsecenteret. Med folk i en fastlåst udrejsepositi-

on mentes alle på Sjælsmark eller Kærshovedgård, som ikke var på tålt ophold. Dem i

fastlåst udrejseposition ville kunne tage hjem i morgen, hvis de ville, men en række lande

tager ikke imod borgere, hvis de ikke selv vil rejse hjem. Danmark og EU kunne imidlertid

ikke bare lade folk selv vælge land, som var det et tag selv-bord. Det var det, man nu for-

søgte at ændre på.

Ministeren var ikke i tvivl om, at et udrejsecenter i et tredjeland ville animere flere migran-

ter til at rejse hjem. Mange beboere var utilfredse med forholdene på Sjælsmark og

Kærshovedgård. Men det ændrede ikke på, at de kunne rejse hjem i morgen, men ikke

gjorde det. Folk, der ikke har ret til at være i landet, skal ud. Nye metoder måtte tages i

brug, og udrejsecenteret var en god mulighed. Hvis Rasmus Nordqvist tog med en dag

på besøg på Kærshovedgård, ville han kunne se, hvad forbilledet var for udrejsecenteret.

Til Peter Hummelgaard Thomsen sagde hun, at et udrejsecenter tidligst ville kunne åbnes

i 2019. Forhandlingerne kørte for fuld skrue, men der ville gå noget tid, før aftalen var på

plads. Forhåbentlig ville forhandlerne inden nytår kunne se konturerne af aftalen.

Svaret til Pernille Bendixen lød, at medlemmerne ikke kunne få mere information under et

lukket samråd, fordi det drejede sig om forhandlinger med andre lande. Hun foreslog at

udsætte spørgsmålet om en eventuel ændring af havloven til et andet tidspunkt og i et

andet regi end Europaudvalgets.

Rasmus Nordqvist

mente, at det var en stor opgave at bede et land om at tage imod

600 migranter fra Danmark og x antal fra Østrig. Hvor lang tid forestillede ministeren sig,

at man skulle hjælpe det land? Kunne migranterne blive i centeret på livstid? Han forstod

godt, at udrejsecenteret også var en symbolsk måde at afskrække migranter på, men der

var også en række praktiske ting at håndtere. Havde regeringen vurderet, om sådan et

center ville holde sig inden for internationale konventioner, eller ville den gå lige til græn-

sen? Og var de 600 migranter alle nogle, som deres respektive hjemlande ville tage imod

med åbne arme? Var der ingen tilfælde iblandt, hvor ambassaden havde meddelt, at lan-

det ikke ville have med den pågældende person at gøre?

1231

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 11: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/8-18

41. Europaudvalgsmøde 28/8 2018

Peter Hummelgaard Thomsen

reagerede på Rasmus Nordqvists kommentar om hård-

hårdere-hårdest ved at anføre, at det ikke drejede sig ikke om, at socialdemokrater ville

opfattes som hårde, men om at partiet var dybt optaget af, at økonomiske migranter ud-

gjorde en reel trussel mod det asylsystem, der ellers gerne skulle beskytte mennesker. 3

millioner mennesker havde ikke ret til asyl, men havde alligevel brugt asylsystemet som

brohoved for at opholde sig i Europa, hvor de så i mange tilfælde arbejdede sort uden

rettigheder. Hvis ikke man fandt nogle måder at håndtere det på, kunne det indebære, at

der i fremtiden slet ikke var noget asylsystem.

Han takkede for ministerens ærlighed om tidsperspektivet og spurgte, om grunden til, at

det har taget længere tid, var den skråsikkerhed og de udtalelser, statsministeren kom

med i sin grundlovstale, hvor han nævnte specifikke lande, og hvor han røbede, at udrej-

secenteret skulle ligge uden for EU, men i Europa. Havde statsministerens udtalelser be-

sværliggjort og forlænget processen?

Nick Hækkerup

spurgte, om den gruppe af lande, der havde givet udtryk for et ønske om

et nyt asylsystem i Europa

–

i hvert fald Danmark, Sverige, Tyskland, Østrig og Holland,

og uden for EU Norge

–

sammen med Europa-Kommissionen drøftede udrejsecentrene.

Udlændinge- og integrationsministeren

gentog over for Rasmus Nordqvist, at der ikke

var tale om de 600, som skulle til udrejsecenteret. Der var netop tale om et pilotprojekt,

som skulle danne ramme om et større projekt på længere sigt. Udrejsecenteret ville leve

op til konventionerne, og det havde ministeren også sagt i drøftelser med andre lande.

Det var rigtigt, at forholdene på Kærshovedgård gik til grænsen, men det center var forbil-

ledet. Andre lande havde også interesseret sig for Sjælsmark og Kærshovedgård som

modeller. Senest havde ministeren haft sin hollandske kollega med på besøg på Sjæls-

mark.

Hun gentog desuden, at de 600 personer i en fastlåst udrejseposition ville kunne tage

hjem i morgen, for sådan var det jo med afviste asylansøgere. Hun ville ikke afvise, at der

kunne være enkelte undtagelser.

Udlændinge- og integrationsministeren var enig med Peter Hummelgaard Thomsen i, at

der var mere på spil, end Rasmus Nordqvist gav udtryk for. Hjemsendelsespolitik handler

i høj grad også om befolkningens tillid til asylsystemet

–

man skal sikre, at man hjælper

dem, der har behov for hjælp. Hvis andre også bruger systemet, bryder det sammen. Hun

kendte ikke et eneste menneske, som ikke vil hjælpe andre mennesker i nød. Men det

har altid været sådan, at man vender hjem igen, når man ikke har behov for hjælp længe-

re. Folkeslag er gennem historien vendt hjem for at bygge deres land op, når der igen

blev fred.

Hun sagde til Nick Hækkerup, at diskussioner om både centre og et nyt asylsystem føres

i mange fora. Hun havde selv været til uformelt rådsmøde i Innsbruck i sommerferien,

hvor det også var emner, der fyldte, og udrejsecenteret blev nævnt i det store formelle

forum og på mere uformelt plan. Europa var ved at vågne op til dåd.

1232

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 11: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/8-18

41. Europaudvalgsmøde 28/8 2018

Svaret til Peter Hummelgaard Thomsen lød, at det ikke var forkert, hvad statsministeren

havde sagt, for det var korrekt, at man håbede på at have pilotprojektet klar inden årsskif-

tet. Statsministeren havde ikke hævdet, at de fysiske rammer ville stå klar på det tids-

punkt, og det ville de heller ikke komme til. Statsministeren havde på ingen måde skabt

røre; det var udmærket at få planerne ud i grundlovstalen.

Rasmus Nordqvist

spurgte, hvordan man ville udvælge dem af de 600, som var i en

fastlåst udrejseposition, til udrejsecenteret

–

var det f.eks. via lodtrækning? Og havde

ministeriets jurister allerede vurderet, om centeret ville leve op til de internationale kon-

ventioner?

Peter Hummelgaard Thomsen

præciserede, at grunden til, at han havde stillet spørgs-

målstegn ved statsministerens udtalelser grundlovsdag var, at Folketinget og offentlighe-

den i øvrigt havde fået det indtryk, at projektet var meget nær en realisering. Både til DR

og Jyllands-Posten havde statsministeren udtalt:

”Jeg er optimistisk og tror, at vi inden

årets udgang vil være i stand til at realisere et pilotprojekt”. Dermed havde statsministe-

ren ganske vist ikke sagt, at man allerede da ville kunne sende folk til nogle konkrete cen-

tre, men det måtte betyde, at man var tæt på en aftale med et bestemt land. Desuden

havde der været internationale reaktioner, bl.a. fra Østrig, som mente det var bedst at tie

stille om sådan et projekt, indtil det er færdigforhandlet. Både Holland og Tyskland havde

desuden meddelt, at de ikke deltog i projektet, selv om statsministeren nævnte dem. Når

nu udlændinge- og integrationsministeren indrømmede, at tidsperspektivet var lidt længe-

re, end hvad statsministeren skitserede, tydede det på, at statsministeren havde været for

hurtigt ude.

Udlændinge- og integrationsministeren

svarede, at det var et spørgsmål om tempe-

rament og om, hvad man lægger i ordene. Det var nogle vanskelige drøftelser, der ikke

foregik i offentligheden, men det ville være forkert ikke at fortælle offentligheden om dem.

På den måde kunne Folketinget også forholde sig til problemstillingen på forhånd. Status

var, at der foregik intense drøftelser, og en række lande udviste interesse for, hvad Dan-

mark og Østrig havde tænkt sig. Der ville forhåbentlig blive anledning til at diskutere det

nøjere på et senere tidspunkt. Hun ville gerne formilde Rasmus Nordqvist ved at sige, at

det var naturgivent, at udrejsecenteret skulle holde sig inden for de internationale konven-

tioner. Udvælgelsen af specifikke beboere var svær at tage stilling til, så længe der ikke

var et konkret center. Det var også svært at få en juridisk vurdering af et projekt, som ikke

var lanceret.

Mødet sluttede kl. 14.01

1233