Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2018-19 (1. samling)
ERU Alm.del Bilag 88
Offentligt
1984484_0001.png
Bilagsrapport
Undersøgelse af det fremadrettede
behov for revisionspligt
7. december 2018
1
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 88: Orientering om undersøgelse af det fremadrettede behov for revisionspligt, fra erhvervsministeren
Indhold
1.
Bilag 1 - Analysens datagrundlag, estimering af virksomheder, der er fritaget for
revisionspligt og anvendelse af revisorydelser
3
Bilag 2
–
Landesammenligning
Bilag 3
–
Revisorerklæringers betydning for fejl i årsregnskaber for klasse b-
virksomheder
Bilag 4 - Regelefterlevelse af fravalg af årsregnskabsmæssig revision
Bilag 5
–
Analysedesign for undersøgelse af det fremadrettede behov for
revisionspligt
20
2.
3.
26
60
4.
5.
63
6.
Bilag 6
–
Revisionspligtens effekt på udvikling og vækst i danske virksomheder 67
2
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 88: Orientering om undersøgelse af det fremadrettede behov for revisionspligt, fra erhvervsministeren
1.
Bilag 1
-
Analysens datagrundlag, estimering
af virksomheder, der er fritaget for
revisionspligt og anvendelse af revisorydelser
3
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 88: Orientering om undersøgelse af det fremadrettede behov for revisionspligt, fra erhvervsministeren
1984484_0004.png
Analysens datagrundlag, estimering af virksomheder, der
er fritaget for revisionspligt og anvendelse af revisorydelser
I dette bilag beskrives nærmere omkring forudsætninger, principper og beregninger bag de angivne data
i hovedrapportens kapitel 2.
1.1
Analysens datagrundlag
I delanalyser til den samlede undersøgelse om det fremadrettede behov for revision er der brugt
forskellige datakilder, hvoraf den primære datakilde er regnskabsdata fra Experian
1
.
Data fra Experian er afgrænset til kun at inkluderet virksomhedsformerne aktieselskaber, anpartsselskab
og iværksætterselskab. Dvs. at virksomhedsformer som fx erhvervsdrivende fonde, foreninger eller
selskaber med begrænset ansvar og kommanditselskaber, der indberetter årsrapporter til
Erhvervsstyrelsen ikke er inkluderet. Antallet af de øvrige virksomhedsformer udgør kun en meget lille
andel af det samlede antal af årsrapporter. Og det vurderes derfor ikke at kunne ændre på resultaterne i
de forskellige delanalyser.
For regnskabsåret 2017 er der kun delvist inkluderet virksomheder, der har indberettet en årsrapport til
Erhvervsstyrelsen pr. 12. juni 2018
2
. Der mangler i omegn af 30.000 årsrapporter i forhold til den fulde
population i 2017. Derfor kan derfor være behov for at tage forbehold for konklusioner i delanalyserne,
da ikke hele populationen for 2017 er inkluderet.
Experian
–
regnskabsdata og information om revisionspåtegningen
Der er bestilt kvalitetssikret regnskabsdata for aktieselskaber, anpartsselskaber og iværksætterselskaber i
perioden 2011-2017
3
. Datasættene indeholder både reklamebeskyttede og ikke reklamebeskyttet
virksomheder, dvs. hele populationen i et givent år. I tabel 1 fremgår det samlede antal virksomheder for
hvert år i perioden 2011-2017.
Tabel 1.1.1
Antal
virksomheder
2011
204.10
2
2012
200.13
5
2013
204.25
9
2014
211.45
9
2015
223.74
6
2016
236.93
4
2017
211.78
0
Anm.: Indeholder kun aktieselskaber, anpartsselskaber og iværksætterselskaber, der har indberettet en årsrapport til Erhvervsstyrelsen pr. 12.
juni 2018. Virksomheder hvor regnskabet er offentliggjort, men kan ikke inddateres (manglende sider) er ikke inkluderet
Kilde: Experian
Datasættene indeholder variablene nettoomsætning, bruttofortjeneste, beskæftigelse, årets resultat,
overskud, balancesum, egenkapital, langfristet gæld, erklæringstype, ejerforhold, branchekode,
postnummer og stiftelsesår.
Data fra Experian anvendes til delanalyser om:
1
Betydning af revision og andre revisorydelser for regnskabskvaliteten
Siden 2012 har virksomheder kunne indberettet deres årsrapport digitalt til Erhvervsstyrelsen. Kvaliteten er varierende over
årene. For at sikre et konsistent og kvalitetssikret datagrundlag for hele perioden 2011-2017 er det derfor besluttet at anvende
data fra Experian.
2
Ikke alle offentliggjorte regnskaber i Erhvervsstyrelsens system pr. 12. juni 2018 er inkluderet i Experians opgørelse.
Experian udfører en række kvalitetskontroller, som kræver manuel behandling. I juni måned indberettes et stort antal
årsrapporter og der kan derfor opstå en ”kø” imellem offentliggørelsen i Erhvervsstyrelsens system og Experians.
3
Iværksætterselskaber blev først indført i 2014, hvorfor de ikke fremgår af data før.
4
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 88: Orientering om undersøgelse af det fremadrettede behov for revisionspligt, fra erhvervsministeren
Udvikling i anvendelse af revision, 2012-2017
Analyse af betydning af revision for virksomhedernes vækstpotentiale og muligheder for at
opnå finansiering.
Danmarks Statistik - generel firmastatistik
Til at vurdere, hvorvidt en virksomhed er fritaget for revisionspligten skal der anvendes data om
virksomhedernes:
Balancesum
Beskæftigelse
Nettoomsætning
Der er ikke data om to ud af tre af de ovenstående parametre i offentlig tilgængelige registre. Den
manglende datatilgængelig skyldes, at information vedr. virksomheders nettoomsætning og
beskæftigelse ikke er offentligt tilgængeligt i årsrapporterne, der indberettes til Erhvervsstyrelsen, da
disse informationer anses som værende konkurrenceparametre for virksomhederne.
Danmarks Statistiks firmastatistik indeholder regnskabs- og beskæftigelsesdata for Danmarks
erhvervsliv. Statistikken bygger på informationer regnskabsindberetninger til Erhvervsstyrelsens og
derudover beriger Danmarks Statistik deres registre med informationer fra andre myndigheders registre.
På den baggrund er de i stand til at beregne bl.a. nettoomsætningen i virksomheder.
Derfor anvendes data fra Danmarks Statistik i perioden 2012-2016 til at estimere, hvor mange
virksomheder, der er over/under grænsen for revisionsfritagelse samt vurdering af de nugældende
kriterier for fravalg af revision ved en analyse af nettoomsætning, balancesum og antal
heltidsbeskæftigede.
Derudover anvendes data fra Danmarks Statistik til at estimere en ratio mellem nettoomsætning og
bruttofortjeneste baseret på virksomhedsformer og brancher. Denne ratio anvendes til udvælgelse af
relevante virksomheder for delanalysen om betydning af revision og andre revisorydelser for
regnskabskvaliteten.
Erhvervsstyrelsen - digitale modtagekontroller
Erhvervsstyrelsen har siden overgangen til digital indberetning af årsrapporten i 2012 anvendt digitale
modtagekontroller, dvs. kontrol af om en række henholdsvis tekniske og forretningsmæssige regler er
opfyldt i årsrapporten.
Kontrollen sker i forbindelse med selve den digitale indberetning af virksomhedens årsrapport til
Erhvervsstyrelsen og der er to typer af kontroller: hårde og bløde kontroller.
Til delanalysen af betydningen af digitale kontroller for regnskabskvaliteten er dette data anvendt. Der
er kun pålideligt data tilgængeligt for indberetningerne, der dækker regnskabsår 2016 og 2017. Data
dækker den hårde kontroller virksomhederne har modtaget, men kun de bløde kontroller som
virksomheder har ignoreret og ikke det samlet antal modtagne bløde kontroller.
1.2
Estimering af virksomheder, der er fritaget for revisionspligt
I undersøgelsen vedr. det fremadrettede behov for revisionspligt er der efterspurgt en beregning af, hvor
mange danske virksomheder, der er fritaget for revisionspligten.
For at en virksomhed kan fritages for revisionspligt må den på balancetidspunktet i to på hinanden
følgende regnskabsår ikke overskrider to af følgende tre kriterier:
5
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 88: Orientering om undersøgelse af det fremadrettede behov for revisionspligt, fra erhvervsministeren
1984484_0006.png
Balancesum > 4 mio. kr.
Nettoomsætning > 8 mio. kr.
Gennemsnitligt antal beskæftigede > 12 årsværk
Der er ikke information om to ud af tre af de ovenstående parametre i offentlig tilgængelige registre.
Datagrundlag
Den manglende datatilgængelig skyldes, at information vedr. virksomheders nettoomsætning og
beskæftigelse ikke er offentligt tilgængeligt i årsrapporterne, der indberettes til Erhvervsstyrelsen. Det
skyldes, at disse informationer anses som værende konkurrenceparametre for virksomhederne. Grundet
manglende datatilgængelighed er det ikke muligt at opgøre dette i eksakte tal, men i stedet laves en
estimering af tallet baseret på data fra Danmarks Statistiks firmastatistik.
Danmarks Statistiks firmastatistik indeholder regnskabs- og beskæftigelsesdata for Danmarks
erhvervsliv. Statistikken bygger på informationer regnskabsindberetninger til Erhvervsstyrelsens og
derudover beriger Danmarks Statistik deres registre med informationer fra andre myndigheders registre.
På den baggrund er de i stand til at beregne bl.a. nettoomsætningen i virksomheder.
Firmastatistikken indeholder stamoplysninger såsom branchekode, virksomhedsform, stiftelsesår mv.
for alle virksomheder, men der er kun regnskabsdata for virksomheder, der er under en statistisk
bagatelgrænse. Bagatelgrænsen er på 0,5 årsværk. Det vil sige, at for virksomheder, der har mindre
aktivitet end 0,5 årsværk, indsamles og imputeres der ikke værdier.
I 2016 har 45 pct. af alle aktive aktieselskaber, anpartsselskaber og iværksætterselskaber aktivitet
svarende til over 0,5 årsværk, se tabel 1. De resterende 55 pct. er under bagatelgrænsen og der er derfor
kun stamoplysninger om disse virksomheder.
I nedenstående afsnit beskrives estimeringsmetoden til andelen af virksomheder, der er fritaget for
revisionspligten i 2016. Hvis opgjort korrekt bør der tages udgangspunkt i om en virksomhed på
balancetidspunktet i to på hinanden følgende regnskabsår ikke overskrider to af de tre kriterier for
fritagelse for revisionspligten. Grundet dataudfordringerne tages beregnes det kun for ét år nemlig 2016.
Ift. 2017 data bemærkes, at der kan være en variation i hvilke typer af virksomheder, der vælger at vente
med indberetning til endelig deadline. Følgende kan der potentielt kan være en sammenhæng mellem
indberetningstidspunkt, og hvorvidt virksomheden anvender revision, udvidet gennemgang, review,
assistance eller ingen revision. Og som konsekvens heraf vil de nedenfor viste andele for 2017 så ikke
være fuldt ud repræsentative.
Estimeringsmetode
Ifølge Danmarks Statistik var 260.844 aktieselskaber, anpartsselskaber og iværksætterselskaber aktive i
2016. Af disse har knap 237.000 svarende til 91 pct. indsendt en årsrapport til Erhvervsstyrelsen.
Forskellen på ca. 24.000 selskaber dækker over virksomheder, der er opløst eller som har været under
opløsning i 2016
4
og derfor ikke har indsendt en årsrapport til Erhvervsstyrelsen.
4
I 2016 gik ca. 32.000 virksomheder konkurs. Det dækker over alle virksomhedsformer og ikke kun aktieselskaber,
anpartsselskaber og iværksætterselskaber, DST (Konk)
6
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 88: Orientering om undersøgelse af det fremadrettede behov for revisionspligt, fra erhvervsministeren
1984484_0007.png
Tabel 1.2.1 - Populationer i 2016
Total antal virksomheder, Danmarks Statistik (DST)
Heraf over bagatelgrænsen
Heraf under bagatelgrænsen
Årsrapportindberetning til Erhvervsstyrelsen (ERST)
Differens mellem DST og ERST
Anm.: Indeholder aktieselskaber, anpartsselskaber og iværksætterselskaber
Kilde: Danmarks Statistik (firm) og Erhvervsstyrelsens indberetningsløsning
Antal
260.844
116.407
144.437
236.934
23.910
Andel
100 pct.
45 pct.
55 pct.
91 pct.
I opgørelsen af andelen af virksomheder, der er under revisionspligten tages der udgangspunkt i de
236.934 virksomheder, der har indberettet en årsrapport til Erhvervsstyrelsen. Ud af denne population er
der regnskabsinformationer på 49 pct., mens der ikke er information på 51 pct., der ligger under
bagatelgrænsen, se tabel 2.
Tabel 1.2.2 - Relevant population for estimering af fritagelse for revisionspligt
Total antal virksomheder
Heraf over bagatelgrænsen
Heraf under bagatelgrænsen
Anm.: Indeholder aktieselskaber, anpartsselskaber og iværksætterselskaber
Kilde: Danmarks Statistik (firm) og Erhvervsstyrelsens indberetningsløsning
Antal
236.934
116.407
120.527
Andel
100 pct.
49 pct.
51 pct.
Da der ikke er information om nettoomsætningen, balancen og til dels beskæftigelsen (de har under 0,5
årsværk ansat, da de er under bagatelgrænsen) på 51 pct. af virksomheder i den relevante population må
der laves en antagelse om disse virksomheder.
Det antages at virksomheder, der er under bagatelgrænsen og dermed har under 0,5 årsværk ansat i
virksomheden er fritaget fra revisionspligten. Denne antagelse bygger på, at det ikke vurderes
sandsynligt, at virksomheder, der har under 0,5 årsværk har en nettoomsætning på over 8 mio. kr. og en
balance på over 4 mio. kr. Derfor fremgår disse virksomheder som potentielt fritaget for revisionspligt.
Af de virksomheder, der ifølge Danmarks Statistik ligger over bagatelgrænsen, da er ca. 93.000
virksomheder fritaget for revisionspligten, to ud af tre parametre (nettoomsætning, balance og
beskæftigelse) er under grænseværdierne for revisionspligten, se tabel 3.
Det betyder, at der sammenlagt er knap 214.000 virksomheder, der er fritaget for revisionspligten. Det
svarer til 90 pct. af det samlede antal aktieselskaber, anpartsselskaber og iværksætterselskaber i 2016.
Tabel 1.2.3 - Virksomheder fritaget for revisionspligt i 2016
Virksomheder over bagatelgrænsen
Heraf fritaget for revisionspligt
Heraf ikke fritaget for revisionspligt
Potentiel fritaget for revisionspligt
Samlet antal virksomheder fritaget for revisionspligt
Anm.: Indeholder aktieselskaber, anpartsselskaber og iværksætterselskaber
Kilde: Danmarks Statistik (firm) og Erhvervsstyrelsens indberetningsløsning
Antal
116.407
93.009
23.398
120.527
213.536
Andel
100 pct.
80 pct.
20 pct.
90 pct.
7
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 88: Orientering om undersøgelse af det fremadrettede behov for revisionspligt, fra erhvervsministeren
1984484_0008.png
1.3
Anvendelse af revisorydelser
2012
171.050
1
3.450
6.503
19.131
200.135
2013
155.885
10.987
3.388
19.608
14.391
204.259
2014
114.776
23.182
5.977
42.921
24.603
211.459
2015
101.616
26.212
5.732
58.405
31.781
223.746
2016
92.596
29.057
5.036
72.384
37.861
236.934
2017
74.483
26.664
4.084
71.719
34.830
211.780
Tabel 1.3.1 - Anvendelse af revisorydelser, 2012-2017
Revisorydelse
Revision
Udvidet
gennemgang
Review
Assistance
Ingen
Total
Anvendelse af revisorydelser fordelt på virksomhedsformer
Tabel 1.3.2 - Aktieselskabers anvendelse af revisorydelser, 2012-2017
Revisorydelse
Revision
Udvidet
gennemgang
Review
Assistance
Ingen
Total
2012
30.755
0
217
356
935
32.263
2013
27.697
1.634
245
1.118
754
31.448
2014
24.034
3.201
358
2.037
1.037
30.667
2015
22.533
3.779
337
2.572
1.116
30.337
2016
21.126
4.304
293
3.017
1.149
29.889
2017
17.772
4.215
262
2.937
1.023
26.209
Anm.: Virksomheder som ikke er regnskabspligtige jf. undtagelsesbetingelser eller hvor regnskab er offentliggjort, men som ikke kan
inddateres (manglende sider) er ikke inkluderet i opgørelsen. Opgørelsen indeholder aktie-, anparts- og iværksætterselskaber i regnskabsklasse
B. Virksomhedsformen Iværksætterselskaber blev først indført i 2014. 2017 indeholder kun regnskaber, der er indberettet pr. 1. juni 2018 og
dermed ikke alle regnskaber for regnskabsår 2017.
Kilde: Experian
Tabel 1.3.3 - Anpartsselskabers anvendelse af revisorydelser, 2012-2017
10
Revision
Udvidet
gennemgang
Review
Assistance
Ingen
Total
2012
140.295
1
3.233
6.147
18.196
167.872
2013
128.188
9.353
3.143
18.490
13.637
172.811
2014
90.565
19.956
5.583
40.289
22.441
178.834
2015
78.666
22.378
5.304
53.669
26.934
186.951
2016
71.023
24.651
4.634
64.998
30.145
195.451
2017
56.308
22.345
3.732
63.829
27.260
173.474
Anm.: Virksomheder som ikke er regnskabspligtige jf. undtagelsesbetingelser eller hvor regnskab er offentliggjort, men som ikke kan
inddateres (manglende sider) er ikke inkluderet i opgørelsen. Opgørelsen indeholder aktie-, anparts- og iværksætterselskaber i regnskabsklasse
B. Virksomhedsformen Iværksætterselskaber blev først indført i 2014. 2017 indeholder kun regnskaber, der er indberettet pr. 1. juni 2018 og
dermed ikke alle regnskaber for regnskabsår 2017.
Kilde: Experian
8
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 88: Orientering om undersøgelse af det fremadrettede behov for revisionspligt, fra erhvervsministeren
1984484_0009.png
Tabel 1.3.4 - Iværksætterselskabers anvendelse af revisorydelser, 2012-2017
Revisorydelse
Revision
Udvidet
gennemgang
Review
Assistance
Ingen
Total
2012
2013
2014
177
25
36
595
1125
1958
2015
417
55
91
2164
3731
6458
2016
447
102
109
4369
6567
11594
2017
403
104
90
4953
6547
12097
Anm.: Virksomheder som ikke er regnskabspligtige jf. undtagelsesbetingelser eller hvor regnskab er offentliggjort, men som ikke kan
inddateres (manglende sider) er ikke inkluderet i opgørelsen. Opgørelsen indeholder aktie-, anparts- og iværksætterselskaber i regnskabsklasse
B. Virksomhedsformen Iværksætterselskaber blev først indført i 2014. 2017 indeholder kun regnskaber, der er indberettet pr. 1. juni 2018 og
dermed ikke alle regnskaber for regnskabsår 2017.
Kilde: Experian
Anvendelse af revisorydelser fordelt på brancher
Tabel 1.3.5 - Bygge og anlæg, 2012-2017
Revisorydelse
Revision
Udvidet gennemgang
Review
Assistance
Ingen
Total
2012
11.514
0
409
768
1.663
14.354
2013
10.432
922
387
1.995
856
14.592
2014
7.079
1.850
586
3.919
1.498
14.932
2015
6.017
2.055
534
4.993
1.946
15.545
2016
5.296
2.234
454
6.002
2.356
16.342
2017
4.271
2.025
364
5.900
2.110
14.670
Anm.: Virksomheder som ikke er regnskabspligtige jf. undtagelsesbetingelser eller hvor regnskab er offentliggjort, men som ikke kan
inddateres (manglende sider) er ikke inkluderet i opgørelsen. Opgørelsen indeholder aktie-, anparts- og iværksætterselskaber i regnskabsklasse
B. Virksomhedsformen Iværksætterselskaber blev først indført i 2014. 2017 indeholder kun regnskaber, der er indberettet pr. 1. juni 2018 og
dermed ikke alle regnskaber for regnskabsår 2017.
Kilde: Experian
Tabel 1.3.6 - Ejendomshandel og udlejning, 2012-2017
Revisorydelse
Revision
Udvidet gennemgang
Review
Assistance
Ingen
Total
2012
16.020
0
323
506
1.400
18.249
2013
14.952
1.035
320
1.521
966
18.794
2014
12.465
2.095
529
3.011
1.375
19.475
2015
11.849
2.435
537
4.038
1.732
20.591
2016
11.394
2.845
490
5.148
1.963
21.840
2017
9.955
2.788
421
5.437
1.919
20.520
Anm.: Virksomheder som ikke er regnskabspligtige jf. undtagelsesbetingelser eller hvor regnskab er offentliggjort, men som ikke kan
inddateres (manglende sider) er ikke inkluderet i opgørelsen. Opgørelsen indeholder aktie-, anparts- og iværksætterselskaber i regnskabsklasse
B. Virksomhedsformen Iværksætterselskaber blev først indført i 2014. 2017 indeholder kun regnskaber, der er indberettet pr. 1. juni 2018 og
dermed ikke alle regnskaber for regnskabsår 2017.
Kilde: Experian
9
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 88: Orientering om undersøgelse af det fremadrettede behov for revisionspligt, fra erhvervsministeren
1984484_0010.png
Tabel 1.3.7 - Erhvervsservice, 2012-2017
Revisorydelse
Revision
Udvidet gennemgang
Review
Assistance
Ingen
Total
2012
18.689
0
548
1.011
3.645
23.893
2013
17.589
1.074
449
2.651
2.981
24.744
2014
12.431
2.088
796
5.768
4.761
25.844
2015
10.949
2.349
742
7.710
6.038
27.788
2016
9.893
2.614
637
9.360
7.179
29.683
2017
7.645
2.306
522
9.127
6.537
26.137
Anm.: Virksomheder som ikke er regnskabspligtige jf. undtagelsesbetingelser eller hvor regnskab er offentliggjort, men som ikke kan
inddateres (manglende sider) er ikke inkluderet i opgørelsen. Opgørelsen indeholder aktie-, anparts- og iværksætterselskaber i regnskabsklasse
B. Virksomhedsformen Iværksætterselskaber blev først indført i 2014. 2017 indeholder kun regnskaber, der er indberettet pr. 1. juni 2018 og
dermed ikke alle regnskaber for regnskabsår 2017.
Kilde: Experian
Tabel 1.3.8 - Finansiering og forsikring, 2012-2017
Revisorydelse
Revision
Udvidet gennemgang
Review
Assistance
Ingen
Total
2012
64.172
0
589
998
4.162
69.921
2013
54.656
4.204
851
5.465
3.936
69.112
2014
40.044
8.340
1.710
12.405
6.000
68.499
2015
34.402
9.093
1.693
17.052
7.393
69.633
2016
31.012
9.833
1.467
21.905
9.278
73.495
2017
25.350
9.229
1.261
23.690
9.695
69.225
Anm.: Virksomheder som ikke er regnskabspligtige jf. undtagelsesbetingelser eller hvor regnskab er offentliggjort, men som ikke kan
inddateres (manglende sider) er ikke inkluderet i opgørelsen. Opgørelsen indeholder aktie-, anparts- og iværksætterselskaber i regnskabsklasse
B. Virksomhedsformen Iværksætterselskaber blev først indført i 2014. 2017 indeholder kun regnskaber, der er indberettet pr. 1. juni 2018 og
dermed ikke alle regnskaber for regnskabsår 2017.
Kilde: Experian
Tabel 1.3.9 - Handel og transport mv., 2012-2017
Revisorydelse
Revision
Udvidet gennemgang
Review
Assistance
Ingen
Total
2012
27.110
1
706
1.410
3.790
33.017
2013
25.301
1.780
666
3.470
2.456
33.673
2014
17.732
4.288
1.001
7.060
4.379
34.460
2015
15.535
4.933
912
9.128
5.633
36.141
2016
14.023
5.494
787
11.022
6.839
38.165
2017
11.050
4.945
614
10.066
5.925
32.600
Anm.: Virksomheder som ikke er regnskabspligtige jf. undtagelsesbetingelser eller hvor regnskab er offentliggjort, men som ikke kan
inddateres (manglende sider) er ikke inkluderet i opgørelsen. Opgørelsen indeholder aktie-, anparts- og iværksætterselskaber i regnskabsklasse
B. Virksomhedsformen Iværksætterselskaber blev først indført i 2014. 2017 indeholder kun regnskaber, der er indberettet pr. 1. juni 2018 og
dermed ikke alle regnskaber for regnskabsår 2017.
Kilde: Experian
10
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 88: Orientering om undersøgelse af det fremadrettede behov for revisionspligt, fra erhvervsministeren
1984484_0011.png
Tabel 1.3.10 - Industri, råstofindvinding og forsyning, 2012-2017
Revisorydelse
Revision
Udvidet gennemgang
Review
Assistance
Ingen
Total
2012
8.444
0
174
359
752
9.729
2013
7.676
535
171
850
452
9.684
2014
6.049
1.082
246
1.698
742
9.817
2015
5.536
1.204
223
2.244
944
10.151
2016
5.152
1.367
205
2.744
1.125
10.593
2017
4.278
1.297
174
2.629
1.115
9.493
Anm.: Virksomheder som ikke er regnskabspligtige jf. undtagelsesbetingelser eller hvor regnskab er offentliggjort, men som ikke kan
inddateres (manglende sider) er ikke inkluderet i opgørelsen. Opgørelsen indeholder aktie-, anparts- og iværksætterselskaber i regnskabsklasse
B. Virksomhedsformen Iværksætterselskaber blev først indført i 2014. 2017 indeholder kun regnskaber, der er indberettet pr. 1. juni 2018 og
dermed ikke alle regnskaber for regnskabsår 2017.
Kilde: Experian
Tabel 1.3.11 - Information og kommunikation, 2012-2017
Revisorydelse
Revision
Udvidet gennemgang
Review
Assistance
Ingen
Total
2012
7.260
0
190
392
1.292
9.134
2013
7.131
370
159
997
994
9.651
2014
5.184
699
323
2.359
1.835
10.400
2015
4.577
801
305
3.334
2.524
11.541
2016
4.131
897
265
4.201
3.055
12.549
2017
3.092
786
215
4.162
2.712
10.967
Anm.: Virksomheder som ikke er regnskabspligtige jf. undtagelsesbetingelser eller hvor regnskab er offentliggjort, men som ikke kan
inddateres (manglende sider) er ikke inkluderet i opgørelsen. Opgørelsen indeholder aktie-, anparts- og iværksætterselskaber i regnskabsklasse
B. Virksomhedsformen Iværksætterselskaber blev først indført i 2014. 2017 indeholder kun regnskaber, der er indberettet pr. 1. juni 2018 og
dermed ikke alle regnskaber for regnskabsår 2017.
Kilde: Experian
Tabel 1.3.12 - Kultur, fritid og anden service, 2012-2017
Revisorydelse
Revision
Udvidet gennemgang
Review
Assistance
Ingen
Total
2012
1.984
0
86
154
395
2.619
2013
1.895
133
64
413
252
2.757
2014
1.238
284
111
827
442
2.902
2015
1.029
316
97
1.149
618
3.209
2016
912
320
94
1.376
817
3.519
2017
697
281
77
1.270
715
3.040
Anm.: Virksomheder som ikke er regnskabspligtige jf. undtagelsesbetingelser eller hvor regnskab er offentliggjort, men som ikke kan
inddateres (manglende sider) er ikke inkluderet i opgørelsen. Opgørelsen indeholder aktie-, anparts- og iværksætterselskaber i regnskabsklasse
B. Virksomhedsformen Iværksætterselskaber blev først indført i 2014. 2017 indeholder kun regnskaber, der er indberettet pr. 1. juni 2018 og
dermed ikke alle regnskaber for regnskabsår 2017.
Kilde: Experian
11
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 88: Orientering om undersøgelse af det fremadrettede behov for revisionspligt, fra erhvervsministeren
1984484_0012.png
Tabel 1.3.13. - Landbrug, skovbrug og fiskeri, 2012-2017
Revisorydelse
Revision
Udvidet gennemgang
Review
Assistance
Ingen
Total
2012
1.970
0
64
162
227
2.423
2013
1.780
213
70
383
113
2.559
2014
1.301
459
94
654
190
2.698
2015
1.137
551
88
883
227
2.886
2016
1.014
633
78
1.049
283
3.057
2017
855
589
52
1.051
267
2.814
Anm.: Virksomheder som ikke er regnskabspligtige jf. undtagelsesbetingelser eller hvor regnskab er offentliggjort, men som ikke kan
inddateres (manglende sider) er ikke inkluderet i opgørelsen. Opgørelsen indeholder aktie-, anparts- og iværksætterselskaber i regnskabsklasse
B. Virksomhedsformen Iværksætterselskaber blev først indført i 2014. 2017 indeholder kun regnskaber, der er indberettet pr. 1. juni 2018 og
dermed ikke alle regnskaber for regnskabsår 2017.
Kilde: Experian
Tabel 1.3.14 - Off. Adm., undervisning og sundhed, 2012-2017
Revisorydelse
Revision
Udvidet gennemgang
Review
Assistance
Ingen
Total
2012
3.125
0
137
287
486
4.035
2013
2.753
291
108
698
264
4.114
2014
1.862
489
146
1.296
444
4.237
2015
1.620
489
137
1.679
603
4.528
2016
1.430
526
118
1.980
741
4.795
2017
1.172
405
88
1.930
713
4.308
Anm.: Virksomheder som ikke er regnskabspligtige jf. undtagelsesbetingelser eller hvor regnskab er offentliggjort, men som ikke kan
inddateres (manglende sider) er ikke inkluderet i opgørelsen. Opgørelsen indeholder aktie-, anparts- og iværksætterselskaber i regnskabsklasse
B. Virksomhedsformen Iværksætterselskaber blev først indført i 2014. 2017 indeholder kun regnskaber, der er indberettet pr. 1. juni 2018 og
dermed ikke alle regnskaber for regnskabsår 2017.
Kilde: Experian
Tabel 1.3.15 - Uoplyst, 2012-2017
Revisorydelse
Revision
Udvidet gennemgang
Review
Assistance
Ingen
Total
2012
10.762
0
224
456
1.319
12.761
2013
11.720
430
143
1.164
1.121
14.578
2014
9.391
1.508
435
3.924
2.937
18.195
2015
8.965
1.986
464
6.195
4.123
21.733
2016
8.339
2.294
441
7.597
4.225
22.896
2017
6.106
2.012
296
6.456
3.121
17.991
Anm.: Virksomheder som ikke er regnskabspligtige jf. undtagelsesbetingelser eller hvor regnskab er offentliggjort, men som ikke kan
inddateres (manglende sider) er ikke inkluderet i opgørelsen. Opgørelsen indeholder aktie-, anparts- og iværksætterselskaber i regnskabsklasse
B. Virksomhedsformen Iværksætterselskaber blev først indført i 2014. 2017 indeholder kun regnskaber, der er indberettet pr. 1. juni 2018 og
dermed ikke alle regnskaber for regnskabsår 2017.
Kilde: Experian
12
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 88: Orientering om undersøgelse af det fremadrettede behov for revisionspligt, fra erhvervsministeren
1984484_0013.png
Anvendelse af revisorydelser i Danmark
Tabel 1.3.16 - Region Hovedstaden, 2012-2017
Revisorydelse
Revision
Udvidet
Review
Assistance
Ingen
Total
2012
58.495
0
929
2.487
8.262
70.173
2013
54.337
2.597
864
7.173
7.189
72.160
2014
39.930
5.823
1.676
15.617
12.270
75.316
2015
35.676
6.755
1.601
20.885
15.758
80.675
2016
33.055
7.580
1.468
25.372
18.730
86.205
2017
25.783
6.503
1.194
23.870
16.583
73.933
Anm.: Virksomheder som ikke er regnskabspligtige jf. undtagelsesbetingelser eller hvor regnskab er offentliggjort, men som ikke kan
inddateres (manglende sider) er ikke inkluderet i opgørelsen. Opgørelsen indeholder aktie-, anparts- og iværksætterselskaber i regnskabsklasse
B. Virksomhedsformen Iværksætterselskaber blev først indført i 2014. 2017 indeholder kun regnskaber, der er indberettet pr. 1. juni 2018 og
dermed ikke alle regnskaber for regnskabsår 2017.
Kilde: Experian
Tabel 1.3.17 - Region Midtjylland, 2012-2017
Revisorydelse
Revision
Udvidet
Review
Assistance
Ingen
Total
2012
45.134
0
915
1.240
3.590
50.879
2013
41.880
2.574
993
4.129
2.355
51.931
2014
32.764
5.517
1.634
9.525
4.028
53.468
2015
29.561
6.143
1.472
13.732
5.331
56.239
2016
26.881
6.962
1.208
17.742
6.439
59.232
2017
21.953
6.700
979
18.551
6.337
54.520
Anm.: Virksomheder som ikke er regnskabspligtige jf. undtagelsesbetingelser eller hvor regnskab er offentliggjort, men som ikke kan
inddateres (manglende sider) er ikke inkluderet i opgørelsen. Opgørelsen indeholder aktie-, anparts- og iværksætterselskaber i regnskabsklasse
B. Virksomhedsformen Iværksætterselskaber blev først indført i 2014. 2017 indeholder kun regnskaber, der er indberettet pr. 1. juni 2018 og
dermed ikke alle regnskaber for regnskabsår 2017.
Kilde: Experian
Tabel 1.3.18 - Region Nordjylland, 2012-2017
Revisorydelse
Revision
Udvidet
Review
Assistance
Ingen
Total
2012
16.037
1
447
661
1.588
18.734
2013
14.119
1.460
461
2.063
946
19.049
2014
10.229
2.843
860
4.231
1.478
19.641
2015
9.103
3.125
829
5.648
1.981
20.686
2016
8.191
3.388
795
7.067
2.360
21.801
2017
6.770
3.109
660
7.194
2.305
20.038
Anm.: Virksomheder som ikke er regnskabspligtige jf. undtagelsesbetingelser eller hvor regnskab er offentliggjort, men som ikke kan
inddateres (manglende sider) er ikke inkluderet i opgørelsen. Opgørelsen indeholder aktie-, anparts- og iværksætterselskaber i regnskabsklasse
13
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 88: Orientering om undersøgelse af det fremadrettede behov for revisionspligt, fra erhvervsministeren
1984484_0014.png
B. Virksomhedsformen Iværksætterselskaber blev først indført i 2014. 2017 indeholder kun regnskaber, der er indberettet pr. 1. juni 2018 og
dermed ikke alle regnskaber for regnskabsår 2017.
Kilde: Experian
Tabel 1.3.19 - Region Sjælland, 2012-2017
Revisorydelse
Revision
Udvidet
Review
Assistance
Ingen
Total
2012
20.384
0
474
969
2.664
24.491
2013
18.060
1.523
466
2.973
1.849
24.871
2014
12.260
3.148
845
6.355
3.120
25.728
2015
10.437
3.595
916
8.174
4.008
27.130
2016
9.451
3.765
842
9.942
4.815
28.815
2017
7.680
3.484
709
9.685
4.461
26.019
Anm.: Virksomheder som ikke er regnskabspligtige jf. undtagelsesbetingelser eller hvor regnskab er offentliggjort, men som ikke kan
inddateres (manglende sider) er ikke inkluderet i opgørelsen. Opgørelsen indeholder aktie-, anparts- og iværksætterselskaber i regnskabsklasse
B. Virksomhedsformen Iværksætterselskaber blev først indført i 2014. 2017 indeholder kun regnskaber, der er indberettet pr. 1. juni 2018 og
dermed ikke alle regnskaber for regnskabsår 2017.
Kilde: Experian
Tabel 1.3.20 - Region Syddanmark, 2012-2017
Revisorydelse
Revision
Udvidet
Review
Assistance
Ingen
Total
2012
30.621
0
678
1.130
2.999
35.428
2013
27.112
2.818
599
3.240
2.033
35.802
2014
19.228
5.819
950
7.120
3.659
36.776
2015
16.507
6.547
897
9.843
4.610
38.404
2016
14.724
7.304
711
12.104
5.432
40.275
2017
11.935
6.820
531
12.273
5.043
36.602
Anm.: Virksomheder som ikke er regnskabspligtige jf. undtagelsesbetingelser eller hvor regnskab er offentliggjort, men som ikke kan
inddateres (manglende sider) er ikke inkluderet i opgørelsen. Opgørelsen indeholder aktie-, anparts- og iværksætterselskaber i regnskabsklasse
B. Virksomhedsformen Iværksætterselskaber blev først indført i 2014. 2017 indeholder kun regnskaber, der er indberettet pr. 1. juni 2018 og
dermed ikke alle regnskaber for regnskabsår 2017.
Kilde: Experian
14
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 88: Orientering om undersøgelse af det fremadrettede behov for revisionspligt, fra erhvervsministeren
1984484_0015.png
Anvendelse af revisorydelser fordelt på alder
Tabel 1.3.21 - 0-1 år, 2012-2017
2012
Revision
Udvidet
Review
Assistance
Ingen
Total
16.966
0
561
1.180
2.517
21.224
2013
14.505
705
343
2.792
2.502
20.847
2014
10.167
1.440
665
6.456
5.269
23.997
2015
9.265
1.775
682
10.694
8.887
31.303
2016
8.392
2.119
559
13.512
10.090
34.672
2017
6.697
1.739
367
12.087
7.991
28.881
Anm.: Virksomheder som ikke er regnskabspligtige jf. undtagelsesbetingelser eller hvor regnskab er offentliggjort, men som ikke kan
inddateres (manglende sider) er ikke inkluderet i opgørelsen. Opgørelsen indeholder aktie-, anparts- og iværksætterselskaber i regnskabsklasse
B. Virksomhedsformen Iværksætterselskaber blev først indført i 2014. 2017 indeholder kun regnskaber, der er indberettet pr. 1. juni 2018 og
dermed ikke alle regnskaber for regnskabsår 2017.
Kilde: Experian
Tabel 1.3.22 - 2 år, 2012-2017
2012
Revision
Udvidet
Review
Assistance
Ingen
Total
11.723
0
312
567
1.604
14.206
2013
13.981
0
0
0
0
13.981
2014
6.465
1.241
435
3.181
1.993
13.315
2015
5.045
1.233
391
4.247
2.563
13.479
2016
5.001
1.325
366
7.366
5.224
19.282
2017
3.741
1.271
274
7.277
4.727
17.290
Anm.: Virksomheder som ikke er regnskabspligtige jf. undtagelsesbetingelser eller hvor regnskab er offentliggjort, men som ikke kan
inddateres (manglende sider) er ikke inkluderet i opgørelsen. Opgørelsen indeholder aktie-, anparts- og iværksætterselskaber i regnskabsklasse
B. Virksomhedsformen Iværksætterselskaber blev først indført i 2014. 2017 indeholder kun regnskaber, der er indberettet pr. 1. juni 2018 og
dermed ikke alle regnskaber for regnskabsår 2017.
Kilde: Experian
Tabel 1.3.23 - 3 år, 2012-2017
2012
Revision
Udvidet
Review
Assistance
Ingen
Total
10.358
0
228
431
1.174
12.191
2013
13.201
0
0
0
0
13.201
2014
6.520
1.306
405
2.814
1.879
12.924
2015
5.119
1.348
357
3.598
1.954
12.376
2016
4.200
1.339
304
4.292
2.393
12.528
2017
3.595
1.151
254
5.826
3.607
14.433
Anm.: Virksomheder som ikke er regnskabspligtige jf. undtagelsesbetingelser eller hvor regnskab er offentliggjort, men som ikke kan
inddateres (manglende sider) er ikke inkluderet i opgørelsen. Opgørelsen indeholder aktie-, anparts- og iværksætterselskaber i regnskabsklasse
15
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 88: Orientering om undersøgelse af det fremadrettede behov for revisionspligt, fra erhvervsministeren
1984484_0016.png
B. Virksomhedsformen Iværksætterselskaber blev først indført i 2014. 2017 indeholder kun regnskaber, der er indberettet pr. 1. juni 2018 og
dermed ikke alle regnskaber for regnskabsår 2017.
Kilde: Experian
Tabel 1.3.24 - 4+ år, 2012-2017
2012
Revision
Udvidet
Review
Assistance
Ingen
Total
132.003
1
2.349
4.325
13.836
152.514
2013
114.198
10.282
3.045
16.816
11.889
156.230
2014
91.624
19.195
4.472
30.470
15.462
161.223
2015
82.187
21.856
4.302
39.866
18.377
166.588
2016
75.003
24.274
3.807
47.214
20.154
170.452
2017
60.450
22.503
3.189
46.529
18.505
151.176
Anm.: Virksomheder som ikke er regnskabspligtige jf. undtagelsesbetingelser eller hvor regnskab er offentliggjort, men som ikke kan
inddateres (manglende sider) er ikke inkluderet i opgørelsen. Opgørelsen indeholder aktie-, anparts- og iværksætterselskaber i regnskabsklasse
B. Virksomhedsformen Iværksætterselskaber blev først indført i 2014. 2017 indeholder kun regnskaber, der er indberettet pr. 1. juni 2018 og
dermed ikke alle regnskaber for regnskabsår 2017.
Kilde: Experian
1.4 Regnskabsklasse B selskabers andel af den samlede omsætning for
selskaber
I det følgende er beskrevet nærmere omkring data anvendt i hovedrapportens delafsnit 2.2.6.
Problemstilling
Hvad er forholdet af omsætning, antal ansatte og skattebetaling mellem selskaber, der ikke kan fravælge
revision og selskaber, der har denne mulighed jf. årsregnskabsloven § 135
I analysedel 1 anses selskaberne, der aflægger efter regnskabsklasse B, at kunne fravælge
revision, hvorimod selskaberne der aflægger efter en højere regnskabsklasse (C, Mellemstor C,
Stor C eller D) ikke kan fravælge revision
I analysedel 2 anvendes Erhvervsstyrelsens estimering af selskaberne, der kan fravælge
revision, i forhold til selskaberne der ikke kan fravælge.
Tabel 1.4.1
Punkt 1 i problemstillingen
Nettoomsætning
(tusind kr.)
Virksomheder der aflægger regnskab
efter regnskabsklasse B
808.055.313
Virksomheder der aflægger regnskab
efter regnskabsklasse C eller højere
(indeholder koncernregnskaber)
5.242.837.699
1.610.183.611
629.446.964
-136.765.078
2.184.687
332.903.921
599.663.737
436.626.985
-52.737.520
635.582
96.850.368
Bruttofortjeneste
(tusind kr.)
Resultat før skat
(tisind kr.)
Samlet
Skat af årets resultat
(tusind kr.)
Antal ansatte
(stk.)
Personskatter
(tusind kr.)
16
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 88: Orientering om undersøgelse af det fremadrettede behov for revisionspligt, fra erhvervsministeren
1984484_0017.png
Tabel 1.4.2
Punkt 2 i problemstillingen
Nettoomsætning
(tusind kr.)
Virksomheder der aflægger regnskab
efter regnskabsklasse B og samtidig har
mulighed for at fravælge revision*
10.554.459
Virksomheder der aflægger regnskab
efter regnskabsklasse C eller højere, samt
efter regnskabsklasse B (men ikke har
mulighed for at fravælge revision)*
* populationen er estimeret af Erhvervsstyrelsen
Bruttofortjeneste
(tusind kr.)
Resultat før skat
(tisind kr.)
Samlet
Skat af årets resultat
(tusind kr.)
Antal ansatte
(stk.)
Personskatter
(tusind kr.)
74.288.653
130.895.362
-9.137.020
149.722
22.814.729
6.040.338.553
2.135.558.696
935.178.587
-180.365.578
2.670.547
406.939.561
Metode
Analysen er opdelt i to dele, idet populationen af selskaber, der aflægger efter regnskabsklasse B
(analysedel 1) kan indeholde selskaber, der reelt ikke har muligheden for at fravælge revision. I
analysedel 2 anvendes Erhvervsstyrelsens estimering af selskaber, der kan fravælge revision. Det er
derfor ønsket at konkretisere hvad analysens output har for begge populationer.
Bemærk: selskaber der aflægger efter en højere regnskabsklasse end regnskabsklasse B, men som efter
Erhvervsstyrelsens estimering har mulighed for at fravælge revision, er ikke medtaget analysedel 2.
Dette gør, at populationen af selskaber, der kan fravælge revision efter Erhvervsstyrelsens estimat,
reduceres til 165.322.
Datagrundlag
Analyserne er udarbejdet på baggrund af data fra Experian. I datasættet indgår selskaber (kun
kapitalselskaber indgår, dvs. A/S, ApS og IVS), der pr. 3. oktober 2018 har indberettet en årsrapport
med balancedato for 2017
5
. For selskaberne indgår der data på:
Cvr. nr.
Nettoomsætning (hvis denne er oplyst)
Bruttofortjeneste (hvis denne er oplyst)
Årets resultat før skat
Årets skat af årets resultat
Antal ansatte
Interval for antal ansatte
Datasættet er renset for ikke-aktive eller ophørte selskaber.
Det samlede datasæt er herefter splittet op i datasæt for:
B-virksomheder
C, mellemstore C, stor C og D
–
virksomheder
Koncernregnskaber
Disse dataark er beriget med data fra "data
til CBS_2017",
hvor Erhvervsstyrelsen har estimeret hvilke
selskaber, der kan fravælge revision.
Alle regnskabsdata der indgår i anden valuta end DKK, er omregnet til DKK. Valutakurserne er pr.
31.12.2017.
5
Her indgår virksomheder med årsrapporter for 2016/2017 og for 2017.
17
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 88: Orientering om undersøgelse af det fremadrettede behov for revisionspligt, fra erhvervsministeren
1984484_0018.png
Omsætning
En væsentlig del af selskaberne i datasættet har ikke oplyst nettoomsætning. Analysen anvender data,
der er til rådighed. Derfor vil det forekomme selskaber med en nettoomsætning på nul, selvom
selskaberne reelt har en nettoomsætning. Men da selskabet har valgt ikke at oplyse nettoomsætningen
ved indberetningen, anvendes nul i stedet for.
Antal ansatte
En del selskaber har ikke oplyst antal ansatte i den indberettede årsrapport. Derfor er der i disse tilfælde
estimeret antal ansatte ud fra
"interval_data"
fra cvr.dk, f.eks. et selskab med et interval for antal ansatte
på 200-499. Her er anvendt et forsigtighedsprincip, hvorfor selskabets data for ansatte i dette eksempel
er estimeret til 200. Der anvendes derfor den laveste mulige værdi i intervallet ved selskaberne, der ikke
har oplyst antal ansatte i årsrapporten.
Skat af årets resultat
Analysen vil ikke have væsentligt fokus på denne post, idet den for alle populationer udgør et negativt
samlet beløb.
Estimeret personskat
Der er estimeret den gennemsnitlige personskat pr. ansat/lønmodtager.
I henhold til Skatteministeriet
6
udgør de samlede personskatter ca. 414,7 mia. kr. Her er ikke medtaget
arbejdsmarkedsbidrag eller øvrige andre skatter. I henhold Danmarks Statistik
7
udgør den samlede andel
af lønmodtagere pr. december 2017 ca. 2.721.475 personer
8
. Dette medfører at den gennemsnitlige
personskat pr. ansat udgør 152.380 kr. pr. år. Dette tal er ganget op imod antallet af ansatte for hvert
selskab for at konkretisere selskabets personskattebetaling.
Forbehold
Det skal bemærkes, at data fra koncernregnskaberne kan stamme fra selskabstyperne B og C,
mellemstore C, stor C og D. Derfor kan data være talt med flere gange. Det har ikke været muligt at
rense data for denne problematik.
Analyse af nettoomsætning er behæftet med stor usikkerhed, idet en væsentlig større del af B-
virksomheder ikke oplyser nettoomsætning i forhold til C, mellemstore C, stor C og D og
koncernregnskaber, hvor undvigelsen af oplysningskravet ikke er muligt.
Data er ikke renset for fejl, og data stammer for selskabernes egne indberetninger. Dermed kan fejl
forekomme.
Erhvervsstyrelsens estimering af, hvilke selskaber der har mulighed for at fravælge revision, er sket ud
fra et skøn. Erhvervsstyrelsen har estimeret selskabernes omsætning ud fra den oplyste bruttofortjeneste
og branchekode.
1.5
Anvendelse af datakilder
Det bemærkes generelt i forhold til den samlede rapportering inklusive nærværende bilagsrapport, at der
som grundlag for oplistning af visse typer af data er anvendt skøn. Dette er især gældende, hvor der ikke
har kunne identificeres en entydig datakilde, f.eks. i forbindelse med entydig opgørelse af
6
7
8
http://www.skm.dk/skattetal/statistik/generel-skattestatistik/nationalregnskabsopgoerelse-af-de-samlede-skatter-og-afgifter
https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/arbejde-indkomst-og-formue/beskaeftigelse/beskaeftigelse-for-loenmodtagere
Lønmodtagere (måned) (sæsonkorrigeret) efter branche (DB07 10-grp.) og tid.
18
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 88: Orientering om undersøgelse af det fremadrettede behov for revisionspligt, fra erhvervsministeren
virksomheders nettoomsætning. Disse skøn kan tillige være genereret ud fra forskellige grunddata,
afhængig af om Erhvervsstyrelsen, skattemyndighederne eller eksterne leverandører har været
bidragsyder hertil. Der er dog i tilknyttede noter angivet datakilder, og om der er tale om estimerede
data.
Som konsekvens kan estimerede data og tilknyttede summeringer visse steder være tilknyttet en vis
varians, som dog i alle tilfælde vil være af mindre karakter, og hvor det af Erhvervsstyrelsen er vurderet,
at variansen ikke påvirker de heraf udledte resultater.
19
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 88: Orientering om undersøgelse af det fremadrettede behov for revisionspligt, fra erhvervsministeren
2.
Bilag 2 – Landesammenligning
20
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 88: Orientering om undersøgelse af det fremadrettede behov for revisionspligt, fra erhvervsministeren
1984484_0021.png
Landesammenligning
Spørgsmål
Hvad er grænserne for
hvonår der er
revisionspligt i de
forskellige lande?
Danmark
Fakta
-
Kommentar
Fakta
-
Storbritannien
Kommentar
Tyskland
Fakta
-
Kommentar
Fakta
-
Holland
Kommentar
Sverige
Fakta
-
Kommentar
Fakta
-
Norge
Kommentar
Fakta
-
Finland
Kommentar
EU direktiv
Fakta
Kommentar
Kilde: RIR, 2017 /
Federation of
European accountants,
2016
Kilde: RIR, 2017 /
Federation of
European accountants,
2016
Kilde: RIR, 2017 /
Federation of
European accountants,
2016
Kilde: RIR, 2017 /
Federation of
European accountants,
2016
K
i
l
d
e
K
i
l
d
e
K
i
l
d
e
- Balancesum (mDKK)
1
- Nettoomsætning (mDKK)
4
Kilde: Erhvervsstyrelsen,
2018
33
Kilde: EY, 2015 / Federation of
European Accountants, 2016
45
Kilde: Federation of European accountants, 2016
45
Kilde: Federation of
European accountants,
2016
Kilde: Federation of
European accountants,
2016
Kilde: Federation of
European accountants,
2016
1,2
18,6
Kilde: Lovdata, 2018 /
Federation of European
accountants, 2016
Kilde: Lovdata, 2018 /
Federation of European
accountants, 2017
Kilde: Lovdata, 2018 /
Federation of European
accountants, 2018
0,7
Kilde: Federation of
European accountants, 2016
45
8
Kilde: Erhvervsstyrelsen,
2018
66
Kilde: EY, 2015 / Federation of
European Accountants, 2016
90
Kilde: Federation of European accountants, 2016
90
2,2
4,6
1,5
Kilde: Federation of
European accountants, 2016
90
- Ansatte (antal)
12
Kilde: Erhvervsstyrelsen,
2018
50
Kilde: EY, 2015 / Federation of
European Accountants, 2016
50
Kilde: Federation of European accountants, 2016
50
3
10
3
Kilde: Federation of
European accountants, 2016
Groft estimat.
Kilde: Työ- ja
elinkeinoministeriö,
(Ministeriet for
Beskæftigelse og Økonomi),
2018
50
Hvor mange selskaber
ligger der i denne
2
kategori?
(Skønsmæssigt)
90%
Estimat
Kilde: Erhvervsstyrelsen,
2018
99%
Vurderet ved at eksl.
enkeltmandsvirksomheder og se på
antallet af ansatte i små - og
mellemstore virksomheder.
Kilde EY, 2015
97%
Procentdel der er klassificeret som små- eller
mikrovirksomheder.
Kilde: EY, 2015
98%
Inkl.
enkeltmandsvirksom-
heder.
Kilde: EY, 2015
70%
73%
Kilde: Revisorforeningen,
2018
80%
-
Hvilke
virksomhedssegmenter er
3
omfattet af fritagelse af
revisionspligten?
Regnskabsklasse B
virksomheder
Virksomheder som ikke kan opnå
og andre
fritagelse er:
virksomheder hvor
'- Offentlige virksomheder
følgende faktorer
'- Dattervirksomhed
Små virksomheder med
'- Autoriseret forsikringsfirma eller
opfyldes; aktionær
godkendelse,
begrænset hæftelse. Det
involveret på forsikringsmarkedet
moderselskab har
kan for eksempel være
eller bankforretning
Små og mellemstore
garanteret at
anpartsselskaber,
'- MiFID investeringsfirma (Markets
virksomheder, visse
aktieselskaber,
in Financial Instruments Directive)
overtage
virksomheder kan
erhvervsdrivende fonde
'- UCITS (Undertakings for
tab/finansiere
ikke fritages
eller andre virksomheder.
Collective Investment in
kommende år,
Kilde: Erhvervsstyrelsen,
Transferable Securities)
virksomheden
2018
'- "A corporate body" og aktier er
konsolideres i
forhandlet på et reguleret markedet
moderselskabets
i EU
koncernregnskab
'- En medarbejderforening.
(se noter)
Kilde: EY, 2015
Små virksomheder
Følgende virksomhedstyper er ikke underlagt
revisionspligt:
- ”Ni ht ko zer re h u gslegu gspfil htige Ko zer e”;
virksomheder som dækker over en juridisk enhed der
ikke er påkrævet at udarbejde regnskaber, fx en juridisk
enhed der dækker over en gruppe, men som også er del
af en anden juridisk enhed og deres regnskaber. Dette
er også reguleret via EU/IFRS.
- ”Befreite Mutteru ter eh e ”, hvilket dækker over
en kontrollerende juridisk enhed, som er fritaget fra at
udarbejde konsoliderede regnskaber, jf. ovenstående
punkt
Mikro- og små
- ”To hter-Kapitalgesells hafte ”, hvilket dækker over
virksomheder
en kontrolleret juridisk enhed som er del af en gruppe
og derfor fritaget fra at udarbejde konsoliderede
regnskaber
- ”To hter-Kapitalgesells hafte & Co KG”, hvilket er e
selskabsform specifik for Tyskland, hvor de samme
regler so for ”To hter-Kapitalgesells hafte & Co.
KG” er gælde de
Derimod er alle andre typer virksomheder samt
virksomheder fra særlige brancher, fx forsikring,
finansielle services og offentlige virksomheder,
omfattet af revisionspligt.
Kilde: EY, 2015
Mikrovirksomheder:
beskæftiger under 10
personer og har en årlig
omsætning (det beløb,
Små virksomheder med
der er indtjent i en
bestemt periode) eller
begrænset hæftelse og
under bestemte
årlig balance på under 2
mio. EUR.
forhold
Små virksomheder:
handelsvirksomheder
beskæftiger under 50
og non-profit
personer og har en årlig
organisationer
omsætning eller årlig
balance på under 10
mio. EUR.
Kilde: EUR-lex, 2018
Kilde: RIR, 2017
Små virksomheder
med begrænset
hæftelse. Nogle
brancher er ikke
inkluderet f.eks.
advokater, revisorer og
ejendomsmæglere
Kilde: Lovdata, 2018
Hvis to ud af tre
tærskelværdier er mødt i
seneste regnskabsår kan
revisionsligten frafalde. En
revisor skal dog altid
I udgangspunktet
udnævnes til et selskab, hvis
alle virksomheder
hovedaktivitet består i at eje
som møder
og holde værdipapirer, og
tærskelværdierne
som udøver betydelig
(se noter)
indflydelse på en anden
virksomheds drifts- og
finanspolitik, der er forpligtet
til at føre regnskab. Kilde:
Finlex, 2018
-
Hvor mange virksomheder
vælger at gøre brug af
4
lempelsesmuligheden?
(Skønsmæssigt)
65%
2017 data.
Det er dog kun 16% af de
omfattede virksomheder,
der helt fravælger brug af
revisionsydelser.
Kilde: Erhvervsstyrelsen,
2018
Kilde: Erhvervsstyrelsen,
2018
80%
Kilde: EY, 2015
Størstedelen
Der er ingen kvantitative data tilgængelige. Etimatet er
fra det tyske Justitsministerium.
Kilde: EY, 2015
98%
Kilde: EY, 2015
60%
Kilde: RIR, 2017
52%
Kilde: Revisorforeningen,
2018
75%
Kilde: Langli, 2015
-
Hvilket år blev den
5 nuværende ordning
indført?
2012
2008
Kilde: EY, 2015
2009
Kilde: EY, 2015
2013
Kilde: EY, 2015
2010
Kilde: RIR, 2017
2011
Kilde: Lovdata, 2018/1
2007
Kilde: Finlex, 2018
-
21
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 88: Orientering om undersøgelse af det fremadrettede behov for revisionspligt, fra erhvervsministeren
1984484_0022.png
Spørgsmål
Danmark
Fakta
Kommentar
Fakta
Storbritannien
Kommentar
Tyskland
Fakta
Kommentar
Fakta
Holland
Kommentar
Sverige
Fakta
Kommentar
Fakta
Norge
Kommentar
Fakta
Finland
Kommentar
I øjeblikket arbejder Työ- ja
elinkeinoministeriö på at
justere til højere
tærskelværdierne for visse
typer virksomheder.
Nye foreslåede værdier er
balancesum på 2.600.000
DKK; nettoomsætning på
5.200.000 DKK og 10 ansatte.
Forslaget er endnu ikke
godkendt. Kilde: Työ- ja
elinkeinoministeriö, 2018
EU direktiv
Fakta
Kommentar
Har der været tilpasning i
6
grænseværdierne?
Ja
Tærskelværdierne er
opjusteret ad to omgange.
Kilde: Erhvervsstyrelsen,
2018
Ja
Tærskelværdierne er gradvist
reguleret af fem omgange for
større dækning. Kilde: EY, 2015
Ja
Tærskelværdierne er gradvist reguleret ad fem
omgange.
Kilde: EY, 2015
Ja
Tilrettes hver år som
følge af inflation.
Tærskelværdierne er i
2016 tilpasset væsentligt
i forbindelse med
implementering af EU
direktivet.
Kilde: Overheid.nl, 2018
Nej
Kilde:
Regeringskansliet,
enheten för
fastighetsrätt och
associationsrätt, 2018
Ja
Tærskelværdierne er
forhøjet en gang (2018)
på balancesum og
nettoomsætning. Kilde:
Lovdata, 2018/2
Nej
-
Hvor stor en andel i % af
de omfattede
7
virksomheder, har sværere
ved at skaffe kredit eller
låne penge?
60%
Virksomheder, der vælger
revisionen fra, får en
lavere kreditrating. Det
betyder at det bliver
dyrere og sværere at få
finansiering.
Kilde: EY, 2015
Vurderes ikke at have
nogen effekt
De engelske myndigheder vurderer
ikke, at det har nogen effekt, da
Kreditwesengesetz foreskriver, at det kun er tilladt for
virksomhederne vurderes til under
en finansiel institution at yde lån på mere end 750.000
alle omstændigheder at udarbejde
Ingen officelle data
EUR til virksomheder, såfremt låntager præsenterer
regnskabsdata, der imødekommer
deres økonomiske situation til den pågældende
tilgængelige
behov ift. kreditgivning og lignende.
finansielle institution. Dog vides det om dette gøres via
Kilde: Department for Business,
reviderede regnskaber. Kilde: Juris GMBH, 2018
Energy & Industrial Strategy, 2018
Ingen officelle
data
tilgængelige
Ingen officelle data
tilgængelige
Umiddelbart er der
ingen negativ effekt
vedrørende
finansiering ved ikke at
være auditeret
Kilde: Langli, 2015
Ingen officelle data
tilgængelige
-
Er der organisatorisk
opdeling mellem
myndigheders håndtering
8
af moms-
/skatteregnskaber og
års-/selskabsregnskaber?
Ja
Erhvervsstyrelsen
modtager og behandler
årsrapporter, hvor
Skattemyndighederne
behandler al obligatorisk
skatterapportering fra
virksomheder.
Kilde: Erhvervsstyrelsen,
skattemyndighederne,
2018
Ja
Companies House behandler
årsrapporter, hvor HMRC (revenue
and customs) behandler
skattemæssige oplysninger og
tilbagebetaling af skat (disse data
kan dog også omfatte
årsregnskabsdata)
Kilde: Gov.UK, 2018/1
Ja
Der indberettes særskilt til skattemyndighederne, så de
fleste virksomheder gør brug af en skatterådgiver
(Steuerberater), selvom de er fritaget for revisionspligt.
Dette skyldes en forholdvis stram skattelovgivning med
krav om indberetning af skattemæssige konti, hvilket
kun må udføres af en autoriseret skatterådgiver.
Kilde: EY, 2015
Ja
Kamber van Koophandel
behandler årsrapporter,
hvor
skattemyndighederne
behandler
tilbagebetaling af skat.
Kilde: Overheid.nl,
2018/1
Ja
Bolagsverket
behandler
virksomhedernes
årsrapport, hvor
skattemyndighederne
behandler al
obligatorisk
skattedata.
Kilde:
Regeringskansliet,
enheten för
fastighetsrätt och
associationsrätt, 2018
Ja
Rekneskapsregisteret
behandler årsrapporter,
hvor
skattemyndighederne
håndterer al obligatorisk
skattedata/resultat-
opgørelsen.
Kilde: Breg, 2018 /
skatteetaten, 2018
Ja
Skattemyndighederne
modtager alle indberetninger
fra virksomhederne, inkl.
årsregnskaber. Herefter
overleveres årsregnskabsdat
til Kontoret for Patent og
Registrering, der varetager
offentliggørelse af
årsregnskabsdata.
Kilde: Työ- ja
elinkeinoministeriö, 2018
-
Rapporterer
virksomhederne
9
årsregnskaber digitalt til
myndighederne?
Ja , 100% digitaliseret
modtagelse (XBRL)
Kilde: Erhvervsstyrelsen,
2018
Stort set alle
Companies House scanner alle
virksomheder, inkl. små indkomne fysiske dokumenter og
Siden 2010 har det
virksomheder skal
danner en elektronisk fil. De
indrapportere
virksomheder der kan indrapportere
været obligatorisk
årsrapporter i
elektronisk omfatter in-aktive
for virksomheder
papirversion til
virksomheder, mikro-enheder og
atrapportere
Companies House.
mindre revisionsfritagede enheder
elektronisk (XBRL)
Andre virksomheder kan (årsregsnkabsperiode efter 2016)
rapportere online.
Kilde: Gov.UK, 2018/2
Kilde: FSR, 2018
Mikro og små
virksomheder
er forpligtet til
at rapportere
digitalt (XBRL)
fra 2016
SBR-NL, 2018
Det har tidligere været
muligt at rapportere
elektronisk (fra 2006).
Denne mulighed
ophørte i 2012.
Desuden
offentliggøres
Siden 2015 har det
regnskaberne ikke.
Siden marts 2018 har
været obligatorisk for
Hvis man ønsker
det været muligt at
indsigt skal man skabe
virksomheder at
indberette elektronisk
kontakt til
rapportere digitalt
Bolagsverket.
Kilde: Bolagsverket,
2018 /1 /
Regeringskansliet,
enheten för
fastighetsrätt och
associationsrätt, 2018
Kilde: Altinn, 2018
Årsrapporter
modtages i pdf-
format fra
skattemyndig-
hederne
Kilde: Työ- ja
elinkeinoministeriö, 2018
-
22
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 88: Orientering om undersøgelse af det fremadrettede behov for revisionspligt, fra erhvervsministeren
1984484_0023.png
Spørgsmål
Danmark
Fakta
Kommentar
Fakta
Storbritannien
Kommentar
Tyskland
Fakta
Kommentar
Fakta
Holland
Kommentar
Sverige
Fakta
Kommentar
Fakta
Norge
Kommentar
Fakta
Finland
Kommentar
EU direktiv
Fakta
Kommentar
Bliver der foretaget
compliance gennemgang
10
eller anden
regnskabskontrol?
Ja, compliance kontrol
Kilde: Erhvervsstyrelsen,
2018
Ja, der udføres
compliance kontrol på
formelle data
Companies House udfører basale
kontroller før godkendelse,
herunder om virksomhederne
overholder grænseværdier for
lempelse af revisionspligt.
Regnskaber der indsendes online
kontrolleres med indbyggede
kontroller for at forebygge
generelle fejl.
HMRC (skattemyndighederne)
udfører en række kontroller af
indberettede finansielle data.
Kilde: Gov.UK, 2018/2
Ikke oplyst
Nej
Årsrapporter
modtages og
kontrolleres af
Myndighederne er ikke
Bolagsverket. Der
autoriseret til at
udføres udelukkende
Årsrapporter kontrolleres
kontrollere
kontrol af formel
for relevant formel
regnskaberne, når de
karakter, såsom
dokumentation, såsom
indberettes. Der er dog
korrekt indhold af
det er dokumenter
mindre formel kontrol
Ja, der udføres
Ja, der udføres
regnskaberne
relateret til den
gennem den digitale
compliance kontrol på
(tilstedeværelse af
compliance kontrol på
pågældende virksomhed
rapportering, f.eks. om
formelle data. Se noter
underskrifter, balance
formelle data. Se noter
og korrekt årstal.
der er en fil vedhæftet,
mv.) og ikke kontrol af
Kilde: Nærings- og
men ikke på selve
selve de finansielle
fiskeridepartementet,
indholdet af
data.
2018
regnskaberne.
Kilde:
Kilde: Overheid.nl,
Regeringskansliet,
2018/1
enheten för
fastighetsrätt och
associationsrätt, 2018
Nej
Kontroller foretages
udelukkende af
skattemyndighederne ved
indledende modtagelse af
data.
Kilde: Työ- ja
elinkeinoministeriö, 2018
Er regnskabskontroller
digitaliseret (helt eller
11
gradvist), og i givet fald
hvornår?
Der udføres
udelukkende digital
kontrol på formel data
og stikprøver ud fra
temaer,
Kilde: Erhvervsstyrelsen,
2018
indsatsområder og ud
fra en risikovurdering,
som kontrolleres
manuelt. Indført i
2012.
Regnskaber indsendt
digital bliver
kontrolleret for
generelle fejl
(validitetstjek)
Companies House udfører basale
kontroller før godkendelse,
herunder om virksomhederne
overholder grænseværdier for
lempelse af revisionspligt.
Regnskaber der indsendes online
kontrolleres med indbyggede
kontroller for at forebygge
generelle fejl.
Kilde: Gov.UK, 2018/2
Ikke oplyst
Ikke oplyst
Fra marts 2018 har det
været muligt at
indsende regnskaber
elektronisk. Indtil
videre indgives ca. 99
% stadig på fysisk
papir. De digitalt
Der udføres både
Der udføres manuelle
indgivne regnskaber
manuel og delvis
kontrolleres
kontroller, bl.a. mht.
digital kontrol. Indført
hovedsageligt digitalt,
om formelt indhold er
i 2011. Se evt.
men kontrollerne for
tilstede. Indført i 1995
både de digitale og
ovenstående
spørgsmål.
fysisk indsendte
regnskaber er basalt
de samme. Kilde:
Regeringskansliet,
enheten för
fastighetsrätt och
associationsrätt, 2018
Kilde: Nærings- og
fiskeridepartementet,
2018
Nej
Kontroller foretages
udelukkende af
skattemyndighederne ved
indledende modtagelse af
data.
Kilde: Työ- ja
elinkeinoministeriö, 2018
-
23
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 88: Orientering om undersøgelse af det fremadrettede behov for revisionspligt, fra erhvervsministeren
Kilder:
Altinn, 2018. Årsregnskap (RR-0002). 12-09-2018.
https://www.altinn.no/skjemaoversikt/bronnoysundregistrene/arsregnskap/
Bolagsverket, 2018/1. Uppdraget att utveckla tjänsten för digital ingivning av årsredovisningar m.m.
för alla företagsformer. Delrapport juni 2018. N2018/02033/FF.
Brreg, 2018. Submission of annual accounts in detail. 12-09-2018.
https://www.brreg.no/business/submission-of-annual-accounts/submission-of-annual-accounts-in-
detail/
Copenhagen economics, 2014. Effekt af ændret revisionspligt for mindre virksomheder. FSR
–
Danske Revisorer. 13 november 2014.
ERST, 2017. Erhvervsstyrelsen, notat: Information vedr. regnskabskontrollen med de børsnoterede
virksomheder omfattet af årsregnskabsloven. Sag 2017-938. 21. december 2017.
ERST, 2018. Kontroller af forretningsregler. 12-09-2018.
https://erhvervsstyrelsen.dk/kontroller-af-forretningsregler
ERST, 2018/1. Indberetning af årsrapport. 12-09-2018.
https://erhvervsstyrelsen.dk/indsendelse-af-aarsrapport
EUR-LEX, 2018. Mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder: definition og
anvendelsesområde. 12-09-2018.
https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DAN/TXT/?uri=LEGISSUM:n26026
EY, 2015. Erhvervsstyrelsen. Analyse af erfaringer med lempelse af revisionspligt i UK, Tyskland og
Holland, 27. februar 2015
Federation of European accountants, 2016. Audit exemption thresholds in Europe. Update after the
transposition of the Accounting Directive. Information paper. Audit and assurance. May 2016
Finlex, 2018. Auditing Act (1141/2015). Translation from Finnish. Legally binding only in Finnish
and Swedish. Ministry of Economic Affairs and Employment, Finland
http://www.finlex.fi/en/laki/kaannokset/2015/en20151141.pdf
FSR, 2018. Erfaringer og udfordringer med digitale regnskaber i XBRL. Regnskaber. Digitale
regnskaber. 29.09.11.
https://www.fsr.dk/Faglige_informationer/Regnskaber/Aarsrapportpris%20og%20konference%20201
0/Erfaringer%20og%20udfordringer%20med%20XBRL
GOV, UK, 2018. Making Tax Digital for business. Policy paper. Published 31 January 2017. HM
Revenue & Customs
https://www.gov.uk/government/publications/digital-reporting-and-record-keeping-for-business-
income-tax/making-tax-digital-for-business
GOV.UK, 2018/1. Accounts and tax returns for private limited companies. 12-09-2018.
https://www.gov.uk/prepare-file-annual-accounts-for-limited-company
24
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 88: Orientering om undersøgelse af det fremadrettede behov for revisionspligt, fra erhvervsministeren
GOV.UK, 2018/2. Company accounts guidance. Guidance. Updated 25 July 2018.
https://www.gov.uk/government/publications/life-of-a-company-annual-requirements/life-of-a-
company-part-1-accounts
25
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 88: Orientering om undersøgelse af det fremadrettede behov for revisionspligt, fra erhvervsministeren
3.
Bilag 3 – Revisorerklæringers betydning for
fejl i årsregnskaber for klasse b-
virksomheder
26
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 88: Orientering om undersøgelse af det fremadrettede behov for revisionspligt, fra erhvervsministeren
1984484_0027.png
Revisorerklæringers betydning for fejl i årsrapporter for
klasse b-virksomheder
Thomas Riise Johansen
Copenhagen Business School
Department of Accounting and Auditing
Solbjerg Plads 3, 2000 Frederiksberg, Denmark
[email protected]
29. oktober 2018
27
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 88: Orientering om undersøgelse af det fremadrettede behov for revisionspligt, fra erhvervsministeren
Indhold
1. Indledning
2. Litteratur
2.1 Studier vedrørende regnskabskvalitet
2.2 Studier vedrørende reaktioner hos regnskabsbrugerne
2.3 Andre erklæringer
3. Metode
3.1 Overordnet analysedesign
3.2 Udvælgelse af virksomheder
–
hovedanalyse
3.2.1 Identifikation af virksomheder under grænsen for revisionspligt
3.2.2 Revisors erklæringer fordelt på behandlings- og kontrolgrupper
3.2.3 Virksomhedskarakteristika til matching
3.2.4 Konstruktion af behandlings- og kontrolgrupper
3.3 Gennemgang af regnskaber
3.4 Opgørelse af fejlmål
3.4.1 Det gennemgående fejlmål
3.4.2 Vurdering af fejlfortolkninger m.v. af regnskaber og kvalitetssikring
3.5 Supplerende analyser
3.5.1 Supplerende analyse I: Holdingselskaber
3.5.2 Supplerende analyse II: Tvungen revision versus frivillig revision
3.5.3 Supplerende analyse III: Betydningen af fravalg i året umiddelbart efter fravalg
3.6 Oversigt over udvalgte årsrapporter pr. år og analyse
4. Analyse
4.1 Omfang af fejl, fejltyper og udviklingen over tid
4.2 Betydningen af revisorerklæringer for fejl i regnskaber
4.3 Robusthedscheck
5. Supplerende analyser
5.1 Supplerende analyse I: Holdingselskaber
5.2 Supplerende analyse II: Tvungen revision versus frivillig revision
5.3 Supplerende analyse III: Betydningen af fravalg i året umiddelbart efter fravalg
5.4 Betydningen af virksomhedskarakteristika for frivilligt valg af revision og for fejlniveau
30
31
31
32
33
33
34
35
35
35
36
37
37
37
37
38
39
39
39
40
40
40
40
42
44
46
46
47
48
48
28
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 88: Orientering om undersøgelse af det fremadrettede behov for revisionspligt, fra erhvervsministeren
5.5 Betydningen af revisorinvolvering i selvangivelse for fejlniveauer i hver af de tre grupper
5.6 Fejl i oplysninger om fravalg af revision
5.7 Revisor er ikke registreret som godkendt revisor
5.8 Lån til selskabsdeltagere og ledelse
6. konklusion
Litteratur
Appendix A. fejlmål
Fejl! Bogmærke er ikke defineret.
50
51
52
52
53
55
29
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 88: Orientering om undersøgelse af det fremadrettede behov for revisionspligt, fra erhvervsministeren
Revisorerklæringers betydning for fejl i årsrapporter for klasse B-
virksomheder
1. Indledning
Denne rapport undersøger effekterne af revision og øvrige revisorerklæringer på fejlniveauet i
årsrapporter fra små danske virksomheder. Der fokuseres på virksomheder, der er fritaget for
revisionspligt og har valget mellem en frivillig revision af årsregnskabet, at vælge en anden
revisorerklæring på årsregnskabet eller helt at undlade valg af revisorerklæring på årsregnskabet.
De små virksomheder er væsentlige for samfundsøkonomien og den eksterne revision vurderes
generelt at have en positiv effekt på ledelsesgrundlaget, gennemsigtigheden, finansieringsvilkår og
corporate governance i små virksomheder, ligesom revision antages at mindske omfanget af
besvigelser og hvidvask (Niemi et al., 2012). Lempelsen af revisionspligt skyldes derfor særligt
hensyn til administrative byrder, herunder honoraret til revisor og relaterede omkostninger.
Lempelsen af revisionspligten må derfor løbende evalueres ud fra et ’cost-benefit’ perspektiv
(Rennie
et al., 2003). Denne rapport fokuserer på om revisorinvolvering medfører fordele i form af mindskelse
af fejlniveau i årsrapporterne for små virksomheder. Årsrapporter fra små virksomheder antages ofte
at være vigtige for banker og andre kreditgivere (Clatworthy and Peel, 2013; Collis et al., 2004),
hvorfor det har en betydning om disse er fejlbehæftede. Undersøgelsen er dog alene baseret på data
fremkommet ved et ’desk review’ (skrivebordsgennemgang) af regnskabet og kan således ikke belyse
effekterne på de aspekter af regnskabskvalitet som alene kan identificeres ved en intern adgang til
virksomheden, herunder eksempelvis ved kontrolbesøg.
Det betyder at de fejl der inddrages i denne undersøgelse ikke kan være substantielle fejl i indregning
og måling, ligesom de ikke kan tages som udtryk for svindel og bevidst manipulation af regnskabet.
Det er mere nærliggende at de identificerede fejl snarere skyldes manglende kompetence inden for
regnskabsaflæggelse, begrænsede ressourcer, andre prioriteringer eller sjusk.
Undersøgelsen er initieret af Erhvervsstyrelsen, der også har medvirket ved design af undersøgelsen
og særligt ved design af det instrument (spørgeskema), der er anvendt ved gennemgang af
regnskaberne. Næsten 5000 regnskaber for regnskabsårene 2012-2017 er udvalgt og gennemgået.
Denne rapport redegør for undersøgelsesdesign og præsenterer resultater fra analyser af de data, der er
genereret i regnskabsgennemgangen.
Resultaterne viser overordnet, at der er statistisk signifikant forskel i fejlniveauet for årsrapporter
uden revisorerklæring sammenholdt med årsrapporter med revisorerklæringer. Dette resultat er
tydeligt og konsistent for såvel hovedanalysen som de supplerende analyser i perioden 2012-2017.
Derimod indikerer de forskellige analyser ikke, at der er tydelige og konsistente forskelle i
fejlniveauet mellem (a) virksomheder som vælger revision eller udvidet gennemgang og (b)
virksomheder der vælger review- eller assistance-erklæringer på årsregnskabet. Sidstnævnte gruppe
består primært af assistance-erklæringer (ca. 80%). Dette indikerer, at det først og fremmest er
revisors tilstedeværelse, der har betydning for de fejltyper som undersøgelsen har mulighed for at
inddrage.
Rapporten er struktureret på følgende måde. I næste afsnit gennemgås en række studier om
revisionspligt og frivillig revision. Dernæst gennemgås metoden, herunder design og dataindsamling
for hovedanalysen samt de tre supplerende analyser. Det fjerde afsnit præsenterer resultaterne fra
30
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 88: Orientering om undersøgelse af det fremadrettede behov for revisionspligt, fra erhvervsministeren
hovedanalysen, hvorefter resultaterne fra de supplerende analyser præsenteres. Rapporten rundes af
med en kort konklusion.
2. Litteratur
Forskningen inden for eksternt regnskab og revision har overvejende fokuseret på studier af
børsnoterede virksomheder og i mindre grad på forhold relateret til unoterede virksomheder. Dette er
bemærkelsesværdigt, idet disse virksomheder ofte udgør en betydelig del af samfundsøkonomien
–
ikke bare i Danmark, men også i øvrige europæiske lande (Vanstraelen and Schelleman, 2017) og i
USA (Minnis, 2011). Der er således generelt et behov for mere forskning om betydningen og
konsekvenserne af regnskabs- og revisionsforhold i disse virksomheder, hvilket ikke mindst gælder i
forhold til diskussioner om lempelse af revisionspligten (Vanstraelen and Schelleman, 2017; Langli
and Svanström, 2014).
Der findes dog en række studier som undersøger betydningen af en lempet revisionspligt for
unoterede virksomheder. Der er to overordnede strømninger inden for disse studier. Den ene
strømning har fokuseret på at identificere de faktorer der er forbundet med virksomheders frivillige
valg af revision (Haapamaki, 2018). Flere af disse studier er anvendt til at begrunde valg af
virksomhedskarakteristika i forbindelse med dette studies metodevalg, jf. rapportens afsnit tre.
Nedenfor fokuseres på den anden hovedstrømning, de studier der undersøger konsekvenserne af en
lempet revisionspligt.
Tidligere studier finder typisk positive effekter af frivillig revision. Dette gælder både forbedret
regnskabskvalitet samt generelle økonomiske fordele som følge af positive reaktioner hos
regnskabsbrugere, såsom forbedrede lånevilkår (Vanstraelen and Schelleman, 2017).
2.1 Studier vedrørende regnskabskvalitet
Betydningen af frivillig revision for regnskabskvalitet er eksempelvist undersøgt ved at vurdere
omfanget af regnskabsmanipulation og resultatstyring (’earnings management’). Blandt disse studier
anvendes ofte mål der baseres på identifikation af usædvanlige mønstre i periodiseringer eller resultat
over tid.
Dedman og Kausar (2012) finder, at virksomheder der fravælger revision efter en lempelse af
revisionspligten generelt har mindre konservativ tilgang til regnskabsaflæggelsen og dermed ringere
regnskabskvalitet. Denne konklusion findes tilsvarende i et finsk studie, der undersøger hvorvidt der
er forskelle på virksomheders regnskabsmanipulation alt efter som regnskabet revideres eller ikke
(Hoglund and Sundvik, 2018). Studiet undersøger specifikt indkomstperiodiseringer omkring
tidspunktet for en betydelig reduktion i selskabsskatten og finder at virksomheder uden revision i
højere grad manipulerer indkomsten. I den omfangsrige forskningsbaserede norske udredning om
revisionspligten, undersøger Langli (2015) ligeledes regnskabskvaliteten og omfanget af
resultatstyring. Han finder ikke klare tegn på regnskabsmanipulation blandt de virksomheder som
fravælger revision, men finder dog at der er en tendens til resultatstyring blandt en gruppe af de
virksomheder som fravælger revision. Andre studier har anvendt lignende undersøgelsesdesign, men
har i stedet for effekten af frivillig revision på regnskabskvalitet, undersøgt hvorvidt valget af
revisionsvirksomhed har betydning for kvaliteten i regnskaber fra små virksomheder. Disse finder
generelt at regnskaber, der revideres af Big 4 revisionsvirksomheder har bedre regnskabskvalitet
(Cano-Rodriguez, 2010; Van Tendeloo and Vanstraelen, 2008; Che et al., 2017). Van Tendeloo og
Vanstraelen (2008) kan dog kun finde denne effekt i de lande, hvor revisor bærer de største risici for
erstatningsansvar, omdømmerisici og for at skattemyndighederne tager regnskabet ud til kontrol.
31
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 88: Orientering om undersøgelse af det fremadrettede behov for revisionspligt, fra erhvervsministeren
Svagheden ved sådanne studier er dog, at de tager afsæt i studiedesign udviklet med store og
børsnoterede virksomheder som grundlag, og disse design kræver typisk detaljeret
regnskabsinformation for at fungere optimalt. Der synes derfor at være et behov for, at studier baseret
på arkivdata udvikler mål med særlig fokus på mindre unoterede virksomheder (Hope and Vyas,
2017).
To studier har anvendt mål for regnskabskvalitet som synes betydeligt mere direkte i forhold til
regnskabskvalitet. Clatworthy og Peel (2013) trækker på adgang til en engelsk database, der
identificerer regnskabsfejl i små virksomheder, der har ført til myndighedsreaktioner (primært
’restatements’). De konkluderer, at der er dobbelt så stor sandsynlighed
for fejl i ikke-reviderede
regnskaber sammenholdt med reviderede regnskaber.
Det andet studie som meget direkte måler regnskabskvalitet er Downing og Langli (2018), der på
baggrund af en unik adgang til data fra de norske skattemyndigheders kontrolbesøg er i stand til at
konstruere et ’compliance-mål’ for overholdelse af såvel regnskabs-
samt skattereguleringen. Deres
resultater viser, at de virksomheder som fravælger revision har markant dårligere compliance med
reguleringen. Studiet viser dog også, at virksomheder der fravælger revision er i stand til at opretholde
compliance-niveauet såfremt de vælger en anden erklæring eller involvering af en regnskabsekspert.
2.2 Studier vedrørende reaktioner hos regnskabsbrugerne
Selvom virksomheder ikke er omfattet af revisionspligten, fortsætter en betydelig del med at vælge
frivillig revision. Dette skyldes overvejende at virksomhedens regnskabsbrugere, herunder særligt
långivere, efterspørger reviderede regnskaber (Haapamaki, 2018; Dedman and Kausar, 2012; Seow,
2001; Niemi et al., 2012; Collis et al., 2004; Van Tendeloo and Vanstraelen, 2008).
De fleste studier finder ikke overraskende, at et revideret regnskab forbedrer adgangen til finansiering
(Allee and Yohn, 2009; Hope et al., 2011). Studier identificerer også lavere lånerenter som en af
fordelene ved frivillig revision (Minnis, 2011; Kim et al., 2011) og at virksomheder, der fravælger
revision, oplever forringede kredit-ratings (Dedman and Kausar, 2012). Lennox og Pittman (2011)
fokuserer på lempelsen af revisionspligten i England og dokumenterer, at virksomheder som
fortsætter med revision efter lempelsen generelt drager fordel af en opgradering i kredit-ratings. Dette
resultat kan ifølge Lennox og Pittman tages som udtryk for, at det frivillige valg af revision er et
positivt signal til långiverne.
Modsat disse studier finder den norske forskerudredning dog ikke, at norske virksomheder som
fravælger revision betaler højere renter eller har større problemer med at opnå kredit (Langli, 2015;
Langli and Che, 2016). Dette er også i overensstemmelse med et amerikansk studie, der vurderer at de
helt små virksomheder ikke har finansieringsproblemer, når de ikke kan fremlægge et revideret
regnskab (Cassar et al., 2015). Cassar et al.’s
studie er interessant selvom det er baseret på
amerikanske data. Det skyldes at studiet i højere grad end de øvrige amerikanske studier, fokuserer på
virksomheder i samme størrelse som de virksomheder der i Europa er lempet for revisionspligten.
Disse resultater indikerer at sammenhængen mellem frivillig revision og finansieringsfordele er mest
udtalt for større virksomheder.
Der er generelt ingen regnskabs- eller revisionspligt for unoterede virksomheder i USA og Canada
(Minnis and Shroff, 2017), hvorfor nordamerikanske studier typisk er baseret på virksomheder af en
betydelig størrelse. I de europæisk-baserede studier er virksomhederne noget mindre, idet
regnskabsreguleringen
i de europæiske lande er omfattet af EU’s direktiver, hvor revisionspligten
32
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 88: Orientering om undersøgelse af det fremadrettede behov for revisionspligt, fra erhvervsministeren
maksimalt kan lempes til de grænser der i Danmark gælder for Årsregnskabslovens (ÅRL) klasse B-
virksomheder.
2.3 Andre erklæringer
Det er imidlertid ikke særligt overraskende at frivillig revision er bedre end ingen revision. Enkelte
studier har således forsøgt at vurdere frivillig revision ud fra en cost-benefit betragtning ligesom
frivillig revision har været vurderet i forhold til andre, og billigere, erklæringer.
Badertscher et al. (2018) undersøger hvorvidt sammenhængen mellem revisorerklæring og
regnskabskvalitet er forskellig alt efter om erklæringen er en fuld revision, et review eller en
assistance-erklæring. Dvs. om erklæringen signalerer en høj grad af sikkerhed (revision), en
begrænset grad af sikkerhed (review) eller ingen sikkerhed (assistance). Studiet, der er baseret på
amerikanske virksomheder uden revisionspligt, finder at revision og review tilvejebringer markant
bedre regnskabskvalitet, lavere kapitalomkostninger og flere rentefordele end assistance-erklæringer.
Studiet finder også signifikante forskelle mellem revision og review, men Badertscher et al.’s holder
dette op mod de højere omkostninger ved revision og vurderer i en cost-benefit-analyse at review er et
omkostningseffektivt alternativ til revision. Forskerne konkluderer på denne baggrund, at review og
herunder særligt anvendelsen af analytiske handlinger, fortjener mere opmærksomhed.
Disse resultater kan sammenholdes med den norske undersøgelse, hvor Downing og Langli (Downing
and Langli, 2018) finder at tilstedeværelsen af revisor
–
uanset om dette er i form af en
revisorerklæring eller alene er bistand
–
sikrer overholdelse af regnskabs- og skattereguleringen. Dette
resultat er interessant i lyset af, at undersøgelsen er baseret på skattemyndighedernes kontrolbesøg og
dermed vurdering af fejltyper udover hvad der kan vurderes ved et desk review af årsregnskaber. Små
virksomheder kan have begrænsede ressourcer og vil formentlig ofte bruge revisor, eller lignende
rådgiver, til at rådgive inden for inden for regnskab og skat (Downing and Langli, 2018) og
tilstedeværelsen af revisor som følge af en erklæringsafgivelse understøtter adgangen til denne
løbende rådgivning.
Den primære forskel mellem Badertscher et al.’s undersøgelse og den norske undersøgelse er at
førstnævnte kommer frem til at erklæringen med sikkerhed (revision eller review) skaber signifikant
flere fordele end en erklæring uden sikkerhed (assistance), mens den norske undersøgelse ikke finder
forskelle som følge af sikkerhedsniveauer. Det skal dog bemærkes, at den norske undersøgelse ikke er
tilrettelagt med henblik på at teste hvorvidt der er forskelle i effekten af erklæringer med eller uden
sikkerhed.
3. Metode
Undersøgelsens metode tager afsæt i det overordnede formål om at undersøge betydningen af revisors
erklæringer for fejl i årsrapporter. Derudover er metodevalg foretaget inden for de rammer som
Erhvervsstyrelsen har fastsat, herunder følgende: (1) Undersøgelsen skal fokusere på de virksomheder
som har mulighed for helt at fravælge revision eller udvidet gennemgang, dvs. virksomheder under
grænsen for revisionspligten. (2) Undersøgelsen skal omfatte udvælgelse af virksomheder i alle år i
perioden 2012-2017. (3) Der skal i alt udtages omkring 5000 virksomheder, der tilnærmelsesvist
fordeles ligeligt pr. år i regnskabsårene 2012-2017. (4) Holdingvirksomheder skal indgå i en særskilt
analyse.
33
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 88: Orientering om undersøgelse af det fremadrettede behov for revisionspligt, fra erhvervsministeren
3.1 Overordnet analysedesign
Tidligere undersøgelser af revisionspligten i Danmark (Erhvervsstyrelsen, 2014) har principielt
undersøgt lempelsen som et ’naturligt eksperiment’, hvor
lempelsen skal forstås som et eksogent chok, der inddeler virksomhederne i to grupper, dem
med revision og dem uden revision og
de to grupper kan forstås som dem der får behandling (’treatment-group’), dvs. revision, og
dem som ikke får behandling (’control-group’), dvs. dem der fravælger revision.
Effekten af revision antages derefter i tidligere undersøgelser at kunne undersøges ved at
sammenholde regnskabskvaliteten for de to grupper. Dette undersøgelsesdesign har imidlertid den
svaghed, at virksomhederne i de to grupper ikke falder tilfældigt i enten behandlings- eller
kontrolgruppen.
En række undersøgelser har vist at det frivillige valg af revision (dvs. behandlingsgruppen) er påvirket
af en række virksomhedskarakteristika (Vanstraelen and Schelleman, 2017; Haapamaki, 2018). Dette
er problematisk såfremt fejl i årsrapporterne påvirkes af de samme karakteristika. I givet fald vil
behandlings- og kontrolgrupperne ved en tilfældig stikprøve bestå af virksomheder med forskellige
karakteristika, der samtidig påvirker fejlniveauet og derfor vil analysen have mangler i forhold til at
være i stand til at isolere effekten af revisors erklæringer. De virksomheder, der frivilligt vælger
revision, vil typisk være relativt større virksomheder og det kan eksempelvis være at disse
virksomheder samtidig har markant flere eller færre fejl i regnskaberne. Der vil derfor være relativt
flere større virksomheder i behandlingsgruppen ved tilfældig udvælgelse, hvilket kan skabe grupper
der ikke er sammenlignelige.
Der findes forskellige metoder, der søger at håndtere en sådan ubalance ved at skabe match mellem
virksomhederne i behandlings- og kontrolgrupperne (Stuart, 2010; Gow et al., 2016). Et alternativ kan
være at foretage en regressionsanalyse, hvor de pågældende karakteristika er kontrolvariable. Baseret
på litteraturen vurderes det dog oplagt at vælge en matchingmetode, idet udvælgelsen skal foretages i
en relativ stor population af virksomheder hvilket sandsynliggør at grupperne kan konstrueres på en
måde så de bliver homogene. Samtidig vil den efterfølgende analyse af forskelle i fejlniveau mellem
grupperne være relativ enkel. Der findes overordnet to grupper af matchingmetoder (Stuart, 2010): a)
metoder baseret på en præcis matching af enheder (virksomheder) for hvert af de valgte karakteristika
og b) metoder baseret på ’propensity score matching’ (PSM), hvor der udregnes en værdi for
tilbøjeligheden til at vælge behandling (dvs. revision) baseret på den samlede effekt af de valgte
karakteristika. Metoder fra den førstnævnte gruppe kræver generelt et meget stort datagrundlag,
ligesom der forudsættes en betydelig viden om hvordan og i hvilket omfang de enkelte karakteristika
påvirker valg af behandling. Disse metoder er således at foretrække i studiedesign, hvor data er
arkivdata og dermed muliggør at valg og matchingmetode kan genbesøges for at forbedre
studiedesignet. I nærværende studie er dette ikke muligt, idet effektvariablen (fejl i årsrapporter) først
opgøres efter matching og valg af virksomheder. Samtidig viser tidligere studier blandede resultater i
forhold til hvilken gruppe af matchingmetoder der er mest optimal (King et al., 2011; DeFond et al.,
2016).
Undersøgelsen anvender derfor PSM med henblik på at balancere virksomhedskarakteristika i de
grupper som henholdsvist har til- og fravalgt revision, således at disse bliver mere ensartede. På den
måde er det muligt at analysere om regnskabskvaliteten påvirkes såfremt en virksomhed fravælger
revision og enten vælger en anden revisorerklæring eller ingen revisorerklæring.
34
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 88: Orientering om undersøgelse af det fremadrettede behov for revisionspligt, fra erhvervsministeren
1984484_0035.png
3.2 Udvælgelse af virksomheder
–
hovedanalyse
Undersøgelsens hovedanalyse omfatter valg og analyse af regnskaber fra cirka 3000 virksomheder
fordelt med 600 virksomheder pr. år i perioden 2012-2016.
3.2.1 Identifikation af virksomheder under grænsen for revisionspligt
Analysen omfatter små virksomheder, der kan fravælge revision. Disse er virksomheder der ikke
overskrider to af tre følgende størrelser i to regnskabsår i træk:
Balancesum på 4 mio. kr.
Nettoomsætning på 8 mio. kr.
Gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede på 12 i løbet af regnskabsåret
Årsrapporten indeholder alene information om balancesummen og vil typisk ikke indeholde
information om antal heltidsbeskæftigede og nettoomsætning.
9
Med henblik på at modtage data for
heltidsbeskæftigede og nettoomsætning har Erhvervsstyrelsen været i dialog med SKAT. Det har dog
ikke været muligt at modtage disse oplysninger inden for undersøgelsens tidsmæssige rammer.
Erhvervsstyrelsen har herefter estimeret nettoomsætning og heltidsbeskæftigede med henblik på at
identificere virksomheder under grænserne for revisionspligt. Nettoomsætningen er estimeret ved at
sammenholde virksomhedens bruttofortjeneste med en forholdsmæssig værdi for det forventede
forhold mellem nettoomsætning og bruttofortjeneste for den pågældende branche og
virksomhedstype. Den forholdsmæssige værdi er beregnet ud fra den generelle Firmastatistik fra
Danmarks Statistik. Estimeringen af heltidsbeskæftigede er baseret på data fra Erhvervsstyrelsen samt
Experian, hvor antal beskæftigede oplyses i intervaller.
Ovenstående tilgang til identifikation af virksomheder uden revisionspligt har været drøftet i
følgegruppen for evaluering af revisionspligten og dette har ikke givet anledning til bemærkninger.
Derudover bemærkes, at det alene er en minimal del af de virksomheder som er estimeret til at være
over revisionspligten, der har andre erklæringer end revision eller udvidet gennemgang.
3.2.2 Revisors erklæringer fordelt på behandlings- og kontrolgrupper
Tidligere undersøgelser af revisionspligten har primært sondret mellem revisionstilfælde og andre
tilfælde, hvor sidstnævnte har omfattet regnskaber med såvel review- og assistanceerklæringer samt
regnskaber uden erklæringer (Erhvervsstyrelsen, 2014). Det vurderes dog hensigtsmæssigt at allokere
tilfælde uden erklæring til en særskilt gruppe.
For det første er der både blandt myndigheder og i forskningen interesse for hvordan andre
erklæringer end revision kan anvendes af virksomheder der er undtaget revisionspligt (Vanstraelen
and Schelleman, 2017). Eksempelvis finder Downing og Langli (2018) at revisors øvrige erklæringer
samt involveringen af en revisor eller regnskabsekspert generelt er positivt for overholdelsen af
skatte- og regnskabsreguleringen. Tilsvarende finder Badertscher et al. (2018) ud fra en cost-benefit
analyse, at review-erklæringer kan udgøre et mere omkostningseffektivt alternativ til en fuld revision.
For det andet, så er indeværende studie baseret på desktop-review af regnskaber og de fejltyper som
kan identificeres bør normalt også identificeres og korrigeres i tilfælde, hvor revisor alene udføre
arbejde svarende til en assistance-erklæring efter ISRS 4410.
9
Fra og med regnskabsåret 2016 er det dog også et krav for klasse B-virksomheder (med mindre disse følger mikro-reglerne), at oplyse om
antal heltidsbeskæftigede, jf. ÅRL §§ 22a, 22b og 68.
35
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 88: Orientering om undersøgelse af det fremadrettede behov for revisionspligt, fra erhvervsministeren
1984484_0036.png
Dette studie sondrer således mellem tre grupper: revision, andre erklæringer og ingen erklæringer.
Gruppen med revision omfatter såvel en revisionspåtegning som en erklæring baseret på den danske
standard om udvidet gennemgang. Det vurderes ikke, at der bør være væsentlig forskel på en revision
og en udvidet gennemgang. I denne gruppe er der blandt de udvalgte virksomheder ca 15%, der har
valgt erklæringen udvidet gennemgang og tendensen til at vælge udvidet gennemgang frem for
revision er stigende over tid. Gruppen med andre erklæringer omfatter såvel review-erklæringer
(ISRE 2400) som assistance-erklæringer (ISRS 4410). Review-erklæringer udgør ca. 20% blandt de
udvalgte virksomheder i denne gruppe og tendensen til at vælge review frem for assistance er
faldende over tid.
3.2.3 Virksomhedskarakteristika til matching
Der matches på karakteristika der både må antages at have betydning for det frivillige valg af revision
og omfanget af fejl i årsrapporten. Der foretages matching på følgende fem virksomhedskarakteristika
samt på branche.
10
De valgte mål for hvert karakteristika er inspireret af tidligere studier, men er også
påvirket af tilgængeligheden af data og udgør derfor ikke nødvendigvis optimale mål.
Virksomhedens størrelse. De fleste studier finder at jo større virksomheden er, jo større er
efterspørgslen efter frivillig revision (Minnis, 2011; Collis, 2010; Collis et al., 2004; Dedman et al.,
2014). Virksomhedens størrelse måles ved logaritmen af balancesummen.
Forholdet mellem forpligtelser og balancesum. Det forventes generelt at omfanget af forpligtelser
relativt til balancesummen er positivt forbundet med efterspørgslen efter frivillig revision
(Haapamaki, 2018). Dette er et udtryk for at kreditgivere efterspørger frivillig revision (Rennie et al.,
2003).
Mere end en ejer. Tidligere studier viser at aktionærkredsen påvirker efterspørgslen efter revision
(Rennie et al., 2003; Dedman et al., 2014). Dette er et udtryk for at adskillelsen mellem ejerskab og
kontrol (Jensen and Meckling, 1976) afføder et behov for frivillig revision. Som følge af
begrænsninger i datagrundlaget måles dette karakteristika som en indikator-variabel for hvorvidt der
er mere end en ejer i den pågældende virksomhed.
Alder, målt ved antallet af år siden etablering og frem til det undersøgte regnskabsår. Alt andet lige vil
en nystartet virksomhed være mindre kompleks og ledelsen vil have mindre behov for at støtte sig til
et revideret regnskab, hvorfor tidligere studier finder at en virksomheds alder er forbundet med det
frivillige valg af revision (Allee and Yohn, 2009; Dedman et al., 2014). Alder måles ved kvadratroden
af antallet af år siden etablering af virksomheden.
Rentabilitet. En række studier har fundet at en virksomheds rentabilitet har betydning for
efterspørgslen efter frivillig revision (Minnis, 2011; Dedman et al., 2014; Haw et al., 2008).
Rentabilitet måles ved forholdet mellem årets resultat og balancesummen.
Ovenstående karakteristika anvendes i PSM-proceduren, jf. nedenfor. Derudover foretages en præcis
matching på branche. Begrundelsen for at foretage en præcis matching på branche er, at det frivillige
valg af revision kan være forskelligt på tværs af brancher, ligesom omfanget og typer af fejl må
forventes at være påvirket af den pågældende branche. Der anvendes alene overordnede brancher, da
10
I en omfattende norsk evaluering af revisionspligtens lempelse foretages alene PSM-balancering på virksomhedens størrelse samt
branchetilhørsforhold (Langli, 2015).
36
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 88: Orientering om undersøgelse af det fremadrettede behov for revisionspligt, fra erhvervsministeren
en matching på mere detaljerede brancher ikke vil være mulig på grund af begrænsninger i antallet af
virksomheder.
3.2.4 Konstruktion af behandlings- og kontrolgrupper
Der er to stadier i udvælgelsen af virksomheder baseret på PSM. Første stadie er at udregne en
virksomheds tilbøjelighed (’propensity score’) til frivilligt vælger revision baseret på de karakteristika
der påvirker valg af revision og samtidig antages at påvirke fejl i regnskaber (se oplistning ovenfor).
Dette udføres som en logistisk regression med karakteristika som uafhængige variable og
revision/ikke-revision som den afhængige variable. Regressionen udføres på hele populationen i hvert
af årene, hvorefter
alle virksomheder har en ’propensity score’. Denne score anvendes herefter i
balanceringen af de tre grupper: revision, anden revisorerklæring og ingen revisorerklæring.
Balanceringen sker efter følgende tilgang.
Der skal udvælges cirka 200 virksomheder
i hver gruppe pr. år. I hvert år inddeles ’propensity scores’
i kvartiler. Herefter udvælges tilfældigt 50 virksomheder med revision eller udvidet gennemgang fra
hvert kvartil. For hver af de valgte virksomheder udvælges en virksomhed fra samme branche i såvel
gruppen med andre erklæringer og gruppen uden erklæring på regnskabet. Dette gøres ved at
identificere den virksomhed (inden for branchen), hvis ’propensity score’ er mest tæt på den
tilsvarende score for virksomheden med revision eller udvidet gennemgang.
Udvælgelsen af virksomheder baseret på PSM fremfor en repræsentativ stikprøve i populationen af
virksomheder under grænserne for revisionspligt har den betydning at fejlniveauet blandt disse
virksomheder ikke kan vurderes samlet set. Dette er dog heller ikke formålet med undersøgelsen, jf.
ovenfor.
3.3 Gennemgang af regnskaber
De udvalgte regnskaber for såvel hovedanalysen (jf. ovenfor) som de supplerende analyser (se
nedenfor) er gennemgået af KPMG. Det er valgt at gennemgå årsrapporter i pdf-udgaver fremfor den
digitale indberetning. Dette skyldes, at pdf-udgaven vurderes at være den udgave som en
regnskabsbruger almindeligvis vil benytte sig af. Gennemgangen er foretaget ud fra et spørgeskema
udarbejdet af Erhvervsstyrelsen. Spørgeskemaet indeholder 205 spørgsmål, herunder såvel baggrunds-
og indholdsmæssige spørgsmål. Spørgeskemaet har forinden gennemgangen været diskuteret i
følgegruppen, hvilket har givet anledning til justeringer. De enkelte spørgsmål er så vidt muligt
formuleret med henblik på at minimere skøn hos den enkelte sagsbehandler der gennemgår
regnskabet. Således skal sagsbehandleren ikke nødvendigvis identificere fejlen, men skal overvejende
tage stilling til en række konstaterbare forhold, hvorefter identifikation af de enkelte fejl (jf. nedenfor)
kan være baseret på en kombination af flere spørgsmål.
3.4 Opgørelse af fejlmål
I forbindelse med undersøgelsen anvendes et gennemgående fejlmål. Dette mål er sammensat af en
række fejl, herunder manglende oplysninger, der er identificeret på grundlag af spørgsmål fra
spørgeskemaet. De udvalgte fejl er oplistet i appendix A.
3.4.1 Det gennemgående fejlmål
37
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 88: Orientering om undersøgelse af det fremadrettede behov for revisionspligt, fra erhvervsministeren
Det gennemgående fejlmål er en sammentælling af fejl 1-34.
Valg af fejl er baseret på følgende overvejelser:
Fejlen må antages at have en betydning for regnskabsbruger.
Muligheden for at fejlen kan forekomme må ikke være forskellig på tværs af de tre grupper
(eksempelvis er mangelfulde oplysninger om fravalg af revision ikke en mulig fejl for de
virksomheder der frivilligt har valgt revision).
De udvalgte fejl er primært overordnede fejl. Det er muligt at nedbryde overordnede fejl (fx
manglende anvendt regnskabspraksis for en regnskabspost) i mere specifikke fejl (fx en
specifik oplysning der mangler i anvendt regnskabspraksis for den pågældende
regnskabspost). Dette giver dog udfordringer i forhold til hvordan de nedbrudte fejl skal
vægtes. En yderligere begrundelse for ikke at nedbryde fejlmål mest muligt er, at de enkelte
fejl i givet fald bliver meget specifikke og kan vedrøre forhold som overvejende forventes at
være til stede i virksomheder med de relativt mest komplekse regnskaber, som igen må
forventes at være virksomheder der har en tilbøjelighed til at vælge revision. I det sidste
tilfælde kan muligheden for at fejlen kan forekomme derfor være forskellig på tværs af de tre
grupper.
Såfremt der identificeres en fejl medtages denne med vægten (værdien) 1 i det samlede fejlmål. Dette
er begrundet med, at der ikke er grundlag for at antage at regnskabsbrugerne vil tillægge disse fejl
væsentlig forskellig betydning. Der foretages dog særskilte ’robustheds checks’ med henblik på at
vurdere hvorvidt forskellige vægte til de enkelte fejl kan have betydning.
Følgende fejl anvendes alene i særskilte analyser, da de alene kan forekomme i to ud af de tre
grupper, hvor der testes forskelle i fejlniveau:
Fejl nr. 35: anvendes i test af forskelle mellem virksomheder, hvor en anden revisorerklæring
indgår i årsregnskab og virksomheder, hvor årsregnskabet ikke indeholder en
revisorerklæring.
Fejl nr. 36: anvendes alene i forhold til de grupper, hvor årsrapporten indeholder en
revisionspåtegning eller en anden revisorerklæring.
Det gennemgående fejlmål har været diskuteret i følgegruppen.
3.4.2 Vurdering af fejlfortolkninger m.v. af regnskaber og kvalitetssikring
Med henblik på at vurdere kvaliteten af de indsamlede data og mulige misvisende fortolkninger af
spørgsmål og fejl er følgende handlinger foretaget:
Identifikation af usædvanlige resultater eller udvikling:
o
Vurdering af gennemsnitlige niveauer pr. fejl
o
Vurdering af gennemsnitlige niveauer pr. fejl pr. år
o
Vurdering af signifikant stigende/faldende fejl over tid
Vurdering af resultater pr sagsbehandler
–
er disse ensartede?
For de fejl, der fremstår usædvanlige enten i alt eller for de enkelte år, er fejlen drøftet med
Erhvervsstyrelsen og KPMG, ligesom der for enkelte fejltyper er indhentet eksempler fra årsrapporter,
hvor fejlen er identificeret samt årsrapporter, hvor fejlen ikke optræder.
Dette har ført til følgende modifikationer af fejlmålet:
38
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 88: Orientering om undersøgelse af det fremadrettede behov for revisionspligt, fra erhvervsministeren
1984484_0039.png
En fejl vedrørende finansielle forpligtelser udgår af fejlmålet. Fejlen vedrører situationer,
hvor finansielle forpligtelser, der ikke indgår i en handelsbeholdning, ikke måles til
amortiseret kostpris. Årsagen hertil er at fejlen optræder i en relativ stor del af regnskaberne
(ca. 15%), ligesom fejlandelen for året 2016 er usædvanlig høj (ca 28%). Dette fremstår
umiddelbart usædvanligt. En gennemgang af regnskaber, hvorpå der er registreret fejl viser at
et af de spørgsmål, der lægger til grund for fejlen har ført til såvel forkerte som forskellige
fortolkninger.
Fejl nr. 11-13. For disse fejl gælder at der er identificeret usædvanlig mange fejl i
regnskaberne for 2016. Således er 80-95% af alle fejl i perioden 2012-2016 registreret i 2016.
Enkelte regnskaber er udtaget til kontrol, hvilket underbygger at der er sket fejlregistreringer
for året 2016. Som følge heraf medtages disse fejl ikke for regnskaber for 2016.
Fejl nr. 32. Fejlen vedrører hvorvidt der er overensstemmelse mellem virksomhedens
hovedaktivitet som beskrevet i ledelsesberetning eller noter og den branchekode som fremgår
på cvr.dk. Der er imidlertid usædvanlig mange fejl i 2016 sammenholdt med de øvrige år.
Dette kan
skyldes at svarmuligheden ’kan ikke konkretiseres’ ikke var mulig for
sagsbehandleren i den version af spørgeskemaet der anvendtes under gennemgangen af 2016-
regnskabet. I tilfælde hvor hovedaktiviteten ikke fremgår af regnskaberne, er der således en
risiko
for at der er svaret ”nej” i stedet for at undlade at svare på det pågældende spørgsmål.
Som følge heraf medtages denne fejl ikke for regnskaber for 2016.
3.5 Supplerende analyser
Der udføres tre supplerende analyser i tilknytning til hovedanalysen.
3.5.1 Supplerende analyse I: Holdingselskaber
Efter de samme metodiske principper som beskrevet ovenfor, undersøges om der er en sammenhæng
mellem de frivillige valg af revisorerklæringer og fejl i regnskaber for holdingselskaber. Der
udvælges cirka 50 holdingselskaber pr. gruppe hvert år. Da revisionspligten først blev lempet for
holding selskaber fra og med regnskabsåret 2013, dækker denne analyse regnskabsårene 2013-2016.
3.5.2 Supplerende analyse II: Tvungen revision versus frivillig revision
Tidligere studier har undersøgt og fundet en signifikant forskel mellem effekten af henholdsvis
tvungen og frivillig revision (Lennox and Pittman, 2011). Det ønskes derfor undersøgt om der er
forskelle i regnskabsfejl mellem virksomheder, der er tvunget til revision eller udvidet gennemgang
sammenholdt med virksomheder, der frivilligt vælger revision/udvidet gennemgang, andre
erklæringer eller som helt fravælger en revisorerklæring. Med denne undersøgelse ønskes analyseret
om virksomheder, der frivilligt vælger revision har andre incitamenter og motivation til at sikre
kvalitet i regnskabsaflæggelsen.
Udgangspunktet i denne analyse er at identificere ’nabo-virksomheder’, der henholdsvis er over og
under grænsen for revisionspligt.
11
Analysen rammes desværre af problemstillingen med at det ikke
har været muligt præcist at identificere hvilke virksomheder der er henholdsvist over og under
revisionspligten (problemet er beskrevet ovenfor). Udvælgelsen af virksomheder baserer sig derfor på
den estimerede indikatorvariabel for hvorvidt virksomheden er over eller under revisionspligten.
Virksomheder, der er henholdsvis over og under revisionspligten opdeles i kvartiler baseret på
størrelse (ud fra en kombination af balancesum og antal ansatte). For virksomheder over
revisionspligten udvælges 200 virksomheder for regnskabsåret 2017. Disse udtages tilfældigt fra
11
En tilsvarende tilgang er ligeledes anvendt i en norsk evaluering af revisionspligten (Langli, 2015).
39
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 88: Orientering om undersøgelse af det fremadrettede behov for revisionspligt, fra erhvervsministeren
1984484_0040.png
nederste kvartil. For virksomheder under revisionspligten udvælges tilfældigt fra øverste kvartil, 200
virksomheder fra hver af de tre grupper (revision, andre erklæringer og ingen erklæringer). De
udvalgte virksomheder matches på branche således at der udvælges 50 virksomheder for hver af
følgende fire brancher: (a) Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed (b) Bygge og anlæg,
(c) Handel og transport m.v. og (d) Erhvervsservice. Der balanceres alene på fire brancher, da
undersøgelsens design begrænser populationen af virksomheder til udvælgelse.
3.5.3 Supplerende analyse III: Betydningen af fravalg i året umiddelbart efter fravalg
For regnskabsårene 2014 og 2015 undersøges tilfælde, hvor en virksomhed vælger revision i 2014 og
i 2015 vælger enten en anden revisorerklæring eller ingen revisorerklæring. Det undersøges således
om regnskaber, hvor revision fravælges bliver mere fejlbehæftede eller om effekten fra revision
’hænger ved’ i året umiddelbart efter. I dette undersøgelsesdesign anvendes den enkelte virksomhed
således som sin egen kontrol.
Undersøgelsen er baseret på gennemgang af i alt 200 regnskaber
–
100 regnskaber pr. år. Således
undersøges 50 tilfælde, hvor en virksomhed fravælger revision til fordel for en anden erklæring og 50
tilfælde, hvor en virksomhed fravælger revision og herefter ikke har revisorerklæring på
årsregnskabet. Selvom virksomheden er sin egen kontrol, så har udvælgelsen taget højde for størrelse.
Således er populationen af mulige virksomheder opdelt i kvartiler baseret på balancesum og
udvælgelsen er fordelt ligeligt på hvert kvartil.
3.6 Oversigt over udvalgte årsrapporter pr. år og analyse
Tabel 1 viser antallet af udvalgte årsrapporter i perioden 2012-2017 fordelt på de forskellige analyser.
Tabel 1. Oversigt over antal årsrapporter i datasæt
År
2012
2013
2014
2015
2016
2017
I alt
3.098
655
Hovedanalyse
621
623
619
616
619
154
168
177
156
816
816
208
104
104
Supplerende
analyse I
Supplerende
analyse II
Supplerende
analyse III
Samlet antal
årsrapporter
621
777
891
897
775
816
4.777
4. Analyse
4.1 Omfang af fejl, fejltyper og udviklingen over tid
40
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 88: Orientering om undersøgelse af det fremadrettede behov for revisionspligt, fra erhvervsministeren
1984484_0041.png
Tabel 2 viser middelværdien for fejlmålet i hver af de tre grupper og samlet set. Det ses at det
gennemsnitlige antal fejl i årsrapporterne er omkring 1, hvor gruppen uden erklæringer har en
middelværdi på næsten 2 fejl, mens de to andre grupper har en middelværdi på under 1 fejl. Tabellen
viser herudover hvordan årsrapporterne fordeler sig i forhold til antal fejl. Det ses at ca. 1/3 af alle
regnskaber er uden fejl og at de fleste regnskaber (ca. 2/3) har maksimalt en enkelt fejl. Antallet af
regnskaber med mere end 2 fejl er begrænset til ca. 13%, hvor de fleste af disse er placeret i gruppen
uden erklæringer.
Tabel 2. Gennemsnitlige fejl og oversigt over fordeling af årsrapporter i forhold til antal fejl
Andre
erklæringer
0,97
Ingen
erklæringer
1,84
Fejlmål
Middelværdi
Revision
0,86
Alle
1,22
Procentvis fordeling af årsrapporter i hver gruppe i forhold til antal fejl
0 fejl
1 fejl
2 fejl
3 fejl
4 fejl
5 fejl
6 fejl
7 eller flere
fejl
42%
37%
14%
5%
1%
0,2%
0
0
38%
36%
18%
5%
1%
1%
0,2
0
21%
29%
24%
14%
5%
4%
1%
2%
34%
34%
19%
8%
2%
2%
0%
1%
Note:
Middelværdier og procentandele er baseret på årsrapporter fra hovedanalysen 2012-2016
Appendiks A viser andelen af årsrapporter med fejl pr. type af fejl. Det ses at de hyppigste fejl for
perioden 2012-2016 er relateret til:
M
anglende oplysning i anvendt regnskabspraksis om metoder for indregning og måling af
nettoomsætning (26%)
Hovedaktivitet, som beskrevet i ledelsesberetning eller noter, stemmer ikke overens med
branchekode, jf. cvr.dk. (15%)
Manglende oplysning om finansielle anlægsaktiver i anvendt regnskabspraksis, selvom
sådanne fremgår af balancen (10%)
Uoverensstemmelse mellem overført resultat i resultatdisponeringen og ændringen i overført
resultat, jf. egenkapitalen (8%)
Manglende sammenligningstal (7%)
Årsrapporten mangler en eller flere bestanddele (7%)
41
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 88: Orientering om undersøgelse af det fremadrettede behov for revisionspligt, fra erhvervsministeren
1984484_0042.png
Manglende oplysning om andre tilgodehavender i anvendt regnskabspraksis, selvom sådanne
fremgår af balancen (7%)
Hvorvidt omfanget af de enkelte fejltyper er eller faldende over tid er også vist i appendiks A. Det er
ganske få fejl, hvor der kan registreres en signifikant udvikling over tid. Dette understøtter, at det er
rimeligt også at udføre nedenstående test af forskelle i middelværdier et datasæt, der omfatter alle år.
I betragtning af det fokus som har været på digitale kontroller (Erhvervsstyrelsen, 2018), er det
bemærkelsesværdigt at der ikke er flere fejltyper, der er faldende. Dette kan dog skyldes at
undersøgelsen baserer sig på pdf-udgaver af årsrapporterne og ikke direkte på den digitale
indberetning.
4.2 Betydningen af revisorerklæringer for fejl i regnskaber
Da de tre grupper er balancerede, kan analysen baseres på en varians-analyse (ANOVA) med henblik
på at sammenligne middelværdier i de tre grupper. Dette gøres med en test af, hvorvidt der er
signifikant forskelle i middelværdier for fejl i de tre grupper. Den anvendte test er ’Ryan-Einot-
Gabriel-Welsch’
(REGW) ’multiple range’ post hoc test med en p-værdi
på 0,05.
12
Resultaterne er
vist i tabel 3. Resultaterne fra REGW-testen er angivet med bogstaver, således at de middelværdier
hvorimellem der ikke kan ses en forskel er angivet med det samme bogstav. Eksempelvis ses i år
2012, at der ikke er signifikant forskel i fejl blandt de årsrapporter som har enten revision og andre
erklæringer (begge
har bogstavet ”b”), mens der til gengæld er signifikant forskel mellem de
årsrapporter som ikke har revisorerklæring (angivet med bogstavet ”a”) og de årsregnskaber som har
enten revision eller andre erklæringer (angivet med bogstavet ”b”).
12
Da studiet er baseret på balancerede grupper med det samme antal enheder i hver gruppe foretrækkes Ryan-Einot-Gabriel-Welsch testen
frem for ’Duncan’s multiple range test’. En analyse baseret på Duncan’s test viser dog de samme resultater.
42
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 88: Orientering om undersøgelse af det fremadrettede behov for revisionspligt, fra erhvervsministeren
1984484_0043.png
Tabel 3. Sammenligning af middelværdier for fejlmål
Frivillig revision og fravalg af revision
Andre
erklæringer
Ingen
erklæringer
Ryan-Einot-Gabriel-
Welsch gruppering
a: Ingen erklæringer
2012
1,25
b
1,23
b
2,08
a
26,03***
b: Andre erklæringer og
Revision
a: Ingen erklæringer
2013
0,92
b
0,95
b
1,92
a
45,66***
b: Andre erklæringer og
Revision
a: Ingen erklæringer
2014
0,79
c
1,00
b
1,55
a
26,61***
b: Andre erklæringer
c: Revision
a: Ingen erklæringer
2015
0,81
b
0,80
b
1,84
a
49,75***
b: Andre erklæringer og
Revision
a: Ingen erklæringer
2016
0,54
c
0,89
b
1,80
a
47,13***
b: Andre erklæringer
c: Revision
a: Ingen erklæringer
Total (2012-
2016)
0,86
c
0,97
b
1,84
a
62,51***
b: Andre erklæringer
c: Revision
Note:
Middelværdier efterfulgt af det samme bogstav (a, b eller c) er ikke signifikant forskellige med en p-værdi på 0,05.
I
År
Revision
F-statistik
I
*p < 0,10; **p < 0,05; ***p < 0,01.
Det ses i tabellen, at der er signifikant forskel på fejlniveauet i regnskaber uden erklæringer
sammenholdt med de regnskaber, hvor der er revisorerklæringer. Dette resultat gælder for alle år og
for det samlede datasæt. Det viser således klart, at regnskaber uden revisorerklæringer er mere
fejlbehæftede sammenholdt med regnskaber med revisorerklæringer.
I to ud af fem år, og i analysen på det samlede datasæt, er der forskel mellem fejlniveauet for de
regnskaber som er blevet revideret eller har fået en erklæring om udvidet gennemgang, og de
regnskaber som har fået en anden revisorerklæring. Det indikerer, om end ikke entydigt, at
43
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 88: Orientering om undersøgelse af det fremadrettede behov for revisionspligt, fra erhvervsministeren
regnskaber, hvor revisorerklæringen er uden eller med begrænset sikkerhed, kan være mere
fejlbehæftede end regnskaber, hvor revisorerklæringen er med en højere grad af sikkerhed.
4.3 Robusthedscheck
I forbindelse med analyserne er alternative fejlmål anvendt med henblik på at vurdere resultaternes
robusthed. Disse alternative fejlmål er ligeledes baseret på sammentælling af fejl 1-34:
En indikatorvariabel for hvorvidt et regnskab er fejlbehæftet eller ikke. Dvs., identificeres en
eller flere af de oplistede fejl, sættes værdien til 1 og ellers sættes den pågældende variabel til
0.
En række opgørelser af fejlniveau baseret på tilfældigt genererede vægte af de enkelte
spørgsmål. Med udgangspunkt i det gennemgående fejlmål foretages genberegninger baseret
på tilfældig vægtninger. Der anvendes følgende fem vægte: 0
–
0,25
–
0,50
–
0,75
–
1,00.
Resultatet af disse robusthedschecks er vist i tabel 4.
Det er klart fra tabel 4, at resultaterne er robuste overfor alternative specifikationer af fejlmålet. Det er
bemærkelsesværdigt, at resultaterne ikke forandres nævneværdigt selvom det anvendte fejlmål
simplificeres til alene at indikere hvorvidt regnskabet er uden fejl eller ikke. Denne type mål som ikke
skeler til omfanget af fejl blev anvendt som det primære mål i en tidligere og tilsvarende vurdering af
revisionspligtens betydning for fejl i årsrapporterne (Erhvervsstyrelsen, 2014).
44
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 88: Orientering om undersøgelse af det fremadrettede behov for revisionspligt, fra erhvervsministeren
1984484_0045.png
Tabel 4. Resultater sammenholdt med alternative behandlinger af fejlmålet
(a)
Resultat fra
hovedanalyse (tabel 3,
gruppering)
a: Ingen erklæringer
2012
b: Andre erklæringer og
Revision
a: Ingen erklæringer
2013
b: Andre erklæringer og
Revision
(b)
Er årsrapporten
fejlbehæftet eller ikke?
(indikatorvariabel)
(c)
Tilfældig vægtning af
hver enkelt fejl (5
tests)
År
Samme resultat som
hovedanalyse
Samme resultat som
hovedanalyse
Samme resultat som
hovedanalyse
Samme resultat som
hovedanalyse
a: Ingen erklæringer
2014
b: Andre erklæringer
c: Revision
a: Ingen erklæringer
b: Andre erklæringer og
Revision
En test viser samme
resultat som
hovedanalyse. Fire
tests viser:
a: Ingen erklæringer
b: Andre erklæringer
og Revision
a: Ingen erklæringer
2015
b: Andre erklæringer og
Revision
Samme resultat som
hovedanalyse
Samme resultat som
hovedanalyse
a: Ingen erklæringer
2016
b: Andre erklæringer
c: Revision
Samme resultat som
hovedanalyse
Fire tests viser samme
resultat som
hovedanalyse. En test
viser:
a: Ingen erklæringer
b: Andre erklæringer
og Revision
a: Ingen erklæringer
Total (2012-2016)
b: Andre erklæringer
c: Revision
Alle tests viser:
a: Ingen erklæringer
b: Andre erklæringer og
Revision
a: Ingen erklæringer
b: Andre erklæringer
og Revision
Note:
Kolonne (a) gengiver resultaterne fra tabel 3. Kolonne (b) anvender et fejlmål i form af en indikatorvariabel for om
der er fejl eller ikke i årsrapporten. Kolonne (c) anvender fem forskellige fejlmål baseret på fem sæt af tilfældige vægte for
hver af de 34 fejl. Kolonne (b) og (c) viser resultaterne fra Ryan-Einot-Gabriel-Welsch testen.
45
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 88: Orientering om undersøgelse af det fremadrettede behov for revisionspligt, fra erhvervsministeren
1984484_0046.png
Det er interessant at disse robusthedschecks alene er forskellige fra hovedanalysen der hvor
hovedanalysen viser en signifikant forskel mellem revision og andre erklæringer (2014, 2016 og
total). Dette indikerer, at der skal udvises varsomhed i forhold til konklusioner om at der er forskel på
hvordan forskellige erklæringer påvirker fejlniveauet i årsrapporterne.
5. Supplerende analyser
5.1 Supplerende analyse I: Holdingselskaber
Analysen af fejl i regnskaber for holdingselskaber er foretaget efter den samme tilgang som
hovedanalysen og vist i tabel 5. Omfanget af virksomheder er dog alene en fjerdedel af det antal som
blev udtaget til hovedanalysen.
Tabel 5. Sammenligning af middelværdier for fejlmål (holdingselskaber)
Frivillig revision og fravalg af revision
Andre
erklæringer
Ingen
erklæringer
Ryan-Einot-Gabriel-
Welsch gruppering
a: Ingen erklæringer
2013
1,17
b
1,04
b
2,45
a
24,42***
b: Andre erklæringer og
Revision
a: Ingen erklæringer
2014
0,91
b
0,98
b
2,49
a
35,96***
b: Andre erklæringer og
Revision
a: Ingen erklæringer,
Andre erklæringer og
Revision
a: Ingen erklæringer
2016
0,63
b
0,81
b
1,73
a
9,72***
b: Andre erklæringer og
Revision
a: Ingen erklæringer
0,96
b
0,88
b
1,91
a
46,51***
b: Andre erklæringer og
Revision
År
Revision
F-statistik
I
2015
1,12
a
0,69
a
1,02
a
3,03
Total (2013-
2016)
Note:
Middelværdier efterfulgt af det samme bogstav (a eller b) er ikke signifikant forskellige med et en p-værdi på 0,05.
I
*p < 0,10; **p < 0,05; ***p < 0,01.
46
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 88: Orientering om undersøgelse af det fremadrettede behov for revisionspligt, fra erhvervsministeren
1984484_0047.png
Det relativt lille antal virksomheder pr. år er sandsynligvis årsagen til at variansanalysen ikke fremstår
signifikant i 2015. For de øvrige år, samt for analysen baseret på regnskaberne for alle år, er det klart
at der er signifikant flere fejl i regnskaber, der ikke har en revisorerklæring.
I modsætning til hovedanalysen, jf. afsnit 4, ses dog ikke enkelte forskelle mellem andre erklæringer
og revision.
5.2 Supplerende analyse II: Tvungen revision versus frivillig revision
Resultaterne fra analysen af, hvorvidt der er forskel mellem virksomheder der frivilligt vælger
revision og virksomheder der skal vælge revision eller udvidet gennemgang, er vist i tabel 6.
Tabel 6. Sammenligning af middelværdier for fejlmål (tvungen versus frivillig revision)
Frivillig revision og fravalg af revision
Ryan-Einot-
Gabriel-Welsch
gruppering
a: Ingen
erklæringer
b: Frivillig revision
og Tvungen
revision
c: Tvungen
revision og Andre
erklæringer
Note:
Middelværdier efterfulgt af det samme bogstav (a eller b) er ikke signifikant forskellige med et en p-værdi på 0,05.
I
År
Tvungen
revision
Frivillig
revision
Andre
erklæringer
Ingen
erklæringer
F-statistik
I
2017
0,77
bc
0,88
b
0,63
c
1,23
a
12,65***
*p < 0,10; **p < 0,05; ***p < 0,01.
Denne analyse havde det formål at teste om fejlniveauet er påvirket af hvorvidt revision er tvungen
(dvs. virksomheder over revisionspligtsgrænsen) eller frivillig (dvs. virksomheder der vælger revision,
men som er under revisionspligtsgrænsen). En tidligere undersøgelse har indikeret at
regnskabsbrugerne betragter det som et positivt signal såfremt virksomheder fortsætter med at lade
regnskabet revidere efter at dette er blevet et frivilligt valg (Lennox and Pittman, 2011). I givet fald
vil der være en forventning om øget regnskabskvalitet, bl.a. som følge af øget motivation eller højere
prioritering af regnskabsaflæggelsen. Denne sammenhæng kan dog ikke ses i resultaterne. Det skal
dog bemærkes, at analysen kan være præget af, at det, jf. afsnit 3, ikke har været muligt nøjagtigt at
identificere hvilke virksomheder der er over og under revisionspligten. I givet fald, ville det have
været muligt mere præcist at identificere ’nabo-virksomheder’.
Det ses dog, at der ligesom i de øvrige analyser er et signifikant højere fejlniveau i de regnskaber, der
ikke har en revisorerklæring. De øvrige resultater er mere vanskelige at fortolke. Tilsyneladende er
47
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 88: Orientering om undersøgelse af det fremadrettede behov for revisionspligt, fra erhvervsministeren
1984484_0048.png
regnskaber med frivillige revisionspåtegninger eller en erklæring efter udvidet gennemgang
signifikant mere fejlbehæftede end regnskaber med andre erklæringer.
5.3 Supplerende analyse III: Betydningen af fravalg i året umiddelbart efter fravalg
Tabel 7 viser udviklingen i fejlmålet for de virksomheder der har en revisionspåtegning eller
erklæring om udvidet gennemgang på regnskabet for 2014, og som i 2015 fravælger revision.
Tabel 7. Virksomheder med revision i 2015, der fravælger revision i 2015
2014
(revideret)
Middelværdi, fejlmål
Middelværdi, ændring i
fejlmål
1,26
0,20
2015
(fravalg af revision)
1,47
Signifikant forskel på
middelværdier (p=0,05)
Nej
2015
(Andre erklæringer)
Middelværdi, ændring i
fejlmål
-0,24
2015
(Ingen erklæring)
0,63
Signifikant forskel på
middelværdier (p=0,05)
Ja
Det ses at der generelt sker en forøgelse af fejlmålet på 0,20 og at der ikke er signifikant forskel på
fejlniveauet i 2015 sammenholdt med niveauet for 2014. Den nederste del af tabellen viser ændringen
i fejlmål for henholdsvis de virksomheder der vælger en anden erklæring og de virksomheder der helt
fravælger en erklæring. Der ses et fald i fejlniveauet for virksomheder med anden erklæring og
modsat en stigning for de virksomheder der fravælger en erklæring. Forskellen er signifikant og
indikerer at revisors fortsatte tilstedeværelse ved en anden type erklæring end revision/udvidet
gennemgang har en positiv påvirkning, mens ’læringen fra revision’ tilsyneladende ikke hænger ved
året efter, såfremt revisor ikke involveres.
Ud af de virksomheder der fravælger revision til fordel for en anden erklæring, vælger cirka 20% en
review-erklæring. De virksomheder der vælger en review-erklæring mindsker fejlmålet relativt mere
end de virksomheder, der vælger en assistance-erklæringen. Forskellen er dog ikke signifikant, hvilket
formentlig skyldes et begrænset antal regnskaber.
5.4 Betydningen af virksomhedskarakteristika for frivilligt valg af revision og for fejlniveau
I forbindelse med PSM-tilgangen til udvælgelse af virksomheder i perioden 2012-2016 udførtes en
analyse af sammenhængen mellem de valgte karakteristika og hvorvidt virksomheden valgte frivillig
revision eller ikke (se rapportens afsnit 3). Disse resultater er vist i tabel 8.
48
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 88: Orientering om undersøgelse af det fremadrettede behov for revisionspligt, fra erhvervsministeren
Tabel 8. Sammenhængen mellem virksomhedskarakteristika og (a) frivillig revision og (b)
fejlniveau
Frivillig revision
I
Balancesum (log)
Forholdet mellem forpligtelser
og balancesum
Indikator for hvorvidt der er
mere end en ejer
Virksomhedens alder
Positiv i alle år**
Positiv i alle år**
Fejlniveau
II
Ingen sammenhæng
Negativ**
Positiv i alle år**
Positiv i en del af årene**
Ingen sammenhæng
Negativ*
Ingen sammenhæng
Forholdet mellem årets resultat
Negativ i alle år**
og balancesum
Note:
Positiv=når variablen øges, øges hhv. sandsynligheden for frivilligt valg af revision og fejlniveauet. Negativ=den
modsatte sammenhæng. Signifikansniveauer: *p < 0,10; **p < 0,05.
I
Baseret på logistisk regression pr. år for hvert af årene 2012-2016 i hovedanalysen, jf. PSM-tilgangen beskrevet i afsnit 3.
Baseret på OLS regression baseret på data for alle årene 2012-2016 i hovedanalysen.
II
Det ses at virksomheder, der er større, har relativt flere forpligtelser i balancen, flere ejere og er ældre,
har større sandsynlighed for frivilligt at vælge revision. Derudover indikerer resultaterne at
virksomhedens rentabilitet er negativt forbundet med at vælge revision, hvilket også er i
overensstemmelse med en engelsk undersøgelse (Dedman et al., 2014).
Tabel 8 viser endvidere resultaterne fra en undersøgelse af om de nævnte karakteristika hænger
sammen med fejlniveauet. Disse resultater er mindre tydelige. Det ses dog, at jo ældre virksomheden
og jo relativt flere forpligtelser i balancen, jo færre fejl i årsrapporterne. Derimod ses der ingen
signifikant sammenhæng til de øvrige faktorer.
Sammenhængen mellem virksomhedens størrelse og det frivillige valg af revision er også med til at
forklare i hvilket omfang antallet af ureviderede regnskaber påvirkes såfremt revisionspligten lempes
eller genindføres. Det skyldes at revisionspligten er bestemt ud fra størrelsesmæssige kriterier. Ved en
delvis genindførsel af revisionspligten ved at mindske de nuværende grænser, kan antallet af
ureviderede regnskaber forventes at blive mindre, men dette fald vil formentlig være lavere end hvad
der forholdsmæssigt svarer til den nuværende andel af ureviderede regnskaber.
Det er således typisk de mindre virksomheder som fravælger revision. Dette ses også i Norge, hvor
Langli (2015) beregner andelen af aktieselskaber som ikke har en revisor i 2012 til at være 30% af
alle aktieselskaber. Foretages den tilsvarende beregning på balancesummen, når Langli frem til at det
alene er 1,1% af de samlede aktiver for norske aktieselskaber som ikke er revideret. Dette minder om,
at når omfanget af virksomheder der fravælger revision skal vurderes, så bør målinger på antal også
suppleres med målinger på regnskabsmæssige størrelser.
49
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 88: Orientering om undersøgelse af det fremadrettede behov for revisionspligt, fra erhvervsministeren
En særskilt analyse af sammenhængen mellem fejlniveau og karakteristika er foretaget for gruppen
uden erklæringer. Denne analyse viser ikke sammenhænge mellem karakteristika og fejlniveau. De
virksomheder der har mere end 2 fejl i årsrapporten er herefter valgt ud og en tilsvarende analyse er
foretaget. Denne analyse indikerer heller ikke sammenhæng til karakteristika og samlet set må det
vurderes, at der ud fra de valgte karakteristika ikke kan tegnes et billede af hvilke typer af
virksomheder uden revisorerklæringer, der i højere grad har fejlbehæftede årsrapporter. Det er
endvidere undersøgt, hvorvidt der i gruppen uden erklæringer er forskelle i fejlniveau mellem
iværksætterselskaber og øvrige selskabsformer. Imidlertid er der for få iværksætterselskaber blandt de
udvalgte virksomheder til at denne analyse er meningsfuld.
5.5 Betydningen af revisorinvolvering i selvangivelse for fejlniveauer i hver af de tre grupper
Resultaterne fra hovedanalysen og de supplerende analyser viser, at revisors erklæringer har en
positiv effekt på fejlniveauet i årsrapporten samt at der ikke ses en konsistent forskel mellem
revision/udvidet gennemgang og andre erklæringer. Dette kan tyde på, at det er tilstedeværelsen af en
revisor som sådan, der skaber den positive effekt.
I gruppen uden erklæringer kan virksomheder også have fået rådgivning af en revisor eller en anden
fagkyndig, men hvor den pågældende ikke har afgivet assistance-erklæring eller erklæring med
sikkerhed på årsregnskabet. I forbindelse med undersøgelsen har SKAT delt oplysninger som giver
mulighed for at belyse dette. Ved selvangivelsen skal virksomheden oplyse om der er modtaget
bistand fra en godkendt revisor eller en anden revisor i forbindelse med udarbejdelsen af
selvangivelsen. Det kan antages, at såfremt der er modtaget bistand til selvangivelsen, så har
virksomheden adgang til fagkyndig rådgivning, herunder også i forbindelse med regnskabsmæssige
spørgsmål.
Tabel 9 viser resultatet af analysen af hvorvidt revisorinvolvering ved selvangivelsen har betydning.
Det er cirka halvdelen af virksomhederne uden revisorerklæring som har fået bistand fra en godkendt
revisor eller anden revisor ved udarbejdelsen af selvangivelsen. Det ses at de virksomheder som ikke
har fået bistand, har et signifikant højere fejlniveau i årsrapporten end de virksomheder hvor en
revisor har været involveret.
50
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 88: Orientering om undersøgelse af det fremadrettede behov for revisionspligt, fra erhvervsministeren
1984484_0051.png
Tabel 9. Har revisorinvolvering ved selvangivelsen betydning for fejlniveauet i regnskabet?
Årsrapporter uden revisorerklæring
Revisor bistår ved
selvangivelsen
Andel
Middelværdi, fejlmål
52%
1,61
Revisor bistår ikke
ved selvangivelsen
48%
2,06
Ja
Signifikant forskel på
middelværdier (p=0,05)
Note:
Middelværdier er beregnet for alle observationer uden revisorerklæringer i hovedanalysen.
Dette bekræfter at vise at tilstedeværelsen af revisor, eller lignende kompetent person, ved
selvangivelsen generelt har en positiv afsmitning på regnskabsaflæggelsen. Dette er på linje med
argumentet om at tilstedeværelsen af en kompetent person udefra understøtter den lille virksomheds
adgang til løbende råd og vejledning (jf. afsnit 2 herom). Ligesom resultatet svarer til det som findes i
undersøgelsen foretaget af Downing og Langli (Downing and Langli, 2018). Fejlniveauet for den
halvdel hvor revisor er involveret (1,61) adskiller sig dog stadigvæk fra niveauet i grupperne med
revisorerklæringer på årsregnskabet, jf. tabel 3.
5.6 Fejl i oplysninger om fravalg af revision
Som det ses af appendiks A, har regnskabsgennemgangen også omfattet fejl relateret til mangelfulde
oplysninger om fravalg af revision. Disse fejl kan alene vurderes i grupperne andre erklæringer og
ingen erklæring. Dette ses af tabel 10. Resultaterne viser, at tilstedeværelsen af revisor sikrer at
årsrapporten, dvs. ledelsespåtegningen, indeholder de korrekte oplysninger om at betingelserne for
fravalg er opfyldt.
Tabel 10. Manglende oplysninger om fravalg af revision
Andre erklæringer
2012
2013
2014
2015
2016
Total (2012-2016)
0,14
0,06
0,13
0,25
0,06
0,13
Ingen erklæring
0,25
0,35
0,25
0,26
0,25
0,27
Signifikant forskel på
middelværdier (p=0,05)
Ja
Ja
Ja
Nej
Ja
Ja
Note:
Middelværdier er beregnet på baggrund af fejl nr. 35, jf. appendiks A.
51
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 88: Orientering om undersøgelse af det fremadrettede behov for revisionspligt, fra erhvervsministeren
1984484_0052.png
5.7 Revisor er ikke registreret som godkendt revisor
Gennemgangen af årsrapporterne indeholdt også et check af hvorvidt den underskrivende revisor var
godkendt på tidspunktet for afgivelse af revisorerklæringer samt om den pågældende var ansat i en
godkendt revisionsvirksomhed (fejl nr. 36). Overholdelsen af disse forhold er betingelsen for at afgive
en erklæring på årsregnskabet og det er derfor en fejl såfremt det ikke er tilfældet. Der er fundet 19
tilfælde blandt de gennemgåede årsrapporter, hvor revisor enten ikke er godkendt eller ansat i en
revisionsvirksomhed.
5.8 Lån til selskabsdeltagere og ledelse
Evalueringen af revisionspligten for regnskabsårene 2010 og 2011 (Erhvervsstyrelsen, 2014)
indeholdt også en vurdering af omfanget af lån til selskabsdeltagere og ledelse. Denne viste, at disse
lån fremgik af henholdsvis 9,7% (2010) og 8,7% (2011) af de årsrapporter som havde en
revisionspåtegning, mens de fremgik af 4,7% (2010) og 7,0% (2011) af de årsrapporter som enten
ikke havde revisorerklæring eller som havde en anden erklæring.
Tabel 11 viser de tilsvarende tal for de årsrapporter, der indgår i hovedanalysen. Det er vigtigt at
understrege, at disse tal alene er baseret på hvad der kan ses i årsrapporten og at det ikke er en
dokumentation for den faktiske udbredelse af lån til selskabsdeltagere og ledelse.
Tabel 11. Omfang af lån til selskabsdeltagere og ledelse samt revisors angivelse af ulovlige lån
Andre
erklæringer
Ingen
erklæringer
Revision
Andel af årsrapporter, hvor
regnskabsopstillingen angiver posten
”tilgodehave de hos
selska sdeltagere og/eller ledelse”.
Andel af revisorerklæringer med
supplerende oplysninger /
fremhævelse af forhold om ulovligt
lån
I alt
2,6%
6,1%
1,6%
3,5%
3,2%
I/R
I/R
I/R
Note:
De procentvise andele er baseret på de årsrapporter for 2012-2016, der indgår i hovedanalysen
Omfanget af lån er tilsyneladende mindre end i årsregnskaberne for 2010 og 2011, men dette kan også
skyldes at tilgangen til udvælgelse af virksomheder har været forskellig, jf. afsnit 3. Det er
bemærkelsesværdigt, at gruppen med andre erklæringer har markant højere andel end de to øvrige
grupper. Dette kan skyldes, at der kan være virksomheder som ikke ønsker revisors eventuelle
oplysninger i erklæringen om ulovlige lån og derfor vælger en anden erklæring fremfor revision eller
udvidet gennemgang. Dette er dog alene en mulig årsag til forskellen og der ikke er et grundlag for at
konkludere herom.
Det er således alene i tilfælde med revision eller udvidet gennemgang, at revisor kan oplyse om
ulovlige lån som følge af at ledelsen kan ifalde ansvar. Dette er sket i 3,2% af alle årsrapporter i
gruppen med revision.
52
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 88: Orientering om undersøgelse af det fremadrettede behov for revisionspligt, fra erhvervsministeren
Tilstedeværelsen af lån til virksomhedsdeltagere og ejere er herudover sammenholdt med den
tidsmæssige udvikling og fejlmålet. Der kan ikke ses en sammenhæng med fejlmålet
–
dvs. at
virksomheder med lån til selskabsdeltagere og ledelse har hverken mere eller mindre fejlbehæftede
årsrapporter end andre virksomheder. Analysen af den tidsmæssige udvikling viser dog en faldende
tendens.
6. konklusion
Blandt de gennemgåede årsrapporter, er det gennemsnitlige antal fejl omkring 1, hvor gruppen uden
erklæringer har en middelværdi på næsten 2 fejl, mens de to andre grupper har en middelværdi på
under 1 fejl. Resultaterne viser overordnet, at der er statistisk signifikant forskel i fejlniveauet for
årsrapporter uden revisorerklæring sammenholdt med årsrapporter med revisorerklæringer. Dette
resultat er tydeligt og konsistent for såvel hovedanalysen som de supplerende analyser i perioden
2012-2017. Derimod indikerer de forskellige analyser ikke, at der er tydelige og konsistente forskelle
i fejlniveauet mellem (a) virksomheder som vælger revision eller udvidet gennemgang og (b)
virksomheder der vælger review- eller assistance-erklæringer på årsregnskabet. Sidstnævnte gruppe
består primært af assistance-erklæringer (ca. 80%). Dette indikerer, at det først og fremmest er
revisors tilstedeværelse, der har betydning for de fejltyper som undersøgelsen har mulighed for at
inddrage.
Studiet er baseret på et desktop review af årsrapporter. Der er således primært fokus på manglende,
fejlagtige eller inkonsistente oplysninger og ikke på fx substantielle forhold i forbindelse med
indregning og måling. Dette er en styrke i forhold til at bidrage til den eksisterende forskning, hvor
der er meget få studier af oplysningsniveauet for mindre virksomheder (Hope and Vyas, 2017). Det
kan dog også siges at være en svaghed, idet der er aspekter af regnskabskvalitet som ikke opfanges
med det anvendte fejlmål. Dette gælder især revisors betydning for de fejl og mangler som kun kan
identificeres ved nærmere kontrol af regnskabsgrundlaget. Samtidig betyder dette også, at
undersøgelsen ikke er baseret på en måling af svindel og bevidst manipulation af regnskabet, men at
fejlene formentlig snarere skyldes sjusk, andre prioriteringer eller mangel på regnskabsmæssig
kompetence. Der er generelt få studier som har haft adgang til en gennemgang af regnskabsgrundlaget
(Vanstraelen and Schelleman, 2017) og der er således også i en dansk kontekst behov for studier
baseret på data opnået gennem adgang
til regnskabsgrundlaget, som eksempelvis gennem SKAT’s
kontrol af små virksomheder.
Det forstærker dog studiets konklusioner, at de i høj grad er i tråd med de studier som har haft adgang
til data baseret på en mere grundig gennemgang af regnskabsgrundlaget. Dette gælder eksempelvis
Clatworthy og Peel (2013) og ikke mindst Downing og Langli (2018). At konklusionerne stemmer
overens med det norske studie (Downing and Langli, 2018), peger i retning af, at selv ved de typer af
regnskabsmæssige fejl som kan identificeres ved kontrolbesøg, vil der i mindre grad være forskel på
effekten af de forskellige typer af erklæringer som revisor kan afgive. Dertil kommer at Badertscher et
al. (2018) identificerer erklæringer med begrænset sikkerhed, med fokus på analytiske handlinger,
som et alternativ til revision, som følge af at ”cost-benefit”-forholdet
vurderes at være mere
fordelagtigt.
En række forhold savner dog yderligere afklaring. Denne afklaring vil være vigtig såfremt det
overvejes om reguleringen af revisionspligten kan basere sig på anvendelse af andre typer af
erklæringer end revision og udvidet gennemgang. For det første, viser en større undersøgelse blandt
danske revisorer, at valg af erklæringer delvist er drevet af revisorerne selv (Johansen and Kiertzner,
2014), hvilket minder om, at vi ikke pr. automatik bør antage at virksomheder selv træffer
53
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 88: Orientering om undersøgelse af det fremadrettede behov for revisionspligt, fra erhvervsministeren
kvalificerede valg om hvilken revisorerklæring der matcher virksomhedens behov. For det andet,
samme undersøgelse indikerer at revisorerne på nogle områder har præferencer for en udvikling mod i
højere grad at afgive assistance-erklæringer, dvs. erklæringer uden sikkerhed. Dette kan skyldes
lavere dokumentationskrav samt at erklæringen undtages fra flere af Revisorlovens krav, herunder den
offentlige kvalitetskontrol. Af hensyn til regnskabsbrugerne synes det vigtigt at undersøge om
brugerne er indforståede med valget af assistance-erklæring og om revisors reelle arbejde er afstemt
med det arbejde som forventes ved en sådan erklæring. For det tredje, er det hensigtsmæssigt, jf.
ovenfor, at nærværende undersøgelse suppleres af en undersøgelse af regnskabskvalitet, der går videre
end de observationer der kan indsamles ved et desk review.
54
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 88: Orientering om undersøgelse af det fremadrettede behov for revisionspligt, fra erhvervsministeren
Litteratur
Allee, K. D. & Yohn, T. L. 2009. The demand for financial statements in an unregulated environment:
An examination of the production and use of financial statements by privately held small businesses.
The Accounting Review,
84(1): 1-25.
Badertscher, B. A., Kim, J., Kinney, W., & Owens, E. 2018.
Verification services and financial
reporting quality: Assessing the potential of review procedures.
Social science research network,
https://papers.ssrn.com/sol3/papers.cfm?abstract_id=3016422.
Cano-Rodriguez, M. 2010. Big auditors, private firms and accounting conservatism: Spanish
evidence.
European Accounting Review,
19(1): 131-159.
Cassar, G., Ittner, C. D., & Cavalluzzo, K. S. 2015. Alternative information sources and information
asymmetry reduction: Evidence from small business debt.
Journal of Accounting and Economics,
59(2-3): 242-263.
Che, L., Hope, O. K., & Langli, J. C. 2017. Does the Big-4 Effect Exist in the Private-Client
Segment? Evidence from Audit-Partner - Auditee Pair Switches.
Clatworthy, M. A. & Peel, M. J. 2013. The impact of voluntary audit and governance characteristics
on accounting errors in private companies.
Journal of Accounting and Public Policy,
32(3): 1-25.
Collis, J. 2010. Audit exemption and the demand for voluntary audit: A comparative study of the UK
and Denmark.
International Journal of Auditing,
14(2): 211-231.
Collis, J., Jarvis, R., & Skerratt, L. 2004. The demand for the audit in small companies in the UK.
Accounting and Business Research,
34(2): 87-100.
Dedman, E. & Kausar, A. 2012. The impact of voluntary audit on credit ratings: evidence from UK
private firms.
Accounting and Business Research,
42(4): 397-418.
Dedman, E., Kausar, A., & Lennox, C. 2014. The demand for audit in private firms: recent large-
sample evidence from the UK.
European Accounting Review,
23(1): 1-23.
DeFond, M., Erkens, D. H., & Zhang, J. 2016. Do client characteristics really drive the Big N audit
quality effect? New evidence from propensity score matching.
Management Science,
63(11): 3628-
3649.
Downing, J. & Langli, J. C. 2018. Audit exemptions and compliance with tax and accounting
regulations.
Accounting and Business Research,
1-40.
Erhvervsstyrelsen 2014.
Evaluering af erfaringer med lempet revisionspligt for regnskabsårene
2010 og 2011.
Erhvervsstyrelsen, 12. juni 2014.
Erhvervsstyrelsen 2018.
Kontroller af forretningsregler ved indsendelse af digitale årsrapporter.
Erhvervsstyrelsen, Version 1.9, januar 2018.
Gow, I. D., Larcker, D. F., & Reiss, P. C. 2016. Causal inference in accounting research.
Journal of
Accounting Research,
54(2): 477-523.
Haapamaki, E. 2018. Voluntary Auditing: A Synthesis of the Literature.
Accounting in Europe,
15(1): 81-104.
Haw, I. M., Qi, D., & Wu, W. 2008. The economic consequence of voluntary auditing.
Journal of
Accounting, Auditing & Finance,
23(1): 63-93.
55
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 88: Orientering om undersøgelse af det fremadrettede behov for revisionspligt, fra erhvervsministeren
Hoglund, H. & Sundvik, D. 2018. Do Auditors Constrain Intertemporal Income Shifting in Private
Companies?
Accounting and Business Research,
Fortcoming.
Hope, O. K., Thomas, W., & Vyas, D. 2011. Financial credibility, ownership, and financing
constraints in private firms.
Journal of International Business Studies,
42(7): 935-957.
Hope, O. K. & Vyas, D. 2017. Private company finance and financial reporting.
Accounting and
Business Research,
47(5): 506-537.
Jensen, M. C. & Meckling, W. H. 1976. Theory of the Firm: Managerial Behavior, Agency Costs and
Ownership Costs.
Journal of Financial Economics,
3(4): 305-360.
Johansen, T. R. & Kiertzner, L. 2014.
Analyse af revisorerklæringer.
Copenhagen Business School
og FSR - danske revisorer.
Kim, J., Simunic, D. A., Stein, M. T., & Yi, C. H. 2011. Voluntary audits and the cost of debt capital
for privately held firms: Korean evidence.
Contemporary Accounting Research,
28(2): 585-615.
King, G., Nielsen, R., Coberley, C., Pope, J. E., & Wells, A. 2011. Comparative effectiveness of
matching methods for causal inference.
Unpublished manuscript,
15: 41.
Langli, J. C. 2015. Evaluering av unntak for revisjonsplikt i små aksjeselskaper.
Utredning på
oppdrag fra Finansdepartementet,
26.
Langli, J. C. & Che, L. 2016. Har fravalg av revisor ført til dårligere finansieringsvilkår?
Praktisk
Økonomi & finans,
32(01): 111-125.
Langli, J. C. & Svanström, T. 2014. Audits of private companies.
The Routledge Companion to
Auditing,
148-158.
Lennox, C. S. & Pittman, J. A. 2011. Voluntary audits versus mandatory audits.
The Accounting
Review,
86(5): 1655-1678.
Minnis, M. 2011. The value of financial statement verification in debt financing: Evidence from
private US firms.
Journal of Accounting Research,
49(2): 457-506.
Minnis, M. & Shroff, N. 2017. Why regulate private firm disclosure and auditing?
Accounting and
Business Research,
47(5): 473-502.
Niemi, L., Kinnunen, J., Ojala, H., & Troberg, P. 2012. Drivers of voluntary audit in Finland: to be or
not to be audited?
Accounting and Business Research,
42(2): 169-196.
Rennie, M., Senkow, D., Rennie, R., & Wong, J. 2003. Deregulation of the private corporation audit
in Canada: Justification, lobbying, and outcomes.
Research in Accounting Regulation,
16: 227-241.
Seow, J. L. 2001. The demand for the UK small company audit an agency perspective.
International
small business journal,
19(2): 61-79.
Stuart, E. A. 2010. Matching methods for causal inference: A review and a look forward.
Statistical
science: a review journal of the Institute of Mathematical Statistics,
25(1): 1.
Van Tendeloo, B. & Vanstraelen, A. 2008. Earnings management and audit quality in Europe:
Evidence from the private client segment market.
European Accounting Review,
17(3): 447-469.
Vanstraelen, A. & Schelleman, C. 2017. Auditing private companies: what do we know?
Accounting
and Business Research,
47(5): 565-584.
56
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 88: Orientering om undersøgelse af det fremadrettede behov for revisionspligt, fra erhvervsministeren
1984484_0057.png
Appendix A. fejlmål
Fejl
nr.
Fejl i årsrapporten (fejl nr. 1-34)
Årsrapporten mangler en eller flere bestanddele (Årsrapporten skal
indeholde ledelsespåtegning, anvendt regnskabspraksis,
resultatopgørelse, balance, noter
–
manglende anvendt regnskabspraksis
medtages ikke som fejl, hvis virksomheden har angivet at vælge reglerne
for mikrovirksomheder)
Årsrapporten mangler flere bestanddele
Regnskabsopstillingerne mangler sammenligningstal
Der er ikke oplyst om metoder for indregning og måling af
nettoomsætning (uanset om virksomheden ikke oplyser
nettoomsætningen)
Af balancen fremgår immaterielle anlægsaktiver, men der oplyses ikke
om indregningsmetoder og målegrundlag i anvendt regnskabspraksis
Af balancen fremgår materielle anlægsaktiver (minus ejendomme), men
der oplyses ikke om indregningsmetoder og målegrundlag i anvendt
regnskabspraksis
Af balancen fremgår ejendomme, men der oplyses ikke om
indregningsmetoder og målegrundlag i anvendt regnskabspraksis
Af balancen fremgår kapitalandele i tilknyttede, datter- eller associerede
virksomheder, men der oplyses ikke om indregningsmetoder og
målegrundlag i anvendt regnskabspraksis
Af balancen fremgår finansielle anlægsaktiver, men der oplyses ikke om
indregningsmetoder og målegrundlag i anvendt regnskabspraksis
Af balancen fremgår andre tilgodehavender, men der er ikke oplyst
herom i anvendt regnskabspraksis
Regnskabspraksis er ændret, men ændringen er ikke korrekt behandlet
(Primo egenkapital er ikke ændret og/eller sammenligningstal er ikke
tilpasset)
Regnskabsmæssige skøn er ændret, men ændringen er ikke korrekt
behandlet (Det fremgår ikke at ændringen er behandlet som oprindeligt
skøn, ændringen er ikke forklaret og/eller beløbseffekten er ikke angivet
57
Værdi
Regulering
Baseret på regnskaber fra hovedanalyse
(2012-2016)
Andel af regnskaber
Signifikant
med den pågældende
udvikling over tid
fejl
(p<0,05)
I
1
1
ÅRL §18.
6,79%
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
ÅRL §18
ÅRL § 24
ÅRL § 53, stk. 2, c.
ÅRL § 53, stk. 2, 1.
ÅRL § 53, stk. 2, 1.
ÅRL § 53, stk. 2, 1.
ÅRL § 53, stk. 2, 1.
ÅRL § 53, stk. 2, 1.
ÅRL § 53, stk. 2, 1.
ÅRL § 51
ÅRL § 52, stk. 1;
ÅRL § 54
1,76%
6,92%
25,84%
2,60%
3,38%
3,31%
3,02%
9,65%
7,15%
0,33%
Faldende
Faldende
Faldende
12
1
0,16%
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 88: Orientering om undersøgelse af det fremadrettede behov for revisionspligt, fra erhvervsministeren
1984484_0058.png
(hvis relevant))
Baseret på regnskaber fra hovedanalyse
(2012-2016)
Andel af regnskaber
Signifikant
med den pågældende
udvikling over tid
fejl
(p<0,05)
I
0,07%
Fejl
nr.
13
Der er konstateret en eller flere fundamentale fejl vedrørende tidligere,
men disse er ikke korrekt behandlet (Fejl skal indregnes direkte på
egenkapitalen primo og sammenligningstallene skal tilpasses)
Der er foretaget opskrivninger på anlægsaktiver, men disse
opskrivninger er ikke bundet under opskrivningshenlæggelser på
egenkapitalen.
Nedskrivning på immaterielle anlægsaktiver fremgår af
resultatopgørelsen, men immaterielle aktiver måles ikke til kostpris
Det fremgår af noten for immaterielle anlægsaktiver at posten er
nedskrevet i året, men der er ingen tilsvarende post i resultatopgørelsen.
Afskrivningsperioden på immaterielle anlægsaktiver overstiger 5 år, men
der er ikke redegjort for den lange afskrivningsperiode.
Der oplyses ikke afskrivningsperiode på materielle anlægsaktiver målt til
kostpris
Der fremgår ikke afskrivninger på materielle anlægsaktiver målt til
kostpris og der ikke oplysninger om at den fastsatte scrapværdi er nået
eller at afskrivningsperioden er så lang at afskrivninger undgås.
Ejendomme indregnet efter dagsværdi, men opfylder ikke kravet om
hovedaktivitet (alene gældende før 2015)
Der fremgår ikke afskrivninger på ejendomme målt til kostpris og der er
ingen oplysninger om at den fastsatte scrapværdi er nået, at
afskrivningsperioden er så lang at afskrivninger undgås eller at
virksomheden kun ejer grunde.
For kapitalandele indregnet til kostpris, indregnes mere end kun udbytter
i resultatopgørelsen (For kapitalandele indregnet og målt til kostpris må
der alene indregnes udbytter i resultatopgørelsen og ikke
kapitalandelenes nettoresultat)
For kapitalandele indregnet til dagsværdi, er der ingen oplysninger om
konkretisering af dagsværdien
For kapitalandele indregnet til indre værdi, er resultatet ikke en
regulering af nettoresultatet i resultatopgørelsen
58
Værdi
1
Regulering
ÅRL § 52, stk. 2
14
15
16
17
18
19
1
1
1
1
1
1
ÅRL §41, stk. 3.
ÅRL § 41; § 42; §
67a
ÅRL § 67a
ÅRL § 53
ÅRL § 53
ÅRL § 43; § 53
ÅRL § 38
(Gældende før
2015)
ÅRL § 43; § 53
1,52%
0,03%
0,07%
3,35%
1,95%
2,70%
Faldende
20
1
0,20%
21
1
3,87%
22
1
ÅRL § 36; §43a
ÅRL § 43a; § 37,
stk. 1
ÅRL § 43a
1,01%
Stigende
23
24
1
1
0,39%
0,65%
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 88: Orientering om undersøgelse af det fremadrettede behov for revisionspligt, fra erhvervsministeren
1984484_0059.png
25
26
Der fremgår prioritets-/realkreditgæld i balancen, men der fremgår ingen
ejendomme i balancen
Relaterede finansielle forpligtelser reguleres ikke til dagsværdi, selvom
ejendomme indregnes til dagsværdi.
1
1
ÅRL §38
(NB kun før 2015)
1,69%
1,56%
Baseret på regnskaber fra hovedanalyse
(2012-2016)
Andel af regnskaber
Signifikant
med den pågældende
udvikling over tid
fejl
(p<0,05)
I
0,36%
1,14%
7,96%
0,29%
2,31%
14,82%
1,66%
3,80%
Faldende
Fejl
nr.
27
28
29
30
31
32
33
34
35
36
I
Selskabs-/virksomhedskapital fremgår ikke af egenkapitalen
Overført resultat fremgår ikke af egenkapitalen
Der er ikke overensstemmelse mellem overført resultat i
1
ÅRL § 31
resultatdisponeringen og ændringen i overført resultat jf. egenkapitalen
I tilfælde af udbytte, er der ikke overensstemmelse mellem ledelsens
1
ÅRL § 31
forslag til udbytte og resultatdisponeringen under resultatopgørelsen
Mangelfuld tekst i ledelsespåtegningen
1
ÅRL § 9
Hovedaktivitet (beskrevet i ledelsesberetning eller noter) stemmer ikke
1
overens med branchekode på cvr.dk
Den ledelse der underskriver i årsrapporten svarer ikke til oplysninger på
1
cvr.dk
Selskabs- og virksomhedskapital stemmer ikke overens med
1
registreringer på cvr.dk
Fejlagtig behandling af fravalg af revision (alene til analyse af tilfælde uden revision, dvs. ingen eller
andre erklæringer)
Ledelsespåtegningen indeholder ikke en erklæring om at betingelserne
for fravalg er opfyldt? (Ledelsen skal erklære hvorvidt betingelserne
1
ÅRL § 9, stk. 6.
opfyldes)
Uoverensstemmelser vedrørende revisor
Den underskrivende revisor er enten ikke godkendt revisor eller ikke
1
tilknyttet en godkendt revisionsvirksomhed
Værdi
1
1
Regulering
ÅRL § 23
ÅRL § 23
14,79%
0,98%
Korrelationer for fejl nr. 11, 12, 13 og 32 er alene baseret på årene 2012-2015, da disse fejl jf. rapportens afsnit 3 ikke er medtaget som fejl i regnskabsåret 2016.
59
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 88: Orientering om undersøgelse af det fremadrettede behov for revisionspligt, fra erhvervsministeren
4.
Bilag 4
-
Regelefterlevelse og fravalg
af årsregnskabsmæssig revision – bilag til notat
60
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 88: Orientering om undersøgelse af det fremadrettede behov for revisionspligt, fra erhvervsministeren
1984484_0061.png
Regelefterlevelse og fravalg af årsregnskabsmæssig
revision
61
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 88: Orientering om undersøgelse af det fremadrettede behov for revisionspligt, fra erhvervsministeren
1984484_0062.png
62
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 88: Orientering om undersøgelse af det fremadrettede behov for revisionspligt, fra erhvervsministeren
5.
Bilag 5 – Analysedesign for undersøgelse af det
fremadrettede behov for revisionspligt
63
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 88: Orientering om undersøgelse af det fremadrettede behov for revisionspligt, fra erhvervsministeren
Analysedesign for undersøgelse af det fremadrettede behov
for revisionspligt
Baggrund
EU's regnskabsdirektiv giver mulighed for, at medlemslandene kan fritage små virksomheder
(regnskabsklasse B) fra lovpligtig revision. I Danmark er revisionspligten gradvist lempet, senest i 2012,
så virksomheder i dag kan fravælge revision, hvis de i to på hinanden følgende regnskabsår ikke
overskrider to af tre af følgende størrelsesgrænser: Nettoomsætning på 8 mio. kr., balancesum på 4 mio.
kr., samt antal heltidsbeskæftigede på 12. Endvidere kan virksomheder med en nettoomsætning mellem 8
og 89 mio. kr. lade revisionen udføre efter en særlig erklæringsstandard. Baggrunden for lempelsen af
revisionspligten har været et ønske om at lette de administrative byrder og omkostninger for små
virksomheder og dermed i højere grad at sidestille danske virksomheder med deres europæiske
konkurrenter.
Baggrunden for undersøgelsen er blandt andet en undersøgelse fra den svenske Rigsrevision fra december
2017, som viste, at ulemperne ved at lempe revisionspligten for de mindre virksomheder oversteg
fordelene. Den svenske rigsrevision an- befalede på den baggrund den svenske regering at genindføre
revisionspligten, hvilket den svenske regering besluttede ikke at følge. Endvidere har der i den offentlige
debat været kritik af de danske regler, hvor det er blevet anført, at lempelserne af revisionspligten har
betydet mere svindel og dårligere regnskaber.
På den baggrund har den tidligere erhvervsminister Brian Mikkelsen anmodet Erhvervsstyrelsen om at
gennemføre en undersøgelse af det fremadrettede behov for revisionspligt, herunder en undersøgelse af
reglerne om revision i Danmarks nabo- lande. Undersøgelsen vil indeholde en evaluering af erfaringerne
med lempelse af revisionspligten, herunder evaluering af fritagelsen for revisionspligt for små holding-
virksomheder, som blev vedtaget i 2012.
Formål og undersøgelsesaktiviteter
Undersøgelsen skal indeholde en beskrivelse af de reguleringsmæssige rammer for aflæggelse af
årsregnskab og Erhvervsstyrelsens kontrol heraf, der udnytter digitaliseringen til at målrette kontrollen
mod virksomheder, hvor der er risiko for fejl og mangler.
Undersøgelsen er opdelt i to hoveddele.
Undersøgelsens første del indeholder en analyse af erfaringerne med lempelsen af revisionspligten og vil
bestå af følgende delelementer:
Analyse af betydningen af revision og andre revisorydelser for regnskabskvaliteten generelt og
for små holdingvirksomheder for regnskabsårene 2012-2017.
o
Der foretages en vurdering af væsentligheden af fejl i regnskaberne samt konsekvenserne
af konstaterede fejl.
64
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 88: Orientering om undersøgelse af det fremadrettede behov for revisionspligt, fra erhvervsministeren
Betydningen af revision m.v. for regnskabskvaliteten gennemføres ved gennemgang af
regnskaberne for små virksomheder, der størrelsesmæssigt har mulighed for at fravælge
revision.
o
Metodevalg, stikprøvepopulation og spørgeskema til brug for analysen fastlægges af
CBS.
Betydningen af revision for omfanget af ulovlige lån til kapitalejere eller ledelsen.
Betydningen af digitale kontroller for regnskabskvaliteten.
Skattemyndighedernes vurdering af betydningen af revision ift. provenu for skatte- og
momsangivelser baseret på SKAT´s seneste compliance-undersøgelse (vedrørende indkomstårene
2012 og 2014).
o
Undersøgelsens anden del indeholder en analyse af det fremadrettede behov for revisionspligt og vil blive
udformet på baggrund af flere analysedele:
Forarbejde udarbejdet i forbindelse med projekt om automatisk Erhvervsrapportering inddrages i
undersøgelsen.
Undersøgelse af i hvilket omfang ny teknologi og automatisering af virksomhedernes processer
påvirker kvaliteten af bogføringsdata og regnskaber samt i hvilket omfang nye digitale løsninger
kan have betydning for korrekt afregning af moms og skat og dermed samlet set, hvordan
sådanne løsninger kan påvirke behovet for revision i traditionel forstand.
Bruger- og behovsanalyse vedr. årsrapporter fra de mindste virksomheder
Sammenligning af danske regler om revision med reglerne i Norge, Sverige, Finland, England,
Holland og Tyskland.
Analyse af betydning af revision for virksomhedernes vækstpotentiale og muligheder for at opnå
finansiering.
Revisionspligt som administrativ byrde.
Vurdering af de nugældende kriterier for fravalg af revision ved en analyse af nettoomsætning,
balancesum og antal heltidsbeskæftigede.
Kvalitativ beskrivelse af erfaringer fra skattemyndighederne i forhold til at imødegå
afregningsfejl på moms- og skatteområdet via andre former for revisions- bistand end fuld
revision, på trods af manglende revision, herunder erfaringer fra kontrollen med skatteangivelser
fra SMV´er samt en beskrivelse af den prøveordning, Skatteministeren har etableret vedrørende
moms- og skattetjek.
Erfaringer ift. betydningen af revision i relation til økonomisk kriminalitet, konkurser og
tvangsopløsninger via interviews med SØIK, Kuratorforeningen, Sø- og Handelsretten og
Justitsministeriet.
Undersøgelse af potentiale og betydning for datakvalitet ved en udbygning af den digitale
regnskabskontrol.
Erfaringer med muligheder og behov for at pålægge virksomheder revision, hvis der er væsentlige fejl
eller overtrædelser i deres regnskab.
Aktiviteterne skal munde ud i en samlet rapport, der indeholder en kortlægning af de hidtidige erfaringer
med lempelsen af revisionspligten, herunder revisors rolle for så vidt angår regnskabskvalitet og
afregning af moms og skat, herunder særligt i forhold til den seneste lempelse af revisionspligten i 2012.
65
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 88: Orientering om undersøgelse af det fremadrettede behov for revisionspligt, fra erhvervsministeren
Herudover skal rapporten indeholde en analyse af, hvilke andre tiltag, der kan bidrage til at øge
regnskabskvaliteten, sikre korrekt afregning af moms og skat samt imødegå økonomisk kriminalitet.
Organisering
Undersøgelsen vil blive udarbejdet af Erhvervsstyrelsen (ansvarlig) og skattemyndighederne med
assistance fra eksterne eksperter. Desuden vil SØIK, Kuratorforeningen, Sø- og Handelsretten og
Justitsministeriet blive inddraget via interviews i fornødent omfang.
Styregruppen
vil
blive
sammensat
Erhvervsstyrelsen og skattemyndighederne.
af
repræsentanter
fra
Erhvervsministeriet,
Der vil tillige blive nedsat en følgegruppe med deltagere fra Regnskabsrådet, Revisorrådet, FSR
–
danske
revisorer, DI samt eksperter i eksterne regnskaber og digitalisering. Følgegruppen vil løbende blive
orienteret og vil få forelagt delkonklusioner og udkast af undersøgelsen til kommentering.
Tidsplan
Undersøgelsen afsluttes primo oktober 2018, hvor endelig afrapportering sker til erhvervsministeren.
66
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 88: Orientering om undersøgelse af det fremadrettede behov for revisionspligt, fra erhvervsministeren
6.
Bilag 6 – Revisionspligtens effekt på udvikling
og vækst i danske virksomheder
67
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 88: Orientering om undersøgelse af det fremadrettede behov for revisionspligt, fra erhvervsministeren
1984484_0068.png
2
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 88: Orientering om undersøgelse af det fremadrettede behov for revisionspligt, fra erhvervsministeren
1984484_0069.png
3
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 88: Orientering om undersøgelse af det fremadrettede behov for revisionspligt, fra erhvervsministeren
1984484_0070.png
4
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 88: Orientering om undersøgelse af det fremadrettede behov for revisionspligt, fra erhvervsministeren
1984484_0071.png
5
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 88: Orientering om undersøgelse af det fremadrettede behov for revisionspligt, fra erhvervsministeren
1984484_0072.png
6
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 88: Orientering om undersøgelse af det fremadrettede behov for revisionspligt, fra erhvervsministeren
1984484_0073.png
7
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 88: Orientering om undersøgelse af det fremadrettede behov for revisionspligt, fra erhvervsministeren
1984484_0074.png
8
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 88: Orientering om undersøgelse af det fremadrettede behov for revisionspligt, fra erhvervsministeren
1984484_0075.png
9
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 88: Orientering om undersøgelse af det fremadrettede behov for revisionspligt, fra erhvervsministeren
1984484_0076.png
10
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 88: Orientering om undersøgelse af det fremadrettede behov for revisionspligt, fra erhvervsministeren
1984484_0077.png
11
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 88: Orientering om undersøgelse af det fremadrettede behov for revisionspligt, fra erhvervsministeren
1984484_0078.png
12
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 88: Orientering om undersøgelse af det fremadrettede behov for revisionspligt, fra erhvervsministeren
1984484_0079.png
13
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 88: Orientering om undersøgelse af det fremadrettede behov for revisionspligt, fra erhvervsministeren
1984484_0080.png
14
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 88: Orientering om undersøgelse af det fremadrettede behov for revisionspligt, fra erhvervsministeren
1984484_0081.png
15
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 88: Orientering om undersøgelse af det fremadrettede behov for revisionspligt, fra erhvervsministeren
1984484_0082.png
16
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 88: Orientering om undersøgelse af det fremadrettede behov for revisionspligt, fra erhvervsministeren
1984484_0083.png
17
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 88: Orientering om undersøgelse af det fremadrettede behov for revisionspligt, fra erhvervsministeren
1984484_0084.png
18
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 88: Orientering om undersøgelse af det fremadrettede behov for revisionspligt, fra erhvervsministeren
1984484_0085.png
19
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 88: Orientering om undersøgelse af det fremadrettede behov for revisionspligt, fra erhvervsministeren
1984484_0086.png
20
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 88: Orientering om undersøgelse af det fremadrettede behov for revisionspligt, fra erhvervsministeren
1984484_0087.png
21
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 88: Orientering om undersøgelse af det fremadrettede behov for revisionspligt, fra erhvervsministeren
1984484_0088.png
22
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 88: Orientering om undersøgelse af det fremadrettede behov for revisionspligt, fra erhvervsministeren
1984484_0089.png
23
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 88: Orientering om undersøgelse af det fremadrettede behov for revisionspligt, fra erhvervsministeren
1984484_0090.png
24
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 88: Orientering om undersøgelse af det fremadrettede behov for revisionspligt, fra erhvervsministeren
1984484_0091.png
25
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 88: Orientering om undersøgelse af det fremadrettede behov for revisionspligt, fra erhvervsministeren
1984484_0092.png
26
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 88: Orientering om undersøgelse af det fremadrettede behov for revisionspligt, fra erhvervsministeren
1984484_0093.png
27
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 88: Orientering om undersøgelse af det fremadrettede behov for revisionspligt, fra erhvervsministeren
1984484_0094.png
28
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 88: Orientering om undersøgelse af det fremadrettede behov for revisionspligt, fra erhvervsministeren
1984484_0095.png
29
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 88: Orientering om undersøgelse af det fremadrettede behov for revisionspligt, fra erhvervsministeren
1984484_0096.png
30
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 88: Orientering om undersøgelse af det fremadrettede behov for revisionspligt, fra erhvervsministeren
1984484_0097.png
31
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 88: Orientering om undersøgelse af det fremadrettede behov for revisionspligt, fra erhvervsministeren
1984484_0098.png
32
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 88: Orientering om undersøgelse af det fremadrettede behov for revisionspligt, fra erhvervsministeren
1984484_0099.png
33
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 88: Orientering om undersøgelse af det fremadrettede behov for revisionspligt, fra erhvervsministeren
1984484_0100.png
34
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 88: Orientering om undersøgelse af det fremadrettede behov for revisionspligt, fra erhvervsministeren
1984484_0101.png
35
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 88: Orientering om undersøgelse af det fremadrettede behov for revisionspligt, fra erhvervsministeren
1984484_0102.png
36
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 88: Orientering om undersøgelse af det fremadrettede behov for revisionspligt, fra erhvervsministeren
1984484_0103.png
37
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 88: Orientering om undersøgelse af det fremadrettede behov for revisionspligt, fra erhvervsministeren
1984484_0104.png
38
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 88: Orientering om undersøgelse af det fremadrettede behov for revisionspligt, fra erhvervsministeren
1984484_0105.png
39
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 88: Orientering om undersøgelse af det fremadrettede behov for revisionspligt, fra erhvervsministeren
1984484_0106.png
40