ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 81: Lovudkast til lov om forbrugslånsvirksomheder, fra erhvervsministeren

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2018-19 (1. samling)
ERU Alm.del Bilag 81
Offentligt

Forslag

til

Lov om forbrugslånsvirksomheder

Kapitel 1

Anvendelsesområde og definitioner

§ 1.

Denne lov finder anvendelse på forbrugslånsvirksomheder, hvis

1) kreditaftalen ydes helt eller delvis med henblik på erhvervelse af varer eller tjenesteydelser hos

en anden virksomhed,

2) kreditaftalen ydes uafhængigt af et køb af en vare eller tjenesteydelse, eller

3) udbud af kreditaftaler udgør et selvstændigt forretningsområde i virksomheden, og kreditten ydes

med henblik på erhvervelse af varer eller tjenesteydelser hos virksomheden.

Stk. 2.

Loven finder ikke anvendelse på følgende forbrugslånsvirksomheder:

1) Finansielle virksomheder omfattet af § 5, stk. 1, nr. 1, i lov om finansiel virksomhed.

2) Ejendomskreditselskaber omfattet af § 1, stk. 2, nr. 2, i lov om ejendomskreditselskaber.

Stk. 3.

Loven finder endvidere ikke anvendelse på forbrugslånsvirksomheder, i det omfang de udbyder:

1) Kreditaftaler, hvor kreditten ydes rentefrit og uden andre omkostninger.

2) Leje- eller leasingaftaler, hvor der ikke er fastsat pligt til at købe aftalegenstanden, hverken i selve

aftalen eller i en separat aftale.

Stk. 4.

§ 9 finder ikke anvendelse på:

1) Kreditaftaler, som vedrører henstand uden omkostninger med betaling af en eksisterende gæld.

2) Kreditaftaler, som er resultat af et forlig indgået for retten.

3) Kreditaftaler, ifølge hvilke virksomheden og forbrugeren aftaler henstand med betalingen eller

aftaler, hvorledes kreditten tilbagebetales. Dette gælder dog kun, hvis forbrugeren allerede har

misligholdt den oprindelige kreditaftale, og hvor sådanne ordninger kan forventes at afværge en

retssag om den pågældende misligholdelse, og forbrugeren ikke dermed stilles ringere end fast-

sat i den oprindelige kreditaftale. § 9, stk. 3, finder dog anvendelse.

Stk. 5.

§§ 3-5, § 18 og § 19 finder ikke anvendelse på betalingsinstitutter, e-pengeinstitutter og virk-

somheder med en begrænset tilladelse til at udbyde betalingstjenester, jf. lov om betalinger

§ 2.

I denne lov forstås ved:

1) Forbrugslånsvirksomheder: Virksomheder, der udbyder kreditaftaler til forbrugere.

2) Forbruger: En person, der i forbindelse med transaktioner, der er omfattet af denne lov, hoved-

sagelig handler uden for sit erhverv.

3) Kreditaftale: En aftale, hvorved en virksomhed yder eller giver tilsagn om at yde en forbruger

kredit i form af henstand med betalingen, lån eller anden tilsvarende form for finansiel ordning,

undtagen aftaler om løbende levering af tjenesteydelser eller varer af samme art, hvor forbruge-

ren betaler for ydelserne eller varerne i rater, så længe de leveres.

Kapitel 2

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 81: Lovudkast til lov om forbrugslånsvirksomheder, fra erhvervsministeren

Tilladelse, egnetheds- og hæderlighedskrav m.v.

Tilladelse

§ 3.

Forbrugslånsvirksomheder skal have tilladelse af Finanstilsynet til at udøve virksomhed som for-

brugslånsvirksomhed.

Stk. 2.

Finanstilsynet giver tilladelse til virksomheder efter stk. 1, når følgende betingelser er opfyldt:

1) Virksomhedens hjemland er Danmark eller et andet land inden for Den Europæiske Union eller

et land, som Unionen har indgået en aftale med på det finansielle område.

2) Virksomhedens bestyrelse og direktion eller indehaveren af en forbrugslånsvirksomhed, der er

en enkeltmandsvirksomhed eller, hvis virksomheden drives som en juridisk person uden en be-

styrelse eller direktion, den eller de for virksomheden ledelsesansvarlige, opfylder betingelserne

i § 4.

3) Virksomheden har forretningsgange for efterlevelse af regler om redelig forretningsskik og god

praksis, jf. § 7, kreditværdighedsvurdering, jf. § 9 eller § 7 c i lov om kreditaftaler, og identifikation

af målgrupper, jf. § 10.

Stk. 3.

Ansøgning om tilladelse skal indeholde de oplysninger, der er nødvendige til brug for Finans-

tilsynets vurdering af, om betingelserne i stk. 2 er opfyldt, herunder en beskrivelse af de aktiviteter, som

virksomheden har til hensigt at udøve.

Egnetheds- og hæderlighedskrav

§ 4.

Et medlem af bestyrelsen eller et medlem af direktionen i en forbrugslånsvirksomhed eller indeha-

veren af en forbrugslånsvirksomhed, der er en enkeltmandsvirksomhed,

1) skal have tilstrækkelig viden, faglig kompetence og erfaring til at kunne varetage hvervet eller

stillingen,

2) skal have tilstrækkeligt godt omdømme og kunne udvise hæderlighed, integritet og tilstrækkelig

uafhængighed ved varetagelsen af hvervet eller stillingen,

3) må ikke være pålagt strafansvar for overtrædelse af straffeloven, den finansielle lovgivning eller

anden relevant lovgivning, hvis overtrædelsen indebærer risiko for, at personen ikke kan varetage

sit hverv eller sin stilling på betryggende måde,

4) må ikke have indgivet begæring om eller være under rekonstruktionsbehandling, konkurs eller

gældssanering og

5) må ikke have udvist en sådan adfærd, at der er grund til at antage, at personen ikke vil varetage

hvervet eller stillingen på forsvarlig måde.

Stk. 2.

Et medlem af bestyrelsen eller et medlem af direktionen i en forbrugslånsvirksomhed eller inde-

haveren af en forbrugslånsvirksomhed, der er en enkeltmandsvirksomhed, skal give meddelelse til Fi-

nanstilsynet om forhold som nævnt i stk. 1 i forbindelse med sin indtræden i forbrugslånsvirksomhedens

ledelse eller, for en forbrugslånsvirksomhed, der er en enkeltmandsvirksomhed, i forbindelse med an-

søgning om tilladelse, jf. § 3, stk. 2, nr. 2, og om forhold som nævnt i stk. 1, nr. 2-5, hvis disse forhold

efterfølgende ændrer sig.

Stk. 3.

Drives en forbrugslånsvirksomhed som en juridisk person uden en bestyrelse eller direktion,

gælder stk. 1 og 2 for den eller de ledelsesansvarlige for forbrugslånsvirksomheden.

Registrering og indberetning

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 81: Lovudkast til lov om forbrugslånsvirksomheder, fra erhvervsministeren

§ 5.

Finanstilsynet opretter og fører et offentligt register over virksomheder, der har tilladelse som for-

brugslånsvirksomhed, jf. § 3.

Stk. 2.

Registeret, jf. stk. 1, skal indeholde følgende oplysninger:

1) Navn, adresse og CVR-nummer på virksomheden.

2) Navne på personer i ledelsen for virksomheden.

§ 6.

En forbrugslånsvirksomhed skal indberette oplysninger til Finanstilsynet om virksomhedens kredit-

aftaler.

Stk. 2.

Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om de i stk. 1 nævnte indberetninger, herunder om

form og hyppighed.

Kapitel 3

God skik mv.

§ 7.

En forbrugslånsvirksomhed skal drive virksomhed i overensstemmelse med redelig forretningsskik

og god praksis inden for virksomhedsområdet.

Stk. 2.

Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om redelig forretningsskik og god praksis for

forbrugslånsvirksomheder og om prisoplysninger for kreditaftaler.

Stk. 3.

Finanstilsynet kan efter forhandling med repræsentanter for forbrugerne og de relevante er-

hvervsorganisationer udarbejde og offentliggøre retningslinjer for redelig forretningsskik og god praksis

på nærmere angivne områder, der må anses for væsentlige, navnlig ud fra hensynet til forbrugerne.

§ 8.

Handlinger i strid med regler udstedt i medfør af § 7, stk. 2, pådrager erstatningsansvar i overens-

stemmelse med dansk rets almindelige regler.

§ 9.

Er en kreditaftale ikke omfattet af § 7 c i lov om kreditaftaler, skal en forbrugslånsvirksomhed inden

kreditaftalens indgåelse vurdere forbrugerens kreditværdighed på grundlag af fyldestgørende oplysnin-

ger, der, hvor det er relevant, indhentes hos forbrugeren og, hvor det er nødvendigt, ved søgning i rele-

vante databaser.

Stk. 2.

Bliver forbrugslånsvirksomheden og forbrugeren efter kreditaftalens indgåelse enige om at æn-

dre det samlede kreditbeløb, skal forbrugslånsvirksomheden ajourføre de finansielle oplysninger, som

forbrugslånsvirksomheden har om forbrugeren. Før enhver væsentlig forhøjelse af det samlede kreditbe-

løb skal forbrugslånsvirksomheden atter vurdere forbrugerens kreditværdighed.

Stk. 3.

Afslås en anmodning om kredit på grundlag af søgning i en database, underretter forbrugslåns-

virksomheden omgående forbrugeren om resultatet af en sådan søgning og giver forbrugeren nærmere

oplysninger om den pågældende database. Denne underretning skal ske uden omkostninger for forbru-

geren.

Kapitel 4

Identifikation af målgrupper

§ 10.

Inden en forbrugslånsvirksomhed udbyder kreditaftaler til forbrugere, skal virksomheden identifi-

cere den relevante målgruppe for den pågældende type kreditaftale.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 81: Lovudkast til lov om forbrugslånsvirksomheder, fra erhvervsministeren

Stk. 2.

Forbrugslånsvirksomheden skal sikre, at typen af kreditaftale er hensigtsmæssig for den identi-

ficerede målgruppes interesser, formål og karakteristika. Virksomheden skal i den forbindelse foretage

en vurdering af målgruppens finansielle kapacitet.

Stk. 3.

Forbrugslånsvirksomheden skal identificere grupper af forbrugere, hvor typen af kreditaftale

vurderes ikke at være hensigtsmæssig for forbrugernes interesser, formål og karakteristika.

§ 11.

Forbrugslånsvirksomheden må kun udvikle og udbyde produkter med egenskaber, omkostninger

og risici, der stemmer overens med de interesser, formål og karakteristika, der kendetegner den identifi-

cerede målgruppe, jf. § 10, stk. 1 og 2.

Stk. 2.

Forbrugslånsvirksomheden må kun i tilstrækkeligt begrundede tilfælde udbyde produktet til en

forbruger, der ikke tilhører den identificerede målgruppe, jf. § 10. stk. 3.

Kapitel 5

Videregivelse af fortrolige oplysninger

§ 12.

En forbrugslånsvirksomhed og dens ansatte må ikke uberettiget videregive eller udnytte fortrolige

oplysninger, som virksomheden eller dens ansatte under udøvelsen af deres hverv har fået kendskab til.

Stk. 2.

Den, som modtager oplysninger efter stk. 1, er omfattet af tavshedspligten i stk. 1.

Kapitel 6

Whistleblowerordning

§ 13.

En forbrugslånsvirksomhed skal have en ordning, hvor deres ansatte via en særlig, uafhængig

og selvstændig kanal kan indberette overtrædelser eller potentielle overtrædelser af den regulering, som

Finanstilsynet fører tilsyn med, begået af virksomheden, herunder af ansatte eller medlemmer af besty-

relsen i virksomheden. Indberetninger til ordningen skal kunne foretages anonymt.

Stk. 2.

Ordningen i stk. 1 kan etableres via kollektiv overenskomst.

Stk. 3.

Stk. 1 finder alene anvendelse for en forbrugslånsvirksomhed, som beskæftiger flere end fem

ansatte. Ordningen nævnt i stk. 1 og 2 skal være etableret senest 3 måneder efter, at virksomheden har

ansat den sjette ansatte.

Stk. 4.

Finanstilsynet kan i særlige tilfælde dispensere fra kravet i stk. 1, hvis Finanstilsynet vurderer, at

det vil være formålsløst, at der oprettes en ordning.

§ 14.

En forbrugslånsvirksomhed må ikke udsætte ansatte for ufordelagtig behandling eller ufordelag-

tige følger som følge af, at den ansatte har indberettet virksomhedens overtrædelse eller potentielle over-

trædelse af den regulering, som Finanstilsynet fører tilsyn med, til Finanstilsynet eller til en ordning hos

virksomheden.

Stk. 2.

Ansatte kan tilkendes en godtgørelse i overensstemmelse med principperne i ligebehandlings-

loven, hvis deres rettigheder er blevet krænket ved overtrædelse af stk. 1. Godtgørelsen fastsættes under

hensyn til den ansattes ansættelsestid og sagens omstændigheder i øvrigt.

Stk. 3.

Stk. 1 og 2 kan ikke fraviges til ugunst for den ansatte.

Kapitel 7

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 81: Lovudkast til lov om forbrugslånsvirksomheder, fra erhvervsministeren

Tilsyn mv.

Tilsynsmyndighed

§ 15.

Finanstilsynet påser overholdelsen af denne lov, bortset fra § 14, og påser overholdelsen af regler

udstedt i medfør af loven.

Stk. 2.

Finanstilsynets bestyrelse indgår i tilsynet efter stk. 1 med den kompetence, som bestyrelsen er

tillagt i medfør af § 345, stk. 7, i lov om finansiel virksomhed.

Stk. 3.

Finanstilsynet kan inden for en nærmere fastsat frist påbyde de fysiske og juridiske personer,

som er omfattet af denne lov, at træffe nødvendige foranstaltninger i tilfælde af overtrædelse af bestem-

melser i loven eller regler udstedt i medfør heraf.

Forbrugerombudsmanden

§ 16.

Forbrugerombudsmanden kan anlægge sag om handlinger, der strider mod redelig forretnings-

skik og god praksis, jf. § 7, herunder sag om forbud, påbud, erstatning og tilbagesøgning af uretmæssigt

opkrævede beløb. Forbrugerombudsmanden kan endvidere behandle sager om overtrædelse af strafbe-

lagte bestemmelser i regler udstedt i medfør af denne lovs § 7, stk. 2. Markedsføringslovens § 24, § 25,

stk. 2, § 28, stk. 1, § 32, stk. 1, §§ 33 og 34 finder tilsvarende anvendelse på sager, som Forbrugerom-

budsmanden ønsker at anlægge efter 1. og 2. pkt. Forbrugerombudsmanden kan udpeges som gruppe-

repræsentant i et gruppesøgsmål efter kapitel 23 a i retsplejeloven.

Stk. 2.

Finanstilsynet underetter Forbrugerombudsmanden, hvis Finanstilsynet bliver bekendt med, at

en forbrugslånsvirksomheds kunder kan have lidt et tab som følge af, at virksomheden har overtrådt § 7,

stk. 1, regler udstedt i medfør af § 7, stk. 2, eller § 9.

Stk. 3.

Forbrugerombudsmanden har uanset § 20 adgang til samtlige oplysninger i Finanstilsynets sa-

ger omfattet af stk. 1.

Indhentelse af oplysninger

§ 17.

Forbrugslånsvirksomheder samt leverandører og underleverandører til disse skal give Finanstil-

synet de oplysninger, der er nødvendige for Finanstilsynets virksomhed.

Stk. 2.

Finanstilsynet kan til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse få adgang til for-

brugslånsvirksomheder med henblik på at indhente oplysninger, herunder ved inspektioner.

Stk. 3.

Finanstilsynet kan til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse få adgang til en

leverandør eller underleverandør med henblik på indhentelse af oplysninger om den outsourcede aktivi-

tet. Finanstilsynets fysiske adgang til leverandørens lokaler skal indgå som et krav i den outsourcingkon-

trakt, som indgås mellem outsourcingvirksomheden og leverandøren. Indeholder en outsourcingkontrakt

ikke kravet om Finanstilsynets fysiske adgang til leverandørens virksomhed, kan Finanstilsynet kræve,

at den outsourcede aktivitet fremover enten varetages af outsourcingvirksomheden selv eller outsources

til en anden leverandør inden for en af Finanstilsynet nærmere fastsat frist.

Stk. 4.

Finanstilsynet kan kræve at få adgang til alle oplysninger, herunder regnskaber og regnskabs-

materiale, udskrift af bøger, andre forretningspapirer og elektronisk lagrede data, som skønnes nødven-

dige for Finanstilsynets afgørelse af, om en virksomhed eller person er omfattet af bestemmelserne i

denne lov.

Stk. 5.

Finanstilsynet kan indhente oplysninger efter stk. 1-4 til brug for de myndigheder og organer,

der er nævnt i § 20, stk. 6, nr. 11.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 81: Lovudkast til lov om forbrugslånsvirksomheder, fra erhvervsministeren

Påbud om nedlæggelse af hverv mv.

§ 18.

Finanstilsynet kan påbyde et medlem af bestyrelsen i en forbrugslånsvirksomhed at nedlægge sit

hverv inden for en frist fastsat af Finanstilsynet, hvis bestyrelsesmedlemmet efter § 4, stk. 1, nr. 2-5, ikke

kan varetage hvervet.

Stk. 2.

Varigheden af et påbud meddelt efter stk. 1 på baggrund af § 4, stk. 1, nr. 2, 4 og 5, skal fremgå

af påbuddet.

Stk. 3.

Finanstilsynet kan påbyde et medlem af bestyrelsen i en forbrugslånsvirksomhed at nedlægge

sit hverv, når der er rejst tiltale mod bestyrelsesmedlemmet i en straffesag om overtrædelse af straffelo-

ven, denne lov eller anden finansiel lovgivning, indtil straffesagen er afgjort, hvis domfældelse vil inde-

bære, at bestyrelsesmedlemmet ikke opfylder kravene i § 4, stk. 1, nr. 3. Finanstilsynet fastsætter en frist

for efterlevelse af påbuddet.

Stk. 4.

Finanstilsynet kan af egen drift eller efter ansøgning tilbagekalde et påbud meddelt et bestyrel-

sesmedlem efter stk. 1 og 3. Afslår Finanstilsynet en ansøgning om tilbagekaldelse, kan ansøgeren for-

lange afslaget indbragt for domstolene af Finanstilsynet. Anmodning herom skal indgives til Finanstilsynet

senest 4 uger efter at afslaget er meddelt ansøgeren. Anmodning om domstolsprøvelse kan dog kun

fremsættes, hvis påbuddet ikke er tidsbegrænset og der er forløbet mindst 5 år fra datoen for udstedelsen

af påbuddet eller mindst 2 år, efter at Finanstilsynets afslag på tilbagekaldelse er stadfæstet ved dom.

Stk. 5.

Finanstilsynet kan inddrage forbrugslånsvirksomhedens tilladelse, jf. § 19, stk. 1, nr. 5, hvis et

bestyrelsesmedlem ikke efterkommer et påbud meddelt i medfør af stk. 1 og 3.

Stk. 6.

Finanstilsynet kan påbyde en forbrugslånsvirksomhed at afsætte en direktør i virksomheden

inden for en frist fastsat af Finanstilsynet, hvis direktøren ikke kan varetage stillingen, jf. § 4, stk. 1, nr. 2-

Stk. 7.

Finanstilsynet kan påbyde en forbrugslånsvirksomhed at afsætte en direktør, når der er rejst

tiltale mod direktøren i en straffesag om overtrædelse af straffeloven, denne lov eller anden finansiel

lovgivning, indtil straffesagen er afgjort, hvis domfældelse vil indebære, at direktøren ikke opfylder kra-

vene i § 4, stk. 1, nr. 3. Finanstilsynet fastsætter en frist for efterlevelse af påbuddet.

Stk. 8.

Påbud meddelt efter stk. 1, stk. 3, stk. 6 og stk. 7 kan af en forbrugslånsvirksomhed og den

person, som påbuddet er rettet mod, forlanges indbragt for domstolene af Finanstilsynet. Anmodning

herom skal indgives til Finanstilsynet senest 4 uger efter at påbuddet er meddelt den pågældende. Fi-

nanstilsynet indbringer sagen for domstolene inden 4 uger efter modtagelse af anmodning herom. Sagen

anlægges i den borgerlige retsplejes former.

Stk. 9.

Har en forbrugslånsvirksomhed ikke afsat direktøren inden for den fastsatte frist, jf. stk. 6 og 7,

kan Finanstilsynet inddrage forbrugslånsvirksomhedens tilladelse, jf. § 19, stk. 1, nr. 5.

Stk. 10.

Drives en forbrugslånsvirksomhed som en juridisk person uden en bestyrelse eller en direktion,

gælder stk. 1-9 for den eller de ledelsesansvarlige i forbrugslånsvirksomheden.

Inddragelse af tilladelse

§ 19.

Finanstilsynet kan inddrage en forbrugslånsvirksomheds tilladelse efter § 3, hvis virksomheden

1) anmoder herom,

2) ikke gør brug af tilladelsen senest 12 måneder efter, at Finanstilsynet har meddelt tilladelse,

3) ikke har udøvet virksomhed som forbrugslånsvirksomhed i en samlet periode på over 6 måneder,

4) har opnået tilladelse på baggrund af urigtige eller vildledende oplysninger eller på anden uretmæssig

vis,

5) ikke længere opfylder betingelserne for meddelelse af tilladelse efter § 3, eller

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 81: Lovudkast til lov om forbrugslånsvirksomheder, fra erhvervsministeren

6) groft eller gentagne gange tilsidesætter sine pligter efter denne lov, hvidvaskloven eller regler udstedt

i medfør af disse love, herunder forpligtelsen til at gennemføre en kreditværdighedsvurdering, jf. § 9,

eller § 7 c i lov om kreditaftaler.

Stk. 2.

Finanstilsynet kan endvidere inddrage en forbrugslånsvirksomheds tilladelse efter stk. 1, hvis

der er rejst tiltale mod indehaveren af en forbrugslånsvirksomhed, der er en enkeltmandsvirksomhed,

for overtrædelse af straffeloven, denne lov, eller anden finansiel lovgivning, indtil straffesagen er afgjort,

hvis domfældelse vil indebære, at vedkommende ikke opfylder kravene i § 4, stk. 1, nr. 3.

Stk. 3.

Inddragelse af en tilladelse, jf. stk. 1, nr. 4-6, offentliggøres af Finanstilsynet.

Stk. 4.

Finanstilsynet sletter en virksomhed fra registeret, jf. § 5, når tilladelsen er inddraget, jf. stk. 1.

Stk. 5.

Inddragelse af tilladelse i henhold til stk. 1, nr. 5, på baggrund af manglende opfyldelse af kra-

vene i § 4, stk. 1, nr. 2-5, og inddragelse i henhold til stk. 2, kan af indehaveren af en forbrugslånsvirk-

somhed, der er en enkeltmandsvirksomhed, forlanges indbragt for domstolene. Anmodning herom skal

indgives til Finanstilsynet inden 4 uger efter, at inddragelse af tilladelse er meddelt den pågældende.

Finanstilsynet indbringer sagen for domstolene inden 4 uger efter modtagelse af anmodning herom. Sa-

gen anlægges i den borgerlige retsplejes former.

Tavshedspligt

§ 20.

Finanstilsynets ansatte er efter straffelovens §§ 152-152 e forpligtet til at hemmeligholde fortrolige

oplysninger, som de får kendskab til gennem tilsynsvirksomheden. Det samme gælder personer, der

udfører serviceopgaver som led i Finanstilsynets drift, og eksperter, der handler på tilsynets vegne. Dette

gælder også efter ansættelses- eller kontraktforholdets ophør.

Stk. 2.

Samtykke fra den, som tavshedspligten tilsigter at beskytte, berettiger ikke de personer, som er

nævnt i stk. 1, til at videregive fortrolige oplysninger.

Stk. 3.

Stk. 1 finder dog ikke anvendelse på oplysninger i sager om redelig forretningsskik og god

praksis samt vurdering af kreditværdighed, jf. §§ 7 og 9.

Stk. 4.

Bestemmelsen i stk. 1 er ikke til hinder for, at Finanstilsynet af egen drift videregiver fortrolige

oplysninger i summarisk eller sammenfattende form, når hverken den enkelte virksomhed eller dens

kunder kan identificeres.

Stk. 5.

Fortrolige oplysninger kan videregives under en civil retssag, når en virksomhed omfattet af

denne lov er erklæret konkurs eller trådt i likvidation, og hvis oplysningerne ikke vedrører kundeforhold

eller tredjemand, der er eller har været involveret i forsøg på at redde virksomheden.

Stk. 6.

Stk. 1 er ikke til hinder for, at fortrolige oplysninger videregives til:

1) Andre offentlige myndigheder, herunder anklagemyndigheden og politiet, i forbindelse med efterforsk-

ning og retsforfølgning af mulige strafbare forhold omfattet af straffeloven eller tilsynslovgivningen.

2) Vedkommende minister som led i dennes overordnede tilsyn, jf. dog stk. 9.

3) Administrative myndigheder og domstole, som behandler afgørelser, der er truffet af Finanstilsynet.

4) Folketingets Ombudsmand.

5) En parlamentarisk kommission nedsat af Folketinget, jf. dog 9.

6) Undersøgelseskommissioner nedsat ved lov eller i henhold til lov om undersøgelseskommissioner, jf.

dog stk. 9.

7) Statsrevisorerne og Rigsrevisionen.

8) Skifteretten, andre myndigheder, der medvirker ved likvidation, konkursbehandling eller lignende pro-

cedurer for en virksomhed omfattet af denne lov, og kurator samt personer, der er ansvarlige for den

lovpligtige revision af regnskaber for en virksomhed omfattet af denne lov, under forudsætning af at mod-

tagerne af oplysningerne har behov herfor til varetagelsen af deres opgaver.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 81: Lovudkast til lov om forbrugslånsvirksomheder, fra erhvervsministeren

9) Erhvervsstyrelsen i sin egenskab af tilsynsmyndighed for efterlevelse af selskabslovgivningen, når

videregivelse sker med henblik på at styrke det finansielle systems stabilitet og integritet, og Erhvervs-

styrelsen og Revisornævnet i deres egenskab af tilsynsmyndighed for den lovpligtige revision af regn-

skaber for virksomheder omfattet af denne lov. Videregivelse efter 1. pkt. kan kun ske, under forudsæt-

ning af at modtageren har behov herfor til varetagelsen af sine opgaver.

10) Sagkyndige, som bistår Finanstilsynet, Erhvervsstyrelsen, Revisornævnet og institutioner, der forval-

ter indskyder-, investor- eller forsikringsgarantiordninger, med udførelsen af deres tilsynsopgaver, under

forudsætning af at modtageren har behov for oplysningerne til varetagelsen af sine opgaver, jf. dog stk.9.

11) Færøske tilsynsmyndigheder på det finansielle område, under forudsætning af at modtagerne er un-

derlagt en lovbestemt tavshedspligt, der mindst svarer til tavshedspligten i medfør af stk. 1, og at modta-

gerne har behov for oplysningerne til varetagelsen af deres opgaver.

12) Told- og skatteforvaltningen i sager omfattet af skattekontrollovens § 6 D, stk. 2.

Stk. 7.

Alle, der i henhold til stk. 6 modtager fortrolige oplysninger fra Finanstilsynet, er med hensyn til

disse oplysninger undergivet den tavshedspligt, der er nævnt i stk. 1.

Stk. 8.

Fortrolige oplysninger, som Finanstilsynet modtager, må kun anvendes i forbindelse med til-

synshvervet, til pålæggelse af sanktioner, eller hvis Finanstilsynets afgørelse påklages til højere admini-

strativ myndighed eller indbringes for domstolene.

Stk. 9.

Videregivelse af fortrolige oplysninger i medfør af stk. 6, nr. 2, 5, 6 og 10, kan alene ske, hvis de

myndigheder eller organer, som har afgivet oplysningerne, har givet deres udtrykkelige tilladelse, og hvis

oplysningerne er modtaget fra myndigheder, der har ansvaret for tilsynet med virksomheder omfattet af

denne lov, myndigheder og organer, som er ansvarlige for at opretholde det finansielle systems stabilitet

gennem anvendelse af makroprudentielle regler, myndigheder eller organer, som har til formål at sikre

den finansielle stabilitet, organer, der medvirker ved likvidation eller konkursbehandling af virksomheder

omfattet af denne lov eller lignende procedurer, og personer, der er ansvarlige for den lovpligtige revision

af regnskaber for virksomheder omfattet af denne lov.

§ 21.

Finanstilsynets ansatte må ikke videregive oplysninger om en person, når vedkommende har

indberettet en virksomhed eller en person til Finanstilsynet for overtrædelse eller potentiel overtrædelse

af den finansielle regulering, som Finanstilsynet fører tilsyn med, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Stk. 1 er ikke til hinder for, at personoplysninger videregives i medfør af § 20, stk. 6.

Stk. 3.

Stk. 1 er endvidere ikke til hinder for, at personoplysninger, der vedrører en kunde, videregives

til en forbrugslånsvirksomhed i forbindelse med sager omfattet af §§ 7 og 9, når kunden har givet sam-

tykke til videregivelsen.

Stk. 4.

Alle, der i henhold til stk. 3 modtager personoplysninger, er med hensyn til disse oplysninger

undergivet den tavshedspligt, som er nævnt i stk. 1.

Offentliggørelse

§ 22.

Tilsynsreaktioner givet efter § 15, stk. 2, jf. § 345, stk. 7, nr. 4, i lov om finansiel virksomhed, og

tilsynsreaktioner givet efter delegation fra Finanstilsynets bestyrelse til en virksomhed omfattet af denne

lov skal offentliggøres med angivelse af virksomhedens navn, jf. dog stk. 4. Virksomheden skal offentlig-

gøre oplysningerne på sin eventuelle hjemmeside på et sted, hvor de naturligt hører hjemme, hurtigst

muligt, og senest 3 hverdage efter at virksomheden har modtaget underretning om reaktionen, eller se-

nest på tidspunktet for offentliggørelse påkrævet efter lov om kapitalmarkeder. Samtidig med offentliggø-

relsen skal virksomheden indsætte et link, på forsiden af virksomhedens hjemmeside på en synlig måde,

som giver direkte adgang til reaktionen, og det skal af linket og en eventuel tilknyttet tekst tydeligt fremgå,

at der er tale om en reaktion fra Finanstilsynet. Kommenterer virksomheden på reaktionen, skal dette ske

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 81: Lovudkast til lov om forbrugslånsvirksomheder, fra erhvervsministeren

i forlængelse af denne, og kommentarerne skal være klart adskilt fra reaktionen. Fjernelse af linket på

forsiden og informationerne fra virksomhedens eventuelle hjemmeside skal finde sted efter samme prin-

cipper, som virksomheden anvender for øvrige meddelelser, dog tidligst når linket og informationerne har

ligget på hjemmesiden i 3 måneder, og tidligst efter førstkommende generalforsamling eller repræsen-

tantskabsmøde. Virksomhedens pligt til at offentliggøre oplysningerne på virksomhedens hjemmeside

gælder kun for oplysninger om juridiske personer. Finanstilsynet skal offentliggøre oplysningerne på Fi-

nanstilsynets hjemmeside. Reaktioner givet i henhold til § 15, stk. 2, jf. § 345, stk. 7, nr. 6, i lov om

finansiel virksomhed, og Finanstilsynets beslutninger om at overgive sager efter denne lov eller regler

udstedt i medfør af loven til politimæssig efterforskning, skal offentliggøres som resumé på Finanstilsy-

nets hjemmeside med angivelse af virksomhedens navn, jf. dog stk. 4. Indbringes reaktionen, der offent-

liggøres i henhold til 1. pkt., for Erhvervsankenævnet eller domstolene, skal dette fremgå af Finanstilsy-

nets offentliggørelse, og det efterfølgende resultat af Erhvervsankenævnets eller domstolenes afgørelse

skal ligeledes offentliggøres på Finanstilsynets hjemmeside hurtigst muligt.

Stk. 2.

Reaktioner givet i henhold til § 15, stk. 2, jf. § 345, stk. 7, nr. 4 og 6, i lov om finansiel virksomhed,

eller af Finanstilsynet efter delegation fra Finanstilsynets bestyrelse til en virksomhed, der ikke er under

tilsyn, skal offentliggøres på Finanstilsynets hjemmeside med angivelse af virksomhedens navn, jf. dog

stk. 4.

Stk. 3.

Har Finanstilsynet overgivet en sag til politimæssig efterforskning, og er der faldet helt eller

delvis fældende dom eller vedtaget bøde, skal der ske offentliggørelse af dommen eller bødevedtagelsen

eller et resumé heraf, jf. dog stk. 4. Er dommen ikke endelig, eller er den anket eller genoptaget, skal

dette fremgå af offentliggørelsen. Virksomhedens offentliggørelse skal ske på virksomhedens eventuelle

hjemmeside på et sted, hvor det naturligt hører hjemme, hurtigst muligt, og senest 10 hverdage efter at

der er faldet dom eller vedtaget bøde, eller senest på tidspunktet for offentliggørelse påkrævet efter lov

om kapitalmarkeder. Samtidig med offentliggørelsen skal virksomheden indsætte et link, som giver di-

rekte adgang til dommen, bødevedtagelsen eller resumeet, på forsiden af virksomhedens hjemmeside

på en synlig måde, og det skal af linket og en eventuel tilknyttet tekst tydeligt fremgå, at der er tale om

en dom eller bødevedtagelse. Kommenterer virksomheden dommen, bødevedtagelsen eller resumeet,

skal dette ske i forlængelse heraf, og kommentarerne skal være klart adskilt fra dommen, bødevedtagel-

sen eller resumeet. Fjernelse af informationerne fra virksomhedens eventuelle hjemmeside skal finde

sted efter samme principper, som virksomheden anvender for øvrige meddelelser, dog tidligst når linket

og informationerne har ligget på hjemmesiden i 3 måneder, og tidligst efter førstkommende generalfor-

samling eller repræsentantskabsmøde. Virksomheden skal give meddelelse til Finanstilsynet om offent-

liggørelsen, herunder fremsende en kopi af dommen eller bødevedtagelsen. Finanstilsynet skal herefter

offentliggøre dommen eller bødevedtagelsen eller et resumé heraf på sin hjemmeside. Virksomhedens

pligt til at offentliggøre oplysningerne på virksomhedens eventuelle hjemmeside gælder kun for oplysnin-

ger om juridiske personer.

Stk. 4.

Offentliggørelse efter stk. 1-3 kan ikke ske, hvis det vil medføre uforholdsmæssig stor skade for

virksomheden, eller hvis efterforskningsmæssige hensyn taler imod offentliggørelse. Offentliggørelsen

må ikke indeholde oplysninger omfattet af § 30 i lov om offentlighed i forvaltningen. Offentliggørelsen må

ikke indeholde fortrolige oplysninger, der hidrører fra tilsynsmyndigheder i andre lande inden for eller

uden for Den Europæiske Union, medmindre de myndigheder, der har afgivet oplysningerne, har givet

deres udtrykkelige tilladelse.

Stk. 5.

Er offentliggørelse undladt i henhold til stk. 4, 1. pkt., skal der ske offentliggørelse efter stk. 1

eller 2, når de hensyn, der nødvendiggjorde undladelsen, ikke længere er gældende. Dette gælder dog

kun i op til 2 år efter datoen for reaktionen eller beslutningen om at overgive sagen til politimæssig efter-

forskning. Offentliggørelse skal dog alene finde sted, hvis der ikke er sket påtaleopgivelse eller tiltalefra-

fald efter retsplejelovens regler.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 81: Lovudkast til lov om forbrugslånsvirksomheder, fra erhvervsministeren

Stk. 6.

I sager, hvor Finanstilsynet har offentliggjort en beslutning om at overgive en sag til politimæssig

efterforskning efter stk. 1, 8. pkt., og stk. 2, og hvor der træffes afgørelse om påtaleopgivelse eller tiltale-

frafald eller afsiges frifindende dom, skal Finanstilsynet efter anmodning fra den virksomhed, som sagen

vedrører, offentliggøre oplysninger herom. Virksomheden skal indsende en kopi af afgørelsen om påta-

leopgivelse eller tiltalefrafald eller en kopi af dommen til Finanstilsynet samtidig med anmodning om of-

fentliggørelse. Er påtaleopgivelsen, tiltalefrafaldet eller dommen ikke endelig, skal det fremgå af offent-

liggørelsen. Modtager Finanstilsynet dokumentation for, at sagen er afsluttet ved endelig påtaleopgivelse

eller endeligt tiltalefrafald eller afsigelse af endelig frifindende dom, skal Finanstilsynet fjerne alle oplys-

ninger om beslutningen om at overgive sagen til politimæssig efterforskning og eventuelle efterfølgende

domme i sagen fra Finanstilsynets hjemmeside.

§ 23.

Finanstilsynet skal orientere offentligheden om sager jf. §§ 7 og 9, som er behandlet af Finanstil-

synet, anklagemyndigheden eller domstolene, og som er af almen interesse eller af betydning for forstå-

elsen af disse bestemmelser.

Stk. 2.

Finanstilsynet skal endvidere orientere offentligheden om navnet på en virksomhed, der over-

træder forbuddet mod at udøve virksomhed som forbrugslånsvirksomhed uden tilladelse, jf. § 3.

§ 24.

Finanstilsynet kan fastsætte regler for forbrugslånsvirksomheders pligt til at offentliggøre oplys-

ninger om Finanstilsynets vurdering af virksomheden og om, at Finanstilsynet har mulighed for at offent-

liggøre oplysningerne før virksomheden.

Partsbegreb

§ 25.

Som part i forhold til Finanstilsynet anses virksomheder eller personer omfattet af denne lov, som

Finanstilsynet har truffet eller vil træffe afgørelse over for i medfør af denne lov eller forskrifter fastsat i

medfør af denne lov, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Som part i forhold til Finanstilsynet, for så vidt angår den del af sagen, som vedrører den på-

gældende, anses desuden følgende:

1) En virksomhed eller person, der udøver virksomhed som forbrugslånsvirksomhed uden tilladelse, jf. §

2) En virksomhed eller en person, som ansøger om tilladelse til at udøve forbrugslånsvirksomhed, jf. § 3.

3) Et medlem af en virksomheds bestyrelse eller direktion eller en ledelsesansvarlig, når Finanstilsynet

nægter en virksomhed tilladelse eller inddrager denne, jf. § 19.

4) En virksomhed eller person, som Finanstilsynet kræver oplysninger fra til afgørelse af, om denne er

omfattet af bestemmelserne i denne lov.

5) En virksomhed eller person, som omfattes af en afgørelse truffet af Finanstilsynet om personens eg-

nethed eller hæderlighed i henhold til § 4.

Stk. 3.

Finanstilsynet kan, når Finanstilsynet tager en sag op om videregivelse af fortrolige oplysninger,

jf. § 12, give visse partsbeføjelser til andre fysiske eller juridiske personer end dem, som er nævnt i stk.

1 og 2. Partsbeføjelser kan alene gives, for så vidt angår den del af sagen, som har direkte og væsentlig

betydning for den pågældende. Partsbeføjelser skal gives under hensyntagen til beskyttelsen af fortrolige

oplysninger om de virksomheder, der er under tilsyn.

Klage

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 81: Lovudkast til lov om forbrugslånsvirksomheder, fra erhvervsministeren

§ 26.

Afgørelser truffet af Finanstilsynet i henhold til denne lov eller regler udstedt i medfør heraf kan

indbringes for Erhvervsankenævnet af den, som afgørelsen retter sig mod, senest 4 uger efter at afgø-

relsen er meddelt den pågældende.

Afgift

§ 27.

Virksomheder under tilsyn efter denne lov betaler afgift til Finanstilsynet efter kapitel 22 i lov om

finansiel virksomhed.

Frister

§ 28.

De frister, der er fastsat i eller i henhold til denne lov, begynder at løbe fra og med dagen efter

den dag, hvor den begivenhed, som udløser fristen, finder sted. Dette gælder beregning af både dags-,

uge-, måneds- og årsfrister.

Stk. 2.

Er fristen angivet i uger, udløber fristen, jf. stk. 1, på ugedagen for den dag, hvor den begiven-

hed, som udløste fristen, fandt sted.

Stk. 3.

Er fristen angivet i måneder, udløber fristen, jf. stk. 1, på månedsdagen for den dag, hvor den

begivenhed, som udløste fristen, fandt sted. Er den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen,

fandt sted, den sidste dag i en måned, eller udløber fristen på en månedsdato, som ikke findes, udløber

fristen på den sidste dag i måneden uanset dens længde.

Stk. 4.

Er fristen angivet i år, udløber fristen, jf. stk. 1, på årsdagen for den dag, hvor den begiven-

hed, som udløste fristen, fandt sted.

Stk. 5.

Udløber en frist i en weekend eller på en helligdag, grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaf-

tensdag, udstrækkes fristen til den førstkommende hverdag.

Kommunikation

§ 29.

En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten for

meddelelsen.

Stk. 2.

Erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fra Finanstilsynet

om forhold, som er omfattet af denne lov eller regler udstedt i medfør af denne lov, skal foregå digitalt.

Stk. 3.

Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om digital kommunikation, herunder om an-

vendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur el.lign.

§ 30.

Er det i denne lov eller i regler udstedt i medfør af denne lov et krav, at et dokument, som er

udstedt af andre end Finanstilsynet, skal være underskrevet, kan dette krav opfyldes ved anvendelse af

en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt dokumentet, jf. dog stk. 2. Sådanne

dokumenter sidestilles med dokumenter med personlig underskrift.

Stk. 2.

Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om fravigelse af underskriftskrav. Det kan

herunder bestemmes, at krav om personlig underskrift ikke kan fraviges for visse typer af dokumenter.

Kapitel 8

Straffebestemmelser m.v.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 81: Lovudkast til lov om forbrugslånsvirksomheder, fra erhvervsministeren

§ 31.

Overtrædelse af § 3, stk. 1, § 4, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 3 og 4, § 4, stk. 3, jf. stk. 2, jf. stk. 1, nr. 3 og

4 og § 12, stk. 1, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere straf er forskyldt

efter den øvrige lovgivning.

Stk. 2.

Overtrædelse af § 13, stk. 1, straffes med bøde.

Stk. 3.

En forbrugslånsvirksomhed, der ikke efterkommer et påbud eller forbud, som er givet i medfør

af §§ 15, § 16, stk. 1 og § 18, stk. 6 og 7 eller en virksomhed, der undlader at meddele oplysninger efter

§ 17, stk. 1 og 4, straffes med bøde.

Stk. 4.

Med bøde straffes et bestyrelsesmedlem i en forbrugslånsvirksomhed, som ikke efterkommer

et påbud, der er givet i medfør af § 18, stk. 1 og 3.

Stk. 5.

Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens

5. kapitel.

Stk. 6.

Forældelsesfristen for overtrædelse af lovens bestemmelser eller regler udstedt i medfør heraf

er 5 år.

Stk. 7.

I regler udstedt i medfør af loven kan der fastsættes straf i form af bøde for overtrædelse af

bestemmelser i reglerne.

§ 32.

Undlader en virksomhed eller en person at opfylde de pligter, som efter loven påhviler dem i

medfør af § 17, stk. 1 og 4, kan Finanstilsynet som tvangsmiddel pålægge personen, virksomheden el-

ler de ansvarlige personer for virksomheden daglige eller ugentlige tvangsbøder.

Stk. 2.

Undlader en forbrugslånsvirksomhed at efterkomme et påbud meddelt efter § 18, stk. 6 og 7,

kan forbrugslånsvirksomheden eller de ansvarlige personer for virksomheden pålægges daglige eller

ugentlige tvangsbøder.

Kapitel 9

Ikrafttræden

§ 33.

Loven træder i kraft den 1. juli 2019.

Stk. 2.

Virksomheder omfattet af denne lov, der på tidspunktet for lovens ikrafttræden er registreret

som virksomhed, der yder forbrugerkreditter i henhold til lov om forebyggende foranstaltninger mod

hvidvask og finansiering af terrorisme, og som efter lovens ikrafttræden vil kræve tilladelse, jf. § 3, skal

senest have indgivet ansøgning om tilladelse den 1. januar 2020. Disse virksomheder kan fortsætte

den påbegyndte virksomhed uden tilladelse, indtil Finanstilsynet har truffet afgørelse i sagen.

Kapitel 10

Ændringer i anden lovgivning

§ 34.

I lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 1140 af 26. september 2017, som ændret

ved § 1 i lov nr. 665 af 8. juni 2017, § 1 i lov nr. 1547 af 19. december 2017, og senest ved § 45 i lov nr.

41 af 22. januar 2018 foretages følgende ændringer:

§ 361

indsættes efter stk. 9 som nyt stykke:

»Stk.

10.

Forbrugslånsvirksomheder omfattet af lov om forbrugslånsvirksomhed betaler årligt et grund-

beløb til Finanstilsynet på 28.000 kr.«

Stk. 10 bliver herefter stk. 11.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 81: Lovudkast til lov om forbrugslånsvirksomheder, fra erhvervsministeren

§ 361, stk. 10,

der bliver stk. 11 ændres »9« til: »10«.

§ 35.

I lov nr. 426 af 3. maj 2017 om markedsføring, som ændret ved § 20 i lov nr. 309 af 25. april 2018,

foretages følgende ændringer:

§ 1, stk. 2,

affattes således:

»Stk.

§§ 3, 4, 9 og 14 finder ikke anvendelse på finansielle virksomheder og forbrugslånsvirksom-

heder, i det omfang erhvervsministeren har udstedt regler på det pågældende område.«

§ 1, stk. 3,

affattes således:

»Stk.

§§ 15 og 16 finder ikke anvendelse på finansielle virksomheder og forbrugslånsvirksomhe-

der.«

Kapitel 11

Territorialbestemmelser

§ 36.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller delvis

sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de henholdsvis færøske og grønlandske

forhold tilsiger.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 81: Lovudkast til lov om forbrugslånsvirksomheder, fra erhvervsministeren

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Lovens anvendelsesområde og definitioner

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Erhvervsministeriets overvejelser

2.1.3. Lovforslagets indhold

2.2. Tilladelse, egnethed og hæderlighedskrav m.v.

2.2.1. Tilladelse og registrering

2.2.1.1. Gældende ret

2.2.1.2. Erhvervsministeriets overvejelser

2.2.1.3. Lovforslagets indhold

2.2.2. Egnethed og hæderlighedskrav

2.2.2.1. Gældende ret

2.2.2.2. Erhvervsministeriets overvejelser

2.2.2.3. Lovforslagets indhold

2.2.3. Indberetninger

2.2.3.1. Gældende ret

2.2.3.2. Erhvervsministeriets overvejelser

2.2.3.3. Lovforslagets indhold

2.3. God skik m.v.

2.3.1. God skik regler

2.3.1.1. Gældende ret

2.3.1.2. Erhvervsministeriets overvejelser

2.3.1.3. Lovforslagets indhold

2.3.2. Kreditværdighedsvurdering

2.3.2.1. Gældende ret

2.3.2.2. Erhvervsministeriets overvejelser

2.3.2.3. Lovforslagets indhold

2.4. Identifikation af målgrupper

2.4.1. Gældende ret

2.4.2. Erhvervsministeriets overvejelser

2.4.3. Lovforslagets indhold

2.5. Videregivelse af fortrolige oplysninger

2.5.1. Gældende ret

2.5.2. Erhvervsministeriets overvejelser

2.5.3. Lovforslagets indhold

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 81: Lovudkast til lov om forbrugslånsvirksomheder, fra erhvervsministeren

2.6. Whistleblowerordning

2.6.1. Gældende ret

2.6.2. Erhvervsministeriets overvejelser

2.6.3. Lovforslagets indhold

2.7. Tilsyn m.v.

2.7.1. Gældende ret

2.7.2. Erhvervsministeriets overvejelser

2..3. Lovforslagets indhold

2.8. Straffebestemmelser m.v.

2.8.1. Gældende ret

2.8.2. Erhvervsministeriets overvejelser

2.8.3. Lovforslagets indhold

2.9. Ikrafttræden

2.9.1. Gældende ret

2.9.2. Erhvervsministeriets overvejelser

2.9.3. Lovforslagets indhold

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

5. Administrative konsekvenser for borgerne

6. Miljømæssige konsekvenser

7. Forholdet til EU-retten

8. Høring

9. Sammenfattende skema

1. Indledning

Markedet for forbrugslån er til dels præget af en række dyre lån, som er lette at optage for forbrugerne.

Den lette adgang til disse lån medfører, at flere forbrugere, herunder unge forbrugere, gældssætter sig

over evne i forhold til muligheden for at kunne tilbagebetale gælden. Det ses særligt hos en række af

de såkaldte kviklånsudbydere, som har skabt en forretningsmodel, hvor forbrugernes kreditværdighed

og økonomiske situation ikke bliver taget i betragtning før låneudstedelsen. Virksomheden tager der-

med ikke hensyn til, om forbrugeren er i stand til at betale lånet tilbage. Forbrugerne risikerer herved

at blive fanget i en gældsfælde, hvor de ser sig nødsaget til at genoptage eller forlænge et lån med

den konsekvens, at der påløber yderligere høje omkostninger til den samlede gæld.

Regeringen indførte

i 2015 et krav om en såkaldt ”betænkningsperiode” på 48 timer ved optagelse af

kortfristede forbrugslån. Undersøgelser har imidlertid vist, at flere udbydere af forbrugslån nu tilby-

der andre kredittyper, der falder uden for betænkningsperiodens anvendelsesområde. Der er derfor et

behov for at indføre en mere omfattende regulering og kontrolmuligheder over for forbrugslånsvirk-

somheder.

Lovforslaget har til formål at styrke forbrugerbeskyttelsen gennem en stramning af tilsynet med alle

udbydere af forbrugslån, der ikke har en tilladelse som enten finansiel virksomhed eller ejendoms-

kreditselskab. Det skærpede tilsyn skal understøtte, at udbydere af forbrugslån foretager en reel kre-

ditværdighedsvurdering af de forbrugere, der ønsker at optage et forbrugslån, og at udbyderne driver

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 81: Lovudkast til lov om forbrugslånsvirksomheder, fra erhvervsministeren

deres virksomhed i overensstemmelse med redelig forretningsskik og god praksis inden for virksom-

hedsområdet.

Lovforslaget indebærer, at en række virksomheder, der udbyder forbrugslån til forbrugere, fremover

skal have en tilladelse hos Finanstilsynet. Disse virksomheder foreslås benævnt forbrugslånsvirksom-

heder. Lovforslaget omfatter både virksomheder, der yder forbrugslån til køb af varer og tjenester hos

andre virksomheder, og virksomheder, der yder lån, som udbetales kontant til forbrugeren. Såfremt

en virksomhed, der sælger varer og tjenesteydelser, tilbyder en forbruger kredit, vil virksomheden

kun være omfattet af lovforslaget, hvis ydelse af kredit udgør et selvstændigt forretningsområde i

virksomheden. Det medfører, at for eksempel en detailhandler, der ikke sædvanligvis tilbyder kunder

at købe på kredit, ikke vil være omfattet af lovforslaget.

For at kunne opnå en tilladelse som forbrugslånsvirksomhed er det en betingelse, at virksomhedens

bestyrelse og direktion eller den ledelsesansvarlige opfylder krav til egnethed og hæderlighed. Virk-

somheden skal endvidere have forretningsgange for efterlevelse af regler om god skik, kreditværdig-

hedsvurdering og identifikation af målgrupper.

Det foreslås, at der indsættes en udtrykkelig forpligtelse til at foretage en kreditværdighedsvurdering

i lovforslaget. Denne kreditværdighedsvurdering skal sikre, at den enkelte forbruger kun ydes lån,

som de er i stand til at tilbagebetale.

Bestemmelsen foreslås medtaget i loven for at sikre, at alle forbrugslånsvirksomheder bliver omfattet

af kravet om en kreditværdighedsvurdering og dermed, at kreditaftalelovens undtagelse for kortfri-

stede lån ikke finder anvendelse.

Det foreslås endvidere, at indføre regler om god skik, der skal sikre, at forbrugslånsvirksomheder

drives i overensstemmelse med redelig forretningskik og god praksis inden for området. Svarende til

hvad der gælder på det øvrige finansielle område, foreslås der endvidere indsat en bemyndigelse for

ministeren til at udstede en bekendtgørelse om god skik, ligesom Finanstilsynet får mulighed for at

udarbejde vejledende retningslinjer på området.

Lovforslaget indeholder indgrebs- og sanktionsbeføjelser til Finanstilsynet, såfremt en virksomhed

groft tilsidesætter sine forpligtelser efter loven. Som eksempel kan nævnes, at grove og gentagne

tilsidesættelser af forpligtelsen til at foretage en kreditværdighedsvurdering vil kunne medføre, at

tilladelsen inddrages.

Der foreslås endvidere med lovforslaget, at indføre en regel i loven, som forpligter forbrugslånsvirk-

somheder til at identificere målgruppen for deres udlånsprodukter og sikre, at disse produkter er hen-

sigtsmæssige for denne målgruppe. Virksomheden skal endvidere identificere de målgrupper, som

deres låneprodukt ikke er egnet til.

Det vil altid bero på en konkret vurdering, om et produkt er hensigtsmæssigt for målgruppen. Som

eksempel på et produkt, der ikke vil være hensigtsmæssigt uanset målgruppen, kan nævnes produkter,

hvor selve måden, hvorpå lånet skal tilbagebetales, i sig selv vil øge risikoen for, at låneaftalen bliver

misligholdt. Dette vil f.eks. kunne forekomme, hvis en kunde skal aflevere oplysninger om kundens

betalingskort til långiver og bringes i den forståelse, at lånudbyderen selv trækker den månedlige

ydelse, men hvor det reelt af aftalebetingelserne følger, at kunden selv skal sørge for at betale de

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 81: Lovudkast til lov om forbrugslånsvirksomheder, fra erhvervsministeren

aftalte ydelser under lånets løbetid. Denne uklare konstruktion af aftaleforholdet indebærer en væ-

sentlig risiko for, at låntager misligholder lånet.

Det foreslås, at Finanstilsynet skal føre tilsyn med forbrugslånsvirksomhederne. Det vil medføre, at

Finanstilsynets sædvanlige tilsynsbeføjelser finder anvendelse. Finanstilsynet vil derfor kunne ud-

stede påbud og påtaler og for bestemmelser, der er strafbelagt, vil Finanstilsynet kunne politianmelde

forbrugslånsvirksomheden. Finanstilsynet har endvidere mulighed for at anvende tvangsbøder i sær-

lige tilfælde.

Som led i sit tilsyn vil Finanstilsynet endvidere kunne gå på inspektion hos forbrugslånsvirksomhe-

derne.

Det foreslås, at forbrugslånsvirksomhederne bliver forpligtede til at indberette oplysninger om virk-

somhedens kreditaftaler til Finanstilsynet. Disse oplysninger skal gøre det muligt for Finanstilsynet

at prioritere sit tilsyn i forhold til de virksomheder, hvor indberetningerne giver en indikation af, at

der kan være en forøget risiko for, at lovgivningen ikke efterleves.

Forbrugslånsvirksomheder skal ifølge lovforslaget betale en årlig afgift til Finanstilsynet.

Forbrugerombudsmanden vil have de samme tilsynsbeføjelser over for udbydere af forbrugslån, som

Forbrugerombudsmanden har over for finansielle virksomheder i dag. Forbrugerombudsmanden vil

således fortsat have mulighed for at anlægge retssager vedrørende handlinger, der strider mod god

skik efter den finansielle lovgivning, således som Forbrugerombudsmanden kan over for finansielle

virksomheder i dag. Der vil blive udarbejdet en samarbejdsaftale mellem Finanstilsynet og Forbru-

gerombudsmanden.

2. Lovforslagets indhold

2.1. Lovens anvendelsesområde og definitioner

2.1.1. Gældende ret

Der er i dag ikke et krav om, at virksomheder, der udbyder forbrugslån, skal have en tilladelse hos

Finanstilsynet, når disse lån ikke er sikret ved pant eller anden tilsvarende sikkerhedsstillelse knyttet

til en fast ejendom.

Pengeinstitutter, der som led i deres udlånsvirksomhed yder forbrugslån, har en pengeinstituttilla-

delse, jf. § 7 i lov om finansiel virksomhed.

Realkreditinstitutter, der yder lån mod pant i fast ejendom til forbrugere, har en tilladelse som real-

kreditinstitut, jf. § 8 i lov om finansiel virksomhed.

Øvrige långivere, der yder lån til forbrugere mod pant i fast ejendom eller anden tilsvarende sikker-

hedsstillelse, skal have en tilladelse som ejendomskreditselskab, jf. § 1, stk. 2, nr. 2, i lov om ejen-

domskreditselskaber. Dette gælder dog ikke långivere med tilladelse efter §§ 9-11 i lov om finansiel

virksomhed.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 81: Lovudkast til lov om forbrugslånsvirksomheder, fra erhvervsministeren

Efter § 3 i lov om betalinger må betalingstjenester her i landet kun udbydes af virksomheder, der har

tilladelse som betalingsinstitut eller e-pengeinstitut, eller af pengeinstitutter, Danmarks Nationalbank

og offentlige myndigheder. Betalingstjenester kan endvidere udbydes her i landet af virksomheder

med en begrænset tilladelse til at udbyde betalingstjenester.

Udbydere af kreditkort vil derfor skulle have en tilladelse som betalingsinstitut, e-pengeinstitut eller

have en begrænset tilladelse til at udbyde betalingstjenester, medmindre de har en tilladelse som pen-

geinstitut.

2.1.2. Erhvervsministeriets overvejelser

Lovforslaget har til formål at styrke forbrugerbeskyttelsen i forhold til optagelse af forbrugslån. Der

vil fremover blive stillet en række skærpede krav til de virksomheder, der tilbyder kreditaftaler til

forbrugere.

Det foreslås, at lovforslaget som udgangspunkt skal finde anvendelse på alle virksomheder, der ud-

byder forbrugslån, medmindre disse virksomheder har en tilladelse som finansiel virksomhed eller

som ejendomskreditselskab.

Ved finansiel virksomhed forstås, jf. § 5, stk. 1, nr. 1, i lov om finansiel virksomhed pengeinstitutter,

realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber, investeringsforvaltningsselskaber og forsikringsselska-

ber.

Ved ejendomskreditselskaber forstås långivere, der yder lån mod pant i fast ejendom til beboelse, og

som skal have en tilladelse som ejendomskreditselskab, jf. § 1, stk. 2, nr. 2, i lov om ejendomskredit-

selskaber.

Det bør dog sikres, at virksomheder, som kun i begrænset omfang yder giver kredit i tilknytning til

salg af varer eller tjenesteydelser, ikke bliver omfattet af loven.

Et bredt anvendelsesområde vil medføre, at ikke blot virksomheder, der yder kortfristede usikrede

lån, bliver underlagt Finanstilsynets tilsyn. Lovforslaget vil også omfatte virksomheder, der yder lån

til finansiering af f.eks. køb af biler mod sikkerhed i bilen. Lån mod pant i fast ejendom til beboelse

vil derimod ikke være omfattet af loven.

Det vil ikke være hensigtsmæssigt at foretage en begrænsning af lovforslagets anvendelsesområde til

kun at omfatte kviklån

–

altså kortfristede usikrede lån med en løbetid på under 3 måneder. En sådan

afgrænsning vil gøre det muligt at omgå loven.

Kravene til at opnå en tilladelse som betalingsinstitut, e-pengeinstitut og virksomhed med en begræn-

set tilladelse til at udbyde betalingstjenester er nærmere reguleret i lov om betalinger. Disse krav er

som udgangspunkt strengere end kravene for at opnå tilladelse som forbrugslånsvirksomhed.

Det vurderes derfor, at disse virksomheder bør undtages fra kravet om en tilladelse fra Finanstilsynet

til at udøve virksomheder som forbrugslånsvirksomhed, uanset at disse virksomheder udøver for-

brugslånsvirksomhed, hvis de udbyder kreditkort.

2.1.3. Lovforslagets indhold

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 81: Lovudkast til lov om forbrugslånsvirksomheder, fra erhvervsministeren

Det foreslås, at lovforslaget skal finde anvendelse på forbrugslånsvirksomheder, hvis kreditaftalen

ydes helt eller delvis med henblik på erhvervelse af varer eller tjenester hos en anden virksomhed,

kreditaftalen ydes uafhængigt af et køb af en vare eller tjenesteydelse, eller hvis udbud af kreditaftaler

udgør et selvstændigt forretningsområde i kreditgivers virksomhed.

Dette medfører, at som udgangspunkt alle kreditgivere, der udbyder kreditaftaler til forbrugere vil

være omfattet af loven, medmindre den erhvervsdrivende allerede har en tilladelse som finansiel virk-

somhed eller som ejendomskreditselskab. Som eksempel på kreditgivere, der vil være omfattet af

loven kan nævnes udbydere af kortfristede kreditter på mindre beløb (kviklån), udbydere af traditio-

nelle forbrugslån og udbydere af lån med underpant i løsøre, f.eks. lån til køb af en bil.

Lovforslaget omfatter både virksomheder, der yder forbrugslån til køb af varer og tjenester hos andre

virksomheder, og virksomheder, der yder lån, som udbetales kontant til forbrugeren. Såfremt en virk-

somhed, der sælger varer og tjenesteydelser, tilbyder en forbruger kredit til køb af varen eller tjene-

steydelsen, vil virksomheden kun være omfattet af lovforslaget, hvis kreditten udgør et selvstændigt

forretningsområde i virksomheden. Det medfører, at for eksempel en detailhandler, der i mindre om-

fang yder en kunde kredit, ikke vil være omfattet af lovforslaget.

Derimod vil lovforslaget ikke finde anvendelse på kreditgivere, der udbyder lån med pant i fast ejen-

dom til beboelse.

Det foreslås, at lovforslaget ikke skal finde anvendelse på forbrugslånsvirksomheder, i det omfang de

udbyder kreditaftaler, hvor kreditten ydes rentefrit og uden andre omkostninger, ligesom lovforslaget

ikke skal finde anvendelse på leje- eller leasingaftaler, hvor der ikke er fastsat nogen pligt til at købe

aftalegenstanden, hverken i selve aftalen eller i en separat aftale.

Det foreslås endelig, at lovforslagets § 9 om kreditværdighedsvurdering ikke skal finde anvendelse

på visse kreditaftaler, hvor der ikke er behov for at stille krav om en kreditværdighedsvurdering. Dette

gælder f.eks. kreditaftaler, som er resultat af et forlig indgået for retten.

Endvidere indeholder lovforslaget en bestemmelse om definitioner på en række centrale begreber i

loven, som f.eks. forbruger og kreditaftale. Disse definitioner svarer til definitionerne i kreditaftale-

loven.

Endelig undtages betalingsinstitutter, e-pengeinstitutter og virksomheder med en begrænset tilladelse

til at udbyde betalingstjenester fra kravet om en tilladelse fra Finanstilsynet til at udøve forbrugslåns-

virksomhed.

Der henvises til lovforslagets §§ 1 og 2 og de specielle bemærkninger hertil.

2.2. Tilladelse, egnethed og hæderlighedskrav m.v.

2.2.1. Tilladelse og registrering

2.2.1.1. Gældende ret

Virksomheder, der udøver udlånsvirksomhed, herunder forbrugerkreditter, skal i dag registreres i Fi-

nanstilsynet for at kunne udøve virksomhed, jf. § 48, stk. 1, i lov om forebyggende foranstaltninger

mod hvidvask og finansiering af terrorisme. Finanstilsynet skal undlade at foretage registrering, hvis

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 81: Lovudkast til lov om forbrugslånsvirksomheder, fra erhvervsministeren

et medlem af virksomhedens øverste eller daglige ledelse eller personen er dømt for et strafbart for-

hold, der begrunder en nærliggende fare for misbrug af stillingen eller hvervet, jf. straffelovens § 78,

stk. 2.

Finanstilsynet skal endvidere undlade at registrere en virksomhed, hvis virksomheden er dømt

for et strafbart forhold, der begrunder en nærliggende fare for misbrug af registreringen, jf. straffelo-

ven § 78, stk. 2, eller hvis en reel ejer er dømt for et strafbart forhold, der begrunder en nærliggende

fare for misbrug af den pågældendes kontrollerende indflydelse.

Det er derimod ikke en betingelse, at virksomhedens ledelse er egnet til at varetage sine opgaver, det

vil sige, at den bl.a. har tilstrækkelig viden, faglig kompetence og erfaring til at kunne varetage sine

opgaver.

Registreringsforpligtelsen efter hvidvasklovgivningen skal sikre, at Finanstilsynet kan føre tilsyn ef-

ter hvidvasklovgivningen. Det fremgår dog af bemærkningerne til registreringsforpligtelsen, at virk-

somheder og personer, der allerede i henhold til anden lovgivning er under Finanstilsynets tilsyn, ikke

skal registreres i medfør af bestemmelsen.

Der findes ikke krav om, at en virksomhed, der yder forbrugslån, skal have tilladelse hos Finanstil-

synet.

2.2.1.2. Erhvervsministeriets overvejelser

Der bør indføres et krav om, at en udbyder af lån til forbrugere skal have en tilladelse hos Finanstil-

synet for at kunne udøve forbrugslånsvirksomhed.

Betingelserne for at kunne opnå en tilladelse skal sikre, at kun virksomheder, der har tilstrækkelige

kompetencer til at kunne yde forbrugslån på forsvarligt grundlag, kan få en tilladelse.

Det er derfor vurderingen, at tilladelsen kun bør gives på betingelse af, at virksomhedens bestyrelse

og direktion eller den ledelsesansvarlige opfylder krav til egnethed og hæderlighed. Hertil kommer,

at virksomheden skal have forretningsgange for efterlevelse af regler om god skik, kreditværdigheds-

vurdering og identifikation af målgrupper.

2.2.1.3. Lovforslagets indhold

Det foreslås, at virksomheder, der udbyder kreditaftaler til forbrugere, skal have tilladelse af Finans-

tilsynet til at udøve forbrugslånsvirksomhed.

Det er en betingelse for at virksomheden kan få en tilladelse som forbrugslånsvirksomhed, at virk-

somhedens bestyrelse og direktion eller den ledelsesansvarlige skal opfylde krav til egnethed og hæ-

derlighed.

Se nærmere herom nedenfor under pkt. 2.2.2.

Det foreslås endvidere, at virksomheden for at kunne få en tilladelse skal have forretningsgange, som

dokumenterer, at den er i stand til at overholde de grundlæggende forbrugerbeskyttende regler.

Såfremt Finanstilsynet i forbindelse med behandlingen af en ansøgning om tilladelse til at udøve

virksomhed som forbrugslånsvirksomhed vurderer, at forretningsgangene ikke er egnede til at sikre

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 81: Lovudkast til lov om forbrugslånsvirksomheder, fra erhvervsministeren

en efterlevelse af de nævnte regler, enten fordi disse er mangelfulde, eller fordi forretningsgangene

er udtryk for en fejlagtig eller mangelfuld forståelse af de nævnte regler, opfylder kreditgiveren ikke

betingelserne for at kunne få en tilladelse som forbrugslånsvirksomhed.

Såfremt en virksomhed groft tilsidesætter sine forpligtelser efter loven, hvidvaskloven og regler ud-

stedt i medfør heraf, vil det være muligt at inddrage virksomhedens tilladelse. Som eksempel kan

nævnes, at grove og gentagne tilsidesættelser af forpligtelsen til at foretage en kreditværdighedsvur-

dering vil kunne medføre, at tilladelsen inddrages.

Det foreslås endvidere, at Finanstilsynet skal oprette og føre et offentligt register over virksomheder,

der har fået tilladelse som forbrugslånsvirksomhed.

Der henvises til lovforslagets §§ 3 og 5 og de specielle bemærkninger hertil.

2.2.2. Egnetheds- og hæderlighedskrav

2.2.2.1. Gældende ret

Den finansielle lovgivning indeholder krav om, at medlemmer af bestyrelsen og direktionen i en fi-

nansiel virksomhed skal være tilstrækkelig egnede og hæderlige til at varetage hvervet eller stillingen

i virksomheden, jf. § 64 i lov om finansiel virksomhed. Ledelsesmedlemmer i en finansiel virksomhed

skal som følge heraf egnetheds- og hæderlighedsvurderes af Finanstilsynet i forbindelse med deres

indtræden i ledelsen af en finansiel virksomhed. Endvidere kan Finanstilsynet gribe ind over for en

finansiel virksomhed, hvis ledelsen ikke længere lever op til kravene om egnethed og hæderlighed,

hvilket er afgørende for tilliden til den finansielle sektor. Finanstilsynet kan desuden påbyde en fi-

nansiel virksomhed at afsætte en direktør eller et bestyrelsesmedlem at nedlægge sit hverv i en finan-

siel virksomhed, hvis den pågældende ikke længere lever op til kravene om egnethed og hæderlighed

jf. § 351, stk. 1 og 2, i lov om finansiel virksomhed.

Formålet med reglerne er at sikre, at finansielle virksomheder ledes af tilstrækkeligt egnede og hæ-

derlige personer, og at Finanstilsynet har mulighed for at gribe ind over for ledelsespersoner, der

handler til skade for virksomheden.

Der gælder i dag ikke krav om, at ledelsesmedlemmer i en forbrugslånsvirksomhed skal være egnede

og hæderlige.

2.2.2.2. Erhvervsministeriets overvejelser

Det vil være nødvendigt at fastlægge egnetheds- og hæderlighedskrav til ledelsesmedlemmer i for-

brugslånsvirksomheder med henblik på at sikre, at forbrugslånsvirksomheder drives af tilstrækkeligt

kompetente og hæderlige personer.

Det er afgørende for en ansvarlig drift af forbrugslånsvirksomhederne, at ledelsesmedlemmerne i

virksomheden besidder de rette kompetencer, herunder har kendskab til og erfaring med kreditvær-

dighedsvurderinger, og at de ikke har været straffet for forbrydelser, som indebærer risiko for, at

ledelsesmedlemmerne ikke kan varetage hvervet eller stillingen på betryggende måde.

Krav til ledelsesmedlemmernes egnethed og hæderlighed vil bidrage til en ansvarlig drift af forbrugs-

lånsvirksomhederne.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 81: Lovudkast til lov om forbrugslånsvirksomheder, fra erhvervsministeren

2.2.2.3. Lovforslagets indhold

Lovforslaget indeholder krav om, at ledelsesmedlemmer i en forbrugslånsvirksomhed eller indeha-

veren af en forbrugslånsvirksomhed, der er en enkeltmandsvirksomhed, til enhver tid skal være eg-

nede og hæderlige til at varetage deres hverv eller stilling i virksomheden. Dette indebærer bl.a., at

ledelsesmedlemmerne skal besidde tilstrækkelig viden, faglig kompetence og erfaring til at kunne

varetage hvervet eller stillingen, og at de skal have tilstrækkeligt godt omdømme og kunne udvise

hæderlighed, integritet og tilstrækkelig uafhængighed ved varetagelsen af hvervet eller stillingen.

Det foreslås, at kravene skal gælde for samtlige medlemmer af bestyrelsen og direktionen samt inde-

haveren af en forbrugslånsvirksomhed, der er en enkeltmandsvirksomhed. Drives en forbrugslåns-

virksomhed som en juridisk person uden en bestyrelse eller direktion, foreslås det, at kravene skal

gælde for den eller de ledelsesansvarlige for forbrugslånsvirksomheden.

Lovforslaget giver desuden Finanstilsynet beføjelse til at påbyde en forbrugslånsvirksomhed at af-

sætte en direktør eller et bestyrelsesmedlem at nedlægge sit hverv i en forbrugslånsvirksomhed, hvis

den pågældende ikke kan varetage hvervet eller stillingen.

Der henvises til lovforslagets §§ 4 og 18 og de specielle bemærkninger hertil.

2.2.3. Indberetninger

2.2.3.1.

Gældende ret

Ifølge Forbrugerombudsmandens retningslinjer om kortfristede forbrugslån indgået som fjernsalgs-

aftaler gælder der en forpligtelse til årligt at indberette visse oplysninger til Forbrugerombudsmanden.

Disse indberetninger giver Forbrugerombudsmanden indsigt i markedsudviklingen. Denne forplig-

telse gælder for virksomheder, der markedsfører lån indgået ved fjernsalg med en løbetid, som ikke

overstiger tre måneder.

2.2.3.2.

Erhvervsministeriets overvejelser

Af hensyn til at sikre en effektiv håndhævelse og efterlevelse af loven er det nødvendigt at pålægge

forbrugslånsvirksomhederne en forpligtelse til at indberette oplysninger om deres virksomhed. Disse

oplysninger vil gøre det muligt for Finanstilsynet at prioritere sit tilsyn i forhold til de virksomheder,

hvor indberetningerne giver en indikation af, at der kan være en forøget risiko for, at lovgivningen

ikke efterleves.

Der bør endvidere indsættes en bemyndigelse for Finanstilsynet til at præcisere nærmere, hvilke op-

lysninger en forbrugslånsvirksomhed skal indberette.

2.2.3.3.

Lovforslagets indhold

Det foreslås at forbrugslånsvirksomheder skal indberette oplysninger til Finanstilsynet om virksom-

hedens kreditaftaler. Det foreslås endvidere, at Finanstilsynet fastlægger nærmere regler om form,

hyppighed og indholdet af forbrugslånsvirksomheders indberetninger.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 81: Lovudkast til lov om forbrugslånsvirksomheder, fra erhvervsministeren

Det forventes, at bekendtgørelsen blandt andet vil stille krav om, at forbrugslånsvirksomheder skal

indberette oplysninger om antal indgåede kreditaftaler og disses volumen fordelt på en række inter-

valler, antal og volumen på misligholdte lån, antal og volumen for tab på lån samt antal låneansøg-

ninger, der afvises på grund af kreditværdighedsvurderingen.

Der henvises til lovforslagets § 6 og de specielle bemærkninger hertil.

2.3. God skik m.v.

2.3.1. God skik regler

2.3.1.1. Gældende ret

Forbrugslånsvirksomheder er i dag omfattet af markedsføringslovens god skik-bestemmelser, som

forpligter virksomhederne til at udvise god markedsføringsskik og god erhvervsskik. Forbrugerom-

budsmanden fører tilsyn med disse regler.

Forbrugerombudsmanden fører tilsyn med, om virksomheder overholder markedsføringslovens god

skik-bestemmelser, herunder om låneudbydere foretager en forsvarlig kreditvurdering. Som led i sit

tilsyn med overholdelse af pligten til at efterleve god skik har Forbrugerombudsmanden således for-

handlet retningslinjer om kortfristede lån. Retningslinjerne stiller bl.a. krav til, hvordan låneudby-

derne skal kreditværdighedsvurdere låneansøgere for at efterleve kreditaftaleloven. Markedsførings-

lovens regler om god skik medfører, at Forbrugerombudsmanden også fører tilsyn med anden forbru-

gerbeskyttende lovgivning, der retter sig til erhvervsvirksomheder, herunder kreditaftalelovens andre

bestemmelser, renteloven og regler om urimelige kontraktvilkår.

2.3.1.2. Erhvervsministeriets overvejelser

Det er vurderingen, at lov om forbrugslånsvirksomheder bør indeholde regler om god skik, der sikrer,

at Finanstilsynet kan føre tilsyn med regler om god skik svarende til Forbrugerombudsmandens nu-

værende tilsyn. Herved sikres det også, at Finanstilsynet kan føre tilsyn med andre civilretlige love,

herunder kreditaftaleloven og renteloven.

For at skabe gennemsigtighed om anvendelsen af reglerne om god skik kan det være hensigtsmæssigt

at udarbejde og offentliggøre forhandlede retningslinjer for god skik på nærmere angivne områder,

der må anses for væsentlige, navnlig ud fra hensynet til forbrugerne. Dette svarer til, hvad der allerede

gælder på det finansielle område. Retningslinjerne skal fastlægges efter forhandling med repræsen-

tanter for forbrugerne og de relevante finansielle erhvervsorganisationer. Inddragelsen af forbruger-

og erhvervsorganisationer skal sikre målrettede og operationelt anvendelige regler, samtidig med at

der skabes et større ejerskab til retningslinjerne som følge af forhandlingerne herom.

De forhandlede retningslinjer skal således bidrage til at sikre, at reglerne for god skik bliver præciseret

på de områder, som er særligt væsentlige for forbrugere, og at de i højere grad efterleves.

Det bør præciseres, at overtrædelser af regler om god skik skal tillægges betydning ved vurderingen

af, om en forbrugslånsvirksomhed ifalder erstatningsansvar.

2.3.1.3. Lovforslagets indhold

Det foreslås i lovforslagets § 7, stk. 1, at en forbrugslånsvirksomhed skal drive virksomhed i over-

ensstemmelse med redelig forretningsskik og god praksis for virksomhedsområdet. Bestemmelsen

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 81: Lovudkast til lov om forbrugslånsvirksomheder, fra erhvervsministeren

svarer til de gældende bestemmelser om god skik, som allerede findes generelt på det finansielle

område.

Erhvervsministeren bemyndiges i henhold til det foreslåede § 7, stk. 2, til at fastsætte nærmere regler

om redelig forretningsskik og god praksis.

Bekendtgørelsen vil indeholde regler svarende til markedsføringslovens regler om god skik i §§ 3-9

og § 20. Disse regler gennemfører Europa- Parlamentets og Rådets direktiv 2005/29 af 11. maj 2005

om virksomheders urimelige handelspraksis over for forbrugerne på det indre marked (direktivet om

urimelig handelspraksis) og indeholder herudover en regulering af smag og anstændighed, f.eks. dis-

krimination. Der vil endvidere blive indsat en bestemmelse svarende til markedsføringslovens § 18.

Denne bestemmelse indeholder et krav om oplysninger, der skal gives i forbindelse med markedsfø-

ring af kreditaftaler, når markedsføringen indeholder oplysninger om en rentesats eller talstørrelser.

Ved at indsætte disse regler om god skik sikres det, at Finanstilsynet får mulighed for at føre tilsyn

med de generelle god skik-bestemmelser, herunder reglerne om prisoplysninger ved markedsføring

af kreditaftaler.

Bekendtgørelsen vil herudover indeholde regler om varsling af ændringer i renter og gebyrer og reg-

ler, regler om formkrav til væsentlige aftaler, krav til aftalernes indhold og vejledning svarende til §§

6-13 i bekendtgørelse om god skik for finansielle virksomheder.

Det foreslås i § 7, stk. 3, at der indsættes en udtrykkelig adgang for Finanstilsynet til at udarbejde og

offentliggøre retningslinjer for redelig forretningsskik og god praksis på nærmere angivne områder,

der må anses for væsentlige, navnlig ud fra hensynet til forbrugerne. Disse retningslinjer skal udstedes

efter forhandling med repræsentanter for forbrugerne og de relevante finansielle erhvervsorganisati-

oner.

Retningslinjerne vil have samme retlige karakter som en vejledning, men til forskel fra en vejledning

vil udarbejdelsen ske under inddragelse af repræsentanter for forbrugere og relevante finansielle er-

hvervsorganisationer, og det vil som udgangspunkt fremgå af retningslinjerne, hvem der har deltaget

i forhandlingerne, og hvem der har tiltrådt retningslinjerne.

Det foreslås endelig i § 8, at handlinger i strid med regler udstedt i medfør af § 7, stk. 2, pådrager

erstatningsansvar i overensstemmelse med dansk rets almindelige regler. Bestemmelsen svarer til §

43 a i lov om finansiel virksomhed, som blev indsat i loven i 2014 efter anbefalingerne fra Udvalget

om erstatningsansvar ved rådgivning om finansielle produkter.

Den foreslåede bestemmelse fastsætter ikke nærmere betingelser for, at handlinger i strid med regler

udstedt i medfør af § 7, stk. 2, kan medføre erstatningsansvar, men henviser til dansk rets almindelige

regler herom. Det vil sige, at de almindelige erstatningsretlige betingelser skal være opfyldt. For-

brugslånsvirksomheden skal have optrådt uagtsomt (culpøst), kunden skal have lidt et tab, og der skal

være årsagssammenhæng mellem den culpøse adfærd og det lidte tab, ligesom tabet skal være adæ-

kvat, og den skadelidte skal ikke have udvist egen skyld.

Den foreslåede bestemmelse vil have betydning for vurderingen af, om det fornødne ansvarsgrundlag

er til stede, det vil sige, om forbrugslånsvirksomheden har handlet culpøst. Reglerne i den kommende

bekendtgørelse om god skik for forbrugslånsvirksomheder vil påvirke denne vurdering.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 81: Lovudkast til lov om forbrugslånsvirksomheder, fra erhvervsministeren

Finanstilsynet fører tilsyn med, at reglerne i den kommende bekendtgørelse bliver fulgt. Hvis dette

ikke er tilfældet, har tilsynet mulighed for at udstede påbud eller udforme påtaler i forbindelse med

overtrædelserne. I disse tilfælde vil der foreligge en afgørelse fra en offentlig tilsynsmyndighed, der

fastslår, at der foreligger en overtrædelse. En sådan afgørelse vil naturligt kunne støtte vurderingen

af, om der ifaldes erstatningsansvar. Ankenævnene og domstolene er imidlertid ikke forpligtede til at

afvente en tilsynsafgørelse for at kunne træffe afgørelse i en sag, hvor der f.eks. er nedlagt påstand

om erstatning for rådgivning i strid med de nævnte bekendtgørelser.

Der henvises til lovforslagets §§ 7 og 8 og de specielle bemærkninger hertil.

2.3.2. Kreditværdighedsvurdering

2.3.2.1. Gældende ret

Kreditaftalelovens § 7 c indeholder en forpligtelse til at vurdere forbrugerens kreditværdighed på

grundlag af fyldestgørende oplysninger der, hvor det er relevant, indhentes hos forbrugeren og, hvor

det er nødvendigt, ved søgning i relevante databaser.

Hvis kreditgiveren og forbrugeren efter kreditaftalens indgåelse bliver enige om at ændre det samlede

kreditbeløb, skal kreditgiveren ajourføre de finansielle oplysninger, som kreditgiveren har om for-

brugeren. Før enhver væsentlig forhøjelse af det samlede kreditbeløb skal kreditgiveren atter vurdere

forbrugerens kreditværdighed.

Hvis en anmodning om kredit afslås på grundlag af søgning i en database, underretter kreditgiveren

omgående forbrugeren om resultatet af en sådan søgning og giver forbrugeren nærmere oplysninger

om den pågældende database. Denne underretning skal ske uden omkostninger for forbrugeren.

Denne bestemmelse finder ikke anvendelse på alle kreditaftaler. Blandt andet undtager kreditaftale-

loven, jf. § 3, nr. 2, kreditaftaler, som skal betales tilbage inden 3 måneder, og som kun er forbundet

med ubetydelige omkostninger.

2.3.2.2. Erhvervsministeriets overvejelser

Der bør indsættes en bestemmelse om kreditværdighedsvurdering i lovforslaget.

Dette forslag har til formål at sikre, at alle udbydere af forbrugslån foretager en reel kreditværdig-

hedsvurdering af de forbrugere, der ønsker at optage et lån, uanset lånets størrelse og løbetid.

Kreditaftaleloven finder ikke anvendelse på en række lån, herunder kreditaftaler, som skal betales

tilbage inden 3 måneder, og som kun er forbundet med ubetydelige omkostninger. Da formålet med

dettelovforslag er at sikre, at alle udbydere af forbrugslån foretager en reel kreditværdighedsvurde-

ring, bør loven indeholde en bestemmelse om en kreditværdighedsvurdering, som skal finde anven-

delse, når der ydes kredit til en forbruger, uanset kredittens størrelse og løbetid.

2.3.2.3. Lovforslagets indhold

Det foreslås i § 9, stk. 1, at medmindre en kreditaftale er omfattet af § 7 c i lov om kreditaftaler, skal

en forbrugslånsvirksomhed inden kreditaftalens indgåelse foretage en individuel vurdering af forbru-

gerens kreditværdighed på grundlag af fyldestgørende oplysninger, der, hvor det er relevant, indhen-

tes hos forbrugeren og, hvor det er nødvendigt, ved søgning i relevante databaser.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 81: Lovudkast til lov om forbrugslånsvirksomheder, fra erhvervsministeren

Bestemmelsen finder kun anvendelse, hvis kreditaftalen ikke er omfattet af § 7 c i lov om kreditaf-

taler. Forslaget til § 9 og § 7 c i lov om kreditaftaler er imidlertid indholdsmæssigt identiske.

Bestemmelsen indebærer, at kreditgiveren altid vil skulle indhente fyldestgørende oplysninger om

den enkelte forbruger og på baggrund af disse oplysninger foretage en vurdering af forbrugerens kre-

ditværdighed. Oplysningerne kan efter kreditgiverens skøn indhentes hos forbrugeren og ved søgning

i relevante databaser, f.eks. hos kreditoplysningsbureauer. En virksomhed kan ikke udelukkende an-

vende en algoritme til brug for kreditværdighedsvurderingen. Virksomheden skal stadig kunne doku-

mentere, at der er foretaget en individuel og konkret kreditværdighedsvurdering af den enkelte for-

bruger.

Det foreslås endvidere, at hvis forbrugslånsvirksomheden og forbrugeren efter kreditaftalens indgå-

else bliver enige om at ændre det samlede kreditbeløb, skal forbrugslånsvirksomheden ajourføre de

finansielle oplysninger, som forbrugslånsvirksomheden har om forbrugeren. Før enhver væsentlig

forhøjelse af det samlede kreditbeløb skal forbrugslånsvirksomheden atter vurdere forbrugerens kre-

ditværdighed.

Det foreslås endvidere, at hvis en anmodning om kredit afslås på grundlag af søgning i en database,

underretter forbrugslånsvirksomheden omgående forbrugeren om resultatet af en sådan søgning og

giver forbrugeren nærmere oplysninger om den pågældende database. Denne underretning skal ske

uden omkostninger for forbrugeren.

En kreditværdighedsvurdering adskiller sig fra en kreditvurdering. En kreditværdighedsvurdering har

til formål at sikre, at den enkelte forbruger ikke pådrager sig en gældforpligtelse, som denne ikke kan

servicere. En kreditvurdering er derimod en vurdering af långivers tabsrisiko. En kreditvurdering vil

ikke overholde kravet til en kreditværdighedsvurdering.

Den foreslåede bestemmelse svarer til kreditaftalelovens § 7 c, som er en direktivnær gennemførelse

af forbrugerkreditdirektivets artikel 8. Den foreslåede bestemmelse ændrer ikke på kreditaftalelovens

anvendelsesområde. Virksomheder omfattet af denne lov vil derfor forsat skulle efterleve kreditafta-

lelovens regler, herunder f.eks. reglerne om kreditgiverens oplysningspligt.

Der henvises til § 9 og bemærkningerne hertil.

2.4. Identifikation af målgrupper

2.4.1. Gældende ret

Der gælder i dag en forpligtelse for penge- og realkreditinstitutter til at afgrænse den relevante mål-

gruppe for detailbankprodukter, jf. § 6 i bekendtgørelse nr. 1235 af 24. november 2017 om godken-

delsesprocedurer for detailbankprodukter. Efter bekendtgørelsens § 7 gælder en forpligtelse for

penge- og realkreditinstitutter til kun at udvikle og markedsføre produkter med egenskaber, omkost-

ninger og risici, der stemmer overens med de interesser, formål og karakteristika, der kendetegner

den identificerede målgruppe.

Der findes ikke tilsvarende regler for forbrugslånsvirksomheder.

2.4.2. Erhvervsministeriets overvejelser

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 81: Lovudkast til lov om forbrugslånsvirksomheder, fra erhvervsministeren

Der gælder i dag på hele det finansielle område en forpligtelse til at have produktgodkendelsesproce-

durer.

Disse regler har grundlæggende til formål at sikre, at de produkter, der udbydes, er hensigtsmæssige

for den målgruppe, som produktet tilbydes. Herved undgås det, at forbrugerne indgår aftaler om fi-

nansielle produkter, som ikke passer til deres økonomiske situation, og som vil kunne skade deres

økonomiske interesser.

Der bør derfor gælde tilsvarende regler for forbrugslånsvirksomheder.

I forhold til forbrugslånsvirksomheder vil det være tilstrækkeligt kun at gennemføre regler om af-

græsning af målgrupper og indføre et krav om, at forbrugslånsvirksomheder kun må udbyde produk-

ter, der er hensigtsmæssige for målgruppen. Derimod vurderes det ikke nødvendigt at stille krav om

f.eks. etablering af særlige procedurer for produktgodkendelse, herunder et udtrykkeligt krav om for-

ankring af disse krav i virksomhedens ledelsesorgan. Tilsvarende vurderes det ikke nødvendigt at

medtage krav om test af produktet.

2.4.3. Lovforslagets indhold

Det foreslås, at en forbrugslånsvirksomhed skal identificere den relevante målgruppe for dette pro-

dukt, inden virksomheden udbyder kreditaftaler til forbrugere. Bestemmelsen har til formål at sikre,

at virksomheden allerede i forbindelse med udviklingen af en kreditaftale afgrænser den målgruppe,

som produktet skal udbydes til. Afgrænsningen af målgruppen har betydning for, hvordan produktet

udformes, fordi det tillige foreslås, at en forbrugslånsvirksomhed kun må udvikle og udbyde produk-

ter med egenskaber, omkostninger og risici, der stemmer overens med de interesser, formål og karak-

teristika, der kendetegner den identificerede målgruppe.

Det foreslås endvidere, at forbrugslånsvirksomheden skal identificere de grupper af forbrugere, hvor

produktet ikke vurderes at være hensigtsmæssigt for forbrugerens interesser, formål og karakteristika.

Hvis en forbrugslånsvirksomhed systematisk udbyder produkter til forbrugere, der ikke tilhører mål-

gruppen, vil Finanstilsynet kunne give virksomheden et påbud om at ophøre med denne adfærd. Over-

trædelser af dette påbud vil være strafbart. Tilsvarende gælder, hvis virksomheden ikke har identifi-

ceret produktets målgruppe.

Der henvises til §§ 10 og 11 og bemærkningerne hertil.

2.5. Videregivelse af fortrolige oplysninger

2.5.1. Gældende ret

Der gælder i dag efter § 117 i lov om finansiel virksomhed et forbud mod, at finansielle virksomheder

uberettiget videregiver eller udnytter fortrolige oplysninger, som virksomheden eller deres ansatte

har fået kendskab til under udøvelsen af sit hverv.

Der findes ikke tilsvarende krav for udbydere af forbrugslån.

2.5.2. Erhvervsministeriets overvejelser

De gældende regler om forbud mod uberettiget videregivelse eller udnyttelse af fortrolige oplysninger

skal for det første beskytte mod udlevering af fortrolige oplysninger om virksomheden selv, først og

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 81: Lovudkast til lov om forbrugslånsvirksomheder, fra erhvervsministeren

fremmest forretnings- og driftshemmeligheder. Den pågældende virksomhed kan derfor beslutte, at

oplysninger, der alene vedrører den pågældende virksomhed og ikke dens kunder, kan videregives.

For det andet skal de gældende regler beskytte virksomhedernes kunder mod uberettiget udnyttelse

og videregivelse af fortrolige oplysninger. Baggrunden for den strenge hemmeligholdelsespligt er, at

kunderne i disse virksomheder ofte betror virksomheden adskillige oplysninger af privat og personlig

karakter, som ofte ikke udleveres til andre. Det gælder f.eks. oplysninger om indtægts- og formuefor-

hold og oplysninger om helbredsforhold. Hertil kommer tilfælde, hvor lovgivningen pålægger virk-

somheden at indhente oplysninger om kunden.

Disse forhold også gør sig gældende i forhold til forbrugslånsvirksomheder, og lovforslaget bør derfor

også indeholde et forbud mod uberettiget videregivelse eller udnyttelse af fortrolige oplysninger.

2.5.3. Lovforslagets indhold

Det foreslås, at en forbrugslånsvirksomhed og deres ansatte ikke uberettiget må videregive eller ud-

nytte fortrolige oplysninger, som virksomheden eller deres ansatte under udøvelsen af sit hverv har

fået kendskab til.

Det foreslås endvidere, at den, som modtager fortrolige oplysninger tillige er omfattet af tavsheds-

pligten.

Bestemmelsen medfører, at forbrugslånsvirksomheder og de ansatte i udgangspunktet er underlagt

tavshedspligt, og svarer til de bestemmelser, der gælder for finansielle virksomheder. Bestemmelsen

vil supplere de regler, der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådet forordning (EU) 2016/679 af 27.

april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og

om fri udveksling af sådanne oplysninger (Databeskyttelsesforordningen) og i lov om supplerende

bestemmelser til forordning om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af per-

sonoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (databeskyttelsesloven). Bestemmelsen

skal fortolkes i overensstemmelse med de gældende videregivelsesregler i lov om finansiel virksom-

hed, der regulerer betingelserne for, hvilke oplysninger en finansiel virksomhed kan videregive.

Der henvises til § 12 og bemærkningerne hertil.

2.6. Whistleblowerordning m.v.

2.6.1. Gældende ret

Den gældende lovgivning stiller ikke krav om, at forbrugslånsvirksomheder skal have whistleblower-

ordninger, hvortil deres ansatte kan indberette overtrædelser eller potentielle overtrædelser af den

regulering, som Finanstilsynet fører tilsyn med. Der gælder desuden ikke et krav for forbrugslåns-

virksomheder om passende beskyttelse af ansatte, der har indberettet en overtrædelse eller en poten-

tiel overtrædelse af den finansielle lovgivning til Finanstilsynet eller til virksomhedens interne ind-

beretningsordning.

I forbindelse med implementeringen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2013/36/EU af

26. juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter

og investeringsselskaber (CRD IV) blev der på baggrund af den politiske aftale af 10. oktober 2013

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 81: Lovudkast til lov om forbrugslånsvirksomheder, fra erhvervsministeren

om regulering af systemisk vigtige finansielle institutter (SIFI) samt krav til alle banker og realkre-

ditinstitutter om mere og bedre kapital og højere likviditet (Bankpakke 6), i den finansielle lovgivning

generelt indført krav om, at virksomheder under Finanstilsynet skulle indføre en såkaldt whistleblo-

werordning. Reglerne skal sikre etablering af en ordning, hvortil ansatte kan indberette overtrædelser

eller potentielle overtrædelser af den finansielle lovgivning. Den politiske aftale fastsatte, at interne

whistleblowerordninger kan etableres via en kollektiv overenskomst, og endvidere at finansielle virk-

somheder med 5 ansatte eller derunder undtages fra kravet om etablering af whistleblowerordninger,

i det omfang det er foreneligt med EU-reglerne.

Den politiske aftale fastsatte endvidere, at der tillige skulle etableres en whistleblowerordning i regi

af Finanstilsynet.

På baggrund af den politiske aftale blev der desuden indført et krav for virksomheder under Finans-

tilsynets tilsyn om passende beskyttelse af ansatte, der har indberettet overtrædelse eller potentiel

overtrædelse af den finansielle lovgivning til Finanstilsynet eller til virksomhedens interne whist-

leblowerordning.

2.6.2. Erhvervsministeriets overvejelser

Det er af hensyn til at sikre en ensartet regulering for virksomheder, der er under tilsyn af Finanstil-

synet, nødvendigt at pålægge forbrugslånsvirksomhederne en forpligtelse til at etablere en whistleblo-

werordning. Krav om etablering af en whistleblowerordning for hele den finansielle sektor følger af

den politiske aftale af 10. oktober 2013 om regulering af systemisk vigtige finansielle institutter (SIFI)

samt krav til alle banker og realkreditinstitutter om mere og bedre kapital og højere likviditet (Bank-

pakke 6).

Det er endvidere nødvendigt at indføre krav om en passende beskyttelse af ansatte, der har indberettet

en overtrædelse eller en potentiel overtrædelse af den regulering, som Finanstilsynet fører tilsyn med,

til Finanstilsynet eller til virksomhedens interne indberetningsordning. Det skal sikre, at den ansatte

er beskyttet, uanset om den ansatte vælger at foretage indberetning gennem virksomhedens interne

ordning eller gennem Finanstilsynets ordning.

2.6.3. Lovforslagets indhold

Det foreslås, at det pålægges forbrugslånsvirksomheder at etablere en ordning, hvortil ansatte ano-

nymt kan indberette overtrædelser eller potentielle overtrædelser af den regulering, som Finanstilsy-

net fører tilsyn med, begået af virksomheden via en sikret kanal. Ordningen kan etableres via kollektiv

overenskomst. Kravet finder anvendelse for virksomheder, som beskæftiger flere end fem ansatte.

Lovforslaget indeholder også et forbud mod ufordelagtig behandling eller ufordelagtige følger på

baggrund af indberetning af overtrædelser til Finanstilsynet eller whistleblowerordninger i virksom-

hederne.

Lovforslaget indeholder desuden en godtgørelsesbestemmelse, der giver en ansat mulighed for at få

tilkendt en godtgørelse, hvis den pågældende udsættes for ufordelagtig behandling eller ufordelagtige

følger som konsekvens af en indberetning om overtrædelser af regulering under tilsyn via Finanstil-

synet. Det vil i medfør af lovforslaget ikke være muligt at fravige dette forbud eller ret til godtgørelse

til ugunst for den ansatte.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 81: Lovudkast til lov om forbrugslånsvirksomheder, fra erhvervsministeren

Der henvises til lovforslagets §§ 13 og 14 og de specielle bemærkninger hertil.

2.7. Tilsyn

2.7.1. Gældende ret

Den gældende markedsføringslov finder anvendelse på alle virksomheder med undtagelse af finan-

sielle virksomheder, i det omfang erhvervsministeren har udstedt regler på det pågældende område.

Forbrugerombudsmandens tilsyn omfatter således i dag alle virksomheder. Tilsynet skal ifølge mar-

kedsføringsloven navnlig føres ud fra hensynet til forbrugerne. Finansielle virksomheder er dog und-

taget fra markedsføringslovens bestemmelser i § 3 om god markedsføringsskik, § 4 om god erhvervs-

skik, § 9 om former for handelspraksis, som altid anses for vildledende eller aggressive og § 14 om

oplysningsforpligtelser vedr. priser m.v. Forbrugslånsvirksomheder, der tilbyder udlån, men ikke ind-

lån, er ikke omfattet af undtagelserne og er således i dag underlagt Forbrugerombudsmandens tilsyn.

Forbrugslånsudbydere skal ikke have en tilladelse fra Forbrugerombudsmanden til at drive udlåns-

virksomhed, men Forbrugerombudsmanden har mulighed for at nedlægge forbud mod ulovlig ud-

lånsvirksomhed.

Forbrugerombudsmanden kan fra enhver kræve alle oplysninger, som skønnes nødvendige for at føre

tilsyn, herunder til belysning af virksomheders kreditværdighedsvurdering i konkrete sager. Mang-

lende efterlevelse af oplysningsforpligtelsen er strafbelagt. Ved klare overtrædelser kan Forbruger-

ombudsmanden give virksomheder administrative påbud. Virksomhederne kan kræve sådanne påbud

indbragt for domstolene, hvilket dog ikke har opsættende virkning, medmindre retten bestemmer det.

Forbrugerombudsmanden kan i øvrigt gå til domstolene og via domstolene få vedtaget et påbud eller

forbud. Såfremt et påbud ikke efterleves, kan Forbrugerombudsmanden indbringe sagen for domsto-

lene, der kan idømme en bødestraf. Forbrugerombudsmanden kan endelig nedlægge foreløbige for-

bud, hvis der er fare for, at formålet med et forbud forspildes, hvis det skal afvente rettens afgørelse.

Finanstilsynet fører i dag kun tilsyn med, at udbydere af forbrugslån overholder hvidvasklovens krav.

2.7.2. Erhvervsministeriets overvejelser

Tilsynet med alle udbydere af forbrugslån, der ikke har en tilladelse som enten finansiel virksomhed

eller ejendomskreditselskab bør styrkes for at understøtte, at udbydere af forbrugslån foretager en reel

kreditværdighedsvurdering af de forbrugere, der ønsker at optage et lån. Alle udbydere af forbrugslån

til forbrugere, skal have en tilladelse hos Finanstilsynet.

Finanstilsynet skal tilrettelægge sit tilsyn ud fra et væsentlighedshensyn, hvor den tilsynsmæssige

indsats skal stå i forhold til de potentielle risici eller skadevirkninger.

For at sikre et effektivt tilsyn med lovforslaget er det vigtigt, at Finanstilsynet som tilsynsmyndighed

får tillagt de nødvendige beføjelser til at påse overholdelsen af loven. Det er bl.a. vigtigt, at Finans-

tilsynet får mulighed for at indhente oplysninger hos virksomhederne, som er omfattet af loven, men

også hos virksomheder, der ikke er omfattet af loven, til afgørelse af, om en fysisk eller juridisk

person er omfattet af reglerne i lovforslaget. Det foreslås i den forbindelse at Finanstilsynet skal være

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 81: Lovudkast til lov om forbrugslånsvirksomheder, fra erhvervsministeren

underlagt den særlige tavshedspligt, der følger af den gældende finansielle lovgivning. Tavshedsplig-

ten skal ikke gælde for oplysninger i sager om god skik og informationskrav, svarende til hvad der

gælder efter den øvrige finansielle lovgivning.

Det er af hensyn til tilliden til den finansielle sektor vigtigt, at Finanstilsynet kan påbyde virksomhe-

den at afsætte en direktør i en forbrugslånsvirksomhed, hvis denne ikke længere opfylder kravene til

egnethed og hæderlighed fastsat i loven, og dermed ikke længere kan varetage stillingen i virksom-

heden.

Endvidere er det vigtigt, at Finanstilsynet desuden kan påbyde et bestyrelsesmedlem i en forbrugs-

lånsvirksomhed at nedlægge sit hverv, hvis den pågældende ikke længere lever op til kravene om

egnethed og hæderlighed.

Af hensyn til tilliden til den finansielle sektor er vigtigt, at Finanstilsynet har adgang til at inddrage

en virksomheds tilladelse i en række tilfælde, og at der sker offentliggørelse heraf.

I forlængelse heraf er det vigtigt, at forbrugslånsvirksomheder og Finanstilsynet skal offentliggøre

reaktioner, der er truffet af Finanstilsynets bestyrelse, og som derfor er blevet vurderet til at være af

principiel karakter eller at have videregående betydelige følger. Finanstilsynet skal ligeledes have

mulighed for at offentliggøre beslutninger om at overgive sager til politimæssig efterforskning.

Forbrugerombudsmanden bør have samme mulighed for at anlægge sager vedrørende handlinger, der

strider mod redelig forretningsskik og god praksis, som gælder i medfør af § 348 i lov om finansiel

virksomhed.

2.7.3. Lovforslagets indhold

Det foreslås, at Finanstilsynet påser overholdelsen af loven hos de virksomheder, der er omfattet

heraf.

Til brug for dette tilsyn foreslås det, at forbrugslånsvirksomheder forpligtes til at give Finanstilsynet

de oplysninger, som er nødvendige for udøvelsen af tilsynet, og at Finanstilsynet om nødvendigt skal

kunne få adgang til en virksomhed mod behørig legitimation og uden retskendelse med henblik på at

indhente oplysninger. Finanstilsynet kan skaffe sig adgang til en virksomheds eller persons forret-

ningslokaler uden retskendelse, hvis det er nødvendigt for, at Finanstilsynet kan udøve sin tilsyns-

virksomhed. Det er en betingelse, at formålet ikke kan opnås ved brug af mindre indgribende foran-

staltninger som f.eks. tvangsbøder.

Hjemlen skal alene anvendes af Finanstilsynet efter et almindeligt proportionalitetsprincip i tilfælde,

hvor Finanstilsynet vurderer, at formålet med inspektionen ville blive forspildt, hvis inspektionen

blev varslet.

Hvis der er en begrundet mistanke om en strafbar overtrædelse af den finansielle lovgivning, finder

retsplejelovens regler om ransagning anvendelse.

Det forslås, at Forbrugerombudsmanden skal have samme mulighed for at anlægge sager vedrørende

handlinger, der strider mod redelig forretningsskik og god praksis, som gælder i medfør af § 348 i lov

om finansiel virksomhed.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 81: Lovudkast til lov om forbrugslånsvirksomheder, fra erhvervsministeren

Det foreslås, at Finanstilsynet skal kunne påbyde en forbrugslånsvirksomhed at afsætte direktøren af

virksomheden inden for en fastsat frist, hvis denne ikke længere kan anses for at være egnet eller

hæderlig og dermed ikke kan varetage stillingen.

Finanstilsynet kan endvidere påbyde et medlem af bestyrelsen at nedlægge sit hverv inden for en frist

fastsat af Finanstilsynet, hvis denne ikke længere kan anses for at være hæderlig og dermed ikke kan

varetage hvervet.

Det foreslås også, at Finanstilsynet skal kunne inddrage en virksomheds tilladelse i en række tilfælde,

eksempelvis hvis virksomheden ikke gør brug af tilladelsen inden for 12 måneder efter, at Finanstil-

synet har meddelt tilladelsen, eller hvis tilladelsen er opnået på baggrund af urigtige oplysninger. Det

vil endvidere være muligt at inddrage en tilladelse, hvis en forbrugslånsvirksomhed groft eller gen-

tagne gange tilsidesætter sine forpligtelser efter loven, herunder manglende gennemførelse af en fyl-

destgørende kreditværdighedsvurdering.

I overensstemmelse med gældende ret på det øvrige finansielle område foreslås det desuden, at Fi-

nanstilsynet skal offentliggøre afgørelser truffet af bestyrelsen samt bestyrelsens beslutninger om at

overgive sager til politimæssig efterforskning, ligesom den pågældende virksomhed også bliver for-

pligtet til at offentliggøre afgørelser af principiel karakter.

Det foreslås endvidere, at Finanstilsynet skal kunne offentliggøre domme eller vedtagne bøder, lige-

som virksomheder også bliver forpligtede hertil.

I de tilfælde, hvor Finanstilsynet har offentliggjort en beslutning om at overgive en sag til politimæs-

sig efterforskning, og sagen er afsluttet ved påtaleopgivelse, tiltalefrafald eller afsigelse af frifindende

dom, skal Finanstilsynet efter anmodning fra den pågældende forbrugslånsvirksomhed offentliggøre

oplysninger herom.

I forlængelse heraf foreslås det også, at hvis Finanstilsynet modtager dokumentation for, at en sag er

afsluttet ved endelig påtaleopgivelse, endeligt tiltalefrafald eller afsigelse af endelig frifindende dom,

skal Finanstilsynet fjerne alle oplysninger om beslutningen om at overgive sagen til politimæssig

efterforskning og eventuelle efterfølgende domme i sagen fra Finanstilsynets hjemmeside.

Der henvises til lovforslagets §§ 15-30 og bemærkningerne hertil.

2.8. Straffebestemmelser

2.8.1. Gældende ret

Forbrugslånsvirksomheder er i dag underlagt markedsføringsloven. Overtrædelse af en række af mar-

kedsføringslovens bestemmelser er strafbelagt. Forbrugerombudsmanden kan f.eks. fra enhver kræve

alle oplysninger, som skønnes nødvendige for at føre tilsyn, herunder til belysning af virksomheders

kreditvurdering i konkrete sager. Manglende efterlevelse af oplysningsforpligtelsen er strafbelagt.

2.8.2. Erhvervsministeriets overvejelser

For at sikre et effektivt tilsyn, skal Finanstilsynet som led i et risikobaseret tilsyn og navnlig ud fra

hensynet til forbrugerne påse, at bestemmelserne i lov om forbrugslånsvirksomheder efterleves, her-

under undersøge mulige overtrædelser af loven. Bliver Finanstilsynet bekendt med, at der kan være

sket en overtrædelse af lovens strafbelagte bestemmelser, kan Finanstilsynet anmelde dette til politiet.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 81: Lovudkast til lov om forbrugslånsvirksomheder, fra erhvervsministeren

Overtrædelse af enkelte bestemmelser skal kunne straffes med bøde eller fængsel indtil fire måneder,

medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, således at strafniveauet er i overens-

stemmelse med resten af den finansielle lovgivning.

Det er nødvendigt at kunne strafsanktionere de pligter, som i dag sædvanligvis er sanktioneret med

straf efter den finansielle lovgivning.

2.8.3. Lovforslagets indhold

Det foreslås, at virksomheder, der er underlagt Finanstilsynets tilsyn, kan straffes med bøde eller

fængsel i op til fire måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, hvis de

driver forbrugslånsvirksomhed uden at have tilladelse efter loven.

Tilsvarende gælder eksempelvis, hvis et medlem af bestyrelsen eller et medlem af direktionen i en

forbrugslånsvirksomhed eller indehaveren af en forbrugslånsvirksomhed, der er en enkeltmandsvirk-

somhed, undlader at give meddelelse til Finanstilsynet om forhold, der har betydning for vurderingen

af den pågældendes egnethed og hæderlighed enten i forbindelse med den pågældendes indtræden i

forbrugslånsvirksomhedens ledelse eller hvis forholdene ændrer sig.

Det foreslås, at forældelsesfristen for overtrædelse af de foreslåede bestemmelser samt regler udstedt

i medfør heraf er 5 år.

Virksomheder og personer, der ikke efterkommer et påbud fra Finanstilsynet, foreslås at kunne straf-

fes med bøde.

Det foreslås endvidere, at manglende overholdelse af en del af de pligter, som gælder i henhold til

loven, herunder overholdelse af påbud meddelt af Finanstilsynet, som tvangsmiddel kan pålægges

daglige eller ugentlige bøder.

Administrative tvangsbøder er et forvaltningsretligt tvangsmiddel og ikke nogen strafferetlig sank-

tion. Det gælder derfor, at påløbne, men endnu ikke inddrevne bøder, bortfalder ved forholdets lov-

liggørelse, jf. Justitsministeriets vejledning nr. 11255 af 18. juni 1996 om benådning, udsættelse,

eftergivelse og henstand m.v.

Det foreslås, at der kan udstedes tvangsbøder, hvis en person eller en virksomhed, eller de for virk-

somheden ansvarlige personer, ikke opfylder de pligter, som påhviler dem om udlevering af oplys-

ninger. Endvidere kan Finanstilsynet som tvangsmiddel pålægge daglige eller ugentlige bøder til en

forbrugslånsvirksomhed, herunder de for virksomheden ansvarlige personer, hvis de ikke efterkom-

mer et påbud om afsættelse af en direktør.

Administrative tvangsbøder anses i denne sammenhæng for nødvendige af hensyn til at Finanstilsynet

kan sikre overholdelse af de konkrete bestemmelser. Det vurderes, at administrative tvangsbøder er

hensigtsmæssige særligt i forhold til de for virksomheden ansvarlige personer, da incitamentet til

overholdelse af de nævnte regler bliver større, når den enkelte kan blive gjort personligt ansvarlig.

Der henvises til lovforslagets §§ 31 og 32 og bemærkningerne hertil.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 81: Lovudkast til lov om forbrugslånsvirksomheder, fra erhvervsministeren

I forbindelse med indførelsen af regler om, at alle forbrugslånsvirksomheder skal have en tilladelse

hos Finanstilsynet, vil Finanstilsynet skulle sikre, at virksomhederne lever op til kravene for at få en

tilladelse. Finanstilsynet skal i den forbindelse sikre, at virksomhederne opfylder lovforslagets krav

til virksomhedens ledelse, og at der foreligger de fornødne forretningsgange for blandt andet kredit-

værdighedsvurdering.

Med forslaget følger en række nye opgaver, der skal løses af Finanstilsynet. Forslaget medfører, at

aktører på markedet, der ikke før har været underlagt tilsyn af Finanstilsynet, vil blive underlagt Fi-

nanstilsynets tilsyn. Lovforslaget medfører, at Finanstilsynet vil skulle føre tilsyn med ca. 60 for-

brugslånsvirksomheder.

Endvidere skal Finanstilsynet sikre, at forbrugslånsvirksomheder lever op til de nye krav om at iden-

tificere målgrupper og sikre, at forbrugslånsvirksomheder kun udvikler og markedsfører produkter,

der stemmer overens med målgruppens interesser, formål og karakteristika. Derudover skal Finans-

tilsynet føre tilsyn med, at virksomhederne foretager en kreditværdighedsvurdering og overholder

øvrige forbrugerbeskyttende regler, som bl.a. kreditaftalelovens oplysningskrav.

De foreslåede ændringer forventes at medføre ressourcemæssige konsekvenser for Finanstilsynet, der

vurderes at udgøre et årsværk i 2019 og et årsværk i 2020 og frem. Omkostningerne vil blive holdt

inden for Finanstilsynets egen ramme.

Lovforslaget vurderes at efterleve principperne om digitaliseringsklar lovgivning. Lovforslaget inde-

holder en indberetningsforpligtelse for forbrugslånsvirksomhederne. Disse oplysninger vil skulle ind-

berettes elektronisk gennem Finanstilsynets eksisterende systemer for dataindberetning, der sikrer en

tryg datahåndtering. Ved udformningen af indberetningsforpligtelsen vil der i videst mulig omfang

ske genbrug af eksisterende definitioner.

Lovforslaget forventes i øvrigt ikke at have væsentlige økonomiske konsekvenser eller implemente-

ringskonsekvenser for det offentlige.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget vurderes at have økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet.

Lovforslaget medfører, at forbrugslånsvirksomheder vil blive underlagt Finanstilsynets tilsyn. Det er

ikke muligt at oplyse et nøjagtigt antal, men der er i dag registeret 57 virksomheder som udlånsvirk-

somheder, der yder forbrugerkreditter, i Finanstilsynets register efter lov om forebyggende foranstalt-

ninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme. Det vurderes derfor, at ca. 60 virksomheder vil

blive omfattet af lovforslaget.

Lovforslaget vurderes isoleret set at ville medføre øvrige efterlevelsesomkostninger, som på sam-

fundsniveau ikke vil udgøre over 10 mio. kr.

De af loven omfattede virksomheder skal fremover betale afgift i henhold til bestemmelser i lov om

finansiel virksomhed. Betalingen udgør årligt 28.000 kr. Grundbeløbet er anført på 2016 niveau og

reguleres årligt svarende til udviklingen i Finanstilsynets bevilling på finansloven.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 81: Lovudkast til lov om forbrugslånsvirksomheder, fra erhvervsministeren

De administrative omkostninger følger overvejende af omstillingsomkostninger, som er forbundet

med udarbejdelse af interne forretningsgange og opsamling af oplysninger til brug for indberetnin-

gerne til Finanstilsynet.

Virksomhederne skal indsende en ansøgning om tilladelse for at udøve virksomhed som forbrugs-

lånsvirksomhed. I den forbindelse skal de redegøre for, at virksomhederne opfylder betingelserne for

at få tilladelse. Når virksomhederne har fået tilladelse, skal de løbende give meddelelse, hvis der

indtræder ændringer i forhold til de oplysninger, som er lagt til grund ved meddelelse af tilladelse.

Virksomhederne skal endvidere en gang årligt indberette en række nøgletal til Finanstilsynet. Om-

fanget af disse nøgletal vil blive fastlagt i en bekendtgørelse.

Forslagets generelle god skik bestemmelse og den tilhørende bemyndigelse til, at erhvervsministeren

kan udstede regler herom vil kunne medføre, at de omfattede virksomheder skal ændre forretnings-

gange m.v. på en række områder.

Lovforslaget har været sendt til Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering (TER), der på det fo-

religgende grundlag har vurderet, at lovforslaget medfører administrative konsekvenser på under 4

mio. kr. årligt. De bliver derfor ikke kvantificeret yderligere.

Der vil på et senere tidspunkt blive udstedt en række bekendtgørelser, som vil medføre administrative

byrder for erhvervslivet. Indholdet

–

og dermed omfanget af byrderne

–

er ikke fastlagt på nuværende

tidspunkt. Byrderne vil blive målt i forbindelse med udstedelsen af de relevante bekendtgørelser. Det

vurderes på nuværende tidspunkt, at den kommende god skik bekendtgørelse ikke vil have årlige

administrative omkostninger på over 4 mio. kr. Den kommende bekendtgørelse om indberetninger til

Finanstilsynet må tilsvarende antages at have administrative omkostninger på under 4 mio. kr. Til-

svarende gælder for ændringen af bekendtgørelse om den klageansvarlige og finansielle virksomhe-

ders håndtering af klager.

Lovforslaget vurderes endvidere at leve op til principperne for agil erhvervsrettet regulering. Lov-

forslaget indeholder en række generelle regler, der ikke ligger hindringer i vejen for anvendelse af

nye forretningsmodeller og er teknologineutral. Lovforslaget vil således både muliggøre et traditio-

nelt udbud af forbrugslån og udbud af forbrugslån via digitale platforme.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget forventes ikke at få administrative konsekvenser for borgerne.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget vurderes ikke at have miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget har ikke til formål at gennemføre EU-retlige forpligtelser.

Det vurderes dog, at lovforslaget indeholder overimplementering i forhold til forbrugerkreditdirekti-

vet. Lovforslagets § 9 om kreditværdighedsvurdering har samme ordlyd som kreditaftalelovens § 7

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 81: Lovudkast til lov om forbrugslånsvirksomheder, fra erhvervsministeren

c, der er en direktivnær gennemførelse af forbrugerkreditdirektivets artikel 8. Den foreslåede § 9 i

dette lovforslag har dog et bredere anvendelsesområde end kreditaftalelovens § 7 c og forbrugerkre-

ditdirektivet, fordi den foreslåede bestemmelse bl.a. finder anvendelse for kreditaftaler, som skal be-

tales tilbage inden 3 måneder, og som kun er forbundet med ubetydelige omkostninger. Disse kredit-

aftaler er undtaget fra forbrugerkreditdirektivet, jf. artikel 2, stk. 2, litra f.

Implementeringen er ikke i overensstemmelse med regeringens fem principper for implementering af

erhvervsrettet EU-regulering. På dette område vurderes det dog, at lovforslaget bør gå videre end

direktivets krav for at sikre et højt forbrugerbeskyttelsesniveau på det danske marked, således at der

skal foretages en kreditværdighedsvurdering ved ydelse af alle forbrugslån.

8. Høring

Et udkast til lovforslaget har været sendt i høring i perioden den X.X.2018 til X.X.2018 hos følgende

organisationer og myndigheder m.v.:

[…]

9. Sammenfattende skema

Positive konsekven-

ser/mindreudgifter

Økonomiske konse- Ingen

kvenser for stat,

kommuner og regio-

ner

Negative konsekvenser/merudgifter

Forslaget medfører, at virksomheder, der udbyder

forbrugslån skal have Finanstilsynets tilladelse.

Finanstilsynet skal endvidere løbende føre tilsyn

med disse virksomheder, der ikke før har været

underlagt tilsyn af Finanstilsynet.

Endvidere skal Finanstilsynet sikre, at forbrugs-

lånsvirksomhederne lever op til en række forbru-

gerbeskyttende reger.

De foreslåede ændringer forventes at medføre res-

sourcemæssige konsekvenser for Finanstilsynet,

der vurderes at udgøre et årsværk i 2019 og et års-

værk i 2020 og frem. Omkostningerne vil blive

holdt inden for Finanstilsynets egen ramme.

Ingen

Implementerings-

Ingen

konsekvenser

for

stat, kommuner og

regioner

Økonomiske konse- Ingen

kvenser for er-

hvervslivet

I relation til de øvrige efterlevelsesomkostninger

er det Erhvervsministeriets skøn, at lovforslaget

ikke vil medføre konsekvenser på samfundsni-

veau på over 10 mio. kr.

De af loven omfattede virksomheder skal frem-

over betale afgift i henhold til bestemmelser i lov

om finansiel virksomhed. Betalingen udgør årligt

28.000 kr. Grundbeløbet er anført på 2016 niveau.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 81: Lovudkast til lov om forbrugslånsvirksomheder, fra erhvervsministeren

Administrative kon- Ingen

sekvenser for er-

hvervslivet

Administrative kon- Ingen

sekvenser for

borgerne

Miljømæssige kon- Ingen

Ingen

sekvenser

Forholdet til EU-ret- Lovforslaget har ikke til formål at gennemføre EU-retlige forpligtelser.

ten

Det vurderes dog, at lovforslaget indeholder overimplementering i forhold

til forbrugerkreditdirektivet. Lovforslagets § 9 om kreditværdighedsvurde-

ring har samme ordlyd som kreditaftalelovens § 7 c, der er en direktivnær

gennemførelse af forbrugerkreditdirektivets artikel 8. Den foreslåede § 9 i

dette lovforslag har dog et bredere anvendelsesområde end kreditaftalelo-

vens § 7 c og forbrugerkreditdirektivet.

Er i strid med de

Nej

frem principper for

implementering af

erhvervsrettet EU-

regulering

Lovforslaget har været sendt til Erhvervsstyrel-

sens Team Effektiv Regulering (TER), der på det

foreliggende grundlag har vurderet, at lovforslaget

medfører administrative konsekvenser på under 4

mio. kr. årligt. De bliver derfor ikke kvantificeret

yderligere.

Der på et senere tidspunkt blive udstedt en række

bekendtgørelser, som vil medføre administrative

byrder for erhvervslivet. Indholdet

–

og dermed

omfanget af byrderne

–

er ikke fastlagt på nuvæ-

rende tidspunkt. Byrderne vil blive målt i forbin-

delse med udstedelsen af de relevante bekendtgø-

relser. Det vurderes på nuværende tidspunkt, at

den kommende god skik bekendtgørelse ikke vil

have årlige administrative omkostninger på over 4

mio. kr. Den kommende bekendtgørelse om ind-

beretninger til Finanstilsynet må antages ikke at

have administrative omkostninger på over 4 mio.

kr. Tilsvarende gælder for ændringen af bekendt-

gørelse om den klageansvarlige og finansielle

virksomheders håndtering af klager.

Ingen

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 81: Lovudkast til lov om forbrugslånsvirksomheder, fra erhvervsministeren

Kreditinstitutter, der som led i deres udlånsvirksomhed også yder forbrugslån, har en banktilladelse,

jf. § 7 i lov om finansiel virksomhed. Långivere, der yder realkreditlån, har en tilladelse som realkre-

ditinstitut, jf. § 8, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed. Øvrige långivere, der yder lån mod pant i fast

ejendom eller ved en anden tilsvarende sikkerhedsstillelse, skal have en tilladelse som ejendomskre-

ditselskab, jf. § 1, stk. 2, nr. 2, i lov om ejendomskreditselskaber.

Derimod findes der i dag ikke et krav om, at virksomheder, der udbyder lån til forbrugere, skal have

en tilladelse hos Finanstilsynet, når disse lån ikke er sikret ved pant eller ved en anden tilsvarende

sikkerhedsstillelse knyttet til en fast ejendom.

Den foreslåede

§ 1

fastlægger lovens anvendelsesområde og afgrænser samtidig, hvilke virksomheder

og aktiviteter loven ikke finder anvendelse på.

Det foreslås i

stk. 1,

at loven finder anvendelse på forbrugslånsvirksomheder, hvis kreditaftalen ydes

helt eller delvis med henblik på erhvervelse af varer eller tjenesteydelser hos en anden virksomhed,

kreditaftalen ydes uafhængigt af et køb af en vare eller tjenesteydelse, eller hvis udbud af kreditaftaler

udgør et selvstændigt forretningsområde i virksomheden, og kreditten ydes med henblik på erhver-

velse af varer eller tjenesteydelser hos virksomheden.

For en nærmere definition af forbrugslånsvirksomhed henvises til den foreslåede definitionsbestem-

melse i § 2, nr. 1.

Det er ikke alle virksomheder, der udbyder kreditaftaler til forbrugere, som vil være omfattet af loven.

For at en virksomhed er omfattet af loven, er det en betingelse, at virksomheden udbyder kreditaftaler

under de omstændigheder, der er nævnt i stk. 1, at virksomheden ikke er undtaget efter stk. 2, og at

selve kreditaftalen ikke er undtaget efter stk. 3.

Det er efter

stk. 1, nr. 1,

en betingelse, at kreditaftalen ydes helt eller delvist med henblik på erhver-

velse af varer eller tjenester hos en anden virksomhed.

Bestemmelsen omfatter kreditaftaler, der indgås med henblik på erhvervelse af en konkret vare eller

tjenesteydelse hos en anden virksomhed end den virksomhed, der yder kreditaftalen.

Som eksempel på virksomheder, der opfylder denne betingelse, kan nævnes virksomheder, der har

indgået en formidlingsaftale med en detailhandler om at finansiere køb hos den pågældende detail-

handler. Virksomheden vil være omfattet, uanset om kreditten ydes udelukkende med henblik på

erhvervelse af en vare eller tjenesteydelse, eller om kunden samtidig får mulighed for at låne et yder-

ligere beløb, som kunden selv kan disponere over. Som eksempel kan nævnes, at en forbruger låner

til køb af en vaskemaskine og herudover får 2000 kr. udbetalt til fri disposition.

En detailhandler, der selv yder en kredit i forbindelse med et køb, vil derfor ikke være omfattet af

denne bestemmelse. Se dog nærmere under stk. 1, nr. 3. Såfremt detailhandleren opretter et dattersel-

skab, der udbyder kreditaftaler til forbrugere, med henblik på at finansiere køb af varer i modervirk-

somheden, vil datterselskabet derimod være omfattet af stk. 1, nr. 1.

Bestemmelsen omfatter både sikrede og usikrede kreditaftaler. Udbydere af lån med sikkerhed i løs-

øre, f.eks. lån til køb af en bil hos en bestemt forhandler vil derfor være omfattet af bestemmelsen.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 81: Lovudkast til lov om forbrugslånsvirksomheder, fra erhvervsministeren

Det er efter

stk. 1, nr. 2,

en betingelse, at kreditaftalen ydes uafhængigt af et køb af en vare eller

tjenesteydelse.

En kreditaftale ydes uafhængigt af et køb af en vare eller tjenesteydelse, hvis kreditaftalen udbydes

uden tilknytning til udbud af en bestemt vare eller tjenesteydelse.

Som eksempel på virksomheder, der er opfylder denne betingelse, kan nævnes virksomheder, der

uden en aftale med en detailhandler udbydere kreditaftaler direkte til forbrugere uafhængigt af en

bestemt detailhandler. Det vil derfor være op til forbrugeren at beslutte, hvordan det lånte beløb skal

anvendes.

Som eksempel på en anden kategori af virksomheder, der vil være omfattet af loven kan nævnes

udbydere af kortfristede kreditter på mindre beløb (kviklån).

Som et andet eksempel kan nævnes virksomheder, der udbyder kreditkort. Disse virksomheder vil

være omfattet af loven, fordi der er knyttet en kreditfacilitet til et kreditkort. Virksomhederne vil dog

være undtaget fra kravet om en tilladelse som forbrugslånsvirksomhed, jf. dette forslags stk. 5, fordi

udbud af kreditkort kræver en tilladelse som betalingsinstitut, e-pengeinstitut eller en begrænset til-

ladelse til at kunne udbyde betalingstjenester, jf. § 3 i lov om betalinger.

Det er efter

stk. 1, nr. 3,

en betingelse, at udbud af kreditaftaler udgør et selvstændigt forretningsom-

råde i virksomheden, og at kreditten ydes med henblik på erhvervelse af varer eller tjenester hos

virksomheden.

Loven vil som udgangspunkt ikke omfatte kreditkøb, hvor køberen efter aftale med sælgeren har fået

henstand med betalingen af købesummen eller dele af denne. I dette tilfælde vil sælger være identisk

med den virksomhed, der yder kreditaftalen.

Der vil imidlertid kunne forekomme tilfælde, hvor den kredit, som en sælger yder, har et sådant for-

retningsomfang, at dette kan betegnes som et selvstændigt forretningsområde

I dette tilfælde vil den virksomhed, der yder en kreditaftale med henblik erhvervelse af varer eller

tjenesteydelser hos virksomheden, være omfattet af loven.

Det beror på en konkret vurdering om udbud af kreditaftaler udgør et selvstændigt forretningsområde

i virksomheden.

Ved denne vurdering vil bl.a. antallet af kreditaftaler og den andel af den samlede omsætninger, der

finansieres ved kreditaftaler indgå. Som udgangspunkt vil en virksomhed, hvor mindst 10 % af de

omsatte varer og tjenesteydelser målt pr. enhed og omsætning, finansieres ved en kredit, kunne anses

for at have udbud af kreditaftaler som et selvstændigt forretningsområde.

Der vil endvidere i forbindelse med denne vurdering blive lagt vægt på, om kreditgivningen har et

sådant omfang, at den vil kunne udskilles i en selvstændig juridisk enhed og kunne drives som en

selvstændig virksomhed. Dette medfører, at små virksomheder med ganske få ansatte som udgangs-

punkt ikke vil være omfattet af stk. 1, nr. 3.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 81: Lovudkast til lov om forbrugslånsvirksomheder, fra erhvervsministeren

Hvis en erhvervsdrivende indgår kreditaftaler med kunder, der erhverver varer eller tjenesteydelser i

virksomheden og umiddelbart herefter videresælger fordringen på baggrund af en aftale med en anden

virksomhed, vil dette som udgangspunkt medføre, at udbud af kreditaftaler kan anses for et selvstæn-

digt forretningsområde i virksomheden, fordi en aftale om løbende videresalg af indgåede kreditafta-

ler viser, at virksomheden har sat udbud af kreditaftaler i system.

Hvis en detailhandler opretter et datterselskab, der udelukkende yder kreditaftaler til forbrugere, vil

dette selskab være omfattet af enten nr. 1 eller nr. 2. Se bemærkningerne til disse bestemmelser.

Den foreslåede

stk. 2

undtager forskellige typer af virksomhed fra lovens anvendelsesområde, fordi

disse virksomheder allerede har en tilladelse hos Finanstilsynet. Disse virksomheder vil derfor kunne

udbyde kreditaftaler til forbrugere uden at skulle have en tilladelse som forbrugslånsvirksomhed, jf.

§ 3.

Det foreslås i

stk. 2, nr. 1,

at loven ikke finder anvendelse på finansielle virksomheder omfattet af §

5, stk. 1, nr. 1, i lov om finansiel virksomhed.

§ 5, stk. 1, nr. 1, i lov om finansiel virksomhed definerer begrebet finansielle virksomheder, som

omfatter: pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber, investeringsforvaltningssel-

skaber og forsikringsselskaber.

Det foreslås i

stk. 2, nr. 2,

at loven ikke finder anvendelse på ejendomskreditselskaber omfattet af §

1, stk. 2, nr. 2, i lov om ejendomskreditselskaber.

§ 1, stk. 2, nr. 2, i lov om ejendomskreditselskaber omfatter selskaber, der erhvervsmæssigt yder

boligkreditaftaler. Ved en boligkreditaftale forstås en aftale, i henhold til hvilken en kreditgiver yder

eller giver tilsagn om at yde en forbruger kredit sikret ved pant eller ved en anden tilsvarende sikker-

hedsstillelse eller en anden rettighed knyttet til en fast ejendom til beboelse eller kreditaftaler, som

ligger til grund for erhvervelse eller bevarelse af ejendomsretten til grundarealer til eksisterende eller

projekterede bygninger.

Lån med pant i fast ejendom vil derfor være undtaget fra loven.

Den foreslåede

stk. 3

undtager endvidere forbrugslånsvirksomheder, i det omfang de udbyder nær-

mere præciserede ydelser, fra lovens anvendelsesområde.

Det foreslås i

stk. 3, nr. 1,

at loven ikke finder anvendelse på forbrugslånsvirksomheder, i det omfang

de udbyder kreditaftaler, hvor kreditten ydes rentefrit og uden andre omkostninger. Undtagelsen fin-

der kun anvendelse, hvis der ikke skal betales nogen form for oprettelsesomkostninger, løbende om-

kostninger eller rente. Det har ikke betydning, om omkostningerne skal betales til kreditgiveren eller

til tredjemand.

Såfremt en rente- og omkostningsfri kredit ved misligholdelse omdannes til en kredit, hvor der skal

betales løbende rente og eventuelt oprettelsesgebyr, finder undtagelsen ikke anvendelse, fordi der

ikke vil være tale om en kredit, der er rentefri og uden omkostninger.

Bestemmelsen svarer til kreditaftalelovens § 3, stk. 1, nr. 1, 1. pkt.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 81: Lovudkast til lov om forbrugslånsvirksomheder, fra erhvervsministeren

Det foreslås i

stk. 3, nr. 2,

at loven ikke finder anvendelse på forbrugslånsvirksomheder, i det omfang

de udbyder leje- eller leasingaftaler, hvor der ikke er fastsat nogen pligt til at købe aftalegenstanden,

hverken i selve aftalen eller i en separat aftale.

Bestemmelsen præciserer, at sådanne aftaler ikke er omfattet af lovens anvendelsesområde. Hvis der

i aftalen er fastlagt en forpligtelse til at købe aftalegenstanden ved aftalens udløb, finder loven anven-

delse. Det gælder også, hvis forpligtelsen ikke følger af leje- eller leasingaftalen, men af en separat

aftale. Der anses at foreligge en pligt til at købe aftalegenstanden, hvis dette besluttes ensidigt af

kreditgiveren.

Bestemmelsen svarer til kreditaftalelovens § 3, stk. 1, nr. 5.

Den foreslåede

stk. 4

undtager endvidere anvendelsen af § 9 for visse kreditaftaler. § 9 indeholder en

forpligtelse til at foretage en kreditværdighedsvurdering af forbrugeren inden kreditaftalens indgå-

else.

Det foreslås i

stk. 4, nr. 1,

at § 9 ikke finder anvendelse på kreditaftaler, som vedrører henstand uden

omkostninger med betalingen af en eksisterende gæld.

Bestemmelsen vedrører både situationer, hvor forbrugeren får gratis henstand med betaling af en

gæld, der følger af en eksisterende kreditaftale, og situationer, hvor forbrugeren får henstand med

betaling af andre former for gæld

–

og hvor der dermed kan opstå en ny kreditaftale. Den nye kredit-

aftale skal vedrøre henstand med betalingen af en eksisterende gæld, og henstanden skal være uden

omkostninger for forbrugeren. Det indebærer, at forbrugeren ikke som følge af henstanden kan på-

lægges at betale en højere rentesats, herunder morarente, gebyrer eller andre omkostninger. Hvis for-

brugeren påføres øgede renteudgifter alene som følge af, at tilbagebetalingsperioden bliver forlænget

på grund af aftalen om henstand, opfattes aftalen om henstand som værende uden omkostninger for

forbrugeren i bestemmelsens forstand.

Bestemmelsen svarer til kreditaftalelovens § 3, stk. 1, nr. 3.

Det foreslås i

stk. 4, nr. 2,

at § 9 ikke finder anvendelse på kreditaftaler, som er resultat af et forlig

indgået for retten.

Udenretlige forlig er derfor ikke omfattet af bestemmelsen.

Bestemmelsen svarer til kreditaftalelovens § 3, stk. 1, nr. 4.

Det foreslås i

stk. 4, nr. 3,

at § 9 ikke finder anvendelse på kreditaftaler, ifølge hvilke kreditgiveren

og forbrugeren aftaler henstand med betalingen eller aftaler, hvorledes kreditten tilbagebetales. Dette

gælder dog kun, hvis forbrugeren allerede har misligholdt den oprindelige kreditaftale, og hvor så-

danne ordninger kan forventes at afværge en retssag om den pågældende misligholdelse, og forbru-

geren ikke dermed stilles ringere end som fastsat i den oprindelige kreditaftale. § 9, stk. 3, finder dog

anvendelse.

Det foreslås, at kreditaftaleloven med visse undtagelser ikke finder anvendelse på kreditaftaler, hvor

kreditgiveren og forbrugeren aftaler henstand med betalingen eller aftaler, hvorledes kreditten tilba-

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 81: Lovudkast til lov om forbrugslånsvirksomheder, fra erhvervsministeren

gebetales. Det er en forudsætning, at forbrugeren på tidspunktet for indgåelsen af aftalen har mislig-

holdt den oprindelige kreditaftale. Dette vil f.eks. kunne være tilfældet, hvor kunden er i restance og

kreditgiver har kontaktet kunden vedrørende misligholdelsen. Det er tillige en forudsætning, at den

aftalte ordning dels kan afværge en retssag, herunder en sag ved fogedretten om misligholdelsen, dels

at aftalen ikke stiller forbrugeren ringere end det, der var fastsat i den oprindelige kreditaftale. Om

forbrugeren stilles ringere vil afhænge af en helhedsvurdering, hvor alle de omkostninger og vilkår,

der følger af begge kreditaftaler, må indgå. Kreditgiveren vil have bevisbyrden for, at en kreditaftale

er omfattet af undtagelsen efter stk. 4, nr. 3, og dermed ikke er omfattet af § 9. § 9, stk. 3, finder dog

anvendelse.

Bestemmelsen svarer til kreditaftalelovens § 3, stk. 1, nr. 7.

Den foreslåede

stk. 5

fastslår, at §§ 3-5, § 18 og § 19 ikke finder anvendelse på betalingsinstitutter,

e-pengeinstitutter og virksomheder med en begrænset tilladelse til at udbyde betalingstjenester, jf.

lov om betalinger.

Efter § 3 i lov om betalinger må betalingstjenester her i landet kun udbydes af virksomheder, der har

tilladelse som betalingsinstitut eller e-pengeinstitut, eller af pengeinstitutter, Danmarks Nationalbank

og offentlige myndigheder. Betalingstjenester kan endvidere udbydes her i landet af virksomheder

med en begrænset tilladelse til at udbyde betalingstjenester.

Udbydere af kreditkort vil derfor skulle have en tilladelse som betalingsinstitut, e-pengeinstitut eller

have en begrænset tilladelse til at udbyde betalingstjenester, medmindre de har en tilladelse som pen-

geinstitut, fordi der er knyttet en kreditfacilitet til udstedelsen af et kreditkort.

Kravene til at opnå en tilladelse som betalingsinstitut, e-pengeinstitut og virksomhed med en begræn-

set tilladelse til at udbyde betalingstjenester er nærmere reguleret i lov om betalinger.

Disse virksomhedsformer foreslås undtaget fra reglerne i §§ 3-5, § 18 og § 19.

Den foreslåede undtagelse medfører, at disse virksomheder ikke skal have en tilladelse af Finanstil-

synet til at udøve virksomheder som forbrugslånsvirksomhed, jf. § 3, ligesom lovforslagets regler om

egnethed og hæderlighed, jf. § 4 samt registrering, jf. § 5 ikke finder anvendelse.

Endvidere finder reglerne om inddragelse af en tilladelse samt afsætning af et ledelsesmedlem jf. §§

18 og 19 ikke anvendelse.

Lovens øvrige regler finder derimod anvendelse på betalingsinstitutter, e-pengeinstitutter og virk-

somhed med en begrænset tilladelse til at udbyde betalingstjenester

Til § 2

Den foreslåede

§ 2

fastlægger lovens definitioner og indeholder de begreber, der anvendes i lovforsla-

get. Definitionerne svarer til kreditaftalelovens definitioner bortset fra begrebet forbrugslånsvirksom-

hed, som er ny.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 81: Lovudkast til lov om forbrugslånsvirksomheder, fra erhvervsministeren

Det foreslås i

nr. 1,

at forbrugslånsvirksomheder defineres som virksomheder, der udbyder kreditaf-

taler til forbrugere.

For en nærmere definition af begreberne forbruger og kreditaftale henvises til den foreslåede § 2, nr.

2 og 3.

Det foreslås i

nr. 2,

at en forbruger skal defineres som en person, der i forbindelse med transaktioner,

der er omfattet af dette lovforslag, hovedsagelig handler uden for sit erhverv.

Begrebet omfatter både tilfælde, hvor forbrugeren er en fysisk og en juridisk person, når blot den

pågældende hovedsagelig handler uden for sit erhverv i relation til den pågældende aftale. Begrebet

omfatter også tilfælde af såkaldte blandede aftaler, dvs. situationer hvor forbrugeren eksempelvis

indgår aftale om en kredit, der hovedsagelig, men ikke udelukkende, skal anvendes til private formål.

Dette svarer til den sædvanlige forståelse af forbrugerbegrebet.

Det foreslås i

nr. 3,

at en kreditaftale skal defineres som en aftale, hvorved en kreditgiver yder eller

giver tilsagn om at yde en forbruger kredit i form af henstand med betalingen, lån eller anden tilsva-

rende form for finansiel ordning, undtagen aftaler om løbende levering af tjenesteydelser eller varer

af samme art, hvor forbrugeren betaler for ydelserne eller varerne i rater, så længe de leveres.

Bestemmelsen svarer til definitionen af en kreditaftale i § 4, nr. 3, i lov om kreditaftaler.

Til § 3

§ 48, stk. 1, i lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme stiller

krav om, at bl.a. udlånsvirksomheder, herunder udbydere af forbrugerkreditter skal registreres hos

Finanstilsynet. Denne registreringsforpligtelse skal sikre, at Finanstilsynet kan føre tilsyn efter hvid-

vasklovgivningen. Det fremgår dog af bemærkningerne til denne bestemmelse, at virksomheder og

personer, der allerede i henhold til anden lovgivning er under Finanstilsynets tilsyn, ikke skal regi-

streres i medfør af bestemmelsen.

Der findes derimod ikke et krav om, at kreditgivere, som tilbyder kreditaftaler til forbrugere, skal

have en tilladelse. Den foreslåede bestemmelse er derfor ny.

Det foreslåede

stk. 1

indeholder krav om, at forbrugslånsvirksomheder skal have tilladelse af Finans-

tilsynet til at udøve virksomhed som forbrugslånsvirksomhed.

Såfremt en virksomhed, der tilbyder kreditaftaler til forbrugere, allerede har en tilladelse enten som

finansiel virksomhed eller som ejendomskreditselskab, falder denne virksomhed uden for lovens an-

vendelsesområde, jf. § 1, stk. 2. Kreditgiveren skal derfor ikke have en tilladelse som forbrugslåns-

virksomhed.

Det er en betingelse, at Finanstilsynet har givet virksomheden en tilladelse at udøve virksomhed som

forbrugslånsvirksomhed, inden virksomheden begynder at tilbyde kreditaftaler til forbrugere.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 81: Lovudkast til lov om forbrugslånsvirksomheder, fra erhvervsministeren

For en nærmere definition af begrebet forbrugslånsvirksomheder henvises til den foreslåede definiti-

onsbestemmelse i § 2, nr. 1.

Overtrædelse af § 3, stk. 1, foreslås med § 31, stk. 1, strafbelagt med bøde eller fængsel indtil 4

måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning. Ansvarssubjektet for over-

trædelse af stk. 1 er den pågældende virksomhed, der uberettiget udøver virksomhed som forbrugs-

lånslånsvirksomhed uden af have opnået den fornødne tilladelse hos Finanstilsynet. Det er ikke til-

strækkeligt, at virksomheden har indgivet ansøgning om tilladelse. Dette gælder dog ikke for virk-

somheder, der er omfattet af overgangsordningen, jf. lovforslagets § 33, stk. 2, og som har indgivet

en ansøgning om tilladelse senest den 1. januar 2020.

Det foreslåede

stk. 2

oplister betingelserne for at få tilladelse og til at udøve virksomhed som for-

brugslånsvirksomhed. Samtlige betingelser skal opfyldes, før der kan gives tilladelse til at udøve

virksomhed som forbrugslånsvirksomhed.

Betingelserne er udtømmende, og der gælder derfor ikke et krav om, at virksomheden skal udøves i

selskabsform.

Det følger af forslaget til

stk. 2, nr. 1,

at virksomhedens hjemland er Danmark eller et andet land

inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået en aftale med på det finan-

sielle område.

Virksomheder uden for dette geografiske område vil derfor ikke kunne få en tilladelse til at udøve

virksomhed som forbrugslånsvirksomhed, medmindre de opretter et datterselskab i f.eks. Danmark.

Det foreslås i

stk. 2, nr. 2,

at medlemmerne af virksomhedens bestyrelse og direktion eller, for en

forbrugslånsvirksomhed, der er en enkeltmandsvirksomhed, indehaveren eller, hvis virksomheden

drives som en juridisk person uden en bestyrelse eller direktion, den eller de for virksomheden ledel-

sesansvarlige opfylder betingelserne i § 4.

§ 4 indeholder kravene til egnethed og hæderlighed. For en nærmere beskrivelse af disse krav, hen-

vises der til bemærkningerne til § 4.

Det foreslås i

stk. 2, nr. 3,

at virksomheden har forretningsgange for efterlevelse af regler om redelig

forretningsskik og god praksis, jf. lovforslagets § 7, kreditværdighedsvurdering, jf. lovforslagets § 9

eller § 7 c i lov om kreditaftaler, og identifikation af målgrupper, jf. lovforslagets § 10.

Forretningsgangene skal bidrage til at sikre, at virksomheden drives forsvarligt og i overensstemmelse

med de regler, der gælder for god skik, kreditværdighedsvurdering og identifikation af målgrupper.

Det skal derfor fremgå af forretningsgangene, hvordan virksomheden vil overholde disse regler.

Såfremt Finanstilsynet i forbindelse med behandlingen af en ansøgning om tilladelse til at udøve

virksomhed som forbrugslånsvirksomhed vurderer, at forretningsgangene ikke er egnet til at sikre en

efterlevelse af de nævnte regler, enten fordi disse er mangelfulde eller fordi forretningsgangene er

udtryk for en fejlagtig eller mangelfuld forståelse af de nævnte regler, opfylder kreditgiveren ikke

betingelserne for at kunne få en tilladelse som forbrugslånsvirksomhed.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 81: Lovudkast til lov om forbrugslånsvirksomheder, fra erhvervsministeren

Det foreslås i

stk. 3,

at en ansøgning om tilladelse skal indeholde de oplysninger, der er nødvendige

til brug for Finanstilsynets vurdering af, om betingelserne i stk. 2 er opfyldt. Bestemmelsen fastsætter

de indholdsmæssige krav, som en ansøgning skal indeholde. Ansøgningen skal indeholde en beskri-

velse af de aktiviteter, som virksomheden har til hensigt at udøve, så Finanstilsynet har mulighed for

at vurdere, om en aktivitet er omfattet af lovens anvendelsesområde.

Bestemmelsen fraviger ikke forvaltningslovens § 29 om indhentelse af oplysninger til brug for of-

fentlige myndigheders behand

ing af sager, der rejses ved ansøgning.

Til § 4

Der findes i dag ikke et egnetheds- og hæderlighedskrav til ledelsesmedlemmer i en forbrugslåns-

virksomhed eller indehaveren af en forbrugslånsvirksomhed, der er en enkeltmandsvirksomhed. Den

foreslåede bestemmelse er derfor ny.

Den foreslåede bestemmelse fastlægger reglerne om egnethed og hæderlighed for ledelsen i en for-

brugslånsvirksomhed samt for indehaveren af en forbrugslånsvirksomhed, der er en enkeltmandsvirk-

somhed. Kravene gælder for samtlige medlemmer af bestyrelsen eller direktionen samt indehaveren

af en forbrugelånsvirksomhed, der er en enkeltmandsvirksomhed.

Det foreslåede

stk. 1

fastlægger kravene til egnethed og hæderlighed for et medlem af bestyrelsen

eller direktionen i en forbrugslånsvirksomhed eller indehaveren af en forbrugslånsvirksomhed, der er

en enkeltmandsvirksomhed.

Det følger af det foreslåede

stk. 1, nr. 1,

at et medlem af bestyrelsen eller direktionen i en forbrugs-

lånsvirksomhed, eller indehaveren af en forbrugslånsvirksomhed, der er en enkeltmandsvirksomhed,

skal have tilstrækkelig viden, faglig kompetence og erfaring til at kunne varetage hvervet eller stil-

lingen.

Kravene skal være opfyldt til enhver tid, hvilket indebærer, at de skal opfyldes fra det tidspunkt, hvor

bestyrelsesmedlemmet eller direktøren tiltræder hvervet eller stillingen. For en forbrugslånsvirksom-

hed, der er en enkeltmandsvirksomhed, skal kravene være opfyldt fra det tidspunkt hvor indehaveren

søger om tilladelse til at udøve forbrugslånsvirksomheden. Ydermere skal kravene være opfyldt i hele

den periode, hvori den pågældende varetager stillingen eller hvervet, eller er indehaver af en for-

brugslånsvirksomhed, der er en enkeltmandsvirksomhed.

Når en person tiltræder et hverv som bestyrelsesmedlem i eller en stilling som direktør for en for-

brugslånsvirksomhed, eller hvor en indehaver af en forbrugslånsvirksomhed, der er en enkeltmands-

virksomhed, ansøger om tilladelse til at udøve forbrugslånsvirksomhed, påser Finanstilsynet, at per-

sonen har tilstrækkelig viden, faglig kompetence og erfaring til at kunne udøve hvervet eller varetage

stillingen i virksomheden og dermed, at den pågældende person opfylder kravene i det foreslåede stk.

1, nr. 1.

Der stilles ikke generelle kriterier for, hvilke teoretiske eller praktiske krav personen skal opfylde.

Disse varierer afhængig af, om der er tale om en direktørpost eller et bestyrelseshverv samt hvilken

type virksomhed, der er tale om. I vurderingen kan bl.a. indgå, om personen har relevant uddannelse,

om personen har haft ansættelse inden for den finansielle sektor, og om personen har ledelseserfaring.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 81: Lovudkast til lov om forbrugslånsvirksomheder, fra erhvervsministeren

Finanstilsynet vil i den forbindelse lægge vægt på, om personen har forudgående kendskab til og

erfaring med udlån til forbrugere, herunder med at foretage kreditværdighedsvurderinger.

Der stilles i praksis mindre krav til et bestyrelsesmedlem end til en direktør, ligesom kravene skærpes,

hvis der er tale om en stor og kompleks forbrugslånsvirksomhed. Der stilles ikke et ubetinget krav

om, at et bestyrelsesmedlem har særlig indsigt i forhold til forbrugslånsvirksomhed. Her vil en særlig

indsigt i en anden branche, som er relevant for den pågældende forbrugslånsvirksomhed, kunne være

tilstrækkeligt, eksempelvis anden udlånsvirksomhed. De øvrige kompetencer i bestyrelsen eller di-

rektionen inddrages ikke i forbindelse med vurderingen af, om et bestyrelsesmedlem eller en direktør

opfylder kravene.

Egnetheds- og hæderlighedsvurderingen er knyttet til stillingen eller hvervet i den konkrete forbrugs-

lånsvirksomhed. Det er således muligt, at en person på baggrund af dennes uddannelsesmæssige bag-

grund og hidtidige ledelseserfaring opfylder kravet om fyldestgørende erfaring til at lede en forbrugs-

lånsvirksomhed med et begrænset forretningsmæssigt omfang, men at det ikke gør sig gældende i

forhold til en større forbrugslånsvirksomhed. Derfor kan man ikke overføre egnet- og hæderligheds-

vurderingen fra en virksomhed til en anden virksomhed.

En indehaver af en forbrugslånsvirksomhed, der er en enkeltmandsvirksomhed, skal på tilsvarende

vis, som direktører og bestyrelsesmedlemmer, have tilstrækkelig viden, faglig kompetence og erfa-

ring til at være indehaver af en forbrugslånsvirksomhed. Ved vurderingen af indehaverens viden,

faglige kompetencer og erfaring, vil der blive lagt vægt på, om personen har de fornødne kompetencer

og ressourcer til at løfte opgaven som udøver af forbrugslånsvirksomhed alene.

Det foreslås i

stk. 1, nr. 2,

at et medlem af bestyrelsen eller direktionen i en forbrugslånsvirksomhed,

eller at indehaveren af en forbrugslånsvirksomhed, der er en enkeltmandsvirksomhed, skal have til-

strækkeligt godt omdømme og kunne udvise hæderlighed, integritet og tilstrækkelig uafhængighed

ved varetagelsen af hvervet eller stillingen.

Bestemmelsen har til formål at sikre, at de personer, der er en del af ledelsen i en forbrugslånsvirk-

somhed har en høj standard, både når det gælder deres faglige og ledelsesmæssige kompetencer og i

forhold til deres personlige adfærd. Det er derfor vigtigt, at ledelsesmedlemmer generelt udviser en

høj grad af hæderlighed, integritet og tilstrækkelig uafhængighed ved varetagelse af hvervet eller

stillingen. Kravet om, at et ledelsesmedlem skal udvise tilstrækkelig uafhængighed ved varetagelse

af hvervet eller stillingen, indebærer, at ledelsesmedlemmet i forbindelse med udførelsen af det kon-

krete hverv eller stillingen skal udvise den fornødne uafhængighed, som stillingen eller hvervet nød-

vendiggør.

For bestyrelsesmedlemmer betyder det eksempelvis, at det enkelte bestyrelsesmedlem i tilstrækkelig

grad skal kunne agere uafhængigt af den daglige ledelse i forbrugslånsvirksomheden og således i

tilstrækkelig grad kunne udfordre og overvåge direktionens arbejde. Dette indebærer bl.a., at det en-

kelte bestyrelsesmedlem ikke samtidig med bestyrelseshvervet kan påtage sig hvervet som direktør i

en forbrugslånsvirksomhed, hvor vedkommende er medlem af bestyrelsen. Tilsvarende betyder det

for direktionsmedlemmer, at det enkelte medlem i tilstrækkelig grad løbende skal kunne overvåge,

udfordre og føre tilsyn med ledende medarbejderes arbejde.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 81: Lovudkast til lov om forbrugslånsvirksomheder, fra erhvervsministeren

Et medlem af bestyrelsen eller direktionen eller indehaveren af en forbrugslånsvirksomhed, der er en

enkeltmandsvirksomhed, anses for at have et godt omdømme, hvis andet ikke er påvist, og hvis der

ikke er nogen grund til at nære begrundet tvivl om personens gode omdømme. Finanstilsynet lægger

alle relevante oplysninger til grund for vurderingen af, om bestyrelses- eller direktionsmedlemmet,

henholdsvis indehaveren, har et godt omdømme. Medlemmet, henholdsvis indehaveren, anses ikke

for at have et godt omdømme, hvis vedkommendes personlige eller forretningsmæssige adfærd giver

anledning til begrundet tvivl om personens evner til at sikre en sund og sikker ledelse af forbrugs-

lånsvirksomheden.

Denne vurdering baseres bl.a. på alle kriminelle og administrative overtrædelser, inddragelse af tid-

ligere tilladelser, licenser eller lignende, tidligere afskedigelser og baggrunden herfor. I vurderingen

af medlemmets, henholdsvis indehaverens, omdømme, tager Finanstilsynet hensyn til alvoren af

overtrædelsen, den tid der er gået siden overtrædelsen og personens opførsel i mellemtiden, herunder

om der er tale om gentagne overtrædelser. Specielt i forhold til direktører vil det være vanskeligt at

opretholde tilliden til vedkommende, hvis den forbrugslånsvirksomhed, som vedkommende leder,

har modtaget gentagne påbud for manglende overholdelse af den finansielle lovgivning eller reglerne

på hvidvaskområdet. Reglerne på hvidvaskområdet omfatter hvidvaskloven, de regler, der er udstedt

i medfør heraf, og Europa-Parlamentets og Rådets forordninger indeholdende regler om finansielle

sanktioner mod lande, personer, grupper, juridiske enheder eller organer.

Ved vurderingen af om et ledelsesmedlem lever op til kravene i det foreslåede nr. 2, skal der lægges

vægt på hensynet til at opretholde tilliden til den finansielle sektor. Det er vigtigt at opretholde den

finansielle sektors omdømme og det omgivende samfunds tillid til sektoren. Manglende tillid til en-

kelte ledelsesmedlemmer i dele af den finansielle sektor vil kunne have en afsmittende effekt på hele

den finansielle sektors omdømme og tilliden til den samlede branche. Medlemmer af bestyrelsen og

direktionen i en forbrugslånsvirksomhed skal derfor have et tilstrækkeligt godt omdømme i samfun-

det.

Der skal i forbindelse med afvejningen af dette tillidshensyn lægges vægt på ledelsesmedlemmets

forståelse for den finansielle sektors særlige samfundsmæssige ansvar i relation til forebyggelse af

hvidvask og terrorfinansiering. Har ledelsesmedlemmet eksempelvis før sin indtræden i ledelsen for

forbrugslånsvirksomheden været en del af ledelsen, complianceansvarlig eller udpeget som hvidvask-

ansvarlig i medfør af § 7, stk. 2, i hvidvaskloven i en virksomhed, der har overtrådt regler på hvid-

vaskområdet, skal denne overtrædelse og personens ansvar og adfærd i den forbindelse indgå i Fi-

nanstilsynets vurdering af personens hæderlighed i relation til den forbrugslånsvirksomhed, som per-

sonen ønsker at indtræde i ledelsen for.

En person har været en del af ledelsen, hvis personen har været bestyrelsesmedlem eller direktør i

virksomheden eller har været øverst ansvarlig for det forretningsområde, hvor den adfærd, der førte

til overtrædelse af regler på hvidvaskområdet, fandt sted. Ved Finanstilsynets afvejning af tillidshen-

synet skal der lægges vægt på karakteren og omfanget af overtrædelser af regler på hvidvaskområdet,

og om der var tale om gentagne overtrædelser.

Kravene i stk. 1, nr. 2, skal til enhver tid være opfyldt. Det indebærer, at kravene skal være opfyldt

fra det tidspunkt, hvor bestyrelsesmedlemmet eller direktøren tiltræder hvervet eller stillingen eller

fra det tidspunkt, hvor indehaveren af en forbrugslånsvirksomhed, der er en enkeltmandsvirksomhed,

søger om tilladeles til at udøve forbrugslånsvirksomhed og i hele den periode, hvori den pågældende

varetager hvervet eller stillingen. Når en person tiltræder et hverv som bestyrelsesmedlem eller en

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 81: Lovudkast til lov om forbrugslånsvirksomheder, fra erhvervsministeren

stilling som direktør for en forbrugslånsvirksomhed, påser Finanstilsynet, om personen har et til-

strækkeligt godt omdømme, og om personen vil kunne udvise hæderlighed, integritet og tilstrækkelig

uafhængighed ved varetagelse af hvervet eller stillingen.

Finanstilsynet vil i forbindelse med vurderingen af, om et medlem af direktionen eller bestyrelsen har

et tilstrækkeligt godt omdømme og udviser hæderlighed, integritet og tilstrækkelig uafhængighed,

tage hensyn til, i hvilken type af virksomhed den pågældende besidder en direktions- eller bestyrel-

sespost.

Det foreslås i

stk. 1, nr. 3,

at et medlem af bestyrelsen eller direktionen i en forbrugslånsvirksomhed

eller indehaveren af en forbrugslånsvirksomhed, der er en enkeltmandsvirksomhed, ikke må være

pålagt strafansvar for overtrædelse af straffeloven, den finansielle lovgivning eller anden relevant

lovgivning, hvis overtrædelsen indebærer risiko for, at personen ikke kan varetage sit hverv eller sin

stilling på betryggende måde.

Det betyder, at en person som udgangspunkt ikke kan udpeges som henholdsvis bestyrelsesmedlem

eller direktør eller indehaver af en forbrugslånsvirksomhed, der er en enkeltmandsvirksomhed, hvis

den pågældende er pålagt strafansvar for en overtrædelse af straffeloven eller anden lovgivning på

det finansielle område, ligesom personen som udgangspunkt må forlade sin stilling eller sit hverv,

hvis personen bliver pålagt strafansvar for sådanne overtrædelser, efter at personen er udnævnt. Sker

det ikke, kan Finanstilsynet i medfør af lovforslagets § 18, stk. 1 og 6, give et bestyrelsesmedlem et

påbud om at nedlægge sit hverv eller påbyde forbrugerlånsvirksomheden at afsætte en direktør.

I vurderingen af, om en strafbar overtrædelse skal føre til, at den pågældende ikke kan udnævnes

henholdsvis fratræde, vil indgå, om det udviste forhold begrunder en nærliggende fare for efterføl-

gende misbrug af hvervet eller stillingen, eller om den pågældende har handlet på en så retsstridig og

uetisk måde, at der er grundlag for at antage, at den pågældende ikke vil varetage hvervet eller stil-

lingen som henholdsvis bestyrelsesmedlem eller direktør på betryggende vis. Herudover vil hensynet

til at opretholde tilliden til det finansielle system, herunder særligt ledelsesmedlemmets forståelse for

den finansielle sektors særlige samfundsmæssige ansvar i relation til forebyggelse af hvidvask og

terrorfinansiering, indgå i vurderingen. Der henvises til de specielle bemærkninger til § 4, stk. 1, nr.

2, ovenfor.

Det er ikke enhver overtrædelse af straffe- og særlovgivningen, der vil føre til en reaktion fra Finans-

tilsynets side. Allerede i dag har bestyrelsesmedlemmer og direktører efter Finanstilsynets praksis

pligt til at indberette, hvis de er dømt for overtrædelse af straffelovens regler i kapitel 28 og 29 om

berigelsesforbrydelser og andre strafbare formuekrænkelser eller overtrædelse af Europa-Parlamen-

tets og Rådets forordning (EU) nr. 596/2014 af 16. april 2014 om markedsmisbrug (markedsmis-

brugsforordningen). Hertil kommer, at der også skal ske en vurdering i forhold til andre overtrædelser

af lovgivningen af relevans for den finansielle sektor. Det kan eksempelvis være overtrædelser af

strafbelagte bestemmelser i hvidvask-, skatte- og selskabslovgivningen. Finanstilsynet foretager en

konkret vurdering af, om overtrædelsen skal føre til, at personen ikke anses for at leve op til hæder-

lighedskravet i det foreslåede nr. 3.

Det strafbare forhold skal være fastslået ved dom eller ved, at bestyrelsesmedlemmet eller direktøren

har vedtaget bødeforlæg, jf. retsplejelovens § 832.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 81: Lovudkast til lov om forbrugslånsvirksomheder, fra erhvervsministeren

Dog kan Finanstilsynet efter lovforslagets § 18, stk. 3 og 7, gribe ind og kræve, at den pågældende

midlertidigt fjernes fra ledelsen, allerede når der er rejst tiltale for overtrædelse i en straffesag, og

indtil sagen er afgjort, hvis en domfældelse vil indebære, at den pågældende ikke længere opfylder

kravene i stk. 1, nr. 3.

Er det strafbare forhold pådømt i udlandet, vil dette kunne begrunde Finanstilsynets indgriben efter

stk. 1, nr. 3.

For en forbrugslånsvirksomhed, der er en enkeltmandsvirksomhed, gælder, at indehaveren skal leve

op til hæderlighedskravene på tidspunktet for Finanstilsynets meddelelse af tilladelse, jf. lovforslagets

§ 3, stk. 2. En indehaver af en forbrugslånsvirksomhed kan ikke på tilsvarende måde som en direktør

eller et bestyrelsesmedlem afsættes eller pålægges at nedlægge sit hverv i tilfælde af, at den pågæl-

dende efter Finanstilsynets meddelelse af tilladelse pålægges strafansvar. Konsekvensen af, at en in-

dehaver af en forbrugslånsvirksomhed, der er en enkeltmandsvirksomhed, pålægges strafansvar om-

fattet af stk. 1, nr. 3, er derfor, at Finanstilsynet i medfør af lovforslagets § 19 kan inddrage tilladelsen

til at udøve forbrugslånsvirksomhed, jf. lovforslagets § 19, stk. 1, nr. 6.

Det foreslås i

stk. 1, nr. 4,

at et medlem af bestyrelsen eller direktionen i en forbrugslånsvirksomhed,

eller en indehaver af en forbrugslånsvirksomhed, der er en enkeltmandsvirksomhed, ikke kan vare-

tage hvervet eller stillingen som henholdsvis bestyrelsesmedlem, direktør eller indehaver, hvis den

pågældende har indgivet begæring om rekonstruktionsbehandling, konkurs eller gældssanering. Be-

stemmelsen indebærer, at Finanstilsynet kan gribe ind, uanset på hvilket stadie i rekonstruktionsbe-

handlingen eller de respektive insolvensbehandlinger vedkommende befinder sig.

Det foreslås i

stk. 1, nr. 5,

at et medlem af bestyrelsen eller direktionen i en forbrugslånsvirksomhed

eller, for en forbrugslånsvirksomhed, der er en enkeltmandsvirksomhed, indehaveren, ikke må have

udvist en sådan adfærd, at der er grund til at antage, at personen ikke vil varetage hvervet eller stil-

lingen på forsvarlig måde.

Det foreslås således, at et ledelsesmedlem eller, indehaveren af en forbrugslånsvirksomhed, der er en

enkeltmandsvirksomhed, ikke kan varetage hvervet eller stillingen som henholdsvis bestyrelsesmed-

lem, direktør eller indehaver, hvis den pågældende har udvist en sådan adfærd, at der er grund til at

antage, at den pågældende ikke vil varetage hvervet eller stillingen på forsvarlig måde. Ved vurde-

ringen af, om den pågældende har udvist en adfærd, hvor der er grund til at antage, at personen ikke

vil varetage hvervet eller stillingen på forsvarlig måde, vil der blive lagt vægt på hensynet til at op-

retholde tilliden til den finansielle sektor. Ved afvejning af dette tillidshensyn skal ledelsesmedlem-

mets adfærd i forhold til efterlevelse af regler på hvidvaskområdet indgå. Der henvises til de specielle

bemærkninger til § 4, stk. 1, nr. 2, ovenfor.

Bestemmelsen foreslås bl.a. anvendt i den situation, hvor bestyrelsesmedlemmets, direktørens eller

indehaverens private økonomi er i en sådan uorden, at selve det forhold må anses for særdeles bela-

stende for varetagelsen af den overordnede ledelse af en forbrugslånsvirksomhed. Som eksempler på

økonomisk uorden kan nævnes, at vedkommende har restancer, er indberettet som dårlig betaler eller

lignende.

Endvidere kan viden om, at den pågældende i gentagne tilfælde har været en del af ledelsen i virk-

somheder, der er gået konkurs, begrunde, at Finanstilsynet vurderer, at en person ikke opfylder kravet.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 81: Lovudkast til lov om forbrugslånsvirksomheder, fra erhvervsministeren

Der skal dog foretages en individuel vurdering, hvor Finanstilsynet bl.a. kan lægge vægt på, hvilken

rolle den pågældende person har spillet i ledelsen af den eller de virksomheder, der er gået konkurs.

Der vil således være personer, f.eks. advokater og andre professionelle bestyrelsesmedlemmer, der

ikke har været med til at drive virksomhed, men som alene er blevet indsat i en konkurstruet virk-

somheds ledelse med det formål at lukke virksomheden på en så hensigtsmæssig måde som muligt. I

sådanne tilfælde vil det ikke komme en person til skade, at vedkommende har deltaget i ledelsen af

en eller flere virksomheder, der er gået konkurs.

Andre eksempler på en tidligere udvist uforsvarlig adfærd kan være situationer, hvor det er åbenbart,

at ledelsesmæssige svigt, manglende overholdelse af påbud fra en offentlig myndighed eller grovere

misbrugssituationer har været årsag til problemer i de virksomheder, som den pågældende tidligere

har deltaget i ledelsen af som bestyrelsesmedlem eller direktør.

Finanstilsynet skal endvidere løbende vurdere, om ledelsen af en forbrugslånsvirksomhed kan ske på

en betryggende vis og gribe ind, hvis bestyrelsen, direktionen eller indehaveren har handlet til skade

for virksomheden. Det kan eksempelvis være tilfældet, hvis forbrugslånsvirksomhedens ledelse ikke

har sikret en ordentlig styring, har undladt at efterleve krav om god administrativ praksis og regn-

skabspraksis, eller har undladt at iværksætte fyldestgørende kontrolprocedurer. Hertil kommer andre

tilfælde, hvor forsømmelser, dumdristighed eller passivitet har skadet den pågældende forbrugslåns-

virksomhed, eller der er risiko for, at dette vil ske.

Svigt fra ledelsens side og heraf følgende økonomiske vanskeligheder i en virksomhed under tilsyn

har en afsmittende effekt på den finansielle sektors omdømme og derfor også på samfundets tillid til

sektoren. Det gør sig gældende uanset størrelsen og typen af virksomhed. Det er derfor vigtigt, at

Finanstilsynet har mulighed for at gribe ind på et tidspunkt, hvor Finanstilsynet på grund af sin erfa-

ring og kendskab til den konkrete virksomhed og markedsforholdene kan se, at der er et behov herfor.

For en forbrugslånsvirksomhed, der er en enkeltmandsvirksomhed, medfører stk. 1, nr. 5, at Finans-

tilsynet i medfør af lovforslagets § 19, stk. 1, kan inddrage tilladelsen, hvis indehaverens adfærd giver

grund til at antage, at den pågældende ikke kan varetage driften af sin forbrugslånsvirksomhed på

forsvarlig måde, jf. lovforslagets § 19, stk. 1.

Det foreslås i

stk. 2,

at et medlem af bestyrelsen eller et medlem af direktionen i en forbrugslånsvirk-

somhed, eller indehaveren af en forbrugslånsvirksomhed, der er en enkeltmandsvirksomhed, skal

meddele Finanstilsynet om forhold som nævnt i stk. 1 i forbindelse med sin indtræden i forbrugslåns-

virksomhedens ledelse eller, for en forbrugslånsvirksomhed, der er en enkeltmandsvirksomhed, i for-

bindelse med ansøgning om tilladelse, jf. § 3, stk. 2, nr. 2, og om forhold som nævnt i stk. 1, nr. 2-5,

hvis disse forhold efterfølgende ændrer sig.

Forslaget indebærer, at hvis der efter tiltrædelsen, henholdsvis ansøgning om tilladelse, indtræder

forhold, som er af betydning for vurderingen af, om kravene til egnethed og hæderlighed i stk. 1, nr.

2-5, fortsat kan anses for at være opfyldt, er den berørte person forpligtet til af egen drift at informere

Finanstilsynet herom. Det vil herefter være op til Finanstilsynet at tage stilling til, om personen fortsat

kan anses for at være egnet og hæderlig. Et ledelsesmedlem, henholdsvis en indehaver, har f.eks. pligt

til at oplyse, at der er indgivet konkursbegæring mod personen, at personen har søgt om gældssane-

ring, eller at der er rejst sigtelse mod personen for overtrædelse af lovgivningen nævnt i stk. 1, nr. 3.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 81: Lovudkast til lov om forbrugslånsvirksomheder, fra erhvervsministeren

De oplysninger, som Finanstilsynet modtager, indgår herefter i bedømmelsen af, om personen er eg-

net og hæderlig i medfør af det foreslåede stk. 1. Finanstilsynet tillægges beføjelse til at pålægge en

forbrugslånsvirksomhed at afsætte et medlem af direktionen, hvis den pågældende ikke varetager

stillingen på betryggende vis, jf. lovforslagets § 18, stk. 6. Tilsvarende kan Finanstilsynet påbyde et

medlem af bestyrelsen i en forbrugslånsvirksomhed at nedlægge sit hverv, hvis den pågældende ikke

varetager hvervet på betryggende vis, jf. lovforslagets § 18, stk. 1.

Finanstilsynet har desuden den sanktionsmulighed at nægte en forbrugslånsvirksomhed tilladelse ef-

ter lovforslagets § 3, stk. 2, nr. 2, eller inddrage en eksisterende tilladelse til at drive virksomhed i

henhold til lovforslagets § 19, stk. 1, nr. 5, i de tilfælde, hvor et eller flere medlemmer af en bestyrelse

eller direktion ikke opfylder kravene til egnethed og hæderlighed. Dog skal lovforslagets § 18, stk. 5

og stk. 9 tages i betragtning, hvorefter Finanstilsynets inddragelse af en forbrugslånsvirksomheds

tilladelse på baggrund af manglende opfyldelse af kravene til egnethed og hæderlighed forudsætter

manglende efterlevelse af påbud om henholdsvis et bestyrelsesmedlems nedlæggelse af sit hverv eller

afsættelse af en direktør.

Hvis en indehaver af en forbrugslånsvirksomhed, der er en enkeltmandsvirksomhed, ikke varetager

sit hverv som indehaver på betryggende vis, kan Finanstilsynet inddrage indehaverens tilladelse, jf.

lovforslagets § 19, stk. 1, nr. 5.

Det foreslås i

stk. 3,

at hvis en forbrugslånsvirksomhed drives som en juridisk person uden en besty-

relse eller direktion, gælder stk. 1 og 2 for den eller de ledelsesansvarlige for forbrugslånsvirksom-

heden.

Forslaget medfører, at i de tilfælde, hvor en forbrugslånsvirksomhed drives som en juridisk person

uden en bestyrelse eller direktion, skal den eller de ledelsesansvarlige for forbrugslånsvirksomheden

leve op til kravene om egnethed og hæderlighed.

Med den eller de ledelsesansvarlige for forbrugslånsvirksomheden forstås den eller de personer, der

er ansvarlige for den overordnede henholdsvis daglige ledelse af forbrugslånsvirksomheden. Den for-

melle stillingsbetegnelse er ikke afgørende for, om en person anses for at være den ledelsesansvarlige.

Det afgørende for, hvilke personer der omfattes af egnetheds- og hæderlighedskravene i medfør af

den foreslåede bestemmelse, er således, om de pågældende personer faktisk er ansvarlige for den

overordnede og/eller den daglige ledelse af virksomheden.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til de foreslåede stk. 1 og 2.

Det foreslås med lovforslagets § 31, stk. 1, at strafbelægge overtrædelse af stk. 2, jf. stk. 1, nr. 3 og

4, og stk. 3, jf. stk. 2, jf. stk. 1, nr. 3 og 4. Ansvarssubjektet for overtrædelse af stk. 2, jf. stk. 1, nr. 3

og 4, er det pågældende ledelsesmedlem eller indehaveren af en forbrugslånsvirksomhed, der er en

enkeltmandsvirksomhed. For en forbrugslånsvirksomhed, der er en juridisk person, som ikke har en

bestyrelse eller en direktion, er ansvarssubjektet for overtrædelse af stk. 3, jf. stk. 2, jf. stk. 1, nr. 3 og

4, den eller de ledelsesansvarlige for virksomheden.

Den strafbare handling består i ikke at meddele Finanstilsynet oplysninger om forhold vedrørende

strafansvar og insolvensbehandling i forbindelse med indtræden i forbrugslånsvirksomheds ledelse

eller efterfølgende, hvis forholdene ændres. Et eksempel på overtrædelse af bestemmelsen er, at et

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 81: Lovudkast til lov om forbrugslånsvirksomheder, fra erhvervsministeren

ledelsesmedlem ikke giver Finanstilsynet oplysninger om strafansvar i forbindelse med det pågæl-

dende ledelsesmedlems indtræden i ledelsen.

Oplysninger, om hvorvidt en direktør, et bestyrelsesmedlem, en indehaver eller de øverste ledelses-

ansvarlige for eksempel er pålagt strafansvar eller er under konkursbehandling, er væsentlige for Fi-

nanstilsynets vurdering af den pågældendes hæderlighed.

Det er afgørende for tilliden til den finansielle sektor, at medlemmer af ledelsen i alle typer virksom-

heder inden for den finansielle sektor fremstår hæderlige, hvilket er baggrunden for, at overtrædelse

af oplysningsforpligtelsen foreslås strafbelagt.

Til § 5

Forbrugslånsvirksomheder er i dag registeret hos Finanstilsynet i medfør af hvidvasklovens § 48.

Denne registreringsforpligtelse efter hvidvasklovgivningen skal sikre, at Finanstilsynet kan føre til-

syn efter hvidvasklovgivningen. Det fremgår dog af bemærkningerne til denne bestemmelse, at virk-

somheder og personer, der allerede i henhold til anden lovgivning er under Finanstilsynets tilsyn, ikke

skal registreres i medfør af bestemmelsen.

Det foreslås i

stk. 1,

at Finanstilsynet opretter og fører et offentligt register over virksomheder, der

har fået tilladelse som forbrugslånsvirksomhed.

Registret skal være offentligt tilgængeligt for at sikre, at offentligheden har indsigt i hvilke virksom-

heder, som har fået tilladelse som forbrugslånsvirksomhed.

Det foreslås i

stk. 2,

at registeret, jf. stk. 1, skal indeholde følgende oplysninger:

1) Navn, adresse og CVR-nummer på virksomheden.

2) Navne på personer i ledelsen for virksomheden.

Ved ledelse forstås medlemmer af bestyrelsen og direktionen. For en forbrugslånsvirksomhed, der er

en enkeltmandsvirksomhed er indehaveren identisk med ledelsen. Hvis virksomheden drives som en

juridisk person uden en bestyrelse eller direktion, omfatter ledelsen den eller de for virksomheden

ledelsesansvarlige.

Til § 6

Ifølge Forbrugerombudsmandens retningslinjer om kortfristede forbrugslån indgået som fjernsalgs-

aftaler gælder der en forpligtelse for forbrugslånsvirksomheder til årligt at indberette visse oplysnin-

ger til Forbrugerombudsmanden. Denne forpligtelse gælder for virksomheder, der markedsfører lån

indgået ved fjernsalg med en løbetid, som ikke overstiger 3 måneder.

Det foreslås i

stk. 1,

at forbrugslånsvirksomheder skal indberette oplysninger til Finanstilsynet om

virksomhedens kreditaftaler.

Indberetningerne omfatter kun oplysninger vedrørende virksomhedens kreditaftaler. Bestemmelsen

omfatter derfor ikke oplysninger, der ikke har relation til virksomhedens kreditaftaler, f.eks. oplys-

ninger om antallet af ansatte.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 81: Lovudkast til lov om forbrugslånsvirksomheder, fra erhvervsministeren

Indberetningsforpligtelsen skal gøre det muligt for Finanstilsynet at prioritere sit tilsyn i forhold til

de virksomheder, hvor indberetningerne giver en indikation af, at der kan være en forøget risiko for,

at lovgivningen ikke efterleves, herunder særligt reglerne om kreditværdighedsvurdering.

Indførelsen af oplysningsforpligtelsen ændrer ikke på § 10 i lov nr. 442 af 9. juni 2004 om retssik-

kerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter. Bestemmelsen medfø-

rer, at hvis der er konkret mistanke om, at en enkeltperson eller juridisk person har begået en lovover-

trædelse, der kan medføre straf, gælder bestemmelser i lovgivningen m.v. om pligt til at meddele

oplysninger til myndigheden ikke i forhold til den mistænkte, medmindre det kan udelukkes, at de

oplysninger, som søges tilvejebragt, kan have betydning for bedømmelsen af den formodede lovover-

trædelse.

Det nærmere omfang af denne indberetningsforpligtelse skal fastlægges ved en bekendtgørelse, jf.

forslaget til stk. 2.

Det foreslås i

stk. 2,

at Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om bl.a. form, hyppighed og ind-

holdet af forbrugslånsvirksomheders indberetninger jf. stk. 1.

Bestemmelsen vil blive udnyttet til, at Finanstilsynet udsteder en bekendtgørelse, som præciserer

indberetningsforpligtelsen efter stk. 1, samt hvor ofte virksomhederne skal indberette oplysninger til

Finanstilsynet.

Det forventes, at bekendtgørelsen blandt andet vil stille krav om, at forbrugslånsvirksomheder skal

indberette oplysninger om antal indgåede kreditaftaler og disses volumen fordelt på en række inter-

valler, antal og volumen på misligholdte lån, antal og volumen for tab på lån samt antal låneansøg-

ninger, der afvises på grund af kreditværdighedsvurderingen.

Oplysningerne indberettes digitalt til Finanstilsynet. Lovforslagets § 29, stk. 3, indeholder hjemmel

til at fastsætte nærmere regler om digital kommunikation, herunder om anvendelse af bestemte it-

systemer, særlige digitale formater og digital signatur el.lign.

Med lovforslagets gennemførelse ophører indberetningspligten til Forbrugerombudsmanden, jf. For-

brugerombudsmandens retningslinjer om kortfristede forbrugslån indgået som fjernsalgsaftaler.

Til § 7

Der gælder efter markedsføringslovens § 3 et krav om, at erhvervsdrivende skal udvise god markeds-

føringsskik under hensyntagen til forbrugere, erhvervsdrivende og almene samfundsinteresser. Efter

markedsføringslovens § 4 følger det, at en erhvervsdrivende i sin handelspraksis over for forbrugerne

skal udvise god erhvervsskik.

Med forslaget til ændring af markedsføringsloven i § 35 foreslås det, at forbrugslånsvirksomheder

ikke længere skal være omfattet af markedsføringslovens §§ 3, 4, 9 og 14, i det omfang erhvervs- og

vækstministeren har udstedt regler på det pågældende område. Tilsvarende vil §§ 15 og 16 ikke finde

anvendelse på forbrugslånsvirksomheder.

Det foreslås i

stk. 1,

at forbrugslånsvirksomheder skal drive virksomhed i overensstemmelse med

redelig forretningsskik og god praksis inden for virksomhedsområdet. Bestemmelsen svarer til de

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 81: Lovudkast til lov om forbrugslånsvirksomheder, fra erhvervsministeren

bestemmelser om god skik, som findes i alle tilsynslove på det finansielle område. God skik regler

har til formål at sikre, at kunderne kan have tillid til markedet og de virksomheder, der agerer på

markedet, og reglerne vil endvidere bidrage til at sikre et velfungerende marked.

Der er tale om en dynamisk norm, der fastlægger rammerne for virksomhedernes adfærd på markedet.

Efter bestemmelsen skal der foretages en løbende normdannelse og videreudvikling af retstilstanden,

så den svarer til den gældende samfundsopfattelse af sund og rimelig erhvervsudøvelse.

Hvorvidt et forhold er i overensstemmelse med redelig forretningsskik og god praksis skal fortolkes

i lyset af hensynet til at sikre velfungerende markeder, herunder hensynet til forbrugerne, de erhvervs-

drivende og almene samfundsinteresser, som de udvikles over tid. Hensynene er principielt sideord-

nede, og Finanstilsynet skal derfor foretage en konkret afvejning af hensynene på baggrund af de

konkrete omstændigheder i de enkelte sager, som forelægges til afgørelse.

Normen regulerer forbrugslånsvirksomheders adfærd over for forbrugere. Dette betyder, at kravet til

redelig forretningsskik og god praksis både omfatter forbrugslånsvirksomhedernes adfærd i forbin-

delse med markedsføring, aftaleindgåelse og det løbende aftaleforhold.

Bestemmelsen gør det samtidig muligt at foretage en offentligretlig vurdering af, om de indgåede

aftaler og vilkår er i overensstemmelse med kravet om redelig forretningsskik og god praksis. Tilsynet

med god skik vil derfor også omfatter civilretlige regler, som f.eks. kreditaftaleloven, renteloven og

forbrugeraftaleloven.

Den foreslåede bestemmelse og den bekendtgørelse, som skal udstedes i medfør af forslagets stk. 2,

skal sikre, at forbrugslånsvirksomheder forsat er underlagt en regulering svarende til de regler i mar-

kedsføringsloven, der ikke længere finder anvendelse.

Det foreslås i

stk. 2,

at erhvervsministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om redelig

forretningsskik og god praksis for forbrugslånsvirksomheder og prisoplysninger for kreditaftaler. Be-

stemmelsen vil blive udnyttet til at udstede en bekendtgørelse om god skik for forbrugslånsvirksom-

heder. Bekendtgørelsen skal indeholde et samlet regelsæt for de adfærdsforpligtelser, som alle for-

brugslånsvirksomheder er underlagt.