Europaudvalget 2018-19 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 103
Offentligt
1962825_0001.png
Europaudvalget
Referat
af 4. europaudvalgsmøde
Dato:
Tidspunkt:
Sted:
Til stede:
torsdag den 25. oktober
kl. 15.00
vær. 2-133
Erik Christensen (S), formand, Kenneth Kristensen
Berth (DF), næstformand, Jan E. Jørgensen (V) og Pe-
ter Hummelgaard Thomsen (S).
statsminister Lars Løkke Rasmussen.
Desuden deltog:
Statsministeren:
Der var møde i Det Europæiske Råd sidste uge
onsdag og
torsdag
startende onsdag aften. Brexit var selvfølgelig et vigtigt punkt på
dagsordenen, men topmødet blev ikke det sandhedens øjeblik, som nogle
havde forudset. I artikel 50-formatet drøftede vi kort status på forhandlingerne,
efter at Theresa May havde holdt et indlæg. Det blev en meget kortere drøftelse
end ventet, primært fordi May ikke bragte noget nyt til bordet. Der var også an-
dre emner på dagsordenen som opfølgning på det uformelle topmøde i Salz-
burg den 19.-20. september. Vi drøftede migration, intern sikkerhed og eksterne
relationer i lyset af den internationale udvikling. Vi sluttede af med et eurotop-
møde torsdag eftermiddag.
Brexit
Mødet startede med en middagsdrøftelse onsdag aften. Den var dedikeret til
Brexit. Mange havde håbet, at det svære og centrale spørgsmål om den nordir-
ske grænse havde fundet en form for løsning forud for rådsmødet, men det var
desværre ikke tilfældet. I løbet af den weekend, der fulgte op til topmødet, var
der ellers forlydender om, at de meget intensive forhandlinger på teknisk niveau
forløb konstruktivt. Jeg tror, at det var retvisende forlydender, men om sønda-
gen stod det alligevel klart, at det ikke var lykkedes at finde frem til et kompro-
mis om den såkaldte backstop-løsning for den nordirske grænse. Michel Barnier
meddelte, at der ikke var planlagt yderligere forhandlinger med briterne frem
mod Det Europæiske Råd om onsdagen, så forventningerne var allerede nedto-
nede, inden vi ankom.
Side 119
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 103: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 25/10-18
4. Europaudvalgsmøde 25/10 2018
Middagsdrøftelserne blev indledt med et indlæg fra Theresa May, og derefter
fortsatte vi drøftelserne uden hende i artikel 50-format. Hendes indlæg bragte
ikke noget nyt til bordet, men tonen var helt anderledes afdæmpet og mere kon-
struktiv end tilfældet var til mødet i Salzburg. Det var fokus på det, man var enig
om
altså, hvor langt man rent faktisk er nået i en række spørgsmål, der knytter
sig til udtrædelsesaftalen, så det reelt kun er irlandsspørgsmålet, der udestår.
Man skal ikke forklejne det spørgsmål, men indfaldsvinklen var positiv, og det
virkede konstruktivt.
I den efterfølgende drøftelse gav alle deres opbakning til Michel Barniers videre
forhandlinger, efter at han havde givet sin vurdering af, hvad status var. Han
fremhævede naturligvis også det centrale spørgsmål om Nordirland, der presser
sig på. Grunden til, at man diskuterer en backstop-løsning, er, at man vil sikre,
at der allerede i udtrædelsesaftalen gives en garanti for, at der ikke genopstår
en hård grænse mellem Irland og Nordirland, som vil kunne bringe fredsaftalen i
fare. Vi har egentlig følelsen af, at der var enighed om det her for lang tid siden,
og at det er en ny britisk position, at den enighed ikke er der længere.
Men det er vigtigt at forstå, at det er en slags tilbagefaldsposition, der skal
gælde, hvis det ikke på anden vis lykkes at håndtere det fremtidige forhold på
en sådan måde, at behovet ikke er der eller kan håndteres på anden vis. Den
svære udfordring er at finde en model, hvor der hverken kommer en hård
grænse mellem Irland og Nordirland eller, en hård grænse mellem Nordirland og
resten af Storbritannien eller en situation, hvor Storbritannien via en bagdør får
adgang til det indre marked uden de tilhørende forpligtelser. Ret beset kan man
sige, at indholdet af den fremtidige aftale teoretisk set kan falde sådan ud, at det
her ikke vil være et problem, men det afhænger af udfaldet af den fremtidige af-
tale. Det er bare vigtigt at have irlandsspørgsmålet med, inden man tager hul på
det næste kapitel. Det er derfor, det er et backstop. Den gordiske knude er
endnu ikke løst, og det blev den heller ikke på mødet. Det betyder jo, at tiden
fortsat går, og no deal-scenariet rykker tættere og tættere på. Men der er tid
endnu, og grundstemningen er fortsat håbefuld.
Det stod klart under drøftelserne, at der fortsat er opbakning fra de 27 reste-
rende lande i EU til Michel Barnier og de retningslinjer, som vi tidligere har aftalt.
Det er sådan set forventet, men alligevel positivt. Det er helt afgørende, at vi be-
varer roen, sammenholdet og isen i maven på et tidspunkt, hvor forhandlingerne
er på vej ind i den absolutte slutfase. Vi var også enige om
og det blev også
signaleret eksternt
at vi er hundrede procent klar til at indkalde til et topmøde,
hvis eller forhåbentlig når chefforhandler Barnier vurderer, at der er gjort afgø-
rende fremskridt, så man på det møde kan konkludere i sagen. Den helt store
udfordring er, at vi endnu ikke er der, og at Theresa May også skal have et fler-
Side 120
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 103: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 25/10-18
4. Europaudvalgsmøde 25/10 2018
tal på egen banehalvdel. Derfor er der ikke sat en endelig dato på et Brexit-top-
møde. Allerede efter mødet i Salzburg var der forlydender om den 17. novem-
ber, men det er ikke noget, der skal planlægges efter. Det kan meget vel være,
at det først bliver senere. Det afhænger af fremdriften. Men der er et klart signal
om, at vi er klar, når det skal være.
For at konkludere kan jeg sige, at det er ærgerligt og skuffende, at mødet rent
indholdsmæssigt ikke bragte noget nyt med sig, men jeg synes alligevel, at der
kan siges det positive, at tonen var konstruktiv og positiv. Man kunne aflæse en
vilje på begge sider af bordet til at arbejde benhårdt de næste uger og måneder
på at finde en løsning, så vi forhåbentlig kan indgå den udtrædelsesaftale, som
er i alles interesser. Helt grundlæggende ligger bolden på briternes banehalvdel.
Kenneth Kristensen Berth
sagde, at det ikke lod til at have været et historisk
vigtigt møde. Han havde fulgt topmødet og kunne konstatere, at kommentatorer
og journalister var mest optaget af, at optimismen omkring udtrædelsesaftalen
skulle være én, som deltagerne havde fået besked på at udvise. Hvor optimi-
stisk var statsministeren rent faktisk? Han fortalte, at der måske ikke blev brug
for en backstop-ordning, så hvorfor brugte man så mange ressourcer på at
strikke den sammen? Situationen kunne forekomme uløselig med to indbyrdes
modstridende positioner: Nordirerne ønsker, at deres nationale integritet ikke
krænkes, og EU har et ønske om, at det indre marked ikke antastes.
Peter Hummelgaard Thomsen
sagde, at der lod til at være status quo forstået
på den måde, at briterne stadig skulle finde ud af, hvordan de ville forlade EU.
Det var ikke opløftende.
Jan E. Jørgensen
henviste til de store demonstrationer i Storbritannien med
deltagelse af mange unge briter. De demonstrerede til fordel for en ny folkeaf-
stemning om det endelige forhandlingsresultat. Diskuterede man det i Rådet, og
blev det vurderet at være et realistisk scenario? Melder man sig ud, er der vel
ikke noget til hinder for at melde sig ind igen
måske med visse forbehold.
Drøftede man det? Det kunne være med til at skabe mere harmoni i et land, der
er nærmest splittet ned gennem midten, og hvor målingsmålinger viste, at det er
de unge
altså dem, der primært skal leve med konsekvenserne af Brexit
der
gerne ville være blevet i EU.
Statsministeren
svarede Kenneth Kristensen Berth, at mødet måske ikke skrev
sig ind i historien, men var led i en række møder, der stille og roligt flyttede tin-
gene i den rigtige retning. Han kunne godt nikke genkendende til kommentato-
rer, der åbenbart har større viden om møderne, end deltagerne selv har, men
der var ikke et hierarki, der gjorde det muligt at diktere optimisme. Man gjorde
status i fællesskab.
Side 121
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 103: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 25/10-18
4. Europaudvalgsmøde 25/10 2018
Mange topmøder fremstår kriseramte, for der er et emne, der er kørt op, men
over tid kommer der resultater i hus: EU kom igennem en finansiel og økono-
misk krise og igennem 2015, hvor der gik hul på Europa. Man ville også komme
igennem Brexit. Tiden gik, og der var en bekymring for ikke at nå i mål, men
man måtte ikke glemme, at udtrædelsesaftalen var tæt på at være færdig. Hvis
det sidste element kunne komme på plads, kunne man komme ind i en positiv
gænge om den fremtidige relation.
Statsministeren tilføjede, at den positive tone på mødet heller ikke var uvæsent-
lig. Pessimismen på topmødet i Salzburg hang nemlig ikke i så høj grad sam-
men med mødets indhold, men den attitude, som premierminister May mødte
ind med. Det havde været helt anderledes denne gang.
Kenneth Kristensen Berth satte spørgsmålstegn ved, at der blev brugt kræfter
på en bagstopperordning, der måske ikke blev aktuel, og ja, man kunne undre
sig over det set i lyset af, at Storbritannien 1 år tidligere var enige i, at en vigtig
grundsten i en udtrædelsesaftale ved en mekanisme for ikke at bringe den irske
fredsaftale i fare uanset hvad. Det var et sensitivt spørgsmål, som man skulle
finde en løsning på. Det var vigtigt, at der blev udvist kreativitet i forhandlingerne
og blev lagt nogle spor. Der var både en udtrædelsesaftale og en politisk aftale
om det fremadrettede, der skulle følges op i overgangsperioden. Den kunne
eventuelt blive længere, hvis der var stemning for det.
Statsministeren sagde til Jan E. Jørgensen, at han også havde noteret sig, at
der var mange unge mennesker blandt de omkring 500.000 demonstranter i
Storbritannien. Det var tankevækkende, at dem, der skal leve længst tid med
konsekvenserne af Brexit, var mest imod. Men det var et britisk anliggende, som
han ikke skulle dybdeanalysere. Premierminister May havde indtil nu været klar i
sin afvisning af, at en ny folkeafstemning kunne komme på tale. Forudsætnin-
gen for at komme ind på andre vilkår måtte være at definere, hvordan man kom-
mer ud først. Man skal finde frem til en udtrædelsesaftale, der er juridisk forplig-
tende, og som Storbritannien og EU kan godkende, og så nogle politiske sigte-
linjer for en fremadrettet samarbejdsaftale. Det var på tale, at overgangsperio-
den eventuelt kunne blive lidt længere, så sikkerheden kunne nå at blive lidt
større.
Side 122
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 103: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 25/10-18
1962825_0005.png
4. Europaudvalgsmøde 25/10 2018
Migration
Torsdag morgen startede vi drøftelserne med at gøre status over EU’s indsats i
forhold til migration. Det var i høj grad en drøftelse, der var præget af velkendte
positioner: enighed om, at den indsats, der har været lagt for dagen, har haft en
markant effekt på ankomsttallene. Nu skal vi konsolidere, understøtte og ud-
bygge den indsats. Det gælder ikke mindst samarbejdet med transit- og oprin-
delseslande, som
hvis det bliver gjort rigtigt
kan udgøre en kovending. Det
har vi set med EU-Tyrkiet-aftalen, der
alle besværligheder til trods og sammen
med en række andre indsatser
har sat en prop i hullet på den østlige middel-
havsrute. Og der er faktisk også ret gode tal i Afrika for folk, der er kommet helt
til Libyen, og som via
EU’s assistance sendes tilbage
til, hvor de oprindeligt kom
fra. Så der sker faktisk en masse, og tallene er lave i forhold til, hvad vi har set
tidligere. Men hovedudfordringen er ikke løst, og vi skal arbejde videre.
Derfor var der også enighed om en fortsat styrkelse af de ydre grænser, bl.a.
gennem et stærkere mandat til Frontex. Mange understregede vigtigheden af en
effektiv udsendelsespolitik, der kan fremme tilbagesendelse af de mange øko-
nomiske migranter og også sende et signal til dem, der overvejer at gøre dem
rejsen efter. Der blev udtrykt opbakning til et tættere og mere bredspektret part-
nerskab med Afrika, der skaber vækst og muligheder, så unge afrikanere kan se
en fremtid for sig på det afrikanske kontinent. Det er alt sammen områder, som
der skal arbejdes videre med, og som vi fra dansk side støtter varmt.
Der var også enighed om at afholde et fælles møde mellem EU og Den Arabi-
ske Liga til februar næste år. Jeg tror, at man planlægger at afholde det den 25.
februar i Egypten. Det er for tidligt at sige, hvad der kan komme ud af det møde,
men håbet er, at det kan være anledning til at styrke samarbejdet med de arabi-
ske lande om både migration og situationen i Libyen, men også de bredere
dagsordner.
I forhold til den kontinuerlige drøftelse af en reform af Dublinforordningen førte
drøftelsen på mødet ikke til noget gennembrud. Det var heller ikke forventet. En
række lande holder stadig fast i behovet for en obligatorisk omfordelingsmeka-
nisme, mens andre lande står lige så fast på det modsatte synspunkt. Det
østrigske formandskab har meget hjælpsomt forsøgt at bløde op på positio-
nerne, der står noget fastlåst over for hinanden, ved at foreslå en mere fleksibel
tilgang til begrebet solidaritet. Men indtil videre har det ikke rykket sagen tættere
på en løsning. Den er ikke lige om hjørnet.
Side 123
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 103: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 25/10-18
4. Europaudvalgsmøde 25/10 2018
Kenneth Kristensen Berth
var bekymret over, og Spanien var ved at blive mål
for migranter i et antal, man ikke havde set tidligere. Det er let at rejse fra Ma-
rokko til Spanien, så havde EU forsøgt at få Marokko til at tage ansvar? Det fo-
rekom ham, at den nye spanske regering ikke var på rette vej i forhold til at
dæmme op for migrationen.
Peter Hummelgaard Thomsen
henviste til, at Donald Tusk tidligere på året på
vegne af Rådet appellerede til, at man droppede ideen om en obligatorisk om-
fordeling. Var det Kommissionen, der insisterede på det element? Eller var der
en konflikt mellem den og Rådet? I løbet af weekenden havde der været en hi-
storie i pressen om, at asylansøgere, der var blevet afvist i Danmark og andre
nordiske lande, nu tog til Tyskland. Statsministeren havde tidligere, da den ty-
ske regering var i krise, sagt, at Danmark skulle se på, om nogle af asylansø-
gerne skulle tages tilbage. Hvad var status
også i lyset af drøftelser om Dub-
linsystemet?
Statsministeren
bekræftede, at der havde været et stigende antal migranter til
Spanien. Tallene var faldende østpå, og den vestlige rute tegnede sig for ca. 43
pct. af dem, der var kommet ind pr. oktober 2018
i alt omkring 100.000 var an-
kommet til Europa. Det var stigning for den vestlige rute på 142 pct. sammenlig-
net med 2017. Dermed var ruten via Spanien blevet den største. Det var bekym-
rende og var også reflekteret i rådskonklusionerne. Spanierne var helt klar over
situationen og ønskede at drage alle landenes opmærksomhed hen på det for-
hold, så man EU ikke brugte al sin energi på at række ud til et land som Egyp-
ten.
Til Peter Hummelgaard Thomsen sagde han, at Kommissionen stod ved sit for-
slag om en obligatorisk omfordelingsmekanisme. Syv retsakter udgjorde tilsam-
men regelkomplekset, hvoraf de fem var nået langt i Parlamentet. Kommissio-
nen havde et ønske om at holde dem sammen, og det var også dens præroga-
tiv. Kommissionen holdt forslaget på bordet
selvfølgelig også af den grund, at
der var nogle lande, der stadig talte for. Det var i høj grad de lande, der havde
taget imod mange asylansøgere
Tyskland, Sverige etc.
I teksterne fra junitopmødet blev der for første gang udtrykt en samlet vision for,
hvordan udviklingen over tid kunne tage en anden retning: noget for noget-part-
nerskaber med Afrika, kontrol over ydre grænser, sikre rammer uden for Europa
for folk, der er forfulgte, og en kontrolleret tilgang til at løfte folk ind. Der be-
gyndte man at tale om frivillighed, og det var den frivillighed, som Østrig havde
prøvet at holde fast i. Statsministeren mente også selv, at det var vejen frem.
Hvis man ventede på at overbevise alle EU-lande om, at obligatorisk omforde-
ling er betingelse for at kunne gøre alt muligt andet, ville man komme til at vente
forgæves. Jo før man indså det, des bedre.
Side 124
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 103: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 25/10-18
1962825_0007.png
4. Europaudvalgsmøde 25/10 2018
Statsministeren havde ikke hørt, at der skulle være sket noget afgørende nyt
med det eksisterende Dublinsystem. Der var et tysk ønske om bilateralt at give
samarbejdsrelationerne et serviceeftersyn. Det betød, at Danmark var i forhand-
linger med Tyskland om et praktisk samarbejde inden for rammerne af det eksi-
sterende Dublinsamarbejde med det sigte at undgå asylshopping. Han var ikke
vidende om, at der skulle være konkluderet på drøftelserne og henviste i øvrigt
til, at det lå inden for udlændinge- og integrationsministeren ressort.
Sikkerhed
Torsdag diskuterede vi intern sikkerhed i forlængelse af den drøftelse, vi havde i
Salzburg. Det var en diskussion, som i virkeligheden handlede om at løfte de-
batten fra det uformelle møde ind i konklusionerne. Teksten blev godkendt med
små justeringer.
Eksterne relationer
Her blev teksten også godkendt med små justeringer. Rusland blev ikke bragt
op, som man ellers havde forventet. Kolleger fra regionen bragte valget i Bos-
nien-Hercegovina op. Det fandt sted den 7. oktober, og det har givet anledning
til bekymring over nye spændinger i den kroatiske befolkningsgruppe.
Eurotopmøde
Torsdag eftermiddag var der eurotopmøde i det inkluderende format, hvor ikke-
eurolande som Danmark var inviteret med. Det var mest en statusdrøftelse. For-
manden for eurogruppen, Mário Centeno, redegjorde for status over arbejdet
med
at videreudvikle ØMU’en. En
styrket bankunion blev fremhævet, og Cen-
teno udtrykte håb om, at det ville være muligt at nå til enighed om en overordnet
aftale til december.
Formanden for centralbanken, Mario Draghi, redegjorde for den økonomiske til-
stand i EU, som sådan set er god. Man er inde i en positiv udvikling med en god
udvikling på arbejdsmarkederne. Sidste år blev der skabt 9 millioner nye job, og
nogle steder kan man se begyndende mangel på arbejdskraft. Nogle steder er
væksten faldende. Draghi henviste også til vigtigheden af at overholde de fælles
spilleregler for offentlige budgetter i EU, jævnfør Italien, som indtil videre lægger
op til at bryde med EU-reglerne for underskud på de offentlige budgetter. Det
blev selvfølgelig også kommenteret, men fyldte ikke meget i den drøftelse. Jeg
har efterfølgende noteret mig, at Kommissionen har taget sagen op med Italien
direkte.
Donald Tusk konkluderede, at vi vender tilbage til forslagene om videreudviklin-
gen af ØMU’en til
december, når finansministrene er nået lidt længere i forhand-
lingerne.
Side 125
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 103: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 25/10-18
4. Europaudvalgsmøde 25/10 2018
Kenneth Kristensen Berth
spurgte, om regeringen ikke lige så godt kunne
melde ud til danskerne, at den ønskede at tiltræde bankunionen. Det forekom
ham tydeligt, så hvorfor blive ved med at sige, at der ville blive truffet beslutning
om det på et senere tidspunkt?
Statsministeren
understregede, at der ikke var taget en dansk beslutning om
bankunionen, men at det var korrekt, at hvidvaskningsskandalen i Danske Bank
lod til at være et godt argument for, at det var attraktivt at tiltræde bankunionen.
Den vil sikre et tættere samarbejde mellem tilsynsmyndighederne. Den Danske
Banks afdeling i Estland havde været brugt som hvidvaskningsmaskine, så det
var ikke udelukkende et dansk problem. Det var ikke til at vide, hvordan det var
gået, hvis Danmark var med i en bankunion, men med en internationalisering,
der tager fart, er der brug for stærkere internationale strukturer til at føre opsyn
og kontrol. Køreplanen var, at regeringen omkring halvvejs inde i 2019 ville
have et beslutningsoplæg klar. Statsministeren konkluderede, at han gerne
meldte ud, at det pegede i retning af dansk medlemskab. Det kunne i øvrigt ikke
komme som en overraskelse, da det var en del af hans partis europapolitik.
Mødet sluttede kl. 15.38
Side 126