Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2018-19 (1. samling)
ERU Alm.del Bilag 85
Offentligt
1981198_0001.png
Notat til Folketingets Europaudvalg, Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Ek-
sportudvalg og Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg om afgi-
velse af indlæg i sag T-486/18, Danske Slagtermestre mod Europa-
Kommissionen
Indledning
Brancheorganisationen Danske Slagtermestre har den 15. august 2018 anlagt sag
ved Retten (første instans) med påstand om, at Kommissionens afgørelse af 19.
april 2018 i statsstøttesag SA.37433 (2017/FC) annulleres. Kommissionen konklu-
derede i afgørelsen, at den danske lov nr. 902 af 4. juli 2013 om ændring af beta-
lingsregler for spildevandsforsyningsselskaber (herefter ”lov nr. 902/2013”), hvoref-
ter kubikmetertaksten falder jo større vandforbruget er, ikke giver bestemte virk-
somheder nogen fordel og derfor ikke udgør statsstøtte i henhold til artikel 107, stk.
1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (herefter TEUF).
Sagens baggrund
Som led i udmøntningen af Aftale om en vækstplan fra april 2013 blev der i juni
2013 vedtaget en ny betalingsstruktur på spildevandsområdet -
den såkaldte ”de-
gressive trappemodel”.
Det variable spildevandsbidrag skal betales af alle ejere af
fast ejendom, som er tilsluttet et spildevandsforsyningsselskab. Lov nr. 902/2013
gav miljøministeren hjemmel til at fastsætte regler om differentierede degressive
kubikmetertakster for beregning af det årlige variable spildevandsbidrag. Formålet
med lovændringen var, at indføre en mere kostægte spildevandsbetalingsstruktur,
der sikrer en større sammenhæng mellem bidrag og de reelle omkostninger, som
forskellige forbrugere påfører spildevandsnettet. Den nye degressive trappemodel
indebærer, at taksten for hver kubikmeter spildevand falder over tre trin, jo større
vandforbruget er. Tidligere var kubikmetertaksten fast og således uafhængig af
vandforbruget.
Trappemodellen udgør ét ud af to tiltag i lov nr. 902/2013, der tilsigter at gøre beta-
lingsstrukturen på spildevandsområdet mere kostægte. Trappemodellen vedrører
det variable spildevandsbidrag. Loven og udmøntningen indfører ligeledes en øget
kostægthed i betalingen for afledning og behandling af særligt forurenet spildevand.
Den nye degressive trappemodel blev udmøntet i bekendtgørelse nr. 1070 af 2.
september 2013 med virkning fra 1. januar 2014, og er gradvist indfaset i spilde-
vandsbetalingen i årene 2014-2017.
Trappemodellen gælder for ejendomme, hvorfra der drives erhverv på markeds-
mæssige vilkår. Disse ejendommes vandforbrug inddeles i tre trin, hvor trin 1 sva-
rer til et vandforbrug til og med 500 m3 årligt pr. ejendom, trin 2 svarer til den del af
vandforbruget, der overstiger 500 m3 og trin 3 svarer til den del af vandforbruget,
der overstiger 20.000 m3. For ejendomme med et vandforbrug, der svarer til trin 2
eller 3, reduceres kubikmetertaksten.
Kontor
Forsyningskontor I
Dato
3. december 2018
J nr.
2018-3041
/ AMAAH / MAFOS
Side 1/3
ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 85: Notat om afgivelse af indlæg i sag T-486/18, Danske Slagtermestre mod Europa- Kommissionen, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1981198_0002.png
Efter den gradvise indfasning skal spildevandsselskaberne med virkning fra 1. ja-
nuar 2018 fastsætte kubikmetertaksten på trin 2, således at den er 20 % lavere end
trin 1, og kubikmetertaksten på trin 3 skal være 60 % lavere end taksten på trin 1.
Trappemodellen medfører således betydelige prisreduktioner for virksomheder med
stort vandforbrug, herunder blandt andet en række forskellige fødevarevirksomhe-
der. Ejendomme, hvorfra der drives erhverv på ikke-markedsmæssige vilkår, beta-
ler samme kubikmetertakst uanset vandforbrug.
Lov nr. 902/2013 har medført en øget kostægthed, sammenlignet med den tidligere
regulering. En kostægte betalingsstruktur på området er karakteriseret ved, at den
gennemsnitlige
vandpris per kubikmeter vil være højere ved et lavt forbrug sam-
menlignet med et højt forbrug. Dette skyldes, at forsyningsselskabernes
variable
omkostninger, som er relateret til forbrugernes/virksomhedernes forbrug er relativt
1
lave, mens en stor del af selskabets udgifter består af
faste
omkostninger , der er
uafhængige af de enkelte forbrugeres/virksomheders forbrug. Når en stor andel af
omkostningerne tilskrives faste udgifter, der er uafhængige af de enkelte forbruge-
res/virksomheders forbrug, indebærer det at gennemsnitsomkostningen per kubik-
meter vand falder, jo større vandforbruget er. I den betalingsstruktur, der er fastlagt
i lov 902/2013 og udmøntningen i nugældende bekendtgørelse 1327/2014, er der
udover øget kostægthed også lagt vægt på vandsparehensyn og administrativ en-
kelhed.
I forbindelse med lovforslagets udarbejdelse vurderede Miljøministeriet i samråd
med statsstøttesekretariatet i Erhvervsministeriet, at det fremsatte lovforslag ikke
medførte statsstøtte. Lovændringen er derfor ikke anmeldt til Kommissionen.
Danske Slagtermestre gjorde over for Folketingets miljøudvalg gældende, at lov-
forslaget favoriserer virksomheder med stort vandforbrug, herunder specifikke virk-
somheder inden for slagterisektoren og dermed indebar statsstøtte.
På denne baggrund afholdt regeringens rådgivende statsstøtteudvalg møde den
23. august 2013 om lov nr. 902/2013. Statsstøtteudvalget konkluderede, at regler-
ne om differentierede degressive kubikmetertakster, der varierer afhængigt af
vandforbruget, ikke indebar statsstøtte i henhold til TEUF art. 107, stk. 1, da forsla-
get ikke indebar, at virksomheder indrømmes selektive fordele.
Den 26. september 2013 klagede Danske Slagtermestre til Kommissionen over
lovændringen. Kommissionen traf den 19. april 2018 den anfægtede afgørelse,
hvori Kommissionen ligeledes konkluderede, at der ikke var tale om statsstøtte, idet
der ikke blev indrømmet bestemte virksomheder en selektiv fordel.
1
Investeringer i ledningsnettet er et eksempel på faste omkostninger af betydelig størrelse
for spildevandsselskaber.
Side 2/3
ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 85: Notat om afgivelse af indlæg i sag T-486/18, Danske Slagtermestre mod Europa- Kommissionen, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1981198_0003.png
Danske Slagtermestre har i sagen for Retten som formalitetsindsigelser gjort gæl-
dende, at Kommissionen har tilsidesat kontradiktionsprincippet ved ikke at have
givet Danske Slagtermestre mulighed for at blive hørt med hensyn til oplysninger
fra modpartens side, som Kommissionen lod sagen afgøre på, og at Kommissionen
har tilsidesat Danske Slagtermestres ret til en upartisk behandling af sagen. I for-
hold til realiteten gøres det bl.a. gældende, at den degressive trappemodel indebæ-
rer statsstøtte i henhold til TEUF artikel 107, stk. 1, og at der ikke er noget sagligt
grundlag for den differentierede betalingsstruktur.
Det bemærkes, at området for spildevandsbetaling blev overflyttet til Energi-, For-
synings- og Klimaministeriet ved kongelig resolution af 28. juni 2015.
Regeringens interesse i sagen
Den danske regering har en interesse i, at retssagen ikke medfører, at Kommissio-
nens afgørelse af 19. april 2018 annulleres med en begrundelse om, at den danske
lov nr. 902/2013 indebærer statsstøtte i henhold til TEUF artikel 107, stk. 1.
Regeringen har således en klar interesse i, at Kommissionens afgørelse af 19. april
2018 opretholdes, således at den indførte betalingsstruktur kan videreføres.
Såfremt Kommissionens afgørelse skulle blive annulleret og omgjort, kan det med-
føre, at de gældende danske regler skal ændres.
I lovforslaget fra 2013 er det vurderet, at den nye betalingsstruktur efter fuld ind-
fasning i 2018 vil medføre lettelser på ca. 700 mio. kr. årligt for de store vandfor-
brugere som følge af den øgede kostægthed.
Regeringen afgiver på den baggrund interventionsindlæg i sagen til støtte for
Kommissionens afgørelse om, at den danske lov nr. 902/2013 ikke udgør statsstøt-
te i henhold til TEUF artikel 107, stk. 1.
2
2
Forslag til Lov om ændring af lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber
m.v., jf. L 222 fremsat 28. maj 2013.
Side 3/3