Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2018-19 (1. samling)
ERU Alm.del Bilag 83
Offentligt
1980359_0001.png
Evaluering
af
lov om
registrerede
socialøkonomiske
virksomheder
December
2018
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 83: Evaluering af lov om registrering af socialøkonomiske virksomheder, fra erhvervsministeren
1980359_0002.png
Evaluering af lov om registrerede socialøkonomiske
virksomheder
1. Indhold
1.
2.
3.
4.
Sammenfatning .......................................................................................................................................... 2
Baggrund ................................................................................................................................................... 3
Metode ....................................................................................................................................................... 3
Registreringsordningen .............................................................................................................................. 5
4.1. Betingelser for registrering af socialøkonomiske virksomheder ............................................................ 5
4.2. Registrering i Erhvervsstyrelsens it-system ........................................................................................... 7
4.3. Kontrol.................................................................................................................................................... 8
5.
6.
7.
a.
b.
c.
d.
e.
f.
g.
h.
8.
Data om de registrerede socialøkonomiske virksomheder ........................................................................ 8
Tilsyn efter § 11 i lov om registrerede socialøkonomiske virksomheder ................................................ 10
Erfaringer med registreringsordningen .................................................................................................... 11
Registreringsløsningen ........................................................................................................................ 12
Rapporteringskravet............................................................................................................................. 13
Information om registreringsordningen ............................................................................................... 14
Fordele ved registreringsordningen ..................................................................................................... 16
Rimelighedskravet ............................................................................................................................... 18
Udbudsreglerne.................................................................................................................................... 19
Regnskabskrav ..................................................................................................................................... 20
Tilsyn efter § 11 i lov om registrerede socialøkonomiske virksomheder ............................................ 21
Konklusion .............................................................................................................................................. 22
1
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 83: Evaluering af lov om registrering af socialøkonomiske virksomheder, fra erhvervsministeren
1980359_0003.png
1. Sammenfatning
Erhvervsstyrelsen har i 2018 udarbejdet nærværende evaluering af lov om registrerede
socialøkonomiske virksomheder. Formålet med evalueringen er at afklare, om
registreringsordningen har formået at danne grundlag for en fælles identitet, og om den har været
med til at give de registrerede socialøkonomiske virksomheder troværdighed, som kan medføre en
markedsføringsmæssig værdi.
Det bemærkes, at registreringsordningen alene har eksisteret siden 1. januar 2015, og at der i denne
periode kun er et begrænset antal virksomheder (283), som indtil videre har anvendt
registreringsordningen. Disse forhold vil således have indvirkning på evalueringens konklusioner.
Evalueringen er udarbejdet på baggrund af interviews, som Erhvervsstyrelsen har afholdt med en
række interessenter. Interessenterne, som styrelsen har udvalgt til at bidrage til evalueringen, udgør
et udsnit af de interessenter, som har berøring med registreringsordningen for socialøkonomiske
virksomheder.
For at få et indblik i hvordan registreringsordningen bliver opfattet, har Erhvervsstyrelsen således
både inddraget virksomheder, hvis ledelse har valgt at registrere virksomheden som en registreret
socialøkonomisk virksomhed, og en virksomhed hvis ledelse har fravalgt at registrere virksomheden
som registreret socialøkonomisk virksomhed. Derudover har bl.a. brancheorganisationer, rådgivere,
forskere, arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationer samt kommuner bidraget til evalueringen.
Udover interessenternes bidrag indeholder evalueringen desuden Erhvervsstyrelsens erfaringer med
registreringsordningen, som bl.a. er et resultat af virksomhedernes brug af Erhvervsstyrelsens it-
system, løbende kommunikation med virksomhederne og Erhvervsstyrelsens kontrol af om de
registrerede socialøkonomiske virksomheder overholder lovens kriterier.
Evalueringen viser samlet set, at flertallet af interessenterne
1
ønsker at bevare
registreringsordningen for socialøkonomiske virksomheder. Flertallet af interessenterne mener, at
registreringsordningen på sigt kan medføre fordele for de registrerede socialøkonomiske
virksomheder.
Alle interessenterne fremhævede imidlertid, at der er flere udfordringer forbundet med
registreringsordningen,
herunder
at
registreringsordningen
ikke
har
medført
markedsføringsmæssige fordele i det omfang, som der var tiltænkt med loven.
Den Sociale Kapitalfond betvivlede om registreringsordningen kan medføre reelle fordele for de socialøkonomiske
virksomheder, idet ordningen kan hindre de registrerede virksomheder i at tiltrække vækstkapital
–
og dermed ikke
levere det potentielle sociale impact.
1
2
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 83: Evaluering af lov om registrering af socialøkonomiske virksomheder, fra erhvervsministeren
1980359_0004.png
2. Baggrund
I 2014 vedtog Folketinget lov om registrerede socialøkonomiske virksomheder
2
, der trådte i kraft
den 1. januar 2015. Loven udmønter anbefalingerne fra Udvalget for socialøkonomiske
virksomheder, som blev nedsat i 2013 af den daværende regering (Socialdemokraterne, Det
Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti). Loven indførte en registreringsordning for private
virksomheder, der driver erhverv med det formål at fremme sociale formål gennem deres virke og
indtjening. Lovens formål er at medvirke til at definere og skabe en fælles identitet for sådanne
virksomheder gennem en registreringsordning samt give virksomheder en eneret til brug af
betegnelsen ”registreret socialøkonomisk virksomhed” (RSV).
Betegnelsen ”socialøkonomisk virksomhed” er ikke en særlig virksomhedsform,
men en form for
”mærkat” som virksomheder kan anvende. Det er derfor ikke muligt at angive præcis hvor mange
virksomheder i Danmark, der betragter sig selv som socialøkonomiske virksomheder.
Registreringsordningen for socialøkonomiske virksomheder er således et tilbud til virksomheder,
der ønsker at registrere sig som en ”registreret socialøkonomisk virksomhed”. Hvis en
socialøkonomisk virksomhed vælger ikke at registrere sig, kan virksomheden fortsat kalde sig for
en socialøkonomisk virksomhed. Endvidere bemærkes, at en socialøkonomisk virksomhed ikke har
pligt til at registrere sig, selvom virksomheden opfylder betingelserne herfor.
Foruden selve registreringsordningen indeholdt rapporten fra Udvalget for socialøkonomiske
virksomheder en række anbefalinger, som i tillæg til registreringsordningen skulle styrke det
socialøkonomiske område. Disse anbefalinger omfattede bl.a. forslag til at lette de administrative
byrder og forslag om at sætte øget fokus på at understøtte interessen for socialøkonomiske
virksomheder blandt danske pengeinstitutter, investorer samt private, erhvervsdrivende og
almennyttige fonde med henblik på at øge investeringslysten. Udvalget valgte at anbefale en
registreringsmodel og udarbejdede et udkast til lovforslaget som en del af deres anbefalinger. Lov
om registrerede socialøkonomiske virksomheder er grundlæggende i overensstemmelse med
udvalgets udkast.
3. Metode
Det følger af forarbejderne til lov om registrerede socialøkonomiske virksomheder, at der skal
gennemføres en evaluering af loven tre år efter dens ikrafttræden. Det fremgår endvidere, at loven
skal evalueres med henblik på en vurdering af, om loven eller dens enkelte bestemmelser har
opfyldt formålet.
I § 1 i lov om registrerede socialøkonomiske virksomheder er lovens formål beskrevet således:
2
Lov nr. 711 om registrerede socialøkonomiske virksomheder af 25. juni 2014.
3
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 83: Evaluering af lov om registrering af socialøkonomiske virksomheder, fra erhvervsministeren
1980359_0005.png
§ 1.
Loven har til formål at indføre en registreringsordning for
socialøkonomiske virksomheder, der kan danne grundlag for en fælles
identitet. Registreringsordningen muliggør, at virksomheder, som lever op
til visse standarder i forhold til deres virksomhedsdrift og transparens,
kan dokumentere dette over for myndigheder, samarbejdsparter og
kunder via en eneret til betegnelsen registreret socialøkonomisk
virksomhed.
Det følger af forarbejderne til loven, at evalueringen skal ske under inddragelse af de væsentligste
interessenter på området.
På baggrund heraf har Erhvervsstyrelsen valgt en kvalitativ tilgang til evalueringen, som bl.a.
fokuserer på en gennemgang af de erfaringer, som de inddragede interessenter har beskrevet.
Evalueringens afsnit 5 indeholder derudover en gennemgang af Erhvervsstyrelsens statistiske data
om de registrerede socialøkonomiske virksomheder.
Evalueringen er foretaget med inddragelse af følgende interessenter:
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
Advokaterne Foldschack, Forchhammer, Dahlager & Barfod
–
Line Barfod
Casa Rosso (RSV), erhvervsvirksomhed under Grennessminde
–
Maria Pagels
CBS Center for Civilsamfundsstudier
–
Anker Brink Lund (professor) og Katja Isa Sørensen
Dansk Industri
–
Marie-Louise Lindeløv
Den Sociale Kapitalfond
–
Claus Bjørn Billehøj
Revisor
Jan Molin (fra FSR’s CSR-udvalg) og revisor Thomas Nislev (fra FSR’s
Responsumudvalg)
Glad Fonden (RSV)
–
Mikkel Holmbäck
KL
–
Frederik Nordentoft Andersen
Kolding Kommune
–
Birte Muhs og Ina Hviid
Kooperationen
–
Ulrik Boe Kjeldsen
LO
–
Christian Sølyst
Logik & Co. (RSV)
–
Balder Johansen
Logistikkompagniet
–
Carsten Moberg
Selveje Danmark
–
Jon Krog
Silkeborg Kommune
–
Gitte Ørum Møldrup og John Kvistgaard
Interessenterne, som Erhvervsstyrelsen har udvalgt til at bidrage til evalueringen, udgør et udsnit af
de interessenter, som har berøring med registreringsordningen for socialøkonomiske virksomheder,
og som er vurderet som de væsentligste aktører på området.
For at få et indblik i hvordan registreringsordningen bliver opfattet, har Erhvervsstyrelsen således
både inddraget virksomheder, som har valgt at registrere sig som registreret socialøkonomisk
4
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 83: Evaluering af lov om registrering af socialøkonomiske virksomheder, fra erhvervsministeren
1980359_0006.png
virksomhed, og en virksomhed som har fravalgt at registrere sig. Derudover har bl.a.
brancheorganisationer, rådgivere, forskere, arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationer samt
kommuner bidraget til evalueringen.
Interessenterne blev under interviewene bl.a. spurgt om følgende:
-
-
-
-
Hvad er din/din organisations generelle opfattelse af registreringsordningen?
Hvilke fordele forbinder du/din organisation med registreringsordningen?
Hvilke udfordringer forbinder du/din organisation med registreringsordningen?
Hvordan vurderer du/din organisation, at registreringsordningen evt. kan forbedres?
Udover interessenternes bidrag indeholder evalueringen desuden Erhvervsstyrelsens erfaringer med
registreringsordningen, som bl.a. er et resultat af virksomhedernes brug af Erhvervsstyrelsens it-
system, løbende kommunikation med virksomhederne og Erhvervsstyrelsens kontrol af om de
registrerede socialøkonomiske virksomheder overholder lovens kriterier.
Det bemærkes generelt, at registreringsordningen alene har været i brug siden 1. januar 2015, og at
der kun er et begrænset antal virksomheder (283 virksomheder, se afsnit 5), som indtil videre har
registreret sig. Disse forhold vil således have indvirkning på evalueringens konklusioner.
4. Registreringsordningen
Med loven om registrerede socialøkonomiske virksomheder fik socialøkonomiske virksomheder
mulighed for at få en fælles identitet ved at registrere sig som ”registrerede socialøkonomiske
virksomheder”
i Erhvervsstyrelsen.
Hensigten med loven har ikke været at omfatte alle virksomheder, der yder en social indsats. Loven
skal bidrage til at gøre det lettere og mere attraktivt at skabe, drive og udvide en socialøkonomisk
virksomhed i Danmark.
4.1. Betingelser for registrering af socialøkonomiske virksomheder
Det fremgår af lov om registrerede socialøkonomiske virksomheder, at juridiske personer, der har et
CVR-nummer, og som er hjemmehørende i Danmark, kan blive registreret som en
”registreret
socialøkonomisk virksomhed” –
også betegnet RSV. Virksomheder, der er etableret ved sameje,
enkeltmandsvirksomheder samt en personligt ejet mindre virksomhed, kan ikke registrere sig efter
ordningen, da disse virksomhedsformer ikke har en adskillelse mellem ejers formue og
virksomhedens formue.
Lovens § 5 opstiller fem betingelser
for, at en socialøkonomisk virksomhed kan registrere sig.
De
fem betingelser gennemgås nedenfor.
En registreret socialøkonomisk virksomhed skal således
løbende efter registreringen opfylde betingelserne.
5
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 83: Evaluering af lov om registrering af socialøkonomiske virksomheder, fra erhvervsministeren
1980359_0007.png
a. Have et socialt formål
Virksomheden skal have et socialt formål, hvilket defineres bredt. Kravet er, at virksomheden
primært skal have et formål af samfundsgavnlig karakter med et socialt, beskæftigelses-, sundheds-,
miljømæssigt eller kulturelt sigte. Det sociale formål skal være optaget i virksomhedens vedtægter,
stiftelsesdokument, interessentkontrakt eller lignende.
b. Være erhvervsdrivende
Virksomheden skal være erhvervsdrivende. Kravet om, at virksomheden skal være
erhvervsdrivende, skal ikke forstås således, at størstedelen af virksomhedens indtægter skal stamme
fra salg af produkter og serviceydelser, men erhvervsdriften skal dog udgøre en betydelig andel af
omsætningen. Virksomheden kan godt modtage offentlige og private tilskud, donationer m.v., hvis
blot virksomheden sideløbende har et salg af produkter eller serviceydelser, som ikke er ubetydeligt
for virksomhedens samlede omsætning.
c. Være uafhængig af det offentlige
Virksomheden skal være uafhængig af det offentlige. Herved forstås, at virksomheden drives uden
væsentlig offentlig indflydelse på ledelse eller drift. Det er afgørende, at det offentlige ikke har
bestemmende indflydelse.
d. Være inddragende og ansvarlig i sit virke
En forudsætning for at være en registreret socialøkonomisk virksomhed er, at virksomheden er
inddragende og ansvarlig i sit virke. Dette skal forstås som, at virksomhedens ledelse søger at
involvere virksomhedens ansatte, kunder, samarbejdspartnere og interessenter samt udviser
ansvarlighed i forhold til det sociale formål i virksomhedens forretningsstrategi og forretnings-
aktiviteter.
e. Have en social håndtering af overskud
Betingelsen vedrørende social overskudshåndtering betyder, at virksomheder enten skal anvende
deres resultat efter skat socialt eller til geninvestering. Resultatet efter skat skal, jf., lovens § 5, stk.
1, nr. 5, litra a-d,
bruges til reinvestering i virksomheden, investering i andre registrerede
socialøkonomiske virksomheder, doneres til almennyttige organisationer eller i begrænset omfang
til udbetaling af udbytte til ejere og investorer
.
Der er tale om en udtømmende liste over
reinvesteringsmuligheder.
Dermed er det alene de oplistede formål, som reinvesteringen må
anvendes til.
Registrerede socialøkonomiske virksomheder må kun udbetale en begrænset del af virksomhedens
overskud som udbytte til ejere og investorer. Den samlede årlige udbetaling må svare til den
oprindelige indskudte kapital plus rimelig årlig forretning, og må ikke overstige mere end 35 pct. af
virksomhedens resultat efter skat, jf. lovens § 5, stk. 2. Formålet med bestemmelsen er, at
6
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 83: Evaluering af lov om registrering af socialøkonomiske virksomheder, fra erhvervsministeren
1980359_0008.png
virksomhederne fortsat har mulighed for at tiltrække investorer ved at kunne udbetale et udbytte,
men
begrænsningen sikrer, at virksomhederne ikke drives efter et formål om størst muligt udbytte
til ejere og investorer på bekostning af det sociale formål.
4.2. Registrering i Erhvervsstyrelsens it-system
Registreringen som ”registreret socialøkonomisk virksomhed” foretages i Erhvervsstyrelsens it-
system. Når virksomheden er registreret, vil det fremgå af virksomhedens offentligt tilgængelige
oplysninger i Det Centrale Virksomhedsregister (CVR), at virksomheden er en ”registreret
socialøkonomisk virksomhed”.
Registrering som ”registreret socialøkonomisk virksomhed” kan foretages i forbindelse med
stiftelse af en virksomhed eller som en ændring af en eksisterende virksomhed. Virksomhederne
skal i registreringsprocessen
markere under ”formål”, at de ønsker
at være en registreret
socialøkonomisk virksomhed. Efterfølgende skal den pågældende virksomhed uploade
dokumentation for, at virksomheden lever op til de fem betingelser for registrering, se afsnit 4.1
ovenfor. Det er først muligt for virksomheden at indsende anmeldelsen til registrering, når der er
uploadet mindst fem dokumenter i registreringsløsningen. Der er intet til hinder for, at de samme
dokumenter kan være uploadet flere gange, da færre end fem dokumenter kan danne grundlag for
opfyldelse af dokumentationskravene.
Erhvervsstyrelsen har i december 2015 udgivet en vejledning om registrering af registrerede
socialøkonomiske virksomheder. Vejledningen er opdateret i juni 2018
3
. Den nye version har fokus
på registreringsløsningen og Erhvervsstyrelsens erfaringer med henvendelser fra virksomhederne,
typiske misforståelser og fejl i de indsendte anmeldelser.
En virksomhed kan til enhver tid afregistrere sig som ”registreret socialøkonomisk virksomhed”.
Afregistrering kan foretages af virksomheden i Erhvervsstyrelsens it-system.
Såfremt Erhvervsstyrelsen afgør, at en virksomhed ikke længere lever op til betingelserne for at
være ”registreret socialøkonomisk virksomhed”, kan Erhvervsstyrelsen af egen drift afregistrere
virksomheden som registreret socialøkonomisk virksomhed i medfør af § 2, stk. 3, i lov om
registrerede socialøkonomiske virksomheder. Afregistrering vil typisk finde sted efter en
stikprøvemæssig kontrol på grund af manglende indlevering af årsrapport, som virksomheden skal
indsende i henhold til § 8 i lov om registrerede socialøkonomiske virksomheder
3
https://erhvervsstyrelsen.dk/sites/default/files/media/registreret_socialoekonomisk_virksomhed_vejledning_version_2.
0_13_juni_2018_002.pdf
7
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 83: Evaluering af lov om registrering af socialøkonomiske virksomheder, fra erhvervsministeren
1980359_0009.png
4.3. Kontrol
Erhvervsstyrelsen foretager i medføre af lovens § 2, stk. 3, stikprøvevis kontrol af, om de
registrerede socialøkonomiske virksomheder opfylder betingelserne for at være omfattet af
registreringsordningen. Det sker dels i forbindelse med registreringen, dels i forbindelse med
efterfølgende stikprøvekontrol af de indsendte årsrapporter.
En registreret socialøkonomisk virksomhed skal årligt i forbindelse med indsendelse af årsrapporten
rapportere følgende, jf. § 8, stk. 3, i lov om registrerede socialøkonomiske virksomheder:
1.
2.
3.
4.
Vederlag m.v. til ledelsen og eventuelle vederlag til virksomhedens stiftere og ejere.
Aftaler indgået med nærtstående parter.
Likvide midler og andre aktiver, der udloddes eller uddeles af virksomhedens formue.
Hvordan virksomheden opfylder sit sociale formål, hvordan den er uafhængig af det
offentlige, og hvordan virksomheden er inddragende og ansvarlig i sit virke.
Hvis disse oplysninger fremgår af virksomhedens årsrapport, anses rapporteringskravet for opfyldt,
jf. § 8, stk. 5, i lov om registrerede socialøkonomiske virksomheder. Rapporteringskravet kan også
opfyldes ved at vedlægge oplysningerne som et særskilt bilag til årsrapporten i Erhvervsstyrelsens
digitale indberetningsløsninger.
5. Data om de registrerede socialøkonomiske virksomheder
Der er pr. 5. november 2018 283 registrerede socialøkonomiske virksomheder i CVR. Godt 61 pct.
af de registrerede virksomheder (173) er stiftet efter, at lov om registrerede socialøkonomiske
virksomheder trådte i kraft i 2015. De resterende (110) er stiftet før 2015, hvoraf den tidligste
socialøkonomiske virksomhed, som i dag er registreret, er stiftet i 1901, se figur 1.
8
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 83: Evaluering af lov om registrering af socialøkonomiske virksomheder, fra erhvervsministeren
1980359_0010.png
Figur 1. Stiftelsesår for registrerede socialøkonomiske virksomheder
Lovændring
62
Antal virksomheder
44
42
25
20
9
1 2 1 1 2 2 1 1 1 1 1 2 1 2 2 2
2
4 3
1 2
5 4 5
9 8
7 8
Anm.: Bemærk at stiftelsesåret ikke viser, hvornår virksomheden er blevet registreret som en registreret
socialøkonomisk virksomhed. For eksempel er virksomheder, der er stiftet i 2015 ikke nødvendigvis
registreret som en registreret socialøkonomisk virksomhed i 2015, men måske først på et senere tidspunkt.
Over 43 pct. af de registrerede socialøkonomiske virksomheder er registreret som foreninger (31)
eller frivillige foreninger (91). Omkring 30 pct. er registreret som selskaber, enten anpartsselskaber
(44), aktieselskab (6) eller iværksætterselskaber (33). De resterende 27 pct. er registreret som andre
virksomhedsformer, se figur 2.
1901
1964
1965
1975
1983
1984
1986
1987
1989
1990
1991
1992
1994
1995
1996
1997
1999
2000
2001
2003
2004
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
Stiftelsesår
9
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 83: Evaluering af lov om registrering af socialøkonomiske virksomheder, fra erhvervsministeren
1980359_0011.png
Figur 2. Virksomhedsform for registrerede socialøkonomiske virksomheder
Frivillig forening
Anpartsselskab
Iværksætterselskab
Forening
Erhvervsdrivende fond
Øvrige virksomhedsformer
Fonde og andre selvejende institutioner
Aktieselskab
Andelsselskab (-forening) med begrænset ansvar
Selskab med begrænset ansvar
Interessentskab
Forening med begrænset ansvar
Andelsselskab (-forening)
0
91
44
33
31
28
23
18
6
3
2
2
1
1
10
20
30
40
50
60
70
80
90 100
Virksomhedsformer
Antal virksomheder
Af CVR fremgår, at omkring 71 pct. af de registrerede socialøkonomiske virksomheder er
registreret indenfor de to brancher ”Kultur, fritid og anden service” (117) og ”Offentlig
administration, undervisning og sundhed”
(84), se figur 3.
Figur 3. Branchekoder for registrerede socialøkonomiske virksomheder
Antal virksomheder fordelt på brancher - 05-11-2018
Kultur, fritid og anden service
Offentlig administration, undervisning og sundhed
Erhvervsservice
Handel og transport mv.
20
9
6
3
2
3
3
1
0
20
40
60
80
100
120
140
33
84
117
Brancher
Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed
Information og kommunikation
Ejendomshandel og udlejning
Bygge og anlæg
Landbrug, skovbrug og fiskeri
Finansiering og forsikring
Uoplyst aktivitet
Antal Virksomheder
10
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 83: Evaluering af lov om registrering af socialøkonomiske virksomheder, fra erhvervsministeren
1980359_0012.png
Knap 50 pct. af de registrerede socialøkonomiske virksomheder har ikke nogen oplyst
beskæftigelse, hvilket formentlig skyldes, at en stor del af virksomhederne er frivillige foreninger,
som ofte ikke har nogen ansatte, hvis arbejdskraften består af frivillige. Godt 17 pct. af de
registrerede socialøkonomiske virksomheder har 1 beskæftiget (seneste kvartalsbeskæftigelse
tilgængeligt). De resterende godt 33 pct. har mere end 2 beskæftiget.
De registrerede socialøkonomiske virksomheder er placeret i 67 ud af Danmarks 98 kommuner.
Selvom der registreres socialøkonomiske virksomheder i store dele af landet er størstedelen dog
registreret i de store kommuner. Knap 25 pct. af virksomhederne er registreret i Københavns
Kommune og 10 pct. i Aarhus kommune, se tabel 1 nedenfor.
Tabel 1. Eksempler på kommuner med registrerede socialøkonomiske virksomheder
Kommune
København
Aarhus
Aalborg
Jammerbugt
Odense
Slagelse
Høje Tåstrup
Roskilde
Frederiksberg
Randers
Silkeborg
Skanderborg
Kolding
Øvrige kommuner
Antal virksomheder
70
29
9
8
8
7
6
6
6
5
5
5
4
115
6. Tilsyn efter § 11 i lov om registrerede socialøkonomiske
virksomheder
Lovens § 11 indeholder et tilsyn med de fonde og andre selvejende institutioner, der er registreret
som registrerede socialøkonomiske virksomheder, i det omfang virksomheden ikke er undergivet
andet fondsretligt tilsyn
4
.
4
Se også bekendtgørelse nr. 1391 af 15. december 2014 om tilsyn med visse fonde og andre selvejende institutioner, der
er registreret som socialøkonomiske virksomheder
11
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 83: Evaluering af lov om registrering af socialøkonomiske virksomheder, fra erhvervsministeren
1980359_0013.png
Dette medfører, at fonde og andre selvejende institutioner, der ikke er underlagt tilsyn efter;
-
-
-
lov om fonde og visse foreninger
5
,
lov om erhvervsdrivende fonde
6
eller
er undtaget fra de to fondslove som følge af andet offentligt tilsyn,
og er registrerede socialøkonomiske virksomheder, er omfattet af lovbestemmelsen i § 11.
Erhvervsstyrelsen fører i dag tilsyn med fire registrerede socialøkonomiske virksomheder efter
denne bestemmelse.
7. Erfaringer med registreringsordningen
Erhvervsstyrelsen har i løbet af foråret og sommeren 2018 gennemført en række interviews med
forskellige interessenter, se afsnit 3. Interessenterne har bidraget med information om, hvordan de
ser på registreringsordningen, og i hvilket omfang de mener, at de registrerede socialøkonomiske
virksomheder opnår en fordel ved at registrere sig.
Flertallet af interessenterne
7
fremhævede, at de ønsker ordningen bevaret, og mener, at der er
potentiale for, at de registrerede socialøkonomiske virksomheder kan opnå flere fordele, hvis
ordningen styrkes. Interessenterne påpegede, at det er afgørende, at potentielle samarbejdspartnere
kan have tillid til, at de registrerede socialøkonomiske virksomheder lever op til lovens fem
betingelser, som er beskrevet oven for under afsnit 4.1.
Interessenterne fremhævede særligt otte forhold forbundet med registreringsordningen, som
gennemgås nedenfor i afsnit a til h. Hvor relevant vil Erhvervsstyrelsens erfaringer på de konkrete
områder ligeledes blive gennemgået.
a. Registreringsløsningen
Interessenter
Flere af interessenterne
8
mener, at registreringsprocessen primært er udfordrende for mindre
socialøkonomiske virksomheder, som gerne vil registreres som registrerede socialøkonomisk
virksomhed. De mindre socialøkonomiske virksomheder har sværere ved at registrere sig i
Erhvervsstyrelsens it-system og har især problemer med at uploade dokumentation, se afsnit 4.2, for
at betingelserne for registrering er opfyldt.
Lovbekendtgørelse nr. 938 om fonde og visse foreninger af 20. september 2012
Lov nr. 712 om erhvervsdrivende fonde af 25. juni 2014
7
Den Sociale Kapitalfond betvivlede om registreringsordningen kan medføre reelle fordele for de socialøkonomiske
virksomheder, idet ordningen kan hindre de registrerede virksomheder i at tiltrække vækstkapital
–
og dermed ikke
levere det potentielle sociale impact.
8
Bl.a. Logik & Co. og Kooperationen.
6
5
12
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 83: Evaluering af lov om registrering af socialøkonomiske virksomheder, fra erhvervsministeren
1980359_0014.png
Erhvervsstyrelsens erfaringer
Det er ligeledes Erhvervsstyrelsens erfaring, at en del af de virksomheder, som ønsker at registrere
sig
som
registrerede
socialøkonomiske
virksomheder,
oplever
problemer
med
registreringsprocessen og retter henvendelse til Erhvervsstyrelsen med henblik på vejledning. Især
uploading af dokumentation, for at betingelserne for registrering er opfyldt, skaber tilsyneladende
problemer. Mange af henvendelserne bliver løst ved at oplyse om Erhvervsstyrelsens vejledning om
registrering som registreret socialøkonomisk virksomhed
9
, som senest er opdateret i juni 2018.
Virksomhederne udtrykker i denne forbindelse utilfredshed med dokumentationskravene og
hensigtsmæssigheden af byrden for virksomhederne. Det er også Erhvervsstyrelsens erfaring, at det
overvejende er de mindre og nystiftede virksomheder, som er utilfredse med registreringsprocessen
og dokumentationskravene ved registrering.
Erhvervsstyrelsen har desuden oplevet, at der er sket en del fejlregistreringer af virksomheder, som
ikke ønsker at være registreret som registreret socialøkonomisk virksomhed, men alligevel har
indsendt anmeldelse om dette.
For at modvirke sådanne fejlregistreringer har Erhvervsstyrelsen iværksat flere tiltag, herunder et
hjælpefelt ved siden af feltet for registrerede socialøkonomiske virksomheder som forklarer, hvad
en registreret socialøkonomisk virksomhed er. Desuden fremkommer der ved afkrydsningen af
feltet for registrerede socialøkonomiske virksomheder en oplysningsboks, som oplyser
virksomhederne om, at markeringen som registreret socialøkonomisk virksomhed medfører
konsekvenser for virksomhedens anvendelse af overskud og udbyttebetaling. Det er desuden muligt
at klikke sig videre fra et hyperlink til yderligere information om betingelser for registrering som
registreret socialøkonomisk virksomhed.
b. Rapporteringskravet
Rapporteringskravet indebærer som nævnt, at ledelsen i registrerede socialøkonomiske
virksomheder årligt i forbindelse med indsendelse af årsrapporten bl.a. skal rapportere (se
betingelserne i afsnit 4.1):
a)
b)
c)
d)
hvordan virksomheden opfylder sit sociale formål,
hvordan den er uafhængig af det offentlige,
hvordan virksomheden er inddragende og ansvarlig i sit virke, og
redegøre for virksomhedens likvide midler og andre aktiver, der udloddes eller uddeles af
virksomhedens formue.
9
https://erhvervsstyrelsen.dk/sites/default/files/media/registreret_socialoekonomisk_virksomhed_
vejledning_version_2.0_13_juni_2018_002.pdf
13
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 83: Evaluering af lov om registrering af socialøkonomiske virksomheder, fra erhvervsministeren
1980359_0015.png
Interessenter
Flere interessenter
10
anførte, at det ikke er ualmindeligt, at ledelsen i især de mindre registrerede
socialøkonomiske virksomheder er usikre på, hvad rapporteringskravet præcist indebærer, og derfor
ikke redegør for virksomhedens opfyldelse af de nævnte betingelser i årsrapporten.
Erhvervsstyrelsens erfaringer
Erhvervsstyrelsen har som led i kontrollen foretaget en gennemgang af årsregnskaberne for 2016
for de virksomheder, som er blevet registreret som socialøkonomiske virksomheder i 2015. Af de
72 registrerede socialøkonomiske virksomheder, som havde indsendt årsrapport, havde kun 15 (21
pct.) opfyldt rapporteringskravet. 23 (32 pct.) registrerede socialøkonomiske virksomheder havde
delvist opfyldt rapporteringskravet, og 34 (47 pct.) registrerede socialøkonomiske virksomheder
havde ikke opfyldt rapporteringskravet.
Ud fra resultaterne af denne kontrol er der noget, der tyder på, at de registrerede socialøkonomiske
virksomheder ikke i tilstrækkelig grad er opmærksomme på det årlige rapporteringskrav. Styrelsen
har som opfølgning på kontrollen afregistreret 26 registrerede socialøkonomiske virksomheder,
fordi virksomhederne trods en forudgående rykker ikke havde indsendt årsregnskab.
c. Information om registreringsordningen
Interessenter
Et flertal af interessenterne
11
gav udtryk for, at der mangler generel information og formidling
omkring registreringsordningen. Dette medfører, at bl.a. kommuner og private virksomheder ikke er
opmærksomme på, hvordan opgaver f.eks. kan udbydes specielt til registrerede socialøkonomiske
virksomheder. En interessent
12
bemærkede, at når man indfører en ny mærkningsordning, er det
nødvendigt også at investere i markedsføring og oplysning, ligesom man f.eks. gjorde med Ø-
mærket.
Tidligere har Vækstcenter for socialøkonomiske virksomheder
13
og Dialogforum for
Samfundsansvar og Vækst
14
bl.a. formidlet information til de relevante aktører vedrørende
10
11
Bl.a. revisorer Jan Molin og Thomas Nislev og Kooperationen.
Bl.a. Kolding Kommune, Silkeborg Kommune, Kooperationen, Casa Rosso og Advokaterne Foldschack,
Forchhammer, Dahlager & Barfod.
12
Casa Rosso.
13
Vækstcenter for socialøkonomiske virksomheder blev i 2014 lanceret af Beskæftigelsesministeriet og det daværende
Ministerium for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold. Initiativet var en fælles indsats for at fremme
socialøkonomiske virksomheder samt at styrke samarbejdet mellem offentlige og private aktører, samt synliggøre
området og de resultater, der skabes af socialøkonomiske virksomheder. Vækstcentret lukkede ved udgangen af 2015.
14
Formålet med Dialogforum for samfundsansvar og vækst var at understøtte virksomhedernes arbejde med at tage
samfundsansvar og de socialøkonomiske virksomheders arbejde med at skabe vækst på en måde, der skaber størst mulig
værdi for den enkelte virksomhed og samfundet. Dialogforummet blev nedlagt ved udgangen af 2017. Regeringen
14
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 83: Evaluering af lov om registrering af socialøkonomiske virksomheder, fra erhvervsministeren
1980359_0016.png
socialøkonomiske virksomheder, herunder registreringsordningen. Begge initiativer er imidlertid
nedlagt i henholdsvis 2015 og 2017.
Interessenterne
15
gav udtryk for, at der med lukningen af det statslige Vækstcenter for
socialøkonomiske virksomheder har manglet en fælles platform og vidensbank for registrerede
socialøkonomiske virksomheder. De efterspurgte således øget kommunikation om
registreringsordningen og en fælles platform for formidling af de muligheder, som ordningen
indebærer. Ifølge flere af interessenterne
16
mangler især kommuner og andre offentlige og private
opgaveudbydere et sted at henvende sig vedrørende reglerne for udbud med fokus på registrerede
socialøkonomiske virksomheder. Disse finder ofte reglerne om, hvordan man bl.a. kan reservere
udbud til registrerede socialøkonomiske virksomheder, uigennemskuelige og besværlige, hvorfor
det er nemmere at fortsætte med den almindelige udbudsprocedure, se afsnit om udbudsreglerne
neden for under punkt 7f.
Flere interessenter
17
udtrykte ligeledes, at manglende information og formidling om
registreringsordningen afholder flere socialøkonomiske virksomheder fra at registrere sig. Dels kan
de socialøkonomiske virksomheder ikke gennemskue, om der er nogle reelle fordele forbundet med
registrering, og dels har nogle socialøkonomiske virksomheder svært ved at identificere sig med de
betingelser, som skal overholdes for at bevare status som registreret socialøkonomisk virksomhed.
Disse virksomheder kan inddeles i to grupper: Den ene gruppe identificerer sig primært som
erhvervsdrivende virksomhed og afholder sig muligvis fra registrering, da de ikke vil forveksles
med en rent velgørende organisation, beskæftigelsesaktør eller lignende. Derudover ønsker de
muligvis ikke at blive begrænset af betingelsen om social overskudshåndtering, se afsnit 4.1. Disse
virksomheder har muligvis ikke kendskab til, at registrerede socialøkonomiske virksomheder i et
vist omfang alligevel kan udbetale udbytte til ejerkredsen
18
. Den anden gruppe virksomheder
identificerer sig primært som velgørende, men afholder sig muligvis fra registrering, da de ikke
vurderer, at de fordele som opnås ved registreringen opvejer de forpligtigelser, som følger med
registreringen.
Revisorernes kendskab til registreringsordningen
Enkelte interessenter
19
påpegede, at revisorers manglende kendskab til eller interesse i
registreringsordningen muligvis afholder nogle socialøkonomiske virksomheder fra at registrere sig.
En enkelt interessent bemærkede, at flere socialøkonomiske virksomheder bliver frarådet at
planlagde i 2017 at styrke arbejdet med virksomheders samfundsansvar ved at sammenlægge de to råd, Dialogforum for
Samfundsansvar og Vækst og Virksomhedsforum for Socialt Ansvar. Rådet er ikke nedsat endnu.
15
Bl.a. Advokaterne Foldschack, Forchhammer, Dahlager & Barfod, Casa Rosso, Logik & Co. og Silkeborg Kommune.
16
Bl.a. Silkeborg Kommune, Advokaterne Foldschack, Forchhammer, Dahlager & Barfod, Kooperationen og CBS
Center for Civilsamfundsstudier.
17
Bl.a. Kooperationen, Selveje Danmark og Logistikkompagniet.
18
§ 5, stk. 2 i lov om registrerede socialøkonomiske virksomheder
19
Advokaterne Foldschack, Forchhammer, Dahlager & Barfod og revisorer Jan Molin og Thomas Nislev.
15
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 83: Evaluering af lov om registrering af socialøkonomiske virksomheder, fra erhvervsministeren
1980359_0017.png
registrere sig af deres revisor. De gav i denne forbindelse udtryk for, at denne rådgivning lader til at
være et resultat af, at revisorerne i nogle tilfælde alene har et relativt begrænset kendskab til
ordningen, og derfor ikke altid er klædt på til at give deres kunder den bedst mulige vejledning om
registreringen og den årlige rapportering.
Den omtalte rådgivning skal dog også ses i lyset af, at registreringsordningen ikke er rettet mod at
omfatte hele feltet af socialøkonomiske virksomheder, men er et tilbud til de socialøkonomiske
virksomheder, som ønsker gøre brug af ordningen med de fordele og ulemper en registrering
medfører, herunder begrænsninger i udbytte og overskudsanvendelse. Dette vil bl.a. være relevant
for en revisor at gøre opmærksom på i forbindelse med en rådgivning af en socialøkonomisk
virksomhed inden registrering som registreret socialøkonomisk virksomhed.
d. Fordele ved registreringsordningen
Interessenter
Flertallet af de interessenter
20
som har bidraget til denne evaluering, vurderer, at der har været ingen
eller kun begrænsede fordele for de socialøkonomiske virksomheder, der har registreret sig.
Interessenterne oplever ikke, at offentlige eller private udbydere af opgaver tillægger
registreringsordningen større vægt, men at pris, produkt og service derimod oftest er afgørende for
valg af leverandør. De vurderer således, at den manglende fokus på de øvrige samfundsmæssige
fordele som samarbejdet med en socialøkonomisk virksomhed medfører, betyder at
registreringsordningen i vid udstrækning ikke har medført en markedsføringsmæssig værdi.
Disse udsagn understøttes af forskningsrapporten
21
fra CBS, hvor 105 socialøkonomiske
virksomheder
22
(og 95 kommuner) indgik. Deltagerne blev spurgt om, hvorvidt ordningen giver
adgang til kommunale fordele for virksomhederne eller ej. 57 pct. af de adspurgte virksomheder
svarede, at de var enige eller meget enige i, at registreringsordningen ikke giver nogen kommunale
fordele for de registrerede socialøkonomiske virksomheder. Undersøgelsen viser, at fordelene ved
ordningen er begrænsede.
20
Bl.a. Logik & Co., Casa Rosso, Glad fonden Logistikkompagniet, Kooperationen, Selveje Danmark, KL og
Advokaterne Foldschack, Forchhammer, Dahlager & Barfod.
”Sorgfrit Udkomme og timeligt Velfærd”: Forskning om dansk socialøkonomi”, http://civilsamfundet.dk/wp-
content/uploads/2018/04/Baggrundsrapport-SORGFRIT-UDKOMME-OG-TIMELIGT-VELVÆRE.pdf
22
I undersøgelsen svarede i alt 105 virksomheder, som er arbejdsintegrerende socialøkonomiske virksomheder
Nærmere om deltagerne findes i undersøgelsen, som kan læses på:
http://civilsamfundet.dk/wp-
content/uploads/2018/04/Baggrundsrapport-Sorgfrit-udkomme-og-timeligt-velv%C3%A6re-Rapport.pdf
21
16
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 83: Evaluering af lov om registrering af socialøkonomiske virksomheder, fra erhvervsministeren
1980359_0018.png
Udbyttebegrænsningen
Under interviewene fremførte nogle interessenter
23
desuden, at lov om registrerede
socialøkonomiske virksomheder afskrækker nogle virksomheder fra at registrere sig, og at det er
svært at drive virksomhed indenfor præmisserne i loven. Dette skyldes ifølge interessenterne bl.a. at
loven står i vejen for risikotagning og forringer adgangen til eksterne investorer på grund af
udbyttebegrænsningerne for ejer og investor. En enkelt interessent påpegede i denne forbindelse, at
lovgivningen blev betragtet som ”en straf” for de virksomheder, som tager et socialt ansvar, fordi
der ingen synlige fordele har været i ordningen, men kun begrænsninger i forhold til udbytte. Det
vil for nogle virksomheder derfor ikke være muligt at indgå i ordningen, selv om virksomhederne
tager et stort socialt ansvar, da det ikke samtidig er muligt at drive virksomhed på samme vilkår,
som andre erhvervsdrivende virksomheder. Det er således vanskeligt at være en rentabel
virksomhed indenfor lovens rammer.
Enkelte interessenter
24
bemærkede desuden, at loven i stedet for udbyttebegrænsninger, burde
fokusere på at sikre et socialt formål og effekt. De bemærkede bl.a., at registreringsordningen som
udgangspunkt kunne være en god ide, hvis man så på det, som en blåstempling og sikring af, at
udvalgte kriterier var opfyldt, men det var vigtigt, at fokus var på det sociale i virksomheden.
Endelig blev det anført af enkelte interessenter, at registreringsordningen i nogle situationer
muligvis kan virke konkurrenceforvridende. Det vil f.eks. være tilfældet, hvor en kommune
fokuserer på registrerede socialøkonomiske virksomheder frem for ikke-registrerede
socialøkonomiske virksomheder i deres udbudsproces.
Kommunernes tilgang til registreringsordningen
Socialøkonomiske virksomheder bidrager til at løse samfundsmæssige udfordringer af både social,
sundhedsmæssig, miljømæssig og kulturel karakter. Derfor har flere kommuner valgt at fokusere
mere på socialøkonomi og iværksætte tiltag, der fremmer oprettelse af socialøkonomiske
virksomheder. Blandt disse kommuner er bl.a. Kolding Kommune og Silkeborg Kommune, som
begge har bidraget til denne evaluering, men som har forskellige opfattelser af
registreringsordningen.
Kolding Kommune har udarbejdet en socialøkonomisk strategi, hvoraf det bl.a. fremgår, at en
socialøkonomisk tilgang til samfundsudviklingen på flere måder vil bidrage positivt til
samfundsøkonomien. Kolding Kommune lægger imidlertid ikke vægt på, om kommunens
socialøkonomiske samarbejdspartnere er registrerede eller ej. Kommunen vurderer, at bl.a.
udbudsretten
25
er en barriere for, at kommunen på en praktisk anvendelig måde kan fokusere på
23
24
Den Sociale Kapitalfond og Logistikkompagniet.
Dansk Industri og Den Sociale Kapitalfond.
25
Se nærmere om udbudsretlige udfordringer under afsnit 7f
17
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 83: Evaluering af lov om registrering af socialøkonomiske virksomheder, fra erhvervsministeren
1980359_0019.png
registrerede socialøkonomiske virksomheder frem for ikke-registrerede socialøkonomiske
virksomheder.
Silkeborg Kommune lægger derimod stor vægt på fortrinsvist at samarbejde med socialøkonomiske
virksomheder, der er registrerede under registreringsordningen. I Silkeborg Kommune er der
ligeledes udarbejdet en socialøkonomisk strategi, som bl.a. inden udgangen af 2020 vil sikre ”20
nye registrerede socialøkonomiske virksomheder, 150 stillinger til udsatte borgere og Silkeborg
som en af landets
førende kommuner indenfor samarbejde med socialøkonomiske virksomheder”.
Ifølge Silkeborg Kommune står samarbejdet med de registrerede socialøkonomiske virksomheder
højt på den politiske dagsorden i kommunen. Denne opbakning fra kommunalbestyrelsen har bl.a.
medført, at alle dele af forvaltningen kan fokusere på at facilitere dette mål. Silkeborg Kommune
vurderer ligeledes, at der er potentiale til i andre kommuner at fokusere yderligere på samarbejdet
med registrerede socialøkonomiske virksomheder.
e. Rimelighedskravet
Interessenter
Flere af interessenterne
26
påpegede, at rimelighedskravet i bekendtgørelse om en aktiv
beskæftigelsesindsats
27
ikke bør gælde for registrerede socialøkonomiske virksomheder i samme
omfang som for ordinære virksomheder, idet registreringsordningen er et oplagt redskab til at
undtage de virksomheder, der i mange tilfælde drives for at hjælpe folk ind på arbejdsmarkedet fra
rimelighedskravet.
Rimelighedskravet skal sikre, at der i både private og offentlige virksomheder er et rimeligt forhold
mellem antallet af ansatte med løntilskud og personer i virksomhedspraktik på den ene side og
antallet af ansatte på almindelige vilkår på den anden side. Hensigten er at hindre, at virksomheder
udnytter muligheden for at ansætte billig arbejdskraft, og dermed skaber konkurrenceforvridning og
fortrænger medarbejdere, der er ansat på almindelige vilkår.
Rimelighedskravet betyder i praksis, at der skal være mindst fem ordinært ansatte pr. person, der er
ansat med løntilskud eller i virksomhedspraktik, hvis arbejdspladsen har mellem 0 og 50 ansatte
(dog vil der altid kunne ansættes en person på særlige vilkår). Herudover kan der ansættes en person
for hver 10 ordinært ansatte, hvis arbejdspladsen har over 50 ansatte.
Interessenterne fremhævede, at registrerede socialøkonomiske virksomheder, som arbejder på
beskæftigelsesområdet, bliver begrænset af rimelighedskravet og peger på, at rimelighedskravet er
uhensigtsmæssigt og forhindrer registrerede socialøkonomiske virksomheder i at hjælpe et større
26
27
Bl.a. Kooperationen, Casa Rosso, Glad Fonden og CBS Center for Civilsamfundsstudier.
Bekendtgørelse nr. 977 af 28. juni 2018 om en aktiv beskæftigelsesindsats
18
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 83: Evaluering af lov om registrering af socialøkonomiske virksomheder, fra erhvervsministeren
1980359_0020.png
antal borgere, som kommunerne kan henvise til dem med henblik på virksomhedspraktik eller
ansættelse med løntilskud.
Det bemærkes, at der frem til 31. december 2018 er iværksat en forsøgsordning, som indebærer at
alle jobcentre skal gennemføre forsøg, hvorefter det regionale arbejdsmarkedsråd ved ansættelse af
førtidspensionister i løntilskud i offentlige og private virksomheder kan fravige rimelighedskravet.
Overordnet set henviser interessenterne til, at rimelighedskravet hindrer vækstmuligheder for de
registrerede socialøkonomiske virksomheder, som arbejder på beskæftigelsesområdet, og at de
registrerede socialøkonomiske virksomheder derfor bør undtages fra dette krav.
f. Udbudsreglerne
Interessenter
En anden udfordring for de registrerede socialøkonomiske virksomheder, som blev fremhævet af
størstedelen af interessenterne
28
, er udbudsreglerne, og hvordan disse kan eller ikke kan anvendes
ift. at tilgodese registrerede socialøkonomiske virksomheder.
Efter udbudsloven har en offentlig myndighed pligt til at gennemføre et udbud ved indkøb af
tjenesteydelser eller varer, som ligger over en bestemt tærskelværdi
29
. Offentlige myndigheder kan
således ikke fravælge udbudsprocessen og indgå kontrakter med direkte tildeling med f.eks.
socialøkonomiske virksomheder, hvis værdien overstiger denne grænse.
Reserverede kontrakter
Med den nye udbudslov
30
, der trådte i kraft den 1. januar 2016, blev der indført en mulighed for
offentlige myndigheder for at reservere kontrakter til socialøkonomiske virksomheder inden for
bestemte områder. Efter udbudslovens § 54 kan en offentlig myndighed stille krav om, at det alene
er beskyttede værksteder eller økonomiske aktører, hvis hovedformål er social og faglig integration
af handicappede eller dårligt stillede personer, der kan deltage i udbuddet. Det er et krav, at
virksomheden har minimum 30 pct. ansatte, som er handicappede eller dårligt stillede personer.
Dette giver således en god mulighed for, at de registrerede socialøkonomiske virksomheder kan
byde på disse kontrakter.
Derudover er der mulighed for efter udbudslovens § 190, at en ordregiver kan forbeholde retten til
at deltage i et udbud til organisationer, der udelukkende beskæftiger sig med tjenesteydelser på
28
29
Bl.a. Kooperationen, Kolding Kommune, CBS Center for Civilsamfundsstudier og Selveje Danmark.
Tærskelværdien for indkøb af sociale og andre specifikke tjenesteydelser udgør i 2018 og 2019 5.583.825 kr., se
www.bedreudbud.dk/taerskelvaerdier-for-2018-2019
30
Udbudsloven, lov nr. 1564 af 15. december 2015
19
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 83: Evaluering af lov om registrering af socialøkonomiske virksomheder, fra erhvervsministeren
1980359_0021.png
sundheds-, social- og kulturområdet. For sådanne udbud følger dog af udbudslovens § 190, stk. 2, at
de skal opfylde følgende kumulative betingelser:
1)
Formålet med organisationen er at varetage offentlige tjenesteydelsesopgaver med
tilknytning til levering af de tjenesteydelser, der er omhandlet i stk. 1,
2) udbyttet geninvesteres for at opfylde organisationens målsætninger. Udloddes eller
omfordeles udbyttet, skal dette ske ud fra deltagelsesorienterede hensyn,
3) ledelses- eller ejerskabsstrukturerne i den organisation, der gennemfører kontrakten, er
baseret på principper om medarbejderejerskab eller medarbejderdeltagelse eller skal kræve
aktiv deltagelse af medarbejdere, brugere eller interessenter, og
4) organisationen har ikke fået tildelt en kontrakt for de pågældende tjenesteydelser af den
pågældende ordregiver i henhold til denne bestemmelse i de seneste tre år.
Definitionen af en registreret socialøkonomisk virksomhed, jf. lov om registrerede
socialøkonomiske virksomheder , og ovenstående betingelser efter udbudsloven er ikke ens. Det
betyder, at der vil være nogle registrerede socialøkonomiske virksomheder, som ikke vil kunne
byde på et reserveret udbud, mens andre registrerede socialøkonomiske virksomheder opfylder
reglerne, og derfor vil kunne byde. Det gælder desuden, at kontrakter omfattet af udbudslovens §
190 højst kan løbe i tre år.
Nogle af interessenterne
31
understregede, at det er en ulempe, at en opgave ikke kan reserveres til
den samme virksomhed igen efter tre år i henhold til udbudsloven, og interessenterne, herunder
kommunerne, gav udtryk for en vis usikkerhed om, hvorvidt kontrakten efter tre år igen kan
genudbydes eller forlænges til samme leverandør. Det blev i den sammenhæng også påpeget, at det
ikke var en fordel at etablere en registreret socialøkonomisk virksomhed i lokalområdet, hvis
samme virksomhed ikke kunne genvinde en kontrakt i samme lokalområde.
g. Regnskabskrav
Interessenter
Det følger af § 8 i lov om registrerede socialøkonomiske virksomheder, at en registreret
socialøkonomisk virksomhed skal aflægge årsrapport i overensstemmelse med årsregnskabsloven
og mindst skal følge reglerne for regnskabsklasse B. En enkelt interessent bemærkede over for
Erhvervsstyrelsen, at lovens henvisning til årsregnskabsloven medfører regnskabsmæssige
udfordringer for de registrerede socialøkonomiske virksomheder.
I de tilfælde, hvor en registreret socialøkonomisk virksomhed modtager donationer fra flere
forskellige donatorer, herunder kommuner, er årsregnskabsloven ikke hensigtsmæssig.
31
Bl.a. Silkeborg Kommune og Kolding Kommune.
20
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 83: Evaluering af lov om registrering af socialøkonomiske virksomheder, fra erhvervsministeren
1980359_0022.png
Begrundelsen herfor er, at de fleste donatorer ønsker en særskilt afrapportering om anvendelse af
donationer i overensstemmelse med bevilling. Interessenten bemærkede, at donationer sædvanligvis
afrapporteres som et ”kontantregnskab”.
Dette indebærer, at virksomhedernes køb af anlægsaktiver
regnskabsteknisk skal udgiftsføres i erhvervelsesåret. Denne udgiftsførelse er ikke i
overensstemmelse med anvendelse af årsregnskabsloven, idet man ved anvendelse af denne lov
ikke må indregne skjulte reserver, hvorfor de erhvervede aktiver skal afskrives over brugstiden.
Dette medfører, at registrerede socialøkonomiske virksomheder er nødsaget til at periodisere
donationen og indtægtsføre denne i takt med afskrivninger på de pågældende aktiver. Alternativt
ville der fremkomme regnskabsmæssige overskud, hvilket de fleste donatorer ikke vil acceptere.
Interessenten bemærkede desuden, at for mindre registrerede socialøkonomiske virksomheder, der
alene modtager engangsdonationer i størrelsesordenen 50.000-100.000 kr., vil anvendelsen af
årsregnskabsloven være uforholdsmæssigt byrdefuldt. Den ovenfor nævnte regnskabsaflæggelse,
som indebærer balancering af årsregnskabsloven og regnskabsmæssige betingelser fra donatorer er
nemlig så kompliceret, at det er nødvendigt at anvende en revisor. Udgiften til revisorydelsen vil
sandsynligvis være uforholdsmæssigt omfattende i forhold til virksomhedens samlede økonomi. Det
bemærkes, at andre interessenter ikke har fremhævet denne udfordring.
h. Tilsyn efter § 11 i lov om registrerede socialøkonomiske virksomheder
Interessenter
En enkelt interessent
32
har gjort opmærksom på, at rækkevidden af lovens § 11 har givet anledning
til tvivl. Det blev fremhævet, at det er et problem, at det ikke er muligt at stifte en selvejende
institution/fond, hvis man ikke kan leve op til kravet i fondsloven
33
om en million i fondskapital,
eller ikke kan opfylde kapitalkravet på 300.000 kr. i erhvervsfondsloven
34
. Det er ifølge
interessenten et problem både i forhold til eksisterende selvejende institutioner/fonde og ikke
mindst i forhold til at etablere nye registrerede socialøkonomiske virksomheder, som ønsker at blive
selvejende og ikke ønsker at være hverken et kapitalselskab med ejere, eller en forening med
medlemsstruktur. Interessenten bemærkede dertil, at den gældende § 11 blev indsat i lov om
registrerede socialøkonomiske virksomheder i forbindelse med vedtagelsen i Folketinget for at løse
dette problem. Men det har efterfølgende vist sig, at bestemmelsen kun kan anvendes i ganske få
tilfælde.
Erhvervsstyrelsens erfaringer
Styrelsen har modtaget henvendelser vedrørende påtænkte nystiftede fonde, som ønsker at blive
underlagt tilsyn efter § 11 i lov om registrerede socialøkonomiske virksomheder i stedet for tilsyn
32
33
Advokaterne Foldschack, Forchhammer, Dahlager & Barfod.
Bekendtgørelse af lov nr. 938 om fonde og visse foreninger af 20. september 2012
34
Lov nr. 712 om erhvervsdrivende fonde af 25. juni 2014
21
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 83: Evaluering af lov om registrering af socialøkonomiske virksomheder, fra erhvervsministeren
1980359_0023.png
efter erhvervsfondslovens regler, herunder særligt erhvervsfondslovens krav om en grundkapital på
300.000 kr.
Det skal i den forbindelse understreges, at fonde med erhvervsdrift af et ikke-begrænset omfang, jf.
erhvervsfondslovens § 2, stk. 1 og 2, er omfattet af erhvervsfondslovens regler, herunder også
kravet om en grundkapital på 300.000 kr. i erhvervsfondslovens § 31. Det er således ikke muligt at
stifte fonde og andre selvejende institutioner, som er erhvervsdrivende i erhvervsfondslovens
forstand (medmindre fonden er undtaget fra erhvervsfondsloven, jf. denne lovs § 3) uden at opfylde
erhvervsfondslovens kapitalkrav.
Erhvervsstyrelsen er opmærksom på, at det for mindre erhvervsdrivende fonde, herunder også
socialøkonomiske virksomheder, kan være svært at opfylde kapitalkravet på 300.000 kr. i
forbindelse med stiftelsen. Dette er imidlertid en generel problemstilling, som gælder for alle
mindre fonde.
8. Konklusion
Evalueringens formål er at vurdere, om registreringsordningen har formået at danne grundlag for en
fælles identitet, og om den har været med til at give de registrerede socialøkonomiske virksomheder
troværdighed, som kan medføre en markedsføringsmæssig værdi.
På baggrund af de interviews, som Erhvervsstyrelsen har afholdt med de inddragede interessenter
på området, vurderes det, at der med registreringsordningen for socialøkonomiske virksomheder
generelt er skabt en mulighed for at markedsføre sig som en sådan virksomhed.
Det kan dog også konkluderes, at registreringsordningen ikke har medført markedsføringsmæssige
fordele i det omfang, som der var tiltænkt med loven. Dette kan bl.a. skyldes, at offentlige og
private opgaveudbydere ikke har tilstrækkeligt kendskab til registreringsordningen. Det bemærkes
yderligere, at lovens samspil med andre regelsæt har skabt en række udfordringer, som for nogle
registrerede socialøkonomiske virksomheder har reduceret anvendeligheden af ordningen.
Hertil har det vist sig, at flere registrerede socialøkonomiske virksomheder har haft udfordringer
med at anvende registreringsløsningen i Erhvervsstyrelsens it-system, primært uploading af
dokumentation for at lovens kriterier for registrering er opfyldt. Ligeledes har lovens
rapporteringskrav til de registrerede socialøkonomiske virksomheders årsrapporter skabt
udfordringer.
22
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 83: Evaluering af lov om registrering af socialøkonomiske virksomheder, fra erhvervsministeren
1980359_0024.png
Flertallet af interessenterne
35
understregede, at der mangler målrettet information og
kommunikation om registreringsordningen, hvilket medfører, at de registrerede socialøkonomiske
virksomheder til dels hindres i at opnå de fordele, som var tiltænkt ved registreringsordningens
tilblivelse. De manglende fordele og den manglende offentlige fokus på området medfører
derudover, at de socialøkonomiske virksomheder kun i begrænset omfang har valgt at lade sig
registrere.
På trods heraf gav flertallet af interessenterne
36
udtryk for, at de ønsker at bevare
registreringsordningen for socialøkonomiske virksomheder. Flertallet af interessenterne har givet
udtryk for, at de tror på, at registreringsordningen på sigt kan medføre fordele for de registrerede
socialøkonomiske virksomheder, hvis ordningen opnår politisk opbakning og styrkes.
Bl.a. Kooperationen, Casa Rosso, Logik & Co., Selveje Danmark, Silkeborg Kommune, Kolding Kommune og
Advokaterne Foldschack, Forchhammer, Dahlager & Barfod
36
Den Sociale Kapitalfond betvivlede om registreringsordningen kan medføre reelle fordele for de socialøkonomiske
virksomheder, idet ordningen kan hindre de registrerede virksomheder i at tiltrække vækstkapital
–
og dermed ikke
levere det potentielle sociale impact.
35
23
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 83: Evaluering af lov om registrering af socialøkonomiske virksomheder, fra erhvervsministeren
1980359_0025.png
Langelinie Allé 17
2100 København Ø
T: 3529 1000
@: [email protected]
W: erst.dk