ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 79: Høring af lov om en terrorforsikringsordning på skadesforsikringsområdet (lovudkast), fra erhvervsministeren

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2018-19 (1. samling)
ERU Alm.del Bilag 79
Offentligt

Forslag

til

Lov om en terrorforsikringsordning på skadesforsikringsområdet

Kapitel 1

Lovens anvendelsesområde

§ 1.

Efter denne lov kan der ydes erstatning for umiddelbare skader, der er indtrådt her i landet

forårsaget af terrorhandlinger ved brug af nukleare, biologiske, kemiske eller radioaktive våben

(NBCR-terror).

Stk. 2.

Erstatning kan ydes for skader på

Bygninger og løsøre,

jernbanekøretøjer,

motorkøretøjer og

skibe.

Stk. 3.

Erstatning kan desuden ydes for driftstab på bygninger og løsøre, jf. stk. 2, nr. 1 og 2.

Stk. 4.

Erstatning i henhold til stk. 2 kan kun ydes, hvis der er tegnet en forsikring i et forsikrings-

selskab omfattet af § 10, der afdækker risikoen for brand på ejendommen eller genstanden.

Stk. 5.

Erhvervsministeren fastsætter nærmere regler og betingelser for erstatning.

§ 2.

Erstatning i henhold til § 1 ydes til den, der er ejer, panthaver eller indehaver af en anden

rettighed, eller til den, der bærer risikoen for genstanden, og som lider tab ved, at den forringes eller

går til grunde.

§ 3.

Skadelidte skal anmelde en skade omfattet af § 1 til det skadesforsikringsselskab, hvor skade-

lidte har forsikret den beskadigede genstand, senest 6 måneder efter skadens indtræden.

Stk. 2.

Terrorforsikringsrådet kan i særlige tilfælde dispensere fra fristen i stk. 1.

Kapitel 2

Terrorforsikringsråd

§ 4.

Erhvervsministeren udpeger et terrorforsikringsråd bestående af 1 formand og 3 medlemmer

samt suppleanter for disse.

Stk. 2.

Rådet sammensættes af:

En formand og en suppleant fra Erhvervsministeriet.

Et medlem og en suppleant fra Finansministeriet.

Et medlem og en suppleant fra Finanstilsynet.

Et medlem og en suppleant efter indstilling fra forsikringsbranchen.

Side 1 af 43

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 79: Høring af lov om en terrorforsikringsordning på skadesforsikringsområdet (lovudkast), fra erhvervsministeren

Stk. 3.

Formanden og medlemmerne samt disses suppleanter udnævnes for 4 år ad gangen og kan

genudpeges. Finder en udnævnelse sted i løbet af en periode, foretages den kun med virkning til

periodens udløb.

Stk. 4.

Terrorforsikringsrådet kan efter behov anvende fremmed bistand.

Stk. 5.

Erhvervsministeren fastsætter nærmere regler for Terrorforsikringsrådets virke.

Stk. 6.

Erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om sekretariatsfunktionen for Terrorforsik-

ringsrådet, herunder betaling for sekretariatets arbejde og for fremmed bistand.

§ 5.

Terrorforsikringsrådet aflægger regnskab for år, hvor der har været foretaget udbetalinger fra

ordningen, eller hvor skadesforsikringsselskaberne har opkrævet bidrag til ordningen.

Stk. 2.

Regnskabet revideres af en statsautoriseret revisor og indsendes til erhvervsministeren.

Stk. 3.

Erhvervsministeren har adgang til Terrorforsikringsrådets regnskabsmateriale, herunder

revisionsprotokollater m.v.

Stk. 4.

Omkostningerne ved ordningens administration, herunder betaling for fremmed bistand, jf.

§ 4, stk. 4, og skadesforsikringsselskabernes arbejde, jf. kapitel 4, afholdes inden for rammerne af

ordningen.

Kapitel 3

Terrorforsikringsrådets kompetencer

§ 6.

Terrorforsikringsrådet træffer afgørelse om der er indtruffet en hændelse er omfattet af § 1.

§ 7.

Vurderer Terrorforsikringsrådet, at summen af erstatninger, der skal udbetales i forbindelse

med et NBCR-terrorangreb, kan rummes inden for det tilbageværende mulige træk på den statslige

genudlånsfacilitet, kan Terrorforsikringsrådet beslutte at udbetale erstatninger eller foretage aconto-

udbetalinger, selvom Terrorforsikringsrådet ikke har modtaget endelige opgørelser fra samtlige be-

rettigede.

Stk. 2.

Vurderer Terrorforsikringsrådet, at summen af erstatninger, der skal udbetales i forbindelse

med et NBCR-terrorangreb, ikke kan rummes inden for det tilbageværende mulige træk på genud-

lånsfaciliteten, kan Terrorforsikringstrådet beslutte at foretage acontoudbetalinger af de forholdsmæs-

sige erstatninger, jf. § 15, stk. 2, selvom Terrorforsikringsrådet ikke har modtaget endelige opgørelser

fra samtlige berettigede.

Stk. 3.

Hvis Terrorforsikringsrådet vurderer, at der er sandsynlighed for, at summen af erstatnin-

ger, der skal udbetales efter denne lov, vil overstige genudlånsfacilitetens maksimum, retter Terror-

forsikringsrådet henvendelse til erhvervsministeren.

§ 8.

Terrorforsikringsrådet fastsætter efter forhandling med forsikringsbranchen regler om Terror-

forsikringsrådets betaling for skadesforsikringsselskabernes behandling og taksation af NBCR-ter-

rorskader.

Side 2 af 43

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 79: Høring af lov om en terrorforsikringsordning på skadesforsikringsområdet (lovudkast), fra erhvervsministeren

§ 9.

Terrorforsikringsrådet fører tilsyn med skadesforsikringsselskabernes behandling af NBCR-

terrorskader. Terrorforsikringsrådet kan af de omfattede skadesforsikringsselskaber forlange alle op-

lysninger, som skønnes nødvendige for at sikre, at lovens regler og regler udstedt i medfør af loven

overholdes.

Stk. 2.

Terrorforsikringsrådet kan meddele de påbud, som anses for nødvendige for skadesfor-

sikringsselskabernes overholdelse af loven eller regler fastsat i medfør af loven. Terrorforsikringsrå-

det kan offentliggøre påbud efter 1. pkt.

Stk. 3.

Terrorforsikringsrådet kan i særlige tilfælde kræve, at et skadesforsikringsselskab tilba-

gebetaler uberettiget udbetalt erstatning.

Stk. 4.

Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler for tilsynet, herunder for Terrorforsik-

ringsrådets påbud til skadesforsikringsselskaberne og offentliggørelse heraf samt krav om kompen-

sation fra skadesforsikringsselskaberne af uberettiget udbetalt erstatning.

Stk. 5.

§ 354 i lov om finansiel virksomhed finder tilsvarende anvendelse på Terrorforsikrings-

rådets tilsyn efter denne lov. Som part i forhold til Terrorforsikringsrådet anses alene de omfattede

skadesforsikringsselskaber.

Kapitel 4

Forsikringsselskabernes pligter

§ 10.

Følgende forsikringsselskaber har pligt til at udføre opgaver omfattet af §§ 11-14 og § 15,

stk. 4 og 5:

1) Direkte tegnende skadesforsikringsselskaber, der har fået tilladelse af Finanstilsynet til at drive

forsikringsvirksomhed, og som tegner forsikringer for de risici, der nævnes i § 1.

2) Filialer beliggende i Danmark af direkte tegnende skadesforsikringsselskaber med hjemsted i

et andet land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale

med på det finansielle område, der er anmeldt til at tegne forsikringer i Danmark for de risici,

der nævnes i § 1.

3) Direkte tegnende skadesforsikringsselskaber med hjemsted i et andet land inden for Den Eu-

ropæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område,

der er anmeldt til at tegne forsikringer i Danmark via grænseoverskridende tjenesteydelses-

virksomhed for de risici, der nævnes i § 1.

§ 11.

Skadesforsikringsselskabet foretager taksation af den anmeldte skade forårsaget af NBCR-

terror. Taksation, herunder udfærdigelse af taksatorrapport, skal foretages senest 30 arbejdsdage efter,

at taksator har det fornødne grundlag for at foretage taksationen. Taksatorrapporten sendes til forsik-

ringstageren, som indtil 14 dage efter modtagelsen kan afgive bemærkninger til skadesforsikringssel-

skabet.

Stk. 2.

Skadesforsikringsselskabet skal træffe afgørelse senest 30 arbejdsdage efter, at alle de nød-

vendige oplysninger til brug for udarbejdelsen af den endelige taksatorrapport foreligger. Skadesfor-

sikringsselskabet anviser erstatningen til udbetaling via Terrorforsikringsrådet. Bestemmelserne i §§

Side 3 af 43

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 79: Høring af lov om en terrorforsikringsordning på skadesforsikringsområdet (lovudkast), fra erhvervsministeren

39, 57 og 58 i lov om forsikringsaftaler gælder også for skadesforsikringsselskabernes afgørelser i

sager om NBCR-terror.

Stk. 3.

Skadesforsikringsselskabet kan lade et andet skadesforsikringsselskab, der tilbyder tegning

af dækning i henhold til § 1, varetage selskabets opgaver i henhold til denne lov. Sådanne aftaler skal

godkendes af Terrorforsikringsrådet inden det andet skadesforsikringsselskab påbegynder varetagel-

sen af opgaver efter denne lov.

Stk. 4.

Terrorforsikringsrådet kan i særlige tilfælde dispensere fra fristen i stk. 1 og 2.

Stk. 5.

Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler for skadesforsikringsselskabernes sags-

behandling og brug af fælles it-systemer m.v.

§ 12.

Skadesforsikringsselskaberne omfattet af denne lov skal efter udgangen af hvert kvartal og

senest den 15. i den følgende måned anmelde størrelsen af forfaldne afgiftsbeløb fordelt på de enkelte

forsikringskategorier, jf. § 1, til Terrorforsikringsrådet. Anmeldelsen skal være underskrevet af sel-

skabets ansvarlige ledelse.

Stk. 2.

Det skyldige afgiftsbeløb pr. kvartal omfatter de afgifter, der forfalder til betaling i det

pågældende kvartal. Afgifter, der afskrives som uerholdelige, fradrages i afgiftsbeløbet i det kvartal,

hvor afskrivningen af præmieindtægt inkl. afgift finder sted.

§ 13.

Et skadesforsikringsselskabs forfaldne afgiftsbeløb for et kvartal skal indbetales til Terror-

forsikringsrådet inden udgangen af den følgende måned.

Stk. 2.

Betales afgiften ikke rettidigt, skal de administrerende skadesforsikringsselskaber betale

1,3 pct. i månedlig rente for hver påbegyndt måned fra sidste rettidige indbetalingsdag, dog mindst

20 kr.

§ 14.

Forvaltningsloven og lov om offentlighed i forvaltningen finder anvendelse på skadesfor-

sikringsselskabernes behandling af skader efter denne lov.

Kapitel 5

Finansiering og tilbagebetaling

§ 15.

Udbetalinger i medfør af ordningen samt de medfølgende administrationsomkostninger fi-

nansieres ved et statsligt genudlån. Der kan optages genudlån inden for en samlet ramme på 13,4 mia.

kr. (2010 niveau), som reguleres efter personskattelovens § 20.

Stk. 2.

Overstiger værdien af de samlede erstatningsberettigede skader i forbindelse med et NBCR-

terrorangreb grænsen i stk. 1, har de erstatningsberettigede efter § 2 alene krav på en forholdsmæssig

udbetaling.

Stk. 3.

Udbetalinger i medfør af ordningen skal tilbagebetales tillige med en forrentning svarende

til den til enhver tid fastsatte officielle diskonto. Renten tilskrives ved hvert kalenderårs udløb.

Stk. 4.

Genudlånet tilbagebetales via efterfølgende opkrævninger af en årlig afgift pålagt forsik-

ringspolicer omfattet af ordningen, indtil udeståendet er tilbagebetalt til staten.

Stk. 5.

Afgiften opkræves af forsikringsselskaberne omfattet af § 10 og udgør 5 pct. af forsikrings-

præmien pr. police på forsikringer mod brand tegnet for ejendomme og genstande omfattet af § 1.

Side 4 af 43

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 79: Høring af lov om en terrorforsikringsordning på skadesforsikringsområdet (lovudkast), fra erhvervsministeren

Afgiften opkræves sammen med den første præmie i kalenderåret efter udbetalingen, indtil udeståen-

der med staten er tilbagebetalt.

Stk. 5.

Skifter en forsikringstager skadesforsikringsselskab, og kan vedkommende godtgøre over

for det nye selskab, at afgiften for året er betalt til det tidligere selskab for en genstand omfattet af §

1, opkræver det nye selskab ikke afgift efter stk. 4.

Stk. 6.

Erhvervsministeren kan beslutte, at satsen efter stk. 4 midlertidigt nedsættes, hvis særlige

forhold tilsiger det.

Kapitel 6

Klageadgang og straffebestemmelser

§ 16.

Klager over skadesforsikringsselskabernes afgørelser i NBCR-terrorskader kan indbringes

for Terrorforsikringsrådet senest 3 måneder efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende. Terror-

forsikringsrådets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

§ 17.

Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der

1) forsætligt eller ved grov uagtsomhed overtræder § 12, stk. 1, og § 15, stk. 4,

2) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger af betydning for afgø-

relsen om erstatning,

3) tilsidesætter vilkår, der er fastsat i en afgørelse efter loven.

Stk. 2.

Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelo-

vens 5. kapitel.

Stk. 3.

I regler, der er udstedt efter loven, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af be-

stemmelser i reglerne.

Stk. 4.

Forældelsesfristen for overtrædelse af lovens bestemmelser eller regler udstedt i medfør af

loven er 5 år.

Stk. 5.

Skønnes en overtrædelse ikke at ville medføre højere straf end bøde, kan erhvervsministeren

tilkendegive, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning. Det er en betingelse herfor, at den, der

har begået lovovertrædelsen, erklærer sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en

nærmere angivet frist, der efter begæring kan forlænges, at betale en i tilkendegivelsen angivet bøde.

Stk. 6.

Retsplejelovens regler om krav til indholdet af et anklageskrift og om, at en sigtet ikke er

forpligtet til at udtale sig, finder tilsvarende anvendelse på bødeforelæg, jf. stk. 5.

Stk. 7.

Vedtages bøden, bortfalder videre forfølgning.

Kapitel 7

Ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.

§ 18.

Loven træder i kraft den [1. juli 2019].

Side 5 af 43

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 79: Høring af lov om en terrorforsikringsordning på skadesforsikringsområdet (lovudkast), fra erhvervsministeren

Stk. 2.

Lov nr. 469 af 17. juni 2008 om en terrorforsikringsordning på skadesforsikringsområdet

ophæves.

Stk. 3.

De bekendtgørelser, der er udstedt i henhold til lov om en terrorforsikringsordning på ska-

desforsikringsområdet, forbliver i kraft, indtil de ændres eller ophæves.

§ 19.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller

delvis sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de grønlandske forhold tilsiger.

Side 6 af 43

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 79: Høring af lov om en terrorforsikringsordning på skadesforsikringsområdet (lovudkast), fra erhvervsministeren

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Erstatning ved NBCR-terrorangreb

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Erhvervsministeriets overvejelser

2.1.3. Lovforslagets indhold

2.2. Ordningens organisering

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Erhvervsministeriets overvejelser

2.2.3. Lovforslagets indhold

2.3. Finansiering af ordningen og øvre grænse for statens engagement

2.3.1. Gældende ret

2.3.2. Erhvervsministeriets overvejelser

2.3.3. Lovforslagets indhold

2.4. Klageadgang, strafbestemmelse og ikrafttræden

2.4.1. Gældende ret

2.4.2. Erhvervsministeriets overvejelser

2.4.3. Lovforslagets indhold

3. Økonomiske og implementeringsmæssige konsekvenser for det offentlige

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

5. Administrative konsekvenser for borgerne

6. Miljømæssige konsekvenser

7. Forholdet til EU-retten

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

9. Sammenfattende skema

1. Indledning

Formålet med lovforslaget er at etablere en ny terrorforsikringsordning, der yder erstatning for skader,

som opstår som følge af et terrorangreb på dansk territorium med nukleare, biologiske, kemiske og

radioaktive våben (kaldet NBCR-terror).

Risiko forbundet med terrorangreb, hvor der anvendes NBCR-våben er grundlæggende en ikke-for-

sikringsbar risiko. Dette skyldes, at der er tale om forsikringsbegivenheder, hvis sjældne forekomst

og potentielt meget betydelige skadesomfang gør almindelige aktuarmæssige beregninger problema-

tiske at gennemføre med tilstrækkelig sikkerhed. Dette afspejler sig i begrænsede muligheder for at

købe genforsikring for NBCR-risici på det internationale genforsikringsmarked.

Side 7 af 43

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 79: Høring af lov om en terrorforsikringsordning på skadesforsikringsområdet (lovudkast), fra erhvervsministeren

Danske forsikringsselskaber, som tilbyder deres kunder dækning ved skader som følge af NBCR-

terror, har siden 2010 været omfattet af en statslig ordning kaldet ”terrorforsikringsordningen”. Ord-

ningen er reguleret i lov om en terrorforsikringsordning på skadesforsikringsområdet og har til formål

at understøtte et privat marked for forsikring mod NBCR-terror uden direkte støtte til de enkelte sel-

skaber, således at virksomheder og borgere kan beskytte sig mod økonomiske følger af denne type

terrorhandlinger. Den eksisterende ordning er baseret på, at statens genforsikringsgaranti udløses, når

udbetalinger forbundet med NBCR-terrorskader overstiger et niveau, som bringer 25-30 pct. af det

private forsikringsmarked i solvensmæssige problemer.

Det er ikke obligatorisk for forsikringsselskaber at tilbyde NBCR-dækning i deres policer. Forsik-

ringsbranchen har gjort opmærksom på, at selskaber i ordningen overvejer, om de fortsat skal tilbyde

dækninger ved NBCR-terrorangreb. Der er dermed overhængende risiko for, at skadesforsikringssel-

skaberne fremover ikke vil tilbyde NBCR-dækning, og at danske forsikringstagere dermed ikke i

fremtiden er forsikrede mod økonomiske tab ved NBCR-terrorangreb via deres private forsikringer.

Formålet med lovforslaget er dermed at erstatte den eksisterende ordning med en ordning, der inde-

bærer, at de forsikringsselskaber kun påtager sig administrationen af forsikringsordningen, men ikke

den ikke-forsikringsbare økonomiske risiko ved NBCR-terror. Dermed sikres det, at erhvervsdri-

vende og personer fortsat har mulighed for at få erstatning for økonomiske følger af NBCR-terroran-

greb.

Den nye ordning administreres

af et offentligt organ, ”Terrorforsikringsrådet”, med deltagelse af re-

levante myndigheder og forsikringsbranchen.

Den nye terrorforsikringsordning baseres på, at den økonomiske risiko ved NBCR-terrorangreb i før-

ste omgang bæres af staten. Erstatningsbeløb udbetales til de skadelidte gennem Terrorforsikringsrå-

det, der er en særlig enhed etableret ved lov. Udbetalinger bestående af erstatningsbeløb samt admi-

nistrationsomkostninger tilbagebetales til staten via bidrag fra alle forsikringstagerne. Dækningen og

dermed også tilbagebetalingspligten indgår obligatorisk ved tegning af bestemte forsikringstyper.

Den nye terrorforsikringsordning afgrænses således, at trækket på Nationalbankens genudlån ikke

kan overstige 13,4 mia. kr. (2010-niveau), som reguleres efter personskattelovens § 20. Dette svarer

til den maksimale statslige dækning i den eksisterende ordning ved den eksisterende lovs ophævelse.

Det har været overvejet, om ordningen i lighed med den statslige katastrofeerstatningsordning på

stormflodsområdet bør tilknyttes en pulje opbygget ved løbende bidrag fra policerne allerede fra lo-

vens ikrafttræden. Henset til den forventede meget sjældne forekomst af erstatningsudløsende begi-

venheder vurderes det imidlertid ikke hensigtsmæssigt at have en sådan pulje stående reserveret.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1 Erstatning ved NBCR-terrorangreb

Side 8 af 43

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 79: Høring af lov om en terrorforsikringsordning på skadesforsikringsområdet (lovudkast), fra erhvervsministeren

2.1.1 Gældende ret

Der eksisterer i dag en terrorforsikringsordning på skadesforsikringsområdet, som understøtter mar-

kedet for forsikringsdækninger ved NBCR-terrorskader. I henhold til § 3 i den gældende lov om en

terrorforsikringsordning på skadesforsikringsområdet defineres skader ifølge ordningen som skader

på bygninger og løsøre samt et dertil knyttet driftstab. Endvidere dækker ordningen kaskoskader på

jernbanekøretøjer, motorkøretøjer og skibe som følge af NBCR-terror. Alle private og erhvervsvirk-

somheder, som har tegnet en forsikring, der dækker skader som følge af NBCR-terror på de omfattede

ejendomme og genstande, er omfattede af ordningen og dækket i henhold til den tegnede forsikring.

Hvis et forsikringsselskab tilbyder sine kunder dækning for skader som følge af et NBCR terroran-

greb, skal selskabet indgå i en juridisk enhed, jf. § 6 i den gældende lov om en terrorforsikringsord-

ning på skadesforsikringsområdet. Den juridiske enhed, kaldet Terrorforsikringspoolen for skades-

forsikring, består af alle danske skadesforsikringsselskaber, der forsikrer NBCR-terrorhandlinger, og

dermed repræsenterer branchen i det eksisterende Terrorforsikringsråd. Terrorforsikringspoolen ud-

jævner skader mellem de deltagende selskaber og i fællesskab indkøber genforsikring, herunder fra

staten, for de dækkede risici. Erstatning opgøres på baggrund af de aftalte forsikringsbetingelser mel-

lem forsikringsselskab og forsikringstager.

Ordningen er obligatorisk for alle danske skadesforsikringsselskaber, der har tilladelse fra Finanstil-

synet, hvis forsikringsselskaberne udbyder forsikringsdækninger for NBCR-terrorrisici på bygninger

og kørertøjer mv. i Danmark, jf. § 2, stk. 1, i den gældende lov om en terrorforsikringsordning på

skadesforsikringsområdet. Det er derimod ikke obligatorisk at tilbyde dækning for skader ved NBCR-

terrorangreb. Branchen har via Terrorforsikringspoolen gjort opmærksom på, at selskaber i ordningen

overvejer, om de fortsat skal tilbyde dækninger ved NBCR-terrorangreb, hvorfor der er en overhæn-

gende risiko for, at danske forsikringstagere ikke i fremtiden vil være forsikrede mod økonomiske

tab i forbindelse med NBCR-terrorangreb via deres forsikringer.

2.1.2 Erhvervsministeriet overvejelser

Formålet med en terrorforsikringsordning er, at danske forbrugere og virksomheder kan forsikre sig

mod økonomiske følger af et NBCR-terrorangreb. Samtidigt sikres, at der, allerede før ulykken ind-

træffer, er et gennemtænkt set up, der kan aktiveres hurtigt efter, at et angreb finder sted. Hvis ingen

eller kun ganske få selskaber ønsker at tilbyde forsikringsdækninger, der omfattes af den eksisterende

ordning, er formålet med ordningen forspildt.

På baggrund af, at Terrorforsikringspoolen har gjort opmærksom på, at selskaber i ordningen over-

vejer, om de fortsat skal tilbyde dækninger ved NBCR-terrorangreb, findes det hensigtsmæssigt, at

der etableres en ny ordning, som ikke er baseret på, at forsikringsselskaberne tilbyder forsikrings-

dækning ved NBCR-terrorangreb, men som derimod er baseret på en obligatorisk dækning fra en

statslig ordning i lighed med den etablerede stormflodsordning.

Side 9 af 43

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 79: Høring af lov om en terrorforsikringsordning på skadesforsikringsområdet (lovudkast), fra erhvervsministeren

Forsikringsselskabernes rolle bliver

–

ligesom i stormflodsordningen

–

at administrere ordningen i

forbindelse med udbetalinger på vegne af staten og at medvirke til tilbagebetaling fra forsikringsta-

gerne via obligatoriske og kollektive bidrag på policerne. Forsikringsselskaberne vil dermed ikke

bære en økonomisk risiko som følge af et NBCR-terrorangreb, men udelukkende behandle skaderne,

herunder afgøre om en skade er dækket af ordningen, foretage taksering og opgøre skadens omfang

samt administrere tilbagebetalingen til staten.

Ordningen vil dække i det omfang, den skadelidte har vist interesse for at holde sig forsikret mod

risikoen for brand på de omfattede genstande. Det er dermed samme personkreds, der vil blive dæk-

ket, som i den eksisterende ordning. Det vil dog ikke længere være et krav, at skader som følge af

NBCR-terror eksplicit er dækket.

Det har været overvejet, om forsikringstagernes skader skal opgøres i henhold til policernes forsik-

ringsbetingelser, og således afspejle de forsikredes præferencer i forhold til eventuelle selvrisiko og

dækningsgrænser. Det har imidlertid erfaringsmæssigt i andre katastrofesituationer vist sig at skabe

debat og utryghed, at forsikringstagere ramt af samme ulykke ikke har været ens stillet i forhold til

erstatningsudbetalinger alene med den begrundelse, at deres husstandsforsikringer har været tegnet i

forskellige forsikringsselskaber. På den baggrund findes det hensigtsmæssigt, at der i forhold til er-

statninger efter NBCR-terrorangreb udarbejdes et sæt standardiserede dækningsbetingelser for selve

ordningen i lighed med stormflodsordningen.

2.1.3 Lovforslagets indhold

Det foreslås at etablere en statslig ordning, der dækker skader på bygninger og løsøre, jernbanekøre-

tøjer, motorkøretøjer og skibe som følge af NBCR-terror. Ordningen dækker desuden dertil knyttede

driftstab på bygninger og løsøre, dvs. det tab af fortjeneste, der opstår som følge af, at en virksomhed

må ligge stille i en periode efter et NBCR-terrorangreb.

Ved NBCR-terror forstås terror, hvor der er anvendt nukleare, biologisk, kemiske eller radioaktive

våben. Terrorforsikringsrådet får kompetence til at træffe beslutning om en konkret hændelse udløser

erstatning efter ordningen. Rådet inddrager ved fastsættelsen heraf de elementer, der indgår i defini-

tionen af terrorisme i straffelovens § 114, ligesom definitionen af terrorisme i almindelige genforsik-

ringskontrakter kan indgå. Ydermere kan Terrorforsikringsrådet anvende ekspert bistand ved fastlæg-

gelse af, hvorvidt der er anvendt NBCR-våben.

I tilfælde af et terrorangreb med de nævnte våbentyper skal de skadelidte anmelde deres krav til det

skadesforsikringsselskab, hvor de berørte ejendomme eller køretøjer er forsikret mod brandrisikoen.

Forsikringsselskabet udfører taksation af skaden og beregner erstatningssummen efter de gældende

regler. Herefter udbetales erstatning til de skadelidte via Terrorforsikringsrådet, og de udbetalte beløb

samt omkostninger til administration af ordningen tilbagebetales til staten via obligatoriske bidrag

opkrævet fra alle forsikringstagere med brand- eller kaskoforsikringer på fast ejendom og køretøjer

mv.

Side 10 af 43

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 79: Høring af lov om en terrorforsikringsordning på skadesforsikringsområdet (lovudkast), fra erhvervsministeren

Der vil ydes erstatning i henhold til dækningsbetingelser fastsat i bekendtgørelsen udstedt i medfør

af det foreslåede § 1, stk. 5. Det skal tilstræbes, at dækningsbetingelserne til stedse er markedskon-

forme, således at dækningen lever op til de forventninger, forsikringstagere har til dækninger i en

almindelig forsikring. Dette sikres ved, at Terrorforsikringsrådet med jævne mellemrum evaluerer

dækningerne og indstiller til erhvervsministeren, hvis disse bør revideres.

Der henvises i øvrigt til bestemmelserne i lovforslagets kapitel 2 samt bemærkningerne hertil.

2.2 Ordningens organisering

2.2.1 Gældende ret

I den eksisterende ordning er der nedsat et Terrorforsikringsråd bestående af repræsentanter fra Fi-

nansministeriet, Erhvervsministeriet, Finanstilsynet og Terrorforsikringspoolen, jf. § 7, stk. 1, i den

gældende lov om en terrorforsikringsordning på skadesforsikringsområdet. Terrorforsikringspoolen

er en juridisk enhed etableret af de deltagende skadesforsikringsselskaber, jf. § 6, stk. 1, i den gæl-

dende lov om en terrorforsikringsordning på skadesforsikringsområdet.

Terrorforsikringsrådet træffer i tilfælde af et NBCR-terrorangreb beslutning om, hvorvidt skader ud-

løst af angrebet er omfattet af ordningen, jf. § 3, stk. 1, i den gældende bekendtgørelse om Terrorfor-

sikringsrådet.

Terrorforsikringsrådet indstiller desuden årligt til erhvervsministeren den beløbsmæssige grænse for,

hvornår den statslige genforsikringsgaranti træder i kraft, jf. § 5, stk. 1, i den gældende lov om en

terrorforsikringsordning på skadesforsikringsområdet. Indstillingen sker på baggrund af indhentet in-

formation om den markedsmæssige situation for genforsikring af NBCR-risici og de deltagende sel-

skabers solvensmæssige situation, jf. § 4, stk. 2, i den gældende bekendtgørelse om Terrorforsikrings-

rådet.

Terrorforsikringspoolen administrerer bl.a. selvbehold, betaling af genforsikringspræmie til staten,

samt tilbagebetaling af statens skadeudgifter, jf. § 6, i den gældende lov om en terrorforsikringsord-

ning på skadesforsikringsområdet. Selvbehold er den del af risikoen, som skadesforsikringsselska-

berne selv er ansvarlig for og skal betale. Genforsikringspræmien til staten, er den præmie skadesfor-

sikringsselskaberne skal betale for at få stillet garantien til rådighed i forbindelse med et NBCR-

terrorangreb. Det er desuden via Terrorforsikringspoolen, at forsikringsudbetalinger omfattede af ord-

ningen udlignes mellem de deltagende skadesforsikringsselskaber.

2.2.2 Erhvervsministeriets overvejelser

Da den eksisterende ordning fungerer ved statslig understøttelse af et privat marked, mens den fore-

slående ordning er en statslig katastrofeerstatningsordning, vil en række af de administrative arbejds-

gange ændres.

Side 11 af 43

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 79: Høring af lov om en terrorforsikringsordning på skadesforsikringsområdet (lovudkast), fra erhvervsministeren

Det er imidlertid stadig centralt, at et offentligt organ træffer beslutning om, hvorvidt en konkret

hændelse udløser dækning fra ordningen. Derfor er der forsat behov for et Terrorforsikringsråd sam-

mensat af repræsentanter fra myndigheder og forsikringsbranchen.

På grund af de grundlæggende forskelle i den eksisterende og den foreslåede ordning, er der dog

opgaver som Terrorforsikringsrådet har i den eksisterende ordning, som helt bortfalder. Det eksiste-

rende Terrorforsikringsråds opgave med at fastlægge forsikringsselskabernes solvensmæssige situa-

tion, og deraf følgende indstilling til erhvervsministeren om grænse for den statslige genforsikrings

ikrafttræden, er ikke længere en opgave, som Terrorforsikringsrådet skal varetage.

Ligeledes bortfalder behov for den eksisterende ordnings ”juridiske enhed” kaldet

Terrorforsikrings-

poolen, da forsikringsselskaberne ikke i den nye ordning kommer til at indgå i et risikofællesskab,

der skaber behov for en sådan enhed.

For at sikre en betryggende sagsbehandling af NBCR-terrorskader er det nødvendigt at underlægge

skadesforsikringsselskabernes behandling af NBCR-terrorskaderne forvaltningslovens og offentlig-

hedslovens bestemmelse. Dette vurderes at kunne gennemføres, da det er obligatorisk for selskaberne

at deltage i ordningen.

2.2.3 Lovforslagets indhold

Det foreslås, at der etableres et Terrorforsikringsråd bestående af repræsentanter fra Finansministe-

riet, Erhvervsministeriet, Finanstilsynet og skadesforsikringsbranchen. Medlemmerne udpeges af er-

hvervsministeren for fire år ad gangen.

Terrorforsikringsrådet er en offentlig myndighed. Terrorforsikringsrådet får til opgave at træffe afgø-

relse om, hvorvidt et terrorangreb har en karakter, så ordningen aktiveres, og fastsætter efter forhand-

ling med branchen satser for betaling for skadesforsikringsselskabernes arbejde med taksation og

skadesbehandling. Det er derimod skadesforsikringsselskaberne, der behandler sager om NBCR-ter-

rorskader og træffer afgørelse om, hvorvidt en anmeldt skade er omfattet af ordningen, dvs. om den

beskadigede genstand er omfattet af en tegnet brandforsikring, samt størrelsen af den erstatning, der

i den forbindelse kan ydes. For at sikre en betryggende sagsbehandling foreslås det, at forvaltnings-

loven og offentlighedsloven finder anvendelse på skadesforsikringsselskabernes sagsbehandling.

Terrorforsikringsrådet kan desuden beslutte om udbetaling af erstatning før samtlige anmeldelser om

skader og opgørelser for disse er modtaget. Afgørelsen træffes, hvis det er åbenbart, at de samlede

skader fra et angreb kan rummes inden for ordningens økonomiske rammer. Sådan afgørelse træffes

i videst muligt omfang for at sikre hurtig sagsbehandling i forhold til de berørte borgere og virksom-

heder. Hvis de samlede skader fra et angreb ikke kan rummes inden for ordningens økonomiske

rammer kan Terrorforsikringsrådet beslutte at foretage acontoudbetalinger af de forholdsmæssige er-

statninger. Der kan træffes beslutning om udbetaling af sådanne forholdsmæssige erstatninger før

Terrorforsikringsrådet har modtaget endelige opgørelser fra samtlige berettigede. Der henvises til

bemærkningerne til lovens § 7.

Side 12 af 43

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 79: Høring af lov om en terrorforsikringsordning på skadesforsikringsområdet (lovudkast), fra erhvervsministeren

Klager over skadesforsikringsselskabernes sagsbehandling i forbindelse med NBCR-terrorskader kan

indbringes for Terrorforsikringsrådet, ligesom Terrorforsikringsrådet fører tilsyn med skadesforsik-

ringsselskabernes sagsbehandling.

Terrorforsikringsrådet skal efter behov og mindst hvert femte år gennemgå dækningsbetingelserne

med henblik på at sikre dækningernes markedskonformitet, således at de lever op til de forventninger,

som forsikringstagerne har til forsikringsdækninger. Finder rådet, at betingelserne bør opdateres, ret-

tes henvendelse til erhvervsministeren.

Der henvises i øvrigt til bestemmelser i lovforslagets kapitel 3 samt bemærkningerne hertil.

2.3 Finansiering og øvre grænse for statens engagement

2.3.1 Gældende ret

Finansiering af erstatningsudbetalinger er i den eksisterende terrorforsikringsordning inddelt i to lag.

Første lag er et selvbehold (selvrisiko) for branchen. Den statslige genforsikringsgaranti træder først

i kraft, når branchen via Terrorforsikringspoolen har dækket tab svarende til det fastlagte selvbehold,

jf. § 5 i den gældende lov om en terrorforsikringsordning på skadesforsikringsområdet. Selvbeholdet

fastlægges årligt og er baseret på selskabernes solvenssituation samt det genforsikringsbeløb, det vil

være muligt for branchen at opnå på det internationale genforsikringsmarked, jf. 4, stk. 2, i den gæl-

dende bekendtgørelse om Terrorforsikringsrådet. Skader, der samlet set holder sig under denne

grænse, finansieres af de deltagende skadesforsikringsselskaber, dels via den indkøbte genforsikring

og dels direkte af selskaberne, dog således at udbetalingerne udjævnes mellem de deltagende selska-

ber.

Andet lag er en statslig genforsikringsgaranti på op til 15 mia. kr., som udløses, hvis skaden overstiger

branchens selvbehold, jf. 8 i den gældende lov om en terrorforsikringsordning på skadesforsikrings-

området.

Størrelsen af selvbeholdet revurderes og fastlægges årligt. Selvbeholdet fastsættes af erhvervsmini-

steren efter indstilling fra Terrorforsikringsrådet, som er nedsat ved loven, jf. § 5, stk. 1, i den gæl-

dende lov om en terrorforsikringsordning på skadesforsikringsområdet.

Ved den årlige vurdering af beløbsgrænsen inddrages i henhold til § 4, stk. 2, i den gældende be-

kendtgørelse om Terrorforsikringsrådet, den aktuelle kapacitet på det internationale genforsikrings-

marked for NBCR-terrorrisici omfattet af ordningen og andre markedsmæssige muligheder for af-

dækning af sådanne NBCR-terrorrisici. Desuden vurderes grænsen på baggrund af branchens samlede

solvenssituation. Det betyder i praksis, at der skal foretages en vurdering af, hvor store terrorskader

branchen selv kan bære, før der opstår væsentlige solvensproblemer for branchen som sådan.

Side 13 af 43

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 79: Høring af lov om en terrorforsikringsordning på skadesforsikringsområdet (lovudkast), fra erhvervsministeren

I overensstemmelse med bemærkningerne til den gældende lov om en terrorforsikringsordning læg-

ges det til grund, at mindst 25-30 pct. af de deltagende forsikringsselskaber skal have solvensproble-

mer, før ordningen træder til. Ved solvensproblemer forstås i denne sammenhæng, at et selskabs ba-

siskapital ikke opfylder det lovmæssige solvenskrav.

De deltagende skadesforsikringsselskaber skal årligt betale en risikopræmie til staten for at få stillet

genforsikringsgarantien til rådighed, jf. 4, stk. 1, i den gældende lov om en terrorforsikringsordning

på skadesforsikringsområdet. Risikopræmien beregnes bl.a. med udgangspunkt i skadesforsikrings-

selskabernes selvbehold og i overensstemmelse med § 5 i den gældende bekendtgørelse om Terror-

forsikringsrådet. Risikopræmien udgjorde ved ordningens ikrafttræden 0,15 pct. af genforsikringsga-

rantien på 15 mia. kr., jf. § 5, stk. 2, i den gældende lov om en terrorforsikringsordning på skadesfor-

sikringsområdet, dvs. 22,5 mio. kr. Risikopræmien har siden været faldende, og udgjorde i 2018 0,10

pct. af genforsikringsgarantien, dvs. 15 mio. kr.

2.3.2 Erhvervsministeriets overvejelser

Forudsætningen i den eksisterende ordning om, at genforsikringsgarantien træder ind, når skaderne

overstiger et niveau, som bringer 25-30 pct. af de deltagende selskaber i solvensmæssige problemer,

er en forudsætning, der gennem en årrække har bekymret de deltagende selskaber, som er repræsen-

teret af Terrorpoolen i Terrorforsikringsrådet.

Navnlig gennemførelsen af solvens II-regimet i forsikringsselskaberne har gjort det tydeligt, at de

deltagende selskaber påtager sig risikoen ved en forsikringsdækning, der har potentiale til at bringe

selskaberne i endog alvorlige solvensmæssige problemer.

Hertil kommer, at situationen for deltagende selskaber gradvist vil forværres, hvis enkelte selskaber

trækker sig ud af ordningen på baggrund af individuelle overvejelser om selskabets begrænsede mu-

ligheder for at bære en del af en potentiel udbetaling på ordningen. Hvis de deltagende selskaber

gennemsnitligt set er bedre solvensmæssigt rustet, stiger grænsen for, hvornår den statslige genfor-

sikring træder i kraft, fordi det stadig er en betingelse, at 25-30 pct. af de deltagende selskaber kom-

mer i problemer, før statens engagement aktiveres. Dette er en uhensigtsmæssig mekanisme.

2.3.3 Forslagets indhold

Det foreslås, at ordningen ændres til at være en obligatorisk statslig ordning. Alle udbetalinger om-

fattet af ordningen vil dermed i første omgang skulle udbetales fra staten via genudlån fra National-

banken inden for en samlet låneramme på 13,4 mia. kr. (2010 niveau).

Tilbagebetaling af de udbetalte beløb inkl. administrationsomkostninger sker ved opkrævning af ob-

ligatoriske bidrag på policer, der er omfattet af ordningen, dvs. policer, der dækker brandrisikoen på

bygninger, løsøre, jernbanekøretøjer, motorkøretøjer og skibe. Bidrag vil årligt udgøre 5 pct. af præ-

miebeløb på den pågældende forsikring og vil dermed fungere således, at personer og virksomheder

med ejendomme og køretøjer med høje forsikringspræmier bidrager mest til tilbagebetalingen.

Side 14 af 43

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 79: Høring af lov om en terrorforsikringsordning på skadesforsikringsområdet (lovudkast), fra erhvervsministeren

Når ordningens udestående med staten er tilbagebetalt, bortfalder bidraget på policerne. Erhvervsmi-

nisteren kan nedsætte bidragssatsen, hvis der alene udestår et begrænset beløb og det derfor må for-

udses, at bidrag på 5 pct. af den årlige præmie på alle de omfattede forsikringer vil overstige det

beløb, der skal betales tilbage.

2.4 Klageadgang og strafbestemmelser

2.4.1 Gældende ret

Den eksisterende ordning bygger på forsikringer tegnet mellem kunde og forsikringsselskab. For at

understøtte et forsikringsmarked, hvor forsikringsselskaberne udbyder disse dækninger, har staten

genforsikret selskabernes tab over et vist niveau og med højest 15 mia. kr. Da dækningerne imidlertid

er indskrevet i de forsikredes policer, er det det almindelige klagesystem, som kunder skal anvende.

For private forbrugere vil det sige Forsikringsankenævnet, og for erhvervsdrivende vil der skulle an-

lægges retssag.

2.4.2 Erhvervsministeriets overvejelser

Erhvervsministeriet finder det uhensigtsmæssigt at den nuværende ordning indebærer risici for at

forsikringsselskaber bringes i solvensmæssige problemer. Ordningen bør overgå fra at være en ord-

ning, der understøtter et privat marked, til at være en statslig ordning, der dækker skader som følge

af NBCR-terror. Dette vil indebære, at forsikringsselskaberne alene står for administration af ordnin-

gen. Skadesforsikringsselskaberne træffer afgørelse i de konkrete sager, dvs. om en anmeldt skade er

omfattet af dækningen og opgør skadens størrelse. Da den nye ordning således ikke er en forsikrings-

ordning, hvor der tegnes en forsikring mellem kunde og forsikringsselskab, og skader således dækkes

i henhold til denne aftale, men en ordning hvor skader dækkes i henhold til standardiserede dæknings-

betingelser fastsat af erhvervsministeren, vil det ikke længere være muligt at anvende det almindelige

klagesystem. Erhvervsministeriet finder derfor, at klager over forsikringsselskabernes skadesbehand-

ling, herunder taksation og erstatningsopgørelse, bør behandles i lighed med den etablerede storm-

flodsordning, hvorefter klager kan indbringes for det offentlige organ, der er nedsat i henhold til lov

og administrerer ordningen, dvs. Terrorforsikringsrådet.

Som i den gældende ordning kan Terrorforsikringsrådets afgørelse om, hvorvidt en terrorhandling

kan betegnes som NBCR-terror omfattet af ordningen, ikke påklages administrativt. Dog vil denne

afgørelse kunne indbringes for domstolene.

For at sikre, at der sker tilbagebetaling til staten bør ordningen indeholde strafbestemmelser for de

skadesforsikringsselskaber, som ikke anmelder og opkræver afgiftsbeløb til brug for tilbagebetaling

af det statslige genudlån.

2.4.3 Lovforslagets indhold

Det foreslås, at klager over skadesforsikringsselskabernes taksation og erstatningsopgørelse skal ind-

gives til Terrorforsikringsrådet, som administrerer terrorforsikringsordningen.

Side 15 af 43

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 79: Høring af lov om en terrorforsikringsordning på skadesforsikringsområdet (lovudkast), fra erhvervsministeren

Klageadgangen omfatter alene de afgørelser, hvor skadesforsikringsselskaberne træffer afgørelser i

kraft af deres behandling af sager om NBCR-terror. Der kan således udelukkende klages over ska-

desforsikringsselskabernes vurdering af om skaden er en følge af det aktuelle NBCR-terrorangreb

samt skadens omfang og erstatningens størrelse i sager om NBCR-terrorskader.

Klage over Terrorforsikringsrådets afgørelser kan ikke påklages administrativt.

Det foreslås, at et forsikringsselskab, der forsætligt eller groft uagtsomt undlader at opkræve den

årlige afgift på 5 pct. af forsikringssummen pr. police, jf. § 13, stk. 1 og 2, der undlader at anmelde

størrelsen af forfaldne afgiftsbeløb, jf. § 14, stk. 1, der afgiver urigtige oplysninger eller som fortier

oplysninger af betydning for afgørelsen om erstatning eller tilsidesætter vilkår, der er fastsat i en

afgørelse efter loven, straffes med bøde. Samtidig kan der pålægges selskaber m.v. strafansvar efter

reglerne i straffelovens kapitel 5.

3. Økonomiske og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Forslaget vurderes at have økonomiske konsekvenser for det offentlige på op til 22,5 mio. kr. årligt,

idet den statslige genforsikringspræmie bortfalder. Staten bærer i den nye ordning likviditetsrisikoen

uden en tilsvarende indtægt (præmie).

Herudover vurderes forslaget ikke at medføre økonomiske konsekvenser for det offentlige, idet even-

tuelle udbetalinger fra ordningen finansieres ved optag af statsligt genudlån, der efterfølgende tilba-

gebetales fuldt ud via opkrævninger hos forsikringstagerne. Staten bærer alene likviditetsrisikoen på

udbetaling af dækning ved skader.

Forslaget vurderes at medføre løbende byrder

for det offentlige organ ”Terrorforsikringsrådet” til

administration af terrorforsikringsordningen, herunder tilsynet med skadesforsikringsselskabernes

behandling af NBCR-terrorskader og aflæggelse af regnskab. Desuden vil der være yderst begræn-

sede omkostninger ved oprettelse af Terrorforsikringsrådet, idet det afløser et eksisterende råd med

deltagelse af samme myndigheder og parter.

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget vurderes at medføre direkte positive økonomiske konsekvenser for de omfattede skadesfor-

sikringsselskaber på op til 22,5 mio. kr. årligt, hvilket skyldes, at virksomhederne ikke skal betale en

årlig risikopræmie til staten for at få stillet den nuværende genforsikringsgaranti til rådighed. Ligele-

des medfører det positive økonomiske konsekvenser, at forsikringsselskaberne via Terrorforsikrings-

poolen ikke genforsikre deres NBCR-terrorrisiko på det internationale genforsikringsmarked. Der

købes årligt genforsikring for omkring 40 mio. kr.

Forslaget vurderes at medføre byrder for de omfattede skadesforsikringsselskaber, idet selskaberne

skal varetage opkrævning af bidrag, skadesbehandling og udbetaling af forsikringssummer i tilfælde

af skader som følge af et NBCR-terrorangreb. De samlede løbende administrative byrder vurderes

Side 16 af 43

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 79: Høring af lov om en terrorforsikringsordning på skadesforsikringsområdet (lovudkast), fra erhvervsministeren

imidlertid ikke at overstige 10.000 timer og de administrerende selskaber kompenseres, jf. § 6, stk.

4. Det er ikke muligt at opgøre byrderne nærmere på nuværende tidspunkt.

Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering (TER) har vurderet, at lovforslaget medfører admini-

strative konsekvenser under 4 mio. kr. årligt.

Lovforslaget vurderes, at leve op til principperne for agil erhvervsrettet regulering. Lovforslaget in-

deholder ikke regler, der hindrer anvendelse af nye digitale teknologier eller forretningsmodeller.

Finanstilsynet vurderer endvidere, at lovforslaget efterlever principperne for digitaliseringsklar lov-

givning.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget forventes ikke at få administrative konsekvenser for borgerne.

Borgerne kan klage over skadesforsikringsselskabets opgørelse af skaden eller om, hvorvidt en skade

overhovedet er omfattet af loven til Terrorforsikringsrådet. Borgerne kan derimod ikke klage til anden

administrativ myndighed over en afgørelse om, hvorvidt et angreb udløser eller ikke udløser dækning

fra ordningen.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget vurderes ikke at have miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Da den foreslåede ordning finder anvendelse på lige og objektive vilkår for alle virksomheder, og da

udenlandske forsikringsselskaber, der udbyder forsikringer i Danmark, automatisk er med i ordningen

på lige vilkår med danske forsikringsselskaber, vurderes ordningen ikke at indeholde statsstøtte om-

fattet af EF-traktaten artikel 87, stk. 1.

8. Høring

Et udkast til lovforslaget har været sendt i høring hos følgende organisationer og myndigheder m.v.:

[…]

9. Sammenfattende skema

Positive konsekven-

ser/mindre udgifter

Økonomiske konsekven- Ingen.

ser for stat, kommuner og

regioner

Negative konsekvenser/merudgifter

Forslaget vurderes at have økonomiske kon-

sekvenser for det offentlige på op til 22,5

mio. kr. årligt, idet den statslige genforsik-

ringspræmie bortfalder.

Side 17 af 43

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 79: Høring af lov om en terrorforsikringsordning på skadesforsikringsområdet (lovudkast), fra erhvervsministeren

Forslaget vurderes at medføre løbende byr-

der for det

offentlige organ ”Terrorforsik-

ringsrådet” til administration af terrorforsik-

ringsordningen, herunder tilsynet med ska-

desforsikringsselskabernes behandling af

NBCR-terrorskader og aflæggelse af regn-

skab.

Økonomiske konsekven- Forslaget vurderes at Ingen.

ser for erhvervslivet

medføre direkte po-

sitive økonomiske

konsekvenser for de

omfattede skades-

forsikringsselskaber

på i alt 55-60 mio.

kr. årligt, hvilket

skyldes, at virksom-

hederne ikke skal

betale en årlig risi-

kopræmie til staten

for at få stillet den

nuværende genfor-

sikringsgaranti til rå-

dighed og ikke via

Terrorforsikrings-

poolen skal købe

genforsikring på det

internationale gen-

forsikringsmarked. I

dag køber terrorfor-

sikringspoolen gen-

forsikring på det in-

ternationale marked

for ca. 40 mio. kr.

om året.

Administrative

konse- Ingen.

Forslaget vurderes at medføre byrder for de

kvenser for erhvervslivet

omfattede skadesforsikringsselskaber i til-

fælde af at der forekommer skader efter et

NBCR-terrorangreb, idet selskaberne skal

varetage opkrævning af bidrag, skadesbe-

handling og udbetaling af forsikringssum-

mer. De samlede løbende administrative byr-

der vurderes ikke at overstige 10.000 timer.

Implementeringskonse-

Ingen.

kvenser for stat, kommu-

ner og regioner

Side 18 af 43

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 79: Høring af lov om en terrorforsikringsordning på skadesforsikringsområdet (lovudkast), fra erhvervsministeren

Administrative

konse- Ingen.

kvenser for

borgerne

Miljømæssige

konse- Ingen.

Ingen.

kvenser

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

Den foreslåede ordning vurderes ikke at indeholde statsstøtte omfat-

tet af EF-traktaten artikel 87, stk. 1, idet ordningen finder anvendelse

på lige og objektive vilkår for alle virksomheder, og udenlandske

forsikringsselskaber, der udbyder forsikringer i Danmark, automa-

tisk er med i ordningen på lige vilkår med danske forsikringsselska-

ber.

Er i strid med de fem

NEJ

principper for implemen-

tering af erhvervsrettet

EU-regulering (sæt X)

Skadesforsikringsselskaberne betales for de-

res arbejde. Det er ikke muligt at opgøre de

løbende byrder nærmere på nuværende tids-

punkt.

Ingen.

Side 19 af 43

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 79: Høring af lov om en terrorforsikringsordning på skadesforsikringsområdet (lovudkast), fra erhvervsministeren

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Det følger af den gældende § 3 i lov om en terrorforsikringsordning på skadesforsikringsområdet, at

ordningen omfatter forsikringer, der dækker nukleare, biologiske, kemiske og radioaktive (kaldet

NBCR) terrorrisici på bygninger og løsøre, herunder driftstab, samt på jernbanekøretøjer, motorkø-

retøjer og på skibe i Danmark.

Det følger af det foreslåede

stk. 1,

at der efter denne lov kan ydes erstatning for umiddelbare skader,

der er indtrådt her i landet forårsaget af terrorhandlinger ved brug af nukleare, biologiske, kemiske

eller radioaktive våben (NCBR-terror).

Bestemmelsen viderefører således erstatning for skader i Danmark forårsaget af terrorhandlinger

ved brug af nukleare, biologiske, kemiske eller radioaktive våben.

Erstatningen består i en økonomisk kompensation til skadelidte, og har dermed til formål at genop-

rette et tab, således at forholdene for den skadelidte så vidt muligt bringes tilbage til situationen før

den skadevoldende handling.

Umiddelbare skader indebærer, at skaden skal indtræde på tidspunktet for NBCR-terrorbegivenhe-

den eller i umiddelbar forlængelse heraf.

Det er endvidere en forudsætning for at være omfattet af loven, at skaden er indtrådt her i landet.

Det betyder, at den beskadigede genstand skal være i Danmark på tidspunktet for skadens indtræ-

den. Det er ikke en forudsætning, at selve angrebet er fundet sted i Danmark. Skader som følge af

angreb, der er fundet sted i eksempelvis Tyskland, men får skadesvirkning i Danmark, vil således

være omfattet af loven.

Ved NBCR-terror forstås en terrorhandling begået ved anvendelse af nukleare, biologiske, kemiske

eller radioaktive våben. Terrorforsikringsrådet inddrager ved beslutning om, hvorvidt en hændelse

udløser dækning fra ordningen, de elementer, der indgår i definitionen af terrorisme i straffelovens

§ 114, ligesom definitionen af terrorisme i almindelige genforsikringskontrakter kan indgå. Yder-

mere kan Terrorforsikringsrådet anvende ekspertbistand ved fastlæggelse af, hvorvidt der er an-

vendt NBCR-våben.

Det er en forudsætning for ordningens anvendelse, at der er anvendt NBCR-våben, mens det er til-

strækkeligt, at det er sandsynliggjort, at der er tale om en terrorhandling. Hvor det forholdsvis hur-

tigt efter en hændelse kan fastslås, hvilke virkemidler, der er bragt i anvendelse, vil de bagvedlig-

gende motiver for et angreb ofte ikke kunne fastlægges endeligt uden en politimæssig efterforsk-

ning og et retligt efterspil. Det er hensigtsmæssigt, at erstatningerne kan udbetales hurtigst muligt

efter skaderne er sket. Derfor gives Terrorforsikringsrådet kompetence til at beslutte, om et angreb

Side 20 af 43

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 79: Høring af lov om en terrorforsikringsordning på skadesforsikringsområdet (lovudkast), fra erhvervsministeren

udløser erstatning fra ordningen, uanset at de bagvedliggende motiver til et den skadesudløsende

begivenhed endnu ikke er detaljeret kortlagt.

Der er ikke tale om en ændring af gældende ret, men om en videreførelse og præcisering af begrebet

NBCR-terror.

Det fastslås i stk. 2, hvilke genstande, der er dækket af ordningen.

Det foreslås i stk.

at erstatning kan ydes for skader på bygninger og løsøre, jernbanekøretøjer,

motorkøretøjer og skibe.

Den foreslåede ordning dækker samme typer skader som den gældende ordning. Det betyder, at ska-

der på bygninger anvendt til beboelses-, erhvervsvirksomheds-, betjenings-, opbevarings- eller tids-

begrænset opholdsformål er omfattet, herunder løsøre. Løsøre er flytbare fysiske genstande, dvs.

møbler, maskiner, inventar, varelagre o.l. tilknyttet bygningen. Desuden er skader på jernbanekøre-

tøjer, motorkøretøjer og skibe omfattet. Jernbanekøretøjer er et mobilt udstyr, der udelukkende kører

på skinner, og som enten bevæger sig ved egen kraft (lokomotiver og motorvogne) eller trækkes af

et andet køretøj (passagervogne, motorvogne, rejsegodsvogne og godsvogne). Motorkøretøjer er kø-

retøj med en motor som drivkraft, for eksempel bil, lastbil eller motorcykel. Med skibe menes større

fartøjer, der kan sejle på vand.

Det følger af § 3 i den gældende lov om en terrorforsikringsordning på skadesforsikringsområdet, at

ordningen omfatter forsikringer, der dækker NBCR terrorrisici på bygninger og løsøre, herunder

driftstab.

Dette videreføres i det foreslåede

stk. 3,

hvorefter erstatning kan ydes for driftstab på bygninger og

løsøre, jf. stk. 2, nr. 1 og 2.

En skade som følge af en NBCR-terror begivenhed kan sætte en virksomhed ud af drift i en lang pe-

riode. Ved driftstab forstås tab af fortjeneste, som opstår ved, at en virksomhed i en periode må

standses helt eller delvis efter en hændelse. Driftstabsdækningen erstatter altså det tab, virksomhe-

den får som følge af nedgang i omsætningen eller på grund af udgifter til meromkostninger efter en

skade på den bygning eller det løsøre, som virksomheden benytter til udøvelse af sit erhverv.

Den gældende ordning er baseret på forsikringsaftaler indgået mellem forsikringsselskaber og deres

kunder. Efter almindelige forsikringsprincipper skal betingelserne for forsikringsaftalen dække den

indtrufne skade.

Det følger af det foreslåede

stk. 4,

at erstatning kun kan ydes, hvis der er tegnet en forsikring, der

afdækker brandrisikoen på ejendommen eller genstanden.

Side 21 af 43

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 79: Høring af lov om en terrorforsikringsordning på skadesforsikringsområdet (lovudkast), fra erhvervsministeren

Ordningen dækker alle typer kunder, dvs. både privat- og erhvervskunder, der har forsikret sig mod

risikoen for, at de nævnte genstande brænder eller bliver beskadiget ved brand.

Det er ikke et krav, at det fremgår af forsikringsaftalen, at skader som følge af NBCR-terror eksplicit

er dækket. Det afgørende er, at genstanden er forsikret mod brandrisikoen for bygninger og løsøre,

jernbanekøretøjer, motorkøretøjer og skibe. Der ydes således ikke erstatning i tilfælde, hvor skade-

lidte har undladt at tegne brandforsikring, herunder tilfælde, hvor brandforsikring af en bygning er

blevet afvist, fordi den ikke er forsvarligt indrettet.

Ordningen skal dermed alene dække i det omfang, den skadelidte har vist interesse og betalingsvilje

til at holde sig forsikret mod risikoen for brand på de omfattede genstande. Det betyder, at en gen-

stand, der er forsikret, men som ikke er forsikret mod brand, ikke er omfattet af ordningen. Det er

ikke et lovkrav, at have en brandforsikring. En bygningsbrandforsikring er dog for mange menne-

sker en nødvendighed, da bygningsbrandforsikring er krævet i henhold til stort set alle aftaler om

pantsætning af fast ejendom. Det er derfor en risiko, der ofte er forsikret. Ønsker man at brandfor-

sikre fast ejendom, har forsikringsselskaber, der tegner bygningsbrandforsikring, desuden en pligt

til at indgå brandforsikringsaftalen, jf. § 59 i lov om finansiel virksomhed.

Ifølge den gældende ordning dækkes skader i henhold til de forsikringsbetingelser, som gælder for

den tegnede forsikring, og som dækker NBCR-terrorrisici, jf. § 3 i den gældende lov om en terror-

forsikringsordning på skadesforsikringsområdet.

Det er som regel et standardvilkår, at udgifter til f.eks. oprydning, oprensning, lovliggørelse og gen-

husning i forbindelse med en brandskade er omfattet af forsikringsdækningen. Det vil derfor fremgå

af de standardiserede dækningsbetingelser, som fastsættes i bekendtgørelse, at oprydningsomkost-

ninger, genhusning, oprensning, lovliggørelse og uanvendelighed ved totalskade skal være omfattet

af erstatningen.

Det foreslås i stk.

at erhvervsministeren fastsætter nærmere regler og betingelser for dækning.

Det forventes, at der som minimum fastsættes en selvrisiko. Herudover forventes det, at der fastsæt-

tes nærmere regler for erstatningsomfanget, herunder hvilke omkostninger og udgifter, der dækkes,

samt regler for erstatningens eventuelle nedsættelse eller bortfald.

Det forventes, at der ved bekendtgørelse vil blive udarbejdet et sæt standardiserede dækningsbetin-

gelser for erstatninger efter NBCR-terrorangreb i lighed med, hvad der gælder i forbindelse med

den eksisterende stormflodsordning. Skaderne vil således ikke blive opgjort i henhold til brandpoli-

cernes forsikringsbetingelser.

Side 22 af 43

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 79: Høring af lov om en terrorforsikringsordning på skadesforsikringsområdet (lovudkast), fra erhvervsministeren

Det forventes, at betingelserne fastsat i medfør stk. 5, revideres af Terrorforsikringsrådet med pas-

sende mellemrum, således at der eksempelvis hvert 5. år foretages en gennemgang af, hvorvidt dæk-

ningsomfanget, selvrisici mv. er markedskonformt. Det tilstræbes således, at disse stemmer overens

med de forventninger forsikringstagerne med rette kan have til forsikringsdækninger.

Der henvises til afsnit 2.1.2. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Til § 2

Efter den gældende terrorforsikringsordning ydes der erstatning for skader forårsaget af NBCR-ter-

ror til den, der har tegnet en forsikring, som dækker NBCR terrorrisici på bygninger, løsøre, jernba-

nekøretøjer, motorkøretøjer og skibe i Danmark.

Dette videreføres i den foreslåede

§ 2,

hvorefter erstatning for skader forårsaget af NBCR-terror

ydes til den, der er ejer, panthaver eller indehaver af anden rettighed, eller til den, der bærer risikoen

for genstanden, og som lider tab ved, at den forringes eller går til grunde.

Efter Forsikringsaftalelovens § 54, stk. 1, anses en tingsforsikring

–

tegnet uden angivelse af nogen

bestemt interesse

–

for tegnet til fordel for enhver, der som ejer, panthaver eller indehaver af anden

tinglig ret, eller fordi han bærer faren for tingen, vil lide tab ved at den forsikrede genstand forrin-

ges eller går tabt. Da den eksisterende ordning er baseret på forsikringsaftaler er eksempelvis pant-

haveres interesse i de forsikrede genstande omfattede af forsikringsaftalelovens § 54.

Krav, der opstår på baggrund af den foreslåede lov om en terrorforsikringsordning på skadesforsik-

ringsområdet, er derimod ikke omfattet af forsikringsaftalelovens regelsæt. For at beskytte tredjepar-

ters økonomiske interesser i de omfattede ejendomme, genstande og køretøjer, fastsættes det i den

foreslåede § 2, at erstatning omfattet af loven ydes til den, der er ejer, panthaver eller indehaver af

anden rettighed, eller til den, der bærer risikoen for tingen, og som lider tab ved, at den forringes eller

går til grunde.

Bestemmelsen svarer således indholdsmæssigt til forsikringsaftalelovens § 54, stk. 1.

Til § 3

Efter den gældende terrorforsikringsordning er forsikringstagere, som har tegnet forsikringsdæknin-

ger for NBCR-terrorskader på bygninger og køretøjer m.v. i Danmark, dækket i henhold til de af-

talte forsikringsbetingelser mellem forsikringsselskab og forsikringstager.

Det følger af det foreslåede

stk. 1,

at skader skal være anmeldt til skadesforsikringsselskabet, hvor

vedkommende har forsikret genstanden omfattet af § 1, senest 6 måneder efter skadens indtræden.

Side 23 af 43

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 79: Høring af lov om en terrorforsikringsordning på skadesforsikringsområdet (lovudkast), fra erhvervsministeren

Da terrorbegivenheder kan gribe omfattende ind i de berørtes hverdag, og have både fysiske og psy-

kiske konsekvenser, vil det kunne tage noget tid, før den skadelidte er i stand til at anmelde en

skade. Det foreslås derfor, at anmeldelsen skal ske inden 6 måneder efter begivenhedens indtræden.

Det foreslås i

stk. 2,

at Terrorforsikringsrådet i særlige tilfælde kan dispensere fra fristen. Mulighe-

den for dispensation tænkes anvendt i tilfælde af omfattende NBCR-terror, hvor angrebet formodes

at have haft omfattende personlige konsekvenser for skadelidte, og anmeldelse af skader derfor først

kan forventes lang tid efter begivenhedens indtræden.

Efter § 21, stk. 1, i forsikringsaftaleloven skal anmeldelse af forsikringsbegivenheden ske “uden op-

hold”, dvs. så snart som muligt. Den foreslåede ordning er ikke omfattet af forsikringsaftaleloven,

og bestemmelsen om, at anmeldelse skal ske ”uden ophold” finder derfor ikke anvendelse. Den læn-

gere tidsfrist vil således være en fordel for skadelidte, idet en NBCR-terrorbegivenhed kan have al-

vorlige konsekvenser for skadelidte, og skadelidte derfor muligvis ikke vil være i stand til at an-

melde skaden inden for forsikringsaftalelovens bestemmelser. Fristen på 6 måneder anses derfor

som en passende tidsfrist i forhold til begivenhedens karakter, dog med mulighed for forlængelse

afhængig af skadelidtes omstændigheder.

Til § 4

Efter § 7 i den gældende lov om en terrorforsikringsordning på skadesforsikringsområdet nedsætter

erhvervsministeren Terrorforsikringsrådet, som består af repræsentanter fra Finansministeriet, Er-

hvervsministeriet, Finanstilsynet samt den juridiske enhed, der repræsenterer branchen i Terrorfor-

sikringsrådet.

Dette princip videreføres med det foreslåede stk. 1 og 2.

Det følger af det foreslåede

stk. 1,

at erhvervsministeren udpeger et terrorforsikringsråd bestående

af 1 formand og 3 medlemmer samt suppleanter for disse.

Det følger af det foreslåede

stk. 2,

at Terrorforsikringsrådet sammensættes af en formand og en sup-

pleant fra Erhvervsministeriet, et medlem og en suppleant fra Finansministeriet, et medlem og en

suppleant fra Finanstilsynet og et medlem og en suppleant efter indstilling fra forsikringsbranchen.

Repræsentanterne fra forsikringsbranchen indstilles af brancheorganisationen Forsikring & Pension.

Det følger af § 1, stk. 2, i den gældende bekendtgørelse om Terrorforsikringsrådet, at medlemmerne

udpeges af erhvervsministeren for op til 4 år ad gangen og kan genudpeges.

Der foreslås tilsvarende regler idet det foreslås i

stk. 3, 1. pkt.,

at formanden og medlemmerne samt

disses suppleanter udnævnes for 4 år ad gangen og kan genudpeges.

Side 24 af 43

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 79: Høring af lov om en terrorforsikringsordning på skadesforsikringsområdet (lovudkast), fra erhvervsministeren

Det følger af det foreslåede

stk. 3, 2. pkt.,

at hvis udnævnelsen finder sted i løbet af en periode, fore-

tages den kun med virkning til periodens udløb.

Bestemmelsen præciserer den praksis, som erhvervsministeren har i dag. På den baggrund sikres

det, at der er en ensartethed i hele den 4-årige udnævnelsesperiode.

Efter gældende ret kan Terrorforsikringsrådet til brug ved afgørelsen af, om der foreligger NBCR-

terror, anvende særlig sagkyndig bistand, jf. § 3, stk. 2, i bekendtgørelse om Terrorforsikringsrådet.

Dette videreføres i det foreslåede

stk. 4,

som fastslår, at Terrorforsikringsrådet kan efter behov an-

vende fremmed bistand.

Fremmed bistand omfatter dels tjenesteydelser hos Beredskabsstyrelsen og andre myndigheder, dels

anden ekspertbistand, herunder særligt sagkyndige med indsigt i terror og anvendelsen af NBCR-

våben.

Det følger af § 7, stk. 2, i den gældende lov om en terrorforsikringsordning på skadesforsikringsom-

rådet, at erhvervsministeren fastsætter nærmere regler for Terrorforsikringsrådets sammensætning,

arbejde og udnævnelse af medlemmer. Denne hjemmel er udnyttet ved udstedelse af bekendtgørelse

om Terrorforsikringsrådet.

Denne bestemmelse videreføres med det foreslåede

stk. 5,

hvorefter erhvervsministeren fastsætter

nærmere regler for Terrorforsikringsrådets virke.

Med organiseringen af den foreslåede ordning tillægges Terrorforsikringsrådet delvist andre arbejds-

opgaver end dem, som følger af den gældende ordning. Opgaverne efter den foreslåede ordning om-

fatter blandt andet tilsyn med skadesforsikringsselskabernes sagsbehandling samt behandling af kla-

ger over skadesforsikringsselskabernes afgørelser.

Kompetencen til at fastsætte nærmere regler for sekretariatets arbejde samt for fremmed bistand lig-

ger efter den gældende terrorforsikringsordning hos Terrorforsikringsrådet.

Det foreslås i

stk. 6,

at erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om sekretariatsfunktionen for

Terrorforsikringsrådet, herunder betaling for sekretariatets arbejde og for fremmed bistand.

Kompetencen til at fastsætte nærmere regler for sekretariatets arbejde samt for fremmed bistand til-

lægges således nu erhvervsministeren, da reglerne således kan udstedes i form af en bekendtgørelse.

Det vil inden for rammerne af denne bekendtgørelse være Terrorforsikringsrådet, der indgår aftale

med andre myndigheder eller eksperter om bistand og eventuel betaling herfor.

Terrorforsikringsrådets sekretariatsfunktion varetages efter den gældende ordning af Finanstilsynet.

Side 25 af 43

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 79: Høring af lov om en terrorforsikringsordning på skadesforsikringsområdet (lovudkast), fra erhvervsministeren

Sekretariatsfunktionen skal fortsat varetages af Finanstilsynet. Sekretariatet vil med den foreslåede

ordning skulle varetage en række yderligere opgaver i forhold til den eksisterende ordning. Bl.a.

forventes sekretariatet at bistå Terrorforsikringsrådet ved tilsynet med skadesforsikringsselskaber-

nes sagsbehandling og godkende aftaler indgået mellem forsikringsselskaber om at lade et andet

selskab varetage skadesforsikringsselskabets opgaver efter denne lov. Derimod skal sekretariatet

ikke med den foreslåede ordning årligt indhente oplysninger om muligheden for at opnå markedsba-

seret genforsikring for NBCR-terrorrisici. Sekretariatet vil således primært skulle træde til i tilfælde

af, at den foreslåede ordning effektueres. I år hvor ordningen ikke aktiveres på baggrund af NBCR-

terrorangreb, har sekretariatet dog mindre administrative opgaver eksempelvis i forbindelse med ud-

nævnelse af medlemmer til Terrorforsikringsrådet, indkaldelse af møder i rådet samt den løbende

ajourføring af erstatningsbetingelserne, jf. § 1, stk. 5.

Til § 5

Det følger af den gældende terrorforsikringsordning, at skadesforsikringspoolen aflægger et årligt

regnskab, som særskilt viser præmiebetalingerne til staten og udbetalinger fra genforsikringsgaran-

tien, jf. § 6, stk. 1, i bekendtgørelse om Terrorforsikringspoolen for skadesforsikring, jf. § 6, stk. 2, i

den gældende lov om en terrorforsikringsordning på skadesforsikringsområdet.

Det foreslås i

stk. 1,

at Terrorforsikringsrådet aflægger regnskab for år, hvor der har været foretaget

udbetalinger fra ordningen, eller hvor skadesforsikringsselskaberne har opkrævet bidrag til ordnin-

gen.

Da der med den foreslåede ordning ikke længere er tale om en forsikringsdækning, hvor skadesfor-

sikringsselskaberne bærer risikoen, men derimod en ordning, hvor staten bærer risikoen ved NBCR-

terrorbegivenheder, foreslås det, at det er Terrorforsikringsrådet, som aflægger regnskab.

Bestemmelsen indebærer, at det kun er i år, hvor der har været foretaget udbetalinger fra ordningen,

dvs. i år hvor der har været en skade forårsaget af NBCR-terrorbegivenheder, at der skal aflægges

regnskab. Desuden skal der aflægges regnskab i år, hvor skadesforsikringsselskaberne har opkrævet

afgift pr. police i henhold til § 12.

Det følger af § 6, stk. 2, i den gældende bekendtgørelse om Terrorforsikringspoolen for skadesfor-

sikring, at regnskabet revideres af en statsautoriseret revisor, som særskilt skal erklære sig om præ-

miebetalingerne til staten og om udbetalinger fra genforsikringsgarantien.

Det foreslås i

stk. 2,

at Terrorforsikringsrådets regnskab revideres af en statsautoriseret revisor og

indsendes til erhvervsministeren.

Det følger desuden af det foreslåede

stk. 3,

at erhvervsministeren har adgang til Terrorforsikringsrå-

dets regnskabsmateriale, herunder revisionsprotokollater m.v.

Side 26 af 43

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 79: Høring af lov om en terrorforsikringsordning på skadesforsikringsområdet (lovudkast), fra erhvervsministeren

Bestemmelsen er indsat som følge af § 4 i lov om revisionen af statens regnskaber m.m. (Rigsrevi-

sorloven), hvorefter Rigsrevisor direkte eller gennem vedkommende minister kan kræve forelagt til

gennemgang regnskaber fra institutioner, foreninger, fonde m.v., der modtager kapitalindskud, til-

skud, lån, garanti eller anden støtte fra staten eller en af de i § 2, stk. 1, nr. 2-4, nævnte institutioner

m.v., eller som modtager bidrag, afgift eller anden indtægt i henhold til lov.

Den gældende terrorforsikringsordning dækker udbetalte beløb fra den statslige genforsikringsord-

ning. Den gældende ordning understøtter et privat marked for forsikring mod NBCR-terror, hvoref-

ter skadesforsikringsselskaberne får stillet en genforsikringsgaranti til rådighed af staten, når selska-

bernes udbetalinger forbundet med NBCR-terrorskader er af et vist omfang. Skadesforsikringssel-

skaberne bærer således i den eksisterende ordning selv administrationsomkostningerne ved sagsbe-

handlingen m.v.

Det følger af det foreslåede

stk. 4,

at omkostningerne ved ordningens administration, herunder frem-

med bistand, jf. § 4, stk. 4, og betaling for skadesforsikringsselskabernes arbejde, jf. kapitel 4, af-

holdes inden for rammerne af ordningen.

Dette betyder, at de samlede beløb, der skal tilbagebetales til staten inkl. administrationsomkostnin-

ger for skadesforsikringsselskabernes sagsbehandling, skal kunne finansieres af ordningen. Dvs. bi-

drag, der opkræves på policerne, skal finansiere erstatningsudbetalingerne, administrationsomkost-

ningerne samt påløbne renter, jf. § 15, stk. 3, således at ordningen går i nul.

Da den foreslåede ordning indebærer, at staten overtager risikoen på NBCR-terror, således at ska-

desforsikringsselskaberne kun påtager sig administrationen af ordningen, men ikke den økonomiske

risiko ved NBCR-terror, vil de samlede omkostninger herved skulle finansieres af ordningen.

Til § 6

Det følger af den gældende § 3 i bekendtgørelse om Terrorforsikringsrådet, at Terrorforsikringsrå-

det træffer afgørelse om, hvorvidt der er tale om en begivenhed foranlediget af terrorangreb, hvor

der er anvendt NBCR-våben, og skaderne dermed er omfattet af terrorforsikringsordningen.

Dette videreføres i det foreslåede

stk. 5,

hvorefter Terrorforsikringsrådet træffer afgørelse om der er

indtruffet en hændelse omfattet af stk. 1.

Det betyder, at det er Terrorforsikringsrådet, der træffer afgørelse om, hvorvidt ordningen skal tages

i brug til at dække tab. Det er vigtigt, at terrorforsikringsordningen kan bringes i anvendelse, også før

et retligt efterspil efter et terrorangreb er tilendebragt. Terrorforsikringsrådet træffer beslutning om,

hvorvidt ordningen udløses på et tidspunkt kort tid efter angrebet. På den baggrund skal Terrorfor-

sikringsrådet inddrage de elementer, der indgår i definitionen af terrorisme i straffelovens § 114, i

afgørelsen

–

ligesom definitionen af terrorisme i almindelige genforsikringskontrakter kan indgå. Da

den politimæssige efterforskning typisk ikke vil være tilendebragt, når beslutning efter § 6, træffes,

Side 27 af 43

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 79: Høring af lov om en terrorforsikringsordning på skadesforsikringsområdet (lovudkast), fra erhvervsministeren

vil Terrorforsikringsrådet i højere grad lægge vægt på de objektivt konstaterbare effekter af angrebet

og i mindre omfang bevæggrund og forsæt bag handlingerne.

Det er ikke et krav, at politiet har afsluttet en eventuel efterforskning af en hændelse, der kan være

omfattet af § 1. Således kan der udbetales erstatning uden, at politiet rejser tiltale efter § 114 i straf-

feloven (terrorparagraffen). Rejser politiet tiltale efter straffelovens § 114, vil det omvendt ikke be-

tyde, at en hændelse uden videre er omfattet af ordningen.

Til § 7

Efter den gældende terrorforsikringsordning udspringer forsikringstagernes krav af de individuelle

forsikringsaftaler. Skadesforsikringsselskaberne hæfter dermed for erstatning efter aftalevilkårene,

uanset om selskabets risiko er genforsikret på det private marked eller via den gældende lov om en

terrorforsikringsordning på skadesforsikringsområdet.

Det foreslås i

stk. 1,

at hvis Terrorforsikringsrådet vurderer, at summen af erstatninger, der skal ud-

betales i forbindelse med et NBCR-terrorangreb, kan rummes inden for det tilbageværende mulige

træk på den statslige genudlånsfacilitet, kan Terrorforsikringsrådet beslutte at udbetale erstatninger

eller foretage acontoudbetalinger, selvom Terrorforsikringsrådet ikke har modtaget endelige opgørel-

ser fra samtlige berettigede.

Terrorforsikringsrådet kan således ud fra en vurdering af omfanget af en NBCR-terrorbegivenhed

beslutte at foretage udbetalinger eller acontoudbetalinger til de berørte, hvis det vurderes, at de sam-

lede skader vil kunne holde sig inden for rammen af genudlånsfaciliteten.

Det foreslås i

stk. 2,

at vurderer Terrorforsikringsrådet, at summen af erstatninger, der skal udbeta-

les i forbindelse med et NBCR-terrorangreb, ikke kan rummes inden for det tilbageværende mulige

træk på genudlånsfaciliteten, kan Terrorforsikringstrådet beslutte, at foretage acontoudbetalinger af

de forholdsmæssige erstatninger, jf. § 15, stk. 2, selvom Terrorforsikringsrådet ikke har modtaget

endelige opgørelser fra samtlige berettigede.

Forsikringstagerne har efter § 15, stk. 2, kun krav på en forholdsmæssig dækning af deres tab, hvis

de totale skader ved et angreb overstiger det tilgængelige træk på genudlånsfaciliteten. Terrorforsik-

ringsrådet skal derfor principielt have overblik over et angrebs samlede skader, før udbetalinger kan

påbegyndes. Efter § 3 har skadelidte op til 6 måneder til at anmelde krav til forsikringsselskaberne.

Det kan imidlertid være yderst belastende for skadelidte

–

både private og virksomheder

–

at af-

vente udbetaling af erstatning.

Bestemmelsen i stk. 2 skal dermed sikre, at der kan påbegyndes udbetalinger i forhold til, hvad det

forventes, at den forholdsmæssigt kommer til at blive. For at undgå en situation, hvor skadelidte

ikke kan regne med den erstatning, de har fået udbetalt, skal acontoudbetalingen være konservativ.

Side 28 af 43

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 79: Høring af lov om en terrorforsikringsordning på skadesforsikringsområdet (lovudkast), fra erhvervsministeren

I den gældenden ordning vil tab været dækket af skadesforsikringsselskaberne, hvis tabene ved et

angreb samlet set overstiger den statslige genforsikringsgaranti.

I den foreslåede ordning er tab hverken dækket af skadesforsikringsselskaberne eller af Terrorfor-

sikringsordningen, hvis tabene ved et angreb samlet set overstiger det mulige træk på det statslige

genudlån.

På den baggrund foreslås det i

stk. 3,

at hvis Terrorforsikringsrådet vurderer, at der er sandsynlighed

for, at summen af erstatninger, der skal udbetales efter denne lov, vil overstige genudlånsfacilitetens

maksimum, retter Terrorforsikringsrådet henvendelse til erhvervsministeren.

Erhvervsministeren har herefter mulighed for at overveje og eventuelt fremsætte lovforslag om at

forøge genudlånsfaciliteten til ordningen.

Til § 8

I den gældende terrorforsikringsordning modtager skadesforsikringsselskaberne ikke betaling for

behandling og taksation af NBCR-terrorskader, idet ordningen bygger på en forsikringsaftale ind-

gået mellem kunde og forsikringsselskab uanset, at forsikringsselskaberne har en statslig genforsik-

ring i ryggen.

Det følger af den foreslåede

§ 8,

at Terrorforsikringsrådet efter forhandling med forsikringsbran-

chen fastsætter regler om Terrorforsikringsrådets betaling for skadesforsikringsselskabernes be-

handling og taksation af NBCR-terrorskader. Dette svarer til den model, der er valgt i stormflods-

ordningen, hvor Stormrådet efter forhandling med Forsikring & Pension fastsætter betaling for sel-

skabernes behandling af stormflodssager og om betaling for taksation i sager om oversvømmelse fra

vandløb og søer.

Forhandling med forsikringsbranchen varetages i dag af Forsikring & Pension, som er forsikrings-

selskabernes brancheorganisation.

Aflønning af skadesforsikringsselskaberne tager udgangspunkt i en rimelig vurdering af den tid, der

er nødvendig for behandling af de pågældende sager, herunder ved en gennemsnitsbetragtning og

med en forudsætning om, at de nødvendige kompetencer til behandling af sagerne er til stede.

Aflønningen kan bygge på følgende model:

- Et grundhonorar for at have et beredskab til at forestå sagsbehandling.

- Et særskilt honorar pr. takseret, behandlet og afsluttet NBCR-terrorerstatningssag.

Aflønningsmodellen skal afbalancere hensynet til at sikre et incitament til en minimering af taksati-

ons- og sagsbehandlingsomkostningerne med hensynet til de eksisterende forskelle fra selskab til

Side 29 af 43

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 79: Høring af lov om en terrorforsikringsordning på skadesforsikringsområdet (lovudkast), fra erhvervsministeren

selskab i arbejdsfordelingen imellem taksator og sagsbehandler. Det kan eksempelvis ske ved, at

der fastsættes et stykhonorar pr. afsluttet sag kombineret med timeafregning for taksationsopgaven.

Til § 9

Kompetencen til at fører tilsyn med overholdelse af reglerne i den gældende lov om en terrorforsik-

ringsordning på skadesforsikringsområdet ligger hos erhvervsministeren. Det generelle tilsyn med

skadesforsikringsselskabernes overholdelse af den finansielle lovgivning ligger hos Finanstilsynet.

Det foreslås i

stk. 1, 1. pkt.,

at Terrorforsikringsrådet fører tilsyn med skadesforsikringsselskabernes

behandling af NBCR-terrorskader.

Terrorforsikringsrådets væsentligste opgave er at påse, at skadesforsikringsselskaberne overholder

denne lov og de regler, der udstedes i medfør af loven. Terrorforsikringsrådets tilsyn er et generelt

tilsyn med skadesforsikringsselskabernes forvaltning af opgaven, herunder taksation, erstatningsud-

måling, sagsregistrering samt overholdelse af forvaltnings- og offentlighedslovens bestemmelser.

Tilsynet med skadesforsikringsselskabernes sagsbehandling kan dels omfatte udarbejdelse af gene-

rel skadesbehandlings- og erstatningsstatistik og dels systematisk stikprøvekontrol af skadesforsik-

ringsselskabernes sagsbehandling. Herudover forestår Terrorforsikringsrådet også den løbende

overvågning af ordningens likviditet, eksempelvis i form af produktion af nøgletal.

Det foreslås i

stk. 1, 2. pkt.,

at Terrorforsikringsrådet kan af de omfattede skadesforsikringsselskaber

forlange alle oplysninger, som skønnes nødvendige for at sikre, at lovens regler og regler udstedt i

medfør af loven overholdes.

Bestemmelsen skal sikre, at Terrorforsikringsrådet har de oplysninger, der er nødvendige for til-

synsvirksomheden. Bestemmelsen giver således Terrorforsikringsrådet adgang til at kræve oplys-

ninger fra de omfattede skadesforsikringsselskaber samt adgang til at møde op hos selskabet for at

undersøge om selskabet overholder reglerne.

Det foreslås i

stk. 2, 1. pkt.,

at Terrorforsikringsrådet kan meddele de påbud, som anses for nødven-

dige for skadesforsikringsselskabernes overholdelse af loven eller regler fastsat i medfør af loven.

Terrorforsikringsrådets adgang til at meddele påbud skal ses i sammenhæng med, at rådet fører til-

syn med skadesforsikringsselskabernes forvaltning af opgaven, herunder overholdelse af tidsfrister,

erstatningsudmåling, sagsregistrering samt overholdelse af forvaltnings- og offentlighedslovens be-

stemmelser. Såfremt et skadesforsikringsselskab for eksempel ikke foretager korrekt erstatningsud-

måling i henhold til reglerne herom, jf. bekendtgørelse udstedt i medfør af forslagets § 1, stk. 5, kan

Terrorforsikringsrådet meddele skadesforsikringsselskabet et påbud om at foretage erstatningsud-

måling i overensstemmelse hermed. Terrorforsikringsrådet kan også meddele skadesforsikringssel-

skabet et påbud, hvis selskabet for eksempel ikke overholder de forvaltningsretlige regler om be-

grundelsespligt i forbindelse med afgørelsen om erstatning efter de for ordningen fastsatte regler.

Side 30 af 43

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 79: Høring af lov om en terrorforsikringsordning på skadesforsikringsområdet (lovudkast), fra erhvervsministeren

Det foreslås i

stk. 2, 2. pkt.,

at Terrorforsikringsrådet kan offentliggøre påbud efter 1. pkt.

Dette kan eksempelvis ske på Finanstilsynets hjemmeside. Terrorforsikringsrådet har ikke pligt til

at offentliggøre alle påbud. Hvorvidt der skal ske offentliggørelse, afhænger af det konkrete forhold,

som har udløst Terrorforsikringsrådets påbud. Det forudsættes, at der alene skal ske offentliggørelse

af Terrorforsikringsrådets påbud, hvis offentliggørelsen står mål med skadesforsikringsselskabets

manglende overholdelse af reglerne (proportionalitet). Dette kan for eksempel være tilfældet, hvis

der er tale om gentagne tilfælde af samme karakter, eller hvis et skadesforsikringsselskab bevidst

undlader at følge de for erstatningsordningen gældende regler.

Det foreslås i

stk. 3,

at Terrorforsikringsrådet i særlige tilfælde kan kræve, at et skadesforsikrings-

selskab tilbagebetaler uberettiget udbetalt erstatning.

Sigtet med bestemmelsen er at dæmme op for grove tilfælde af uberettiget udbetaling af erstatning,

hvor det er eller bør være åbenlyst, at den skadelidte ikke var berettiget til erstatning, herunder i til-

fælde af skader på ejendomme, som ikke er omfattet af en forsikring for de i § 1 nævnte risici. Har

skadesforsikringsselskabet administreret ordningen forkert og således vurderet, at der skal ske er-

statning i uoverensstemmelse med betingelserne for erstatningen, så vil skadesforsikringsselskabet

skulle tilbagebetale dette beløb.

Det foreslås i

stk. 4,

at erhvervsministeren kan fastætte nærmere regler for tilsynet, herunder for Ter-

rorforsikringsrådets påbud til skadesforsikringsselskaberne og offentliggørelse heraf samt krav om

kompensation fra skadesforsikringsselskaberne af uberettiget udbetalt erstatning.

De nærmere regler fastsættes i en bekendtgørelse. Ved fastlæggelsen af de nærmere regler for påbud

og kompensation skal der lægges vægt på, at der er proportionalitet mellem skadesforsikringsselska-

bernes handlinger og de sanktioner, som anvendes over for skadesforsikringsselskaberne. Kravet om

tilbagebetaling vedrører alene det beløb, der er uberettiget udbetalt. Der forventes endvidere at blive

tale om, at et krav skal gøres gældende inden for rimelig tid. I en periode på ikke mere end 3 år efter

afslutningen af tilsyn i forhold til den enkelte terrorhændelse er det rimeligt at rette krav mod skades-

forsikringsselskaberne for uberettiget udbetalte erstatninger. Derefter må skadesforsikringsselska-

berne indrette sig på, at de afsluttede NBCR-terrorskader ikke genoptages med henblik på krav om

kompensation.

For så vidt angår sanktioner kan der ikke være tale om, at Terrorforsikringsrådet kan inddrage et

skadesforsikringsselskabs tilladelse helt eller delvist, idet der ikke er tale om en forsikringsordning

omfattet af reglerne i lov om finansiel virksomhed, hvorefter Finanstilsynet er kompetent myndighed

i forhold til at udstede og inddrage et forsikringsselskabs tilladelse til at drive forsikringsvirksomhed.

Det foreslås i

stk. 5, 1. pkt.,

at § 354 i lov om finansiel virksomhed finder tilsvarende anvendelse på

Terrorforsikringsrådets tilsyn efter denne lov.

Side 31 af 43

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 79: Høring af lov om en terrorforsikringsordning på skadesforsikringsområdet (lovudkast), fra erhvervsministeren

Bestemmelsen indebærer, at Terrorforsikringsrådet er underlagt tavshedspligt. Rådets medlemmer og

suppleanter er således forpligtet til at hemmeligholde fortrolige oplysninger, som de får kendskab til

gennem tilsynsopgaven. Bestemmelsen skal sikre, at fortrolige oplysninger om de omfattede skades-

forsikringsselskabers forhold ikke kommer til offentlighedens kendskab.

Det foreslås i

stk. 5, 2. pkt.,

at som part i forhold til Terrorforsikringsrådet anses alene de omfattede

skadesforsikringsselskaber.

Dette svarer til den afgrænsning af partsbegrebet, som foretages i lov om finansiel virksomhed i re-

lation til de virksomheder, der føres tilsyn med.

Til § 10

Det følger af den gældende § 2, stk. 1, i lov om en terrorforsikringsordning på skadesforsikringsom-

rådet, at loven finder anvendelse på alle direkte tegnende skadesforsikringsselskaber, der har fået

tilladelse af Finanstilsynet til at drive forsikringsvirksomhed, og som tegner forsikringer for de ri-

sici, der nævnes i § 3.

Denne bestemmelse videreføres, idet det af det foreslåede

stk. 1, nr. 1,

fremgår, at direkte tegnende

skadesforsikringsselskaber, der har fået tilladelse af Finanstilsynet til at drive forsikringsvirksom-

hed, og som tegner forsikringer for de risici, der nævnes i § 1, har pligt til udføre opgaver omfattet

af §§ 11-14 og § 15, stk. 4 og 5.

Det følger af den gældende § 2, stk. 2 og 3, at skadesforsikringsselskaber og filialer beliggende i

Danmark af skadesforsikringsselskaber med hjemsted i andre lande inden for Den Europæiske

Union eller lande, som Fællesskabet har indgået aftale med, og som har anmeldt sig til at tegne for-

sikringer i Danmark for de risici, der nævnes i § 3, kan tilslutte sig ordningen.

Det foreslås i

nr. 2,

at filialer beliggende i Danmark af direkte tegnende skadesforsikringsselskaber

med hjemsted i andre lande inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået

aftale med på det finansielle område, der er anmeldt til at tegne forsikringer i Danmark for de risici,

der nævnes i § 1, har pligt til at udføre opgaver omfattet af §§ 11-14 og § 15, stk. 4 og 5.

Det foreslås

nr. 3,

at direkte tegnende skadesforsikringsselskaber med hjemsted i andre lande inden

for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle om-

råde, der er anmeldt til at tegne forsikringer i Danmark via grænseoverskridende tjenesteydelses-

virksomhed for de risici, der nævnes i § 1, har pligt til at udføre opgaver omfattet af §§ 11-14 og §

15, stk. 4 og 5.

Side 32 af 43

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 79: Høring af lov om en terrorforsikringsordning på skadesforsikringsområdet (lovudkast), fra erhvervsministeren

Bestemmelserne indebærer således, at det gøres obligatorisk for alle de pågældende selskaber at

deltage i ordningen.

Med den obligatoriske deltagelse i terrorforsikringsordningen for de pågældende skadesforsikrings-

selskaber vil flest mulige borgere og virksomheder have en ekstra sikkerhed for at kunne få udbetalt

erstatning i tilfælde af NBCR-terrorskader i Danmark, forudsat at deres policer dækker de pågæl-

dende genstande anført i § 1.

Til § 11

Idet den gældende terrorforsikringsordning bygger på en forsikringsaftale indgået mellem kunde og

forsikringsselskab, foretages sagsbehandlingen efter det enkelte skadesforsikringsselskabs vilkår og

forretningsgange i øvrigt.

Den foreslåede § 11 fastsætter regler for skadesforsikringsselskabernes behandling af skader forår-

saget af NBCR-terror.

Det foreslås i

stk. 1, 1. pkt.,

at skadesforsikringsselskaberne foretager taksation af skader forårsaget

af NBCR-terror.

Bestemmelsen indebærer, at det er skadesforsikringsselskaberne, der foretager vurderingen af de

forsikrede genstande efter en skade, herunder skadens omfang og størrelse.

Det foreslås i

stk. 1, 2. pkt.,

at taksation, herunder udfærdigelse af taksatorrapport, skal foretages se-

nest 30 arbejdsdage efter, at taksator, har det fornødne grundlag for at foretage taksationen.

Taksator skal have det fornødne grundlag for at foretage taksationen. Det betyder, at taksator skal

være i besiddelse af de nødvendige oplysninger til at foretage taksationen. Samtidig skal taksator have

haft rimelig mulighed for adgang til den beskadigede ejendom eller det beskadigede løsøre med hen-

blik på besigtigelse. Herved tænkes bl.a. på oplysninger om de enkelte skadede genstande og byg-

ningsdele, herunder materialer og disses oprindelse, samt særlige bygningskonstruktioner m.v. Dette

er oplysninger, der almindeligvis er let tilgængelig, hvorfor taksationen i udgangspunktet bør kunne

ske relativt nemt for disse elementer. Endvidere kan der være tale om et entreprisetjek hos entrepre-

nører for at få fastsat erstatningen korrekt. Selve adgangen til en ejendom kan være hindret ved, at

taksator ikke kan få kontakt med skadelidte, eller ejendommen fysisk ikke er tilgængelig på grund af

dekontaminering, nedstyrtningsfare eller andet. På grund af, at terrorbegivenheder er et særegent om-

råde, vil der være tilfælde, hvor skader grundet deres omfang og beskaffenhed er svære at håndtere,

og hvor det dermed kan være svært at udarbejde taksatorrapport. I sådanne tilfælde må det bero på en

konkret vurdering, hvad der kan lade sig gøre. Fristen på 30 arbejdsdage begynder således ikke at

løbe, førend disse betingelser er opfyldt.

Side 33 af 43

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 79: Høring af lov om en terrorforsikringsordning på skadesforsikringsområdet (lovudkast), fra erhvervsministeren

Det foreslås i

stk. 1, 3. pkt.,

at taksatorrapporten sendes til skadelidte, som indtil 14 dage efter mod-

tagelsen kan afgive bemærkninger til skadesforsikringsselskabet.

Taksator skal udarbejde en klar kalkulation, der viser, hvordan taksator er kommet frem til erstat-

ningen.

Det foreslås i

stk. 2, 1. pkt.,

at skadesforsikringsselskabet skal træffe afgørelse senest 30 arbejds-

dage efter, at alle de nødvendige oplysninger til brug for udarbejdelsen af den endelige taksatorrap-

port foreligger.

Bestemmelsen indebærer, at skadesforsikringsselskabet skal træffe afgørelse om, hvorvidt en an-

meldt skade er omfattet af ordningen, dvs. at den beskadigede ejendom eller genstand er omfattet af

en gyldig brandforsikring, samt størrelsen af den erstatning, der i den forbindelse kan ydes. Denne

afgørelse skal være foretaget senest 30 arbejdsdage efter, at skadesforsikringsselskabet har alle de

nødvendige oplysninger til at kunne træffe afgørelsen.

Det foreslås i

stk. 2, 2. pkt.,

at skadesforsikringsselskaberne anviser erstatningen til udbetaling via

Terrorforsikringsrådet.

Skadesforsikringsselskaberne skal opgøre skaderne og sende regningen videre til Terrorforsikrings-

rådet, som herefter sørger for, at genudlånsfaciliteten aktiveres og udbetaler erstatningen direkte til

skadelidte.

Det foreslås i

stk. 2, 3. pkt.,

at bestemmelserne i §§ 39, 57 og 58 i lov om forsikringsaftaler også

gælder for skadesforsikringsselskabernes afgørelse i sager om NBCR-terror.

Bestemmelsen tydeliggør, at princippet i forsikringsaftalelovens § 39 om, at der ikke må ske beri-

gelse på NBCR-terrorskader, finder anvendelse. De almindelige forvaltningsretlige regler gælder

også her. Det betyder, at en fristoverskridelse, som ikke er begrundet i skadelidtes forhold, skal

meddeles skadelidte med oplysning om, hvornår en afgørelse kan forventes. Terrorforsikringsrådet

fører tilsyn med forsikringsselskabernes sagsbehandling af NBCR-terrorskader. Ved uregelmæssig-

heder i sagsbehandlingen, herunder langsommelig behandling og overskridelse af fristen på 30 ar-

bejdsdage, kan Terrorforsikringsrådet som sanktion udtale kritik samt udstede og offentliggøre på-

bud over for skadesforsikringsselskaberne. Terrorforsikringsrådet foretager en konkret vurdering af,

hvorvidt en overskridelse af fristen på 30 arbejdsdage skal sanktioneres.

Det foreslås i

stk. 3, 1. pkt.,

at skadesforsikringsselskabet kan lade et andet skadesforsikringssel-

skab, der tilbyder tegning af dækning i henhold til § 1, varetage selskabets opgaver i henhold til

denne lov.

Side 34 af 43

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 79: Høring af lov om en terrorforsikringsordning på skadesforsikringsområdet (lovudkast), fra erhvervsministeren

Et skadesforsikringsselskab kan indgå en aftale med et andet skadesforsikringsselskab om, at dette

selskab skal varetage alle skadesforsikringsselskabets opgaver i NBCR-terrorskader, herunder tak-

sation, sagsbehandling, afgørelse og erstatningsudbetaling. Hvis to skadesforsikringsselskaber be-

nytter sig af muligheden for at indgå en sådan aftale, overtager det modtagende selskab hele ansva-

ret for sagen. Baggrunden for at indsætte adgang til at kunne overdrage skader er, at mindre skades-

forsikringsselskaber, der kun har en enkelt eller få NBCR-terrorskader, efter aftale bør have mulig-

hed for at overføre sådanne sager til skadesforsikringsselskaber med et større antal sager.

Det foreslås i

stk. 3, 2. pkt.,

at sådanne aftaler skal godkendes af Terrorforsikringsrådet, inden det

andet selskab påbegynder varetagelsen af opgaver efter denne lov.

På baggrund af, at Terrorforsikringsrådet får til opgave at føre løbende tilsyn med skadesforsik-

ringsselskabernes behandling af NBCR-terrorskader, jf. forslagets § 9, anses det for hensigtsmæs-

sigt, at en aftale mellem to skadesforsikringsselskaber om overdragelse af NBCR-terrorskader skal

godkendes af Terrorforsikringsrådet. Terrorforsikringsrådets godkendelse vil i praksis foretages af

sekretariatet. Overdragelsen af sager kan således ikke ske, førend Finanstilsynet har godkendt afta-

len mellem forsikringsselskaberne.

Det foreslås i

stk. 4,

at Terrorforsikringsrådet i særlige tilfælde kan dispensere fra fristerne i stk. 1

og stk. 2.

Muligheden for dispensation tænkes anvendt i tilfælde af omfattende NBCR-terror, hvor mængden

af anmeldelser til skadesforsikringsselskaberne er så stor, at fristen ikke kan overholdes.

Det foreslås i

stk. 5,

at erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler for skadesforsikringsselska-

bernes sagsbehandling og brug af fælles it-systemer m.v.

Bemyndigelsen forventes bl.a. anvendt til at fastsætte nærmere regler om, at sagsbehandling af skader

om NBCR-terror kan behandles i et fælles it-system, der stilles til rådighed for skadesforsikringssel-

skabernes behandling af NBCR-terrorskader samt til at fastsætte nærmere regler om en forenklet an-

meldelsesprocedure, bl.a. således at skadelidtes første anmeldelse til forsikringsselskabet tæller som

rettidig anmeldelse af en skade efter ordningen, hvis den er sket inden for ordningens tidsfrist og i

øvrigt afvises som en forsikringsskade. Det vil i forbindelse med udarbejdelse af bemyndigelsen blive

overvejet, om der findes et eksisterende system, der kan genanvendes

–

eksempelvis det system, som

i dag anvendes i forbindelse med sagsbehandling og udbetaling af erstatninger efter lov om stormflod

og stormfald.

Til § 12

Side 35 af 43

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 79: Høring af lov om en terrorforsikringsordning på skadesforsikringsområdet (lovudkast), fra erhvervsministeren

Det foreslås i

stk. 1,

at skadesforsikringsselskaberne efter udgangen af hvert kvartal og senest den

15. i den efterfølgende måned skal anmelde størrelsen af forfaldne afgiftsbeløb på de enkelte forsik-

ringskategorier, jf. § 1, til Terrorforsikringsrådet. Anmeldelsen skal være underskrevet af selskabets

ansvarlige ledelse.

Da det kun er forfaldne beløb, der skal indberettes, er det som hovedregel kun i år, hvor der opkræ-

ves afgift, at selskaberne er forpligtede til at anmelde størrelsen af forfaldne afgiftsbeløb til Terror-

forsikringsrådet. Herudover kan der være enkelte år med indberetninger, som følge af tidligere års

fejlopkrævninger mv.

Det foreslås med lovforslaget § 16, stk. 1, nr. 1, at strafbelægge overtrædelse af

stk. 1.

Ansvarssub-

jektet for overtrædelse af stk. 1 er det pågældende forsikringsselskab. Den strafbare handling består

i ikke at anmelde størrelsen af forfaldne afgiftsbeløb på de enkelte forsikringskategorier eller ikke at

anmelde dette rettidigt, samt at anmeldelsen ikke er underskrevet af selskabets ansvarlige ledelse.

Det foreslås i stk. 2, at det skyldige afgiftsbeløb pr. kvartal omfatter de afgifter, der forfalder til beta-

ling i det pågældende kvartal. Afgifter, der afskrives som uerholdelige, fradrages i afgiftsbeløb i det

kvartal,

hvor

afskrivningen

præmieindtægt

inkl.

afgift

finder

sted.

Uerholdelige afgifter er for eksempel, hvis præmien ikke kan opkræves, herunder i forbindelse med

konkurs, dødsfald eller uenighed om der er indgået en forsikringsaftale, idet skadesforsikringsselska-

bet så heller ikke kan afregne bidraget.

Til § 13

Det følger af den gældende § 5 i bekendtgørelse om Terrorforsikringspoolen for skadesforsikring,

udstedt i medfør af § 6, stk. 2, i den gældende lov om en terrorforsikringsordning på skadesforsik-

ringsområdet, at poolen skal administrere tilbagebetalingen til staten af de udbetalte beløb fra gen-

forsikringsgarantien.

Det foreslås i

stk. 1,

at et skadesforsikringsselskabs forfaldne afgiftsbeløb for et kvartal skal indbetales

til Terrorforsikringsrådet inden udgangen af den følgende måned.

Med bestemmelsen præciseres det, at tilbagebetalingen til staten sker via Terrorforsikringsrådet.

Det foreslås i

stk. 2,

at betales afgiften ikke rettidigt, skal de administrerende skadesforsikringssel-

skaber betale 1,3 pct. i månedlig rente for hver påbegyndt måned fra sidste rettidige indbetalings-

dag, dog mindst 20 kr.

Strafrenten kan ikke opkræves hos forsikringstagerne.

Til § 14

Side 36 af 43

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 79: Høring af lov om en terrorforsikringsordning på skadesforsikringsområdet (lovudkast), fra erhvervsministeren

Den gældende terrorforsikringsordning er baseret på en ordning, hvor danske skadesforsikringssel-

skaber tilbyder deres kunder dækning ved skader som følge af NBCR-terror. Skadesforsikringssel-

skabernes afgørelser om erstatning for NBCR-terrorskader er således ikke omfattet af offentlig myn-

dighedsudøvelse.

Det følger af den foreslåede

§ 14,

at forvaltningsloven og lov om offentlighed i forvaltningen finder

anvendelse på skadesforsikringsselskabernes behandling af skader efter denne lov. Dette svarer til

hvad skadesforsikringsselskaberne er underlagt i forbindelse med behandling af sager i stormflods-

ordningen.

Bestemmelsen skal sikre en betryggende sagsbehandling. Da der er tale om ekstern delegation fra

offentlig til privat myndighedsudøvelse, skal skadesforsikringsselskaberne endvidere i forbindelse

med sagsbehandlingen af erstatningssagerne leve op til de almindelige forvaltningsretlige principper

for offentlig forvaltning. Skadesforsikringsselskaberne skal f.eks. efterleve princippet om saglighed

i forvaltningen og officialprincippet.

I relation til skadesforsikringsselskabernes afgørelse om udbetaling af erstatning i forbindelse med

NBCR-terror skal skadesforsikringsselskaberne i overensstemmelse med reglerne i forvaltningslo-

vens kapitel 6 lade afgørelsen være ledsaget af en begrundelse. Endvidere skal forsikringsselskaber-

nes afgørelse ledsages af en klagevejledning, jf. forvaltningslovens kapitel 7. Af klagevejledningen

skal det fremgå, at skadelidte kan påklage skadesforsikringsselskabets afgørelse til Terrorforsikrings-

rådet.

Skadesforsikringsselskaberne skal i behandlingen af sagerne herefter iagttage kravene om partens og

offentlighedens ret til aktindsigt. Det enkelte selskabs sager, som eventuelt er registreret decentralt i

de enkelte selskabers it-systemer, danner grundlag for behandling af aktindsigtsanmodninger. Så-

fremt der rettes anmodning om indsigt i skadesforsikringsselskabernes sagsbehandling foretages af-

gørelsen og gennemførslen af aktindsigtsanmodningen af Finanstilsynet. Processen kan være som

følger:

1. Der indgives anmodning om aktindsigt i én eller flere sager i et skadesforsikringsselskab i

henhold til enten forvaltnings- eller offentlighedsloven.

2. Skadeforsikringsselskabet fastlægger det retlige grundlag for anmodningen. Finanstilsynet

kan vejlede overordnet om bestemmelserne i loven og deraf følgende afgrænsninger.

3. Skadeforsikringsselskabet udvælger sagsakterne og fjerner, under overholdelse af ekstrahe-

ringsreglerne, eventuelle oplysninger, der ikke er omfattet af adgangen til aktindsigt (i for-

bindelse med anmodninger ifølge offentlighedsloven kan det eksempelvis dreje sig om nav-

neoplysninger m.v.). Selskabet udleverer de pågældende akter til anmoder.

Klager over afslag eller delvist afslag på anmodning om aktindsigt kan indbringes for Terrorforsik-

ringsrådet.

Side 37 af 43

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 79: Høring af lov om en terrorforsikringsordning på skadesforsikringsområdet (lovudkast), fra erhvervsministeren

Til § 15

Den gældende terrorforsikringsordning er baseret på en forsikringsaftale mellem forsikringsselskab

og kunde. Erstatning for NBCR-terrorskader dækkes i henhold til den indgåede aftale. Disse udbe-

talinger dækkes af skadesforsikringsselskaberne samt af en statslig genforsikringsgaranti, som ska-

desforsikringsselskaberne betaler en risikopræmie for.

Det foreslås i

stk. 1, 1. pkt.,

at udbetalinger i medfør af ordningen samt de medfølgende administra-

tionsomkostninger finansieres ved et statsligt genudlån.

Det følger af den gældende § 8 i lov om en terrorforsikringsordning på skadesforsikringsområdet, at

genforsikringsgarantien udgør 15 mia. kr. årligt.

Det foreslås i

stk. 1, 2. pkt.,

at der kan optages genudlån inden for en samlet ramme på 13,4 mia. kr.

(2010 niveau), som reguleres efter personskattelovens § 20.

Det foreslås således, at den øvre grænse for statens engagement i den foreslåede ordning udgør 13,4

mia. (2010-niveau), hvilket svarer til 15 mia. i 2019-nivaeu. Det betyder, at det samlede træk på den

statslige genudlånsfacilitet dermed maksimalt kan udgøre 15 mia. kr. (2019-niveau). Ret til erstat-

ning efter § 1, kan således ikke overstige den økonomiske ramme, der er sat for ordningen.

Til forskel fra statens øvrige katastrofeerstatningsordninger opbygges ingen fond eller pulje via bi-

drag fra forsikringstagerne til brug for dækning af eventuelle skader. Dette skyldes, at det ikke på

forhånd kan vurderes, hvor store beløb en sådan fond eller pulje vil skulle opbygge, og at tidshori-

sonten for, hvornår fonden eller puljen skal aktiveres ikke på forhånd kendes eller kan forudsiges

statistisk.

Hvis der sker en skade forårsaget af en NBCR-terrorbegivenhed, afgiver Terrorforsikringsrådet ind-

stilling til erhvervsministeren om udløsning af lånet. Midlerne herfra skal tilbagebetales inkl. for-

rentning, jf. § 15. Maksimum for genudlånet udgør 13,4 mia. kr. (2010-niveau), uanset antallet af

terrorbegivenheder. I takt med, at et træk på genudlånet betales tilbage, genetableres den oprinde-

lige trækningsmulighed på ordningen.

Det foreslås, at det maksimale beløb for genudlånsfaciliteten reguleres årligt i takt med indkomstud-

viklingen svarende til reguleringen af en række beløbsgrænser i skatte- og afgiftslovgivningen, som

hvert år reguleres efter personskattelovens § 20. Beløbet reguleres for, at ordningen ikke udhules over

tid.

Reguleringen sker ved, at beløbsgrænserne, der i lovgivningen er fastsat som grundbeløb angivet i

2010-niveau, opreguleres svarende til et beregnet reguleringstal for det aktuelle år i forhold til niveau

100,0 for 2010.

Side 38 af 43

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 79: Høring af lov om en terrorforsikringsordning på skadesforsikringsområdet (lovudkast), fra erhvervsministeren

Reguleringstallet beregnes hvert år som det foregående års reguleringstal tillagt 2 pct. plus en tilpas-

ningsprocent. Tilpasningsprocenten fastlægges med baggrund i reglerne i satsreguleringsloven og

sikrer, at reguleringen sker med en procentsats svarende til årslønsudviklingen for arbejderes og funk-

tionærers bruttolønninger (ekskl. bidrag til arbejdsmarkedspensioner og ATP) to år forud for det på-

gældende finansår.

For 2019 har Finansministeriet opgjort tilpasningsprocenten til 0,2 pct., jf. bekendtgørelse nr. 1058

af 15. august 2018 om satsreguleringsprocenten, tilpasningsprocenten og satstilpasningsprocenten

samt puljebeløbet for finansåret 2019. Dette medfører en stigning i reguleringstallet fra 2018 til 2019

på 2,2 pct., hvorved reguleringstallet efter personskattelovens § 20, der for 2018 udgjorde 109,4, for

2019 udgør 111,8.

Med et reguleringstal efter personskattelovens § 20 for 2019 på 111,8 svarer et grundbeløb på 15 mia.

kr. i 2019 til et beløb på 13,4 mia. kr. i 2010-niveau (15 mia. kr./1,118).

I den gældende ordning bærer skadesforsikringsselskaberne den økonomiske risiko ud over genfor-

sikringsgarantien på 15 mia. kr. årligt.

Det foreslås i

stk. 2,

at overstiger værdien af de samlede erstatningsberettigede skader i forbindelse

med et NBCR-terrorangreb grænsen i stk. 1, har de erstatningsberettigede efter § 2 alene krav på en

forholdsmæssig udbetaling.

Bestemmelsen indebærer, at skadelidte dækkes forholdsmæssigt for deres tab, hvis de samlede skader

ved et NBCR-terrorangreb overstiger den økonomiske ramme for ordningen på 13,4 mia. kr. (2010

niveau). I den forbindelse regnes angreb, som formodes at være koordinerede, som ét angreb, selvom

de sker på forskellige fysiske lokationer eller ikke er tidsmæssigt sammenfaldende. Et koordineret

angreb, hvor for eksempel 10 pakker miltbrandsporer afsendes til 10 adresser, men kommer frem

spredt over en periode på 7 dage, vil anses for ét angreb. Bestemmelsen skal sikre, at der ikke sker

fuld dækning til det første sted, der åbner pakken, men ingen dækning til de efterfølgende steder.

Det foreslås i

stk. 3,

at det statslige genudlån forrentes med den til enhver tid gældende diskonto.

Renten tilskrives årligt ved hvert kalenderårs afslutning. Dette svarer til hvad der er gældende i storm-

flodsordningen.

Det foreslås i

stk. 4,

at hvis der sker udbetaling i medfør af ordningen, bliver beløbet og de dermed

forbundne administrationsomkostninger dækket ved en efterfølgende opkrævning af en årlig afgift,

indtil hele udeståendet er tilbagebetalt til staten.

Bestemmelsen indebærer, at skadesforsikringsselskaber, der tegner forsikringer mod brand på byg-

ninger, løsøre, jernbanekøretøjer, motorkøretøjer og skibe, skal opkræve en afgift pr. police, såfremt

der er sket en NBCR-terrorskade omfattet af ordningen.

Side 39 af 43

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 79: Høring af lov om en terrorforsikringsordning på skadesforsikringsområdet (lovudkast), fra erhvervsministeren

Det foreslås i

stk. 5,

at afgiften opkræves af forsikringsselskaberne omfattet af § 10 og udgør 5 pct.

af forsikringspræmien pr. police på forsikringer mod brand tegnet for ejendomme og genstande om-

fattet af § 1. Afgiften opkræves sammen med den første præmie i kalenderåret efter udbetalingen,

indtil udeståender med staten er tilbagebetalt.

Bestemmelsen indebærer, at udenlandske forsikringsselskaber, der tegner forsikringer i Danmark

for de i § 1 nævnte risici enten via en etablering her i landet eller som aktiv grænseoverskridende

tjenesteydelsesvirksomhed, ligeledes skal opkræve afgiften og indbetale denne til Terrorforsikrings-

rådet.

Alle forsikringstagere, der har forsikret bygninger og løsøre, jernbanekøretøjer, motorkøretøjer og

skibe mod brandskader, vil i løbet af en årrække kollektivt skulle foretage en tilbagebetaling til sta-

ten for dennes udgift, uanset om de er eller har været dækket af terrorforsikringsordningen. Tilbage-

betalingen sker ved en årlig opkrævning på policen. Beløbet opkræves via en aftale på forsikrings-

policerne opgjort som en fast procentsats af forsikringspræmien. Forsikringstagere med de største

forsikringspræmier vil således komme til at bidrage med det største beløb. Opkrævningen fortsæt-

ter, indtil udeståender med staten er tilbagebetalt.

Det foreslås med lovforslagets § 16, stk. 1, nr. 1, at strafbelægge overtrædelse af stk. 2. Ansvarssub-

jektet for overtrædelse af stk. 2 er det pågældende forsikringsselskab. Den strafbare handling består

i ikke at opkræve den pågældende afgift, ikke at opkræve den korrekt eller ikke at opkræve den ret-

tidigt.

Det foreslås i

stk. 5,

at skifter en forsikringstager skadesforsikringsselskab, og kan vedkommende

godtgøre over for det nye selskab, at afgiften for året er betalt til det tidligere selskab for en gen-

stand omfattet af § 1, opkræver det nye selskab ikke afgift efter stk. 4.

Denne bestemmelse foreslås indført for at sikre, at forsikringstagernes mobilitet på markedet ikke

svækkes ved, at en forsikringstager kan komme til at betale afgiften to gange på et år, ved skift af

skadesforsikringsselskab i et år, hvor der opkræves afgift. Den praktiske håndtering af dokumentati-

onen for allerede betalt afgift i et år forventes at kunne ske via den begæring, der sendes fra det nye

skadesforsikringsselskab til det tidligere skadesforsikringsselskab, når forsikringstageren ønsker at

skifte skadesforsikringsselskab.

Det foreslås i

stk. 6,

at erhvervsministeren kan beslutte, at satsen efter stk. 2 midlertidigt nedsættes.

Bestemmelsen giver erhvervsministeren mulighed for midlertidigt at nedsætte satsen, f.eks. hvis der

alene udestår et begrænset beløb, og det derfor må forudses, at bidrag på 5 pct. af den årlige præmie

på alle de omfattede forsikringer vil overstige det beløb, der skal betales tilbage.

Til § 16

Side 40 af 43

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 79: Høring af lov om en terrorforsikringsordning på skadesforsikringsområdet (lovudkast), fra erhvervsministeren

Da der efter den gældende ordning er tale om en forsikringsaftale mellem kunde og forsikringssel-

skab, finder det almindelige klagesystem anvendelse. Klager over forsikringsselskabets afgørelse på

private forsikringer kan således indbringes for Ankenævnet for Forsikring.

Det foreslås i

stk. 1, 1. pkt.,

at klager over skadesforsikringsselskabernes afgørelser i NBCR-terror-

skader kan indbringes for Terrorforsikringsrådet senest 3 måneder efter, at afgørelsen er meddelt den

pågældende.

Da der for den foreslåede ordning ikke er tale om en forsikringsaftale, indebærer bestemmelsen, at

Terrorforsikringsrådet behandler klager over skadesforsikringsselskabernes afgørelser, herunder

selve taksationen.

Det følger af det foreslåede

2. pkt.,

at Terrorforsikringsrådets afgørelser ikke kan indbringes for an-

den administrativ myndighed.

Bestemmelsen medfører, at klager over Terrorforsikringsrådets afgørelser alene kan prøves ved

domstolene. I tilfælde, hvor Terrorforsikringsrådet har vurderet, at der ikke er tale om en NBCR-

terrorbegivenhed, dækkes skader i overensstemmelse med den forsikring, vedkommende har tegnet

på den pågældende genstand.

Som følge af den foreslåede § 14 skal forsikringsselskaberne i overensstemmelse med reglerne i

forvaltningslovens kapitel 6 lade deres afgørelser være ledsaget af en begrundelse. Endvidere skal

forsikringsselskabernes afgørelser ledsages af en klagevejledning, jf. forvaltningslovens kapitel 7.

Af klagevejledningen skal det fremgå, at skadelidte kan påklage forsikringsselskabets afgørelse til

Terrorforsikringsrådet.

Til § 17

Det følger af det foreslåede

stk. 1,

at medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning,

straffes med bøde den, der forsætligt eller ved grov uagtsomhed overtræder § 12, stk. 1, og § 15, stk.

4, afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger af betydning for afgørelsen

om erstatning, tilsidesætter vilkår, der er fastsat i en afgørelse efter loven.

Bestemmelsen indebærer, at den, der forsætligt eller groft uagtsomt undlader at anmelde størrelsen af

forfaldne afgiftsbeløb, jf. § 12, stk. 1, eller undlader at opkræve den årlige afgift på 5 pct. af forsik-

ringspræmien pr. police, jf. § 15, stk. 4, straffes med bøde. Desuden straffes med bøde den, der afgiver

urigtige eller vildledende oplysninger, fortier oplysninger af betydning for afgørelsen om erstatning

eller tilsidesætter vilkår, der er fastsat i en afgørelse efter loven.

Bestemmelsen indføres for at sikre, at der sker tilbagebetaling til staten for genudlånsfaciliteten.

Side 41 af 43

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 79: Høring af lov om en terrorforsikringsordning på skadesforsikringsområdet (lovudkast), fra erhvervsministeren

Det følger af det foreslåede

stk. 2,

at der kan pålægges selskaber m.v. strafansvar efter reglerne i

straffelovens kapitel 5.

Det følger af det foreslåede

stk. 3,

at der i regler, der er udstedt efter loven, kan fastsættes straf af

bøde for overtrædelse af bestemmelser i reglerne.

Det forventes, at erhvervsministeren i bekendtgørelser fastsætter de nærmere regler for dæknings-

omfanget og selvrisiko, Terrorforsikringsrådets arbejde, sekretariatets arbejde, tilsynet med skades-

forsikringsselskabernes sagsbehandling, herunder regler for påbud og kompensation, samt skades-

forsikringsselskabernes sagsbehandling og brug af fælles it-systemer. Det vil i den forbindelse blive

overvejet, i hvilket omfang overtrædelse af bestemmelserne i bekendtgørelserne skal strafbelægges.

Det følger af det foreslåede

stk. 4,

at forældelsesfristen for overtrædelse af lovens bestemmelser el-

ler regler udstedt i medfør af loven er 5 år.

Det følger af det foreslåede

stk. 5, 1. pkt.,

at skønnes en overtrædelse ikke at ville medføre højere

straf end bøde, kan erhvervsministeren tilkendegive, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning.

Det følger af det foreslåede

stk. 5, 2. pkt.,

at det er en betingelse herfor, at den, der har begået lov-

overtrædelsen, erklærer sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en nærmere an-

givet frist at betale en i tilkendegivelsen angivet bøde.

Det følger af det foreslåede

stk. 6,

at retsplejelovens regler om krav til indholdet af et anklageskrift

og om, at en sigtet ikke er forpligtet til at udtale sig, finder tilsvarende anvendelse på bødeforelæg, jf.

stk. 5.

Det følger af det foreslåede

stk. 7,

at vedtages bøden, bortfalder videre forfølgning.

Til § 18

Den foreslåede bestemmelse i

§ 18

indeholder regler om lovens ikrafttræden.

Det foreslås i

stk. 1,

at loven træder i kraft 1. juli 2019.

Det foreslås i

stk. 2,

at lov nr. 469 af 17. juni 2008 om en terrorforsikringsordning på skadesforsik-

ringsområdet samtidig ophæves.

Det foreslås i

stk. 3,

at de bekendtgørelser, der er udstedt i henhold til lov om en terrorforsikrings-

ordning, forbliver i kraft, indtil de ændres eller ophæves.

Formålet med bestemmelsen er at understrege, at bekendtgørelserne, der er udstedt i medfør af den

gældende lov om en terrorforsikringsordning på skadesforsikringsområdet, opretholdes, indtil de

ophæves eller afløses af bekendtgørelser udstedt i medfør af bestemmelser i lovforslaget.

Side 42 af 43

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 79: Høring af lov om en terrorforsikringsordning på skadesforsikringsområdet (lovudkast), fra erhvervsministeren

Til § 19

Det følger af den foreslåede bestemmelse i

§ 19,

at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland.

Bestemmelsen svarer til § 13 i den gældende lov om en terrorforsikringsordning på skadesforsik-

ringsområdet.

Loven skal ikke gælde for Færøerne, da forsikringsområdet er et færøsk særanliggende, men loven

kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft for Grønland med de afvigelser, som de

grønlandske forhold tilsiger.

Side 43 af 43