Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2018-19 (1. samling)
ERU Alm.del Bilag 80
Offentligt
Til
Erhvervsminister Rasmus Jarlov,
Økonomi- og indenrigsminister
Simon Emil Ammitzbøll-Bille
og
Transport-, bygnings-, og boligminister
Ole Birk Olesen
27. november 2018
JASV
Vore organisationer har med stor forundring og beklagelse modtaget nyhe-
derne om, at byrådet i Kolding har indgået en bred politisk aftale om at ned-
lægge Kolding Havn som erhvervshavn. Det sker ved at eksisterende og vel-
fungerende virksomheder på havnen ikke kan få forlænget deres lejekontrak-
ter, og at havnearealerne skal overgå til byomdannelse ved kontraktudløb.
Vi vil gerne gøre opmærksom på det problematiske i byrådets beslutninger.
Der er tale om en vigtig erhvervshavn, som udgør et knudepunkt i dansk in-
frastruktur, og som har en betydning, der rækker langt ud over Kolding Kom-
mune. Alligevel mener byrådet i Kolding at have retten til at lade de eksiste-
rende lejekontrakter udløbe og derefter byomdanne denne vigtige infrastruk-
tur. Det er uholdbart, at forsyningen af Danmark på denne måde bliver forrin-
get og fordyret.
Virksomhederne beliggende på Kolding Havn har bundet store investeringer i
produktionsanlæg, bygninger, mv. som ikke bare kan flyttes til nærtliggende
havne eller ind i landet, selv hvis der måtte være plads de pågældende steder.
Arbejdspladser og produktion bliver afviklet og risikerer at forsvinde ud af
Danmark, for det vil i mange tilfælde være lettere at flytte til udlandet. Især
hvis der ingen garanti er for, at lokalpolitikere ikke presser virksomheden væk
fra en ny, dansk havn.
En havns betydning rækker langt ind i baglandet, så mange kunder og under-
leverandører bliver også påvirket af en beslutning om afvikling. Syddansk Uni-
versitet har beregnet at mere end 3000 arbejdspladser er direkte eller indi-
rekte afhængige af aktiviteterne på Kolding Havn.
De konkrete virksomheder på havnen er rystede over, at deres kommune på
denne måde trækker tæppet væk under deres eksistens. De har med byrådets
beslutning oplevet, at værdien af deres aktiver stort set er forsvundet fra den
ene dag til den anden.
Byrådets beslutning har tillige skabt usikkerhed for alle private virksomheder,
der bor på lejet grund på samtlige danske havne. For de risikerer nu, at deres