Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2018-19 (1. samling)
ERU Alm.del Bilag 68
Offentligt
1975039_0001.png
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget
22-11-2018
Kære Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg,
Vi sender jer hermed regionernes nye publikation,
Råstoffer
en regional opgave.
Det er regionernes opgave at kortlægge og reservere områder til indvinding af
primære råstoffer på land. Råstoffer, der bruges til at konstruere vores veje, havne,
diger, byggerier herunder ikke mindst de nye sygehuse, og som samfundet nyder
godt af hver eneste dag.
Selvom det er svært at forestille sig, at vi kan løbe tør for sand, grus og sten, så er
råstoffer af de rette kvaliteter faktisk en knap ressource. I nogle regioner overstiger
efterspørgslen langt det udbud af råstoffer, der er tilgængeligt.
Derfor er det utrolig vigtigt, at vi i Danmark og på Christiansborg får taget debatten
om den fremtidige råstofforsyning i hele Danmark. Hvad gør vi, når vi ikke har flere
råstoffer at bygge med? Kan genbrug dække behovet, kan vi importere os ud af en
mangelsituation, eller kan vi finde materialerne på havet?
Regionernes nye publikation sætter fokus på råstofområdet, på de erhverv det
understøtter, og samtidig på de udfordringer der kan opstå lokalt, når der indvindes
og transporteres råstoffer til at dække samfundets efterspørgsel.
Hvis vi skal leve op til verdensmålene for bæredygtig udvikling, så skal vi sikre et
ansvarligt forbrug, produktion og anvendelse af vores råstof i hele værdikæden. Det
er ingen let opgave, men regionerne er klar til at samarbejde om de løsninger, der
binder innovativ teknologi, de rette markedsstrukturer og miljøgevinster bedre
sammen.
Hvis udvalget har spørgsmål eller lignende til publikationen, står vi naturligvis til
rådighed for opfølgning i Danske Regioner.
Med venlig hilsen
Stephanie Lose
Formand for Danske Regioner
Ulla Astman
Næstformand for Danske Regioner
EMN-2017-03304
1239877
Mads Leerbech Jensen
DANSKE REGIONER
DAMPFÆRGEVEJ 22
2100 KØBENHAVN Ø
+45 35 29 81 00
[email protected]
REGIONER.DK