ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 97: Rapport for status for offentlig konkurrence 2018, fra erhvervsministeren

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2018-19 (1. samling)
ERU Alm.del Bilag 97
Offentligt

Status for

offentlig

konkurrence

December 2018

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 97: Rapport for status for offentlig konkurrence 2018, fra erhvervsministeren

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

Carl Jacobsens Vej 35

2500 Valby

Tlf.: +45 41 71 50 00

E-mail: [email protected]

Online

Status for offentlig konkurrence 2018 er udarbejdet af

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

December 2018

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 97: Rapport for status for offentlig konkurrence 2018, fra erhvervsministeren

Indhold

Kapitel 1

Indledning og sammenfatning ................................................................................................................. 4

1.1

Konkurrence om de offentlige opgaver ...................................................................................................... 4

Kapitel 2

Indikator for konkurrenceudsættelse .................................................................................................. 7

2.1

2.2

2.3

2.4

Kapitel 3

Konkurrence om de offentlige opgaver ............................................................................................. 13

3.1

3.2

3.3

3.4

Offentlige opgaver

–

udbudsmulige opgaver og myndighedsopgaver ......................................... 7

Opgørelse af konkurrenceudsættelsesgraden ...................................................................................... 10

IKU’ens anvendelse

........................................................................................................................................... 10

Særlige forhold, der påvirker IKU’en i stat, regioner og kommuner

.......................................... 11

Konkurrenceudsættelse i stat, regioner og kommuner .................................................................... 13

Konkurrenceudsættelse i staten ................................................................................................................. 14

Konkurrenceudsættelse i regionerne ....................................................................................................... 16

Konkurrenceudsættelse i kommunerne .................................................................................................. 18

Kapitel 4

Potentiale for yderligere konkurrenceudsættelse........................................................................ 25

4.1

4.2

4.3

Eksempler på potentiale i staten ................................................................................................................. 25

Eksempler på potentiale i regionerne ...................................................................................................... 27

Eksempler på potentiale i kommunerne ................................................................................................. 29

Kapitel 5

Fakta om danske udbud .......................................................................................................................... 32

5.1

5.2

5.3

Fordeling af udbudsprocedurer .................................................................................................................. 32

Udbud under tærskelværdierne .................................................................................................................. 34

Bekendtgørelser om indgået kontrakt ..................................................................................................... 35

Kapitel 6

Analyser og vejledninger i 2018 ........................................................................................................... 37

6.1

6.2

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens analyser .................................................................................. 37

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens vejledninger og guider .................................................... 38

Bilag................................................................................................................................................................. 40

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 97: Rapport for status for offentlig konkurrence 2018, fra erhvervsministeren

SIDE 4

KAPITEL 1 INDLEDNING OG SAMMENFATNING

Kapitel 1

Indledning og sammenfatning

1.1

Konkurrence om de offentlige opgaver

Konkurrence om de offentlige opgaver er en central drivkraft i forhold til at sikre effektivise-

ring, kvalitetsudvikling og innovation i opgaveløsningen. Konkurrencen kan bidrage til at

hæve produktiviteten i den offentlige sektor ved at optimere arbejdsgange og udstyr, ved at

forbedre overblik og styring samt ved at skærpe fokus på kvalitets- og serviceniveauet i opga-

veløsningen.

Konkurrenceudsættelse af offentlige opgaver betyder ikke nødvendigvis, at opgaven skal vare-

tages af en privat aktør. Det betyder alene, at opgaven bringes i udbud, og at det testes, om

opgaveløsningen er effektiv og giver den bedste kvalitet til prisen. Kommuner og regioner har

mulighed for selv at vinde udbuddet gennem et kontrolbud, som skal gennemføres efter gen-

nemskuelige og konkurrenceneutrale principper.

Status for offentlig konkurrence

viser, at værdien af de opgaver, som det var muligt for det

offentlige at konkurrenceudsætte, udgjorde knap 410 mia. kroner i 2017 eller ca. 20 pct. af

BNP. Heraf blev der skabt konkurrence om opgaver for knap 105 mia. kr. Det svarer til 25,5

pct. af de udbudsmulige opgaver.

Den samlede konkurrenceudsættelse i staten, regionerne og kommunerne er dermed faldet

marginalt ift. 2016, hvor konkurrenceudsættelsesgraden var 25,8 pct. Det dækker over en vis

begrænset stigning i konkurrenceudsættelsen i kommuner, en mindre tilbagegang hos staten

og et relativt stort fald hos regionerne.

I 2017 udbød kommunerne opgaver til en værdi af 63,5 mia. kr. Det svarer til en konkurrence-

udsættelsesgrad på godt 27 pct. Der er store forskelle på de forskellige kommuners konkur-

renceudsættelse. Gribskov Kommune har en konkurrenceudsættelsesgrad på mere end 51

pct., og Gribskov var dermed den kommune i Danmark, der konkurrenceudsatte flest opgaver

i 2017. Omvendt er konkurrenceudsættelsesgraden kun omkring 20 pct. i de kommuner, der

konkurrenceudsatte færrest opgaver.

De store forskelle på konkurrenceudsættelsesgraderne indikerer, at der er et yderligere po-

tentiale i en række kommuner. Målt på denne måde er det største potentiale for konkurrence-

udsættelse inden for det sociale område og beskæftigelsesområdet, men der er også et poten-

tiale inden for de tekniske opgaver, hvor der fortsat er forskelle i konkurrenceudsættelsen. I

mange kommuner kan prioritering og professionalisering af arbejdet med konkurrenceudsæt-

telse bidrage til at høste et potentiale. Forskellene i IKU’en kan således ikke umiddelbart for-

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 97: Rapport for status for offentlig konkurrence 2018, fra erhvervsministeren

SIDE 5

KONKURRENCE

klares af udefrakommende rammebetingelser som fx geografi og kommunestørrelse, ligesom

politisk tilhørsforhold i kommunens ledelse heller ikke ser ud til at spille en afgørende rolle .

Regionerne konkurrenceudsatte opgaver til en værdi af 18,6 mia. kr. i 2017. Det svarer til en

konkurrenceudsættelsesgrad på 19,1 pct. Konkurrenceudsættelsesgraden er blevet lidt mere

ensartet på tværs af regionerne. Der er dog fortsat forskelle i konkurrenceudsættelsesgraden

på sundhedsområdet, som indikerer, at der bl.a. i hovedstadsområdet kan være mulighed for

at konkurrenceudsætte flere opgaver.

Staten konkurrenceudsatte i 2017 opgaver til en værdi af 22,5 mia. kr. Det svarer til en kon-

kurrenceudsættelsesgrad på 28,8 pct. I 2016 udgjorde værdien af de konkurrenceudsatte

opgaver i staten 22,2 mia. kr. Faldet i konkurrenceudsættelsesgraden skyldes således, at sta-

tens driftsomkostninger er steget mere end værdien af de konkurrenceudsatte opgaver. Der er

væsentlige forskelle på de forskelle ministeriers konkurrenceudsættelse, hvilket dog skal ses i

sammenhæng med, at de varetager forskellige opgaver, og at myndighedsopgaver, som i ud-

gangspunktet ikke kan konkurrenceudsættes, indgår i beregningerne af statens konkurrence-

udsættelsesgrad. Der pågår et arbejde med at belyse statens potentiale for yderligere konkur-

renceudsættelse, herunder at adskille myndighedsopgaver fra statens øvrige driftsomkostnin-

ger, med henblik på at få en mere retvisende indikator for statens konkurrenceudsættelse.

Der er fastsat måltal for statens konkurrenceudsættelse på 35 pct. i 2025. Det svarer til en

stigning på 6,2 procentpoint eller godt 4,8 mia. kr.

__________________

Se ”Kommunernes arbejde med konkurrenceudsættelse” i publikationen Velfungerende Markeder

fra Konkurrence- og For-

brugerstyrelsen. https://www.kfst.dk/media/48989/kommunernes-arbejde-med-konkurrenceudsaettelse.pdf

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 97: Rapport for status for offentlig konkurrence 2018, fra erhvervsministeren

SIDE 6

KAPITEL 1 INDLEDNING OG SAMMENFATNING

Boks 1.1

Hovedkonklusioner

Staten, regionerne og kommunerne konkurrenceudsatte samlet set 25,5 pct. af deres ud-

budsmulige opgaver i 2017. Dette udgør et begrænset fald sammenlignet med 2016, hvor

konkurrenceudsættelsesgraden var på 25,8 pct.

Værdien af de opgaver, som det var muligt for det offentlige at konkurrenceudsætte, udgør

knap 410 mia. kroner i 2017. Heraf blev der skabt konkurrence om opgaver for knap 105

mia. kr.

Statens

konkurrenceudsættelsesgrad faldt med 0,7 procentpoint i forhold til 2016. Staten

skabte konkurrence om opgaver for 22,5 mia. kr., svarende til 28,8 pct. af de opgaver, som

var mulige at udbyde.

Regionernes

konkurrenceudsættelsesgrad faldt i 2017 med 1,1 procentpoint i forhold til

2016. Regionerne skabte konkurrence om opgaver for 18,6 mia. kr., svarende til 19,1 pct. af

de opgaver, det er muligt at udbyde.

Regionernes konkurrenceudsættelsesgrad varierer fra 16,9 pct. til 22,9 pct. Spredning mel-

lem regionerne er faldet lidt fra 2016 til 2017.

Hvis alle regioner konkurrenceudsatte som den region, der konkurrenceudsatte flest opga-

ver, ville der være skabt konkurrence for opgaver til en værdi på ca. 3,7 mia. kr. yderligere.

Kommunerne

øgede konkurrenceudsættelsesgraden med 0,2 procentpoint fra 2016 til

2017. De skabte således konkurrence om opgaver for ca. 63,5 mia. kr., svarende til 27,1 pct.

af de opgaver, det er muligt at udbyde.

Kommunernes konkurrenceudsættelsesgrader varierer fra 17,5 pct. til 51,1 pct. Forskellen

mellem den kommune, der konkurrenceudsætter mest og mindst, er steget fra 2016 til

2017.

Hvis alle de kommuner, der ligger under kommunernes simple gennemsnit på 27,7 pct.,

hævede deres konkurrenceudsættelsesgrad til gennemsnittet, ville der blive skabt konkur-

rence for opgaver til en værdi af yderligere 3,9 mia. kr.

Hvis konkurrenceudsættelsesgraden skal øges betragteligt, vil det i høj grad kræve, at regi-

onerne konkurrenceudsætter flere opgaver på sundhedsområdet, og at kommunerne ska-

ber mere konkurrence om sociale opgaver og beskæftigelsesindsatsen, da disse områder

udgør den største andel af de udbudsmulige opgaver.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 97: Rapport for status for offentlig konkurrence 2018, fra erhvervsministeren

SIDE 7

KONKURRENCE

Kapitel 2

Indikator for konkurrenceudsættelse

Konkurrenceudsættelsesgraderne for stat, regioner og kommuner opgøres med ”Indikator for

konkurrenceudsættelse” –

også kaldet IKU.

Indikatoren måler, hvor stor en andel af de udbudsmulige tjenesteydelser, der konkurrence-

udsættes. Samlet vurderes det, at ca. 2/3 af de offentlige tjenesteydelser er udbudsmulige,

hvoraf 25,5 pct. konkurrenceudsættes.

2.1

Offentlige opgaver

–

udbudsmulige opgaver og myndighedsopgaver

Offentlige myndigheder stiller mange forskellige ydelser til rådighed for borgerne, som finan-

sieres over beskatningen. Ydelserne omfatter bl.a. sundhedsydelser, uddannelse, offentlig

administration og vedligeholdelse af grønne arealer. En del af disse ydelser skal det offentlige

levere selv. Det drejer sig om de såkaldte myndighedsopgaver, og omfatter de kerneopgaver,

der leveres af fx politi, forsvar og domstole.

Ydelser, der ikke er myndighedsopgaver, kan det offentlige vælge selv at producere, eller de

kan anvende private leverandører til hele eller dele af opgaven. Under alle omstændigheder vil

tilbudsindhentning og konkurrenceudsættelse af disse opgaver imidlertid kunne afsløre, om

opgaven kan udføres bedre eller billigere i privat regi.

For at opgøre, hvilke offentlige opgaver det er muligt at skabe konkurrence om, tages der

udgangspunkt i oplysninger om de samlede offentlige udgifter til aflønning af offentligt ansatte

og offentlige indkøb . De samlede udgifter hertil udgjorde 662,2 mia. kr. i 2017 svarende til

30,4 pct. af BNP, jf. figur 2.1.

__________________

Jf. bilag Tabel B2.1 og Tabel B2.2.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 97: Rapport for status for offentlig konkurrence 2018, fra erhvervsministeren

SIDE 8

KAPITEL 2 INDIKATOR FOR KONKURRENCEUDSÆTTELSE

Figur 2.1

Oversigt over offentlige opgaver i 2017 (mia. kr.)

110,4

104,6

141,9

305,2

Konkurrenceudsat

Ikke-konkurrenceudsat

Myndighedsopgaver mv.*

Offentlige virksomheder

Note *:

Godt halvdelen af ”Myndighedsopgaver

mv.”

stammer fra staten,

hvor der ikke er tale om myndighedsopgaver, men i

stedet alle de statslige selvejede institutioner, der ikke medgår i beregningerne af SIKU’en. Det drejer sig bl.a. om universiteter,

gymnasier og Folkekirken.

Anm.:

Der findes ikke en opgørelse af offentlige virksomheders opgaver, som gør det muligt at se, hvad der kan og ikke kan

konkurrenceudsættes. Offentlige virksomheder kan således ikke inddeles i henhold til myndighedsopgaver og konkurrenceud-

satte opgaver, og indgår derfor ikke i figuren.

Kilde: Danmarks Statistik (OFF3, OFF14, NAN1), Økonomi- og Indenrigsministeriet og egne beregninger.

Det er imidlertid som nævnt ikke hele dette beløb, som det er muligt at konkurrenceudsætte.

Myndighedsopgaver

må ikke konkurrenceudsættes eller overlades til private leverandører.

Myndighedsopgaver er en betegnelse for mange forskelligartede opgaver, som har det til fæl-

les, at de ensidigt og bindende fastlægger borgernes rettigheder og pligter. Som udgangs-

punkt kræver konkurrenceudsættelse af myndighedsopgaver hjemmel i lovgivningen. Myn-

dighedsopgaver medregnes derfor som udgangspunkt ikke i beregningen af IKU’en, når det er

muligt at adskille dem fra andre opgaver. For staten gælder endvidere, at deres opgaver ikke

umiddelbart kan inddeles i udbudsmulige opgaver og såkaldte myndighedsopgaver. Største-

delen af statens

opgaver medregnes derfor i opgørelsen af IKU’en.

Af datamæssige årsager er

offentlige virksomheder

ikke medregnet i opgørelsen af IKU’en.

__________________

Definition på baggrund af Henrichsen, Carsten (2004): Rammebetingelser for udlicitering af myndighedsopgaver.

Offentlige virksomheder

har ikke samme indberetningspligt som de øvrige offentlige institutioner, og det er derfor vanskeligt at

opgøre udgifter

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 97: Rapport for status for offentlig konkurrence 2018, fra erhvervsministeren

SIDE 9

KONKURRENCE

De øvrige opgaver udover myndighedsopgaver betegnes som udbudsmulige. Disse opgaver

udgør knap 410 mia. kr. i 2017, hvoraf ca. 105 mia. kr. blev konkurrenceudsat, jf. figur 2.1. De

410 mia. kr. fordeler sig således, at staten har opgaver for godt 78 mia. kr., kommunerne har

for 235 mia. kr. og regionerne for 97 mia. kr. Selvom en opgave klassificeres som udbudsmu-

lig, er der ikke en pligt til at konkurrenceudsætte opgaven. Omvendt har staten pligt til at

konkurrenceudsætte

udbudsegnede

opgaver, og med passende mellemrum at vurdere, om de

konkrete opgaver er udbudsegnede. Der kan også være delfunktioner i forbindelse med en

myndighedsopgave, som man godt kan konkurrenceudsætte.

IKU’en skal derfor opfattes som

et skøn for graden af konkurrenceudsættelse af de offentlige opgaver.

En mindre del af de konkurrenceudsatte opgaver løses af det offentlige selv fx som følge af

vundne kontrolbud. I et kontrolbud byder den offentlige part selv på opgaven for at teste, om

deres egen opgavevaretagelse er den mest effektive. For kommunerne var andelen af de kon-

kurrenceudsatte opgaver, som var vundet med kontrolbud, på 0,8 pct. i 2017. Der var ingen

vundne kontrolbud hos regionerne. Værdien af vundne kontrolbud er ikke tilgængelig for

staten.

__________________

Ifølge cirkulære af 31. marts 2016 om udbud af statslige drifts- og anlægsopgaver skal staten med passende mellemrum

vurdere om de enkelte opgaver i institutionens opgaveportefølje er udbudsegnede. De udbudsegnede opgaver er en delmængde

af de udbudsmulige opgaver, idet ikke alle udbudsmulige opgaver er udbudsegnede. Staten har pligt til at konkurrenceudsætte

de udbudsegnede opgaver.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 97: Rapport for status for offentlig konkurrence 2018, fra erhvervsministeren

SIDE 10

KAPITEL 2 INDIKATOR FOR KONKURRENCEUDSÆTTELSE

2.2

Opgørelse af konkurrenceudsættelsesgraden

Status for offentlig konkurrence

tager udgangspunkt i indikatorer for konkurrenceudsættelse,

der opgøres årligt for henholdsvis stat, regioner og kommuner. Indikatoren for kommuner og

regioner udarbejdes af Økonomi- og Indenrigsministeriet, mens opgørelsen for staten

–

SIKU

–

udarbejdes af Finansministeriet.

Indikatorerne måler andelen af de udbudsmulige opgaver, der bliver skabt konkurrence om:

��

, �� =

��æ

��

��æ

��

IKU’en er således forholdet mellem de samlede konkurrenceudsatte bruttoudgifter tælleren

og summen af de samlede bruttoudgifter, det vurderes at være muligt at konkurrenceudsætte

(nævneren).

Konkurrenceudsatte opgaver er opgaver, der er skabt konkurrence om gennem fx et udbud

eller indhentning af flere tilbud. Derved indeholder tælleren i IKU’en udbudte opgaver,

som er

vundet og varetaget af især private, men også offentlige leverandører .

IKU’en fokuserer således på,

hvad

der er konkurrenceudsat, og ikke på,

hvem

der vinder ud-

buddet. Den er dermed uafhængig af, om det er en privat eller offentlig leverandør, som vinder

et udbud.

Offentlige varekøb, der medgår til at løse udbudsmulige opgaver, indgår i nævneren for

IKU’en. Offentlige varekøb indgår

kun i tælleren for IKU, hvis ydelsen, som varekøbet anven-

des i, er konkurrenceudsat. Dette er tilfældet, selvom varekøb oftest købes hos private, og

varekøbet dermed er anskaffet på et marked med konkurrence. Et eksempel kan være kanti-

nedrift, som varetages af en offentlig myndighed selv, men hvor råvarerne til kantinen leveres

af private virksomheder. I dette tilfælde vil den samlede drift ikke være konkurrenceudsat, og

ydelsen inkl. kantinens vareindkøb vil derfor ikke tælle med som konkurrenceudsat. Hvis

kantinedriften konkurrenceudsættes, vil både udgifter til drift og indkøb af råvarer imidlertid

fremgå som

konkurrenceudsat og dermed øge IKU’en.

IKU’en er, som indikator, særligt egnet til at vise udviklingen i konkurrenceudsættelsesgra-

derne over tid samt til at beskrive forskelle på tværs af kommuner og forskelle på tværs af

regioner, fordi de forskellige kommuner hhv. regioner har ensartede opgaver.

IKU’en kan

således bruges som afsæt for vurderinger af potentialet for yderligere konkurrenceudsættelse.

IKU’en er derimod ikke egnet til at sammenligne

fx kommuner med regioner eller staten un-

der et, fordi de tre niveauer har meget forskelligartede opgaver. Ministeriernes opgaver er

også meget forskellige og deres IKU’er er derfor også vanskelige at sammenligne.

2.3

IKU’ens anvendelse

__________________

PTI’en viser således forholdet mellem bruttoudgifterne til private leverandører tælleren og summen af de samlede bruttoud-

gifter, som potentielt kan leveres af private leverandører (nævneren).

Der findes også en indikator, hvor stats, regioners og kommuners egne vundne bud ikke er medtaget. Den kaldes

privat tjene-

steydelse indikator, PTI

(også kaldet privat-leverandør-indikator, PLI):

��æ ��

��

�� ø

��

, �� =

��æ

��

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 97: Rapport for status for offentlig konkurrence 2018, fra erhvervsministeren

SIDE 11

KONKURRENCE

IKU’en

har visse andre begrænsninger. Indikatoren er baseret på regnskabsdata, hvor kom-

muner og regioner indberetter udgifter til de opgaver, de varetager, samt værdien af de opga-

ver, som er konkurrenceudsatte. Forskelle på de enkelte myndigheders konteringspraksis kan

derfor påvirke indikatorerne.

Eksempelvis kan en kommunal opgave som rengøring på en skole konteres som

”facility

ma-

nagement” i en kommune, mens andre kommuner måske konterer udgiften efter, hvor rengø-

ringen udføres, dvs. eksempelvis som en udgift til skoledrift, hvis der er tale om rengøring på

en skole. Indikatoren er på den baggrund især velegnet til at beskrive udvikling og sammen-

hænge på det overordnede kontoniveau.

Opgaver, der er omfattet af frit-valg,

medregnes i IKU’en, hvis det frie valg

har resulteret i, at

en privat leverandør varetager opgaven. Udgifterne til den kommunale opgaveløsning i en

fritvalgs-ordning tæller derimod ikke som konkurrenceudsat i opgørelsen.

2.4

Særlige forhold, der påvirker IKU’en i stat, regioner og kommuner

Statens IKU-opgørelse

Statslige myndigheder adskiller sig fra øvrige offentlige myndigheder ved at være underlagt

en udbudspligt. I

cirkulære om udbud af statslige drifts- og anlægsopgaver

er det et krav, at de

statslige institutioner med passende mellemrum vurderer om de konkrete opgaver er ud-

budsegnede, og at de udbudsegnede opgaver konkurrenceudsættes eller markedsvurderes.

Opgørelsen af statens konkurrenceudsættelsesgrad foretages med udgangspunkt i regnskabs-

tal, hvor indkøbte tjenesteydelser og tilknyttede varekøb opgøres og sættes i forhold til de

samlede driftsomkostninger. De konkurrenceudsatte opgaver konteres på tre forskellige stats-

lige regnskabskonti, som er henholdsvis køb af it-tjenesteydelser, reparations- og vedligehol-

delsesudgifter og køb af tjenesteydelser i øvrigt. De udbudsmulige opgaver medtager udgifter

til lønninger og personaleomkostninger samt andre ordinære driftsomkostninger, herunder fx

forbrug af lagre, husleje m.v.

Af datatekniske grunde medregnes næsten alle statslige driftsudgifter som opgaver, som det

er muligt at udbyde

–

også myndighedsopgaver. Der er dermed tale om en noget mere grov-

kornet opgørelse af udbudsmulige opgaver end for regioner og kommuner. Det betyder samti-

dig, at SIKU’en

dvs. nævneren

i SIKU’en)

indeholder flere opgaver, end det reelt er muligt at

konkurrenceudsætte. Eksempelvis er alle statens lønninger medtaget, inklusive lønninger til

politi og forsvar, selvom disse i et vist omfang omfatter myndighedsopgaver, der ikke kan

konkurrenceudsættes. På det statslige område er det således endnu ikke muligt at udskille

opgaver og lønninger, som ikke er udbudsmulige.

Regionernes IKU-opgørelse

Ved opgørelse af IKU’en medtages som nævnt alle indkøb, der indgår i produktionen af de

udbudsmulige opgaver, dvs. indkøbet indgår som

en del af IKU’ens nævner. Dette har bl.a.

betydning for regionernes konkurrenceudsættelsesgrad, idet regionerne i deres drift af sund-

hedssystemet (som i begrænset omfang er konkurrenceudsat) bruger mange penge på fx me-

dicin, som købes af private leverandører. Hvis udgifterne til medicin stiger, kan det betyde, at

nævneren i IKU’en vokser, og at regionernes konkurrenceudsættelsesgrad dermed aftager,

selvom værdien af de konkurrenceudsatte opgaver er uændret eller øget.

Myndighedsopgaver medregnes ikke i regionernes IKU, men samtidig er regionerne underlagt

Sundhedsloven og Sundhedsstyrelsens specialeplan, hvilket vanskeliggør konkurrenceudsæt-

telse af visse af regionernes opgaver. Det gælder fx inden for området for specialiseret be-

handling. Nogle regioner har flere specialiserede hospitalsfunktioner end andre, og dette kan i

et vist omfang påvirke de enkelte regioners konkurrenceudsættelsesgrad.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 97: Rapport for status for offentlig konkurrence 2018, fra erhvervsministeren

SIDE 12

KAPITEL 2 INDIKATOR FOR KONKURRENCEUDSÆTTELSE

Kommunernes IKU-opgørelse

Ved sammenligning af kommunernes konkurrenceudsættelsesgrader er det vigtigt at være

opmærksom på, at nogle af de kommunale opgaver varetages af kommunerne i fællesskab i

såkaldte § 60-selskaber. Disse selskaber kan være selvstændigt regnskabsførende, eller sel-

skabet kan vælge en enkelt kommune til at være regnskabsførende på fællesskabets vegne.

Er det fælles selskab selvstændigt regnskabsførende, vil varekøb til fællesskabet indgå som

konkurrenceudsat dvs. i tælleren i IKU’en hos de deltagende kommuner og dermed løfte den

fælles IKU. Såfremt en kommune i det fælles selskab vælger at være selvstændigt regnskabsfø-

rende for fællesskabet, vil den regnskabsførende kommune optage hele selskabets regnskab i

kommunens eget regnskab. Hvis der yderligere vælges at konkurrenceudsætte opgaver i sel-

skabet, vil dette have en positiv effekt på IKU’en i

den regnskabsførende kommune. Denne

udfordring omkring § 60 har ikke nogen betydning for kommunernes samlede IKU, men kan

alene have betydning for den enkelte kommunes IKU-opgørelse.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 97: Rapport for status for offentlig konkurrence 2018, fra erhvervsministeren

SIDE 13

KONKURRENCE

Kapitel 3

Konkurrence om de offentlige opgaver

Den samlede konkurrenceudsættelsesgrad er faldet marginalt fra 2016 til 2017. Faldet udgør

0,3 procentpoint, som dækker over, at statens og regionernes IKU er faldet, mens kommuner-

nes IKU er steget en smule.

3.1

Konkurrenceudsættelse i stat, regioner og kommuner

Stat, regioner og kommuner konkurrenceudsatte i 2017 opgaver til en værdi af 104,6 mia. kr.

Den samlede konkurrenceudsættelsesgrad var dermed på 25,5 pct. af de opgaver, der var

mulige at udbyde. Fra 2016 til 2017 er der tale om et marginalt fald

i IKU’en på ,3

procentpo-

int, jf. figur 3.1. Siden 2013 er konkurrenceudsættelsesgraden steget med godt 0,3 procentpo-

int, hvilket svarer til knap 0,1 procentpoint i gennemsnit om året.

Figur 3.1

Den fælles konkurrenceudsættelse

Pct.

1,5

1,0

0,5

25,2

25,4

25,6

25,8

25,5

0,0

-0,5

-1,0

2013

IKU

2014

2015

2016

2017

-1,5

Procentvis ændring (højre akse)

Anm.:

Konkurrenceudsættelsesgraden er korrigeret i forhold til tidligere år, idet beregningsmetoden for statens konkurrence-

udsættelsesgrad er korrigeret for intern handel. Korrektionen er foretaget for alle år i figuren.

Kilde: Finansministeriet, Økonomi- og Indenrigsministeriet og egne beregninger.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 97: Rapport for status for offentlig konkurrence 2018, fra erhvervsministeren

SIDE 14

KAPITEL 3 KONKURRENCE OM DE OFFENTLIGE OPGAVER

3.2

Konkurrenceudsættelse i staten

Staten konkurrenceudsatte i 2017 opgaver til en værdi af 22,5 mia. kr. Det svarer til en kon-

kurrenceudsættelsesgrad på 28,8 pct. Statens konkurrenceudsættelsesgrad (SIKU) er dermed

faldet med 0,7 procentpoint (eller 2,4 pct.) fra 2016 til 2017, jf. figur 3.2

Figur 3.2

Udviklingen i statens konkurrenceudsættelse

Pct.

2013

SIKU

2014

2015

2016

2017

28,9

28,7

30,0

29,5

28,8

Pct.

-1

-2

-3

Procentvis ændring (højre akse)

Anm.:

Konkurrenceudsættelsesgraden er korrigeret i forhold til tidligere år, idet beregningsmetoden for statens konkurrence-

udsættelsesgrad er korrigeret for intern handel. Korrektionen er foretaget for alle år i figuren.

Kilde: Finansministeriet og egne beregninger.

Faldet i statens konkurrenceudsættelsesgrad afspejler, at værdien af de opgaver, der kan kon-

kurrenceudsættes er steget mere end værdien af de konkurrenceudsatte opgaver. De statslige

opgaver, som det var muligt at konkurrenceudsætte, er således steget med knap 3 mia. kr. fra

2016 til 2017, mens de konkurrenceudsatte opgaver kun er steget med 0,3 mia. kr.

Der er stor variation i de enkelte ministerområders konkurrenceudsættelsesgrader, hvilket

bl.a. skal ses i sammenhæng med, at ministerierne har forskelligartede opgaver, jf. figur 3.3.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 97: Rapport for status for offentlig konkurrence 2018, fra erhvervsministeren

SIDE 15

KONKURRENCE

Figur 3.3

Konkurrenceudsættelsesgrader på ministerområder i 2017

Udlændinge- og Integrationsministeriet

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet

Undervisningsministeriet

Kirkeministeriet

Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet

Børne- og Socialministeriet

Beskæftigelsesministeriet

Kulturministeriet

Uddannelses- og Forskningsmin.

Sundheds- og Ældreministeriet

Finansministeriet

Miljø- og Fødevareministeriet

Skatteministeriet

Erhvervsministeriet

Udenrigsministeriet

Forsvarsministeriet

Justitsministeriet

Økonomi- og Indenrigsministeriet

Statsministeriet

I alt

38,1

37,2

35,7

35,1

32,0

30,0

29,9

28,8

28,4

28,3

22,5

21,0

19,5

19,1

17,6

28,8

60,2

54,5

Pct.

Kilde: Finansministeriet.

Statsministeriet har fx den laveste konkurrenceudsættelsesgrad på 17,6 pct., men er samtidig

også et ministerområde med mange myndighedsopgaver, som ikke må konkurrenceudsættes.

Det er således ikke muligt for alle ministerområder at opnå konkurrenceudsættelsesgrader på

niveau med fx Udlændinge- og Integrationsministeriet, der konkurrenceudsatte flest opgaver i

2017. Sammenlignet med 2016 er der relativt store bevægelser i konkurrenceudsættelsesgra-

derne på ministerniveau. Det kan bl.a. skyldes effekterne af ressortomlægninger, og demogra-

fiske forhold såsom et fald i antallet af flygtninge.

Regeringen har fastlagt et måltal for statens konkurrenceudsættelse i 2025 på 35 pct. Det

svarer til en samlet stigning på 6,2 procentpoint eller godt 4,8 mia. kr.

__________________

Se nuværende og forrige ressortdelinger på

www.stm.dk.

Konkurrenceudsættelsesgraden for Udlændinge- og Integrationsmi-

nisteriet er bl.a. påvirket af antallet af flygtninge, der kommer til Danmark i et givent år, idet store dele af udgifterne forbundet

med asylcentre mv. er konkurrenceudsat.

Næsten

alle myndighedsopgaver indgår i SIKU’en, jf. afsnit . .

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 97: Rapport for status for offentlig konkurrence 2018, fra erhvervsministeren

SIDE 16

KAPITEL 3 KONKURRENCE OM DE OFFENTLIGE OPGAVER

3.3

Konkurrenceudsættelse i regionerne

Regionerne konkurrenceudsatte i 2017 opgaver til en værdi af 18,6 mia. kr. Det svarer til en

konkurrenceudsættelsesgrad på 19,1 pct. Regionernes samlede konkurrenceudsættelsesgrad

(RIKU) er faldet med 1,1 procentpoint fra 2016 til 2017.

Figur 3.4

Udviklingen i regionernes konkurrenceudsættelse

Pct.

2,0

0,0

-2,0

20,0

20,3

19,9

20,2

19,1

-4,0

-6,0

2013

RIKU

2014

2015

2016

2017

-8,0

Procentvis ændring (højre akse)

Anm.:

Faldet mellem 2012 og 2013 kan forklares med databrud i Region Hovedstaden.

Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet og egne beregninger.

Faldet i 2017 kommer efter en periode med en relativt stabil konkurrenceudsættelsesgrad på

omkring 20 pct. Regionernes IKU er, som tidligere nævnt, følsom over for især medicinpriser-

ne, og hvis udgifterne til medicin udgør en større andel af regionernes driftsudgifter, vil RI-

KU’en, alt andet lige, falde.

Hvis udgifterne til medicin stiger, kan det betyde, at nævneren i

IKU’en vokser, og at regionernes konkurrenceudsættelsesgrad dermed

aftager, selvom værdi-

en af de konkurrenceudsatte opgaver er uændret eller øget.

Konkurrenceudsættelse i de forskellige regioner

Region Midtjylland var i 2017 den eneste region, hvor konkurrenceudsættelsesgraden steg, jf.

figur 3.5. Særligt Region Syddanmark og Region Hovedstaden har oplevet store fald i deres

konkurrenceudsættelsesgrad på henholdsvis 2,0 og 1,4 procentpoint. Disse to regioner er

således de eneste, der har oplevet et reelt fald i værdien af de konkurrenceudsatte opgaver,

mens faldet i de øvrige to regioner skyldes, at værdien af de opgaver, der kan konkurrenceud-

sættes er steget mere end værdien af de opgaver, der er konkurrenceudsat. Konkurrenceud-

sættelsen i Region Syddanmark kan evt. være påvirket af hjemtagning af ambulancedriften.

Forskellene i konkurrenceudsættelsesgrad i regionerne er blevet marginalt mindre. Målt ved

spredningen i RIKU er forskellene reduceret fra 2,6 procentpoint i 2016 til 2,5 procentpoint i

2017.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 97: Rapport for status for offentlig konkurrence 2018, fra erhvervsministeren

SIDE 17

KONKURRENCE

Figur 3.5

Udviklingen i de enkelte regioners konkurrenceudsættelse

Pct.

23,5

18,4

16,9

22,9

17,9

23,3

21,3

20,5

19,9

Region Hovedstaden

2016

2017

Region Sjælland

Region Midtjylland

Region Syddanmark

Region Nordjylland

Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet.

PTI’en

er faldet med 1,2 procentpoint til 33,2 pct. i 2017 efter at have været stabil omkring

34,5 pct. i perioden 2013 til 2016. Faldet i 2017 skyldes igen primært et fald i Region Hoved-

staden og Region Syddanmark, hvor PTI’en er faldet med henholdsvis , og , procentpoint.

Regionernes private tjenesteydelsesindikator, PTI

Regionerne opgør en privat

tjenesteydelsesindikator (PTI),

der er et supplement til RIKU’en.

PTI opgør bruttoudgifter til private leverandører i forhold til bruttoudgifter til ydelser, der

potentielt set vurderes at kunne leveres af private. Forskellen mellem IKU og PTI består bl.a. i,

at regionernes udgifter til praksissektoren i form af privatpraktiserende læger medtages i PTI.

Desuden ses der i opgørelsen bort fra værdien af regionernes egne vundne udbud.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 97: Rapport for status for offentlig konkurrence 2018, fra erhvervsministeren

SIDE 18

KAPITEL 3 KONKURRENCE OM DE OFFENTLIGE OPGAVER

Figur 3.6

Udviklingen i regionernes private tjenesteydelsesindikator, PTI

Pct.

-1

-2

34,6

34,4

33,2

-3

-4

2013

PTI

2014

2015

2016

2017

-5

Procentvis ændring (højre akse)

Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet og egne beregninger.

3.4 Konkurrenceudsættelse i kommunerne

Kommunerne konkurrenceudsatte i 2017 opgaver til en værdi af 63,5 mia. kr. Det svarer til en

konkurrenceudsættelsesgrad på 27,1 pct., jf. figur 3.7.

Kommunernes konkurrenceudsættelsesgrad er steget med ca. et procentpoint. siden 2013.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 97: Rapport for status for offentlig konkurrence 2018, fra erhvervsministeren

SIDE 19

KONKURRENCE

Figur 3.7

Udviklingen i kommunernes samlede konkurrenceudsættelsesgrad

Pct.

3,0

2,5

2,0

26,0

26,4

26,5

26,9

27,1

1,5

1,0

0,5

2013

Kommunernes IKU

2014

2015

Procentvis ændring (højre akse)

2016

2017

0,0

Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet og egne beregninger.

Kommunernes IKU sammenlignet med sidste år

Sammenlignet med 2016 er spredningen i kommunernes konkurrenceudsættelsesgrad steget

med 0,4 procentpoint, jf. tabel 3.1. Afstanden mellem konkurrenceudsættelsesgraden for de

kommuner, der konkurrenceudsætter mest og mindst er således steget.

Tabel 3.1

Sammenligning af ændringerne i kommunernes IKU 2016-2017

2016

Samlet IKU (pct.)

Ændring i IKU (pct.)

Simpelt gennemsnit for kommunernes IKU (pct.)

Gennemsnitlig ændring i IKU pr. kommune (procentpoint)

Standardafvigelse (procentpoint)

26,9

1,6

27,4

0,5

4,2

2017

27,1

0,6

27,7

0,3

4,6

Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet og egne beregninger.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 97: Rapport for status for offentlig konkurrence 2018, fra erhvervsministeren

SIDE 20

KAPITEL 3 KONKURRENCE OM DE OFFENTLIGE OPGAVER

Konkurrenceudsættelse i de enkelte kommuner

Kommunernes IKU varierer mellem 17,5 pct. til 51,1 pct. Størstedelen af kommunerne kon-

kurrenceudsætter mellem omkring 22 og knap 36 pct. af deres opgaver, jf. figur 3.8. De 10

kommuner med den laveste IKU konkurrenceudsætter ca. 22 pct. af opgaverne, mens de 10

kommuner med den højeste IKU konkurrenceudsætter godt 37 pct.

Forskellene på kommunernes IKU er steget siden 2012. Målt ved spredningen er forskellene

således forøget fra 3,8 procentpoint i 2012 til 4,6 procentpoint i 2017. Forskellene er også

steget i forhold til 2016, hvor spredningen var 4,2 procentpoint.

__________________

I figur 3.11 er der angivet det simple gennemsnit for alle kommunerne og gennemsnittene for de 10 kommuner med hhv. den

laveste og højeste IKU. I et simpelt gennemsnit tages der ikke højde for kommunernes størrelse, og de store kommuner vægter

således ikke tungere end de mindre kommuner.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 97: Rapport for status for offentlig konkurrence 2018, fra erhvervsministeren

SIDE 21

KONKURRENCE

Figur 3.8

Kommunernes konkurrenceudsættelsesgrader 2017

Pct.

37,3

27,7

21,9

Anm.:

De blå vandrette streger indikerer hhv. det simple gennemsnit for de ti kommuner med lavest IKU, det simple gennem-

snit for alle kommuner og det simple gennemsnit for de ti kommuner med højest IKU.

Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet og egne beregninger.

Der er også relativt store forskelle på udviklingen i konkurrenceudsættelsen i kommunerne, jf.

figur 3.9. Fx har Fanø og Middelfart Kommuner oplevet en stigning i konkurrenceudsættelses-

graden på henholdsvis 13,3 og 5,5 procentpoint, mens Skanderborg Kommune har registreret

det største fald i IKU på -3,8 procentpoint (se også B3.1 i bilag).

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 97: Rapport for status for offentlig konkurrence 2018, fra erhvervsministeren

SIDE 22

KAPITEL 3 KONKURRENCE OM DE OFFENTLIGE OPGAVER

Figur 3.9

Ændringer i kommunernes konkurrenceudsættelsesgrad 2017

Procentpoint

3,8

-2

-4

0,3

-2,1

Vækst i kommunernes IKU 2017 (procentpoint)

Anm.:

Figuren viser ændringen i kommunernes IKU fra 2016 til 2017 i procentpoint. De blå vandrette streger indikerer hhv. det

simple gennemsnit for de 10 kommuner medmindst ændring, det simple gennemsnit for alle ændringer i IKU og det simple

gennemsnit for de 10 kommuner med størst ændring i IKU. Spredningen er på 1,9 procentpoint.

Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet og egne beregninger.

Kommuners konkurrenceudsættelsesgrad

–

geografisk

Der er ikke særligt store geografiske forskelle i kommunernes konkurrenceudsættelse. Der er

ganske vist en lidt højere grad af konkurrenceudsættelse i de mest befolkningstætte område,

men der er kommuner med henholdsvis høje og lave konkurrenceudsættelsesgrader over hele

landet, jf. figur 3.10.

Samlet set er der flest kommuner, der har en høj konkurrenceudsættelsesgrad på Sjælland,

mens der er færrest i Midtjylland.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 97: Rapport for status for offentlig konkurrence 2018, fra erhvervsministeren

SIDE 23

KONKURRENCE

Figur 3.10

Kommunernes konkurrenceudsættelse fordelt geografisk

Anm.:

Farveskalaen er fastsat, så den dækker spændet fra de kommuner, der konkurrenceudsætter mindst, til de kommuner,

der konkurrenceudsætter mest, målt ved IKU. Hver farve omfatter lige mange kommuner. Den mørkeblå viser således fx de 14

kommuner med størst IKU.

Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet og egne beregninger.

Når konkurrenceudsættelsesgraden opgøres for forskellige kommunetyper

–

dvs. om der er

tale om såkaldte by-, mellem-, land- eller yderkommuner

–

er forskellene således også for-

holdsvis små, jf. figur 3.11. By- og mellemkommuner ligger lidt højere end land- og yderkom-

muner, men forskellene er begrænsede ift. de forskelle, der findes på landsplan.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 97: Rapport for status for offentlig konkurrence 2018, fra erhvervsministeren

SIDE 24

KAPITEL 3 KONKURRENCE OM DE OFFENTLIGE OPGAVER

Figur 3.11

Kommunernes konkurrenceudsættelse ud fra kommunetype

Pct.

27,1

27,0

28,0

26,3

25,8

Samlet IKU

Bykommune (n=35)

Mellemkommune

(n=17)

Landkommune (n=30) Yderkommune (n=16)

Anm.:

Gennemsnittet er baseret på vægtet gennemsnit. Kommunetyperne er bestemt ud fra et klassifikationssystem på bag-

grund af 14 objektive kriterier.

Kilde: Noegletal.dk og egne beregninger.

__________________

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (2008): Landdistriktsprogram 2007-2013

http://naturerhverv.dk/fileadmin/user_upload/NaturErhverv/Filer/Tilskud/Projekttilskud/Landdistrikter/Landdistriktsprog

ram_2007-2013.pdf

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 97: Rapport for status for offentlig konkurrence 2018, fra erhvervsministeren

SIDE 25

KONKURRENCE

Kapitel 4

Potentiale for yderligere konkurrenceudsættelse

Der er potentiale for at skabe mere konkurrence om de offentlige opgaver. Ved konkurrence-

udsættelse testes markedet for at sikre, at opgavevaretagelsen er bedst og billigst. Konkurren-

ceudsættelse er derfor ikke det samme som at sige, at en opgave absolut skal udliciteres.

For statens vedkommende kan der være et potentiale i at konkurrenceudsætte flere tekniske

opgaver. Hos regionerne peger forskelle i konkurrenceudsættelsesgrader på, at der bl.a. er et

større potentiale i at konkurrenceudsætte sundhedsområdet yderligere. Endelig er der i

kommunerne et større potentiale for yderligere konkurrenceudsættelse inden for sociale

opgaver og beskæftigelse, ligesom der fortsat er forskelle på konkurrenceudsættelsen på de

tekniske områder.

Potentialet for at øge konkurrenceudsættelsen er i dette kapitel opgjort med udgangspunkt i

afstanden til de regioner og kommuner, som har de højeste konkurrenceudsættelsesgrader.

Det skal ses i sammenhæng med, at eksterne rammebetingelser som fx geografi og størrelse

vurderes at have en begrænset effekt på mulighederne for at konkurrenceudsætte opgaverne.

Samtidig er der muligvis et yderligere potentiale i, at de kommuner og regioner, der konkur-

renceudsætter mest, også har mulighed for at øge deres IKU yderligere.

4.1

Eksempler på potentiale i staten

Staten er underlagt en udbudspligt, hvilket betyder, at staten skal konkurrenceudsætte alle

udbudsegnede opgaver. Udbudspligten vedrører således kun opgaver, som vurderes at være

egnede til at blive konkurrenceudsat. Hvis det kan godtgøres, at det ikke er muligt eller hen-

sigtsmæssigt at udbyde opgaven, eller hvis det vurderes, at udgifter forbundet med udbud af

opgaven ikke er proportionale med gevinsten frafalder udbudspligten. Staten skal jævnligt

vurdere, om forholdene ved opgavens varetagelse har ændret sig. I så fald skal opgaven udby-

des, og statens konkurrenceudsættelsesgrad vil stige.

Statens opgavevaretagelse kan helt overordnet inddeles i tre overordnede grupper:

Opgaver, der er udbudsmulige.

Opgaver, der er udbudsmulige, men hvor det er vurderet, at opgaven ikke er udbudsegnet.

Opgaver, der ikke er udbudsmulige (fx myndighedsopgaver).

Det er ikke regnskabsteknisk muligt at adskille myndighedsopgaver fra udbudsmulige opga-

ver i opgørelsen af statens konkurrenceudsættelsesgrad, jf. afsnit 2.4. Værdien af de opgaver,

som det er muligt at udbyde, er dermed mindre end opgjort i statens konkurrenceudsættel-

sesgrad, og statens IKU er derfor undervurderet.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 97: Rapport for status for offentlig konkurrence 2018, fra erhvervsministeren

SIDE

KAPITELPOTENTIALE YDERL

FOR

IGERE

KONKURRENCEUDS

ÆTTELSE

De umiddelbart udbudsmulige opgaver ligger inden for områder, hvor opgaverne nemt kan

kravspecificeres, og hvor der eksisterer private leverandører . De udbudsmulige opgaver er

ofte ydelser, som de fleste statslige institutioner har brug for at få løst.

Opgavernekan grupperes i fem overordnede kategorier :

Transport

Facility management

It - og teleydelser

Rådgivnings- og konsulentydelser

Kontorydelser

Opdelingen af statens opgaver er illustreret i figur 4.1.

Figur 4.1 Overblik over statens opgaver

Samlet opgavevaretagelse i staten

Umiddelbart udbudsegnede

Øvrige opgaver af mere

kompleks karakter

Myndighedsopgaver

Transport

m.v

Facility

manage-

ment

It og tele

Råd-

givning/

konsulent

Kontor-

ydelser

Fx fart-

kontrol

Andet

Anm.: Figuren giver et overblik over de opgaveområderi staten, der kan udbydes.Den stiplede cirkel omfatter opgaver,der

umiddelbart er mulige at konkurrenceudsætte,mens den sorte ogsåmedtager de øvrige opgaver af mere kompleks karakter,

som i dag ikke betragtes som udbudsegnede

Statensindkøb af tjenesteydelser kan ikke umiddelbart deles op på opgaveniveau.Det bet y-

der, at det ikke på baggrund af regnskabsoplysninger er muligt at sige noget særligt præcist

om, hvilke opgaver de forskellige ministerier udbyder, eller hvordan opgavefordelingen mel-

lem private leverandører og in house-produktion generelt er i ministerierne. Dermed kan

potentialet for konkurrenceudsættelse ikke specificeres på opgaveområder, og det er svært at

sammenligne ministe riernes konkurrenceudsættelse.

De forskellige ministerområder har som nævnt forskellige opgaver, og der er derfor forskel på,

hvor meget private leverandører kan inddrages i opgaveløsningen.Det er såledesikke nød-

vendigvis muligt for alle ministerområder at opnå en konkurrenceudsættelsesgrad på niveau

med Udlændinge- og Integrationsministeriet, der konkurrenceudsatte flest opgaver i 201 7.

Om potentialet i staten

________________

Jf.Notat om statslig udbudspolitik, Økonomistyrelsen 2012.

Opgavernefremgår af Notat om statslig udbudspolitik, Økonomistyrelsen 2012.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 97: Rapport for status for offentlig konkurrence 2018, fra erhvervsministeren

SIDE 27

KONKURRENCE

Med regeringsudspillet

Konkurrenceudsættelse

–

den bedst mulige service for pengene

blev der

sat fokus på potentialet ved konkurrenceudsættelse. Her blev bl.a. fastsat måltal for statens

konkurrenceudsættelsesgrad på 35 pct. Regeringen fremlagde i udspillet endvidere en række

konkrete initiativer, der skal fremme konkurrenceudsættelsen, herunder en analyse af poten-

tialet for yderligere konkurrenceudsættelse i staten

4.2

Eksempler på potentiale i regionerne

Regionerne har ensartede opgaver, og det er vurderingen, at IKU’en kan være et fornuftigt

afsæt i forhold til at afgøre, om der er yderligere potentiale for konkurrenceudsættelse. Hvis

alle regioner konkurrenceudsatte som regionen med den højeste IKU på 22,9 pct., ville der i

2017 have været konkurrenceudsat for yderligere 3,7 mia. kr. Dette ville øge RIKU med i alt

knap 17 pct. Hertil kommer, at Region Sjælland og Region Syddanmark, som har højeste IKU,

givetvis også fortsat har et potentiale for yderligere konkurrenceudsættelse på forskellige

områder, jf. figur 4.2.

Om regionernes potentiale på områdeniveau

Regionernes opgaver, som er mulige at konkurrenceudsætte, fordeler sig på fire hovedkonti:

Hovedkonto 1: Sundhed

Hovedkonto 2: Socialområdet

Hovedkonto 3: Regional udvikling

Hovedkonto 4: Administration

Langt den største del af regionernes udbudsmulige opgaver findes inden for sundhedsområ-

det. Men sundhedsområdet er også det område, hvor regionerne konkurrenceudsætter den

mindste andel af de udbudsmulige opgaver. Det skal dog bl.a. ses i sammenhæng med, at fx

udgifter til medicin ikke registreres som konkurrenceudsat, med mindre indkøbet er tilknyttet

en konkurrenceudsat ydelse, jf. figur 4.2.

Figur 4.2

Konkurrenceudsættelse i regionerne i forhold til andel af samlede udbudsmu-

lige opgaver

Pct.

100

Sundhed

Social og

specialundervisning

Regional udvikling

Fælles formål og

administration

28,0

16,9

0,8

2,7

2,4

54,3

94,1

78,7

RIKU

Andel af samlede udbudsmulige opgaver

Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet og egne beregninger.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 97: Rapport for status for offentlig konkurrence 2018, fra erhvervsministeren

SIDE 28

KAPITEL 4 POTENTIALE FOR YDERLIGERE KONKURRENCEUDSÆTTELSE

Om potentiale for yderligere konkurrenceudsættelse på sundhedsområdet i regionerne

Sundhedsområdet er den største post på regionernes budget. Samtidig er konkurrenceudsæt-

telsesgraden mindst på dette område. De udbudsmulige opgaver på sundhedsområdet udgør

91,4 mia. kr., hvoraf der er konkurrenceudsat opgaver for 15,4 mia. kr. Det skal dog ses i lyset

af, at en del af opgaverne er underlagt Sundhedsstyrelsens specialeplan, hvilket vanskeliggør

konkurrenceudsættelse.

Hvis alle regioner konkurrenceudsatte opgaver på sundhedsområdet, som den region, der

konkurrenceudsætter mest (19,8 pct.), så kunne der i 2017 være konkurrenceudsat opgaver

for yderligere 2,7 mia. kr., og den samlede konkurrenceudsættelsesgrad for regionerne ville

være på 21,9 pct. Dette vil svare til en stigning på knap 14,4 pct.

Sundhedsområdet dækker over en lang række forskellige ydelser, herunder kernesundheds-

ydelser som hospitalsindlæggelser og sygebehandling, samt støttefunktioner som rengøring

og kantinedrift. Der er forskel på, hvor vanskeligt det er, at konkurrenceudsætte disse ret

forskellige ydelser. Nogle opgaver har et eksisterende konkurrencedygtigt marked og er

nemmere at kravspecificere, mens andre områder, såsom kernesundhedsområderne, indehol-

der opgaver af mere kompleks karakter.

Regionerne konkurrenceudsætter relativt flest opgaver inden for regional udvikling, dvs. op-

gaver som kollektiv trafik, kulturel virksomhed, erhvervsudvikling, uddannelse og miljø. Dette

opgaveområde udgør dog kun en mindre del af regionernes samlede udbudsmulige opgaver.

Opgaverne udgør 2,6 mia. kr. eller ca. 2,7 pct. af de samlede udbudsmulige opgaver i regioner-

ne.

Hvis der tages udgangspunkt i den region, der har konkurrenceudsat mest inden for de enkel-

te områder, er der et potentiale for at konkurrenceudsætte de regionale opgaver på over tre

mia. kr., jf. tabel 4.1.

Tabel 4.1

Eksempler på potentiale for regioner fordelt på områder

Sundhed

Yderligere konkurrence-

udsat (i mio. kr.)

Samlede RIKU i pct.

Stigning i RIKU i pct.

2.681,7

Socialområdet

57,0

Regional udvikling

189,2

Administration

208,6

21,9

14,4

19,2

0,3

19,3

1,0

19,3

1,1

Anm.:

Beregningerne er lavet ud fra, at hver region konkurrenceudsatte, som den region, der har konkurrenceudsat mest i

2017. På sundhedsområdet er det Region Syddanmark med 19,8 pct., på socialområdet er det Region Sjælland med 61,4 pct., på

regional udvikling er det Region Sjælland med 85,9 pct., og på administrationsområdet er det Region Midtjylland med 37,0 pct.

Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet og egne beregninger.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 97: Rapport for status for offentlig konkurrence 2018, fra erhvervsministeren

SIDE 29

KONKURRENCE

4.3

Eksempler på potentiale i kommunerne

Der er en stor spredning i kommunernes konkurrenceudsættelsesgrad. Dette indikerer, at der

er et potentiale for øget konkurrenceudsættelse.

Forklaringen på spredningen kan ikke findes i kommunens størrelse, da der ikke er nogen

særlig udtalt sammenhæng mellem kommunestørrelse og IKU’en, jf. bl.a. figur B4.1 og B4.2 i

bilag.

Analysen

Kortlægning af kommunernes arbejde med udbud

fra Konkurrence- og Forbrugersty-

relsen (2017) peger således på, at kommunernes konkurrenceudsættelsesgrad primært af-

hænger af politisk vilje og prioritering og ikke så meget af udefrakommende forhold og ram-

mebetingelser.

Hvis kommunerne med en konkurrenceudsættelsesgrad under kommunernes samlede gen-

nemsnit øgede deres IKU til gennemsnittet, ville der have været konkurrenceudsat for yderli-

gere 3,9 mia. kr.

Om kommunernes potentiale fordelt på områdeniveau

Kommunernes opgaver, som er mulige at konkurrenceudsætte, fordeler sig på seks hovedkon-

ti:

Hovedkonto 0: Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger

Hovedkonto 2: Transport og infrastruktur

Hovedkonto 3: Undervisning og kultur

Hovedkonto 4: Sundhed

Hovedkonto 5: Sociale opgaver og beskæftigelse

Hovedkonto 6: Fællesudgifter og administration m.v.

Kommunerne konkurrenceudsætter den største andel af de udbudsmulige opgaver inden for

trafik og infrastruktur samt byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger, mens konkurrence-

udsættelsen er mindst inden for sundhedsområdet, jf. figur 4.3.

__________________

Målt på udbudsmulige opgaver.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen (2017): Kommunernes arbejde med konkurrenceudsættelse.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 97: Rapport for status for offentlig konkurrence 2018, fra erhvervsministeren

SIDE 30

KAPITEL 4 POTENTIALE FOR YDERLIGERE KONKURRENCEUDSÆTTELSE

Figur 4.3

Konkurrenceudsættelse og udbudsmulige opgaver på forskellige områder i kommunerne

Pct.

58,8

58,0

39,0

26,4

25,8

14,2

4,9

Transport og

infrastruktur

Undervisning og

kultur

14,8

3,4

Sociale opgaver og

beskæftigelse

22,3

15,9

3,6

Byudvikling, bolig- og

miljøforanstaltninger

Kommunernes IKU

Sundhedsområdet

Fællesudgifter og

administration mv.

Andel af udbudsmulige opgaver

Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet og egne beregninger.

Der konkurrenceudsættes mest på de tekniske områder, som omfatter opgaver såsom vejved-

ligeholdelse, vedligeholdelse af grønne anlæg, kirkegårde og fritidsanlæg samt snerydning. Det

samme gælder inden for transport med opgaver såsom bus- og taxakørsel.

Disse opgaver udgør dog ikke en særlig stor en andel af de udbudsmulige opgaver. Derfor er

effekten af en stigning i konkurrenceudsættelsesgraden på dette område på kommunernes

samlede konkurrenceudsættelse mindre end en tilsvarende stigning i konkurrenceudsættel-

sesgraden fx på social- og beskæftigelsesområdet.

Social- og beskæftigelsesområdets udbudsmulige opgaver har en værdi på 136 mia. kr. Det vil

derfor have betydning, hvis flere opgaver meningsfyldt kan konkurrenceudsættes på dette

område. Til sammenligning var værdien af udbudsmulige opgaver inden for transport og in-

frastruktur samlet på knap 12 mia. kr. i 2017.

Der er stor variation i andelen af konkurrenceudsatte opgaver inden for de enkelte udbuds-

områder. Inden for sociale opgaver og beskæftigelse (som omfatter mere end halvdelen af de

udbudsmulige opgaver), varierer konkurrenceudsættelsesgraden fra godt 13 pct. til godt 62

pct., jf. figur 4.4. Også inden for transport og infrastruktur samt byudvikling mv. er der store

forskelle i kommunernes konkurrenceudsættelsesgrad.

Figur 4.4

Største og laveste konkurrenceudsættelsesgrad inden for de enkelte udbudsområder

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 97: Rapport for status for offentlig konkurrence 2018, fra erhvervsministeren

SIDE 31

KONKURRENCE

Pct.

100

49,4

Byudvikling, bolig- og

miljøforanstaltninger

Størst IKU

Transport og

infrastruktur

Undervisning og

kultur

Sundhedsområdet

Sociale opgaver og

beskæftigelse

Fællesudgifter og

administration mv.

15,2

16,0

44,5

33,1

10,4

4,7

13,1

8,3

82,7

62,4

96,3

Lavest IKU

Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet og egne beregninger.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 97: Rapport for status for offentlig konkurrence 2018, fra erhvervsministeren

SIDE 32

KAPITEL 5 FAKTA OM DANSKE UDBUD

Kapitel 5

Fakta om danske udbud

I dette kapitel præsenteres forskellige fakta om danske udbud. Analysen tager udgangspunkt i

alle EU-udbud samt udbud under tærskelværdierne. Det skønnes, at der i 2018 er igangsat

godt 2.500 EU-udbud.

Ordregiverne benytter sig i stigende omfang af

fleksible udbudsprocedurer.

Det kan tilskrives

udbudslovens udvidede adgang til denne type udbudsprocedurer. Derimod er anvendelsen af

udbudsformen

begrænset udbud

faldet. Desuden er der siden 2015 sket et fald i annoncerede

udbud under tærskelværdierne, hvilket skal ses i sammenhæng med, at ordregivere ikke læn-

gere er forpligtede til at annoncere mindre udbud.

Bygge- og anlægsarbejde, indkøb af varer og tjenesteydelser indgår i opgørelsen af de danske

udbud.

5.1

Fordeling af udbudsprocedurer

Det rette valg af udbudsprocedurer kan medvirke til at sikre en effektiv konkurrence om de

offentlige opgaver. Ordregiver skal vælge den procedure, der er bedst egnet til opgaven. Et

vellykket udbud kræver normalt effektiv konkurrence om opgaven, samt at transaktionsom-

kostningerne begrænses til, hvad der er nødvendigt, og at udbudsmaterialet er præcist, så

tilbudsgiverne har de bedste betingelser for at lave et optimalt løsningsforslag.

I 2018 er der skønsmæssigt udbudt godt 2.500 opgaver som EU-udbud , jf. figur 5.1. Det er

lidt mindre end i 2017, hvor antallet af udbud var på 2.700.

__________________

Skønnet er baseret på antallet af udbud i årets ni første måneder.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 97: Rapport for status for offentlig konkurrence 2018, fra erhvervsministeren

SIDE 33

KONKURRENCE

Figur 5.1

Anvendte udbudsprocedurer ved EU-udbud

Antal EU-udbud

3.500

3.000

335

2.500

2.000

1.500

1.000

1510

500

2015

Andet

2016

Fleksible udbudsprocedurer

2017

Begrænset

2018*

Offentlig

1359

1634

1583

1090

338

473

483

547

488

463

Anm.:

*Kategorien ”Andet”

indeholder følgende udbudsformer: Konkurrencepræget dialog, udbud efter forhandling (udbudsdi-

rektivet 2004), udbud efter forhandling (Forsyningsvirksomhedsdirektivet og Forsvarsdirektivet) samt uspecificeret.

**”Fleksible udbudsprocedurer” udgør følgende udbudsprocedurer:

Konkurrencepræget dialog, udbud med forhandling og

innovationspartnerskaber. Opgørelsen af anvendte udbudsprocedure ved EU-udbud i 2018 er fremskrevet på baggrund af årets

ni første måneder.

Kilde: Konkurrence- og forbrugerstyrelsens egne data ud fra TED-databasen.

Der var i 2018 omtrent samme antal udbud med fleksible udbudsprocedurer (dvs. konkurren-

cepræget dialog, udbud med forhandling, udbud efter forhandling, og innovationspartnerska-

ber) som i 2017. Antallet er dog betydeligt større end i 2015 og 2016.. Med udbudsloven har

ordregivere fået udvidet adgang til at anvende de fleksible udbudsprocedurer. Det giver mu-

lighed for mere dialog og samarbejde med henblik på at finde de bedste og mest effektive

løsninger.

Godt halvdelen af de danske EU-udbud i 2018 vedrørte tjenesteydelser, mens godt 13 pct.

vedrørte bygge- og anlægsopgaver. Andelen af bygge-og anlægsopgaver er faldet lidt siden

2017, mens andelen af udbud vedrørende varekøb er steget tilsvarende, jf. Figur 5.2.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 97: Rapport for status for offentlig konkurrence 2018, fra erhvervsministeren

SIDE 34

KAPITEL 5 FAKTA OM DANSKE UDBUD

Figur 5.2

Fordeling af opgavetype ved EU-udbud

Pct.

51,3

33,2

51,3

35,4

15,5

13,3

Tjenesteydelser

2017

2018*

Varekøb

Bygge- og anlægsopgaver

Anm.:

Opgørelsen af hhv. levering af tjenesteydelser, varekøb og bygge- og anlægsopgaver ved EU-udbud fra 2018 er baseret på

årets ni første måneder.

Kilde: Konkurrence- og forbrugerstyrelsens egne data fra TED-databasen.

5.2

Udbud under tærskelværdierne

I 2017 blev der annonceret 607 opgaver under tærskelværdierne, mens det anslås, at der er

annonceret ca. 640 opgaver under tærskelværdierne i 2018 . Der forventes dermed en lille

stigning i antallet af annoncerede opgaver under tærskelværdierne på trods af, at der ikke

længere er pligt til at annoncere mindre indkøb, der ikke er af grænseoverskridende interesse,

jf. boks 5.1.

Boks 5.1

Ændring i annonce-

ringspligt

Pligten til at annoncere offentlige varer og tjenesteydelseskontrakter efter den tidligere til-

buds-lovs afsnit II blev afskaffet med udbudsloven. Det betyder, at der ikke længere er krav

om annoncering af offentlige varer- og tjenesteydelseskontrakter, når udbuddet er under

1.645.367 kr. (kommuner/regioner) og 1.072.094 kr. (staten) og er uden grænseoverskriden-

de interesse. Indkøb under EU-tærskelværdierne og uden grænseoverskridende interesse kan

derfor foregå enklere og mere direkte. Ved udbud under tærskelværdierne skal ordregiver

stadig indkøbe på markedsmæssige vilkår og følge de forvaltningsmæssige principper.

__________________

Skønnet er baseret på antallet af udbud i årets ni første måneder.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 97: Rapport for status for offentlig konkurrence 2018, fra erhvervsministeren

SIDE 35

KONKURRENCE

Staten er den ordregiver, der annoncerer flest udbud under tærskelværdierne på Udbud.dk, jf.

figur 5.3. Staten og kommunerne har øget deres antal annoncerede udbud fra 2017 til 2018,

mens

regionerne og ordregivere fra kategorien ”Andre” har færre annonceringer i

end

2017. Annoncering af udbud under tærskelværdierne kan være en fordel for ordregiver, hvis

det kan medføre flere tilbud, som kan skærpe konkurrencen om opgaven. Samtidig skal der

annonceres, hvis udbuddet har grænseoverskridende interesse. Dette krav gælder i hele EU,

og kravet forøger dermed også danske virksomheders mulighed for at få adgang til offentlige

opgaver i andre EU-lande.

Figur 5.3

Udbud under tærskelværdierne fordelt på myndigheder

Antal udbud

1.200

1.000

252

103

137

487

182

210

139

414

257

231

2016

Stat

2017

280

800

600

171

172

400

200

2015

Andre

Region

Kommune

2018*

Anm.:

Opgørelsen af udbud under tærskelværdierne i 2018 er fremskrevet på baggrund af de ni første måneder i 2018.

”Andre”

dækker over offentlige virksomheder såsom forsyningsvirksomheder.

Kilde: Udbud.dk

5.3

Bekendtgørelser om indgået kontrakt

I forbindelse med et EU-udbud skal der ved kontraktindgåelse udarbejdes en bekendtgørelse.

I 17,3 pct. af tilfældene udarbejdes denne bekendtgørelse om indgået kontrakt (BOIK) ikke,

efter et udbud er afsluttet. Det viser en gennemgang i 2018.

BOIK’en indeholder information om, hvor mange tilbud ordregiver modtog på udbuddet,

hvem der vandt kontrakten m.v. og skal være med til at sikre gennemsigtighed i udbuddene.

__________________

På baggrund af Konkurrence- og Forbrugerstyrelses kortlægning af EU-udbud på TED-databasen.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 97: Rapport for status for offentlig konkurrence 2018, fra erhvervsministeren

SIDE 36

KAPITEL 5 FAKTA OM DANSKE UDBUD

Indsendelse af BOIK har også betydning for ordregiver, da klagefristen for udbuddet fastsæt-

tes fra den dag, hvor bekendtgørelsen bliver offentliggjort.

Forpligtelsen til at lave en BOIK gælder for alle udbudsprocedurer, og den pålægger ordregi-

ver at indsende bekendtgørelsen til EU’s publikationskontor senest

dage efter indgåelsen af

kontrakten.

__________________

Bekendtgørelse af lov om Klagenævnet for Udbud § 7, stk. 2, nr. 1.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 97: Rapport for status for offentlig konkurrence 2018, fra erhvervsministeren

SIDE 37

KONKURRENCE

Kapitel 6

Analyser og vejledninger i 2018

Dette kapitel indeholder et overblik over analyser og vejledninger om udbudsområdet, der er

udarbejdet af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i 2018. Alle de nævnte vejledninger og

analyser kan findes på Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens hjemmeside www.kfst.dk.

6.1

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens analyser

Danske klagesager om udbud

I denne analyse kortlægges alle offentliggjorte delkendelser, materielle kendelser og erstat-

ningskendelser fra Klagenævnet fra Udbud i perioden 1. juni 2013 til 30. juni 2016. Der indgi-

ves en sag til Klagenævnet for Udbud ved godt fire procent af de offentlige udbud. I to procent

af udbuddene har klagesagen ført til en materiel kendelse fra klagenævnet. For de materielle

kendelser gælder, at knap en femtedel af klagerne har fået medhold, mens lidt over 25 procent

har fået delvist medhold. Der klages oftest over vurderingen af tilbuddene, men klager får kun

medhold eller delvis medhold ved cirka 17 procent af den type påstande. Klagerne får oftest

medhold eller delvist medhold i påstande om uklart udbudsmateriale. Andelen af indkomne

klagesager og kendelser i Danmark befinder sig på nogenlunde samme niveau som i Norge,

Tyskland og Nederlandene. I Sverige og Finland er klageomfanget derimod noget større, end

det er i Danmark.

Analysen er offentliggjort i februar 2018.

Ny oversigt med danske OPP-projekter

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har udarbejdet og offentliggjort en oversigt på styrelsens

hjemmeside, der gør det muligt at se alle kendte danske offentlig-private partnerskaber - så-

kaldte OPP’er –

der er etableret siden 2004. OPP-oversigten kan bruges til både at få indblik i

udbredelsen af de forskellige OPP-samarbejdsmodeller, og hvilke ordregivere og virksomhe-

der, der har indgået partnerskaber. Desuden viser oversigten også, hvor i landet OPP’erne er

placeret. Informationerne, der ligger til grund for oversigten, er dels indhentet på baggrund af

oplysninger fra Tenders Electronic Daily (TED) om ordregivernes udbudsbekendtgørelser og

bekendtgørelser om indgået kontrakt, dels fra omtaler på ordregivernes hjemmesider og fra

omtaler i medierne. OPP-oversigten opdateres løbende, så den indeholder et aktuelt billede af

udbredelsen af offentlig-private partnerskaber i Danmark.

Oversigten er offentliggjort april 2018.

Arbejdsgruppe om nedsættelse af transaktionsomkostningerne ved udbud

Erhvervsministeren nedsatte i efteråret

”Arbejdsgruppen for hensigtsmæssig indretning

af udbudsmateriale og dokumentationskrav”. En direkte følge af arbejdsgruppens arbejde er,

at myndigheder og organisationer nu vil samarbejde om en fælles informationsindsats, hvor

hjemmesiden bedreudbud.dk bliver omdrejningspunktet for udbredelsen af arbejdsgruppens

anbefalinger til en god udbudsadfærd. Fra september 2018 og et halvt år frem har parterne

bag Bedre udbud besluttet at rette et fælles fokus på, hvordan ordregivere og leverandører

kan reducere unødvendige omkostninger ved udbud. Omkostningerne ved at gennemføre et

udbud skal svare til den udbudte opgaves omfang og kompleksitet. Både ordregivere og virk-

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 97: Rapport for status for offentlig konkurrence 2018, fra erhvervsministeren

SIDE 38

KAPITEL 6 ANALYSER OG VEJLEDNINGER I 2018

somheder er enige om, at en påvirkning af udbudsadfærden er nødvendig, hvis det for alvor

skal lykkes at få nedbragt de unødvendige omkostninger ved udbud.

Informationsindsatsen kører fra september 2018 til marts 2019.

Konkurrencen om EU-udbud

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har undersøgt konkurrencen om offentlige EU-udbud i

Danmark. Offentlige udbud modtager i gennemsnit 3,6 tilbud, og det er alene 3-4 pct. af samt-

lige udbud, der annulleres med henvisning til svag konkurrence. Der er således rimelig kon-

kurrence om de fleste opgaver. Der er dog en betydelig andel af udbuddene, der har modtaget

ét eller to tilbud. Få tilbud kan indikere at konkurrence om de offentlige kan styrkes, evt. ved

at sammensætte udbuddet anderledes. Kommunale udbud har en større sandsynlighed for

kun at modtage ét eller to tilbud sammenlignet med andre ordregivere. Det er især ved indkøb

af snerydning og forsikringer, at der modtages få tilbud. Her modtager ca. 60 pct. af udbudde-

ne kun ét eller to tilbud.

Artiklen er offentliggjort december 2018.

Annullationer af danske EU-udbud

I denne analyse er annullerede (aflyste) udbud undersøgt nærmere. I Danmark annulleres

godt hvert femte danske EU-udbud. Vægtet med kontraktværdier er det ca. 12�½ pct. der an-

nulleres. Kommunerne annullerer i højere grad deres udbud end andre offentlige ordregivere.

Udbud, der gennemføres med udbudsproceduren

Udbud med forhandling,

annulleres i godt 12

pct. af tilfældene, hvorimod det samme tal er omkring 21 pct. for de øvrige udbudsprocedu-

rer.

Analysen er offentliggjort december 2018.

6.2

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens vejledninger og guider

Videovejledning: Sådan opretter du et ESPD som offentlig ordregiver

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen viser på 12 minutter i denne videovejledning til offentli-

ge ordregivere, hvordan man opretter et ESPD. Videoen giver en deltaljeret gennemgang af,

hvordan man som ordregiver opretter et ESPD i EU-Kommissionens ESPD-tjeneste. Undervejs

i videoen får man forklaret, hvad man skal være opmærksom på, når felterne aktiveres, samt

hvilke felter der er frivillige og obligatoriske. Videoen kan ses som et supplement til vejlednin-

gen ESPD -Dokumentation og e-Certis, fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, juni 2017.

Vejledningen er offentliggjort januar 2018.

Dialog før og under udbudsprocessen

Vejledningen er en opdatering og indeholder en detaljeret gennemgang af, hvordan du som

ordregiver udnytter mulighederne for at indhente informationer fra virksomheder før et ud-

bud, samt hvilke muligheder og rammer der er for dialog under selve udbudsprocessen. Det

følger af udbudslovens § 134, at en ordregiver skal meddele supplerende oplysninger senest

seks dage før udløbet af ansøgnings- eller tilbudsfristen. Beregningen af seks-dages-fristen har

i praksis givet anledning til usikkerhed om hvilken beregningsmetode, der skal anvendes.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har derfor forelagt spørgsmålet for EU-Kommissionen.

EU-Kommissionen har meddelt, at beregningen af seks-dages fristen skal ske efter fristforord-

ningens regler for beregning af frister i dage. Dermed sikres det, at tilbudsgiverne får seks hele

dage til at forholde sig til oplysningerne. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen giver i vejled-

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 97: Rapport for status for offentlig konkurrence 2018, fra erhvervsministeren

SIDE 39

KONKURRENCE

ningen et eksempel på, hvordan fristen skal fastsættes, da der er tale om en ny beregningsme-

tode i forhold til det, der fremgår af udbudslovens lovbemærkninger.

Vejledningen er offentliggjort februar 2018.

Evalueringsmetoder - Praktisk vejledning til offentlige indkøbere

I denne vejledning er fokus rettet på et enkelt emne i udbudsloven, nemlig reglerne om evalu-

eringsmetoder. Reglerne indebærer, at tilbudsgiverne skal have forudgående gennemsigtig-

hed i, hvordan ordregivere vil foretage evalueringer. Vejledningens hovedformål er at vise

ordregivere, hvorledes forskellige evalueringsmodeller fungerer. Vejledningen indeholder kun

eksempler på enkelte modeller. Der er tale om en revision af den tidligere vejledning om eva-

lueringsmetoder fra marts 2016. Baggrunden for revisionen af vejledningen er især Klage-

nævnet for Udbuds kendelse af 8. august 2017, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen mod

Region Midtjylland.

Vejledningen er offentliggjort i februar 2018.

Guide: Opdel eller forklar

Guiden giver et praktisk indblik i de overvejelser, der kan være udslagsgivende for, om det er

hensigtsmæssigt at opdele kontrakten i et udbud eller undlade at gøre det.

Guiden er offentliggjort juni 2018.

Guide: Sådan vurderer du "klar grænseoverskridende interesse"

Denne guide fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen indeholder en kort gennemgang af, hvad

man skal vurdere, når man som offentlig ordregiver skal købe noget, og hvordan man praktisk

går til værks. Vurderingen skal foretages ved alle indkøb under EU-tærskelværdierne.

Guiden er offentliggjort september 2018.

Udbud med deltagelse af konsortier - Vejledning til ordregivere

I denne vejledning beskrives de udbudsretlige rammer for konsortiedeltagelse i udbud. Ifølge

udbudsloven er virksomheder berettiget til at gå sammen i et konsortium for i fællesskab at

byde på en udbudt opgave. Konsortier skal behandles som andre tilbudsgivere i udbudspro-

cessen, og konsortier må hverken stilles bedre eller ringere end andre tilbudsgivere. Ordregi-

ver må således eksempelvis ikke fastsætte andre krav til den økonomiske og tekniske formåen

i konsortier end til andre tilbudsgivere. Dog kan en ordregiver kræve, at visse centrale opga-

ver udføres af en specifik deltager i sammenslutningen. Ordregiver bør altid inden udbuddet

vurdere, hvilken hæftelsesform, der vil være bedst egnet for det konkrete udbud. Det er i vis-

se, særlige situationer tilladt, at deltagere i konsortiet udskiftes eller udgår under udbuddet

samt under kontraktperioden uden, at ordregiver skal genudbyde opgave.

Vejledningen er offentliggjort november 2018.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 97: Rapport for status for offentlig konkurrence 2018, fra erhvervsministeren

SIDE 40

BILAG

Bilag

Tabel B 2.1

Offentlige indkøb (mia. kr.)

2013

Off. virksomheder m.v.

Kommuner

Stat

Regioner

I alt

Bruttonationalprodukt (BNP)

Indkøb i pct. af BNP

292,3

1.929,7

15,1

85,5

84,6

63,0

2014

82,4

85,9

63,563,0

60,3

292,0

1.977,3

14,8

2015

78,9

87,2

63,5

61,9

291,5

2.027,1

14,4

2016

77,4

89,8

63,9

63,2

293,5

2.066,0

14,2

2017

77,4*

91,8

63,1

64,2

298,9*

2.149,6

13,9*

Note *:

Alle tal for offentlige virksomheder er endnu ikke offentliggjort fra Danmarks Statistik for 2017 (OFF14). Tallet for 2017

er derfor estimeret ud fra 2016-tal.

Anm.:

Offentlige indkøb defineres som summen af forbrug i produktionen og sociale ydelser i naturalier. Alle beløb er angivet i

løbende priser.

Kilde: Danmarks Statistik, statistikbanken.dk, OFF3 (forbrug i produktionen og sociale ydelser i naturalier), OFF14 (forbrug i

produktionen og aflønning af ansatte for henholdsvis offentlige selskabslignende virksomheder og offentlige selskaber) og NAN1

(bruttonationalprodukt i løbende priser).

Tabel B2.2

Offentlige indkøb og aflønning af offentligt ansatte (mia. kr.)

2013

Offentlige indkøb

Aflønning af offentligt ansatte

I alt

Bruttonationalprodukt (BNP)

Indkøb og lønudgifter i pct. af

BNP

292,3

345,6

637,8

1.929,7

33,1

2014

292,4

350,4

642,8

1.981,2

32,4

2015

291,5

354,6

646,1

2.027,1

31,9

2016

293,5

358,1

651,5

2.066

31,5

2017

298,9*

363,1*

662,1*

2.149,6

30,8*

Note *:

Alle tal for offentlige virksomheder er endnu ikke offentliggjort fra Danmarks Statistik for 2017 (OFF14). Tallet for 2017

er derfor estimeret ud fra 2016-tal.

Anm.:

Alle beløb er angivet i løbende priser.

Kilde: Danmarks Statistik, statistikbanken.dk, OFF3 (aflønning af ansatte, forbrug i produktionen og sociale ydelser i naturalier),

OFF14 (forbrug i produktionen og aflønning af ansatte for henholdsvis offentlige selskabslignende virksomheder og offentlige

selskaber) og NAN1 (bruttonationalprodukt i løbende priser).

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 97: Rapport for status for offentlig konkurrence 2018, fra erhvervsministeren

SIDE 41

KONKURRENCE

Tabel B 3.1

Kommunernes IKU og ændring i IKU i procentpoint

Kommune

Samlet

Albertslund

Allerød

Assens

Ballerup

Billund

Bornholm

Brøndby

Brønderslev

Dragør

Egedal

Esbjerg

Fanø

Favrskov

Faxe

Fredensborg

Fredericia

Frederiksberg

Frederikshavn

Frederikssund

Furesø

Faaborg-Midtfyn

Gentofte

Gladsaxe

Glostrup

Greve

Gribskov

Guldborgsund

Haderslev

Halsnæs

Hedensted

Helsingør

Herlev

Herning

Hillerød

Hjørring

Holbæk

Holstebro

Horsens

Hvidovre

Høje-Taastrup

Kommunetype

IKU 2016

26,9

IKU 2017

27,1

28,2

33,4

26,6

24,1

25,7

26,3

25,5

32,7

25,3

28,1

26,1

41,5

26,8

27,8

30,7

24,0

28,4

24,8

32,1

27,1

27,6

30,0

27,9

26,4

34,3

51,1

28,9

25,2

29,8

24,7

27,9

29,5

27,7

29,8

27,6

32,8

30,3

26,1

22,5

27,5

Ændring i IKU 2016-

2017 (procentpoint)

0,1

1,8

0,7

-0,4

-0,7

0,6

0,3

2,5

1,7

-1,0

0,2

13,3

-0,7

1,5

1,6

0,0

-0,5

-0,6

0,7

-0,7

0,8

1,5

-0,3

0,7

0,1

0,6

0,1

-0,1

3,4

-1,5

1,1

-1,5

1,4

0,0

0,5

0,7

1,3

-0,4

Bykommune

Landkommune

Bykommune

Landkommune

Yderkommune

Bykommune

Landkommune

Bykommune

Landkommune

Mellemkommune

Bykommune

Mellemkommune

Bykommune

Landkommune

Bykommune

Landkommune

Bykommune

Landkommune

Mellemkommune

Landkommune

Bykommune

Landkommune

Bykommune

Landkommune

Mellemkommune

Landkommune

Mellemkommune

Bykommune

26,4

32,7

27,0

24,5

26,3

25,7

25,2

30,2

23,6

29,1

25,9

28,2

27,5

26,3

29,1

24,0

28,9

25,4

31,3

27,8

26,8

29,1

26,4

26,6

33,6

50,4

28,8

24,5

29,6

24,8

24,5

31,0

26,6

31,3

26,3

32,8

29,8

25,5

21,1

27,9

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 97: Rapport for status for offentlig konkurrence 2018, fra erhvervsministeren

SIDE 42

BILAG

Hørsholm

Ikast-Brande

Ishøj

Jammerbugt

Kalundborg

Kerteminde

Kolding

København

Køge

Langeland

Lejre

Lemvig

Lolland

Lyngby-Taarbæk

Læsø

Mariagerfjord

Middelfart

Morsø

Norddjurs

Nordfyn

Nyborg

Næstved

Odder

Odense

Odsherred

Randers

Rebild

Ringkøbing-Skjern

Ringsted

Roskilde

Rudersdal

Rødovre

Samsø

Silkeborg

Skanderborg

Skive

Slagelse

Solrød

Sorø

Stevns

Struer

Svendborg

Syddjurs

Sønderborg

Thisted

Tønder

Bykommune

Landkommune

Mellemkommune

Landkommune

Bykommune

Yderkommune

Bykommune

Yderkommune

Bykommune

Yderkommune

Landkommune

Mellemkommune

Yderkommune

Landkommune

Mellemkommune

Bykommune

Landkommune

Yderkommune

Mellemkommune

Bykommune

Yderkommune

Mellemkommune

Bykommune

Yderkommune

Mellemkommune

Bykommune

Mellemkommune

Yderkommune

Landkommune

Yderkommune

34,7

27,9

26,3

35,8

27,3

23,2

27,8

24,1

31,0

22,4

25,7

22,8

27,0

24,7

38,2

25,0

28,1

27,6

23,0

26,1

22,1

27,4

29,1

28,3

33,7

23,2

22,5

25,3

32,6

25,3

26,2

26,4

23,2

28,7

27,5

21,8

29,8

33,6

27,6

31,1

25,8

24,0

25,7

22,6

27,4

24,3

35,5

27,7

27,9

35,8

27,4

23,2

27,5

23,7

32,1

24,9

27,2

23,1

27,7

25,5

39,2

23,6

33,6

27,6

23,3

23,1

22,7

28,1

30,1

29,4

32,1

23,9

22,7

25,1

31,8

24,9

27,2

24,6

21,9

28,3

23,7

21,9

27,3

34,5

26,9

34,5

24,6

24,2

24,6

22,6

26,8

26,3

0,8

-0,2

1,6

0,0

0,1

0,0

-0,3

-0,4

1,2

2,5

1,5

0,3

0,7

0,8

0,9

-1,4

5,5

0,0

0,3

-2,9

0,5

0,7

1,0

1,1

-1,6

0,7

0,2

-0,2

-0,7

-0,5

1,0

-1,7

-1,3

-0,4

-3,8

0,1

-2,4

1,0

-0,7

3,4

-1,2

0,2

-1,1

0,0

-0,6

2,0

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 97: Rapport for status for offentlig konkurrence 2018, fra erhvervsministeren

SIDE 43

KONKURRENCE

Tårnby

Vallensbæk

Varde

Vejen

Vejle

Vesthimmerland

Viborg

Vordingborg

Ærø

Aabenraa

Aalborg

Aarhus

Mellemkommune

Bykommune

Yderkommune

Landkommune

Mellemkommune

Yderkommune

Landkommune

Yderkommune

Landkommune

Bykommune

20,9

24,6

27,8

26,8

28,4

33,6

27,4

30,6

17,6

26,5

28,6

24,3

20,6

24,0

29,0

26,4

28,5

30,7

27,1

29,5

17,5

26,1

29,0

24,8

-0,3

-0,6

1,2

-0,5

0,1

-2,9

-0,3

-1,1

-0,1

-0,4

0,4

0,5

Anm.:

Ændringen i IKU er opgjort i procentpoint.

Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet

Figur B 4.1

Sammenhæng mellem kommunernes udbudsmulige opgaver og ændring i

IKU 2017

Kommunernes udbudsmulige opgaver (mia. kr.)

-6

-4

Kommuner

-2

Kommunernes vækst i IKU (procentpoint)

Lineær (Kommuner)

Anm.:

Lineær (Kommuner) angiver det lineære forhold mellem figurens punkter, som viser forholdet mellem kommunernes

ændring i IKU og udbudsmulige opgaver i mia. kr. Hældningen på linjen er -120 mio. kr., ved en ændring i væksten i

IKU’en på ét

procentpoint. Ændring i IKU er målt som den procentpointvise ændring siden 2016.

Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet og egne beregninger.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 97: Rapport for status for offentlig konkurrence 2018, fra erhvervsministeren

SIDE 44

BILAG

Figur B 4.2

Sammenhæng mellem kommunernes udbudsmulige opgaver og IKU 2017

Kommunernes udbudsmulige opgaver (mia. kr.)

Kommuner

Lineær (Kommuner)

Kommunernes IKU 2017 (pct.)

Anm.:

Lineær (Kommuner) angiver det lineære forhold mellem figurens punkter, som viser forholdet mellem kommunernes

IKU og udbudsmulige opgaver i mia. kr. Hældningen på linjen er -73 mio. kr. ved en ændring i IKU på ét procentpoint.

Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet og egne beregninger.