ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 67: Samlenotat for rådsmødet (ECOFIN) 4. december 2018, fra finansministeren

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2018-19 (1. samling)
ERU Alm.del Bilag 67
Offentligt

22. november 2018

Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 4. december

2018

1) Forslag om skat på omsætning af visse digitale tjenester

Generel indstilling

KOM(2018)148

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Skatteministeriet

2) Styrkelse af bankunionen - Bankpakken

– revision af EU’s kapitalkravsregler

(CRR/CRD IV) og afviklingsregler (BRRD/SRMR)

Generel godkendelse af resultaterne fra trilogforhandlingerne

KOM(2016)850, KOM(2016)854, KOM(2016)851 og KOM(2016)852

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervsministeriet

3) Styrkelse af bankunionen - Forslag til en fælles indskydergarantiordning (EDIS)

Fremskridtsrapport

KOM(2015)586

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervsministeriet

4) Kommissionens vækstundersøgelse, varslingsrapport og udkast til anbefalinger til euro-

området som helhed

Præsentation og udveksling af synspunkter

KOM(2018)758, KOM(2018)759, KOM(2018)770

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

EU’s handlingsplan for misligholdte lån (NPL)

Præsentation og udveksling af synspunkter

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervsministeriet

6) Forslag vedr. regulering af tilsyn med, tilladelser og tredjelandsbestemmelser for centra-

le modparter (CCP’er)

Tidlig forelæggelse

KOM(2017)331

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervsministeriet

7) Forslag til ændring af strukturdirektivet for alkohol

Tidlig forelæggelse

KOM(2018)334

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Skatteministeriet

8) Implementering af Stabilitets- og Vækstpagten

Tidlig forelæggelse

KOM(2018)801, KOM(2018)802, KOM(2018)803, KOM(2018)804,

KOM(2018)805, KOM(2018)806, KOM(2018)809

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

9) Rådskonklusioner om bekæmpelse af hvidvask

Tidlig forelæggelse

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervsministeriet

Følger

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 67: Samlenotat for rådsmødet (ECOFIN) 4. december 2018, fra finansministeren

Dagsordenspunkt 2:

Bankpakken

– revision af EU’s kapitalkravsregler

(CRR/CRD IV) og afviklingsregler (BRRD/SRMR)

–

fremskridtrapport vedr. trilogforhandlinger

KOM(2016)850 (revision af CRR), KOM(2016)854 (revision af CRD IV),

KOM(2016)851 (revision af SRM-forordningen) og KOM(2016)852 (revision af BRRD)

1. Resume

Der forventes på ECOFIN 4. december 2018 en status på forhandlingerne om forslagene til

revision af EU’s kapitalkravsregler (CRR/CRD IV) og afviklingsregler (BRRD/SRMR),

den såkaldte bankpakke, som aktuelt forhandles i trilog mellem Rådet og Europa-Parlamentet.

Forslagene har stor betydning for danske penge- og realkreditinstitutter. Der er indtil nu afholdt

en række trilogmøder. Der sigtes efter politisk enighed snarest, om muligt i slutningen af 2018.

Sagen er beskrevet i et prioriteret uddrag rettet mod status for trilogforhandlingerne med Europa-

Parlamentet. For yderligere uddybning af forslagene henvises til samlenotater om sagen tidligere

forelagt Folketingets Europaudvalg, senest forud for ECOFIN 25. maj 2018, hvor Rådet

opnåede enighed (en generel indstilling). Der henvises også til samlenotat forelagt forud for

ECOFIN 5. december 2017, hvor regeringen tog forhandlingsoplæg i sagen samt til grund- og

nærhedsnotaterne oversendt til Folketingets Europaudvalg hhv. den 31. januar 2017 (BRRD)

og den 28. februar (CRR/CRD IV).

2. Baggrund

Kommissionen fremsatte 23. november 2016 en pakke af lovgivningsforslag vedr.

regulering af kreditinstitutter i EU, som blev præsenteret på ECOFIN 6. decem-

ber 2016. Pakken indeholdt bl.a. forslag om revision af kapitalkravsforordningen

(CRR) og kapitalkravsdirektivet (CRD IV) fra 2013. Pakken indeholder bl.a. også

en revision af EU’s krisehåndteringsdirektiv (BRRD) og af forordningen

om den

fælles afviklingsmekanisme i bankunionen. Pakken omfatter alle EU-lande, og

indgår samtidig som et risikoreduktionstiltag i styrkelsen af bankunionen.

Der blev opnået enighed i Rådet om revisionen af CRR/CRD IV og

BRRD/SRMR på ECOFIN 25. maj 2018. Europa-Parlamentet fastlagde sin for-

handlingsposition i juni 2018. Trilogforhandlingerne mellem Rådet og Europa-

Parlamentet blev indledt i juli 2018 under det nuværende østrigske formandskab.

Ifølge erklæringen fra udvidet eurotopmøde ifm. Det Europæiske Råd 28.-29. juni

2018 skal der opnås enighed om bankpakken inden udgangen af 2018. Der sigtes

på politisk enighed i trilogforhandlingerne i sagen snarest, om muligt i slutningen

af 2018.

3. Formål og indhold

Forslaget vedr. revision af CRR/CRD IV har til formål at styrke EU-landenes

kreditinstitutters modstandsdygtighed yderligere. Forslaget gennemfører bl.a. en

række eksisterende internationale standarder fra Basel-Komitéen i EU-

reguleringen, som alle kan have stor betydning for det danske realkreditsystem.

Det drejer sig om de såkaldte Basel III-standarder i form af særligt et gearingskrav

(dvs. krav til kapital i forhold til institutters ikke-risikovægtede aktiver) og krav om

stabil finansiering (NSFR). Det drejer sig derudover om implementering af Basel-

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 67: Samlenotat for rådsmødet (ECOFIN) 4. december 2018, fra finansministeren

standarder vedr. markedsrisiko. Markedsrisiko vedrører risikoen for at et institut

lider tab som følge af kursudsving og andre ændringer på finansielle instrumenter,

fx aktier og obligationer. Derudover skal forslagene forbedre de eksisterende reg-

ler, der blev indført efter finanskrisen, ved bl.a. at sikre mere proportionalitet i

lovgivningen samt en vis harmonisering af EU-landenes og de kompetente myn-

digheders valgmuligheder i reguleringen, herunder vedr. fastsættelsen af søjle II-

krav (krav til institutternes individuelle solvensbehov). Desuden indebærer kom-

promisforslaget en revision af rammerne for makroprudentielle instrumenter, som

skal bidrage til at imødegå opbygning af uforholdsmæssige finansielle risici.

Særligt forslaget vedr. BRRD/SRMR har til formål at indføje en global standard

for tabsabsorberede kapital for globale SIFI’er (TLAC-standarden)

i EU, samt at

tilpasse det tilsvarende allerede eksisterende EU-krav til nedskrivningsegnede pas-

siver (NEP-kravet), så TLAC- og NEP-kravene bliver konsistente. Bl.a. skal

NEP-kravet fremadrettet fastsættes som en procentsats af institutternes samlede

ikke-risikovægtede aktiver og en procentsats af institutternes risikovægtede akti-

ver, og ikke alene af passiverne som i dag. TLAC-standarden gælder alene globale

systemiske banker (G-SIFI’er).

Trilogforhandlinger mellem Rådet og Europa-Parlamentet

Det østrigske formandskab forestår trilogforhandlingerne for Rådet på basis af

den enighed og mandat, som blev opnået i ECOFIN 25. maj 2018. Det er endnu

uklart, om der på ECOFIN 4. december 2018 bliver tale om en status på sagen

mhp. videre trilogforhandlinger, eller om ECOFIN vil blive forelagt et samlet

kompromisforslag til godkendelse. Dette ventes at afhænge af de videre trilogfor-

handlinger. Der er indtil nu afholdt en række trilogmøder, men uden endnu at

være nået til enighed. Stort set samtlige delelementer i bankpakken har været drøf-

tet i trilogforhandlingerne, både emner i revision af CRR/CRD IV og emner i

revision af BRRD/SRMR. Det er endnu uklart, hvad et endeligt kompromis på

emnerne i pakken vil blive. På baggrund af trilogforhandlingerne arbejder det

østrigske formandskab på teknisk niveau i Rådet på et muligt samlet kompromis

på de forskellige emner.

Hvad angår revisionen af CRR/CRD IV har centrale emner i trilogforhandlinger-

ne bl.a. været rammerne for at sætte søjle II-krav (krav om individuelt solvensbe-

hov) og rammerne for brug af makroprudentielle værktøjer (fx ekstra krav til store

og systemiske banker (SIFI-krav)). Rådets kompromis indebærer her på nogle

områder større fleksiblitet for myndighederne til at fastsætte sådanne krav sam-

menlignet med Europa-Parlamentets ønsker, som generelt foretrækker mere har-

moniserede rammer for myndighedernes brug af disse instrumenter. Derudover

har man bl.a. drøftet støttefaktorer (dvs. lempelser i kapitalkravet) vedr. ekspone-

ringer overfor små og mellemstore virksomheder og infrastrukturinvesteringer,

hvor Europa-Parlamentet ønsker en udvidelse af støttefaktoren sammenlignet

med Rådets kompromis og tillige ønsker grønne støttefaktorer indført. Der har

også været drøftelser om tekniske aspekter af særligt gearingskravet og definitio-

nen af regulatorisk kapital. Spørgsmålet om proportionalitet i reglerne afhængig af

størrelse af de finaniselle virksomheder har også været drøftet, hvor Europa-

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 67: Samlenotat for rådsmødet (ECOFIN) 4. december 2018, fra finansministeren

Parlamentet på nogle områder ønsker endnu større hensyn til mindre finansielle

virksomheder fsva. krav om rapportering og offentliggørelse, sammenlignet med

Rådets kompromis, men samtidig på andre områder ønsker flere rapporterings- og

offentliggørelseskrav vedr. f.eks. grønne og sociale risici. Endelig er drøftet enkel-

te forslag til anti-hvidvask- og terrorfinansieringsforanstaltninger på baggrund af

henvendelse herom fra Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA). Det drejer

sig dels om et styrket retsgrundlag for at udveksle information mellem nationale

tilsynsmyndigheder, dels om at styrke hvidvaskkontrollen ifm. bl.a. tilladelsespro-

cessen, egnethedsvurderinger (fit&proper) og tilsyns- og kontrolprocessen.

Ift. revisionen af BRRD/SRMR har et centralt tema i trilogforhandlingerne bl.a.

været niveau (kalibrering) for og kravene til efterstillelse af (subordinering) ned-

skrivningsegnede passiver (MREL/NEP-krav). Rådets kompromis indebærer en

strammere kalibrering end hvad Europa-Parlamentet ønsker, ligesom Europa-

Parlamentet generelt ønsker at begrænse kravet om efterstillelse af passiver sam-

menlignet med Rådets kompromis. Der har ligeledes været drøftelser af myndig-

hedernes muligheder for at sanktionere institutterne ved brud på MREL-kravet,

herunder muligheden for at sætte restriktioner på det maksimale udlodningsbeløb.

Man har også drøftet moratorium (myndighedsværktøj til kortvarig indefrysning

af indskud mhp. at forhindre yderligere udtræk af indskud fra en bank i proble-

mer), hvor Europa-Parlamentet ønsker yderligere betingelser sammenlignet med

Rådet for at iværksætte moratorium.

Derudover har der, fælles for både CRR/CRD IV og BRRD/SRMR, bl.a. været

drøftet balancen mellem hjem- og værtslande. En prioritet for Rådet i trilogfor-

handlingerne er generelt fastholdelse af Rådets kompromis fsva. angår den over-

ordnede balance i kompetencer til hhv. hjem- og værtslande, som en række EU-

lande lægger særligt stor vægt på.

Der henvises til grund- og nærhedsnotater og de tidligere samlenotater om sagen

for uddybninger af de ovenfor nævnte områder.

En endelig aftale ventes at skulle finde en balance mellem alle pakkens elementer,

herunder de centrale elementer i trilogforhandlingerne beskrevet ovenfor. På det

foreløbige grundlag på nuværende tidspunkt ventes en endeligt samlet aftale mel-

lem Rådet og Europa-Parlamentet at tage højde for centrale danske prioriteter og

ligge inden for rammerne af regeringens mandat. Centrale danske prioriteter fsva.

CRR/CRD IV vedrører særligt gennemførelse i EU af Basel-standarder vedr.

markedsrisiko, gearingskrav og stabil finansiering (NSFR), som har stor betydning

for danske kreditinstitutter, herunder dansk realkredit, samt fsva. BRRD/SRMR

rammerne for fastsættelse af kravet om nedskrivningsegnede passiver (MREL).

Der vil dog først blive endelig klarhed om i hvilket omfang et foreslået endeligt

kompromis vil ligge inden for rammerne af Rådets kompromis og regeringens

mandat i sagen, når formandskabet er længere med at afsøge kompromiset med

Europa-Parlamentet.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 67: Samlenotat for rådsmødet (ECOFIN) 4. december 2018, fra finansministeren

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet fastlagde sin position på Kommissionens forslag i juni 2018.

5. Nærhedsprincippet

Regeringen vurderer, at forslagene er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

For uddybning henvises der til grund- og nærhedsnotat og tidligere samlenotater

oversendt til Folketingets Europaudvalg.

6. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

For uddybning henvises der til grund- og nærhedsnotat og tidligere samlenotater

oversendt til Folketingets Europaudvalg.

7. Økonomiske konsekvenser

Forslaget forventes ikke at have direkte statsfinansielle konsekvenser. Forslaget

kan have positive samfundsøkonomiske konsekvenser. Forslaget forventes at

medføre væsentlige erhvervsøkonomiske konsekvenser. For uddybning henvises

til grund- og nærhedsnotater og tidligere samlenotater oversendt til Folketingets

Europaudvalg.

8. Høringer

Der henvises til grund- og nærhedsnotater om revision af CRR/CRD IV af 28.

februar 2017 og grund- og nærhedsnotat af 31. januar 2017 om BRRD/SRMR

oversendt til Folketingets Europaudvalg for gennemgang af høringen.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der var bred støtte fra EU-landene til Rådets kompromis opnået i ECOFIN 25.

maj 2015. EU-landene ventes generelt at lægge vægt på, at det østrigske formand-

skab fortsætter forhandlingerne inden for rammerne af den opnåede enighed,

samt at et endeligt kompromis i trilogforhandlingerne fastholder den opnåede

balance i Rådets kompromis.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter Rådets kompromis om revision af CRR/CRD og

BRRD/SRMR, som i væsentlig grad vurderes at imødekomme danske prioriteter i

sagen. Regeringen støtter, at det østrigske formandskab fortsætter trilogforhand-

lingerne inden for rammerne af dette mandat. En endelig aftale skal i al væsentlig-

hed fastholde hensyn til danske prioriteter som aftalt i Rådets kompromis.

Regeringen støtter revisionen af CRR/CRD IV og BRRD/SRMR med det formål

at understøtte kreditinstitutternes robusthed og finansiel stabilitet, kreditformid-

ling, vækst og beskæftigelse. Regeringen finder det afgørende, at implementerin-

gen af globale standarder i EU, herunder Basel-standarder, tager hensyn til særlige

europæiske forhold og velfungerende forretningsmodeller, fx dansk realkredit.

På det foreløbige grundlag på nuværende tidspunkt ventes en endeligt samlet afta-

le mellem Rådet og Europa-Parlamentet at tage højde for centrale danske priorite-

ter og ligge inden for rammerne af regeringens mandat. Der vil dog først kunne

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 67: Samlenotat for rådsmødet (ECOFIN) 4. december 2018, fra finansministeren

endeligt vurderes, når formandskabet er længere med at afsøge kompromiset med

Europa-Parlamentet.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Samlenotater i sagen er oversendt til Folketingets Europaudvalg forud for ECO-

FIN 6. december 2016, 16. juni 2016, 5. december 2017, 13. marts 2018 og 25.

maj 2018. Grund- og nærhedsnotat af 31. januar 2017 om BRRD/SRMR er over-

sendt til Folketingets Europaudvalg. Grund- og nærhedsnotat om CRR/CRD IV

af 28. februar 2017 er også oversendt til Folketingets Europaudvalg.

Folketingets Europaudvalg gav forud for ECOFIN 5. december 2017 regeringen

mandat til at støtte en generel indstilling på baggrund af det daværende kompro-

misforslag. Rådet opnåede enighed om en generel indstilling på ECOFIN 25. maj

2018 på linje med mandatet.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 67: Samlenotat for rådsmødet (ECOFIN) 4. december 2018, fra finansministeren

Dagsordenspunkt 3:

Styrkelse af bankunionen: Forslag til en fælles ind-

skydergarantiordning (EDIS)

–

fremskridtsrapport

KOM(2015)586

1. Resume

Der forventes på ECOFIN 4. december 2018 en status om forslaget om en fælles indskyderfor-

sikringsordning i bankunionen (EDIS), fremsat 24. november 2015, herunder status for de

tekniske forhandlinger herom. På teknisk niveau har man i 2. halvår 2018 drøftet forskellige

modeller for en mulig indledende likviditetsfase af EDIS, men uden at opnå enighed.

Det er aftalt i køreplanen for bankunionen vedtaget på ECOFIN 17. juni 2016, at der først

indledes politiske drøftelser om EDIS, når der er sket tilstrækkelige fremskridt med at reducere

risici i banksektoren. En sådan beslutning er ikke truffet endnu, og der ventes derfor ikke sub-

stansforhandlinger om forslaget på det kommende ECOFIN. Der er parallelt med de tekniske

drøftelser af EDIS-forslaget uformelle drøftelser i den udvidede eurogruppe af spørgsmålet om,

hvornår og under hvilke betingelser, politiske drøftelse af EDIS kan gå i gang, men der er fore-

løbigt ikke konkluderet herpå eller opnået enighed om en tidsplan herfor.

Sagen er beskrevet i et prioriteret uddrag. Der henvises generelt til tidligere samlenotater om

sagen, senest ifm. ECOFIN 22. juni 2018.

2. Baggrund

Kommissionen fremsatte 24. november 2015 forslag om en

fælles indskyderforsik-

ringsordning (EDIS) i bankunionen

som supplement til bankunionens fælles tilsyn

(SSM) og fælles afviklingsregime (SRM),

jf. bilag 1.

Kommissionens forslag til

EDIS er et såkaldt risikodelingstiltag, hvor deltagende landes banker i fællesskab

forsikrer sig mod nogle risici ved bankkriser i de enkelte lande. EDIS vil omfatte

bankunionens deltagerlande, som aktuelt kun er eurolandene. Ikke-eurolande kan

vælge at deltage i bankunionen, og vil dermed også deltage i EDIS. Kommissio-

nen fremlagde 11. oktober 2017 i lyset af fastlåste tekniske forhandlinger om

EDIS en

meddelelse om færdiggørelse af bankunionen,

der bl.a. indeholder et bud på mu-

lige kompromiser i forhandlingerne om EDIS,

jf. bilag 2.

Udgangspunktet for arbejdet med risikodelings- og risikoreduktionstiltag er den

køreplan for færdiggørelse af bankunionen, som ECOFIN vedtog 17. juni 2016.

Køreplanen fastlægger bl.a., at politiske drøftelser om EDIS først indledes, når

der er sket tilstrækkelige fremskridt med risikoreduktion.

I den udvidede eurogruppe 21. juni 2018 og det udvidede eurotopmøde 28.-29.

juni 2018 nåede EU-landene til enighed om de første beslutninger i styrkelsen af

bankunionen.

Landene vedtog en erklæring, som bl.a. fremhæver, at der skal laves

en køreplan for indledning af politiske drøftelser om EDIS.

I møder i den udvidede eurogruppe og i udvidede eurotopmøder deltager alle EU-lande på nær UK.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 67: Samlenotat for rådsmødet (ECOFIN) 4. december 2018, fra finansministeren

I udvidet eurogruppe drøftes på den baggrund aktuelt, hvilke konkrete betingelser

vedr. risikoreduktion, der skal være opfyldt, før der kan indledes politiske drøftel-

ser om EDIS, og hvilke yderligere betingelser, der skal være opfyldt, før eventuelle

forskellige faser af EDIS kan etableres. Der er foreløbigt ikke konkluderet herpå

eller opnået enighed om en tidsplan herfor.

3. Formål og indhold

Status for tekniske drøftelser om EDIS

EDIS drøftes aktuelt på teknisk niveau i Rådet. Man har i 2. halvår 2018 drøftet

forskellige modeller for en mulig indledende fase af EDIS, men uden at opnå

enighed,

jf. tabel 1.

Fælles for alle de drøftede modeller er, at der i en mulig indle-

dende fase af EDIS alene ydes

likviditetsstøtte

baseret på midler fra bankerne og

ikke

tabsdeling

baseret på midler fra bankerne. Både likviditets- og tabsdækning

baseret på midler fra bankerne er en del af Kommissionens 2015-forslag.

Tabel 1

Fælles indskydergarantiordning i bankunionen (EDIS)

–

mulige modeller for indledende likviditetsfase

Model

Genforsikring (Reinsu-

rance)

Foreslået af Kommissio-

nen i meddelelse fra

2017

Beskrivelse

System af fælles fond

(DIF) og nationale

DGS’er (fonde)

Mulig likviditetsstøtte fra

fælles fond øges grad-

vist. Pågældende natio-

nal fond bruges først,

dernæst fælles fond.

Ingen deling af tab

Hybrid model

Foreslået af østrigske

formandskab i 2. halvår

2018

System af fælles fond og

nationale fonde. Kombine-

rer genforsikring og obliga-

torisk långivning

Likviditetsstøtte. Pågæl-

dende national fond bruges

først, dernæst fælles fond

og til sidst obligatorisk

långivning fra alle nationale

fonde. Ingen deling af tab

Obligatorisk långivning (Man-

datory lending)

Drøftet under bulgarske formand-

skab i 1. halvår 2018

Kan udformes som a) netværk af

nationale fonde, b) central styring

af obligatorisk långivning mellem

fonde, men ingen fælles fond, c)

central styring og central fond

med nationale afdelinger

Likviditetsstøtte via obligatoriske

lån mellem nationale fon-

de/afdelinger i fælles fond, evt.

loft på lån. Pågældende national

fond bruges først, dernæst andre

nationale fonde/afdelinger. Ingen

deling af tab

Støtte

Kilde: Egen tilvirkning på baggrund af papir fra det østrigske formandskab.

Et udestående spørgsmål er, om man efter en mulig første fase med likviditets-

dækning skal gå over til fuld risikodeling mellem deltagerlandene banker, hvor der

etableres en egentlig fælles indskydergaranti, som både kan dække likviditet og tab.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet er medlovgiver på EDIS-forslaget. Europa-Parlamentet har

endnu ikke fastlagt sin holdning til EDIS-forslaget.

5. Nærhedsprincippet

Regeringen vurderer, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

For uddybning henvises der til grund- og nærhedsnotat og tidligere samlenotater

oversendt til Folketingets Europaudvalg.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 67: Samlenotat for rådsmødet (ECOFIN) 4. december 2018, fra finansministeren

6. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

For uddybning henvises der til grund- og nærhedsnotat og tidligere samlenotater

oversendt til Folketingets Europaudvalg.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

EDIS vil være fuldt finansieret af kreditinstitutter i de deltagende lande. EDIS-

forslaget har således ingen direkte statsfinansielle konsekvenser. Forslaget kan,

afhængig af sin udformning og gennemførelse, have indirekte positive statsfinan-

sielle konsekvenser i de deltagende lande og i EU som helhed, i det omfang for-

slaget understøtter en højere grad af finansiel og økonomisk stabilitet.

Samfunds- og erhvervsøkonomiske konsekvenser

Formålet med EDIS-forslaget er bl.a. at bidrage til en højere grad af finansiel sta-

bilitet og kan i givet fald have positive samfundsøkonomiske konsekvenser. De

samfundsøkonomiske konsekvenser for de enkelte deltagende lande vil bl.a. af-

hænge af, om der er væsentlige forskelle i risici for træk på EDIS på tværs af lan-

de. EDIS har ingen erhvervsøkonomiske konsekvenser i Danmark i den situation,

hvor Danmark ikke deltager.

8. Høringer

Sagen har været i ekstern høring ifm. regeringens udarbejdelse af grund- og nær-

hedsnotat om EDIS til Folketingets Europaudvalg. Der henvises til grund- og

nærhedsnotatet for høringssvarene oversendt til Europaudvalget 13. januar 2016.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er delte meninger blandt landene om, hvordan der skal gøres fremskridt med

EDIS. En række EU-lande lægger stor vægt på EDIS og ønsker, at der gøres

fremskridt med EDIS nu, mens en række andre EU-lande fortsat er tilbagehol-

dende og lægger vægt på risikoreduktion før EDIS.

Et centralt spørgsmål drøftet i udvidet eurogruppe er, om fremskridt med EDIS

skal knyttes til en reform af den finansielle regulerings særbehandling af bankers

statseksponeringer (RTSE), der i hovedreglen anses for risikofri, og hvor der der-

for ikke stilles krav til bankerne om kapital til at modstå tab eller er grænser for,

hvor mange statseksponeringer, bankerne må holde. Der er indtil videre ikke op-

nået enighed om en sådan kobling.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen forventer at tage formandskabets fremskridtsrapport til efterretning.

Fra dansk side vil man kunne støtte at indlede politiske forhandlinger om EDIS-

forslaget, hvis der er generel enighed om det.

Regeringen lægger vægt på, at alle EU-lande, herunder ikke-eurolande, indgår i

arbejdet med EDIS-forslaget, og at det fastholdes, at ikke-eurolande har mulighed

for at deltage i bankunionen, herunder EDIS, på ligeværdige vilkår med eurolan-

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 67: Samlenotat for rådsmødet (ECOFIN) 4. december 2018, fra finansministeren

de. Der lægges vægt på fastholdelse af rimelige vilkår for ikke-eurolandes eventu-

elle ind- og udtræden af EDIS.

Regeringen støtter arbejdet med risikoreduktion og risikodeling, herunder EDIS,

på basis af køreplanen for bankunionen. Kommissionens meddelelse fra 2017

vurderes at give et konstruktivt bud på kompromiser om EDIS mv. Regeringen er

åben for at drøfte, hvordan EDIS kan konstrueres i sammenhæng med risikore-

duktionstiltag. Det støttes generelt, at etableringen og indfasning af EDIS betinges

af fremskridt med på forhånd aftalte risikoreduktionstiltag. Det bør i givet fald

være op til Rådet at beslutte, hvornår betingelserne er opfyldte.

EDIS vurderes potentielt at kunne bidrage til at bryde linket mellem et lands stats-

finanser og banker og derved styrke bankunionen. De allerede vedtagne elementer

af bankunionen i form af fælles tilsyn og afviklingsregime, herunder princippet

om, at omkostninger ved nødlidende banker skal håndteres via nedskrivning af

aktionærer og kreditorer (bail-in) og ikke via statsfinanserne (bail-out), vurderes

dog at være langt de vigtigste elementer i bankunionen. Dette skal også ses i lyset

af, at EU-reglerne giver indskud en præferencestilling i afviklingssituationer, hvor

indskud bærer tab sidst, hvilket alt andet lige reducerer behovet for EDIS.

Regeringen støtter, at konsekvenserne af EDIS analyseres nærmere, herunder

betydningen af EDIS for det indre marked. Det er relevant for at vurdere mer-

værdien af EDIS.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Der henvises til tidligere forelæggelser vedr. EDIS for Folketingets Europaudvalg,

herunder senest ifm. ECOFIN 22. juni 2018, samt til grund- og nærhedsnotat

sendt til Europaudvalget 13. januar 2016.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 67: Samlenotat for rådsmødet (ECOFIN) 4. december 2018, fra finansministeren

Bilag 1: Kommissionens 2015-forslag til en fælles indskydergarantiordning

Kommissionen 2015-forslag indebærer en gradvis overgang til en fuldstændig de-

ling af indskydergarantirisici i bankunionen fra 2024 i tre faser:



En genforsikringsfase 2017-19

(”reinsurance” fase), hvor DIF dækker

oversky-

dende

tab og likviditetsbehov efter en national indskydergarantiordning, dvs.

efter den nationale ordning er helt opbrugt;



en fælles forsikringsfase 2020-23

(”co-insurance” fase), hvor DIF i stigende

grad dækker tab og likviditetsbehov

sammen

med en national indskydergaranti-

ordning, dvs. DIF skal bidrage fra første euro;



en fuld forsikringsfase fra 2024

(”full insurance” fase), hvor DIF dækker 100

pct. af tab og likviditetsbehov.

DIF skal ifølge forslaget udgøre 0,8 pct. af de dækkede indlån i bankerne i delta-

gerlandene. DIF skal ifølge forslaget nå dette målniveau i 2023. Undervejs i op-

bygningsperioden betaler institutterne bidrag til både EDIS og den relevante nati-

onale indskydergaranti parallelt. Midlerne i DIF vil gradvist udgøre en større og

større andel af de samlede midler sammenlignet med de midler, som er til rådig-

hed i de nationale indskydergarantifonde i de deltagende lande.

Kreditinstitutternes bidrag til DIF vil blive risikobaserede, dvs. de omfattede insti-

tutter skal betale et bidrag til DIF skønsmæssigt svarende til den risiko, som de

påfører DIF i forhold til andre institutter, således at institutter med højere risiko

for træk på EDIS betaler højere bidrag til EDIS og omvendt.

EDIS skal anvendes til at finansiere tab på indskud og likviditetsbehov, så indsky-

dergarantien i EU på 100.000 euro kan opretholdes. Det bemærkes, at indskud,

som ikke er omfattet af indskydergaranti (dvs. store indskud over 100.000 euro)

samt indskydergarantiordninger, har en prioritetsstilling i EU-reglerne (jf. BRRD),

dvs. de står sidst til at dække tab efter egentlig kernekapital, hybrid kernekapital,

supplerende kapital, junior kreditorer og senior kreditorer. Det er såkaldt indsky-

derpræference.

Prioritetsstillingen reducerer alt andet lige risikoen for, at store

indskud samt indskydergarantifonde, både nationale og EDIS/DIF, skal dække

tab, og mindsker følgeligt også alt andet lige risikoen for, at nationale indskyderga-

rantiordninger får brug for at trække på en fælles indskydergaranti.

Indskydergarantifonde kan bidrage med finansiering med et beløb svarende til det

beløb, som indskydernes dækkede indskud ville være blevet nedskrevet med, hvis

de havde været omfattet af bail-in. Indskydergarantifonden indgår således i tabs-

rækkefølgen i stedet for indskyderne dækket af garantien.

Bilag 2: Kommissionens 2017-meddelelse om færdiggørelse af bankunionen

Kommissionen foreslår i sin meddelelse af 11. oktober 2017 i lyset af den fastlåste

forhandlingssituation som et muligt kompromis, at EDIS til en start vil indebære

en genforsikringsordning

(”re-insurance”),

hvor EDIS alene kan yde lån (likviditet)

til nationale indskydergarantiordninger til at dække overskydende likviditetsbehov,

Indskydergarantiordninger kan påføres tab, når de skal sikre, at indskydergarantien på 100.000 euro opretholdes, så

indskud omfattet af indskydergarantien friholdes fra tab.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 67: Samlenotat for rådsmødet (ECOFIN) 4. december 2018, fra finansministeren

men ikke bidrage til at dække overskydende tab som i Kommissionens 2015-forslag.

Lån fra EDIS kan dække en gradvist stigende del af overskydende likviditetsbehov,

dvs. efter at nationale indskydergarantiordninger har bidraget. Tab vil skulle håndte-

res af de nationale indskydergarantiordninger alene.

Meddelelsen fremlægger endvidere muligheden for en

betinget indfasning af EDIS,

hvor

overgangen fra genforsikringsordningen (fase 1) til en fælles forsikringsordning (fa-

se 2, ”co-insurance”)

ikke sker automatisk (som i Kommissionens 2015-forslag),

men afhængig af forskellige betingelser vedrørende risikoreduktion. Betingelserne

kan fx vedrøre en ny aktivgennemgang i bankerne for at adressere nødlidende lån

(NPL). Kommissionen lægger op til, at det skal være op til Kommissionen at vur-

dere, om betingelserne for at overgå fra en fase til en anden er opfyldte.

Under den fælles forsikringsordning (fase 2) skal EDIS fuldt kunne dække likvidi-

tetsbehov og i stigende grad kunne dække tab parallelt med nationale indskyderga-

rantiordninger. Det kan potentielt indebære, at EDIS i sin endelige form ikke nød-

vendigvis vil indebære en fuld deling af indskydergarantirisici, men kun en delvis

deling,

mao. at fase 3 (”full insurance”) i 2015-forslaget

kan suspenderes.

Kommissionen påpeger dog, at man fortsat finder, at en fælles tilgang til indskudsbe-

skyttelse ville sikre indskydere i bankunionen bedst, idet en fælles ordning vil kunne

bære større tab og dermed bedre sikre, at eventuelle fremtidige bankkriser ikke ville

betyde, at landene i bankunionen ville skulle stille offentlige midler til rådighed.

Kommissionen peger også på, at der i overgangen til EDIS er behov for yderlige-

re harmonisering af bestemmelser for nationale indskydergarantiordninger som

fastlagt i direktivet om nationale indskydergarantiordninger (DGS-direktivet be-

sluttet i 2014, som omfatter alle EU-lande), hvor der ifølge Kommissionen fortsat

er væsentlige forskelle, fx i anvendelsen og finansieringen af indskydergarantifon-

de. Yderligere harmonisering vil ifølge Kommissionen bidrage til at styrke både

bankunionen og det indre marked. Ændring af DGS-direktivet mhp. mulig yderli-

gere harmonisering vil kræve forslag fra Kommissionen, som efterfølgende skal

vedtages af Rådet og Europa-Parlamentet.

Kommissionen peger derudover på, at der for at styrke nationale indskydergaran-

tiordninger og understøtte EDIS er behov for at ændre EU’s indskydergarantidi-

rektiv (DGS-direktivet) ved at styrke koordination og informationsudveksling

mellem nationale indskydergarantiordninger, kompetente tilsynsmyndigheder, den

fælles afviklingsmyndighed i bankunionen (SRB) og den europæiske banktilsyns-

myndighed (EBA). Kommissionen finder, at EBA skal gives beføjelser til at bi-

drage til denne proces. Kommissionen peger på, at en styrket koordination og

informationsudveksling også vil lette ikke-eurolandes indtrædelse i EDIS.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 67: Samlenotat for rådsmødet (ECOFIN) 4. december 2018, fra finansministeren

Dagsordenspunkt 5:

EU’s handlingsplan for misligholdte lån (NPL)

KOM-dokument foreligger ikke

1. Resume

Rådet vedtog på ECOFIN 11. juli 2017 en handlingsplan for reduktionen af misligholdte lån

(NPL) i EU’s banker. Kommissionen m.fl. har siden iværksat en lang række initiativer som

opfølgning herpå.

En høj mængde NPL i banksystemerne kan være et problem, bl.a. fordi det kan medføre tvivl

om bankernes generelle sundhedstilstand og derved den finansielle stabilitet.

Kommissionen ventes på ECOFIN 4. december 2018 at give en status på implementeringen af

handlingsplanen. Regeringen støtter handlingsplanen og arbejdet med at reducere NPL og risici

generelt i de europæiske banker.

2. Baggrund

I flere EU-lande, særligt i Syd- og Østeuropa, er kreditinstitutterne bl.a. som følge

af finanskrisen tynget af en høj andel misligholdte lån

(NPL

–

Non Performing Lo-

ans), jf. figur 1.

Udviklingen i EU er dog de seneste år gået i den rigtige retning,

med støt faldende niveau af NPL,

jf. figur 2.

Figur 1

NPL i udvalgte EU-lande, Dec14-Juni18.

pct.

50,00

45,00

40,00

35,00

30,00

25,00

20,00

15,00

10,00

5,00

0,00

GR PT

dec-14

dec-16

HU PL

ES FR DK DE

dec-15

dec-17

jun-16

jun-18

jun-15

jun-17

pct.

50,00

45,00

6,00

40,00

35,00

30,00

25,00

20,00

15,00

10,00

1,00

5,00

0,00

dec-14 jun-15 dec-15 jun-16 dec-16 jun-17 dec-17 jun-18

1,00

3,00

5,00

6,00

pct.

7,00

Figur 2

EU gns. for NPL Dec14-Juni18

pct.

7,00

4,00

2,00

Anm.: NPL er defineret som andelen af misligholdte lån, som procent af alle udestående lån.

Kilde: EBA risk dashboard Q2 2018

En høj mængde NPL i banksystemerne kan bl.a. lægge en dæmper på udlån til

sunde virksomheder og husholdninger (både nationalt og internationalt) og med-

Europæiske tilsynsmyndigheder betragter normalt et lån som misligholdt, når låntageren er mere end 90 dage forsinket

med at betale et aftalt afdrag.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 67: Samlenotat for rådsmødet (ECOFIN) 4. december 2018, fra finansministeren

føre tvivl om bankernes generelle sundhedstilstand og derved den finansielle stabi-

litet, og dermed øge sandsynligheden for behov for offentlig intervention i bank-

sektoren, fx til afvikling af nødlidende kreditinstitutter. Desuden kan høje andele

af NPL gøre det sværere for centralbankerne at styre inflationen med deres pen-

gepolitiske instrumenter, fordi svækkede kreditinstitutter i mindre grad reagerer på

centralbankernes renteændringer gennem ændringer i kreditgivningen. Derudover

er den europæiske banksektor generelt integreret på tværs af hele EU. NPL er

derfor både en national udfordring og en udfordring for hele EU, herunder bank-

unions-landene.

ECOFIN vedtog derfor 11. juli 2017

–

på baggrund af en rapport om NPL-

problemet

–

en handlingsplan for håndtering af udfordringerne med NPL. Kom-

missionen m.fl. har siden iværksat en lang række initiativer som opfølgning på

handlingsplanen.

3. Formål og indhold

Kommissionen vil på ECOFIN 4. december 2018 give en status for implemente-

ringen af Rådets NPL-handlingsplan. Handlingsplanen lægger op til en indsats,

som både skal nedbringe mængden af eksisterende NPL og forebygge opbygnin-

gen af nye NPL, særligt med tiltag på flg. områder:



Styrket tilsyn gennem bedre tilsynsredskaber og øget fokus på NPL hos

tilsynsmyndighederne samt yderligere vejledning til bankerne fsva. deres

håndtering af NPL, fx ift. interne procedurer, hensættelser mm.,



Erfaringsdeling med og reformer af nationale insolvensregimer, herunder

mhp. sikring af effektive og hurtige processer i tilfælde af konkurser,



Styrkede sekundære markeder for NPL, således at mulighederne forbedres

for, at banker kan videresælge NPL til andre banker/investorer, som bedre

kan håndtere risikoen ved lånene,



Fokus på at understøtte restrukturering af banksektoren ved bl.a. at håndte-

re ikke-levedygtige banker, men uden konkrete tiltag i handlingsplanen.

Tabel 1

giver et overblik over de specifikke tiltag i handlingsplanen, samt den fore-

løbige opfølgning herpå.

Tabel 1

Status på opfølgning på de specifikke elementer i Rådets NPL-handlingsplan fra juli 2017

Element i handlingsplanen

Tilsyn

Kommissionen opfordres til i sommeren 2017 at give sin

fortolkning af den relevante EU-lovgivning, bl.a. kapitalkravs-

direktivet (CRD IV), fsva. tilsynsmyndighedernes beføjelser til

at stille krav til bankers hensættelser på NPL (da der er

uklarhed herom).

Kommissionen offentliggjorde 11. oktober 2017 en

rapport om den foreløbige implementering af SSM,

hvori Kommissionen giver sin fortolkning af den rele-

vante EU-lovgivning for tilsynsmyndighederne ift. bl.a.

NPL.

Status

Kommissionen stillede 14. marts 2018 forslag til en

forordning der indfører minimumskrav til den mængde

Kommissionen opfordres til, i regi af den igangværende

kapital, som kreditinstitutter skal afsætte til at dække

revision af CRD IV og kapitalkravsforordningen (CRR), at

mulige tab NPL. Rådet blev 31. oktober 2018 enige om

overveje at stille forslag til lovgivningsmæssige minimums-

sin forhandlingsposition på forslaget. Europa-

krav til hensættelser på nye NPL.

Parlamentet (EP) har endnu ikke vedtaget sin forhand-

lingsposition.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 67: Samlenotat for rådsmødet (ECOFIN) 4. december 2018, fra finansministeren

Tabel 1

Status på opfølgning på de specifikke elementer i Rådets NPL-handlingsplan fra juli 2017

Element i handlingsplanen

SSM opfordres til, sammen med de nationale tilsynsmyndig-

heder, fra udgangen af 2018, at implementere en tilpasset

version af de offentliggjorte NPL-vejledninger (for de største

banker

(SI’er) under SSM’s direkte tilsyn)

også for mindre

banker (LSI) i bankunionen.

Status

SSM har endnu ikke udstedt en lignende vejledning for

LSI’er. En række nationale tilsynsmyndigheder i bank-

unionen har besluttet at anvende vejledningen for SI’er

også for LSI’er.

EBA opfordres til, senest i sommeren 2018, at udsende

generelle vejledninger fsva. bankers håndtering af NPL samt

deres udlånsstandarder, vedr. fx vurderinger af kreditværdig- EBA har 31. oktober 2018 udstedt vejledning til alle

hed, bankernes interne processer og transparens ifm. långiv- banker i EU fsva. håndteringen af NPL.

ning osv.

EBA’s vejledning vil svare til SSM’s (jf. ovenfor),

men skal gælde for

alle

banker i hele EU.

Det Europæiske Systemiske Risikoråd (ESRB) opfordres til,

inden udgangen af 2018, at udvikle makroprudentielle tiltag til

at forebygge systemisk opbygning af NPL i EU-landenes

banker

En rådgivende ekspertkomité til ESRB har 1. oktober

2018 offentliggjort en teknisk rapport om en makropru-

dentiel tilgang til NPL. ESRB vil inden udgangen af

2018 offentliggøre en policy-orienteret rapport herom.

Insolvens

Kommissionen opfordres til inden udgangen af 2017 at

offentliggøre detaljerede resultater af den igangværende

benchmarking øvelse af EU-landenes insolvens-regimer,

samt at styrke fokus på insolvens-reformer i det europæiske

semester.

Der pågår en benchmarking-øvelse af EU-landenes

insolvens-regimer. Resultaterne er ikke blevet offent-

liggjort endnu. Kommissionen vurderer, at der er kom-

met større fokus på insolvens-reformer i semesteret.

Kommissionen stillede 14. marts 2018 forslag til et

direktiv om kreditservicevirksomheder, kreditkøbere og

Kommissionen opfordres til at analysere muligheden for at realisering af sikkerhedsstillelse, der handler om at

forbedre beskyttelsen af sikrede kreditorer, dvs. kreditorer skabe bedre vilkår for, at pengeinstitutter kan sælge

der har udstedt lån med sikkerhed.

misligholdte lån til tredjeparter mhp. servicering samt

etablere et værktøj til hurtigere realisering af sikker-

hedsstillelser. Forslaget forhandles fortsat i Rådet.

EU-landene opfordres til inden udgangen af 2018, at foretage

Der pågår gensidige evalueringer af EU-landenes

gensidige evalueringer (’peer-review’) af hinandens insol-

insolvens-regimer.

vens-regimer.

Sekundære markeder for NPL

EBA opfordres til, inden udgangen af 2017, at vedtage

vejledninger om, hvilke informationer, banker bør have til EBA offentliggjorde 14. december 2017 vejledninger

rådighed om deres lån, dvs. vejledninger om data-kvalitet og skabeloner vedr. bankernes interne datakvalitet.

internt i bankerne.

Indgår i EBA’s arbejdsprogram for 2018. EBA havde

fra 27. april 2018 til 27. juli 2018 vejledning om styrke-

de krav til offentliggørelse af information vedr. NPL i

offentlig høring. Den endelige vejledning er ikke offent-

liggjort endnu.

EBA offentliggjorde 14. december 2017 skabeloner til

bankerne, som de kan anvende til at redegøre for

deres NPL til investorer mv. Det er et frivilligt redskab,

som det er meningen skal blive en markedsstandard

for ensartet rapportering om NPL. EBA opdaterede

lettere skabelonerne 12. september 2018.

EBA, ECB og Kommissionen har iværksat et arbejde

med at se på mulighederne for at udvikle NPL-

handelsplatforme. Det tekniske arbejde ventes færdig-

gjort inden udgangen af 2018.

ECB har siden 2011 arbejdet på et stort projekt

”Anacredit”, om et datasæt, der skal indeholde detalje-

ret information om individuelle banklån i eurozonen.

Dataindsamlingen er begyndt i september 2018.

EBA og andre kompetente myndigheder opfordres til, inden

udgangen af 2018, at implementere styrkede offentliggørel-

seskrav til banker ift. information om kvaliteten af deres

aktiver, herunder deres misligholdte lån.

EBA, Den Europæiske Centralbank (ECB) og Kommissionen

opfordres til, inden udgangen af 2017, at foreslå tiltag, der

kan styrke data-infrastrukturen for sekundære markeder for

NPL, herunder at overveje oprettelsen af såkaldte platforme,

hvor der kan købes og sælges NPL.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 67: Samlenotat for rådsmødet (ECOFIN) 4. december 2018, fra finansministeren

Tabel 1

Status på opfølgning på de specifikke elementer i Rådets NPL-handlingsplan fra juli 2017

Element i handlingsplanen

Kommissionen opfordres til, sammen med andre relevante

EU-institutioner, inden udgangen af 2017, at udarbejde en

skabelon med principper for ”asset management companies”

(AMC’er),

i overensstemmelse med statsstøttereglerne og

med den EU-lovgivningsmæssige ramme på området, her-

under BRRD

som, for at beskytte skatteborgerne, bl.a.

begrænser myndighedernes muligheder for at indskyde

offentlige midler i banker, som ikke er under afvikling, herun-

der gennem køb af dårlige lån.

Status

Kommissionen offentliggjorde 14. marts 2018 en ska-

belon for, hvordan EU-landene kan indrette nationale

AMC’er i overensstemmelse med BRRD og statsstøt-

tereglerne.

Kommissionen opfordres til senest i sommeren 2018, at

udvikle en EU-tilgang til, hvordan man kan fjerne barrierer for

at banker kan skille sig af med deres NPL, samt fjerne barrie-

rer for at andre banker og ikke-banker (fx specialiserede

investeringsfonde) derefter kan købe og eje disse NPL.

Kommissionen stillede 14. marts 2018 forslag til et

direktiv om kreditservicevirksomheder, kreditkøbere og

realisering af sikkerhedsstillelse, der handler om at

skabe bedre vilkår for, at pengeinstitutter kan sælge

misligholdte lån til tredjeparter mhp. servicering samt

etablere et værktøj til hurtigere realisering af sikker-

hedsstillelser. Forslaget forhandles fortsat i Rådet.

Anm.: SSM: Den fælles tilsynsmekanisme, EBA: Den Europæiske Banktilsynsmyndighed, ECB: Den Europæiske

Centralbank.

Kilde: Kommissionen og egen tilvirkning

Kommissionen ventes inden udgangen af november 2018 at offentliggøre en

meddelelse om fremskridt med reduktionen af NPL i EU, der vil inkludere en

status for implementeringen af handlingsplanen.

4. Europa-Parlamentets holdning

Ikke relevant

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Statusorienteringen har i sig selv ikke lovgivningsmæssige konsekvenser.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser (herunder konsekvenser for regioner og kommuner)

Statusorienteringen har i sig selv ikke statsfinansielle konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Statusorienteringen har i sig selv ikke samfundsøkonomiske konsekvenser. En

reduktion af de udestående mængder NPL og en forebyggelse af opbygning af nye

høje NPL-niveauer kan medvirke til at mindske usikkerheden ift. den finansielle

stabilitet, øge kreditgivningen til sunde formål og dermed bidrage til at understøtte

en stærkere og mere stabil økonomisk aktivitet, primært i de lande, som er hårdest

ramt af NPL-problemer, men også i mindre grad i andre EU-lande.

BRRD (bankkrisedirektivet) foreskriver, at private kreditorer/aktionærer tager eventuelle tab, før der kan gives offentlig

støtte (”bail-in”).

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 67: Samlenotat for rådsmødet (ECOFIN) 4. december 2018, fra finansministeren

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Statusorienteringen har ikke i sig selv erhvervsøkonomiske konsekvenser. En re-

duktion af de udestående mængder NPL kan medvirke til at skabe større tiltro til

banksektoren og bedre adgang til kredit, primært i de lande som er hårdest ramt af

NPL-problemer, men også i mindre grad i andre EU-lande.

8. Høring

Ikke relevant.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landene ventes at tage statusorienteringen til efterretning. EU-landene støtter

generelt arbejdet med handlingsplanen og nedbringelse af NPL.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen vil tage statusorienteringen til efterretning. Regeringen støtter generelt

Rådets handlingsplan, og støtter således relevante initiativer på EU-plan, der kan

bidrage til at sikre, at der i hele EU er gode rammer for at håndtere de nuværende

NPL-problemer, samt forebygge en eventuel fremtidig ophobning af NPL.

Regeringen støtter også, at især de EU-lande, der har størst NPL-problemer, også

på nationalt plan aktivt søger at få løst disse inden for rammerne af BRRD og

statsstøttereglerne.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen om Rådets NPL-handlingsplan blev forelagt Folketingets Europaudvalg til

orientering forud for vedtagelsen ifm. ECOFIN 11. juli 2017 samt forud for

ECOFIN 23. januar 2018, hvor der senest blev gjort samlet status for handlings-

planen.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 67: Samlenotat for rådsmødet (ECOFIN) 4. december 2018, fra finansministeren

Dagsordenspunkt 6:

Forslag vedr. regulering af tilsyn med, tilladelser og

tredjelandsbestemmelser for centrale modparter

(CCP’er)

KOM(2017)331

1. Resume

Kommissionen fremsatte 13. juni 2017 forslag til ændring af ESMA-forordningen

og EMIR-

forordningen

vedrørende regulering af bl.a. tilsyn med, tilladelser til og tredjelandsbestemmelser

for centrale modparter (CCP’er). En CCP agerer mellemled mellem de to parter i en værdipa-

pirhandel, dvs. hhv. sælger og køber. CCP’en bliver modpart til både sælger og køber, og disse er

derfor ikke længere eksponeret over for hinanden, men i stedet

over for CCP’en, der garanterer

afviklingen af handlen.

Kommissionens forslag skal styrke tilsynet med CCP’er både inden for og uden for EU. Det

foreslås bl.a. at centralisere en række direkte tilsynsbeføjelser hos ESMA og at inkludere rele-

vante centralbanker,

herunder ECB, yderligere i tilsynet af CCP’er. Forslaget justerer desuden

ESMA’s struktur som følge af dette foreslåede mere centraliserede tilsynsregime. Forslaget skal

også styrke tilsynet med CCP’er beliggende uden for EU, som udfører aktiviteter

i EU (tredje-

lands-CCP’er),

bl.a. ved at ESMA skal føre direkte tilsyn med tredjelands-CCP’er og at der

stilles krav om løbende opfølgning af overholdelsen af EMIR for disse. Forslaget skal også give

ESMA flere beføjelser i vurderingen af, hvorvidt tredjelandet har en lovgivning og tilsynspraksis,

som svarer til EU’s (såkaldte ækvivalensvurderinger).

Forslaget giver samtidig Kommissionen

kompetence til at kunne nægte anerkendelse af en CCP fra et ellers ækvivalent tredjeland ud fra

hensyn til den finansielle stabilitet i EU og derved reelt kræve, at tredjelands-CCP’er

etablerer

sig i EU, hvis de fortsat ønsker at udøve virksomhed i EU. Elementerne vedr. tredjelands-

CCP’er skal bl.a. ses i lyset af Brexit, hvorved en række betydningsfulde CCP’er forlader

EU.

Forslaget har siden fremsættelse været forhandlet i Rådet, hvor formandskabet har fremlagt et

samlet kompromisforslag. Kompromisforslaget lægger op til, at en evt. beslutning om at afvise en

tredjelands-CCP fra et ellers ækvivalent tredjeland indrammes markant. Kompromisforslaget

lægger desuden op til et andet set-up for tilsynet med tredjelands-CCP’er,

som i højere grad end

Kommissionens forslag er baseret på det eksisterende set-up. Kompromisforslaget ændrer også

væsentligt på Kommissionens forslag vedr. tilsynet med EU-CCP’er,

således at dette fortsat skal

føres af de nationale kompetente myndigheder, dog med en rolle for en ny tilsynskomité for EU-

CCP’er, som skal sikre mere fælles tilsynskultur og konsistent tilsynspraksis. Sagen er ikke

på

dagsordenen for ECOFIN, men der forventes at kunne opnås enighed om forslaget inden for

kort tid. Når der er opnået enighed i Rådet, skal sagen forhandles med Europa-Parlamentet.

Regeringen støtter generelt kompromisforslaget og vil kunne støtte en enighed på linje hermed.

ESMA-forordningen fastsætter opgaver og beføjelser for Den Europæiske Værdi- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA),

som står for det fælleseuropæiske tilsynsarbejde for værdipapirer og markeder.

EMIR-forordningen vedtaget i 2012 regulerer handler med såkaldt afledte finansielle instrumenter (derivater), som foregår

uden for regulerede markeder (et reguleret marked er fx en børs), dvs. såkaldte ”over-the-counter”-derivatmarkeder

(OTC)

og opstiller rammerne for det tilsynsmæssige samarbejde herom.

Hvis et tredjeland vurderes at være ækvivalent får CCP'er i tredjelandet adgang til at udføre aktiviteter i EU, ligesom EU-

CCP’er får adgang til at udføre aktiviteter i det pågældende tredjeland.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 67: Samlenotat for rådsmødet (ECOFIN) 4. december 2018, fra finansministeren

2. Baggrund

Tilsynet med CCP’er er reguleret i EMIR-forordningen,

der bl.a. fastsætter, at den

overordnede tilsynsmyndighed for CCP’en er den nationale kompetente myndig-

hed i CCP’ens hjemland, typisk det nationale finanstilsyn (i Danmark Finanstilsy-

net). I anerkendelse af, at CCP’ers forretningsomfang typisk vil være grænseover-

skridende, foreskriver EMIR, at det nationale tilsyn skal oprette og lede et samar-

bejde om tilsynet med CCP’en mellem relevante myndigheder, et såkaldt CCP-

tilsynskollegium (uddybet nedenfor).

I EU er der i dag etableret 17 CCP’er. Det er dog ikke alle, som tilbyder clearing af

alle typer af derivater. Der findes ingen CCP’er etableret i Danmark. Således clea-

res fx aktier handlet på Nasdaq Copenhagen (tidl. Københavns Fondsbørs) pri-

mært af hollandske EuroCCP og euroderivater cleares på LCH Clearnet i Storbri-

tannien. En række af de største CCP’er er placeret i UK. Som følge af UK’s

kommende udtræden af EU vil disse vigtige CCP’er ikke længere være direkte

underlagt EMIR eller under tilsyn fra en EU-baseret tilsynsmyndighed. En stor

del af det europæiske clearingmarked rykker således umiddelbart uden for EU.

Tredjelands-CCP’er

(dvs. en CCP etableret i et land uden for EU) kan i dag aner-

kendes af ESMA til at levere clearingtjenester i EU, forudsat at Kommissionen

har vurderet, at det pågældende tredjelands lovgivningsmæssige rammer for

CCP’er og deres tilsyn svarer til det, som gælder i EU (ækvivalensvurdering).

Hvis

ovenstående er opfyldt, godkender ESMA CCP’en, hvorefter det egentlige

tilsyn

med CCP’en foretages af den nationale tilsynsmyndighed i tredjelandet. Der er i

dag 32 tredjelands-CCP’er,

som allerede er anerkendt under EMIR ækvivalensreg-

lerne til at udføre aktiviteter i EU

, og yderligere ansøgninger under behandling.

Retsgrundlaget for forslaget er artikel 114 i Traktat om Den Europæiske Unions

funktionsmåde (TEUF), hvilket er samme retsgrundlag som for de gældende rets-

akter. Forslaget behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure, hvor Rådet

træffer afgørelse med kvalificeret flertal og Europa-Parlamentet er medlovgiver.

Kommissionen fremsatte 28. november 2016 et andet relateret forslag til forord-

ning om genopretning og afvikling af CCP’er. Formålet er at fastlægge harmonise-

rede regler i EU for tidlig indgriben, forebyggelse, afvikling og grænseoverskri-

dende tilsynssamarbejde vedr. nødlidende og potentielt nødlidende CCP’er For-

slaget forhandles aktuelt i Rådet og behandles ikke yderligere i dette notat.

Kommissionen offentliggjorde 20. september 2017 også en pakke af ændringsfor-

slag, som generelt ændrer det Europæiske Finanstilsynssystem (ESFS), herunder

ESMA-forordningen. Forslaget forhandles aktuelt i Rådet og behandles ikke yder-

ligere i dette notat.

Foruden

kommissionens ækvivalensvurdering er det nødvendigt, at CCP’en er godkendt i sit hjemland, har samarbejds-

ordninger med ESMA, og at CCP’ens hjemland har et effektivt anti-hvidvasksystem.

Det omhandler CCP’er fra 15 lande herunder: Australien, Brasilien,

Canada, Dubai, Hong Kong, Indien, Japan, Mexico,

New Zealand, Schweiz, Singapore, Sydafrika, Syd Korea, UAE og USA

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 67: Samlenotat for rådsmødet (ECOFIN) 4. december 2018, fra finansministeren

3. Formål og indhold

Forslaget har til formål at styrke

tilsynet med CCP’er beliggende såvel inden for

EU som i et tredjeland. Det skal ses i lyset af CCP’ernes stadig vigtigere rolle i det

finansielle system i EU og deraf stigende betydning for den finansielle stabilitet.

Kommissionen anfører, at formålet med ændringerne er at sikre, at lovgivningen

afspejler de eksisterende markedsforhold bl.a. i lyset af den høje markedskoncen-

tration omkring relativt få CCP’er og CCP’ernes øgede grænseoverskridende be-

tydning. Forslaget tilsigter desuden at skabe en mere ensartet tilsynspraksis samt at

inkludere centralbanker i det tilsynsmæssige arbejde, på baggrund af disses rolle i

betalingsinfrastrukturer og som udstedere af de valutaer, CCP’en afvikler i. Invol-

veringen af centralbankerne skal dermed sikre, at der i tilstrækkelig grad tages re-

levante hensyn til betalingssystemer og gennemførsel af pengepolitik, som poten-

tielt påvirkes af CCP’ens aktiviteter.

Forslaget vedrører overordnet:

Ændringer i ESMA’s organisation og virke

2) Tilsyn med EU-baserede

CCP’er (EU-CCP’er)

3) Tilsyn med tredjelands-CCP’er,

herunder ækvivalensvurdering af tredjelande

4) Sanktioner og tilsynsmæssige gebyrer

Tabel 1

giver en oversigt over indholdet i hhv. Kommissionens forslag, seneste

Rådskompromis samt situationen i dag fsva. de væsentligste elementer i forslaget.

Indholdet gennemgås uddybende efterfølgende.

Tabel 1

Oversigt over de centrale foreslåede ændringer på området

Centrale bestemmelser

I dag

Kommissionens forslag

Der oprettes et CCP-tilsynsråd i

ESMA.

CCP-tilsynsrådet skal have fem

faste medlemmer, heraf én formand

og to direktører, som er uafhængigt

udpeget, samt én repræsentant

uden stemmeret fra hhv. ECB og

Kommissionen. Endvidere har CCP-

ESMA har ingen direkte tilsynsrådet skiftende deltagere fra

ESMA’s

organi-

tilsynsmæssig rolle i dag de relevante nationale tilsynsmyn-

sation og virke

for CCP’er.

digheder og centralbanker fra EU-

lande alt efter, hvilket konkret CCP,

som sagen i CCP-tilsynsrådet om-

handler.

Deltagende nationale kompetente

myndigheder vil have stemmeret i

CCP-tilsynsrådet, mens deltagende

centralbankerne alene vil deltage

som observatører.

Tilsynet med EU-CCP’er

føres i

fællesskab af den nationale tilsyns-

Primært de nationale myn-

myndighed, den relevante central-

Tilsyn med EU-

digheder der fører tilsyn

bank og ESMA. Konkret skal en

CCP’er

med CCP’er.

Suppleret af

række tilsynsbeslutninger forhånds-

tilsynskollegier.

godkendes af ESMA (inkl. CCP-

tilsynsrådet) og centralbanken.

Seneste

Rådet

kompromisforslag

Der

oprettes

CCP-

tilsynskomité for CCP’er i ESMA.

CCP-tilsynskomitéen vil bestå af

en uafhængigt udpeget formand

samt repræsentanter fra nationale

tilsynsmyndigheder fra EU-lande,

med CCP’er. Hertil kan EU-

landenes centralbanker, i visse

tilfælde deltage uden stemmeret.

Overordnet som i dag. Tilsynsko-

mitéen skal fremme tilsynskon-

vergens, men gives ikke direkte

tilsynsbeføjelser for EU-CCP’er.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 67: Samlenotat for rådsmødet (ECOFIN) 4. december 2018, fra finansministeren

ESMA skal løbende monitorere

retslige og tilsynsmæssige udviklin-

ger i tredjelande, der er vurderet Ift. Kommissionens forslag ind-

ækvivalente, og rapportere til Kom- rammer Rådets seneste kompro-

Kommissionen kan vedta-

missionen herom.

mis betydeligt hhv. ESMA’s mu-

ge en ækvivalensvurdering

lighed for at vurdere om en tredje-

af et tredjeland, hvorefter

Systemisk vigtige CCP’er i ækviva-

lande-CCP er systemisk vigtig,

CCP’er i disse lande på

Tilsyn

med

lente tredjelande vil skulle følge den samt Kommissionens mulighed

visse yderligere betingelser

tredjelands-

relevante EU-lovgivning, og ESMA for at afvise en sådan CCP fra at

anerkendes af ESMA til at

CCP’er, herun-

gives direkte tilsynsbeføjelser ift. blive godkendt i EU. Dvs., at det

udbyde deres ydelser i EU.

der ækvivalens-

disse CCP’er.

præciseres hvilke kriterier og

Tredjelandet fører selv

vurdering

begrundelser der skal lægges til

tilsyn med dennes CCP’er,

Kommissionen får i visse tilfælde grund for sådanne vurderinger.

efter det pågældende lands

mulighed for at afvise en systemisk

nationale regler og proce-

vigtig tredjelands-CCP i at blive Det vil være CCP-tilsynskomitéen

durer.

godkendt til at kunne udøve sine der varetager tilsynet med tredje-

aktiviteter i EU, selvom der er fore- lands-CCP’er.

taget en positiv ækvivalensvurdering

af tredjelandet.

ESMA bemyndiges til at pålægge

bøder, såfremt tredjelands-CCP’en

begår visse forseelser. ESMA til-

lægges yderligere og klarere befø-

jelser til at trække en godkendelse af

ESMA kan ikke i dag på-

Sanktioner

et tredjelands-CCP tilbage, hvis Seneste kompromisforslag i Rå-

lægge

sanktioner

eller

tilsynsmæssige

CCP’en ikke længere lever op til

det fastholder overordnet Kom-

gebyrer på tredjelands-

gebyrer

EMIR’s krav for anerkendelsen.

missionens forslag.

CCP’er.

Med forslagets øgede beføjelser til

ESMA følger også et nyt krav til

CCP’erne om at betale gebyrer til

ESMA.

Tilsynet

med CCP’er fore-

går i et kollegium for hver

CCP, sammensat af bl.a.

ESMA,

den

nationale

tilsynsmyndighed

det

land, hvor CCP’en er etab-

leret, myndigheder der

fører tilsyn med de største

Tilsynskollegi-

af CCP’ens medlemmer,

ernes sammen-

samt centralbanker der

sætning

udsteder de valutaer, der

primært benyttes i CCP’en.

CCP’ens nationale tilsyns-

myndighed har koordinati-

onsrollen og den primære

beslutningskompetence

kollegiet.

De fem permanente medlemmer af

ESMA’s CCP-tilsynsråd

deltager i

alle kollegierne, og alle på nær

Kommissionens repræsentant tilde-

les stemmeret. Formanden for ES-

MA’s CCP-tilsynsråd

vil lede de

enkelte CCP-kollegier i stedet for

den pågældende CCP’s nationale

tilsynsmyndighed.

De relevante nationale tilsynsmyn-

digheder vil fortsat deltage i kollegi-

Kommissionens forslag fastholdes

et. Endelig vil det fælles tilsyn for

overordnet fsva. SSM’s mulighed

bankunionen (SSM) nu som noget

for at deltage i tilsynskollegierne.

nyt deltage i CCP-kollegierne i de

tilfælde, hvor den pågældende

CCP’s største clearingmedlemmer

(der typisk er banker) har tilknytning

til bankunionen.

Ift. situationen i dag bliver det

muligt for en række nationale

tilsynsmyndigheder og central-

banker, der ikke kan deltage i

tilsynskollegiet i dag, at deltage i

kollegiet men uden stemmeret.

Centralbanker-

nes rolle

Centralbankerne

kan

visse tilfælde deltage i

tilsynskollegierne, jf. oven-

for.

Centralbankerne rolle i tilsynet med

EU-CCP’er

samt tredjelands-CCP’er

styrkes væsentligt, idet en række

tilsynsbeslutninger vil skulle for-

håndsgodkendes af de relevante

centralbanker.

Ift. Kommissionens forslag nedto-

nes centralbankernes rolle, i og

med at de generelt ikke længere

vil skulle forhåndsgodkende be-

slutninger. De skal dog i højere

grad end i dag konsulteres ifm. en

række tilsynsbeslutninger, og

gives bedre mulighed for at delta-

ge i tilsynskollegier, jf. ovenfor.

Kilde: Kommissionen og egen tilvirkning

Ad 1) Ændringer i ESMAs organisation og virke

Kommissionens forslag indebærer en række væsentlige ændringer af

ESMA’s or-

ganisering ift. ESMA’s opgaver ift. CCP’erne. Der oprettes bl.a. i ESMA et selv-

stændigt organ med fokus på det tilsynsmæssige arbejde med CCP’er, et såkaldt

CCP-tilsynsråd,

der vil håndtere alle spørgsmål relateret til tilsynet med CCP’er i

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 67: Samlenotat for rådsmødet (ECOFIN) 4. december 2018, fra finansministeren

ESMA. CCP-tilsynsrådet skal have fem faste medlemmer, heraf én formand og to

direktører, som er uafhængigt udpeget, samt én repræsentant uden stemmeret fra

hver af hhv. ECB og Kommissionen. Endvidere har CCP-tilsynsrådet skiftende

deltagere fra de relevante nationale kompetente myndigheder og centralbanker fra

EU-lande alt efter, hvilket konkret CCP, som sagen i CCP-tilsynsrådet omhandler.

Deltagende nationale kompetente myndigheder vil have stemmeret i CCP-

tilsynsrådet, mens deltagende centralbankerne alene vil deltage som observatører.

Det foreslåede CCP-tilsynsråd indebærer ifølge Kommissionens forslag, at ESMA

skal tilføres nye ressourcer. Der lægges i forslaget op til, at CCP-tilsynsrådet fuldt

ud skal finansieres ved gebyropkrævning hos CCP’erne. Dette følger

samme prak-

sis som for kreditvurderingsbureauer og handelsregistre, der er under direkte til-

syn af ESMA.

Formandskabets kompromisforslag ændrer dog væsentligt på Kommissionens

forslag og indfører en helt ny organisation for CCP’er inden for ESMA i stedet

for det CCP-tilsynsråd, som Kommissionen har foreslået. Det foreslås således, at

der i stedet oprettes én CCP-tilsynskomité, som skal arbejde med tilsynsmæssig

konvergens, hvilket vil sige en fælles tilsynskultur og konsistent tilsynsmæssig

praksis. CCP-tilsynskomitéen skal ifølge kompromisforslaget mindst én gang årligt

udføre en peer review analyse ift. nationale myndigheders aktiviteter med tilladel-

ser og tilsyn med EU CCP’er, og mindst en gang årligt undersøge robustheden af

EU CCP’er i stressede markedsscenarier,

sikre dialog med kompetente myndighe-

der i relation til beslutninger truffet af nationale myndigheder ex post og ex ante

samt være informeret om alle opinions og anbefalinger truffet af CCP-kollegierne

–

uddybet under Ad 2) nedenfor. CCP-tilsynskomitéen kan herudover bede ES-

MA’s eksisterende generelle tilsynsråd (”Board of Supervisors”), hvor alle tilsyns-

myndigheder i EU er repræsenteret, om at overveje at udstede vejledninger, opi-

nions og anbefalinger der adresserer forskellig anvendelse af EMIR-forordningen

hos myndighederne. CCP-tilsynskomitéen vil desuden skulle have en række opga-

ver i relation til det konkrete tilsyn med systemiske tredjelands-CCP’er,

jf. Ad 3)

nedenfor.

CCP-tilsynskomitéen vil bestå af en uafhængigt udpeget formand samt repræsen-

tanter fra nationale kompetente myndigheder fra EU-lande, hvor der er en autori-

seret CCP. Hertil kan centralbanker, hvis deres valuta anvendes i produkter, som

bliver clearet af den pågældende CCP, deltage (uden stemmeret) i forberedelsen af

visse beslutninger. Centralbankerne skal selv skriftligt anmode om medlemskab

hos formanden. Da Danmark ikke har nogen CCP, ventes Danmark ikke at være

blandt de nationale myndigheder, der kan deltage i CCP-tilsynskomitéen. Dog vil

Nationalbanken i nogle tilfælde have mulighed for at deltage i CCP-

tilsynskomitéen. Centralbankers rolle er væsentligt nedtonet i henhold til EU

CCP’er i forhold til Kommissionens oprindelige forslag, jf. Ad 2) nedenfor.

Kompromisforslaget indeholder ikke længere en ændring af både ESMA-

forordningen og EMIR-forordningen, men kun EMIR-forordningen.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 67: Samlenotat for rådsmødet (ECOFIN) 4. december 2018, fra finansministeren

Ad 2) Tilsynet med EU-baserede

CCP’er (EU-CCP’er)

Det er i dag de enkelte nationale myndigheder, som primært har tilsynskompeten-

cen med CCP’er i deres jurisdiktion. Dog foregår tilsynet med CCP’er i et kollegi-

um for hver CCP, sammensat af ESMA, den nationale tilsynsmyndighed i det

land, hvor CCP’en er etableret, nationale tilsynsmyndigheder der fører tilsyn med

de største af CCP’ens

medlemmer, med værdipapircentraler og handelspladser

med tilknytning til CCP’en og med udenlandske CCP’er, som CCP’en har indgået

aftaler med, for at deres respektive kunder kan cleare med hinanden (interoperabi-

litetsaftaler), samt centralbanker der udsteder valutaer, der primært benyttes i

CCP’en. CCP’ens nationale tilsynsmyndighed har koordinationsrollen og den pri-

mære beslutningskompetence i kollegiet. Danmark deltager pt. i tre kollegier for

tre forskellige CCP’er.

Kommissionens forslag indebærer, at tilsynet med EU-CCP’er

ændres grundlæg-

gende ved at tilføre ESMA (det af Kommissionen foreslåede nye CCP-tilsynsråd)

og den relevante udstedende centralbank (dvs. den centralbank, der udsteder valu-

ta, som primært benyttes i den pågældende CCP) betydelige tilsynskompetencer

overfor CCP’erne.

Kommissionen foreslår således, at tilsynet med EU-CCP’er

fremover føres i fæl-

lesskab mellem den nationale tilsynsmyndighed, den relevante udstedende cen-

tralbank og ESMA (CCP-tilsynsrådet). Konkret vil den nationale tilsynsmyndig-

hed fortsætte med at udføre sine tilsynsmæssige forpligtigelser under EMIR, men

en række endelige tilsynsbeslutninger vil først kunne træffes efter forhåndsgod-

kendelse fra ESMA (CCP-tilsynsrådet) og

–

i forhold til visse beslutninger

–

den

relevante udstedende centralbank. Det foreslås eksempelvis, at både ESMA og

centralbanker skal forhåndsgodkende beslutninger i forhold til at give tilladelse til

en CCP, tilladelse til udvidelse af tjenesteydelser samt tilbagetrækning af en tilla-

delse. Herudover skal ESMA bl.a. forhåndsgodkende beslutninger om kapitalkrav,

revision og evaluering af CCP’ens overholdelse af forpligtelser i EMIR forordnin-

gen og regler om outsourcing. I tilfælde af uenighed mellem den nationale til-

synsmyndighed og ESMA’s

CCP-tilsynsråd skal sagen henvises til det eksisterende

generelle tilsynsråd i ESMA, hvor alle tilsynsmyndigheder i EU er repræsenteret,

som skal træffe en endelig afgørelse.

Med Kommissionens forslag vil sammensætningen og rollefordeling for CCP-

kollegierne også blive ændret. Det foreslås således, at de fem permanente med-

lemmer af ESMA’s CCP-tilsynsråd

deltager i alle kollegierne, og at alle på nær

Kommissionens repræsentant tildeles stemmeret. Formanden for ESMA’s CCP-

tilsynsråd vil lede de enkelte CCP-kollegier

i stedet for den pågældende CCP’s

nationale tilsynsmyndighed. De relevante nationale tilsynsmyndigheder vil fortsat

deltage i kollegiet. Endelig vil det fælles tilsyn for bankunionen (SSM) nu som

noget nyt deltage i CCP-kollegierne i de tilfælde,

hvor den pågældende CCP’s

største clearingmedlemmer (der typisk er banker) har tilknytning til bankunionen.

Kompromisforslaget ændrer væsentligt på Kommissionens forslag og fastslår, at

tilsynet med EU-CCP’er,

som det sker i dag, fortsat skal føres af de

nationale

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 67: Samlenotat for rådsmødet (ECOFIN) 4. december 2018, fra finansministeren

kompetente myndigheder. Dog indebærer kompromisforslaget som nævnt under

Ad 1), at der indføres en CCP-tilsynskomité i regi af ESMA (i stedet for CCP-

tilsynsrådet foreslået af Kommissionen), som får til opgave at sikre tilsynskonver-

gens mv.

Kompromisforslaget ændrer også sammensætningen af de eksisterende CCP-

kollegier. Det bliver muligt for nationale tilsynsmyndigheder, der fører tilsyn med

CCP’ens medlemmer, og centralbanker at deltage som ikke-stemmegivende

med-

lemmer. Der ændres ikke på de allerede inkluderede nationale tilsynsmyndigheder,

der fører tilsyn med de største af CCP’ens medlemmer, ligesom ECB fortsat vil

have stemmeret. ECB vil have to stemmer i de tilfælde, hvor de både deltager som

centralbank og som tilsyn. Hertil udvides anvendelsesområdet lidt, hvor CCP kol-

legierne vil være involveret.

Ad 3) Tilsynet med tredjelands-CCP’er

CCP’er beliggende i tredjelande (dvs. uden for EU) kan i dag udbyde deres clea-

ringstjenester mv. i EU under visse betingelser. Et generelt krav allerede i de gæl-

dende regler er, at Kommissionen skal have vedtaget en ækvivalensvurdering af

det pågældende tredjeland, dvs. en vurdering af, hvorvidt de tilsynsmæssige regler

i det pågældende tredjeland lever op til niveauet i EU. ESMA kan derefter aner-

kende en CCP fra det pågældende tredjeland til at udbyde dets ydelser i EU. For-

uden kommissionens ækvivalensvurdering er det desuden nødvendigt, at CCP’en

er godkendt i sit hjemland, har samarbejdsordninger med ESMA, og at CCP’ens

hjemland har et effektivt anti-hvidvasksystem. Efter godkendelsen foregår det

egentlige tilsyn med tredjelands-CCP’er

af CCP’ens nationale tilsynsmyndighed

efter det pågældende tredjelands nationale regler og procedurer.

Styrket rolle til ESMA ift. ækvivalensvurderinger

Kommissionens forslag giver ESMA til opgave løbende at monitorere retslige og

tilsynsmæssige udviklinger i tredjelande, der er vurderet ækvivalente. ESMA fore-

slås pålagt løbende rapporteringsforpligtelse til Kommissionen om sådanne udvik-

linger samt at genevaluere egen vurdering hvert andet år. Formålet hermed er at

sikre, at der sker en systematisk opfølgning på Kommissionens ækvivalensvurde-

ring.

Kompromisforslaget fastholder generelt Kommissionens forslag på dette punkt.

Ny rolle til ESMA ift. at vurdere systemiskhed af tredjelands-CCP’er

Der foreslås som noget nyt indført en sondring mellem ikke-systemisk vigtige

tredjelands-CCP’er

og systemisk vigtige tredjelands-CCP’er, dvs. en sondring mel-

lem de CCP’er som ikke har væsentlig betydning for finansiel stabilitet i EU hhv.

dem som har væsentlig betydning for finansiel stabilitet i EU.

For ikke-systemisk vigtige tredjelands-CCP’er

vil tilsynet stort set være uændret i

forhold til i dag, dvs. ligge hos de nationale tilsynsmyndigheder i det pågældende

tredjeland, dog med klarere beføjelser end i dag til at ESMA kan kræve relevant

information af CCP’en og tilknyttede tredjeparter.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 67: Samlenotat for rådsmødet (ECOFIN) 4. december 2018, fra finansministeren

Systemisk vigtige tredjelands-CCP’er

vil derimod blive underlagt de skærpede

krav, der gælder for EU-CCP’er,

dvs. kravene i EMIR-forordningen

frem for ale-

ne det pågældende landes egne regler og tilsyn. ESMA vil samtidig blive tildelt

direkte tilsynsmæssige beføjelser med tredjelands-CCP’er

for at sikre, at alle rele-

vante EMIR-krav løbende efterleves, jf. nedenfor. Det skal i højere grad end i dag

sikre,

at EMIR løbende overholdes for sådanne systemisk vigtige CCP’er, og æn-

dringer internt i CCP’erne eller i den nationale lovgivning i det pågældende tredje-

land adresseres på en hensigtsmæssig måde, også efter at Kommissionen har lavet

en ækvivalensvurdering af det pågældende tredjeland.

Det vil være ESMA, der skal foretage vurderingen af, om en tredjelands-CCP er

eller sandsynligvis vil blive systemisk vigtig for den finansielle stabilitet i EU. ES-

MA skal foretage denne vurdering ud fra en række overordnede

kriterier: CCP’ens

størrelse og kompleksitet, effekten af CCP’ens misligholdelse i EU, CCP’ens med-

lemsstruktur og CCP’ens afhængighed/påvirkning af andre finansielle institutioner

og de finansielle markeder. Der lægges op til, at Kommissionen efterfølgende i en

delegeret retsakt skal specificere kriterierne for vurderingen af systemiskhed. I

perioden indtil ESMA har foretaget ovennævnte vurderinger, vil alle allerede an-

erkendte tredjelands-CCP’er

blive betragtet som ikke-systemisk

vigtige.

Kompromisforslaget fastholder den af Kommissionen foreslåede sondring mel-

lem systemiske og ikke-systemiske tredjelands-CCP’er,

men skærper kriterierne for

vurderingen af hvorvidt en CCP er en systemisk vigtig tredjelands-CCP. ESMA

skal bl.a. tage i betragtning, hvilken

eksponering CCP’en har i aktiviteter med clea-

ringmedlemmer og - i det omfang det er muligt - med clearingmedlemmets kun-

der og indirekte kunder, inklusiv hvor disse er vurderet som værende nationale

systemisk vigtige institutter. Endvidere skal tilgængeligheden af alternative clea-

ringtjenester i samme EU-valuta af en CCP etableret i EU tages med i vurderin-

gen.

Krav til systemisk vigtige tredjelands-CCP’er

Tredjelands-CCP’er,

der jf. ovenstående vurderes at være systemiske, skal ifølge

Kommissionens forslag opfylde en række yderligere krav i forhold til ikke-

systemiske tredjelands-CCP’er,

for at blive anerkendt af ESMA. Det drejer sig om

løbende overholdelse af EMIR’s generelle krav til CCP’er i EU, jf. nedenfor, in-

teroperabilitet (samarbejdsaftaler mellem

to CCP’er, som er nødvendige, hvis to

medlemmer af forskellige CCP’er skal cleare deres handler) og kapitalkrav

. Der-

udover skal den udstedende centralbank gives mulighed for at protestere, hvis

godkendelsen af CCP’en kan stå i vejen for

centralbankens gennemførsel af pen-

gepolitik.

Kompromisforslaget fastholder generelt de af Kommissionen foreslåede skærpede

krav til systemiske tredjelands-CCP’er.

En CCP skal som et minimum have 7,5 millioner EUR i kapital. Foruden dette ”gulv” på en CCP’s kapital skal CCP’en

have kapital nok til: at

sikre en ordentlig nedtrapning eller omstrukturering af CCP’en, at beskytte imod retslige og operati-

onelle risici, at beskytte imod modpartsrisiko og markedsrisiko (eksklusiv de risici der allerede er indsamlet margin for) og

til at beskytte imod forretningsrisiko.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 67: Samlenotat for rådsmødet (ECOFIN) 4. december 2018, fra finansministeren

Kommissionens forslag indebærer endvidere som noget helt centralt, at Kommis-

sionen får mulighed for

–

efter indstilling fra ESMA og den relevante udstedende

centralbank

–

at afvise en konkret systemisk vigtig tredjelands-CCP i at blive god-

kendt til at kunne udøve sine aktiviteter i EU (en negativ erklæring), selvom der er

foretaget en positiv ækvivalensvurdering af tredjelandet. Denne vurdering skal

basere sig på en vurdering af, at trods CCP’ens overholdelse af alle de nævnte krav

og betingelser, kan den finansielle stabilitet i EU alligevel ikke sikres. Konsekven-

sen af beslutningen er, at den pågældende CCP kun kan tilbyde clearing i EU, hvis

den godkendes som en EU-CCP, dvs. etablerer sig i EU. Alle udstedende central-

banker, hvis valuta benyttes af CCP’en, skal være enige i en evt. beslutning om at

afvise en systemisk vigtig tredjelands-CCP i at blive godkendt til at kunne udøve

sine aktiviteter i EU i forhold til aspekter i beslutningen, som omhandler den valu-

ta de udsteder. Centralbanker kan komme med ændringsforslag til udkast til be-

slutning i relation den valuta den udsteder. ESMA kan kun vedtage udkast til be-

slutning, hvis den inkluderer centralbankernes ændringsforslag. Hvis centralban-

ker modsætter sig visse dele af udkast til beslutningen, kan ESMA ikke vedtage

denne del.

Kompromisforslaget imødekommer bekymringer fra flere EU-lande, herunder

Danmark, ved at muligheden for at afvise en systemisk vigtig tredjelands-CCP

bliver væsentligt mere indrammet end Kommissionens forslag lægger op til. En

beslutning om afvisning risikerer at medføre et fragmenteret marked og dertil

hørende erhvervsmæssige konsekvenser (jf. afsnit om økonomiske konsekvenser

nedenfor), og det er derfor en relativt vidtgående beslutning at afvise en tredje-

lands-CCP. Der indføres således i kompromisforslaget en række beskyttelsesfor-

anstaltninger i form af kriterier for, hvornår en sådan beslutning kan træffes:



Muligheden for en negativ erklæring bliver nu anført som en "sidste udvej".



ESMA skal konsultere Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici

(ESRB) og sikre enighed blandt alle centralbanker, hvis valuta anvendes i

produkter CCP’en clearer.



Beslutningen skal bero på en konkret vurdering, hvor ESMA skal redegøre

for, hvorfor CCP’en ikke lever op til kravene og komme med en teknisk

kvantitativ analyse af omkostninger og fordele ved en sådan beslutning.



Det indskærpes,

at det potentielt ikke nødvendigvis er hele CCP’en, som

bliver pålagt at flytte til EU, men alene de enkelte relevante aktiviteter.



Det sikres, at der skal være en tilpasningsperiode, hvor den pågældende

tredjelands-CCP fortsat er midlertidig anerkendt. I specificeringen af tilpas-

ningsperioden skal Kommissionen bl.a. overveje potentielle omkostninger

for clearingmedlemmer og deres kunder, særligt dem etableret i EU samt

CCP’ens aktiviteter og deres substituerbarhed.



Beslutningen vedtages gennem en gennemførelsesretsakt, hvor repræsentan-

ter fra EU-landene skal vedtage retsakten med kvalificeret flertal.

Løbende ESMA-tilsyn med systemisk vigtige tredjelands-CCP’er

Kommissionens forslag indebærer, at ESMA skal være ansvarlig for det løbende

tilsyn med, at systemisk vigtige tredjelands-CCP’er efterlever EMIR, hvor det i dag

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 67: Samlenotat for rådsmødet (ECOFIN) 4. december 2018, fra finansministeren

alene er tilsynsmyndigheden i det pågældende tredjeland, der fører tilsyn efter de

pågældende tredjelands regler. Det foreslås således at tildele ESMA beføjelser bl.a.

vedr. undersøgelser og egentlige tilsynsbesøg samt i forhold til at vurdere overtræ-

delser af bødepålagte forhold.

Kommissionens forslag indebærer desuden tildeling af en række generelle beføjel-

ser vedr. bl.a. stresstests og informationskrav både fsva. systemisk og ikke-

systemisk vigtige tredjelands-CCP’er.

Endvidere stiller Kommissionens forslag krav om, at relevante udstedende cen-

tralbanker skal godkende udkast til beslutninger truffet af ESMA i forbindelse

med en række forhold for systemisk vigtige tredjelands-CCP’er, heriblandt mar-

ginkrav (dvs. krav til clearingbrugere til forudgående betaling til at modregne tab

og sikre ordnet afvikling af en handel), kontroller af likviditetsrisici, krav til sik-

kerhedsstillelse. Relevante udstedende centralbanker skulle hertil forhåndsgod-

kende udkast til alle beslutninger, som relaterede sig til udførelsen af deres forplig-

telser i henhold til pengepolitikken. Hvis en systemisk vigtig CCP i et tredjeland

primært forestår clearing i euro, vil ECB således have en de facto vetoret over

ESMA’s beslutninger på de nævnte områder.

Kompromisforslaget fastholder generelt de af Kommissionens foreslåede krav til

den løbende efterlevelse af EMIR. Men kompromisforslaget ændrer væsentligt på

Kommissionens forslag fsva.

organiseringen

af det løbende tilsyn med systemiske

tredjelands-CCP’er. Det foreslås således, at det løbende tilsyn med disse vil blive

udført af den nye (ovenfor nævnte) CCP-tilsynskomité.

CCP-tilsynskomitéen skal således udføre alle opgaver forbundet med tilsyn for

tredjelands-CCP’er

samt forberede endelige udkast til beslutninger, som efterføl-

gende skal godkendes af ESMA’s

eksisterende generelle tilsynsråd

(”Board of Su-

pervisors”), hvor der sidder en repræsentant fra hvert

EU-lands kompetente myn-

dighed.

For en række beslutninger vedr. systemiske tredjelands-CCP’er

inden

for fem om-

råder (operative forhold i CCP’er

- likviditet, settlement risici, margin krav, sik-

kerhedsstillelse og interoperabilitetsforhold) skal centralbanker ifølge kompromis-

forslaget konsulteres og have mulighed for at komme med ændringsforslag, hvis

deres valuta bliver clearet af den pågældende CCP. Herefter skal CCP-

tilsynskomitéen vurdere ændringsforslagene ud fra et følg eller forklar-princip. I

Kommissionens forslag skulle centralbanker

forhåndsgodkende

visse beslutninger.

Der lægges med kompromisforslaget desuden op til, at der oprettes ét samlet til-

synskollegium for systemiske tredjelands-CCPer. Tredjelands-CCP-kollegiet skal

fungere som et informationskollegium og blive løbende informeret om konkrete

beslutninger og tilsynsarbejdet om tredjelands-CCP’er

i CCP-tilsynskomitéen.

Kollegiet skal bestå af de nationale kompetente myndigheder, hvor der er en CCP

etableret, nationale kompetente myndigheder, som fører tilsyn med clearingmed-

lemmer, med værdipapircentraler og handelspladser med tilknytning til den pågæl-

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 67: Samlenotat for rådsmødet (ECOFIN) 4. december 2018, fra finansministeren

dende tredjelands-CCP’en

samt formanden for

CCP-tilsynskomitéen, som skal

fungere som formand for tredjelands-CCP-kollegiet.

Ad 4) Sanktioner og tilsynsmæssige gebyrer

Det foreslås at give ESMA bemyndigelse til at pålægge bøder, såfremt tredjelands-

CCP’en begår visse forseelser, f.eks. overtrædelse af kapitalkrav eller krav til orga-

nisering. Bøden skaleres efter forseelsens alvor, men kan i udgangspunktet højest

være 20 pct. af CCP’ens årlige omsætning. Forslaget indebærer også, at ESMA

ville kunne pålægge dagsbøder til systemisk vigtige tredjelands-CCP’er.

Det foreslås, at ESMA tillægges yderligere og klarere beføjelser til at trække en

anerkendelse af et tredjelands-CCP

tilbage, hvis CCP’en ikke længere lever op til

EMIR’s krav for anerkendelsen.

Med forslagets øgede beføjelser til ESMA følger også et nyt krav til tredjelands-

CCP’erne om at betale gebyrer til ESMA.

Det vil gælde for alle ansøgninger om

tilladelse og udvidelse af aktiviteter og andre væsentlige ændringer, som kræver en

ansøgning efter EMIR. Desuden pålægges tredjelands-CCP’erne

at betale årlige

gebyrer for ESMA’s løbende tilsynsopgaver i medfør af EMIR.

Kompromisforslaget ændrer ikke væsentligt på denne del af forslaget.

Anbefaling om ændring af ECB’s statut

I tråd med Kommissionens forslag fremsatte ECB en anbefaling til Rådet og Eu-

ropa-Parlamentet om at ændre artikel 22 i statutten for ECB for at sikre et klart

juridisk mandat med hensyn til tilsyn med clearing af euro-derivater. Anbefalingen

forhandles sideløbende med forordningsforslaget og forventes vedtaget sammen

med forordningsforslaget. Anbefalingen er undervejs blevet justeret, så ændrin-

gerne af statutten er mere indrammet og stemmer overens med beføjelserne til-

skrevet ECB i kompromisforslaget.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet er medlovgiver om forslaget. Europa-Parlamentet vedtog sin

position i sagen den 30. maj 2018.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører, at hensigten med forslaget ikke i tilstrækkelig grad kan

opfyldes af EU-landene, hvis de handler uafhængigt af hinanden. Det skyldes, at

CCP’erne er stærkt forbundne og i høj grad leverer grænseoverskridende tjenester,

hvilket indebærer systemiske risici, som nationale tilsynsmyndigheder ikke i til-

strækkelig grad kan sikre sig mod på egen hånd. Ydermere kan forskellig anven-

delse af tilsynskollegier medføre forskelle i anvendelse af reglerne og dermed for-

skelligt tilsynsmæssigt virke. Kommissionen fremhæver, at et tiltag på europæisk

plan vil sikre et løbende og effektivt tilsynssystem, der også tager højde for

CCP’ernes forbundethed, centralbankernes virke, samt mulighed for at følge op

på ændringer i forholdene vedrørende

CCP’er (særligt tredjelands-CCP’er).

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 67: Samlenotat for rådsmødet (ECOFIN) 4. december 2018, fra finansministeren

Det er regeringens vurdering, at forslaget er i overensstemmelse med nærheds-

princippet. Det vurderes, at tilsynet med EU-CCP’er

og den løbende opfølgning

fvsa. anerkendte tredjelands-CCP’er

bedst opfyldes ved EU-regulering.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Den eksisterende lovgivning findes i EMIR-forordningen, der er direkte anvende-

lig i dansk ret. Finanstilsynet fører tilsyn med overholdelsen af EMIR og regler

udstedt i medfør heraf, hvilket følger af kapitalmarkedsloven.

Forordningen vil finde direkte anvendelse i Danmark. Der forventes ingen konse-

kvenser for eksisterende dansk lovgivning på området, idet reglerne på området i

forvejen er udformet i en forordning.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget forventes ikke at medføre statsfinansielle konsekvenser, da udgifterne til

tilsynsarbejdet foreslås at blive markedsfinansieret.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget forventes i udgangspunktet at have positive samfundsøkonomiske kon-

sekvenser, idet det generelt vurderes at understøtte og styrke tilsynet med CCP’er,

der opererer i EU, dog primært tredjelands-CCP’er

og særligt de systemisk vigtige

blandt disse. Det mindsker risikoen for finansiel ustabilitet i hele EU.

I det omfang forslaget måtte medføre et mere fragmenteret clearingmarked, fx

hvis en systemisk vigtig tredjelands-CCP nægtes adgang til de europæiske marke-

der, kan det omvendt have negative samfundsøkonomiske konsekvenser i Dan-

mark gennem en periode, hvis virksomhedernes adgang til clearing bliver mere

begrænset eller dyrere, jf. også de erhvervsøkonomiske konsekvenser nedenfor.

Med det indeværende kompromisforslag er risikoen for fragmentering dog mind-

sket, da beslutninger om at afvise en systemisk vigtig tredjelands-CCP er blevet

væsentligt mere indrammet. Hvis alle tredjelands-CCP’er

omvendt godkendes,

vurderes der ikke at være negative samfundsøkonomiske konsekvenser.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forslaget kan have positive erhvervsøkonomiske konsekvenser, i det omfang risi-

koen for CCP-konkurser og de negative følgevirkninger for andre finansielle og

ikke-finansielle virksomheder må antages at mindskes som følge af forslaget.

Fsva. de erhvervsøkonomiske konsekvenser gør det samme forhold som ovenfor

sig gældende, at i det omfang forslaget måtte indebære fragmentering af clearing-

markedet, kan udbuddet af clearingydelser for finansielle og ikke-finansielle virk-

somheder bliver mere begrænset og dyrere. En CCP, der ikke anerkendes, vil skul-

le opsplitte sine aktiviteter for at lokalisere en vis portion inden for EU, hvilket vil

kunne øge omkostningerne ved clearing og resultere i mindre likviditet, end da

aktiviteterne var samlet ét sted. Øgede omkostninger ved clearingen kan i så fald

resultere i højere finansieringsomkostninger hos slutbrugerne, herunder bl.a. insti-

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 67: Samlenotat for rådsmødet (ECOFIN) 4. december 2018, fra finansministeren

tutionelle investorer som pensionskasser m.fl. Hvorvidt der vil være tale om nega-

tive erhvervsøkonomiske konsekvenser på lidt længere sigt, vil også afhænge af,

hvorledes de finansielle markeder efterfølgende vil indrette sig på sådanne æn-

dringer i markedsstrukturen med færre godkendte CCP’er. Med det indeværende

kompromisforslag er risikoen for fragmentering dog mindsket, da beslutninger

om at afvise en systemisk vigtig tredjelands-CCP er blevet væsentligt mere ind-

rammet.

Danske finansielle virksomheder kan potentielt blive ramt indirekte af den forslå-

ede gebyrfinansiering af ESMA, idet det kan forventes, at CCP’erne tilsvarende vil

hæve priserne for deres tjenester.

Endelig kan de styrkede beføjelser føre til, at ESMA kan indhente oplysninger

direkte fra bl.a. markedsdeltagere og regulerede markeder, som i et beskedent om-

fang kan medføre administrative konsekvenser for erhvervslivet i Danmark.

8. Høring

Kommissionens forslag til revision af EMIR-forordningen har været i skriftlig

høring i EU-specialudvalget for den finansielle sektor med frist for bemærkninger

den 28. juni 2017. For høringssvarene henvises til grund- og nærhedsnotat om

forslaget oversendt til Folketingets Europaudvalg 12. september 2017.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landene ventes overordnet at støtte kompromisforslaget.

Kommissionens oprindelige forslags forskellige dele har fået en forskellig modta-

gelse blandt EU-landene. Delen om EU-CCP’er

blev mødt med stor modstand fra

størstedelen af EU-landene, mens kun enkelte lande har været positive. Kritikken

har overordnet gået på, at det eksisterende system med tilsyn og kollegier var vel-

fungerende, og der ikke sås behov for reform heraf.

Delen om tredjelands-CCP’er

er blevet positivt modtaget fra en række lande,

mens en gruppe af lande har givet udtryk for væsentlig bekymring, herunder ift.

risikoen for fragmentering af clearing-markedet, særligt ift. muligheden for at afvi-

se en systemisk vigtig tredjelands-CCP i at blive godkendt til at kunne udøve sine

aktiviteter i EU. Med undtagelse af enkelte EU-lande har der været et generelt

ønske om at indramme og mindske rollen for centralbankerne både i forhold til

EU CCP’er og tredjelands-CCP’er, hvilket er afspejlet i formandskabets kompro-

mis.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter det overordnede formål om at styrke markedsintegrationen,

sikre den finansielle stabilitet og sikre lige konkurrencevilkår. Regeringen kan støtte

kompromisforslaget, som vurderes i væsentlig grad at imødekomme danske priorite-

ter.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 67: Samlenotat for rådsmødet (ECOFIN) 4. december 2018, fra finansministeren

Regeringen lægger vægt på at fastholde kompromisforslagets langt større afgræns-

ning og præcisering af muligheden for at nægte anerkendelse af tredjelands-

CCP’er som en ”sidste udvej”. En sådan indramning er vigtig for at sikre videst

mulig adgang for virksomheder i EU til at benytte CCP’er i tredjelande med ækvi-

valente regimer, hvilket vil understøtte lave omkostninger og effektive markeder.

Regeringen støtter, at ESMA får en større rolle i forbindelse med ækvivalensvur-

deringer og den efterfølgende løbende opfølgning på disse, ligesom regeringen

støtter, at det løbende tilsyn med de systemisk vigtige tredjelands-CCP’er

styrkes.

Regeringen støtter, at organiseringen af tilsynet med systemisk vigtige tredjelands-

CCP’er baserer sig på det velfungerende eksisterende set-up for tilsyn med CCP’er

og sikrer tilstrækkelig inddragelse af alle EU-lande.

Regeringen støtter et styrket tilsynssamarbejde i CCP-tilsynskollegierne, som

kompromisforslaget lægger op til, og det er positivt at forslaget ikke indebærer en

så omfattende overførsel af beføjelser fra nationale tilsynsmyndigheder til ESMA

og de relevante centralbanker ift. EU-CCP’er,

som Kommissionens forslag gjorde.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen er ikke tidligere forelagt for Folketingets Europaudvalg. Grund- og Nær-

hedsnotat om sagen blev sendt til Folketingets Europaudvalg 11. september 2017.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 67: Samlenotat for rådsmødet (ECOFIN) 4. december 2018, fra finansministeren

Dagsordenspunkt 9:

Rådskonklusioner om hvidvask

KOM-dokument foreligger ikke

1. Resume

Rådet ventes i nærmeste fremtid, evt. på det kommende ECOFIN, at vedtage konklusioner om

en handlingsplan for bekæmpelse af hvidvask. Handlingsplanen skal ses i forlængelse af Kom-

missionens meddelelse af 12. september 2018 vedr. bekæmpelse af hvidvask i lyset af en række

alvorlige hvidvask-sager i EU.

Handlingsplanen fokuserer på gennemførelsen af en række ikke-lovgivningsmæssige tiltag i peri-

oden fra nu og frem til starten af 2020, som primært skal gennemføres af de nationale finanstil-

syn hhv. hvidvaskmyndigheder samt de europæiske tilsynsmyndigheder (ESA’erne, herunder især

EBA for bankområdet), men som også involverer Kommissionen, ECB og EU-landene. Kon-

klusionerne anmoder Kommissionen om at give Rådet en halvårlig status for arbejdet, første gang

i juni 2019.

Rådskonklusionerne opfordrer desuden Kommissionen til, bl.a. på basis af en grundig analyse af

de seneste alvorlige sager på hvidvask-området, at komme med et udspil og evt. konkrete forslag

på længere sigt til styrkelse af rammerne for bekæmpelse af hvidvask i EU.

Der ventes bred enighed om konklusionerne og om handlingsplanen indeholdt heri. Regeringen

støtter konklusionerne og handlingsplanen.

2. Baggrund

I lyset af en række alvorlige sager på hvidvaskområdet i flere EU-lande det seneste

stykke tid, præsenterede Kommissionen 12. september 2018 dels en meddelelse

om styrkelse af de fælles europæiske rammer for tilsyn med forebyggelse og be-

kæmpelse af hvidvask i de finansielle institutter, og dels et lovforslag om at tildele

styrkede beføjelser på hvidvaskområdet til Den Europæiske Banktilsynsmyndig-

hed (EBA).

EBA er en af de tre europæiske tilsynsmyndigheder på det finansielle område

der understøtter lovgivningsarbejdet på de relevante ressortområder og bidrager til

en mere harmoniseret anvendelse af de finansielle EU-retsakter igennem bl.a. er-

faringsudvekslinger, ensartede fortolkninger mv. Alle EU-landes nationale til-

synsmyndigheder (i Danmark Finanstilsynet) er repræsenteret i EBA.

Ifølge meddelelsen rejser de seneste alvorlige sager spørgsmål om manglende

samspil og informationsudveksling mellem de prudentielle tilsynsmyndigheder

(dvs. de banktilsyn, som fører tilsyn med et instituts efterlevelse af kapitalkrav

mv.) og anti-hvidvask tilsynsmyndigheder (som fører tilsyn med et instituts efter-

levelse af hvidvaskreglerne) nationalt og internationalt. På den baggrund opfordrer

meddelelsen til, at der i EU på kort sigt iværksættes en række, primært ikke-

lovgivningsmæssige initiativer, såsom at udforme fælles retningslinjer, vejledninger

De øvrige to er EIOPA på området for forsikring- og pensionsselskaber og ESMA som har ansvar for værdipapirer og

markeder.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 67: Samlenotat for rådsmødet (ECOFIN) 4. december 2018, fra finansministeren

og tekniske standarder for at præcisere fx hvordan tilsynsmyndighederne bør tage

højde for hvidvask mv.

Derudover varsler meddelelsen mulige kommende initiativer på længere sigt, der

skal sikre bedre håndtering af hvidvaskrisici i EU. Der henvises til grund- og

–

nærhedsnotatet, oversendt til Folketinget 23. oktober 2018, for en uddybende

gennemgang af meddelelsen og lovgivningsforslaget vedr. EBA.

EU-landene har i dag med hvidvaskdirektivet (Anti-Money Laundering Directive

– AMLD) en fælles lovgivningsmæssig ramme for bekæmpelse af hvidvask. EU’s

hvidvaskregler bygger i høj grad på implementering af anbefalinger fra Financial

Action Task Force (FATF), som er et internationalt organ, der udarbejder globale

anbefalinger for bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering. Danmark er, som

en række øvrige EU-lande, medlem af FATF. Samtidig udfører FATF løbende

vurderinger af nationale regler for og tilsyn med bekæmpelse af hvidvask og ter-

rorfinansiering.

Hvidvaskdirektivet er blevet opdateret flere gange de seneste år, bl.a. for at styrke

indsatsen mod terrorfinansiering i opfølgning på løbende terrorangreb i Europa.

Rådet og Europa-Parlamentet

vedtog i 2015 EU’s fjerde hvidvaskdirektiv, som

havde frist for national implementering i midten af 2017. Der blev i 2017opnået

enighed om femte hvidvaskdirektiv, som har frist for national implementering 10.

januar 2020. Hvidvaskdirektivet er et minimumsharmoniseringsdirektiv, der gør

det muligt for EU-landene at have strammere regler nationalt. Tilsynet med hvid-

vask og terrorfinansiering sker i dag primært på nationalt niveau i alle EU-lande.

3. Formål og indhold

Som opfølgning på Kommissionens forslag og meddelelse og på rækken af alvor-

lige sager på hvidvaskområdet lægges nu op til snarlig vedtagelse (måske på det

kommende ECOFIN) af Rådskonklusioner om en handlingsplan for styrket ind-

sats mod hvidvask i EU.

Rådskonklusionerne byder Kommissionens forslag og meddelelse velkommen og

understreger, bl.a. på dansk foranledning, meget klart, at hvidvask og terrorfinan-

siering ikke vil blive tolereret, og at bekæmpelsen heraf er en prioritet for EU.

Rådet finder derudover, at de seneste alvorlige sager på hvidvaskområdet bekræf-

ter behovet for at forbedre de nuværende rammer for bekæmpelse hvidvask i EU,

herunder samarbejdet og udvekslingen af information mellem anti-hvidvask myn-

digheder, særligt på tværs af grænser.

Rådet anerkender dog også, at der på det seneste også er sket forbedringer af

rammerne i EU, bl.a. med vedtagelsen af femte hvidvaskdirektiv. Konklusionerne

anbefaler EU-landene at implementere femte hvidvaskdirektiv før implemente-

ringsfristen i januar 2020. Derudover opfordres EU-landene også til hurtigst mu-

ligt at færdigimplementere fjerde hvidvaskdirektiv.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 67: Samlenotat for rådsmødet (ECOFIN) 4. december 2018, fra finansministeren

Konklusionerne anerkender og støtter desuden den vigtige rolle bl.a. FATF og

Moneyval

spiller, ved at udarbejde globale anbefalinger for bekæmpelse af hvid-

vask og terrorfinansiering samt ved at foretage løbende vurderinger af nationale

regler og tilsyn på området.

Derudover understreger konklusionerne behovet for hurtigt at få styrket de lov-

givningsmæssige rammer vedr. hvidvaskbekæmpelse i EU yderligere, særligt i den

finansielle sektor. Rådet opfordrer i det henseende Kommissionen til, at komme

med et udspil og evt. konkrete forslag på længere sigt, bl.a. baseret på post-

mortem og en grundig analyse. Analysen skal foreligge i tredje kvartal 2019.

Endelig støtter Rådet den handlingsplan med en række ikke-lovgivningsmæssige

tiltag der kan iværksættes hurtigt, som gennemgås i

bilag 1,

og beder Kommissio-

nen vende tilbage til Rådet med en status for fremgangen med implementeringen

af handlingsplanen hver sjette måned, startende i juni 2019.

Handlingsplanen indebærer bl.a. at der i løbet af 2019 skal foretages et post-

mortem af de seneste hvidvask-sager, at der i det prudentielle tilsyn i højere grad

end i dag skal tages højde for hensynet til at modvirke hvidvask og terrorfinansie-

ring og at samarbejdet og informationsudvekslingen mellem myndighederne (her-

under de finansielle tilsynsmyndigheder og hvidvaskmyndighederne) skal forbed-

res. Det skal bl.a. ske ved, at særligt ESA’erne identificerer ’best-practices’ på om-

rådet og derefter udarbejder vejledninger til myndighederne.

4. Europa-Parlamentets holdning

Ikke relevant.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Fjerde hvidvaskdirektiv er implementeret i dansk ret i Lov om forebyggende for-

anstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme (hvidvaskloven) af 8. juni

2017. Femte hvidvaskdirektiv har implementeringsfrist i EU-landene den 10. ja-

nuar 2020 og er endnu ikke implementeret i dansk ret.

Rådskonklusionerne har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser, og den

indeholdte handlingsplan fokuserer endvidere på ikke-lovgivningsmæssige tiltag.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Rådskonklusionerne har ikke i sig selv statsfinansielle konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Moneyval er en ekspertgruppe for hvidvask i regi af Europarådet, hvor bl.a. Danmark er medlem.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 67: Samlenotat for rådsmødet (ECOFIN) 4. december 2018, fra finansministeren

Rådskonklusionerne har ikke i sig selv samfundsøkonomiske konsekvenser. Bedre

rammer for bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering i EU kan have positive

samfundsøkonomiske konsekvenser.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Rådskonklusionerne har ikke i sig selv erhvervsøkonomiske konsekvenser.

8. Høring

Rådskonklusionerne sendes ikke i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ventes at være støtte til rådskonklusionerne. Der er generelt bred opbakning

fra EU-landene til at styrke rammerne for bekæmpelse af hvidvask og terrorfinan-

siering i EU. Nogle lande lægger vægt på, at der foretages grundige analyser af,

hvad der gik galt ifm. de seneste skandaler på området (”post-mortem”), forud for

nye lovtiltag på området.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen finder, at bekæmpelse af hvidvask er et grænseoverskridende problem,

hvorfor regeringen er positiv overfor forslag, der styrker EU's indsats på området.

Regeringen støtter derfor rådskonklusionerne og handlingsplanen heri, som inde-

holder en lang række relevante ikke-lovgivningsmæssige tiltag på området.

Regeringen lægger stor vægt på en styrket bekæmpelse af hvidvask, og vil derfor

fortsat gå aktivt og positivt ind i drøftelserne om nye europæiske initiativer til be-

kæmpelse af hvidvask mhp. at styrke integriteten, stabiliteten og effektiviteten i

det finansielle system.

Regeringen støtter et stærkere fokus på at styrke samarbejdet mellem relevante

myndigheder på området, herunder i grænseoverskridende tilfælde. Regeringen

lægger desuden vægt på, at der sikres implementering og håndhævelse af allerede

vedtagne tiltag.

Regeringen lægger vægt på, at arbejdet prioriterer tiltag, som har størst mulig ef-

fekt i bekæmpelse af hvidvask, og undgår dobbelte standarder og unødigt overlap

med andre tiltag, herunder særligt ift. det globale arbejde i FATF.

Regeringen lægger endvidere vægt på, at tiltag skal rettes mod at bekæmpe hvid-

vask og terrorfinansiering i den finansielle sektor såvel som i andre sektorer, her-

under advokater, revisorer m.v.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Rådskonklusionerne er ikke tidligere forelagt Folketingets Europaudvalg. Grund-

og nærhedsnotat om Kommissionens og meddelelse om hvidvask af 12. septem-

ber 2018 og forslaget om styrkede EBA-beføjelser blev oversendt til Folketingets

Europaudvalg 23. oktober 2018.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 67: Samlenotat for rådsmødet (ECOFIN) 4. december 2018, fra finansministeren

Bilag 1. Handlingsplan for bekæmpelse af hvidvask på kort sigt

Tabel 1

EU handlingsplan for bekæmpelse af hvidvask på kort sigt

Mål

Tiltag

Ansvarlige

Kommissionen,

ESA’erne, i samar-

bejde med SSM,

EU-landende og de

nationale tilsyns-

myndigheder.

Tidshorisont

1. At identifiere de faktorer

der bidrog til de seneste

Foretage en grundig analyse af de seneste

hvidvask sager i EU-

skandaler på området (”post-mortem”) der

banker, hvilket skal danne

involverer EU-banker.

grundlag for evt. yderlige

tiltag på længere sigt.

2. Kortlægge relevante

risici ift. hvidvask og

terrorfinansiering (hvidvask

mv.) og ’best practices’ for,

hvordan det prudentielle

tilsyn kan håndtere disse

risici.

3. Styrke tilsynsmæssig

konvergens vha. fælles

vejledninger om hvordan

bekæmpelse af hvidvask

mv. kan inkorporeres i det

prudentielle tilsyn

a) identifiere relevante aspekter af bekæmpelse af

hvidvask mv. for prudentielle formål

b) Identifiere kerneområderne ift. disse risici hvor

der er behov for styrket tilsyn fra de prudentielle

tilsynsmyndigheder

c) Identifiere ’best practices’ ift. at inkorporere

hvidvask mv. I det prudentielle tilsyn

Specifiere hvordan de prudentielle

tilsynsmyndigheder bør tage højde for risici ift.

hvidvask mv., bl.a. ifm. processr for a) tilladelse,

b) vurdering af akvisitioner, c) ’fit-og-proper’

vurdering af ledelsen, d) gennemgang af den

interne risikostyring.

a) Samarbejde gennem de forskellige faser i

tilsynsprocessen, mhp. at etablere tilfredsstillende

kanaler for løbende informations-udveksling, på

linje med femte hvidvaskdirektiv

b) Kortlægge hvilke tilsynsmyndigheder ift.

hvidvask mv. er de relevante modparter for de

prudentielle tilsynsmyndigheder, ift.

grænseoverskridende koncerner.

c) Sende et klart signal til sektoren om, at de

prudentielle tilsynsmyndigheder også vil tage

højde for risici ift. hvidvask mv., under hensyn til

(uht.) de to typer tilsynsmyndigheders respektive

kompetencer, samt at der er et tæt samarbejde

mellem de to typer tilsynsmyndigheder.

Midt-2019

EBA, i samarbejde

med EIOPA og

ESMA hvor relevant,

Udgangen af

samt relevante

2019

tilsynsmyndigheder

for hvidvask mv.

EBA, i samarbejde

med EIOPA og

ESMA hvor relevant, Udgangen af

samt relevante

2019

tilsynsmyndigheder

for hvidvask mv.

Prudentielle tilsyns-

myndigheder samt

tilsynsmyndigheder

ift. hvidvask mv.

samt

ESA’erne.

ESA’erme

Januar 2020

Udgangen af

2019

4. Sikre effektivt

samarbejde mellem de

prudentielle

tilsynsmyndigheder og

tilsynsmyndighederne ift.

hvidvask mv.

Prudentielle tilsyns-

myndigheder samt

tilsynsmyndigheder

ift. hvidvask mv.

Midt-2019

d) Konkludere en bred multilateral aftalememoran-

dum mellem alle relevante tilsynsmyndigheder for

hvidvask mv. på linje med femte hvidvaskdirektiv

ECB, tilsynsmyndig-

heder ift. hvidvask

mv. med støtte fra

ESA’erne

ECB, prudentielle

tilsynsmyndigheder

samt tilsynsmyndig-

heder ift. hvidvask

mv. samt ESA’erne

10. januar

2019

e) Sikre velfungerende muligheder for i praksis at

sikre, at tilsynsmyndigheder for hvidvask mv. kan

kommunikere bekymringer til ECB, samt at ECB

kan tage højde for disse i sit tilsyn

a) Klargøre de prudentiellle tilsynsmyndigheder

grad af diskretion ifm., samt kriterierne for,

tilbagetrækning af tilladelse ved konstatering af

seriøse brud på reglerne for hvidvask mv. uht.

forskelle i praksis og juridiske rammer i landene

b) sikre uniform fortolkning af bestemmelserne om

seriøse brud på reglerne for hvidvask mv. i

kapitalkravsdirektivet (CRD)

c) sikre konsistent fortolkning af konsekvenserne

af tilbagetrækning af licens, særligt ift. behovet for

at videreføre kritiske funktioner i banken, involv-

eringen af afviklingsmyndighederne, beskyttelse af

indskud, samt mulighed for indskydergaranti-

fonden til at suspendere udbetaling af indskud

d) identifiere tiltag tilgængelige for de prudentielle

tilsynsmyndigheder for at adressere prudentielle

hensyn som følge af risici ift. hvidvask mv. samt

Midt-2019

5. Klargøre aspekter ift.

tilbagetrækning af

tilladelse

ESA’erne, i samar-

bejde med de

prudentielle tilsyns-

myndigheder samt

tilsynsmyndigheder

ift. hvidvask mv.

Midt-2019

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 67: Samlenotat for rådsmødet (ECOFIN) 4. december 2018, fra finansministeren

Tabel 1

EU handlingsplan for bekæmpelse af hvidvask på kort sigt

Mål

Tiltag

brud på reglerne herfor

Ansvarlige

Tidshorisont

a) Overvåge implementeringen af ESA’erne

fælles

vejledning om risiko-baseret tilsyn, og udvide

disse fsva. administrative sanktioner for brud på

reglerne for hvidvask mv. Dette uht. forskellig

praksis og juridiske rammer i EU-landene samt

uden at ændre på EU-landenes muligheder for at

pålægge strafferetlige sanktioner

b) styrke ESA’erne fælles vejledning om risiko-

baseret tilsyn vedr. fælles procedurer og metoder

for tilsynsmyndighederne for hvidvask mv. med

finansielle institutters overholdelse af reglerne om

hvidvask mv.

c) Opfølgning på Kommissionens anbefalinger til

ESA’erne i rapporten om den Supranationale

risikovurdering fra 2017, samt update af rapporten

d) Færdiggøre vejledning om samarbejde og

informationsudveksling mellem prudentielle

tilsynsmyndigheder og tilsynsmyndigheder for

hvidvask mv., som vil etablere hvidvasktilsyns-

kollegier, uht. bredest mulig informationsdeling

e) Færdiggøre den fælles ESA-udtalelse [om

risiciene for hvidvask mv. der påvirker EU’s

finansielle system, som skal udgives hvert andet

år], der følger af artikel 6(5) i hvidvaskdirektivet

7. Dele ’best practices’ ift.

tilsyn med hvidvask mv. og

Udvikle programmer for regelmæssig udveksling

finde grund for konvergens

af medarbejdere mellem tilsynsmyndighederne og

heri under forståelse for

potentielt med ESA’erne

nationale specificiteter i

relation til hvidvask mv.

a) Foretage strikse, ikke-overlappende, evaluerin-

ger af tilsynsmyndighederne (prudentielle og ift.

hvidvask mv.) for at identifiere svagheder og best-

practices

b) Baseret på ovenstående evalueringer, forøge

antallet af kurser med fokus på hvidvask mv.

tilgængelige for tilsynsmyndighederne, samt give

tematisk vejledning til myndighederne

c) Løbende overvåge behovet for at undersøge

8. Forbedre ESA’ernes

brud på EU-retten fsva. hvidvask mv.

kapacitet til at gøre bedre

brug af de eksisterende

d) Gøre større brug af anti-hvidvask kommittéen

tilsynsmæddige

(AMLC) som forum for udveksling af synspunkter

kompetencer og værktøjer

vedr. tilsyn med og risiko ift. hvidvask mv.

e) Fremme brugen af de eksisterende

tilsynskollegier til at forbedre koordinationen og

informationsudveksling om konkrete sager med

hvidvask mv. samt samspillet mellem kollegier for

prudentielt tilsyn og tilsyn med hvidvask mv.

f) Bruge artikel 33 i ESA-forordningerne i dets

nuværende form som juridisk basis for at udvikle

en strategi for interaktionen med tilsyns-

myndighederne for hvidvask mv. i tredjelande

Tilsynsmyndigheder

ne for hvidvask mv.,

i samarbejde med

ESA’erne

Udgangen af

2019

6. Forbedre tilsynet med

hvidvask of

terrorfinansiering og

forbedre udvekslingen af

information mellem de

relevante myndigheder

Udgangen af

2019

Januar 2019

Midt 2019

Januar 2019

Midt 2019

ESA’erne

Med det

samme

Anm.:

’Hvidvask mv.’ refererer til hvidvask og terrorfinansiering. I handlingsplanen refererer tilsynsmyndigheder for

hvidvask mv. kun til tilsynsmyndgihederne for hvidvask mv. i den finansielle sektor.

Kilde: Rådskonklusionerne og egen tilvirkning

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 67: Samlenotat for rådsmødet (ECOFIN) 4. december 2018, fra finansministeren