EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 101: Kopi af UUI alm. del - svar på spm. 13 om ministeren vil redegøre for den omprioritering fra politiets øvrige opgaver, som delvist finansierer den midlertidige grænsekontrol, således at det bliver klart, hvilke opgaver der er nedprioriteret som følge af kontrollen, fra justitsministeren

Europaudvalget 2018-19 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 101
Offentligt

Folketinget

Udlændinge- og Integrationsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

1. november 2018

Økonomikontoret

Sara Stensgård

2018-0032/40-0171

879887

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 13 (Alm. del), som Folketingets

Udlændinge- og Integrationsudvalget har stillet til justitsministeren den 4.

oktober 2018. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Sofie Carsten Nielsen

(RV).

Søren Pape Poulsen

Lena Dyhr Toft Christensen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 101: Kopi af UUI alm. del - svar på spm. 13 om ministeren vil redegøre for den omprioritering fra politiets øvrige opgaver, som delvist finansierer den midlertidige grænsekontrol, således at det bliver klart, hvilke opgaver der er nedprioriteret som følge af kontrollen, fra justitsministeren

Spørgsmål nr. 13 (Alm. del) fra Folketingets Udlændinge- og Integrati-

onsudvalget:

”Vil

ministeren redegøre for

den ”omprioritering fra politiets

øvrige opgaver”, som delvist finansierer den midlertidige græn-

sekontrol, således at det bliver klart, hvilke opgaver der er ned-

prioriteret som følge af kontrollen, jf. svar på UUI alm. del

–

spm. 948 (2017-18)?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:

”Med

flerårsaftalen for politiet og anklagemyndigheden for

2016-2019 blev politiet styrket, særligt i forhold til indsatsen

mod terror. Som forudsætning herfor indgik, at politiet i de før-

ste år måtte foretage omprioriteringer fra andre opgaveområder

for at frigøre de nødvendige ressourcer.

Efter aftalens indgåelse blev presset på politiets mandskabsres-

sourcer øget yderligere som følge af migrant- og flygtningesitu-

ationen og medførte et behov for omprioriteringer, som oversteg

forudsætningerne i flerårsaftalen. Presset har bl.a. betydet, at

nogle politikredse, herunder grænsekredsene, har haft behov for

længerevarende assistancer fra de øvrige politikredse. Omprio-

riteringsbehovet har været størst i 2016 og er blevet reduceret

gennem 2017 og 2018 i takt med, at politiets operative kapacitet

er forøget, således at politiets ressourcesituation nu er i bedre

balance. I andet halvår 2018 vurderes omprioriteringsbehovet

derfor samlet set at være begrænset.

For at lette presset på politiets ressourcer har Hjemmeværnet bi-

stået politiet i forbindelse med grænsekontrollen fra sommeren

2016, og politiet har fået yderligere bistand fra forsvaret fra ef-

teråret 2017. Derudover er der siden 2017 indfaset politikadetter

til at bidrage med varetagelsen af den midlertidige grænsekon-

trol i takt med, at politikadetterne færdiguddannes.

Rigspolitiet kan oplyse, at det ikke er muligt at adskille konse-

kvenserne af omprioriteringer som følge af den forstærkede

grænseindsats fra konsekvenserne af terrorindsatsen eller andre

ressourcekrævende indsatser i politiet som f.eks. håndteringen

af bandekonflikten.

Politiets målsætning har været, at omprioriteringerne skulle ske

med så få konsekvenser for borgerne som muligt, så borgernes

høje grundlæggende tryghed og tillid til politiet fastholdes. Den

grove borgerrettede kriminalitet, rocker- og bandeindsatsen, be-

kæmpelse af indbrudskriminalitet og indsatsen i særligt udsatte

boligområder har været prioriteret højt. I politikredsene har der

været lokalt råderum i forhold til at tilpasse indsatserne til den

ressourcemæssige situation, så de i deres prioriteringer

–

inden

for rammerne af den nationale prioritering

–

har kunnet tage ud-

gangspunkt i det lokale kriminalitetsbillede og indretningen af

den enkelte politikreds, herunder geografisk og organisatorisk.

De foretagne omprioriteringer har særligt været rettet mod de

opgaveområder, hvor politiet selv har et vist råderum til at

kunne tilpasse indsatsen. Det gælder eksempelvis politiets ind-

satser på færdsels- og narkotikaområdet samt målrettede indsat-

ser såsom patruljering i områder med mange tyverier. Omprio-

riteringerne har også medvirket til eksempelvis længere sagsbe-

handlingstider, og at beholdningen af straffelovssager er vokset.

Der henvises i øvrigt til besvarelse af 28. september 2017 af

spørgsmål nr. 867 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg og be-

varelse af 25. maj 2016 af spørgsmål nr. 544 (Alm. del) fra Fol-

ketingets Retsudvalg.”