ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 68: Råstofredegørelse 2018, fra Danske Regioner

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2018-19 (1. samling)
ERU Alm.del Bilag 68
Offentligt

Regionernes

arbejde med

RÅSTOF-

OMRÅDET

Råstoffer

En regional opgave

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 68: Råstofredegørelse 2018, fra Danske Regioner

Mange

interesser

i spil

FORORD

Råstoffer indgår i næsten alt – fra vores huse og veje til gummi-

støvler og vægmaling. Vi bruger råstoffer hver dag, selvom vi ikke

altid er bevidste om det. Råstofferne er med til at skabe dynamik

og vækst i vores samfund, og de gør os i stand til hele tiden at

forbedre vores levestandard. På den måde er vi afhængige af rå-

stofferne, og det er svært at forestille sig en verden uden adgang

til råstoffer.

Det er regionernes opgave at kortlægge og reservere områder til

indvinding af primære råstoffer - sand og grus, ler, sten, kalk og

kridt mm. Derved sikrer regionerne, at vi har adgang til alle de

nødvendige materialer til byggeri af motorveje, havne, diger, byer

og sygehuse og til anden produktion. Planlægningen bygger på

både viden om råstofforekomsternes beliggenhed, mængde og

kvalitet og om de fremtidige behov for råstoffer.

Råstofindvinding er ofte et stort indgreb i landskabet, og det

kan påvirke både mennesker, natur og miljø, når råstofferne skal

indvindes og transporteres. Afvejningen af de

ofte modstridende interesser kalder

på regionale løsninger og grundig

planlægning. Regionerne står for

en omfattende proces med

inddragelse af både borgere,

myndigheder, virksomheder

og interesseorganisationer

forud for vedtagelsen af de

regionale råstofplaner.

Når planerne skal føres

ud i livet, er det regio-

nerne, der har opgaven

med at give tilladelse til at indvinde råstoffer på land. Her ligger

en væsentlig opgave i at sikre, at natur og miljø bliver beskyttet,

og at råstofressourcen udnyttes på ansvarlig vis.

De råstoffer, vi graver op af jorden, er en ressource, der ikke

fornys. Mange af de råstoffer, som vi benytter i dag, kan blive en

mangelvare i morgen. Derfor har regionerne fokus på, at der skal

være råstoffer nok til kommende generationer.

Hvis vi skal leve op til verdensmålene for bæredygtig udvikling, så

skal vi reducere råstofforbruget, ligesom den økonomiske vækst

skal afkobles fra en tilsvarende vækst i råstofforbruget. Øget

anvendelse af sekundære råstoffer i form af byggeaffald mv. kan

bidrage til at løse en fremtidig mangelsituation, men der skal også

ske en teknologisk udvikling i de brancher, der aftager råstoffer-

ne. Den overgang er en af samfundets vigtigste udfordringer på

vejen mod det, vi kalder cirkulær økonomi.

Vi håber, at vi med denne pub-

likation kan gøre læserne

klogere på regionernes

arbejde på råstofområ-

det, råstoffernes be-

tydning for Danmark

og på de mange

interesser, der er i

spil, når råstofferne

skal indvindes.

God læselyst.

INDHOLD

Forord

Indholdsfortegnelse

Råstofindvinding i balance

Case Nordjylland

Råstoffer i tal

Case Midtjylland

Geografisk ulige fordeling af

råstoffer

Case Hovedstaden

En sten i skoen på

lokalsamfundet

Case Sjælland

Efterbehandling af

råstofgrave

Case Syddanmark

Regionernes arbejde med råstoffer 2018

Udgivet af:

Danske Regioner

Tekst og produktion:

Hos Journalisterne, Malene Skov Jensen

Foto:

Peter Halskov

Design:

Omedia Grafisk

Udgivet i november 2018

ISBN Tryk: 978-87-7723-962-5

ISBN Elektronisk: 978-87-7723-963-2

ULLA ASTMAN

1. næstformand for

Danske Regioner

STEPHANIE LOSE

Formand for

Danske Regioner

Trykt på svanemærket papir

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 68: Råstofredegørelse 2018, fra Danske Regioner

DANMARKS RÅSTOFFER

I Danmarks undergrund gemmer der sig

råstoffer. Primært sten, grus, sand, ler, kalk

og kridt som især bliver brugt i bygninger

og vejanlæg. For at sikre en hensigtsmæs-

sig indvinding og produktion og for at

tage hensyn til både miljø og samfund er

der i Danmark en omfattende planlægning

og regulering forbundet med indvinding

af råstoffer.

Regionernes ansvar

Regionerne er myndighed på råstofom-

rådet og indvinding på land, og det er

regionernes ansvar at lave råstofplaner,

som udstikker de overordnede retningslin-

jer for råstofindvindingen. Regionsrådene

gennemgår råstofplanerne hvert fjerde

år for at vurdere, om der er behov for

justeringer eller revision.

Det er regionernes opgave at lave en kort-

lægning af forekomsterne af råstoffer og

en plan for indvinding og forsyning af rå-

stofferne i mindst 12 år frem. På baggrund

af en samlet vurdering af udviklingen i

regionerne og en afvejning af de miljø- og

naturmæssige hensyn fastlægger regioner-

ne retningslinjerne for råstofindvindingen

og udpeger de områder, hvor der kan

graves råstoffer.

Samarbejde med

kommuner og stat

Regionerne har også ansvaret for at give

tilladelser til råstofindvinding, og her

er det regionens opgave at inddrage

kommunale myndigheder, hvis det fx

Råstofplanerne i planhierarkiet

Miljøministeren kan gøre indsigelse mod

regionernes forslag til råstofplaner, hvis

de ikke er i overensstemmelse med de

statslige interesser. Råstofplanerne må

ikke stride mod regler eller beslutninger

i de statslige vandplaner og skovplaner,

ligesom de skal respektere eksisterende

infrastrukturelle anlæg og arealreservati-

oner til fremtidige anlæg af fx vindmøller,

transmissionsledninger, veje og jernbaner.

Omvendt er kommunerne i deres plan-

lægning og administration bundet af rå-

stofplanen. Det betyder, at en kommunal

plan ikke må stride mod en råstofplan, og

kommunalbestyrelserne kan derfor ikke

planlægge en arealanvendelse, der strider

mod en råstofplan.

Mange interesser i spil

Selvom det kun er 1 % af Danmarks areal,

der er udlagt som graveområder, er det

ikke altid en let opgave at planlægge frem-

tidens indvinding af råstoffer. Råstofindvin-

ding er kontroversiel. Mange af de let til-

gængelige råstoffer er allerede indvundet,

og ønsker om at udnytte det åbne land til

mere landbrug, skov, natur, energiproduk-

tion, byudvikling og vejanlæg er med til at

øge interessekonflikterne.

Råstofferne spiller en vigtig rolle for

væksten og udviklingen i Danmark. Mange

virksomheder er afhængige af råstofferne

i deres produktion, ligesom anlæg af veje,

broer og bygninger kræver råstoffer. Men

man kan ikke bare bruge løs af råstofferne,

AF DANMARKS AREAL

ER UDLAGT SOM

GRAVEOMRÅDER

fordi der er tale om ressourcer, som ikke

kan genskabes. Derfor er det vigtigt, at

råstofferne bliver forvaltet på en måde,

som kan sikre at der også er råstoffer til

rådighed for vores børn og børnebørn.

Ifølge råstofloven skal regionernes

råstofplaner tage både miljø- og forsy-

ningsmæssige hensyn og sikre, at der er

balance mellem udlæg af gravområder og

hensynet til natur og miljø.

Ikke i min baghave

Det er de færreste mennesker, som er

interesserede i at få en råstofgrav i deres

nærmiljø. De påvirkninger, som råstofgrav-

ningen medfører, tager regionerne hensyn

til bl.a. ved at høre borgerne og konkret

ved fx at fastlægge støjgrænser og krav om

placering af maskiner i gravene. Samtidig

anbefaler regionerne, at indvinderne viser

godt naboskab og lytter til de lokales

behov.

■

KORTLÆGNING

PLANLÆGNING

TILLADELSE

Råstofindvinding

i balance

Regionerne skal medvirke til, at

råstofferne i Danmark bliver udnyttet

på en skånsom måde. Det vil sige, at der

skal være balance mellem de miljømæssige

og erhvervsmæssige hensyn.

kræver tilladelser efter reglerne i vandfor-

syningsloven, naturbeskyttelsesloven eller

miljøbeskyttelsesloven. Regionen har også

ansvaret for samarbejdet med statslige

myndigheder, hvis der er statslige interes-

ser i forbindelse med det ansøgte område.

Derudover skal regionerne føre tilsyn med

indvindingen og efterbehandlingen af

råstofgravene.

FAKTA

Når regionerne udlægger et

interesseområde,

reserveres

arealet til råstofformål. I interesseområderne vil der ty-

pisk være behov for yderligere information, før området

kan udlægges som graveområde.

Når et område i råstofplanen bliver udlagt til

graveområ-

de,

er det dokumenteret, at der er råstoffer af erhvervs-

mæssig interesse, og lodsejeren eller indvinder kan her

forvente at få en tilladelse til råstofindvinding.

Regionerne skal dog stadig udstede en

indvindingstilla-

delse,

før selve gravningen kan gå i gang.

TILSYN

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 68: Råstofredegørelse 2018, fra Danske Regioner

CASE

REGION NORDJYLLAND

Vi har et rigtigt godt samarbejde

med regionen, som har en faglig

høj viden om området.

HENRIETTE CHARLOTTE NIKOLAJSEN

Aalborg Portland

Råstofferne er

i baghaven

Aalborg Portland graver årligt 4 mio. tons

kridt til sin produktion af cement.

Råstofferne er lige i fabrikkens baghave,

og nærheden til råstofferne har stor

betydning for virksomheden.

alborg Portland ligger i udkanten af

Aalborg lige ned til Limfjorden. Her

produceres årligt 2,4 mio. tons ce-

ment. Til produktionen skal der bl.a.

bruges 4 mio. tons kridt, som bliver

gravet i den 230 hektar store kridtgrav, der ligger lige i

cementfabrikkens baghave.

Området er sikret i Region Nordjyllands råstofplan,

og når Aalborg Portland efter planen er færdig med

at grave i 2052, er der udlagt et andet graveområde i

råstofplanen i nærheden af fabrikken, som derefter vil

blive taget i brug.

”Det er vigtigt for os at være i tæt nærhed af råstof-

ferne, for transport af så omfangsrige materialer er

dyrt og skaber forurening,” siger Henriette Charlotte

Nikolajsen, miljø- og energichef i Aalborg Portland.

Bæredygtighed i fokus

Udover kridt bruger Aalborg Portland også næsten

285.000 tons sand i sin produktion årligt. Sandet kom-

mer dels fra Tranum i Jammerbugt Kommune og fra

Hals Barre ved Limfjordens udløb i Kattegat.

”Der bliver ophobet en del sand i sejlrenden ved Hals

Barre, som skal fjernes, så skibene kan sejle igennem.

Normalt ville sandet blive transporteret til en klap-

plads på havet, men vi får det i stedet oppumpet og

sejlet ind til os, og på den måde bruger vi sandet som

råstof. Dermed undgår vi at bruge jomfrueligt sand fra

en råstofgrav,” siger Henriette Charlotte Nikolajsen.

Bæredygtighed er også i fokus på andre områder i pro-

duktionen. Fra cementovnene bliver der fx genvundet

varme til Aalborg Kommunes Fjernvarmeforsyning.

Aalborg Portland dækker på den måde omkring 22 %

af kommunens fjernvarmeforsyning.

Det sidste nye tiltag er udnyttelse af kridtsøens lave

temperatur til køling af Aalborgs fremtidige supersyge-

hus. Det kolde vand kan bruges til fjernkøling af syge-

husets komfortkøling og proceskøling som alternativ

til et traditionelt køleanlæg. Vandet vil via et cirkulært

lukket ledningsnet blive pumpet fra sygehuset til kridt-

søen, hvor det vil blive nedkølet via søens kolde vand

og herefter ledt retur til sygehuset.

Tæt dialog med regionen

Udover at samarbejde omkring råstofplaner og tilla-

delse til indvinding, så holder Region Nordjylland også

tilsyn med selve indvindingen hos Aalborg Portland og

har løbende dialog med virksomheden om efterbe-

handlingsplanerne for området.

”Vi har et rigtigt godt samarbejde med regionen, som

har en faglig høj viden om området. Når vi henvender

os om noget, er de gode til at træffe hurtige og velbe-

grundede beslutninger. Det er vigtigt for en virksom-

hed som vores, hvor hele vores eksistens afhænger af

råstofferne,” siger Henriette Charlotte Nikolajsen.

Netop når det gælder efterbehandling, har Aalborg

Portland længe haft store planer for kridtgraven,

selvom de først er færdige med at indvinde i 2052. Til

den tid er det planen, at offentligheden får adgang til

’Rørdal Søpark’.

I takt med at Aalborg Portland bliver færdig med at

indvinde i et område, bliver der efterbehandlet og på

den måde skabt mere og mere natur og biodiversitet,

som årene går.

”Vi har efterbehandlet nogle områder, hvor vi fx har

drøftet med regionen og Aalborg Kommune, om der

var brug for flere tiltag for at sikre yderligere biodi-

versitet. Det er vigtigt for os at have en løbende og

tæt dialog med regionen og andre interessenter om

efterbehandlingen, så vi afleverer området attraktivt,

så det skaber en værdi for Aalborgs borgere,” siger

Henriette Charlotte Nikolajsen.

■

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 68: Råstofredegørelse 2018, fra Danske Regioner

TAL

I 2017 blev der indvundet 31,9 mio. m

råstoffer på land i Danmark, hvilket er 2,4

mio. m

mere end i 2016.

Forbruget af råstoffer afspejler konjunk-

turudviklingen i samfundet. Økonomiske

opsving øger forbruget af råstoffer, og om-

vendt gør faldende økonomiske vækstra-

ter, at der er en lavere efterspørgsel efter

råstoffer. Eksempelvis betød en lempe-

ligere finanspolitik og faldende renter

i 1990’erne en øget økonomisk vækst

og et stigende råstofforbrug, hvorimod

forbruget faldt voldsomt under finanskri-

sen i 2007-2009. Lige nu er der stigende

efterspørgsel efter råstoffer fra især byg-

ge- og anlægsbranchen, og den tendens

forventes at fortsætte nogle år endnu,

indtil det begynder at flade ud. Frem-

skrivning af råstofforbruget er vanskeligt,

da efterspørgslen i høj grad afhænger af

ændringer i konjunkturerne.

Mest sand, sten og grus

Sand, grus og sten udgør suverænt den

største andel af den samlede råstofindvin-

ding i Danmark. I 2017 udgjorde indvindin-

gen af sand, grus og sten 26,3 mio. m

Fremskrivning af råstofforbruget på landsplan, mio. m

Råstoffer

i tal

Der indvindes hvert år ca. 30 mio. m råstoffer på

land i Danmark. Forbruget af råstoffer svinger

alt efter, om der er krise eller opsving.

2040

1990

2025

2020

2005

2015

2035

1995

2000

2010

2030

Råstofforbrug, mio. m

Prognose råstofforbrug, mio. m

(2016)

Kilde: Regionernes Videncenter for Miljø og Ressourcer.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 68: Råstofredegørelse 2018, fra Danske Regioner

FAKTA

Regionerne er myndig-

hed for råstofindvindin-

gen på land, mens ind-

vindingen på havet er

statens ansvarsområde.

I 2016 blev der indvun-

det 9,6 mio. m

råstoffer

på havet. Til sammenlig-

ning blev der indvundet

29,5 mio. m

råstoffer på

land, så langt størstede-

len af råstofferne indvin-

des på land.

En væsentlig del af rå-

stofindvindingen på ha-

vet bliver brugt til kyst-

sikring.

hvilket svarer til hele 83 % af den samlede

landbaserede indvinding. I den næststør-

ste kategori, som er kalk og kridt, blev der

indvundet 2,9 mio. m

svarende til 9 % af

den samlede indvinding. Som det eneste

sted i Danmark, bliver der på Bornholm

indvundet granit.

Størstedelen bliver brugt i

Danmark

Langt størstedelen af de råstoffer, der

indvindes på land i Danmark, bliver også

brugt her i landet. For sand, grus og

sten er det 95 % af det der anvendes i

landets byggerier og anlægsprojekter, der

kommer fra de danske råstofgrave, og de

resterende 5 % er importerede råstoffer,

særligt granitskærver, som primært kom-

mer fra nogle af vore nabolande. Råstof-

ferne anvendes hovedsageligt inden for

bygge- og anlægsvirksomhed.

Der bliver brugt meget store mængder

sand, grus og sten, når man laver beton

og som underlag for bygninger, veje, jern-

baner og andre anlæg. I 2017 indgik 19,8

mio. m

sand, grus og sten som anlægs- og

vejmateriale, mens 2,0 mio. m

kalk og

kridt blev anvendt til cement. Kalk bliver

også brugt i plastic og papir og i landbru-

get som jordforbedring og fodertilskud.

Ler bliver især indvundet til mursten,

tagsten og klinker.

En branche i vækst

Indvinding af råstoffer er en vigtig del af

bygge- og anlægssektoren og et vigtigt

forretningsområde, der er blevet større de

seneste år. Alene når det handler om ind-

vinding af grus og sten, er omsætningen

i branchen steget fra 2,2 mia. kr. i 2000 til

3,3 mia. kr. i 2016.

I samme periode faldt antallet af ansatte

inden for branchen. I 2000 var der godt

1.500 fuldtidsansatte beskæftiget med

råstofindvinding. I 2016 var tallet faldet

til knap 1.000 ansatte. Ændringen hænger

formentlig sammen med en større grad af

automatisering, investering i større maski-

nel og produktionskapacitet.

■

Firmastatistik for indvinding af grus og sten

3.500

3.000

2.500

2.000

1.500

1.000

500

2014

2008

2004

2002

2012

2005

2007

2015

2003

2011

2010

2013

2000

2001

2006

2009

2016

Antal fuldtidsansatte

Omsætning, mio. kr.

Kilde: Danmarks Statistik.

Omsætning, 2016

Indvinding af sand, grus og sten og transport er små brancher i sammenligning

med anlægsentreprenørerne.

Råstofindvinding

i hele Danmark

i 2017

RÅSTOFTYPER

Indvinding af sand, grus og sten

3,3

mia. kr.

Vejtransport af sand, grus og sten

Sand, grus og sten (82,7 %)

Kvartssand (1,1 %)

Granit (0,5 %)

Ler (1,5 %)

Ekspand. ler (0,8 %)

Moler (06 %)

Kridt/kalk (9,0 %)

Anlægsentreprenører omsætning

Tørv (0,3 %)

Andre råstoffer (3,5 %)

Kilde: Danmarks Statistik

Note: Omsætning af vejtransport af sand, grus og sten er estimeret på baggrund af sand, grus og

stens andel af totalmængden af godsmateriale transporteret med danske lastbiler i 2012.

4,0

mia. kr.

35,8

mia. kr.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 68: Råstofredegørelse 2018, fra Danske Regioner

CASE

REGION MIDTJYLLAND

Uden sand og sten

var vi ingenting

Ikast Betonvarefabrik er stærkt afhængig

af at have nem adgang til råstoffer som

sand og sten. Derfor har regionernes

råstofplanlægning stor betydning for

virksomheden.

Vi bruger sand og sten i vores produktion

og er selvfølgelig stærkt afhængige af

regionernes råstofplanlægning.

ESBEN MØLGAARD

Produktchef i IBF

or langt de fleste danskere er der bare

tale om sand og sten, men for Ikast

Betonvarefabrik (IBF) er de to råstoffer

hele eksistensgrundlaget for deres

virksomhed.

Siden 1960 har IBF produceret stort set alt i beton –

fliser, kloakrør, kantsten, tagsten, belægningssten og

elementer til byggeriet. Årligt omsætter IBF koncernen

for 1,6 mia. kr. og har 1.100 ansatte.

”Vi bruger sand og sten i vores produktion og er

selvfølgelig stærkt afhængige af regionernes råstof-

planlægning, som er med til at sikre, at vi har adgang

til råstofferne. Men i bund og grund er vi jo allesam-

men afhængige af råstoffer, for vi vil alle gerne køre på

vejene og have beton, når vi skal lave byggerier,” siger

Esben Mølgaard, produktchef i IBF.

IBF ejer også Jydsk Stenindustri, som har fire grusgrave

placeret i Midtjylland. De ligger omkring Silkeborg,

hvor der er noget sand af så høj en kvalitet, at det kan

betale sig at transportere det lidt længere end normalt.

Spar på de gode kvaliteter

Transporten er helt afgørende, når IBF planlægger sin

produktion, for det er dyrt at transportere de tunge

råstoffer.

”Det er vigtigt for os at minimere transporten mest

muligt. Derfor har vi vores betonproduktion spredt

ud over hele landet, så vi er tæt på de steder, hvor

råmaterialerne bliver hentet op. Vi prøver at produce-

re og levere så lokalt som muligt, og vi har fleksibelt

produktionsudstyr, som vi kan flytte rundt, fordi det

er billigere end at transportere råstoffer og færdige

produkter,” forklarer Esben Mølgaard.

Det er også meget vigtigt med en optimal udnyttelse af

råstofferne, derfor har IBF et stort fokus på at bruge de

rigtige kvaliteter af råstoffer til de rigtige produkter.

”Der findes jo ikke uendelige mængder af råstoffer,

og derfor skal vi spare på de gode kvaliteter. Det er

nemt bare at bestille fra øverste hylde, men så tænker

man ikke med samfundssind. Kunsten er ikke at bruge

en kvalitet, der er bedre end det, der er nødvendigt,”

siger han.

Forsøg med genanvendelse

Lige nu har betonbranchen et stort fokus på at

genanvende det spild, som de har i deres produktion.

Det gælder også IBF, som knuser spildmaterialerne og

forsøger at genbruge det i betonproduktionen. Men

resultaterne er ikke positive inden for alle produktom-

råder. Kvaliteten er ikke god nok til at blive brugt i ret

store mængder i fx fliser og belægningssten, men kan

bruges i passiv miljøklasse, som er beton indendørs

i boliger, og måske i fremtiden også til moderat mil-

jøklasse, som er beton i beskyttet udendørs miljø.

”Det kræver en del energi at knuse betonen, og så ud-

leder vi jo CO

, derfor skal det vurderes, om det måske

er miljømæssigt smartere at genbruge spildmaterialer-

ne i bærelag og vejfyld, hvor det kan erstatte stabil-

grus. På den måde kan man spare på det jomfruelige

sand og stenmateriale, der så kan anvendes til beton

af høj kvalitet. Men der er ingen tvivl om, at genan-

vendelse af spild ved produktion og genanvendelse

af allerede anvendt beton er og vil fortsætte med at

være et stort fokusområde,” siger Esben Mølgaard.

■

FAKTA

Beton består hovedsageligt af

sand og sten samt cement og er

et af de mest anvendte byggema-

terialer i verden.

I 2016 blev der produceret 9,6

mio. tons beton i Danmark, hvil-

ket svarer til et betonforbrug pr.

dansker på 1,7 ton årligt.

Mindst 30 % af produktionen af

beton fandt sted i Region Midt-

jylland.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 68: Råstofredegørelse 2018, fra Danske Regioner

FORDELINGEN AF RÅSTOFFER

Indvinding af sand,

grus og sten fordelt på

kommuner, 2017,

1.000 m

250

500

750

1.000

Geografisk ulige

fordeling af råstoffer

I Danmark indvinder vi primært sand, grus, sten, ler, kalk

og kridt, men råstofferne er ulige fordelt, og der er forskel

på råstofforekomsterne og tilgængeligheden fra landsdel

til landsdel.

Geologiske processer har gennem millio-

ner af år koncentreret råstofferne i forskel-

lige geologiske miljøer. Under istiderne

har ismasser og smeltevand transporteret

sand, grus og sten med sig fra især Norge

og Sverige.

Det er særligt den sidste istid, der har haft

betydning for udformningen af det danske

landskab. Det landskab, vi kender i dag,

er udformet ved ismassernes gentagne

fremstød, hvor ikke kun gletsjernes eget

materiale har skabt morænelandskabet,

men tidligere aflejringer af kalk, ler og

moler blev blotlagt, skubbet op og foldet

af isen, så det mange steder ligger som

synlige aflejringer – aflejringer der i dag

anvendes til råstofindvinding.

Forskellig tilgængelighed

Råstofforekomsterne varierer ikke alene

imellem de enkelte lande, men også inden

for landets grænser er der forskelle i,

hvilke råstoffer det er muligt at indvinde,

kvaliteten af dem og hvor tilgængelige de

er for indvinding.

Forudsætningerne for indvinding er

geologisk betinget. At der fx indvindes

betydelige mængder sand, grus og sten i

Roskilde Kommune skyldes, at der under

istiden blev dannet det, der i dag kendes

som Hedelandsformationen i området syd

for Roskilde. Her har smeltevandsaflejrin-

ger skabt 20-30 meter tykke lag af sten-,

grus- og sandaflejringer, som man i dag

indvinder store mængder råstoffer fra.

Kvaliteten af råstofferne i de enkelte

egne af landet er også betinget af de

geologiske dannelsesmiljøer. Nogle steder

er sammensætningen af fx sand, grus

og sten varieret, mens der i andre egne

er en mere ensartet sammensætning af

forekomsterne. I de egne af landet, hvor

sammensætningen er meget ensartet,

er det vanskeligt lokalt at producere fx

stabilgrus og finde råstoffer, der opfylder

kravene i betonindustrien til fremstilling af

betonelementer af høj kvalitet.

De geologiske forudsætninger for ind-

vinding af sand, grus og sten afspejler

sig også i opgørelserne af, hvor store

mængder der årligt indvindes, og her ses

en tydelig variation hen over landkortet.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 68: Råstofredegørelse 2018, fra Danske Regioner

Der er ofte et manglende sammenfald

mellem de steder, hvor råstofferne bliver

indvundet, og hvor de bliver brugt. Det er

særligt de store byer, der tiltrækker bygge-

og anlægsaktiviteter, og for mange af de

større byer er der betydelig afstand til

graveområder og råstofgravene.

I 2015 skete 45 % af bygge- og anlægsin-

vesteringerne i Region Hovedstaden og

Region Sjælland, men det er Vestdanmark,

som står for størstedelen af indvindingen

af råstoffer.

Der er forskel på kvaliteten

Råstoffer er ikke bare råstoffer, og der an-

vendes forskellige kvaliteter til forskellige

formål og produkter. Når det gælder sand,

grus og sten, kan det alt efter kvalitet bru-

ges til fremstilling af stabilgrus, bundsik-

ring og friktionsfyld. Den ulige fordeling af

råstofferne og kvaliteten i forekomsterne

i jorden viser blandt andet, at der i Region

Midtjylland er tilstrækkelige mængder af

de forskellige kvaliteter, der efterspørges,

mens det i andre regioner er vanskeligt

at sikre forsyningen med alle kvaliteter,

særligt de grove stenmaterialer. I Region

Hovedstaden er der i særlig grad mangel

på kvalitetsmaterialerne, hvilket hænger

sammen med de geologiske forudsætnin-

ger og en mindre råstofindvinding.

I 2015 skete 45 %

af bygge- og

anlægsinvesteringerne i

Region Hovedstaden og

Region Sjælland, men

det er Vestdanmark, som

står for størstedelen af

indvindingen af råstoffer.

Transportens betydning

Råstofferne i sig selv har ofte en relativ

lav værdi, men de vejer meget, og der

skal ofte bruges store mænger i bygge- og

anlægsprojekterne. Det giver nogle høje

transportomkostninger, når råstofferne

skal køres fra et område til et andet. Der-

for bliver råstofferne primært afsat lokalt

og inden for en radius af maksimalt 100

km. Erfaringsmæssigt koster transporten

ca. 1 kr. pr. ton pr. kørt km, i storbyer dog

op til 2-3 gange højere, og derfor kommer

transporten hurtigt til at udgøre en væ-

sentlig del af udgiften, når råstofferne skal

anvendes i virksomheder, byggerier og an-

lægsarbejder. Hertil kommer, at transport

på lastbiler medfører betydelige miljøpå-

virkninger i form af støv, støj, vibrationer

og påvirkning af luftkvaliteten.

Højt ressourceforbrug i

Danmark

Ressourceforbruget pr. dansker steg i

perioden 1980-2008 fra 21,8 tons til 25,3

tons ifølge Sustainable Europe Research

Institute. Til sammenligning steg gennem-

snitsforbruget pr. indbygger i EU fra 14,5

tons til på 14,7 tons i samme periode.

I Danmark udgør råstofforbruget en

væsentlig andel af det samlede ressour-

ceforbrug, fx var forbruget af råstoffer

Bygge- og anlægsinvesteringer i 2015 fordelt på regioner, mio. kr.

2.200

2.000

1.800

1.600

1.400

1.200

1.000

800

600

400

200

REGION

HOVEDSTADEN

REGION

SJÆLLAND

REGION

SYDDANMARK

REGION

MIDTJYLLAND

REGION

NORDJYLLAND

pr. indbygger i Region Hovedstaden på

5,9 tons i 2017. Derfor er det vigtigt, at

vi gør en ekstra indsats for at reducere

forbruget af primære råstoffer og fremme

brugen af de sekundære råstoffer. Aktuelt

genanvendes over 90 % af byggeaffaldet

i Danmark, men det erstatter kun 7 % af

råstofforbruget.

Råstofforsyningen i Danmark er

under pres

Råstofforsyningen er under pres i både

Nordjylland og på Sjælland. Nødvendighe-

den af indfasning af sekundære råstoffer er

særligt udtalt i hovedstadsregionen, hvor

der er knaphed på kvalitetsråstoffer. Det

betyder, at egnede råstoffer skal transpor-

teres over lange afstande, og forsyningssi-

tuationen forværres af, at de store råstof-

forekomster omkring Roskilde forventes

at være udtømt inden for ca. 15-20 år med

den nuværende indvindingsmængde.

Regionerne kan medvirke til at

opfylde FN’s verdensmål

De danske regioner har flere muligheder

for at medvirke til at opfylde FN’s ver-

densmål om fx at skabe bæredygtig vækst

og sikre ansvarligt forbrug og produktion.

Både Region Hovedstaden og Region

Midtjylland har aktuelle initiativer, der skal

øge genanvendelsen af flere millioner tons

overskudsjord, som hvert år fremkommer i

forbindelse med bygge- og anlægsarbejder.

Region Hovedstaden har i samarbejde

med Bygherreforeningen og med bidrag

fra Region Sjælland drevet et program

for overskudsjord med det formål at øge

vidensniveauet i byggesektoren samt

afprøve ideer og teknikker gennem i

alt ni delprojekter med både private og

offentlige aktører. Tilsvarende har Region

Midtjylland iværksat et initiativ, hvor 29

kommuner samarbejder omkring udvikling

af jordstrategier for bl.a. øget genanven-

delse af overskudsjord. I 2018 arbejder

regionerne med en Regional Udviklings-

strategi (RUS), som rummer initiativer i for-

hold til bl.a. ressourceoptimering, fremme

af sekundære råstoffer samt fremme af

initiativer, som kan understøtte overgan-

gen til cirkulær økonomi.

■

Aktuelt genanvendes

over 90 % af

byggeaffaldet i Danmark,

men det erstatter kun 7 %

af råstofforbruget.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 68: Råstofredegørelse 2018, fra Danske Regioner

CASE

REGION HOVEDSTADEN

Vi har i en del år haft udfordringer med at

skaffe råstoffer nok på Sjælland og særligt

omkring hovedstaden.

PER ANTVORSKOV

Afdelingsleder i Vejdirektoratet

Alternative materialer

letter presset på råstoffer

Manglen på sand og grus gør det nødvendigt at afprøve

alternative materialer til vejbyggeri. Vejdirektoratet har

gode resultater med at teste genbrugsmateriale som

bundsikring på vejstrækninger.

angt hovedparten af det sand-, grus- og

stenmateriale, der bliver indvundet i

Danmark, bliver brugt til danske vej- og

anlægsprojekter. I 2017 blev der indvun-

det ca. 26 millioner m

sand, grus og sten,

og hele 75 %. blev brugt til vej- og anlægsprojekter. En

af de store forbrugere af disse råstoffer er Vejdirekto-

ratet og her mærker man allerede, at der er tale om en

begrænset ressource.

”Vi har i en del år haft udfordringer med at skaffe

råstoffer nok på Sjælland og særligt omkring hovedsta-

den. Problemet er, at jo længere vi skal transportere

råstofferne, jo dyrere bliver de, og jo mere belaster vi

miljøet,” siger Per Antvorskov, der er afdelingsleder i

Vejdirektoratets afdeling for videnskoordinering og

vejstandarder.

For at lette presset på råstofferne, har Vejdirektoratet

i en årrække testet og dokumenteret holdbarheden af

alternative materialer til vejbyggeri.

eksempel testet brugen af genbrugsmaterialer og rest-

produkter som bundsikring og ubundet bærelag på en

forsøgsstrækning i Nordhavnen i København. Stræknin-

gen er en del af den vej, som fører ud til området, som

Nordhavnen udvides med. Ved havneudvidelsen bliver

alle lastbiler vejet på vej ind og ud, og derfor ved man

nøjagtigt, hvor stor belastning forsøgsstrækningen

bliver udsat for.

Vejstrækningen er opbygget med forskellige kom-

binationer af genbrugsmaterialer af knust asfalt og

beton, forbrændingsslagge og standardmaterialer,

og Vejdirektoratet har løbende målt på, hvordan de

forskellige forsøgsfelter klarer den belastning, som de

udsættes for.

”Med målingerne kan vi nu dokumentere, at genbrugs-

materialer af knust asfalt og beton samt forbrændings-

slagge kan bruges til en langt større belastning, end

vi oprindeligt havde erfaringer med, og det skriver vi

ind i de kommende udgaver af udbudsforskrifterne,”

fortæller Per Antvorskov.

Kan bruges til flere vejprojekter

Målingerne viser for eksempel, at knust beton sagtens

kan bruges i stedet for stabilgrus i motorvejsprojekter,

mens forbrændingsslagge ikke kun som først antaget

kan bruges som bundsikring på veje med op til 100

lastbiler i døgnet, men faktisk kan holde til en belast-

ning på 1.200 lastbiler i døgnet.

”I takt med, at vi får mere viden fra forsøgsstræknin-

gen, kan vi skrive ind i vejreglernes udbudsforskrifter,

at man må bruge restprodukter og genbrugsmaterialer

til veje med en langt større trafikbelastning. Dermed

kan vi genanvende restmaterialer til langt flere vejpro-

jekter og spare endnu mere på de primære råstoffer,”

siger Per Antvorskov.

■

Kalkstabilisering gør stor forskel

Et af de alternative materialer, som Vejdirektoratet har

opnået stor succes med, er kalkstabilisering. Det er

nu fast procedure at bruge kalk til stabilisering af nye

vejstrækninger, hvor der er lerbund. Her bliver jorden

stabiliseret ved at blande kalk i, hvorved den kalkstabi-

liserede ler opnår en større bæreevne.

”Kalkstabilisering gør en kæmpestor forskel, når det

handler om at mindske forbruget af sand og grus. I

2008 brugte vi 63.000 m

sand og grus, når vi skulle

anlægge en kilometer ny, firesporet motorvej, mens

vi i dag kun bruger 39.000 m

sand og grus. Det fald

skyldes hovedsageligt brugen af kalkstabilisering,”

forklarer Per Antvorskov.

Forsøgsvej i Nordhavnen

Men jagten på alternative råstofkilder stopper ikke ved

kalkstabilisering. Siden 2012 har Vejdirektoratet for

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 68: Råstofredegørelse 2018, fra Danske Regioner

NABO TIL RÅSTOFGRAV

Det er de færreste borgere, der er glade

for at blive nabo til en råstofgrav. Råstof-

indvinding kan give støj, støv og slid på

vejene fra store, tunge lastbiler. Derfor

er regionerne bevidste om at minimere

generne fra råstofgravene mest muligt.

For at nedbringe generne fastsættes vilkår

i indvindingstilladelserne om eksempelvis

placering af maskinel, gravens åbningstider

og tidsrum for udlevering af materialer.

Kodeks for godt naboskab

Danske Regioner har i samarbejde med

aktører på området udviklet et ’Kodeks for

godt naboskab’. I kodekset defineres en

række spilleregler for sameksistens mellem

råstofindvindere og naboer. Mange råstof-

indvindere har tilsluttet sig dette kodeks.

Vigtig med god dialog

Kodekset definerer nogle spilleregler for

alt fra ansøgning om gravetilladelser til

efterbehandlingen er afsluttet. Målet er,

at løsningen af de problemer, der opstår,

i højere grad kan ske gennem dialog mel-

lem naboer og virksomheder. Med kodeks

for godt naboskab ved naboerne, hvad de

kan forvente af råstofindvindere – udover

det, der står i gravetilladelsen.

■

En sten i skoen på

lokalsamfundet

Der kan være udfordringer med støj, støv og transport,

når man er nabo til en råstofgrav. Derfor arbejder

regionerne på at minimere generne mest muligt.

FAKTA

Kodeks for godt naboskab er udviklet i et samarbejde

mellem Danske Regioner og brancheorganisationen

Danske Råstoffer, repræsentanter for kommuner og

naboer.

Læs mere om retningslinjerne i ’Kodeks for godt

naboskab’ her:

http:/

/www.godtnaboskab.dk

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 68: Råstofredegørelse 2018, fra Danske Regioner

CASE

REGION SJÆLLAND

Regionerne og

råstofindvinderne bruger

bl.a. borgermøder til

at komme i dialog med

naboerne.

Foto: Region Sjælland.

Dialog er nøglen

til godt naboskab

Det er ikke nogen ønskesituation at blive nabo til en

grusgrav, men et højt informationsniveau og en tæt dialog

er nøglen til at opnå et godt forhold, når gravemaskinerne

rykker tæt på.

et kom ikke som en kæmpe overraskel-

se for borgerne i landbyen Glim tæt

på Lejre, at der var råstoffer i deres

lokalområde. Det havde de vidst i åre-

vis, men alligevel opstod der mange

spørgsmål, da råstofindvinderne, NCC og Roskilde Sten

og Grus, søgte om gravetilladelse hos Region Sjælland.

Nu var det ikke bare en gang langt ude i fremtiden, at

gravemaskiner ville rykke tæt på.

”Mange var nervøse for støj og støv, og for den øgede

trafik med mange lastbiler. Andre var også bekymre-

de for, at deres huse ville falde i værdi. Vi bor jo i et

dejligt smørhul, og der er en masse følelser forbundet

med at have et hus, som man måske netop har købt

på grund af den skønne beliggenhed og udsigten og

ikke for at blive nabo til en grusgrav,” fortæller Ane

Stallknecht, der er formand for Glim Landsbylaug.

Borgermøde gav svar

På opfordring fra Glim Landbylaug tog Region Sjælland

sammen med NCC og Roskilde Sten og Grus initiativ til et

borgermøde, som skulle give svar på de mange spørgs-

mål. Her mødte omkring 40 beboere fra landsbyen op.

”Vi havde et meget vellykket borgermøde, hvor vi fik

mulighed for at stille alle vores spørgsmål, intet var for

stort eller småt. Der var også rum til de mere følelses-

mæssige spørgsmål. Der blev svaret kompetent, og

regionsfolkene var dygtige til både at planlægge og

styre mødet,” siger Ane Stallknecht.

På mødet kunne bl.a. NCC, der er en af landets største

råstofindvindere, fortælle borgerne om, hvordan de

minimerer generne fra grusgraven.

”Vi kender en masse mulige løsninger, men vi kan

ikke på forhånd vide, hvilke der vil passe bedst til den

enkelte nabo. Det skal vi have en fælles dialog om. Vi

kan fx bygge støjvolde, og så bliver borgerne inddra-

get i, hvor de kan ligge, og hvordan de skal udformes.

Vi reducerer også støjen ved at indrette os rigtig og

placere de støjende anlæg nede i grusgraven, så der

er nogle naturlige støjbarrierer,” siger Lars Møller

Nielsen, teknisk chef i NCC.

For at minimere støvgener vander NCC vejene og la-

gerbunkerne i grusgraven, ligesom den hastighed, som

lastbilerne kører med gennem grusgraven, reduceres,

fordi det også mindsker både støv og støj.

Fik fakta og gode forklaringer

NCC har erfaring med, at tæt dialog og tålmodighed

er nøglen til et godt forhold til naboerne til deres

grusgrave.

”Sådan en proces tager tid. Det er vigtigt, at vi er tid-

ligt ude med vores information, og som regel skal der

flere borgermøder til, så vi er sikre på, at naboerne får

alt den information, som de har brug for,” siger Lars

Møller Nielsen.

I Glim oplever Ane Stallknecht, at mødet gav borgerne

noget mere konkret at forholde sig til:

”Vi fik fakta og nogle meget redelige forklaringer fra

regionen og de to råstofindvindere. De vidste virkelig,

hvad de talte om, og det kunne lukke nogle af frustra-

tionerne ned. Og så fik vi nummeret til en hotline, som

vi kan ringe til, hvis der bliver det mindste, så det var

alt i alt meget betryggende,” siger hun.

■

Vi fik fakta og

nogle meget

redelige forkla-

ringer fra regi-

onen og de to rå-

stofindvindere.

De vidste virke-

lig, hvad de talte

om, og det

kunne lukke

nogle af frustra-

tionerne ned.

ANE STALLKNECHT

Formand Glim Landsbylaug

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 68: Råstofredegørelse 2018, fra Danske Regioner

EFTERBEHANDLING

Efterbehandling

af råstofgravene

Når råstofindvindingen er færdig, kan råstofgravene

få ny landbrugsmæssig, naturmæssig og i visse

tilfælde også rekreativ værdi.

Det er regionernes ansvar at give tilladelse

til råstofindvinding samt at føre tilsyn

med indvindingen og efterbehandlingen

i råstofgravene. Med enhver tilladelse

følger også rammer for efterbehandling

af arealerne, når råstofindvindingen er

ophørt. Men regionerne kan ikke i råstof-

planerne diktere eller fastsætte bindende

retningslinjer for et områdes anvendelse

efter endt råstofindvinding – det kan ske

i samarbejde med lodsejeren og i regi af

den kommunale planlægning.

I kraft af kommunernes rolle i planlægnin-

gen i det åbne land er samarbejdet med

kommunerne om netop efterbehandlin-

gen vigtig. Samarbejdet med kommuner,

råstofindvindere og lodsejere om efterbe-

handling af råstofgravene kan være med

til at styrke de rekreative og naturmæssige

værdier.

Nye rekreative områder

Det kan ikke undgås, at råstofindvindingen

medfører markante ændringer i landska-

bet, og det er sjældent, at områderne

kan genskabes, som de var. Derfor er

regionerne opmærksomme på, hvordan

råstofgravene kan efterbehandles fx til

rekreative formål. Det er dog ikke et krav,

regionerne kan stille som forudsætning for

en tilladelse.

Råstofgrave, der er efterbehandlet med

rekreative formål for øje, kan være med til,

at råstofindvinding ikke kun er et irritati-

onsmoment for de borgere, som bor tæt

på. Der er eksempler, hvor råstofgrave er

blevet omdannet til golfbaner, naturpar-

ker, rekreative stisystemer osv.

Et bredere natursyn

Interessen for naturværdierne i de store

huller, som råstofindvinding efterlader,

er stigende. Flere og flere er enige om,

at det ikke nødvendigvis er forkert at

efterlade stejle skrænter og nøgne dynger

af sand eller grus, fordi de faktisk kan bi-

drage til stor biodiversitet og spændende

landskaber, hvor sjældne planter, insekter

og fugle trives.

■

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 68: Råstofredegørelse 2018, fra Danske Regioner

CASE

REGION SYDDANMARK

Medarbejdere fra Region Syddanmark,

Esbjerg Kommune og Varde Kommune

har haft et tæt samarbejde om en

fælles fremtidsvision for graveområdet.

Hvis man tager hensyn, kan man godt grave uden at

skabe nogle kæmpestore ar i landskabet. Derfor blev vi

rigtig glade, da vi blev inviteret med til et samarbejde

om områdets fremtid. Det giver os mulighed for at

skabe nogle rekreative områder til borgerne, der bor i

de to landsbyer.

ANNETTE GERD SCHMIDT

Fagkoordinator i Varde Kommune

Fælles fremtidsvision

for graveområde

Region Syddanmark har opnået gode erfaringer

med et nyt samarbejde, hvor de sammen med

to kommuner har skabt en fremtidsvision for

efterbehandlingen af et stort graveområde.

et skaber sjældent lutter begejstring,

når regionerne udpeger nye graveom-

råder. Det var heller ikke tilfældet, da

Region Syddanmark i sin nyeste råstof-

plan udlagde et ca. 600 hektar stort

område med kvartssand til fremstilling af beton som

graveområde og interesseområde. Området ligger mel-

lem de to landsbyer Alslev og Hostrup, som hører under

henholdsvis Varde Kommune og Esbjerg Kommune.

”Alslev er en af de byer, hvor vi mener, at der godt kan

ske noget udvikling i fremtiden, men hvis man graver

hele området væk, er der jo ikke noget at udvikle i,”

siger Annette Gerd Schmidt, der er fagkoordinator i

Varde Kommune.

Derfor blev hun glad, da Region Syddanmark inviterede

Varde og Esbjerg kommuner til et samarbejde om at

skabe en fælles fremtidsvision for, hvordan området kan

efterbehandles, når gravemaskinerne forlader stedet.

”Hvis man tager hensyn, kan man godt grave uden at

skabe nogle kæmpestore ar i landskabet. Derfor blev

vi rigtig glade, da vi blev inviteret med til et samarbej-

de om områdets fremtid. Det giver os mulighed for at

skabe nogle rekreative områder til borgerne, der bor i

de to landsbyer,” siger Annette Gerd Schmidt.

Et helhedsorienteret samarbejde

Efterbehandlingsplaner bliver altid udformet med ud-

gangspunkt i de enkelte lodsejeres ønsker for den frem-

tidige indretning og anvendelse af deres områder. Men

med fremtidsvisionen har både lodsejerne, borgerne

og myndighederne et fælles pejlemærke for, hvordan

området kan få en sammenhængende og gennemtænkt

værdi for de kommende generationer. Et pejlemærke

som bl.a. medtænker områdets særlige historie, land-

skabsudformning, natur og den rekreative værdi.

”Med området ved Alslev og Hostrup ville vi gerne

prøve, om vi kunne skabe et mere helhedsorienteret

samarbejde med kommunerne, så vi kunne få noget

positivt ud af det i fællesskab,” siger landskabsforval-

ter i Region Syddanmark Camilla Bjerre Scheffel.

Region Syddanmark tog derfor initiativ til et samarbej-

de med deltagere fra de to kommuner, der sammen

med et konsulentfirma af landskabsarkitekter fik

udarbejdet en fremtidsvision for, hvordan en samlet

efterbehandlingsplan kunne se ud for området.

”Fremtidsvisionen giver nogle principper for, hvordan

området kan efterbehandles, så vi bevarer vigtige

elementer i landskabet og sammenhængen mellem de

to landbysamfund,” siger Camilla Bjerre Scheffel.

Nemmere med fælles fodslag

Fremtidsvisionen er blevet godkendt i de relevante

politiske udvalg i regionen og kommunerne, og nu

arbejder Varde og Esbjerg kommuner videre med at

arrangere borgermøder, hvor de vil inddrage borgere

og lodsejere i en udviklingsplan for området.

”Indtil videre er det jo en fremtidsvision for området,

men hvis borgere, lodsejere og andre interessenter

også bakker op om den, vil retningslinjerne kunne ind-

arbejdes i de krav, som regionen og lodsejerne stiller

til indvindernes efterbehandling af området,” siger

Annette Gerd Schmidt.

Og med en fælles fremtidsvision i hånden mener hun,

at det bliver nemmere for alle at se, hvilke muligheder

der er for at gøre området attraktivt, når gravemaski-

nerne igen er væk.

”Det har været en helt ny og rigtig god måde at samar-

bejde på. Nu har vi fælles fodslag, og så bliver det også

nemmere at få borgere og lodsejere med på visioner-

ne for området,” siger Annette Gerd Schmidt.

■

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 68: Råstofredegørelse 2018, fra Danske Regioner