Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget
Til:
Dato:
Erhvervsministeren
28. november 2018
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
ERU alm. del
Spørgsmål 148
I forlængelse af besvarelsen af 28. november 2018 af alm. del - spørgsmål 88 og med
udgangspunkt i realkreditlovens § 2 kan ministeren bekræfte følgende:
Et lånetilbud fra et realkreditinstitut vil altid som minimum have et forbehold om, at der
skal indleveres et tinglyst pantebrev uden retsanmærkninger (i lovgivningen omtalt som
et endeligt tinglyst pantebrev), før udbetaling kan finde sted.
Hvis en låntager selv forestår den elektroniske tinglysning, vil pantebrevet ganske rigtigt
blive tinglyst i realtid, men der vil være en retsanmærkning om det lån, som låntageren
ønsker at indfri med provenuet fra det nye lån. Pantebrevet vil altså ikke være endeligt
tinglyst.
Forudsætningen for, at retsanmærkningen kan annulleres er herefter en af 2 muligheder:
1. låntageren har selv penge til indfrielse af lånet stående på sin bankkonto og kan bruge
disse til at indfri lånet.
2. låntagerens bank stiller en garanti for, at lånet bliver indfriet, hvorefter det nye lån bli-
ver udbetalt på grundlag af denne bankgaranti.
Kan ministeren endvidere bekræfte, at en låntager, som ønsker at skifte kreditforening,
ikke kan få sit lån udbetalt med mindre en af de 2 muligheder er opfyldt?
Har ministeren viden om, hvorvidt løsning 1 eller 2 er den mest anvendte metode, når bo-
ligejere omlægger deres realkreditlån? Kan ministeren i modsat fald bekræfte, at svaret
på spørgsmål 88 ikke var retvisende
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pelle Dragsted (EL).
Svar bedes sendt elektronisk til spørgeren på [email protected] og til [email protected].
På udvalgets vegne
Morten Bødskov
formand
1/1