ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 60: Samlenotat for rådsmøde (konkurrenceevne) den 29. november 2018, fra erhvervsministeren

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2018-19 (1. samling)
ERU Alm.del Bilag 60
Offentligt

SAMLENOTAT TIL

FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

31. oktober 2018

18/08498-2

mgl-dep

Rådsmøde (konkurrenceevne) den 29. november 2018

Indhold

4. Forordningsforslag om

program for det indre marked under EU’s

flerårige finansielle ramme for 2021-2027

–

KOM(2018)441 .................. 2

Delvis generel indstilling

5. Forordningsforslag om det supplerende beskyttelsescertifikat for

lægemidler (”SPC”), KOM (2018) 317

................................................... 19

- Tidlig forelæggelse

6. Forordningforslag til fremme af fairness og transparens mellem

virksomhedsbrugere og online formidlingstjenester (P2B-forslaget),

KOM (2018) 238...................................................................................... 31

- Udveksling af synspunkter

7. Forordningsforslag om generelle krav til køretøjssikkerhed i

forbindelse med typegodkendelse af motorkøretøjer, KOM(2018)

286............................................................................................................ 45

- Udveksling af synspunkter

8. Rådskonklusioner om fremtidens EU industripolitiske strategi .......... 62

Præsentation/Politisk drøftelse

9. Konkurrenceevnetjek: Status over for det indre marked og dets

betydning for konkurrenceevnen ............................................................. 67

- Præsentation/Politisk drøftelse

10. Det indre markeds fremtid: Status for implementering,

anvendelse og håndhævelse af den eksisterende EU-lovgivning ............ 70

Præsentation/Politisk drøftelse

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 60: Samlenotat for rådsmøde (konkurrenceevne) den 29. november 2018, fra erhvervsministeren

2/73

Forordningsforslag om program for det indre marked under EU’s

flerårige finansielle ramme for 2021-2027

–

KOM(2018)441

Notatet er en opdatering af grund- og nærhedsnotat af 12. juli 2018. Ændrin-

ger er markeret med

kursiv og fed.

Resumé

Kommissionen har som en del af sit forslag til EU’s flerårige finansielle

ramme (MFF) for 2021-2027 fremsat et forslag til et program for det indre

marked for budgetperioden 2021-2027. Der foreslås afsat 3,6 mia. euro i

budgetperioden til programmet.

Der er tale om et nyt program, der samler en række selvstændige indsatser i

den indeværende MFF under ét. Formålet med programmet er at støtte ud-

formningen, gennemførelsen og håndhævelsen af den EU-lovgivning, der un-

derstøtter det indre markeds funktion. Specifikt indeholder programmet mål-

sætninger vedr. øget konkurrenceevne for små og mellemstore virksomheder,

velfungerende standardisering, et højt niveau af forbrugerbeskyttelse og et

højt sundhedsniveau i hele fødevarekæden. Dertil er det en generel målsæt-

ning i programmet at tilvejebringe statistikker af høj kvalitet i Europa, hvilket

ikke er begrænset til det indre marked, men handler om alle EU-politikområ-

der.

Det indre marked er helt centralt for EU’s og Danmarks vækst og konkurren-

ceevne. Regeringen støtter derfor, at der i den kommende MFF oprettes et

program, der skal sikre et effektivt og velfungerende indre marked, inden for

rammerne af regeringens generelle

holdning til MFF’en om, at det samlede

udgiftsniveau ikke skal overstige 1,00 pct. af EU27’s BNI.

Baggrund

EU-Kommissionen har den 7. juni 2018 fremsat forslag til

forordning om op-

rettelse af programmet for det indre marked, virksomheders konkurrence-

evne, herunder små og mellemstore virksomheders, og europæiske statistik-

ker og om ophævelse af forordning (EU) nr. 9/2013, (EU) nr. 1287/2013,

(EU) nr. 254/2014, (EU) nr. 258/2014, (EU) nr. 652/2014 og (EU) 2017/826

(indre markedsprogrammet). Forslaget er oversendt til Rådet i dansk sprog-

version den 14. juni 2018.

Programmet er en sektorretsakt under Kommissionens forslag til EU’s fler-

årige finansielle ramme (MFF) for 2021-2027, som blev offentliggjort den 2.

maj 2018. Et af principperne for den kommende MFF er at skabe et mere

strømlinet og gennemsigtigt budget. Det viser sig bl.a. ved, at en række finan-

sieringselementer, som tidligere har haft selvstændige programmer under

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 60: Samlenotat for rådsmøde (konkurrenceevne) den 29. november 2018, fra erhvervsministeren

3/73

MFF’en, er sammenlagt i fælles programmer. Indre markedsprogrammet er

derfor et nyt program, som består af en række tidligere selvstændige program-

mer målrettet bl.a. små og mellemstore virksomheder (SMV’er), forbruger-

beskyttelse, sundhed for dyr og planter samt statistik. Programmet er en del

af kapitlet

”Det indre marked og det digitale område” under MFF’en, som

bl.a. også omhandler det europæiske forsknings- og innovationsbudget

(Horizon) og et nyt program for det digitale Europa.

Forslaget er fremsat med hjemmel i følgende artikler i TEUF: artikel 114 om

det indre markeds funktion; artikel 43, stk. 2 og artikel 168, stk. 4, litra b) om

veterinær- og plantesundhedsforanstaltninger; artikel 173 om fremme af et

klima, der er gunstigt for udvikling af virksomheder, navnlig SMV'er; artikel

338 om statistikker for Unionens politikker. Forslaget skal behandles efter

den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294. Rådet træffer af-

gørelse med kvalificeret flertal.

Formål og indhold

Programmet har til formål at støtte udformningen, gennemførelsen og

håndhævelsen af den EU-lovgivning, der understøtter det indre markeds

funktion.

I programmet nævnes en række forskellige indsatser, som skal understøttes

for at forbedre det indre markeds funktion. Det drejer sig om indsatser vedr.

det indre marked for varer og tjenesteydelser, offentligt udbud, markedsover-

vågning, selskabsret, aftaleret og ansvar uden for kontraktforhold, hvidvask-

ning af penge, fri bevægelighed for kapital, finansielle tjenesteydelser samt

konkurrence, herunder udvikling af styringsværktøjer. Dertil fremhæves der

inden for fem områder specifikke målsætninger mere detaljeret, som uddybes

nedenfor.

SMV’er

Programmet fremhæver det som et specifikt mål at forbedre virksomhedernes

konkurrenceevne med særligt

fokus på SMV’er. Fokus er på at støtte

SMV’ers adgang til markeder, et gunstigt erhvervsklima, sektorers konkur-

renceevne, modernisering af industrien og fremme af iværksætteri.

En stor del af de elementer, som under den tidligere MFF har været en del af

det finansielle program for SMV’er fra 2014-2021

(COSME-programmet),

bliver nu en del af indre markedsprogrammet. Det drejer sig om aktiviteter

vedrørende bl.a. Enterprise Europe-netværket, mentorordninger for unge

iværksættere samt klyngeindsatser. De finansielle instrumenter til at hjælpe

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 60: Samlenotat for rådsmøde (konkurrenceevne) den 29. november 2018, fra erhvervsministeren

4/73

SMV’er for perioden 2021-2027

er dog ikke en del af indre markedsprogram-

met. De er derimod lagt ind under et SMV-vindue i InvestEU-fonden,

som

har til formål at samle alle centralt forvaltede finansielle elementer på EU-

plan.

Standardisering

Et særskilt mål for programmet er desuden at sikre et velfungerende indre

marked gennem standardiseringsprocesser. Det skal dels ske ved at finansiere

europæisk standardisering og interesserede parters deltagelse i udarbejdelse

af europæiske standarder. Dels ved at støtte udviklingen af høje internationale

standarder

for

regnskabsaflæggelse og revision med henblik på at fremme

innovation og udvikling af bedste praksis inden for virksomhedsrapportering.

Fremme af forbrugernes interesser

Det tredje specifikke mål handler om at fremme forbrugernes interesser og

sikre et højt niveau af forbrugerbeskyttelse og produktsikkerhed. Her videre-

føres en række aktiviteter fra det tidligere finansielle program om forbruger-

beskyttelse. Det drejer sig bl.a. om oplysningsarbejde over for forbrugere,

virksomheder og myndigheder, støtte til forbrugerorganisationer samt støtte

til myndighedsnetværk.

Der er desuden særligt fokus på forbrugerbeskyttelse på området for finan-

sielle tjenesteydelser i form af inddragelse af forbrugere i politikudformnin-

gen på området, støtte til NGO’er mv.

Fødevarekæden

Det fjerde specifikke mål er at bidrage til et højt sundhedsniveau for menne-

sker, dyr og planter i hele fødevarekæden og på beslægtede områder. Kom-

missionen fremhæver, at et højt sundhedsbeskyttelsesniveau i hele fødevare-

kæden er en vigtig forudsætning for et velfungerende samfund, herunder et

effektivt indre marked. Programmets initiativer på området skal bl.a. over-

våge, forebygge og udrydde sygdomme og skadegørere, støtte forbedring af

dyrevelfærd samt støtte en bæredygtig fødevareproduktion og et bæredygtigt

forbrug.

Forslag til forordning om oprettelse af InvestEU-programmet, KOM (2018) 439.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 60: Samlenotat for rådsmøde (konkurrenceevne) den 29. november 2018, fra erhvervsministeren

5/73

Statistik

Endelig indeholder programmet mål vedrørende produktionen af europæisk

statistik, som har til formål at tilvejebringe sammenlignelige og pålidelige

statistikker af høj kvalitet, der understøtter EU’s politikker og dermed

sigter bredere end det indre marked. Europæiske statististikker skal desuden

hjælpe beslutningstagere, virksomheder, forskere, borgere og medier med

at træffe informerede beslutninger og deltage aktivt i den demokratiske

proces.

Mere specifikt er målet med programmet at udarbejde og formidle

statistikker på en rettidig, upartisk og omkostningseffektiv måde gennem

styrkede partnerskaber inden for det europæiske statistiske system og med

alle relevante eksterne parter. Dette skal bl.a. ske ved at intensivere

udnyttelsen af nye digitale datakilder, dataanalyse samt anvendelse af de

nyeste digitale teknologier.

Finansiering

Der

foreslås

afsat 3.630 mio. euro (i 2018-priser) til programmet. I forslaget

nævnes vejledende beløb for finansieringen af

forskellige områder, som

fremgår af tabel 1.

Tabel 1

Vejledende fordeling af midler inden for Kommissionens forslag til et Indre Markedsprogram 2021-2027

Mio. euro (2018-priser)

Det Indre Markeds Funktion

Konkurrenceevne og SMV'er

Standardisering

Forbrugere

Statistikker

Fødevarekæden

I alt

2021-2027

388

888

196

176

490

1491

3630

Kilde: KOM (2018) 441, egne beregninger

Programmet gennemføres med henvisning til finansforordningens bestem-

melser. En undtagelse herfra vedrører dog dyrevelfærd og veterinære og plan-

tesundhedsmæssige hasteforanstaltninger, hvor programmet gennemføres af

forvaltningsorganer, og hvor der afviges fra princippet om ikke at udbetale

tilskud med tilbagevirkende kraft. Programmet vil blive gennemført ved

hjælp af EU-budgettets mest almindeligt anvendte udgiftsmekanismer i form

af offentligt udbud og tilskud.

Tredjelandes deltagelse

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 60: Samlenotat for rådsmøde (konkurrenceevne) den 29. november 2018, fra erhvervsministeren

6/73

Programmet er åbent for tredjelande, herunder EØS-lande, kandidatlande og

lande omfattet af den europæiske naboskabspolitik, under visse betingelser,

bl.a. vedr. medfinansiering.

Delegerede beføjelser og udvalgsprocedure

Kommissionen tillægges med forslaget beføjelser til at vedtage delegerede

retsakter for at ændre forslagets bilag III (Liste over dyresygdomme og zoo-

noser) samt forslagets bilag IV (Indikatorer til overvågning af programmets

opfyldelse af målsætningerne). Rådet eller Europa-Parlamentet kan tilbage-

kalde delegeringen eller gøre indsigelse mod den delegerede retsakt.

Kommissionen bistås desuden af den Stående komité for fødevarekæden og

dyresundhed (SCOPAFF). SCOPAFF afgiver udtalelser om tekniske retsak-

ter som Kommissionen fremsætter inden for alle politikområderne under fø-

devarekæden, herunder fødevare- og fodersikkerhed, dyresundhed, plante-

sundhed og dyrevelfærd. Udvalgsmedlemmerne i SCOPAFF er nationale ek-

sperter, der repræsenterer medlemsstaterne.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure

(TEUF art 294) medlovgiver. Sagen behandles i udvalget for Indre Marked

og Forbrugerbeskyttelse (IMCO).

Nicola Danti (S&D, Italien) er ordfører

på forslaget og har offentliggjort sit udkast til beretning 9. oktober. Det for-

ventes at udvalget vil vedtage sin beretning primo 2019.

Nærhedsprincippet

Kommissionen fremhæver, at det er nødvendigt med handling på EU-plan for

at sikre en sammenhængende udvikling af det indre marked, ikke-diskrimi-

nation, forbrugerbeskyttelse, effektiv konkurrence, udvikling af medlemssta-

ternes kapaciteter og af medlemsstaternes samarbejde på området. Desuden

bemærker Kommissionen, at der allerede var et anerkendt behov for EU-in-

tervention under de foregående programmer, som samles under det nye Indre

Markeds-program.

Regeringen er enig i, at programmets formål om at støtte og forbedre det indre

markeds funktion ikke kan opnås uden handling på EU-plan. Det er derfor

regeringens vurdering, at nærhedsprincippet er overholdt.

Gældende dansk ret

Ikke relevant.

Konsekvenser

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 60: Samlenotat for rådsmøde (konkurrenceevne) den 29. november 2018, fra erhvervsministeren

7/73

Lovgivningsmæssige konsekvenser

En vedtagelse af forordningen forventes ikke at have lovgivningsmæssige

konsekvenser i Danmark.

Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Forordningen vil medføre statsfinansielle konsekvenser, idet der i alt fore-

slås afsat 3,630 mia. euro (i 2018-priser)

under MFF’en for perioden

2021-

2027. Forudsat en dansk finansieringsandel på 2 pct., vil den danske finan-

sieringsandel udgøre ca.

545

mio.

kr.

i det nuværende forslag til indre mar-

kedsprogrammet. Det samlede udgiftsniveau forhandles særskilt som led i

forhandlingerne om næste MFF. De nærmere specifikke konsekvenser vil

afhænge af den endelige aftale for MFF’en.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Det er vurderingen, at forslaget vil have gavnlige samfundsøkonomiske

konsekvenser i form af et velfungerende indre marked med fokus på efter-

levelse af reglerne til gavn for vækst og beskæftigelse i Europa. I forlæn-

gelse heraf forventes forslaget også at have positive erhvervsøkonomiske

konsekvenser. Der forventes også positive erhvervsøkonomiske konse-

kvenser af initiativerne til at understøtte

SMV’er, eksempelvis i form af

bedre markedsadgang og fokus på iværksætteri. Endelig er det vurderingen,

at forslaget kan medføre administrative lettelser for erhvervslivet. Det fo-

reslåede program vil potentielt kunne medføre administrative lettelser for

virksomhederne inden for flere af de omfattede politiske områder afhængig

af implementeringen af programmet. Eksempelvis vil der kunne være ad-

ministrative lettelser i relation fx dokumentation i forbindelse med kontrol

af regelefterlevelsen på fødevareområdet.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Initiativerne i programmet vedr. fødevarekæden forventes at have positive

konsekvenser for beskyttelsesniveauet i forhold til menneskers, planter og

dyrs sundhed i form af understøttelse af monitering, forebyggelse og tiltag

mod sygdomme og skadegørere, som kan skade fødevareproduktionen og na-

turen. Initiativerne vedr. forbrugerbeskyttelse vil have positive konsekvenser

for forbrugernes beskyttelse i Europa.

Høring

Forslaget har været sendt i høring i EU-specialudvalget for konkurrenceevne,

vækst og forbrugerspørgsmål samt EU-specialudvalget for fødevare-, land-

brugs- og fiskerispørgsmål. Der er modtaget høringssvar fra

Dansk Industri

(DI), Forbrugerrådet Tænk, Landbrug og Fødevarer, Dansk Erhverv

samt ANIMA.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 60: Samlenotat for rådsmøde (konkurrenceevne) den 29. november 2018, fra erhvervsministeren

8/73

Generelle bemærkninger

er enig i vigtigheden af at få det indre marked for produkter og tjeneste-

ydelser til at fungere bedre i praksis og støtter op om oprettelsen af et program

for det indre marked som en komponent i den næste flerårige finansielle

ramme.

bakker ligeledes op om det foreslåede programs fokus dels på at

forbedre særligt små og mellemstore virksomheders konkurrenceevne, dels

på at tilvejebringe europæiske statistikker af høj kvalitet

Generelt er

Forbrugerrådet Tænk

meget positiv med hensyn til program-

met for det indre marked, som bl.a. omfatter forbrugerpolitikken 2021-27.

Forbrugerrådet Tænk

er enig i programmets formål om at forbedre det in-

dre markeds funktion, og at der fastlægges en mere fleksibel finansierings-

ramme.

Forbrugerrådet Tænk

støtter, at man skal tilpasse sig den nye ud-

vikling på det digitale område og erkendelsen af, at den udgør en udfordring

for regulering og håndhævelse.

Forbrugerrådet Tænk

støtter i den forbin-

delse også, at der sørges for større synlighed og sammenhæng i indsatsen over

for forbrugerne. Ud over de generelle forbedringer ser

Forbrugerrådet

Tænk

meget positivt på, at der f.eks. også satses på bedre konkurrence, føde-

varesikkerhed, bæredygtighed, fair konkurrence, nye områder som cybersik-

kerhed, kunstig intelligens og digital sikkerhed, samt håndhævelse af reglerne

i EU, men også i forbindelse med import fra tredjelande, hvor der i øjeblikket

er en helt uholdbar situation. Det er vigtigt at der bliver et intensivt samar-

bejde mellem myndighederne.

Landbrug og Fødevarer

bemærker, at et velfungerende indre marked er

fuldstændigt afgørende for at skabe vækst og velstand på tværs af EU. Der-

udover er der også vigtigt med regler, som understøtter en bæredygtig pro-

duktion og sikrer forbrugerrettigheder.

Dansk Erhverv

hilser Kommissionens forslag velkommen og ser positivt på,

at der sættes ind for at sikre en bedre og mere velfungerende håndhævelse og

udvidelse af det indre marked. Dansk Erhverv bakker overordnet op om Kom-

missionens beskrivelse af ambitionerne for det indre marked og en forstående

for dette som hjørnestenen i det europæiske samarbejde. Generelt mener

Dansk Erhverv,

at Kommissionen i højere grad end i dag skal sikre, at det

indre markeds regler håndhæves. Det er derfor positivt, at Kommissionen af-

sætter midler til at sikre, at dette mål kan opnås.

Dansk Erhverv

støtter at

det bliver enklere at modtage støtte fra en eller flere fonde

–

sådan som det

beskrives i den Europæiske REFIT-platforms anbefalinger om blandt andet

regionalfondene.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 60: Samlenotat for rådsmøde (konkurrenceevne) den 29. november 2018, fra erhvervsministeren

9/73

Redskaber til et velfungerende indre marked

Hvad angår programmets specifikke målsætninger, finder

det positivt, at

Kommissionen fremhæver gennemførelsen og håndhævelsen af EU-lovgiv-

ning, som angår det indre marked for varer og tjenesteydelser, offentligt ud-

bud og markedsovervågning m.fl., samt mere effektive standardiseringspro-

cesser (artikel 3, stk. 2, litra a) og c)).

I den forbindelse fremhæver

betydningen af, at Kommissionen får tilført

tilstrækkelige ressourcer til at sikre, at de centrale indre marked-redskaber

fungerer på tilfredsstillende vis. Det gælder f.eks. enheden med ansvar for

overvågning af TRIS-notifikationer, enheden med ansvar for gensidig aner-

kendelse, enheden med ansvar for det uformelle klagesystem SOLVIT, samt

enheder med ansvar for ny metode og standardisering. Ligeledes bør der af-

sættes tilstrækkeligt med ressourcer til gennemførelse af traktatkrænkelsessa-

ger, skulle de blive nødvendige for at få medlemsstaterne til at efterleve deres

indre marked-forpligtelser. Mange sager kan i sig selv synes små, men hvis

de ikke føres, vil det nedbryde tilliden til det indre marked og danne baggrund

for flere fremtidige handelshindringer.

fremhæver en intern undersøgelse foretaget for nylig blandt

DI’s

med-

lemsvirksomheder. Her svarede knap halvdelen af de adspurgte virksomhe-

der, at de i nogen eller høj grad oplever, at de enkelte medlemslande fortolker,

anvender og håndhæver EU-regler forskelligt. Ud over nationale særregler

fremhæver virksomhederne også standarder, manglende harmonisering og

mangelfuld markedsovervågning som problematiske barrierer på det indre

marked.

På den baggrund er det efter

DI’s

opfattelse væsentligt, at både Kommissio-

nen og medlemsstaterne sørger for at sikre korrekt og effektiv gennemførelse

og håndhævelse af de fælles EU-regler, der understøtter det indre marked.

Selv om det foreslåede programs fokus på at forbedre det indre markeds funk-

tion er rigtig, er det en sådan indsats fra Kommissionen og især medlemssta-

terne, der for alvor kan bidrage til at sikre et velfungerende indre marked,

hvor virksomheder ikke oplever barrierer og utallige nationale særregler.

I tråd med

DI’s

høringssvar til Kommissionens produktpakke, er det i

DI’s

perspektiv centralt, at markedsovervågning i EU styrkes, da det er en nødven-

dig betingelse for fair konkurrence og høj forbrugersikkerhed. Derfor bakker

op om, at Kommissionen i sit forslag lægger op til, at programmet for det

indre marked skal yde finansiel støtte til kapacitetsopbygning af og et tættere

samarbejde mellem medlemsstaternes kompetente myndigheder (artikel 8,

stk. 2, litra c)). Øget samarbejde og koordination er forudsætninger for, at en

effektiv og homogen markedsovervågning på tværs af EU kan realiseres. Det

er i den forbindelse afgørende, at der tilføres tilstrækkelige ressourcer til gen-

nemførelse af markedsovervågning. Derfor forholder

sig positivt til, at

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 60: Samlenotat for rådsmøde (konkurrenceevne) den 29. november 2018, fra erhvervsministeren

10/73

Kommissionen lægger op til at afsætte ressourcer hertil som en del af den

næste MFF.

mener også, at en effektiv klageadgang for virksomheder er essentiel for

at komme nationale særregler og friktioner på det indre marked til livs. Et

effektivt klagesystem, som er relevant og anvendeligt for virksomhederne,

indebærer blandt andet en sagsbehandlingstid, der er så kort som mulig. I den

forbindelse er det positivt, at Kommissionen i forslagets præambel nr. 16 un-

derstreger, at programmet bør støtte en række eksisterende værktøjer til sty-

ring af det indre marked. Her nævnes den kommende fælles digitale portal,

SOLVIT, informationssystemet for det indre marked og resultattavlen for det

indre marked.

mener dog, at TRIS-systemet også bør indgå i listen af nyt-

tige indre markeds-værktøjer, som med fordel kan styrkes med en del af de

midler, der i den næste flerårige finansielle ramme afsættes til programmet

for det indre marked.

noterer sig, at der i forslagets artikel 4 ikke indgår en vejledende øremærk-

ning til opnåelsen af de to målsætninger, som eksplicit angår funktionen af

det indre marked (dvs. artikel 3, stk. 2, litra a) og c)) til forskel fra de øvrige

målsætninger. Ud fra den vejledende fordeling er der således 668 580 000

EUR, svarende til ca. 16 pct. af den samlede konvolut, som ikke er tildelt

nogen målsætning. Det kan diskuteres, hvor vidt en større andel af de samlede

midler til programmet kan målrettes specifikt en mere effektiv markedsover-

vågning, kapacitetsopbygning hos de relevante myndigheder og styrkede in-

dre markeds-værktøjer, herunder SOLVIT og TRIS.

Forbrugerrådet Tænk

har noteret, at også tjenesteydelser skal omfattes af

de nye forslag, herunder de finansielle tjenester, hvis funktion af hensyn til

borgerne kræver ”solide rammer for regulering og tilsyn”.

Forbrugerrådet Tænk

er enig i, at der stadig er hindringer for at et indre

marked kan fungere godt, men finder det meget positivt, at der direkte lægges

vægt på, at det i sidste ende er et spørgsmål om borgernes tillid til, at der kan

leveres, samtidig med at offentlighedens interesser beskyttes. Det bliver

ifølge

Forbrugerrådet Tænk

også interessant at se hvilke nye regler om pro-

duktsikkerhed og produktansvar der påtænkes.

Dansk Erhverv

støtter et øget fokus på markedsovervågning og håndhæ-

velse, som omtales i betragtning 12. E-handel, der udgår fra tredjelande ska-

ber i stigende grad en skæv konkurrencesituation, og det er helt centralt, at

håndhævelsen af EU’s regler omfatter alle produkter

og ydelser, der sælges

inden for EU’s grænser. Derudover støtter

Dansk Erhverv,

at der ligges

vægt på et styrket samarbejde mellem medlemsstaternes kompetente

myndigheder og medlemsstaternes kompetente myndigheder og Kommis-

sionen og de decentraliserede EU-agenturer. Dansk Erhverv støtter, at der

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 60: Samlenotat for rådsmøde (konkurrenceevne) den 29. november 2018, fra erhvervsministeren

11/73

fokuseres på håndhævelse generelt, men særligt at konkurrenceområdet

vurderes ift. de nye komplekse og krævende udfordringer, der følger af den

digitale udvikling.

SMV’er

For

er det vigtigt at opretholde et synligt og selvstændigt SMV-program,

som signalerer EU's engagement for mere end 23 millioner SMV'er, herunder

deres betydning for innovation, vækst og beskæftigelse.

er derfor tilfredse

med, at flere initiativer er direkte øremærket til SMV’er. I den forbindelse

bør

”SME Window”, ligesom COSME, have et konkret initiativ rettet mod at for-

bedre SMV-erhvervsmiljøet, der finansieres med passende midler. Dette ini-

tiativ bør fokusere på et begrænset antal politikområder, herunder internatio-

nalisering af SMV’er,

bedre regulering og adgang til finansiering.

Dansk Erhverv

fremhæver, at der generelt er stor fokus på SMV’er og

mikrovirksomheder.

Dansk Erhverv

finder det derfor relevant at se nærmere

på de særlige udfordringer, som denne type virksomheder kan have, men fin-

der det samtidig afgørende at understrege, at det indre marked skal fungere

for alle virksomheder uanset størrelse.

Dansk Erhverv

fremhæver, at undta-

gelser for SMV’er generelt ikke er hensigtsmæssige, med mindre der er helt

særlige forhold, der taler herfor.

Dansk Erhverv

bemærker, at barrierer og

byrder i det indre marked skal fjernes/minimeres for alle typer virksomheder

og håndhævelse af indre markedsreglerne bør som udgangspunkt omfatte alle

virksomheder.

Dansk Erhverv

fremhæver, at da COSME-programmets sammensætning

ændres, er det vanskeligt at vurdere, hvordan aktiviteterne og den tilgænge-

lige finansiering er sammensat.

Dansk Erhverv

støtter ikke en beskæring af

COSME-programmet.

Fødevarekæden

Landbrug & Fødevarer

finder det positiv, at fødevare- og veterinærområdet

prioriteres. Det er af afgørende betydning, at vi har de rette rammevilkår for

en produktion, der understøtter at fødevareerhvervet kan producere sunde og

sikre fødevarer under hensyntagen til dyrevelfærd, bæredygtighed og forbru-

gersikkerhed.

Landbrug & Fødevarer

så dog gerne et højere ambitionsni-

veau.

Landbrug & Fødevarer

bemærker, at det indre marked er under pres fra

flere sider, og flere medlemsstater har gennemført protektionistiske pilotpro-

jekter om obligatorisk oprindelsesmærkning for flere fødevareprodukter. Pi-

lotprojekterne er alle godkendt af Kommissionen til trods for et meget usik-

kert juridisk grundlag. I foråret 2018 er der desuden vedtaget en gennemfør-

selsforordning, der fastsætter regler om angivelse af primæringredienser i fø-

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 60: Samlenotat for rådsmøde (konkurrenceevne) den 29. november 2018, fra erhvervsministeren

12/73

devareprodukter med geografiske indikationer, ligesom der udestår en evalu-

ering af krav om angivelse af primæringredienser for varemærker. Det er reg-

ler, som kan få betydelige konsekvenser for danske virksomheder, herunder

øgede administrative byrder og negative økonomiske konsekvenser.

Landbrug & Fødevarer

bemærker, at flere medlemsstater arbejder for, at

der skabes en mere ”fair” indkomstfordeling

i fødevareforsyningskæden.

Kommissionen har i den sammenhæng fremsat et direktivforslag mod urime-

lige handelspraksisser i fødevareforsyningskæden (COM (2018) 178). Land-

brug & Fødevarer er principielt skeptisk overfor obligatoriske reguleringstil-

tag på EU-plan af fødevarekæden. Et eksisterende kodeks mod urimelige han-

delspraksisser havde været at foretrække, hvis der havde kunnet sikres tilpas

opbakning fra leverandører og handlen. Kommissionens direktivforslag mod

urimelige handelspraksisser vil give medlemslandene mulighed for at udar-

bejde mere omfattende regler for urimelige handelspraksisser. Erhvervet er

storeksportør, så det er et krav fra Landbrug & Fødevarer, at evt. flere natio-

nale tiltag rundt om i de enkelte medlemsstater skal være i overensstemmelse

med det indre markeds funktionsmåde. Fødevareerhvervet skal kunne handle

frit og uhindret på tværs af landegrænserne i EU.

Landbrug & Fødevarer

noterer med tilfredshed, at der er afsat 1,68 mia.

EUR i programmet til fødevareområdet. Det er også positivt, at der lægges op

til at øge fleksibiliteten ift. finansiering af uforudsete kriser, som fx spredning

af dyre- og plantesygdomme. Dette er et område, som

Landbrug & Fødeva-

rer

mener bør prioriteres højt, og det er således vigtigt af opretholde mulig-

heden for yderligere finansiering til formålet under artikel 3 stk. 2 vedr. føde-

vareområdet. Spredningen af husdyrsygdomme er en alvorlig trussel mod

dansk og europæisk husdyrproduktion. Spredningen af afrikansk svinepest

har allerede haft store økonomiske konsekvenser ikke alene for de lande, som

er ramt af sygdommen, men har presset priserne på svinekød i bund på hele

det europæiske marked som følge af handelsrestriktioner fra tredjelande.

Landbrug & Fødevarer

finder det fuldstændig afgørende at arbejde på et-

hvert tænkeligt spor, der kan minimere risikoen for et udbrud af afrikansk

svinepest i Danmark, dette forudsætter en og effektiv og koordineret indsats

på europæisk niveau. Et udbrud af sygdommen på dansk jord, vil lukke hele

den danske eksport af svinekød til lande udenfor EU, med store konsekvenser

for landets samlede økonomi.

ANIMA

opfordrer til, at begrebet dyrevelfærd anerkendes, defineres og in-

kluderes som selvstændigt mål i programmet for det indre marked.

ANIMA

mener, at udformning af et nyt program er en god anledning til at

opgradere velfærd for landbrugets dyr til et specifikt mål for programmet

for det indre marked.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 60: Samlenotat for rådsmøde (konkurrenceevne) den 29. november 2018, fra erhvervsministeren

13/73

Ifølge

ANIMA

agerer landbruget efter tankegangen, at dyrene skal laves

om, så de passer ind i produktionssystemerne. Negative konsekvenser af

landbrugets forsøg på netop dette er ifølge

ANIMA

mange og grumme.

Produktionsformen har medført så store skader på dyr, mennesker, miljø

og økonomi, at vi må kræve produktionssystemer, der passer til dyrene.

ANIMA

fremfører, at vi er nødt til at skelne mellem levende dyr og ting

og lovgive om dyrs velfærd ved hjælp af viden, etik og medfølelse. Le-

vende dyr kan ikke på samme måde som ting manipuleres efter markedets

behov.

ANIMA

påpeger vigtigheden af, at programmet anvendes som værktøj i

bestræbelserne på at standse udviklingen af resistente bakterier i bl.a. svi-

neproduktionen, at reducere transport af levende dyr og dermed sikre be-

skyttelse af Europas borgere imod utilsigtede konsekvenser af husdyrpro-

duktionens metoder.

ANIMA

henleder opmærksomheden på de negative eksternaliteter ved

husdyrproduktion. For at få et reelt billede af husdyrbrugets nationale rolle,

skal eksternaliteterne ved produktionen opgøres og medregnes.

ANIMA

mener, at effektiv håndhævelse af krydsoverensstemmelsesreg-

lerne kan medvirke til at sikre et højere niveau af velfærd for landbrugets

dyr.

Forbrugerforhold

Forbrugerrådet Tænk

bemærker, at det eksisterende forbrugerprogram er

blevet evalueret meget positivt, og der er derfor lagt op til en fortsættelse af

de tiltag, som man anerkender giver bedst mening i forbindelse med det indre

marked, som blev anset for at være det bedste eksempel på Unionens mer-

værdi, da det blev betragtet som et offentligt gode, der leverer reel og konkret

værdi.

Forbrugerrådet Tænk

noterer, at omkring 80 % af de interesserede

parter mente, at EU-programmer og -fonde tilføjede større værdi, end der ville

kunne opnås på nationalt plan.

Forbrugerrådet Tænk

nævner, at programmet skal sikre fuld overholdelse

af de rettigheder og principper, der er fastsat i Den Europæiske Unions charter

om grundlæggende rettigheder, og skal bidrage til gennemførelsen af disse

rettigheder.

Forbrugerrådet Tænk

noterer, at målsætningerne især er at

sikre borgernes sundhed i overensstemmelse med chartrets artikel 35 og for-

brugerbeskyttelse i overensstemmelse med chartrets artikel 38.

Forbrugerrådet Tænk

skal ikke undlade at kvittere for det interessante pro-

gram ”New deal for Consumers ” som også omtales i

forslaget til program

for det Indre Marked.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 60: Samlenotat for rådsmøde (konkurrenceevne) den 29. november 2018, fra erhvervsministeren

14/73

Forbrugerrådet Tænk

støtter, at de europæiske organisationer BEUC og

ANEC nævnes i forordningen, idet organisationernes indsats er en forudsæt-

ning for at bevare balancen i det indre marked.

Landbrug & Fødevarer

bemærker, at i ændringsdirektivet til Kommissio-

nens forbrugerpakke ”New Deal for Consumers” (COM (2018) 185), er der

forslag om at indskrænke virksomheders muligheder for at markedsføre pro-

dukter med forskellige kvaliteter under samme varemærke i forskellige med-

lemsstater. Det er en udvikling som

Landbrug & Fødevarer

ser med stor

bekymring på.

Landbrug & Fødevarer

ser en klar stigende tendens til at

gennemføre protektoniske og uproportionalt restriktive tiltag, under dække af

fx forbrugerrettigheder, sundhed eller tilsvarende hensyn. Det er en udvikling,

som har negative konsekvenser for varernes frie bevægelighed på et meget

spinkelt grundlag, og som ikke yder forbrugerne ekstra beskyttelse.

Landbrug & Fødevarer

finder det uhensigtsmæssigt, at navngivne private

organisationer fremgår af basisteksten i forordningen (Artikel 10 litra e), som

mulige modtagere af fondsmidler uden et ”call for proposal”.

Landbrug &

Fødevarer

er ikke imod at der ydes støtte til private organisationer til at gen-

nemføre aktiviteter, som understøtter forordningens formål. Det undrer dog,

at specifikke organisationer ydes særlige privilegier. Selv om der opsættes

kriterier om fx interessekonflikter, er der tale om organisationer som må be-

tragtes som parter, og ikke uvildige eksperter eller myndigheder. Private or-

ganisationer bør ikke være omfattet af artikel 10, som ”Designated benefici-

aries”.

Dansk Erhverv støtter ikke lovgivningsmæssige indgreb i forhold til ”produk-

ter af to forskellige kvaliteter” (Dual Quality). Den eksisterende

lovgivning

imødekommer ifølge

Dansk Erhverv

hensigtsmæssigt de påståede udfor-

dringer på dette område (betragtning 40 i forslaget).

Dansk Erhverv

fremhæver, at det endvidere fremgår, at der lægges vægt

på repræsentative søgsmål via kvalificerede enheder. Her bør der fra dansk

side ligges vægt på, at kvalificerede enheder ikke gives adgang til opt-out-

søgsmål i en grad, der overstiger det man kender fra det nuværende danske

system.

Standarder

forholder sig positivt til, at forslaget tiltænker ressourcer til udarbejdelsen

af europæiske standarder i det omfang, at disse standarder på effektiv vis ned-

bringer antallet af nationale, landespecifikke standarder (artikel 3, stk. 2, litra

c)). Harmoniserede standarder nedbringer væsentligt virksomhedernes om-

kostninger og gør det muligt at markedsføre produkter og tjenester over hele

det indre marked.

finder imidlertid, at det er helt centralt, at udviklingen

af standarder er markedsdrevet og sker med udgangspunkt i virksomhedernes

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 60: Samlenotat for rådsmøde (konkurrenceevne) den 29. november 2018, fra erhvervsministeren

15/73

behov. Den nuværende tendens til primært at se standarder som middel til

opfyldelse af lovkrav eller politiske målsætninger truer med at underminere

både det etablerede standardiseringssystem og ny metode. Midlerne under

programmet bør derfor kunne imødegå denne udfordring som forudsætning

for, at der gives mulighed for støtte til samfundets interesseparter får mulig-

hed for at bidrage til standardiseringsarbejdet.

Det bør ifølge

sikres, at også de nationale myndigheder får mulighed for

at deltage i standardiseringsarbejdet som forudsætning for at sikre tilstrække-

lig kvalitet i varetagelsen af deres markedsovervågningsforpligtelser.

For bedre at adressere de udfordringer, der pt. opleves i standardiseringssy-

stemet kunne evalueringsindikatorerne ifølge

med fordel suppleres med et

mål for andelen af godkendte EN standarder, der er publiceret i EU-Tidende.

Forbrugerrådet Tænk

er enig i, at europæiske standarder spiller en vigtig

rolle for det indre marked og skal i den forbindelse minde om, at det er vigtigt

at sikre forbrugerdeltagelsen i udviklingen af standarderne, herunder i ANEC.

Statistik

Dansk Erhverv

lægger vægt på, at datagrundlaget for servicedelen af det

indre marked forbedres, da denne del udgør en stor og stigende del af øko-

nomien i EU. Det støttes foruden, at der i bilaget II’s 5. afsnit, 5.punkt læg-

ges op til ”bedre måling af handel med tjenesteydelser,

udenlandske

direkte investeringer, globale værdikæder og globaliseringens indvirkning

på Unionens økonomier”.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Overordnet er der bred opbakning til programmet og dets formål blandt

medlemsstaterne. De primære indvendinger i forhold til Kommissionens

forslag har omhandlet medlemsstaternes inddragelse i udmøntningen af

programmet efter dets vedtagelse. I det oprindelige forslag var der lagt op

til ikke at videreføre komitéerne på henholdsvis forbrugerområdet og SMV-

området. Der var således lagt op til at eksisterende strukturer for medlems-

statsinddragelse kun blev fastholdt på fødevareområdet. Der er dog bred

opbakning til at indføre komitologi-procedurer på både forbruger og SMV-

området for at sikre, at medlemslandene har indflydelse på udmøntningen

af forordningen. Dette er også afspejlet i seneste kompromisforslag.

Det er forventningen, at forslaget skal drøftes på rådsmødet (KKE) den 29.

november 2018 med henblik på at vedtage en delvis generel indstilling,

hvilket medfører, at der ikke træffes beslutninger om de konkrete beløb i

forslaget, i lyset af de parallelle drøftelser om den samlede flerårige fi-

nansielle ramme.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 60: Samlenotat for rådsmøde (konkurrenceevne) den 29. november 2018, fra erhvervsministeren

16/73

10.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen lægger vægt på, at udgiftsniveauet i næste MFF samlet set holdes

på 1 pct. af EU27’s BNI, og at alle EU-budgettets

udgifter skal afholdes inden

for dette loft. Inden for disse rammer er det regeringens holdning, at der skal

ske en indholdsmæssig omprioritering af EU’s

udgifter, så EU-budgettet i hø-

jere grad målrettes EU-merværdiskabende tiltag, herunder bl.a. vækst- og

konkurrenceskabende initiativer og excellencebaseret forskning. Regeringen

lægger vægt på, at drøftelser vedrørende indre markedsprogrammet ikke

foregriber forhandlingerne om den kommende finansielle ramme, idet re-

geringens hovedprioritet for MFF-forhandlingerne er at realisere et samlet

udgiftsniveau svarende til 1,00 pct. af EU's BNI.

Regeringens holdning er, at det indre marked er en hjørnesten i EU-samarbej-

det. Regeringen støtter derfor, at der som en del af det flerårige finansielle

ramme for 2021-2027 oprettes et program, der skal sikre et effektivt og vel-

fungerende indre marked. Hvis det indre marked skal fungere ordentligt er

det ikke tilstrækkeligt med fælleseuropæiske regler

–

det skal også sikres at

reglerne efterleves og håndhæves, hvilket indre markedsprogrammet under-

støtter.

Regeringen vil samtidig arbejde for at de indsatser, der fremadrettet

fortsat finansieres, reelt genovervejes og gentænkes, så man ikke blot vide-

refører eksisterende indsatser ukritisk, men lægger vægt på høj faglig kva-

litet og merværdi.

Regeringen vil arbejde for, at indre markedsprogrammet fokuserer på områ-

der og indsatser, hvor der kan skabes fælleseuropæisk merværdi i arbejdet

med at fremme et mere velfungerende indre marked. Regeringen

lægger vægt

på,

at medlemsstaterne bliver inddraget i uddelingen af midler under pro-

grammet, efter det er vedtaget. Det gælder

især

SMV- og forbrugerområ-

derne, hvor Kommissionen i sit udkast lægger op til ikke at videre føre de

eksisterende komitéer med deltagelse af medlemsstaterne.

Regeringen er positiv over for intentionen i programmet med at foretage en

strømlining og samle flere eksisterende programmer med konsekvenser for

det indre marked

–

fx vedr. forbrugerforhold, SMV-politik, fødevarepro-

grammet, informationsindsatser og forskning

–

i ét samlet program. Der er

formentlig et potentiale her i form af samtænkning af indsatserne på forskel-

lige områder, hvor der tidligere kan have været overlap. Dog er det vigtigt for

regeringen, at det foregår på en måde, som ikke bliver for administrativt tung,

og hvor der gives reel mulighed for at nytænke indsatsen. Det er vigtigt, at

programmet ikke bare viderefører eksisterende indsatser, men at synergier re-

elt indfries, og der gives rum til at prioritere indsatser, der styrker det indre

marked, herunder dennes funktion via et højt beskyttelsesniveau i forhold til

menneskers, planter og dyrs sundhed.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 60: Samlenotat for rådsmøde (konkurrenceevne) den 29. november 2018, fra erhvervsministeren

17/73

Hvad angår indsatsen vedr. SMV’er vil regeringen

arbejde for, at programmet

fokuserer på tiltag, der sigter imod at understøtte start up-virksomheder med

potentiale for øget vækst- og beskæftigelse. Regeringen vil desuden arbejde

for, at SMV-indsatsen i programmet bliver så enkel og gennemsigtig som

muligt til gavn for de virksomheder, indsatsen retter sig imod.

Hvad angår indsatsen om at fremme forbrugernes interesser ser regeringen

positivt på, at indsatsen omkring forbrugerbeskyttelse fortsættes.

Regeringen

vil arbejde for, at aktører, som er centrale for forbrugerbeskyttelsen på

tværs af grænser, også fremover er støtteberettigede efter programmet.

Regeringen ser positivt på, at Kommissionen vil sikre et velfungerende indre

marked gennem standardiseringsprocesser ved at støtte europæisk standardi-

sering. Regeringen støtter også anvendelsen af internationale standarder på

regnskabsområdet og kan bakke op om tiltag, der vil øge den europæiske ind-

flydelse på internationale regnskabsstandarder, da det vil være til glæde for

danske virksomheder og investorer.

Hvad angår indsatsen vedr. fødevarekæden mener regeringen, at det er posi-

tivt, at plante-, veterinær- og fødevareområdet prioriteres i programmet og

herigennem et højt beskyttelsesniveau for forbrugerne og en styrkelse af det

indre marked. Det er en prioritet for regeringen, at indsatserne vedrørende

fødevarekæden har fokus på forebyggelse og bekæmpelse af

alvorlige

plante-

og dyresygdomme samt zoonoser. Det er regeringens holdning, at det er nød-

vendigt, at sådanne indsatser fortsat kan iværksættes og udvikles. Det er også

positivt, at der er muligheder for at iværksætte og udvikle yderligere tiltag

inden for bæredygtig produktion og forbrug. Regeringen vil arbejde for, at

indre markedsprogrammet indeholder indsatser, som fastholder EU’s gene-

relt høje niveau af dyre- og plantesundhed, da det er med til at sikre et velfun-

gerende marked. Regeringen lægger endvidere vægt på, at der sikres sam-

menhæng og synergier med initiativerne under den fælles landbrugspolitik i

forhold til bekæmpelse af plante- og dyresygdomme.

Hvad angår indsatsen vedr. statistik er regeringen af den opfattelse, at pro-

grammet er meget ambitiøst.

Det

derfor

en prioritet for

regeringen

at på-

virke programmet

i en retning, som

i højere grad afspejler en realistisk sam-

menhæng mellem de foreslåede initiativer og statistikinstitutionernes ressour-

cer.

Herunder arbejder regeringen for, at de årlige arbejdsprogrammer i

perioden skal være underlagt en prioriteringsmekanisme, som sikrer en ge-

nerel byrdereduktion i det europæiske statistiksystem.

Regeringen vil

end-

videre

arbejde for at de generelle statistiske rammebetingelser for udarbej-

delse af EU’s flerårige statistikprogrammer vil

reflekteres

i programmet

henhold til

EU’s lov om europæiske

statistikker.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 60: Samlenotat for rådsmøde (konkurrenceevne) den 29. november 2018, fra erhvervsministeren

18/73

11.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Grund- og nærhedsnotat blev oversendt til Folketingets Europaudvalg den

12. juli 2018.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 60: Samlenotat for rådsmøde (konkurrenceevne) den 29. november 2018, fra erhvervsministeren

19/73

5. Forordningsforslag om det supplerende beskyttelsescertifikat for

lægemidler (”SPC”),

KOM (2018) 317

Revideret notat. Ændringer i forhold til opdatering af grund- og nærhedsno-

tat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 13. juli 2018 er fremhævet

med

fed/kursiv.

Resumé

Som led i strategien for det indre marked har Europa-Kommissionen den

28. maj 2018 fremsat forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forord-

ning om ændring af forordning nr. 469/2009/EF af 6. maj 2009 om det

supplerende beskyttelsescertifikat for lægemidler (kaldt »SPC-forordnin-

gen«).

Et supplerende beskyttelsescertifikat på lægemidler (”SPC”) forlænger

den 20-årige grundpatentbeskyttelse i op til 5 år. Med revisionen af SPC-

forordningen påtænkes indført en produktionsundtagelse til eksportformål

(kaldet en

”produktionsdispensation”) i SPC’ets gyldighedsperiode.

En produktionsdispensation vil gøre det muligt for producenter af generi-

ske og biosimilære lægemidler (hhv. lægemidler med et aktivt indholdsstof

og lægemidler, der er ligeværdige behandlinger til biologiske lægemidler

- begge uden patentbeskyttelse) at producere de ellers patentbeskyttede læ-

gemidler med henblik på eksport, under den supplerede beskyttelsesperi-

ode, til markeder udenfor EU, hvor grundpatentbeskyttelsen eller SPC’et

er udløbet, eller aldrig har eksisteret. Dermed sigter forslaget på at fjerne

de konkurrencemæssige ulemper, som EU-baserede producenter af

generika-producenter står over for, således at disse producenter fremover

vil kunne konkurrere på lige fod med generikaproducenter i lande uden for

EU, og derigennem styrke den europæiske konkurrenceevne overfor tred-

jelande.

Forslaget forventes at medføre negative erhvervsøkonomiske konsekvenser

for de europæiske innovative lægemiddelproducenter i form af fald i salget

af lægemidler på eksportmarkeder. Forslaget har ikke lovgivningsmæssige

konsekvenser og kun mindre administrative konsekvenser.

Forslaget vur-

deres i sin nuværende form ikke at have statsfinansielle konsekvenser.

Det er regeringens opfattelse, at der ikke er behov for de foreslåede ændrin-

ger. Den nuværende regulering er af afgørende betydning for den originale

medicinalindustri, og incitamenter som SPC er en central del af de ramme-

betingelser, der sikrer, at virksomhederne fortsat kan investere i forskning og

innovation, hvilket er essentielt for den europæiske konkurrenceevne. Rege-

ringen finder derfor, at eventuelle tiltag skal ske på en balanceret måde, hvori

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 60: Samlenotat for rådsmøde (konkurrenceevne) den 29. november 2018, fra erhvervsministeren

20/73

der tages hensyn til forskning, innovation, konkurrence og pris. En velfunge-

rende generika-industri bør opretholdes uden at svække den innovative me-

dicinalindustri.

Det er vigtigt for regeringen, at forslaget ikke udvides til

at gå videre end dets formål - at styrke den generiske industris konkur-

renceevne i tredjelande, hvor der ikke foreligger beskyttelse. Regeringen

lægger derfor afgørende vægt på, at forslaget afgrænses til den mindst

indgribende løsning for den innovative industri, og ikke udvides til at tillade

både oplagring og eksport, eller finde anvendelse på eksisterende

SPC’er.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2018) 317 af 28. maj 2018 fremsendt forslag

om Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning

469/2009 om supplerende beskyttelsescertifikater for lægemidler. Forsla-

get er oversendt til Rådet den 14. juni 2018 i dansk sprogversion. Forslaget

er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 114, der omhandler harmonisering

af medlemsstaternes lovgivninger vedr. det indre markeds funktion, og skal

behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294.

Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.

Europa-Parlamentet har i sin beslutning af 26. maj 2016 om strategien

for det indre marked opfordret Kommissionen til at indføre og gennem-

føre en produktionsundtagelse i forbindelse med den supplerende certi-

fikat-beskyttelse før 2019, for at fremme den generiske sektors konkur-

renceevne, men uden at underminere den nuværende SPC-beskyttelse på

det europæiske marked.

Den eksisterende patentbeskyttelse

Et grundpatents maksimale gyldighedstid er 20 år. Perioden er fastsat såle-

des, at patenthaveren kan få dækning for sine forsknings- og udviklings-

omkostninger og en rimelig gevinst for sit bidrag til teknikkens udvikling.

Den almindelige beskyttelsesperiode er imidlertid ikke altid tilstrækkelig

inden for de brancheområder

–

som for eksempel lægemiddelindustrien -

hvor et produkt ikke må bringes i omsætning, før der foreligger offentlige

godkendelser.

Dette er baggrunden for, at man i 1992 på EU-niveau har indført særlige

regler om supplerende beskyttelsescertifikater for lægemidler (SPC). Et

SPC har supplerende karakter, fordi det forlænger den 20-årige beskyttel-

sestid for et allerede udstedt patent fra en dag og op til højst fem år. Dermed

kompenserer et SPC udvikleren af lægemidlet for det tab af effektiv patent-

beskyttelse, der opstår som følge af det tidsrum, det tager for medicinalvirk-

somheden at opnå markedsføringstilladelse, herunder ved forskning og klini-

ske forsøg.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 60: Samlenotat for rådsmøde (konkurrenceevne) den 29. november 2018, fra erhvervsministeren

21/73

Den gældende forordning har dermed til formål at give medicinalindustrien

tilstrækkelige incitamenter til at innovere og fremme investeringerne i forsk-

ning og innovation i EU med henblik på at udvikle lægemidler og for at for-

hindre, at lægemiddelforskning flyttes til lande udenfor EU. Et SPC udstedes

af de nationale patentmyndigheder og dækker kun det nationale område. I

Danmark administreres området af Patent- og Varemærkestyrelsen.

Formål og indhold

Forslaget om ændring af SPC-forordningen fremsættes som et led i

Kommissionens strategi for det indre marked, i hvilken der er fundet

behov for at tilpasse visse aspekter af patentbeskyttelsen og SPC. For-

slagets formål er at afhjælpe de utilsigtede konsekvenser, der følger af

SPC-forordningen for europæiske producenter af generiske og biosimi-

lære lægemidler (hhv. lægemidler med et aktivt indholdsstof og lægemid-

ler, der er ligeværdige behandlinger til biologiske lægemidler - begge uden

patentbeskyttelse) (generika-producenter) i lyset af den udvikling, der har

været i medicinalindustrien de sidste tre årtier, og derved styrke deres kon-

kurrenceevne med henblik på eksport til lande udenfor EU, hvilket ifølge

forslaget vil bidrage til at skabe vækst og job i EU.

Efterspørgslen på lægemidler er steget massivt og markedsværdien for det

globale farmaceutiske marked udgjorde 1,1 billion EUR (ca. 8,2 billion

DKK) i 2017. Dertil kommer, at der ses en ændring af markedet henimod

en stadig større markedsandel for generiske lægemidler.

Mens Europas handelspartnere i stigende grad er involveret i fremstilling

af generisk medicin, er EU-baserede generika-producenter udfordrede af at

være underlagt de eksisterende SPC-regler. Dette betyder, at EU generika-

producenter i et lægemiddels beskyttelsesperiode i EU ikke kan producere

til noget formål, herunder eksport uden for EU til lande, hvor SPC’et

udløbet eller ikke eksisterer, mens producenter etableret i lande uden for

EU kan gøre dette. Den europæiske generikaindustri oplever dermed, at

deres konkurrencedygtighed er truet.

Europa-Kommissionen påpeger i denne forbindelse endvidere, at den nu-

værende retstilstand bevirker, at producenter af generiske lægemidler mi-

ster terræn i konkurrencen med generikaproducenter uden for EU i forhold

til at komme på det europæiske marked i umiddelbar forlængelse af SPC-

udløb for originalproduktet (Dag-1-problematikken). Det foreslås derfor at

indføre en såkaldt produktionsundtagelse til eksportformål (kaldet en ”pro-

duktionsdispensation”) i SPC’ets gyldighedsperiode. Med en produktions-

dispensation vil de europæisk baserede generikaproducenter få nemmere

markedsadgang, idet de kan drage fordel af den produktionskapacitet, der

opbygges gennem eksportadgangen.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 60: Samlenotat for rådsmøde (konkurrenceevne) den 29. november 2018, fra erhvervsministeren

22/73

Dette vil gøre det muligt for generika-producenter at producere de ellers

patentbeskyttede lægemidler med henblik på eksport under den supplerede

beskyttelsesperiode til markeder udenfor EU, hvor grundpatentbeskyttelse

eller SPC er udløbet, eller aldrig har eksisteret.

Det forventes, at produktionsdispensation kan medføre et fald i salget af

lægemidler for indehavere af SPC’er på eksportmarkederne på grund af

den

øgede konkurrence fra de EU-baserede generiske producenter. Det er Kom-

missionens vurdering, at det mulige tab af markedsandele vil være omkring

10 gange lavere end de skønnede fordele for generiske producenter i EU.

Kommissionen bemærker, at de originale producenter under alle omstæn-

digheder vil være udsat for øget konkurrence fra producenter uden for EU.

Ny artikel 4 - produktionsdispensation

Forslaget indeholder en ny artikel 4, der fastsætter, at SPC-beskyttelsen

ikke finder anvendelse på produktion af generiske og biosimilære lægemid-

ler med henblik på eksport, såfremt visse nærmere betingelser er opfyldt,

herunder at eksporten udelukkende er til tredjelande, og at enhver relateret

handling er strengt nødvendig for denne eksport.

Derudover skal generika-producenterne, der har til hensigt at starte fremstil-

ling af generiske og biosimilære lægemidler med henblik på eksport, give de

relevante myndigheder underretning herom senest 28 dage før produktionen

påbegynder. Notifikationen skal bl.a. indeholde oplysning om, hvilket

SPC, der er omfattet, hvor produktionen skal finde sted, samt hvilke mar-

keder producenten har til hensigt at eksportere til.

Endeligt skal eventuelle underleverandører underrettes om, at generika-

producenten benytter sig af SPC-undtagelsen og at deres markedsføring,

import og re-import kan krænke SPC-holderens rettigheder.

Den nye bestemmelse indeholder samtidig sikkerhedsforanstaltninger, der

skal skabe gennemsigtighed og retssikkerhed i forhold til originalprodu-

centernes position på det indre marked. Der stilles specifikke krav til mærk-

ningen af de generiske og biosimilære lægemidler, der produceres i henhold

til produktionsdispensationen, så det generiske lægemiddel kan identifice-

res. Det følger endvidere af forslaget, at den relevante myndighed senest

15 dage efter notifikationen skal offentligøre oplysning herom.

Ikrafttrædelse

Undtagelsen vil gælde for SPC’er udstedt på eller efter den første dag i den

tredje måned efter forordningens ikrafttrædelse.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 60: Samlenotat for rådsmøde (konkurrenceevne) den 29. november 2018, fra erhvervsministeren

23/73

Forordningen vil træde i kraft på den 20. dag efter dets publicering i den of-

ficielle journal for den Europæiske Union og være bindende og direkte an-

vendeligt i alle medlemsstater.

Evaluering af tiltaget

Endeligt skal Kommissionen evaluere påvirkningen af SPC undtagelsen se-

nest fem år efter indførelsen af denne, og hvert femte år derefter. Evalue-

ringen skal tage højde for eksport til lande uden for Unionen og generiske og

biosimilære lægemidlers mulighed for at blive bragt i omsætning på markeder

i EU hurtigst muligt efter et certifikats udløb. I den forbindelse bør evaluerin-

gen tage højde for effektiviteten af undtagelsen i lyset af målet om at genop-

rette et globalt konkurrencevilkår for virksomheder i Unionen, der producerer

generiske og biosimilære lægemidler og en hurtigere indførsel af generiske

og biosimilære lægemidler på markedet efter et certifikats udløb. Endvidere

skal Kommissionen undersøgelsen se på, hvilken virkning undtagelsen vil

have for forskning og produktion af innovative lægemidler i forhold til SPC-

indehavere i Unionen og overveje balancen mellem de forskellige interesser

der er på spil, herunder folkesundheden.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure

(TEUF art. 294) medlovgiver.

Forslaget behandles i Europa-Parlamentets Retsudvalg (JURI),

og Luis de

Grandes Pasqual, EPP-gruppen (kristendemokraterne) er udpeget som

ordfører. Ordførerens udkast til rapport blev offentliggjort den 8. nov-

menber 2018, og ændringsforslag kan fremsættes fremt il den 23. novem-

ber 2018. Udvalget forventes at stemme om forslaget i januar 2019.

Rapporten afspejler generelt støtte til formålet med en produktionsdi-

spensation. Der lægges i særdeleshed vægt på behovet for at skabe en ba-

lance mellem EU's tiltrækningskraft som et knudepunkt for investeringer i

innovativ lægemiddelforskning og EU-baserede generiske producenters

konkurrenceevne på de hurtigt voksende globale markeder. Der identfice-

res som følge heraf et behov for at foretage yderligere præciseringer og til-

pasninger af forslaget, hvorfor der i rapporten er fremlagt en række æn-

dringsforslag. I forhold til anvendelsesområdet går ændringerne ikke vi-

dere end Kommissionens forslag, hvorfor produktionsdispensationen fort-

sat er afgrænset til kun at gælde eksport til tredjelande, hvor der ikke er

SPC-beskyttelse eller hvor beskyttelsen er udløbet.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 60: Samlenotat for rådsmøde (konkurrenceevne) den 29. november 2018, fra erhvervsministeren

24/73

Transparans og retssikkerhed findes særlig vigtigt, hvorfor det foreslåes

bl.a., at SPC-indehaveren ligeledes skal notificeres om brugen af produkti-

onsdispensationen. Der er hertil udarbejdet et forslag for en standardfor-

mular til notifikationen.

Der lægges i rapport vægt på, at de EU-baserede generiske producenters

konkurrenceevne skal forbedres så hurtigt som muligt. Dette skal ske på en

balanceret og proportional måde, således at retssikkerheden sikres. Det fo-

relåes derfor, at produktionsdispensationen skal være underlagt en ensartet

dato for anvendelse med en tilhørende overgangsperiode, således at SPC-

indehaverne har mulighed for at sikre beskyttelsen af deres erhvervede ret-

tigheder og investeringsbeslutninger.

Det foreslåes derfor, at undtagelsen skal finde anvendelse fra den 1. januar

2023, og omfatte alle lægemidler, hvis grundpatent udløber på denne dato

eller senere. Dette betyder, at SPC’er der er hhv. ansøgte og/eller udstedte,

men ikke trådt i kraft inden den 1. januar 2023, vil være omfattet af pro-

duktionsdispensationen.

Nærhedsprincippet

Forslaget består af en undtagelse fra SPC-beskyttelsen, der er harmoniseret i

EU ved forordning 469/2009.

Når et SPC træder i kraft, giver det de samme rettigheder som det grundlæg-

gende patent, og er underlagt de samme begrænsninger og forpligtelser. Så-

danne bestemmelser kan efter Europa-Kommissionens opfattelse kun fast-

lægges på EU-niveau.

Da SPC’er har national virkning, vil en medlemsstat indirekte kunne ændre

på virkningerne af beskyttelsen i sin nationale jurisdiktion fx ved at foretage

ændringer af de nationale patenter, som SPC’et er tilknyttet. Disse ændringer

kan betyde, at der opstår forskelle fra en medlemsstat til en anden, og derfor

er det Kommissionens opfattelse, at kun et forslag på EU-plan kan sikre en

harmonisering af området.

Regeringen er enig med Kommissionen i, at regulering af det pågældende

område bør ske på EU-niveau for at sikre ensartet regulering, og finder derfor

at nærhedsprincippet er overholdt.

Gældende dansk ret

Forordning nr. 469/2009/EF er direkte anvendelig i dansk ret. Forordnin-

gen suppleres i den forbindelse af hhv. patentloven, jf. LBK nr. 221 af 26.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 60: Samlenotat for rådsmøde (konkurrenceevne) den 29. november 2018, fra erhvervsministeren

25/73

februar 2017, og bekendtgørelse om patenter og supplerende beskyttelses-

certifikater, jf. BEK nr. 146 af 20. februar 2014.

Det bemærkes, at forordningen suppleres af Europa-Parlamentets og Rå-

dets forordning nr. 1901/2006 af 12. december 2006 om lægemidler til pæ-

diatrisk brug, der kan supplere et SPC med op til 6 måneders yderligere

beskyttelse.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Vedtagelse af forslaget har umiddelbart ingen lovgivningsmæssige konse-

kvenser, da en forordning er almengyldig og gælder umiddelbart i hver

medlemsstat. Derudover vil en vedtagelse ikke umiddelbart kræve tilpas-

ning af den danske lovgivning, der indeholder henvisninger til SPC-forord-

ningen, jf. LBK nr. 221 af 26. februar.2017, og bekendtgørelse om patenter

og supplerende beskyttelsescertifikater, jf. BEK nr. 146 af 20. fe-

bruar.2014.

Økonomiske konsekvenser

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Den innovative lægemiddelindustri står for 20 pct. af den samlede danske

industris værditilvækst. Det er således en industri med meget stor betyd-

ning for Danmark. Forslaget vurderes således potentielt at kunne få bety-

delige samfundsøkonomiske konsekvenser, da det risikerer at forringe den

innovative industris markedsandele.

Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget indfører bl.a. krav om, at en producent, der ønsker at gøre brug

af produktionsdispensationen, skal notificere de nationale patentmyndighe-

der herom.

Den tilknyttede offentliggørelsespligt for myndighederne vur-

deres på nuværende tidspunkt ikke til at have

statsfinansielle konsekven-

ser.

Afhængig af udfaldet af forhandlingerne kan der vise sig behov for at ind-

føre en risikobaseret myndighedskontrol af, at de generiske produkter, der

vil kunne undtages fra forlænget beskyttelse til brug for eksport, ikke om-

dirigeres til EU’s marked under beskyttelsesperioden. De eventuelle stats-

finansielle konsekvenser som følge heraf vil blive

kan dog først estimeres

fast på et senere tidspunkt.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forslaget vurderes potentielt at kunne få negative erhvervsøkonomiske

konsekvenser for den innovative del af den danske lægemiddelindustri.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 60: Samlenotat for rådsmøde (konkurrenceevne) den 29. november 2018, fra erhvervsministeren

26/73

Den danske innovative lægemiddelindustri er en af de største industrier i

verden målt per indbygger,

og i

2017

eksporterede Danmark lægemidler

for

92,7

mia. kr., hvilket svarer til

13,6

pct. af den samlede danske vareek-

sport.

Derudover vil der

formentlig også påløbe udgifter i forhold til, at den in-

novative lægemiddelindustri skal afsætte ressourcer til at påse, om deres

SPC er blevet krænket i EU, herunder om generikaproducenten har holdt

sig inden for rammerne af produktionsdispensationen.

Modsat forventes forslaget at få positive erhvervsøkonomiske konsekven-

ser for den

europæiske

generiske lægemiddelindustri. Indførelsen af en

produktionsdispensation forventes at forøge handelsbalancen for den euro-

pæiske generika-industri med EUR 6 til 10 milliarder over 10 år, samt

skabe 20.000 yderligere arbejdspladser i industrien.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Administrative konsekvenser

Forslaget skønnes ikke i sig selv at have betydelige administrative konsekven-

ser for erhvervslivet. Brugen af produktionsdispensation vil dog indebære, at

generikaproducenter bliver pålagt noget administrativt arbejde i forbindelse

med mærkning og notifikation.

Forslaget vil også indebære visse administrative konsekvenser for den inno-

vative lægemiddelindustri i forbindelse med, at påse om deres SPC er blevet

krænket i EU.

Høring

Forslaget er sendt i høring i EU-specialudvalget for konkurrenceevne,

vækst og forbrugerspørgsmål samt EU-specialudvalget for sundheds-

spørgsmål med frist den 13. juni 2018. Der er modtaget høringssvar fra

Industriforeningen for Generiske og Biosimilære Lægemidler (IGL) samt

et samlet høringssvar fra Dansk Industri og Lægemiddelindustriforeningen,

(DI) og

Lif.

IGL

undersøger fortsat forslaget, men hilser umiddelbart Kommissionens

initiativ velkommen.

IGL

påpeger, at der i stigende grad har været fremført kritik af SPC-ord-

ningen, der oprindeligt var tænkt som et supplerende incitament for den

http://publikationer.lif.dk/laegemiddelindustriens-noegletal-2018/?page=4

https://lif.dk/Fakta/Sider/default.aspx

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 60: Samlenotat for rådsmøde (konkurrenceevne) den 29. november 2018, fra erhvervsministeren

27/73

forskningsbaserede del af lægemiddelindustrien til at udvikle og markeds-

føre nye produkter. Kritikken af det nuværende SPC-system kommer dels

fra den generiske lægemiddelindustri, der ønsker mulighed for at markeds-

føre generiske og biosimilære lægemidler noget hurtigere og gerne på da-

gen efter SPC’ets-udløb,

hvilket kan være til gavn for såvel patienterne -

bedre adgang til lægemidler - som for samfundet - lavere omkostninger.

Dels har Kommissionen konstateret, at EU baserede generika-producenter

har flyttet arbejdspladser til lande udenfor EU, for at undgå en risiko for at

krænke originalproducenternes SPC-rettigheder.

IGL

finder ikke, at forslaget fuldt ud tager højde for disse kritikpunkter, da

det, grundet det foreslåede ikrafttrædelsestidspunkt, kun til en vis grad vil

stoppe udflytningen af arbejdspladserne i den generiske industri til lande

udenfor EU. Produktionsdispensationen finder kun anvendelse på nye

SPC’er, og vil dermed i praksis være uanvendelig i op til 10 år. Ved at

begrænse dispensationen til eksport udenfor EU vil det give en begrænset

sikring af hurtigere og billigere adgang til lægemidler på det europæiske

marked umiddelbart

efter SPC’ets udløb.

Samlet opfordrer

IGL

til, at produktionsdispensationen skal kunne finde

anvendelse på eksisterende SPC, og at det bliver muligt for generika-pro-

ducenter at markedsføre og sælge produkter på det europæiske marked fra

førstedagen efter udløbet af patent og SPC.

DI og Lif

giver i deres samlede høringssvar udtryk for, at forslaget går

imod EU’s ambitioner om innovation som drivkraft for europæisk vækst

og beskæftigelse, hvilket fremgår af Kommissionens 2020 strategi.

Lif

finder, at produktionsundtagelsen vil kunne påvirke IPR-syste-

mets incitamenter, som er afgørende for, at virksomheder foretager massive

investeringer i innovation, forskning og udvikling af produkter og proces-

sor, der fører til teknologiske fremskridt i medicinalområdet. De påpeger

endvidere, at forslaget om produktionsundtagelsen underminerer IPR og

går imod EU's ambitioner, da forslaget efter deres opfattelse, hverken gav-

ner de fælles europæiske eller danske ambitioner om at tage globalt leder-

skab og øge vækst og beskæftigelse gennem innovation, forskning og ud-

vikling.

Lif

deler endvidere ikke Kommissionens holdning om, at EU, hvis

forslaget realiseres, vil kunne tiltrække og opbygge en globalt konkurren-

cedygtig generisk og biosimilær produktion af lægemidler. Det påpeges, at

forslagets begrundelser i høj grad er funderet på en rapport, der er blevet

kritiseret for at indeholde regnefejl og være baseret på hemmeligholdt data

samt at oplysninger om SPC-lignende systemer i tredjelande ikke er korrekt

angivet. Endvidere anføres det, at det ikke er kortlagt, hvor og under hvilke

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 60: Samlenotat for rådsmøde (konkurrenceevne) den 29. november 2018, fra erhvervsministeren

28/73

omstændigheder generika-produktionen foregår i tredje lande, samt at for-

slagets ikke vil have den forventede virkning for generika-producenter i

forbindelse med den kommende ”patentkløft” i 2020. Endelig anføres det,

at forslaget undlader at forholde sig, at det er de interne nationale forhold i

EU-landene, der er afgørende for, hvornår der sker lancering af generiske

produkter.

Samlet opfordrer

Lif

regeringen til at fokusere på at skabe klarhed

og forudsigelighed ved at inddæmme forslagets negative effekter for dansk

og europæisk forskningsbaseret innovation bl.a. ved, at forslaget ikke må

gælde for verserende ansøgninger, alene bør gælde for fremstilling til ek-

sport uden for EU og bør indeholde en tydeligere definition af produktion

(”manufacturing”), således at forslaget ikke fører til yderligere undermine-

ring af intellektuelle ejendomsrettigheder.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Rådets arbejdsgruppe har haft fem drøftelser omkring forslaget. Der er ge-

nerelt støtte til at indføre en produktionsundtagelse for eksport, men der er

ikke enighed blandt landene om anvendelsesområdet eller hvornår produk-

tionsundtagelsen skal gælde fra.

Særligt medlemslande med store generika-industrier finder forslagets an-

vendelsesområde og den foreslåede tidsmæssige anvendelse for begrænset,

og ser gerne disse udvidet. Modsat ser lande, der overvejede innovativ me-

dicinalindustri, at forslaget afgrænset således, at det ikke får yderligere ind-

virkning på den innovative industri.

Det østrigske formandskab håber at nå så langt som muligt med forslaget

i Rådet. Sagen er sat på Konkurrenceevnerådsmødet den 28.-29. novem-

ber 2018 til fremskridtsrapport.

10.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Det er regeringens opfattelse, at grundpatentets effektive beskyttelsesperiode

ikke er tilstrækkelig til at dække virksomhedernes investeringer i forskning

og innovation. Ved at fastsætte en periode med supplerende beskyttelse på

højst fem år blev der skabt de rette incitamenter for producenterne af original

medicin til at investere i forskning og innovation i EU. De gældende regler er

således af afgørende betydning for den europæiske konkurrenceevne inden

for lægemiddelsektoren, og spiller en vigtig rolle i at styrke Europas vi-

densbaserede økonomi.

Da den gældende SPC-regulering udgør et vigtigt og effektivt redskab for

den danske industri, er regeringen ikke overbevist om, at der er behov for

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 60: Samlenotat for rådsmøde (konkurrenceevne) den 29. november 2018, fra erhvervsministeren

29/73

de foreslåede ændringer på området. Indføres der ændringer på området for

SPC-beskyttelse, bør disse opretholde en passende balance mellem incita-

menter til forskning og innovation, konkurrence samt pris.

Forslaget tager sigte på de markedsforhold, der gælder på markeder uden

for EU, men den faktiske fremstilling af generika-produkter under den fo-

reslåede undtagelse,

vil finde sted i EU’s indre marked. Lægemidler pro-

duceret i EU betragtes i mange tredjelande som værende af en højere kva-

litet og der er derfor større tiltro til dem, end lokalt producerede lægemidler.

Konkurrencen mellem lokalt producerede og EU-producerede lægemidler

er derfor begrænset. Så selvom den nuværende SPC-beskyttelse i EU med

forslaget bliver bevaret, og SPC-indehavere fortsat vil have deres eksklusivi-

tet i medlemsstaterne under SPC’ets beskyttelsesperiode, vil SPC-indeha-

verne blive udsat for øget konkurrence i tredjelande, hvor der ikke foreligger

beskyttelse, samt hurtigere konkurrence i EU efter SPC’ets udløb, fordi pro-

duktionen af generika er igangsat.

Indførelsen af en produktionsdispensation med eksportformål tilgodeser så-

ledes isoleret set den generiske industri på bekostning af den innovative in-

dustri, da undtagelsen udhuler originalproducenternes incitamenter til at for-

ske i og udvikle lægemidler. Da den innovative industri bruger langt flere

ressourcer på forskning og udvikling end generika-industrien, kan det på sigt

betyde tab, da den innovative industri ikke længere vil have samme kapital at

investere i innovation.

Regeringen

lægger derfor vægt på

at få afklaret grænserne for brugen af

produktionsdispensationen, for at skabe fornøden klarhed og forudsigelig-

hed for den samlede lægemiddelindustri. Det bør derfor tydeliggøres, hvad

der regnes som produktion, at forslaget ikke vil påvirke verserende ansøg-

ninger om SPC-beskyttelse

samt sikres, at generiske medicin, der produ-

ceres til eksport ikke kommer ind på det europæiske marked før SPC’ets

udløb.

Det er vigtigt, at der er adgang til generiske lægemidler, og derfor er det vig-

tigt at opretholde et konkurrencedygtigt og velfungerende generisk marked,

men dette bør ske uden at svække innovationen og life science i EU.

Regeringen lægger derfor også vægt på, at den

rette balancen mellem at

fremme den generiske sektors konkurrenceevne og bevare incitamenter

for fortsat investering i udvikling og innovation

findes. Derfor er

det

særlig vigtigt, at ændringer af de gældende rammer tager udgangspunkt

i en samlet pakke, som tager hensyn til industrien som helhed.

Der er stillet forslag om udvidelse af Kommissionens forslag til at inde-

holde en oplagringsundtagelse, der vil sikre en dag-1-adgang også til det

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 60: Samlenotat for rådsmøde (konkurrenceevne) den 29. november 2018, fra erhvervsministeren

30/73

europæiske marked efter udløb af beskyttelsen, og at forslaget udvides til

at omfatte eksisterende SPC’er.

Fordelen ved disse tiltag

–

eksempelvis

hurtig adgang til kopilægemidler - vurderes af regeringen imidlertid som

begrænsede, og vurderes ikke at opveje de ulemper, som forslaget vurde-

res at indebære for den innovative lægemiddelindustri og denne industris

investeringer i forskning og udvikling af nye innovative lægemidler.

Det er Regeringens vurdering, at generiske producenter i forvejen har en

let og hurtig adgang til det europæiske marked efter SPC-beskyttelsens

udløb. Forsinkelse af dag-1-adgangen skyldes primært nationale foran-

staltninger, som ikke løses af forslaget. Regeringen mener derfor, at en

tilføjelse af oplagring vil udgøre en endnu større svækkelse af incitamen-

terne til at skabe innovative nye lægemidler. En udvidelse til at omfatte

allerede eksisterende SPC’er vil betyde yderligere

negative økonomiske

konsekvenser for den innovative lægemiddelindustri, der vil opleve æn-

drede vilkår for deres investeringer i udviklingen af ny medicin fra den

ene dag til den anden.

Det er vigtigt, at forslaget ikke udvides til at gå videre end dets formål -

at styrke den generiske industris konkurrenceevne i tredjelande, hvor der

ikke foreligger beskyttelse. Regeringen lægger derfor afgørende vægt på,

at forslaget bør afgrænses til den mindst indgribende løsning for den inno-

vative industri, og ikke udvides til at tillade både oplagring og eksport, eller

få en tidsmæssige, der kan påvirke eksisterende

SPC’er.

11.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Grund- og nærhedsnotat blev oversendt til Folketingets Europaudvalg

den 13. juli 2018.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 60: Samlenotat for rådsmøde (konkurrenceevne) den 29. november 2018, fra erhvervsministeren

31/73

6. Forordningforslag til fremme af fairness og transparens mellem

virksomhedsbrugere og online formidlingstjenester (P2B-forslaget),

KOM (2018) 238

Resumé

Som

led i strategien for det digitale indre marked har Europa-Kommissio-

nen den 26. april 2018 fremsat forslag til en forordning, der skal fremme

fairness og transparens i forholdet mellem online formidlingstjenester

(”platforme”) og deres erhvervsbrugere (brugere af formidlingstjenester,

der udbyder varer og tjenester i erhvervsmæssigt øjemed). Forslaget be-

nævnes typisk platform-to-business-forordningen eller P2B-forordningen.

Forslaget opstiller en række krav til de handelsbetingelser, som leveran-

dører af platforme stiller over for deres erhvervsbrugere. Kravene vedrø-

rer bl.a. begrundelser for suspension af brugere, rangordning af fx søge-

resultater, forskelsbehandling, adgang til data og åbenhed omkring plat-

formes vilkår, der begrænser erhvervsbrugere i at tilbyde deres ydelser via

alternative salgskanaler (fx hvis erhvervsbrugere ikke må tilbyde billigere

varer på egen hjemmeside, end de gør via en online platform). Derudover

opstiller forordningen krav til leverandører af platformes interne klagesy-

stemer og krav om anvendelse af mæglere til at løse tvister med erhvervs-

brugere. Endelig lægger forslaget op til, at organisationer og visse offent-

lige instanser skal kunne indbringe platformes adfærd for nationale dom-

stole, hvis de vurderes at stride mod forordningen.

Forslagets øgede krav til transparens skønnes at gøre brugerne - herunder

mindre erhvervsvirksomheder

–

bedre i stand til at navigere i den digitale

økonomi, og forslaget vurderes at styrke beskyttelsesniveauet for erhvervs-

brugere. Forslaget ventes at medføre visse øgede byrder for leverandører

af platforme i form af en række administrative krav. Forslaget har umid-

delbart ingen lovgivningsmæssige konsekvenser. Forslaget forventes at

medføre mindre statsfinansielle konsekvenser, hvis forslaget medfører til, at

reglerne håndhæves igennem det civilretlige system.

Regeringen støtter op om Kommissionens intention om at styrke fairness

og transparens i relationen mellem erhvervsbrugere og platforme gennem

harmoniserede regler. Regeringen arbejder for, at nye krav understøtter

SMVers adgang til platforme og at kravene kommer forbrugerne til gavn

og bidrager til fair og lige konkurrence i den digitale økonomi uden unød-

vendige administrative byrder. Desuden er regeringen særligt opmærksom

på, at der ikke indføres særregulering som unødigt svækker mulighederne

for at indføre nye, innovative forretningsmodeller, og at vækstvilkårene for

små og mellemstore virksomheder understøttes. Derudover er det vigtigt

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 60: Samlenotat for rådsmøde (konkurrenceevne) den 29. november 2018, fra erhvervsministeren

32/73

for regeringen, at nye tvistbilæggelsesmekanismer bliver et effektivt alter-

nativ til domstolsprøvelse, og at kravene til mæglere i disse mekanismer

fastlægges på en ikke-konkurrencebegrænsende måde, samt at en offentlig

myndighed kan varetage opgaven. Endelig skal håndhævelse af forordnin-

gens regler være effektiv.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2018) 238 af 26. april 2018 fremsendt for-

slag om Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fremme af retfær-

dighed og gennemsigtighed for brugere af onlineformidlingstjenester

(”platforme”). Forslaget er oversendt til Rådet den 4. maj 2018 i dansk

sprogversion. Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 114 om

harmonisering af medlemsstaternes lovgivninger vedr. det indre markeds

funktion og skal behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure i

TEUF artikel 294. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.

Formål og indhold

Forslagets overordnede formål er at bidrage til at styrke det indre marked ved

at skabe mere transparens og bedre klageadgang for virksomheder, der an-

vender platforme.

Anvendelsesområde og definitioner (artikel 1-2)

Forordningen regulerer forholdet mellem platforme og deres erhvervsbru-

gere, herunder visse forhold mellem erhvervsbrugere og online søgemaski-

ner. Forordningen gælder både for virksomheder, der er etableret i EU, og

platforme, som leveres af virksomheder etableret uden for EU, men som le-

veres til virksomheder, der tilbyder varer eller tjenesteydelser til forbrugere i

EU.

Forordningen definerer

erhvervsbrugere

som enhver fysisk eller juridisk per-

son, der gennem platforme tilbyder varer og tjenesteydelser til forbrugere i

erhvervsmæssigt øjemed.

Platforme defineres i forordningen som tjenester, der opfylder følgende kri-

terier:

a. de udgør en informationstjeneste som defineret i EU-direktiv nr.

2015/1535, dvs. enhver tjeneste, der har et kommercielt sigte, og som

leveres online (ad elektronisk vej over en vis distance) på individuel

anmodning fra en tjenestemodtager;

b. de tillader erhvervsbrugere at tilbyde varer og tjenesteydelser til for-

brugere med henblik på at facilitere, at der kan tages initiativ til di-

rekte transaktioner mellem erhvervsbrugerne og forbrugere, uanset

hvor de pågældende transaktioner i sidste ende afsluttes; og

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 60: Samlenotat for rådsmøde (konkurrenceevne) den 29. november 2018, fra erhvervsministeren

33/73

c. de leveres til erhvervsbrugere på baggrund af kontraktforhold mel-

lem, på den ene side leverandøren af tjenesten, og på den anden side

både erhvervsbrugerne og forbrugerne til hvem erhvervsbrugerne til-

byder varer og tjenesteydelser.

Online søgemaskine

definerer forordningen som en digital tjeneste, der gør

det muligt for brugere at foretage søgninger blandt (i princippet) alle hjem-

mesider på baggrund af en forespørgsel i form af et nøgleord eller andet input,

og hvor tjenesten leverer hyperlinks med relevant information.

Rangordning

definerer forordningen som den relative fremtrædende position,

der gives til varer eller tjenesteydelser, som erhvervsbrugere tilbyder forbru-

gere gennem platforme, eller til hjemmesider, der indekseres til forbrugere af

online søgemaskiner. Definitionen afgrænses ikke til bestemte teknologiske

midler til at præsentere rangordningen for forbrugerne.

Forordningen definerer

handelsbetingelser

som alle vilkår, betingelser, klau-

suler og anden information, som styrer de kontraktmæssige forhold mellem

leverandøren af platforme og deres erhvervsbrugere, og som ensidigt beslut-

tes af leverandøren af platforme.

Derudover definerer forordningen henholdsvis forbrugere, erhvervsmæssig

hjemmesidebruger og kontrol.

Generelle krav til handelsbetingelser (artikel 3)

Forordningen opstiller en række krav til handelsbetingelser, som leverandører

af platforme skal overholde. Forordningen kræver bl.a., at handelsbetingelser

skal være klare, let tilgængelige for erhvervsbrugere og indeholde objektive

begrundelser for, hvornår der kan træffes beslutninger om at suspendere eller

indstille leveringen af platformens tjenester til erhvervsbrugere.

Forordningen indfører også krav om, at erhvervsbrugere skal varsles om æn-

dringer i handelsbetingelserne mindst 15 dage før ændringerne træder i kraft.

Såfremt dette varsel ikke overholdes, er ændringerne ugyldige.

Suspension og ophør af tjenester, rangordning og forskelsbehandling (artikel

4-6)

Med forordningen får erhvervsbrugere krav på en konkret begrundelse, hvis

leverandøren af platformen har suspenderet eller ophævet erhvervsbrugerens

adgang til platforme. Begrundelsen skal indeholde de faktiske omstændighe-

der samt henvisning til de objektive grunde, der har ført til beslutningen om

suspension eller ophævelse, og som skal fremgå af handelsbetingelserne.

Leverandører af platforme og søgemaskiner skal i handelsbetingelserne op-

stille de centrale parametre for rangordning, og årsagerne til den relative

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 60: Samlenotat for rådsmøde (konkurrenceevne) den 29. november 2018, fra erhvervsministeren

34/73

vægtning af disse parametre frem for andre. Såfremt rangordning kan påvir-

kes som følge af direkte eller indirekte betaling fra erhvervsbrugere til leve-

randøren, skal disse muligheder og betalingens effekt ligeledes fremgå af le-

verandørens handelsbetingelser fsva. erhvervsbrugere.

Leverandører af

søgemaskiner

skal endvidere gøre informationen offentligt

tilgængelig.

Forordningen stiller desuden krav om, at leverandører af platforme skal an-

føre i deres handelsbetingelser, hvis der sker eller kan ske forskelsbehandling

mellem varer eller tjenesteydelser tilbudt af leverandøren selv eller af er-

hvervsbrugere, som leverandøren kontrollerer, og varer eller tjenesteydelser,

som andre erhvervsbrugere tilbyder.

Adgang til data (artikel 7)

Forordningen indfører krav om, at handelsbetingelserne skal indeholde en be-

skrivelse af erhvervsbrugeres adgang til data, som erhvervsbrugere eller for-

brugere leverer til leverandøren, eller som genereres gennem platformen.

Begrænsninger på anvendelse af andre salgskanaler (artikel 8)

Hvis leverandører af platforme begrænser erhvervsbrugeres adgang til at til-

byde forskellige vilkår til forbrugere gennem andre kanaler end platformen,

skal leverandøren beskrive begrundelserne for begrænsningerne. Beskrivel-

sen skal fremgå af handelsbetingelserne og gøres let tilgængelige for offent-

ligheden.

Intern klagehåndtering og mægling (artikel 9-11)

Forordningen indfører krav om, at leverandører af platforme skal have et in-

ternt system til at håndtere klager fra erhvervsbrugere. Erhvervsbrugere skal

kunne klage over:

a. manglende overholdelse af forordningen;

b. tekniske emner, som relaterer sig direkte til tjenesten og som negativt

påvirker klageren på en ikke ubetydelig måde;

c. leverandørens tiltag eller adfærd, som relaterer sig direkte til tjenesten

og som negativt påvirker klageren på en ikke ubetydelig måde.

Klagehåndteringssystemet skal beskrives i leverandørens handelsbetingelser.

I handelsbetingelserne skal leverandøren af online platforme desuden identi-

ficere mæglere, som de er villige til at samarbejde med, med henblik på at

indgå en aftale med for at forsøge at nå til udenretlige løsninger af tvister med

erhvervsbrugere. Tvister omfatter i denne forbindelse også klager, som ikke

kunne løses i regi af det interne klagesystem.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 60: Samlenotat for rådsmøde (konkurrenceevne) den 29. november 2018, fra erhvervsministeren

35/73

Forordningen opstiller en række krav til mæglerne, herunder at de skal være

upartiske og uafhængige samt at den gennemsnitlige erhvervsbruger skal

have råd til deres ydelser.

Kommissionen pålægges i forordningen at opfordre leverandører af platforme

m.fl. til at etablere

organisation, der kan levere mæglerydelser, der over-

holder forordningens krav.

Kollektive søgsmål (artikel 12)

Forordningen giver organisationer og foreninger, der har en legitim interesse

i at repræsentere erhvervsbrugere eller erhvervsmæssige hjemmesidebrugere

samt offentlige instanser etableret i medlemsstaterne ret til at indbringe sager

for nationale domstole i EU for at stoppe leverandører af platformes overtræ-

delse af forordningen. Der opstilles i den forbindelse en række krav, som or-

ganisationer og foreninger skal opfylde for at kunne gøre brug af denne ret,

herunder at de skal være nonprofit.

Retningslinjer (artikel 13)

Forordningen pålægger Kommissionen at opfordre leverandører af platforme

m.fl. til at udarbejde retningslinjer (Codes of Conduct) for derigennem at bi-

drage til overholdelsen af forordningen. Kommissionen pålægges også at op-

fordre leverandører af online søgemaskiner m.fl. at udarbejde retningslinjer,

der kan

bidrage til overholdelsen af visse af forordningens bestemmelser om

rangordning.

Evaluering og ikrafttrædelse (artikel 14-15)

Forordningen skal evalueres af Kommissionen tre år efter ikrafttræden, og

derefter hvert tredje år. Den første evaluering af denne art skal fokusere på

bestemmelserne om rangordning, forskelsbehandling, adgang til data og be-

grænsninger på andre salgskanaler (artikel 5-8).

Forordningen vil træde i kraft på den tyvende dag efter offentliggørelsen i

EU-Tidende og finde anvendelse fra seks måneder efter offentliggørelsen.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure

(TEUF art. 294) medlovgiver. Der foreligger endnu ikke en udtalelse.

Forslaget behandles i Europa-Parlamentets udvalg for det indre marked og

forbrugere (IMCO) med bidrag fra udvalgene ITRE, TRAN og JURI. Christel

Schaldemose (S&D) er udpeget som ordfører. Europa-Parlamentet forventes

at vedtage deres holdning i december 2018.

Nærhedsprincippet

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 60: Samlenotat for rådsmøde (konkurrenceevne) den 29. november 2018, fra erhvervsministeren

36/73

Europa-Kommissionen vurderer, at online tjenesters grænseoverskridende

karakter nødvendiggør regulering på EU-niveau. Kommissionen vurderer, at

tiltag på EU-niveau udgør den eneste vej til at sikre, at fælles, passende og

effektive regler gælder for leverandører af de omfattede tjenester og brugerne

af de pågældende tjenester.

Regeringen er enig med Kommissionen i, at hvis der skal ske regulering af

det pågældende område, bør det ske på EU-niveau, da ensartet regulering er

nødvendig for realiseringen af det digitale indre marked.

Gældende dansk ret

Aftaleforholdet mellem online platforme og deres erhvervsbrugere er ikke

specifikt reguleret i dansk ret. Generelt løses tvister om uenighed om kon-

traktvilkår ofte via en domstol, når der er tale om større virksomheder eller

aftaler.

Der eksisterer dog en række klagemuligheder i dag, som virksomhederne kan

anvende.

Fsva. klagemuligheder på konkurrenceområdet kan man klage til Konkur-

rence- og Forbrugerstyrelsen. Konkurrenceloven indeholder bl.a. et forbud

mod misbrug af dominerende stilling. Forbuddet mod misbrug af domine-

rende stilling er overtrådt, når:

1. en virksomhed har en dominerende stilling på markedet; og

2. virksomheden misbruger denne stilling.

Det er lovligt for en virksomhed at have en dominerende stilling på markedet.

Det er også lovligt for en dominerende virksomhed at konkurrere og endda

konkurrere intenst for at møde konkurrencen fra konkurrenterne. En domine-

rende virksomhed har imidlertid en særlig forpligtelse til ikke at skade den

effektive konkurrence. Derfor må en dominerende virksomhed ikke agere på

en sådan måde, at det lægger hindringer i vejen for en effektiv og ufordrejet

konkurrence.

Fsva. klagemuligheder ift. markedsføring og e-handelsreglerne kan virksom-

heder henvende sig til Forbrugerombudsmanden, der via sin prioriteringsad-

gang kan afgøre, om sagen forfølges.

EU’s

e-handelsdirektiv

er implementeret i dansk ret ved lov nr. 227 af 22.

april 2002 om tjenester i informationssamfundet, herunder visse aspekter af

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2000/31/EF af 8. juni 2000 om visse retlige aspekter af

informationssamfundstjenester, navnlig elektronisk handel, i det indre marked

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 60: Samlenotat for rådsmøde (konkurrenceevne) den 29. november 2018, fra erhvervsministeren

37/73

elektronisk handel (e-handelsloven). Informationssamfundstjenester er defi-

neret som enhver tjeneste, der har et kommercielt sigte, og som leveres online

(ad elektronisk vej over en vis distance) på individuel anmodning fra en tje-

nestemodtager.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

En vedtagelse af forslaget har umiddelbart ingen lovgivningsmæssige kon-

sekvenser, da en forordning er almengyldig og gælder umiddelbart i hver

medlemsstat.

Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget forventes at ville medføre mindre statsfinansielle konsekvenser,

hvis forslaget medfører, at offentlige myndigheder kan håndhæve af reglerne

igennem det civilretlige system.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forslaget forventes at medføre væsentlige administrative byrder for leve-

randører af platforme. De administrative byrder består i, at forslaget opstil-

ler en række administrative krav. Da kravene forventeligt vil omfatte en

stor gruppe af danske virksomheder, vurderes de samlede administrative

byrder at kunne have et betydeligt omfang.

De omfattede danske virksomheder vil skulle efterleve generelle krav til

handelsbetingelser samt en række mere specifikke krav, herunder krav om

beskrivelser ift. begrundelser for suspension af brugere, rangordning af fx

søgeresultater, adgang til data, og begrænsninger på vilkår, som erhvervs-

brugere tilbyder via alternative salgskanaler.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

En vedtagelse af forslaget forventes at kunne forbedre beskyttelsesniveauet

for erhvervsbrugere som følge af øget transparens i handelsbetingelserne for

deres relation med leverandører af platforme. Forslagets øgede krav til trans-

parens skønnes samtidig at gøre virksomheder og forbrugere bedre i stand til

at navigere i den digitale økonomi.

Høring

Forslaget er sendt i høring i EU-specialudvalget for konkurrenceevne, vækst

og forbrugerspørgsmål med frist den 10. maj 2018. Der er modtaget hørings-

svar fra

Dansk Erhverv.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 60: Samlenotat for rådsmøde (konkurrenceevne) den 29. november 2018, fra erhvervsministeren

38/73

støtter Kommissionens hensigt om at sikre rimelige vilkår og gennemsig-

tighed i markedet for platforme. Online salgs- og markedsføringsplatforme

kan være med til at sænke adgangsbarriererne til globale markeder for særligt

små og mellemstore virksomheder

–

og gøre det nemmere for danske virk-

somheder at øge væksten og antallet af arbejdspladser indenfor landets græn-

ser, på trods af et begrænset hjemmemarked. Derfor er det også vigtigt ifølge

at sikre, at erhvervsbrugere kan gennemskue markedet og have tillid til

salgs- og markedsføringsplatforme på det europæiske marked.

finder det

imidlertid ligeledes vigtigt, at der ikke indføres en restriktiv, omkostningsdri-

vende regulering, der kommer til at fungere som adgangsbarriere for etable-

ring af nye platforme. Endelig er det afgørende for DI at undgå en unødig

indgriben i aftaleretten.

finder det vigtigt, at kravet om offentliggørelse af rangeringsparametre på

platforms-tjenester begrænses til en generel beskrivelse, da disse parametre

udgør kernen af platformenes værdiskabelse og dermed meget forretningsføl-

somme oplysninger. Det virker ikke nødvendigt, at platforme skal begrunde

den relative vægtning af de respektive rangeringsparametre. I forhold til at

sikre gennemsigtighed i markedet, er det først og fremmest vigtigt, at er-

hvervsbrugere kan forholde sig til de generelle rangeringsparametre. Det er

ikke nødvendigt at kende det bagvedliggende grundlag, som kan være med til

at kompromittere platformens forretningshemmeligheder. Dertil kommer, at

den relative vægtning er genstand for løbende revision som følge af blandt

andet salgs- og søgehistorik. I mange situationer vil det derfor formentlig ikke

være praktisk muligt, at rette handelsbetingelser til og overholde de 15-dages

notifikationsperiode, ligesom det vil være stærkt uhensigtsmæssigt at skulle

ændre handelsbetingelser ofte.

finder, at kravet om at skulle begrunde restriktioner for at tilbyde varer-

og tjenesteydelser under andre vilkår via andre salgskanaler end den pågæl-

dende platform, er unødvendig. Det afgørende er kun, at erhvervsbrugere før

indgåelse af en kontrakt med den pågældende platform, er blevet gjort be-

kendt med en eventuel begrænsning. Dernæst er det op til erhvervsbrugeren

selv at vurdere om disse vilkår er rimelige eller ej.

mener, at kravet om etablering af et internt og effektivt klagesystem er

fornuftigt og vil være med til at sikre rimelige vilkår for erhvervsbrugerne.

Det er imidlertid afgørende, at dette krav ikke detailreguleres yderligere i de

kommende forhandlinger. Der skal være mulighed for, at platforme selv kan

indrette klagesystemer, der fungerer så effektivt som muligt i forhold til både

sagsbehandling og omkostninger.

finder, at kravet om at platforme skal udpege en upartisk og uafhængig

mægler er uhensigtsmæssigt. Det kan ifølge

ikke påhvile platformene selv

at skulle finde mæglere, der er upartiske, billige, lettilgængelige og som har

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 60: Samlenotat for rådsmøde (konkurrenceevne) den 29. november 2018, fra erhvervsministeren

39/73

kapacitet til at reagere hurtigt. Hensigten om at håndtere uoverensstemmelser

uden at skulle indgå i lange og omkostningstunge retssager, er god, men rol-

len som upartisk mægler bør håndteres af de nationale markedsovervågnings-

myndigheder.

Dansk Erhverv

deler Kommissionens opfattelse af, at der er et behov for at

gennemføre en række lovgivningsmæssige tiltag på området for platforme.

Overordnet set er

Dansk Erhverv

således positivt indstillet over for, at der

tages skridt til at indføre regler, der kan skabe større klarhed og gennemsig-

tighed for erhvervsmæssige brugere af platforme samt fastlægge faste syste-

mer for håndtering af tvister mellem platforme og brugere. Det kan bidrage

til udviklingen af et mere velfungerende digitalt indre marked, som i dag

hæmmes af en række forskellige uklarheder og mangelfuld regulatorisk hånd-

tering af en række væsentlige problemstillinger. I den sammenhæng finder

Dansk Erhverv

det afgørende, at man finder den rette balance mellem beho-

vet for at stille rimelige krav til platformene for at skabe større klarhed og

gennemsigtighed for disses brugere overfor behovet for at sikre, at platforms-

økonomien får mulighed for at udfolde de positive potentialer for både er-

hvervsdrivende og forbrugere, som den også rummer.

Dansk Erhverv

finder det samtidig positivt, at Kommissionen med forslaget

har valgt en løsning, der ikke indebærer egentlige forbud mod konkrete prak-

sisser, som Kommissionen fx har gjort i direktivforslaget om ”Urimelig

han-

delspraksis i fødevareforsyningskæden”

, men i stedet en langt mere hensigts-

mæssig løsning baseret på ønske og krav om større gennemsigtighed og etab-

lering med fokus på klage- og mæglingssystemer.

Dansk Erhverv

bemærker, at forordningen er møntet på at adressere en

række praksisser, som ikke opfattes som misbrug af en dominerende stilling

i konkurrenceretlig forstand, men alligevel opfattes som urimelige og skade-

lige. Det er imidlertid vigtigt at være meget bevidst om, at mange af de cen-

trale problemstillinger i den digitale økonomi, herunder i relation til digitale

platforme, fortsat bør håndteres direkte af konkurrencemyndighederne. Det

er derfor vigtigt, at den foreslåede forordning ikke resulterer i en uklar an-

svarsfordeling, hvor konkurrencemyndigheder undlader at gå ind i sager med

henvisning til, at der etableres en række klage- og mæglingsmuligheder i for-

ordningen, som man bør ty til og afvente udfaldet af.

Tværtimod ser

Dansk Erhverv

meget gerne, at nationale og europæiske kon-

kurrencemyndigheder fortsætter og forstærker deres aktiviteter i forhold til

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om illoyal handelspraksis i relationer mellem

virksomheder i fødevareforsyningskæden, KOM (2018), 82.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 60: Samlenotat for rådsmøde (konkurrenceevne) den 29. november 2018, fra erhvervsministeren

40/73

det digitale område. Som eksempel peger

Dansk Erhverv

på en række pro-

blemer i forhold til online booking-portaler. I den forbindelse påpeger

Dansk

Erhverv,

at det er vigtigt, at konkurrencemyndighederne styrker deres kom-

petencer til at håndtere meget specialiserede it-faglige problemer med kon-

kurrenceretlige implikationer og har blik for, at markedsdefinition og domi-

nans (i forhold til misbrug af en dominerende markedsposition) i mange til-

fælde skal forstås på en særlig måde i relation til den digitale økonomi. Dette

vil kræve en udvikling og opdatering i forhold til, hvorledes en række kon-

kurrenceretlige forhold gribes an. Blandt andet er det i mange tilfælde i rela-

tion til digitale tjenester afgørende at se på antallet af forbrugere, der benytter

tjenesten, uagtet om de betaler for det eller ej, for at kunne afgøre, hvorvidt

der reelt er tale om en form for dominerende markedsposition.

Dansk Erhverv

hilser det velkomment, at forordningen, jf. særligt artikel 5,

adresserer den udfordring, som platformenes brugere kan opleve omkring ek-

sempelvis virksomheders og produkters rangering i søgeresultater. Denne

rangering er et vigtigt konkurrenceparameter for mange virksomheder, og

derfor skaber det stor usikkerhed, at den kan ændres ensidigt af platformen

eller søgetjenesten, uden at den berørte virksomhed kan forudse det eller ef-

terfølgende gennemskue, hvad der lægges til grund, herunder blandt andet

hvorvidt betalinger til platformen indgår som et særligt kriterium.

Dansk Er-

hverv

støtter derfor, at Kommissionen vil indføre en række bestemmelser,

der indebærer krav om, at en platform oplyser de centrale kriterier, som på-

virker rangeringen af søgeresultater. Dette vil forhåbentlig give brugerne en

større indsigt, der sætter dem i stand til bedre at vurdere, om den pågældende

tjeneste er relevant for dem at benytte, hvilket kan modvirke urimelige prak-

sisser fra platformes side.

Dansk Erhverv

støtter også forslagets bestemmelser om, at der skal gives

brugerne en frist på 15 dage ved ændring af vilkår, førend disse træder i kraft,

samt at brugerne har krav på en uddybende begrundelse, såfremt deres varer

eller tjenester fjernes fra en online-platform. I den forbindelse bemærker

Dansk Erhverv

dog, at det er vigtigt, at omfanget af denne begrundelsespligt

ikke bliver så omfattende, at det kan få platforme til at afholde sig fra hurtigt

og effektivt at reagere ved at nedtage farligt eller ulovligt indhold, varer og

services der sælges via platformen, og lignende. Forslagets artikel 4 fastslår

eksplicit, at de foreslåede oplysningsforpligtelser omkring søgealgoritmer er

begrænsede af bestemmelserne i direktiv 2016/943

. Dansk Erhverv

forud-

sætter i den forbindelse, at de forskellige oplysningsbestemmelser i forslaget

helt generelt er begrænset af hensynet til beskyttelse af egentlige forretnings-

hemmeligheder.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/943 af 8. juni 2016 om beskyttelse af fortrolig

knowhow og fortrolige forretningsoplysninger (forretningshemmeligheder) mod ulovlig erhver-

velse, brug og videregivelse.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 60: Samlenotat for rådsmøde (konkurrenceevne) den 29. november 2018, fra erhvervsministeren

41/73

Dansk Erhverv

støtter, at der med forordningen stilles krav om, at platforme

etablerer interne klagehåndteringssystemer, såvel som krav om at platforme

skal indsamle og offentliggøre statistik over indkomne klager. Disse tiltag vil

bidrage til at skabe større transparens og give vigtig information til brugere af

digitale platforme, som derved vil kunne træffe deres valg om anvendelse af

forskellige typer platforme på et mere oplyst grundlag. Så længe det sker ud

fra en rimelig sammenhæng mellem klagens karakter, virksomhedens stør-

relse og de forventninger, en virksomhed stilles overfor, herunder i forhold til

klagesagsbehandlingstid, finder

Dansk Erhverv,

at dette krav også bør

kunne pålægges små og mellemstore virksomheder. Derfor støtter

Dansk Er-

hverv

ikke undtagebestemmelsen i artikel 9 for SMV’er, så længe de kon-

krete krav til online-platformes interne klagehåndteringssystem, som udsprin-

ger af forordningen, er proportionelle og rimelige. I øvrigt bemærkes det, at

mange store, globale online-platforme har mulighed for at etablere sig natio-

nalt med et specifikt cvr-nummer, et fast driftssted og et aktivitetsniveau, som

indebærer, at man i hvert enkelt land isoleret set ville komme til at optræde

som en SMV. Det er derfor væsentligt at sikre, at eventuelle SMV-undtagel-

ser udformes med henblik på at undgå situationer, hvor en sådan konstruktion

ville medføre, at en global platform i realiteten faldt udenfor forordningens

bestemmelser.

Dansk Erhverv

støtter forslagets oplæg om oprettelse af et mæglingssystem,

hvor en uafhængig tredjemand søger at hjælpe parterne til at bilægge deres

egen konflikt i mindelighed frem for at bringe dem ind i traditionelle retssy-

stemer, hvilket ofte kan være tidskrævende, fordyrende og skade den fremti-

dige samhandelsrelation. Dette initiativ synes også at være samstemmende

med en generel opblomstring af mægling som konfliktløsningsmulighed i

mange erhvervsmæssige forhold, og kan bidrage til at konflikter løses på en

gensidigt mere fordelagtig måde.

Endelig støtter

Dansk Erhverv

forslagets artikel 12, der giver organisationer,

som repræsenterer erhvervsdrivendes interesser og har en legitim interesse i

en sag, mulighed for at føre sager mod platforme med henblik på at bringe en

ulovlig adfærd til ophør. Det er hensigtsmæssigt, at erhvervsorganisationer

har mulighed for at varetage ikke mindst sager af mere principiel karakter på

vegne af en række berørte virksomheder med ensartede udfordringer i relation

til platforme og søgetjenester. Det vil blandt andet også bidrage til hurtigere

at sikre en ensartet fortolkning af forordningen.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 60: Samlenotat for rådsmøde (konkurrenceevne) den 29. november 2018, fra erhvervsministeren

42/73

Der har indtil nu været afholdt 10 møder i EU arbejdsgruppen for vækst og

konkurrenceevne. Formålet med de fire første møder har været at give med-

lemsstaterne mulighed for at stille opklarende spørgsmål til forordnings-

forslagets indhold.

Den 24. juli 2018 begyndte selve forhandlingerne om forslaget. Overordnet

set støtter medlemslandene Kommissionens intentioner om et ”light touch”

forordningsforslag, som et første skridt vedrørende regulering af platforms-

økonomien. Forhandlingerne i rådsregi har i særdeleshed omhandlet, hvad

der skal være gældende inden for forordningens anvendelsesområde. På

trods af at forordningen alene vedrører gennemsigtighedskrav mellem plat-

forme og deres virksomhedsbrugere samt bedre klageadgang, har nogle

lande, der bl.a. har nationale forbud mod bookingportalers prisklausuler,

udtrykt stærkt ønske om, at forordningen ikke skal have forrang over for

national lovgivning. Det på trods af, at disse landes nationale regulering

vedr. bl.a. prisklausuler ikke er i strid med forordningen. Det forventes,

at der nås til enighed om, at forordningen har forrang for nationale reg-

ler fsva. forordningens anvendelsesområde og dermed at fx national for-

bud mod bookingportalers prisklausuler er mulige. Derudover har der

været diskussioner om, hvorvidt forordningen skal kræve, at der udpeges

nationale håndhævelsesmyndigheder, hvilket bl.a. er et ønske fra DK.

Det spørgsmål er fortsat uafklaret.

Det østrigske formandskab vil søge at opnå en generel indstilling på Kon-

kurrenceevnerådsmødet den 28. november 2018.

10.

Regeringens generelle holdning

Regeringen mener, at det digitale indre marked bør være åbent for digital

innovation og konkurrence. Der bør være fokus på at sikre lave adgangs-

barrierer for nye digitale virksomheder samt på at undgå protektionistiske

tiltag. Det er vigtigt for regeringen, at der sættes fokus på at skabe gode

muligheder for nye digitale forretningsmodeller, og at det gøres lettere for

virksomheder at skalere deres forretning i EU. Endvidere bør det sikres, at

der ikke indføres unødige byrder for erhvervslivet eller det offentlige i for-

bindelse med bestræbelserne på at fremme det digitale indre marked.

Online platforme er nøglespillere på internettet og giver en række fordele,

herunder fx at små og mellemstore virksomheder kan nå ud til globale mar-

keder. Samtidig kan der

–

ligesom i andre sektorer

–

være en risiko for, at

store aktører misbruger en dominerende markedsposition. Markedsfejl kan

hæmme innovation, konkurrence og forbrugervelfærd. Regulering af online

platformes forhold til deres erhvervsbrugere bør som udgangspunkt kun ind-

føres, hvis det er nødvendigt for det indre markeds funktion, og kun hvis re-

levante markedsfejl (dvs. markedsfejl som er unikke for online platforme, og

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 60: Samlenotat for rådsmøde (konkurrenceevne) den 29. november 2018, fra erhvervsministeren

43/73

som derfor ikke bliver imødegået af den gældende regulering, som fx kon-

kurrencereglerne) kan identificeres og gøres til genstand for målrettet regule-

ring. Der skal i denne forbindelse tages højde for, at online platforme kan

være forskellige og derfor vanskelige at afgrænse som sektor.

Regeringen støtter Kommissionens intention om at styrke fairness og trans-

parens i relationen mellem erhvervsbrugere og platforme, gennem harmoni-

serede regler, for dermed at undgå nationale særregler. Regeringen arbejder

samtidig for, at forslaget understøtter vækstvilkårene for små og mellemstore

virksomheder, bl.a. ved ikke at indføre unødvendige administrative byrder for

onlineplatforme.

Det er vigtigt for regeringen, at forordningens anvendelsesområde og defini-

tioner hænger sammen med eksisterende regler såsom e-handelsdirektivet og

konkurrencereglerne. Nye adgangsbarrierer indebærer en risiko for at fastlåse

markedet til fordel for de nuværende aktører, hvorved eventuelle konkurren-

ceproblemer kan forværres. Regeringen arbejder derfor også for, at retnings-

linjer for overholdelse af forordningen (Codes of Conduct) er objektive, ikke-

diskriminerende og teknologineutrale, så de ikke bliver konkurrencebegræn-

sende. Regeringen vil samtidig arbejde for, at der ikke indføres særregulering,

som unødigt svækker mulighederne for at indføre nye, innovative forretnings-

modeller, og at vækstvilkårene for små og mellemstore virksomheder under-

støttes.

Regeringen finder, at både forbrugere og virksomheder kan lide skade, hvis

de bliver vildledt, fx ved manglende gennemsigtighed omkring rangordning

af søgeresultater på platforme. Regeringen lægger vægt på, at forordningen

fokuserer på krav til gennemsigtighed, som forventes at kunne øge konkur-

rencen mellem online platforme til gavn for virksomheder og forbrugere. Be-

skrivelsen af parametre med betydning for rangordning og forskelsbehand-

ling skal gøres offentlig tilgængelig fremfor (alene) at fremgå af de enkelte

kontraktsvilkår. Virksomheder, der bruger platformene, skal behandles fair

og kende vilkårene, som de arbejder under.

Derudover arbejder regeringen for, at erhvervsbrugere har en rimelig og fair

adgang til data.

Det er vigtigt for regeringen, at nye tvistbilæggelsesmekanismer er hurtigere,

billigere og mere tilgængelige for virksomhederne i forhold til domstolene,

hvis nye mekanismer skal have europæisk merværdi. I den forbindelse arbej-

der regeringen for, at krav til organisationer, der leverer mæglerydelser til at

løse tvister mellem platforme og erhvervsbrugere bliver fastsat på en gennem-

sigtig og ikke-diskriminerende vis, så de ikke begrænser konkurrencen, samt

at rollen som mægler også kan varetages af en offentlig myndighed.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 60: Samlenotat for rådsmøde (konkurrenceevne) den 29. november 2018, fra erhvervsministeren

44/73

Regeringen lægger yderligere vægt på, at der sikres en effektiv håndhæ-

velse af forordningens regler for at sikre platformenes efterlevelse, samt at

medlemsstaterne kan udpege en myndighed til at føre tilsyn med reglerne i

lighed med det tilsyn, der i dag føres på konkurrenceområdet.

Endelig bør det nærmere afklares i forhandlingerne, hvad den foreslåede regel

i artikel 12 om retslige procedurer indebærer. Med den foreslåede formulering

er det således uklart, om reglen vedrører, hvem der må møde som repræsen-

tanter for en virksomhed i retten (møderet), gruppesøgsmål, en mandatarsitu-

ation

–

eller evt. en kombination af disse. Regeringen lægger i den forbindelse

betydelig vægt på, at forslaget ikke indebærer ændringer, der afviger fra

grundlæggende principper i dansk civilproces.

11.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har været forelagt til tidligt forhandlingsoplæg i Folketingets

Europaudvalg den 21. september 2018 forud for Rådsmøde (konkurren-

ceevne) den 27. september 2018.

Grund- og nærhedsnotat blev oversendt til Folketingets Europaudvalg den

22. maj 2018.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 60: Samlenotat for rådsmøde (konkurrenceevne) den 29. november 2018, fra erhvervsministeren

45/73

7. Forordningsforslag om generelle krav til køretøjssikkerhed i for-

bindelse med typegodkendelse af motorkøretøjer, KOM(2018) 286

Revideret notat

Resumé

Kommissionen har den 17. maj 2018 fremsat forslag til forordning om krav

til typegodkendelse af motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil samt sy-

stemer, komponenter og separate tekniske enheder til sådanne køretøjer for

så vidt angår deres generelle sikkerhed og beskyttelsen af køretøjspassa-

gerer og bløde trafikanter.

Forslaget er en del af den tredje mobilitetspakke under "Et mobilt Europa",

som uddyber den nye industripolitiske strategi fra september 2017.

Formålet med forslaget er primært at øge færdselssikkerheden i Unionen

ved at revidere minimumskravene for sikkerhedsudstyr i motorkøretøjer.

Med nærværende forordning foreslår kommissionen således 17 konkrete

sikkerhedsforanstaltninger, herunder et system til at forhindre højresvings-

ulykker, som skal være obligatorisk standardudstyr på alle omfattede kø-

retøjer, som markedsføres i EU. For at sikre at alle nye køretøjer i tilstræk-

kelig grad udstyres med de pågældende sikkerhedsforanstaltninger, indfø-

res de som krav i forbindelse med typegodkendelsen af køretøjet. Den fo-

reslåede forordning indeholder derfor også en ændring af den netop ved-

tagne typegodkendelses- og markedsovervågningsforordning (2018/858

om godkendelse og markedsovervågning af motorkøretøjer og påhængskø-

retøjer dertil samt af systemer, komponenter og separate tekniske enheder

til sådanne køretøjer).

Forslaget vurderes at have meget begrænsede lovgivningsmæssige konse-

kvenser. Det vurderes samtidig, at forslaget hverken vil have bebyrdende

statsfinansielle konsekvenser eller

betydelige

erhvervsøkonomiske konse-

kvenser.

Samfundsøkonomisk vurderes gevinsterne i form af øget

færdselssikkerhed og bedre miljø at overstige tabene i form af øgede

detailpriser for køretøjer og andre mulige forvridningstab.

Regeringen støtter det overordnede formål med Kommissionens forslag

og er positiv overfor, at Kommissionen vil højne den generelle køretøjs-

sikkerhed. Det er vigtigt, at bløde trafikanter herunder fodgængere og

cyklister sikres en forbedret beskyttelse således, at de fortsat kan færdes

sikkert på trods af en stigende trafikmængde.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 60: Samlenotat for rådsmøde (konkurrenceevne) den 29. november 2018, fra erhvervsministeren

46/73

Regeringen anser tekniske løsninger som et effektivt middel til at fremme

færdselssikkerheden og er enig med Kommissionen i, at der er behov for

en revidering af minimumsstandarderne for sikkerhedsudstyr i køretø-

jerne.

Regeringen vil endvidere arbejde for en balanceret tilgang således, at

særligt bløde trafikanter sikres hurtigst muligt samtidig med, at førerens

mulighed for kontrol over køretøjet ikke indskrænkes unødigt.

Baggrund

De nuværende forordninger (EF) nr. 78/2009, (EF) nr. 79/2009 og (EF)

nr. 661/2009 blev vedtaget i 2009 og fastsætter en række køretøjstekniske

krav i forbindelse med typegodkendelse med henblik på at skabe større

sikkerhed for henholdsvis bløde trafikanter, brintdrevne køretøjer samt

køretøjspassagerer. De tekniske krav, der følger af forordningerne, som

blandt andet omfatter elektronisk stabilitetskontrol, dæktryksovervågning

og fodgængervenligt forendedesign, er nu alle trådt i kraft. For at øge

færdselssikkerheden yderligere i Unionen foreslår Kommissionen nu en

række nye krav, som forbedrer køretøjers generelle sikkerhed samt be-

skyttelsen af køretøjspassagerer og bløde trafikanter. Kravene samles

denne gang i én forordning.

Kommissionen har oplyst, at udviklingen i antallet af trafikdræbte er stag-

neret efter flere årtier med konstant reduktion, og at der således ikke er re-

gistreret et væsentligt fald i antallet af trafikdræbte i Unionen siden 2013.

Kommissionen har på denne baggrund gennem de sidste fire år foretaget

en omfattende undersøgelse af en lang række nye teknologier og avance-

rede sikkerhedsforanstaltninger med henblik på at kvalificere de mest ef-

fektive løsninger til at højne køretøjssikkerheden og samtidig forbedre be-

skyttelsen af bløde trafikanter, f.eks. fodgængere, cyklister, børn og æl-

dre. Kommissionen har igennem hele denne proces løbende inddraget

mere end 50 forskellige interessenter, herunder en række medlemsstater,

bilfabrikanter, organisationer og forbund.

I forbindelse med denne undersøgelse havde Kommissionen oprindeligt

identificeret 55 potentielle sikkerhedstiltag. Tiltagenes færdselssikker-

hedsmæssige effekt er blevet undersøgt og sammenholdt med tiltagenes

økonomiske omkostninger, hvorefter der er udvalgt 17 sikkerhedstiltag på

baggrund af en cost-benefit-analyse.

Forslaget er en del af den tredje mobilitetspakke under "Et mobilt Europa",

som uddyber den nye industripolitiske strategi fra september 2017 og skal

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 60: Samlenotat for rådsmøde (konkurrenceevne) den 29. november 2018, fra erhvervsministeren

47/73

ses i sammenhæng med andre initiativer, som indgår i den tredje mobili-

tetspakke, f.eks. de foreslåede ændringer af direktivet om forvaltning af

vejinfrastrukturens sikkerhed. En række køretøjsmonterede systemer,

f.eks. vognbaneassistance og intelligent farttilpasning, er afhængige af ved-

ligeholdt

vejinfrastruktur (vejmarkering, skilte og kameraer). Forslagene ved-

rørende vejinfrastruktur og køretøjssikkerhed supplerer derfor hinanden og

sikrer, at sikkerhedspotentialet ved køretøjsmonterede systemer kan udnyttes

fuldt ud.

Det bemærkes endvidere, at EU’s køretekniske krav fastsættes i sammenspil

med

FN’s ECE-regulativer, hvorfra tekniske krav løbende importeres til EU’s

regler. Der sker således også via FN en løbende revidering af de sikkerheds-

mæssige tiltag i køretøjerne, som er uafhængig er Kommissionens undersø-

gelser.

Formål og indhold

Det overordnede formål med Kommissionens forslag er at sikre et højere

minimumsniveau for så vidt angår køretøjers generelle sikkerhed, og sam-

tidig forbedre beskyttelsen af bløde trafikanter, f.eks. fodgængere, cykli-

ster, børn og ældre. Dette foreslås opnået gennem krav om 17 konkrete sik-

kerhedsforanstaltninger, som foreslås indført som krav i forbindelse med

typegodkendelse af køretøjerne. Den pågældende typegodkendelsesforord-

ning, som Kommissionen foreslår disse nye krav indført i, omfatter person-

biler, varebiler, busser og lastbiler.

Kommissionen foreslår i den forbin-

delse, at de sikkerhedsmæssige undtagelser for personbiler og lette varebi-

ler afskaffes for at udligne standarderne for minimumssikkerhed på tværs

af køretøjstyperne.

De foreslåede krav er fortsat ikke gældende for f.eks. motorcykler, knaller-

ter og traktorer, hvis typegodkendelse reguleres gennem andre forordnin-

ger.

Kommissionen oplyser, at den forventer, at indførelsen af de nye sikker-

hedsfunktioner over en 16-årig periode vil hjælpe med at reducere antallet

af trafikdræbte med 24.794 og antallet af kvæstelser med 140.740 inden for

Unionen. Udover de væsentlige sikkerhedsmæssige tiltag vil forslaget have

en samfundsøkonomisk nutidsværdi på 72,8 mia. EUR.

De forventede samlede engangs- og løbende omkostninger vil beløbe sig

til 57,4 mia. EUR og vil således repræsentere en nettofordel på 15,4 mia.

EUR.

Derudover forventes en reduktion i trafikophobningen på grund af undgå-

ede kollisioner, ligesom emissionerne fra køretøjerne forventes reduceret

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 60: Samlenotat for rådsmøde (konkurrenceevne) den 29. november 2018, fra erhvervsministeren

48/73

som følge af en optimering af dæktrykket og forbedret farttilpasning og

dermed færre unødvendige opbremsninger og accelerationer.

De 17 foreslåede sikkerhedsforanstaltninger skal indføres i tre faser. Sik-

kerhedsforanstaltningerne vil derfor i det følgende blive beskrevet i krono-

logisk rækkefølge og gennemgået individuelt. Det vil endvidere blive gen-

nemgået hvilke køretøjstyper, som Kommissionen foreslår omfattet af de

individuelle krav.

Fase 1

Sikkerhedsforanstaltninger i fase 1 finder anvendelse 36 måneder efter

ikrafttrædelsestidspunkt for den foreslåede forordning.

EU-institutionerne arbejder i øjeblikket for at forordningen skal træde i

kraft i løbet af forår 2019, men det er dog behæftet med en vis usikkerhed,

om institutioner kan nå at få en politisk aftale på plads på så relativt kort

tid.

Foranstaltningerne i denne gruppe er teknologisk veludviklede og vidt om-

fang allerede tilgængelige som ekstraudstyr på markedet, hvorfor Kommis-

sionen foreslår, at disse implementeres først. Foranstaltninger, som er min-

dre veludviklede foreslås således indført på et senere tidspunkt og fremgår

under fase 2 og 3.

Avanceret nødbremsesystem

Kravet om avanceret nødbremsesystemer er allerede gældende for køre-

tøjsklasserne M2, M3, N2 og N3, altså busser og lastbiler. Dette krav fore-

slås udfoldet til også at gælde køretøjsklasserne M1 og N1, altså personbi-

ler og lette varebiler.

Nødbremsesignal

Alle typer af køretøjer foreslås omfattet af et krav om nødbremsesignal,

som via

lyssignaler

kan give bagvedkørende bilister en advarsel om, at det

pågældende køretøj foretager en kraftig opbremsning.

Intelligent farttilpasning

Alle typer af køretøjer foreslås omfattet af et krav om intelligent farttilpas-

ning, som sikrer, at føreren er bevidst om, at den aktuelle hastighedsgrænse

overskrides.

Det intelligente farttilpasningssystem skal via oplysninger fra enten kame-

rabaserede skiltegenkendelsessystemer, navigationssystemer eller infra-

struktursignaler registrere den aktuelle hastighedsgrænse, og

føreren skal

kunne føle tilegnede advarsler,

når denne grænse overskrides.

Derudover skal en eventuel fartpilot, såfremt denne er aktiveret, selv til-

passe sig aktuelle lavere hastighedsgrænser således, at føreren skal anvende

speederpedalen, hvis hastighedsgrænsen skal overskrides.

Systemet må ikke kunne frakobles eller tilsidesættes,

men føreren har til

gengæld altid kontrollen over køretøjets hastighed uanset, at systemet

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 60: Samlenotat for rådsmøde (konkurrenceevne) den 29. november 2018, fra erhvervsministeren

49/73

anbefaler en anden hastighed. Speederpedalen

må

således

ikke yde

modstand.

Vognbaneassistent

Kravet om vognbaneassistent er allerede gældende for køretøjsklasserne

M2, M3, N2 og N3, altså busser og lastbiler. Dette krav foreslås udfoldet

til også at gælde køretøjsklasserne M1 og N1, altså personbiler og lette va-

rebiler.

Trætheds- og opmærksomhedsovervågning

Alle typer af køretøjer foreslås omfattet af et krav om trætheds- og opmærk-

somhedsovervågning, som vurderer førerens opmærksomhed gennem ana-

lyse af køretøjssystemer f.eks. antallet af korrektioner på rattet og advarer

føreren, når det er nødvendigt.

Opdatering af bestemmelser om frontalkollisionssikkerhed

Personbiler med en maksimal tilladt totalvægt

på ikke

over 2.500kg og

lette varebiler er i de nuværende bestemmelser undtaget fra en forskudt

frontal kollisionstest, og er dermed underlagt mere lempelige krav til kol-

lisionssikkerhed. Kommissionen ønsker at fjerne denne undtagelse, således

at alle personbiler og lette varebiler er underlagt samme strenge sikkerheds-

krav.

Opdatering af bestemmelser om sidekollisionssikkerhed

Kommissionen foreslår, at den såkaldte pæletest føjes til bestemmelserne

om kollisionssikkerhed for personbiler og lette varebiler. I pæletesten sen-

des en tyk stål pæl, der simulerer en lygtepæl eller et træ, mod bilens side,

for at teste effektiviteten af køretøjets gardinairbag.

Opdatering af bestemmelser om kollision bagfra

Kommissionen foreslår, personbiler og lette varebiler omfattes af krav om

kollisionssikkerhed i forbindelse med påkørsel bagfra, og at disse bestem-

melser ligeledes kommer til at indeholde en efterfølgende kontrol af køre-

tøjets elektriske sikkerhed for at sikre brand og redningsmandskab i ulyk-

ker med elbiler.

Mulighed for eftermontering af alkolås

Alle typer af køretøjer foreslås omfattet af et krav om mulighed for efter-

montering af alkolås således, at der sikres en standardiseret tilslutningsmu-

lighed for en sådan.

Kollisionsdatarekorder

Personbiler og lette varebiler foreslås omfattet af et krav om kollisionsda-

tarekorder, som skal kunne gemme kritiske kollisionsrelaterede oplysnin-

ger om køretøjet før under og efter en kollision. Oplysningerne skal blandt

andet inkludere køretøjets hastighed og sikkerhedssystemernes tilstand og

skal udelukkende anvendes til dybdegående trafiksikkerhedsanalyser og

vurdering af effektiviteten af specifikke sikkerhedsforanstaltninger. Data-

rekorderen må således ikke gemme oplysninger, som gør det muligt at iden-

tificere et individuelt køretøj eller fører, og kan således ikke anvendes i

forbindelse med konkrete ulykkesefterforskningerne.

Dæktryksovervågning

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 60: Samlenotat for rådsmøde (konkurrenceevne) den 29. november 2018, fra erhvervsministeren

50/73

Kravet om dæktryksovervågning er allerede gældende for personbiler, og

Kommissionen foreslår ligeledes at gøre dette krav gældende for de reste-

rende køretøjstyper.

Forøgelse af hovedanslagsbeskyttelseszone

For at yde større beskyttelse for fodgængere og cyklister stilles der allerede

krav til konstruktionen af front og motorhjelm på person og varebiler.

Kommissionen foreslår at udvide den såkaldte hovedanslagszone til også

at dække området omkring forruden, da undersøgelser har vist, at særligt

cyklisters hoved rammer bilen i dette område.

Bakdetektion

Alle typer af køretøjer foreslås omfattet af et krav om bakdetektion, enten

via kamera eller andre detektionsformer, f.eks. parkeringssensorer, som

skal kunne advare føreren om personer eller objekter bag ved køretøjet.

Detektion af bløde trafikanter foran og ved siden af lastbiler og busser

Kommissionen foreslår, at lastbiler og busser skal være udstyret med sy-

stemer, der kan detektere bløde trafikanter i nærheden af køretøjets front

og ved siden af køretøjet og give en advarsel eller forhindre kollision med

sådanne bløde trafikanter. Kommissionen bemærker, at dette system blandt

andet vil være medvirkende til at nedbringe antallet af højresvingsulykker.

Fase 2

Sikkerhedsforanstaltninger i fase 2 skal finde anvendelse 24 måneder efter

fase 1, dvs. 60 måneder efter forordningens ikrafttrædelsestidspunkt. Kom-

missionen forventer, at foranstaltninger på dette tidspunkt vil være tilstræk-

keligt veludviklede til at kunne implementeres i de pågældende køretøjsty-

per.

Avanceret nødbremsesystem med fodgænger/cyklist detektion.

Som en udvidelse til kravet om avanceret nødbremsesystem for person og

varebiler i første fase foreslår Kommissionen ligeledes, at de pågældende

systemer 24 måneder senere også skal kunne registrere og bremse for cyk-

lister og forgængere.

Avanceret distraktionsregistrering

Som en udvidelse af systemet til trætheds- og opmærksomhedsovervågning

foreslår Kommissionen, at alle typer af køretøjer omfattes af et krav om

avanceret distraktionsregistrering, som skal kunne registrere førerens visu-

elle opmærksomhed på trafiksituationen via f.eks. et kamera og advare fø-

reren, når det er nødvendigt.

Fase 3

Sikkerhedsforanstaltninger i fase 3 skal implementeres ad to omgange,

hvoraf første del starter 48 måneder efter fase 1, dvs. 7 år fra forordningens

ikrafttrædelsestidspunkt.

Forbedret direkte udsyn fra førersædet i lastbiler og busser

Kommissionen foreslår endvidere at lastbiler og busser skal være konstru-

eret med et større direkte udsyn over bløde trafikanter fra førersædet. Til-

taget kræver omfattende konstruktionsmæssige ændringer af køretøjerne,

hvilket særligt gælder lastbiler, hvor førerhuset typisk er monteret ovenpå

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 60: Samlenotat for rådsmøde (konkurrenceevne) den 29. november 2018, fra erhvervsministeren

51/73

motoren. Derfor foreslår Kommissionen sene implementeringstidspunkter

for så vidt angår denne foranstaltning.

Kravet skal således gælde 48 måneder efter fase 1 for nye modeller af bus-

ser og lastbiler, dvs. 7 år fra forordningens ikrafttrædelsestidspunkt. Ved

en ny model af et køretøj forstås en ny variant af et køretøj, der produceres

efter en

typegodkendelse.

For så vidt angår

alle

nye busser og lastbiler, som produceres i henhold til

i forvejen eksisterende

typegodkendelse, skal kravet først indtræde 84

måneder efter fase 1, dvs. 10 år fra forordningens ikrafttrædelse.

Det bemærkes, at forslaget har en sammenhæng med Kommissionens for-

slag af 17. maj 2018 om afgørelse om ændring af Rådets direktiv 96/53 for

så vidt angår fristen for gennemførelsen af de særlige regler vedrørende de

største tilladte længder i tilfælde af førerhuse med forbedret aerodynamisk

ydeevne, energieffektivitet og sikkerhed. Forslaget har til formål at forkorte

tidsfristen for, hvornår lastbilsproducenter tidligst må producere lange fø-

rerhuse for herved at fremme førerhuse med bedre udsyn og bedre aerody-

namik.

Øvrigt

Kommissionens beføjelser til at fastlægge bestemmelser for selvkørende

biler

Udover de 17 sikkerhedsforanstaltninger ønsker Kommissionen at skabe

de nødvendige rammer for udviklingen og implementeringen af selvkø-

rende biler således, at disse på sigt ligeledes kan bidrage til at nedbringe

antallet af trafikulykker i Unionen. Således skal Kommissionen kunne ved-

tage

gennemførelsesretsakter

for så vidt angår tekniske krav til selvkø-

rende bilers sikkerhedssystemer, herunder krav til styresystemer, kollisi-

onsdatarekordere samt formater til udveksling af data.

Delegation til Kommissionen

Forslaget indeholder endvidere forslag om, at Kommissionen skal kunne

vedtage

gennemførelsesretsakter,

som fastlægger typegodkendelseskrav i

forbindelse med køretøjernes sikkerhed, miljøpræstationer og almindelig

specifikationer samt vedrørende de specifikke testprocedurer.

Det følger

endvidere, at gennemførelsesretsakter skal vedtages via undersøgelses-

proceduren, hvorefter et kvalificeret flertal af medlemsstaterne skal

afgive en positiv udtalelse, inden Kommissionen kan vedtage disse rets-

akter.

Beføjelsen til at vedtage

gennemførelsesretsakter fastsættes

for at

sikre effektiviteten af forordningen, herunder for at kunne tilpasse bestem-

melserne i forbindelse med den teknologiske udvikling.

Beføjelsen tillægges Kommissionen for en femårig periode, hvorefter peri-

oden vil blive automatisk fornyet i endnu 5 år, medmindre medlemsstaterne

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 60: Samlenotat for rådsmøde (konkurrenceevne) den 29. november 2018, fra erhvervsministeren

52/73

inden da gør indsigelser gældende. Det foreslås endvidere, at beføjelsen

skal kunne tilbagekaldes.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentets Udvalg om det Indre Marked og Forbrugerbe-

skyttelse (IMCO) påbegyndte deres gennemgang af forslaget den 10.

oktober 2018. Foreløbig forventes man at stemme om en betænkning i

udvalget i februar 2019.

Europa-Parlamentets holdning kendes endnu ikke, men det forventes,

at Europa-Parlamentet vil stille krav om et tidligere anvendelsestids-

punkt for forordningen.

Nærhedsprincippet

Nærhedsprincippet finder anvendelse, idet forslaget ikke hører under EU's

enekompetence.

Målene kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne af føl-

gende årsager:

De tekniske krav til typegodkendelse af motorkøretøjer er med hensyn til

en række sikkerheds- og miljøelementer blevet harmoniseret på EU-plan,

og en indsats fra medlemsstaterne alene ville undergrave hele typegodken-

delsessystemet. EU-foranstaltninger er nødvendige for at undgå, at der op-

står handelshindringer på det indre marked og vil endvidere bedre kunne

nå forslagets mål, fordi de forhindrer en fragmentering af det indre marked.

Forslaget er derfor i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Gældende dansk ret

Reglerne om typegodkendelse af motorkøretøjer er i dag allerede regule-

ret gennem EU-direktiver og -forordninger på området.

På området gælder følgende danske regler:

Færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 38 af 5. januar 2017 med

senere ændringer.

Lov om godkendelse og syn af køretøjer, jf. lovbekendtgørelse nr.

959 af 24. september 2012 med senere ændringer.

Bekendtgørelse nr. 434 af 29. april 2014 om detailforskrifter for

køretøjers indretning og udstyr med senere ændringer.

Bekendtgørelse nr. 516 af 1. juni 2012 om godkendelse og syn af

køretøjer med senere ændringer.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 60: Samlenotat for rådsmøde (konkurrenceevne) den 29. november 2018, fra erhvervsministeren

53/73

Bekendtgørelse nr. 74 af 3. februar 1999 om E- og e-godkendelse

af køretøjers indretning og udstyr mv.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget vurderes på nuværende tidspunkt ikke at medføre ændringer af

lovgivning, udover mindre tilpasninger på bekendtgørelsesniveau. Rege-

ringen vil dog analysere behovet for ændringer yderligere.

Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget vurderes ikke at medføre væsentlige statsfinansielle konsekven-

ser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Kommissionen vurderer, at reduktionen af tilskadekomne og trafikdræbte

over en 16-årig periode vil have en nutidsværdi på 72,8 mia. EUR i hele

Unionen.

Omvendt forventer Kommissionen, at de samlede omkostninger vil

beløbe sig til 57,4 mia. EUR, hvilket repræsenterer en nettofordel på

15,4 mia. EUR.

Regeringen forventer, at forslaget ligeledes vil give anledning til en

nettofordel i Danmark. Da Danmark, i forhold til de øvrige medlems-

stater, har et forholdsvis højt niveau af trafiksikkerhed, forventes

nettofordelen dog at blive relativt set mindre i forhold til gennemsnit-

tet.

Da cyklister udgør en forholdsvis stor andel af trafikken i Danmark,

forventes særligt forslaget om forbedret direkte udsyn fra førersædet

i lastbiler og busser at have en positiv virkning.

Eftersom Danmark ikke har nogen væsentlig produktion af biler og

lastbiler, kommer Danmark til at bære en relativ lille del af de lø-

bende omkostninger samt engangsomkostninger, som følger af forsla-

get.

Erhvervsmæssige og private købere af køretøjer kan blive mødt af

højere omkostninger i det omfang, at forbedringerne medfører højere

detailpriser. Regeringen vurderer dog, at omkostningerne samlet set

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 60: Samlenotat for rådsmøde (konkurrenceevne) den 29. november 2018, fra erhvervsministeren

54/73

ikke vil blive væsentlige, og at de vil blive overgået af de forventede

samfundsøkonomiske fordele i form af højere sikkerhed og bedre

miljø.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forslaget vurderes ikke at have væsentlige erhvervsøkonomiske konse-

kvenser men vil medføre mindre stigninger i detailpriserne på køretøjer.

DTU

I forbindelse med ovenstående høring har Transport DTU følgende be-

mærkninger:

Transport DTU støtter på det kraftigste målet om at øge sikkerheden blandt

blødetrafikanter. Over de seneste årtier er sikkerheden blandt bilister steget

meget, eksempelvis på grund af forbedring af den passive sikkerhed i biler.

I samme periode er sikkerheden blandt fodgængere og cyklister dog ikke

steget i samme omfang, og dette område har derfor brug for mere opmærk-

somhed. Avanceret sikkerhedsudstyr til biler har generelt et stort potentiale

for at bidrage til øget sikkerhed blandt bløde trafikanter. Det nærværende

forslag om en regulering af typegodkendelseskravene inkluderer et stort

antal forslag angående påkrævet sikkerhedsudstyr. En vurdering af relevan-

sen af hvert enkelt tiltag ville kræve en dybere analyse, som det ikke har

været muligt at foretage inden for rammerne af denne høring. Transport

DTU har dog nogle generelle bemærkninger, som vi mener, at det er rele-

vant at tage i betragtning i forbindelse med det krav om et væsentligt større

antal sikkerhedsfunktioner som det forslag, som denne høring vedrører, in-

debærer.

For at sikkerhedsteknologi kan bidrage til at øge trafiksikkerheden, er det

afgørende, at bilister kender teknologien og dens funktioner og begræns-

ninger (Møller, 2016a). Den nuværende teknologi kræver en informations-

indsats blandt brugere af teknologien, hvis dens fulde potentiale skal

komme i anvendelse, og dette behov vil formentligt være stigende i takt

med udbredelsen af sikkerhedsudstyr i biler (McDonald et al., 2016; Møl-

ler, 2016b). I den sammenhæng kan det også være relevant at udvide og

tilpasse den eksisterende køreuddannelse således, at nye bilister opnår kva-

lifikationer til håndtering af nyt sikkerhedsudstyr og en højere grad af au-

tomatiseret kørsel (Møller & Haustein, 2016). Vi betragter det altså som

relevant, at krav om mere sikkerhedsudstyr i biler bliver ledsaget af initia-

tiver til at øge bilisters viden om og kompetencer i anvendelse af denne

teknologi.

Høring

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 60: Samlenotat for rådsmøde (konkurrenceevne) den 29. november 2018, fra erhvervsministeren

55/73

Derudover finder vi det relevant at være opmærksom på eventuelle utilsig-

tede konsekvenser forårsaget af tilstedeværelse af flere forskellige sikker-

hedssystemers på samme tid. Selv om et tiltag (fx et system til at overvåge

dæktrykket) isoleret betragtet er yderst relevant, kan det samme tiltag i en

kontekst med tilstedeværelse af mange forskellige systemer og alarmer

virke overvældende og distraherende for bilisten. Fra et human factors- per-

spektiv kræver det en omhyggelig analyse at kunne afgøre, hvilke typer og

hvor mange forskellige systemer og alarmer en bilist meningsfuldt kan for-

holde sig til og reagere på samtidig med at systemernes sikkerhedsforbed-

rende potentiale realiseres. En særlig udfordring i den sammenhæng er fo-

rekomsten af falske alarmer samt fastsættelse af relevante sikkerhedsmar-

giner så alarmer der opleves som irrelevante undgås.

Vi foreslår derfor, at der kun stilles krav om sikkerhedssystemer, hvis en

positiv trafiksikkerhedsmæssig effekt af det pågældende system er viden-

skabeligt bevist. Endvidere foreslår vi, at testning af sikkerhedsteknologi

til biler så vidt muligt skal omfatte samspillet med andre relevante former

for sikkerhedsteknologi, som den aktuelle teknologi skal fungere i samspil

med. Særligt i forbindelse med den gradvise introduktion af automatiserede

køretøjer og accepten heraf, virker det relevant, at påkrævede sikkerheds-

systemer faktisk konsistent virker efter hensigten, således at de ikke (om

muligt) deaktiveres af bilisten på baggrund af irritation eller distraktion.

Dette ville i givet fald virke imod Europa Kommissionens hensigt om at

øge den offentlige tillid og accept af automatiseret kørsel.

Overordnet set fremstår evalueringen af automatiseret kørsel i forslaget en

smule optimistisk med henblik på den forventede sikkerhedsmæssige og

miljømæssige indvirkning. Særligt i introduktionsfasen vil delvist selvkø-

rende biler muligvis medføre en øget risiko i forbindelse med interaktionen

med nogle trafikantgrupper, fx cyklister og fodgængere, hvilket fremtidig

forskning bør fokusere på. Det kunne fx være problematisk, hvis automati-

serede køretøjer reagerer anderledes end konventionelle køretøjer, således

at medtrafikanter har svært ved at forudsige de automatiserede køretøjers

adfærd; hermed ville medtrafikanterne have svært ved at tilpasse deres egen

adfærd til situationen (se Møller & Haustein, 2016). Derudover kan effek-

ter på trængsel og miljø være overestimerede, da det er sandsynligt, at selv-

kørende biler vil øge transportefterspørgslen (Nielsen & Haustein, 2018),

hvilket kunne modvirke disse potentielle fordele ved den automatiserede

kørsel.

Det skal afslutningsvis understreges, at Transport DTU bestemt støtter for-

slaget om at eliminere undtagelserne for SUV’er og varevogne, da disse

typer af køretøjer forvolder alvorlige skader på fodgængere. Forskning har

eksempelvis vist, at ved sammenstød mellem en fodgænger og et køretøjer

med høj front (SUV’er og varevogne)

har fodgængeren en større risiko for

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 60: Samlenotat for rådsmøde (konkurrenceevne) den 29. november 2018, fra erhvervsministeren

56/73

at pådrage sig hovedskader efter kontakt med jorden end i sammenstød med

køretøjer med lav front (personbiler) (Ballesteros et al., 2004; Crocetta et

al., 2015). Dette antyder, at sikkerhedsforanstaltninger er endnu mere rele-

vante for køretøjer med høj front.

ITD

–

Brancheorganisationen for den danske vejgodstransport

ITD kvitterer for fremsendte forslag og muligheden for at afgive bemærk-

ninger hertil. Med baggrund i den korte høringsfrist tager vi forbehold for

eventuelle yderligere bemærkninger efter uddybende granskning af forsla-

get. ITD har følgende bemærkninger til forslaget:

Generelle bemærkninger

Kommissionen arbejder med baggrund i “safe system” tanken, hvor tilgan-

gen er at acceptere, at mennesker laver fejl. Målet derfor er at sikre, at de

menneskelige fejl ikke fører til dødsfald eller alvorlige skader.

Sikkerhedsfaktoren i alle dele af ”systemet” skal derfor øges –

for vejene

og vejenes omgivelser, køretøjerne, den måde vi anvender infrastrukturen

på, og hastigheden i trafikken skal sænkes

–

sådan at hvis et element fejler,

er der et andet, der kompenserer.

Nærværende forslag fra Kommissionen fokuserer på køretøjernes sikker-

hedsudstyr og indretning i forbindelse med:

Typegodkendelse af køretøjerne og de systemer, komponenter og

separate tekniske enheder, der er konstrueret og fremstillet til så-

danne køretøjer med hensyn til deres generelle egenskaber og sik-

kerhed og med hensyn til beskyttelsen af køretøjspassagerer og

bløde trafikanter



Typegodkendelse af køretøjer med hensyn til dæktryksovervåg-

ningssystemer vedrørende deres sikkerhed, brændstoføkonomi og

CO2-emissioner



Typegodkendelsen af dæk med hensyn til deres sikkerheds- og mil-

jøpræstationer

Forslaget bygger på positive erfaringer med eksisterende obligatoriske sik-

kerhedssystemer og det forventede potentiale i nye innovative teknologier.

ITD støtter Kommissionens tilgang og intentionerne med forslaget, men

understreger, at vi med baggrund i den korte høringsfrist ikke kan kom-

mentere på de detaljerede tekniske krav til systemerne. Vi forbeholder os

derfor ret til yderligere kommentarer, eventuelt på baggrund af køretøjs-

producenternes kommentarer til især de tekniske krav i udkastet.

Bemærkninger til de enkelte paragrafforslag



ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 60: Samlenotat for rådsmøde (konkurrenceevne) den 29. november 2018, fra erhvervsministeren

57/73

Artikel 1-3:

ingen bemærkninger

Artikel 4:

Artiklen pålægger fabrikanten en lang række krav med hensyn til doku-

mentation for opfyldelse af typegodkendelseskravene og tillægger endvi-

dere Kommissionen en række beføjelser til at vedtage delegerede retsakter

med henblik på at tage hensyn til den tekniske og lovgivningsmæssige ud-

vikling ved at indføre og ajourføre referencer til FN-regulativer med videre

og for at sikre et højt niveau af generel sikkerhed for køretøjer, systemer,

komponenter og separate tekniske enheder og et højt niveau af beskyttelse

af køretøjspassagerer og bløde trafikanter.

Kommissionen pålægges også at sikre detaljerede regler vedrørende de

specifikke testprocedurer og tekniske krav for typegodkendelsen af køretø-

jer, systemer, komponenter og separate tekniske enheder.

Da mange af de nye systemer skal indrettes, så de ikke kan slås fra, vil det

stille store krav til deres driftssikkerhed. Det bør i den forbindelse overve-

jes, hvorvidt fabrikanterne bør pålægges at dokumentere og garantere sy-

stemernes generelle robusthed over et køretøjs livscyklus.

Artikel 5:

Ingen umiddelbare kommentarer, da indholdet af kommende delegerede

retsakter er ukendte.

Se dog kommentar i sidste afsnit oven for omkring systemets robusthed.

Bestemmelsen om, at

”dæktryksovervågningssystemer skal

være konstru-

eret til at undgå nulstilling eller omkalibrering ved lavt dæktryk”,

kan po-

tentielt medføre driftsomkostninger i forbindelse med systemfejl, hvorfor

systemets robusthed er afgørende.

Artikel 6:

ITD støtter indførelsen af de oplistede systemer. Da indholdet af kom-

mende

delegerede retsakter er ukendte, tager vi dog forbehold for yderligere kom-

mentarer.

Artikel 7:

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 60: Samlenotat for rådsmøde (konkurrenceevne) den 29. november 2018, fra erhvervsministeren

58/73

Ingen kommentarer

–

ikke relevant for tunge køretøjer.

Artikel 8:

Ingen kommentarer

–

ikke relevant for tunge køretøjer.

Artikel 9:

ITD støtter kravene om system til advarsel om vognbaneskift, avanceret

nødbremsesystem, og systemer der kan detektere bløde trafikanter i nærhe-

den af køretøjets front og ved siden af køretøjet og give en advarsel eller

forhindre kollision med bløde trafikanter.

Artikel 10:

Ingen kommentarer, da vi endnu ikke har erfaringer med brintdrevne køre-

tøjer. ITD kvitterer dog for, at Kommissionen inddrager fremtidige tekno-

logier i lovgivningen.

Artikel 11:

Ingen kommentarer, da vi endnu ikke har erfaringer med automatiserede

køretøjer. ITD kvitterer dog for, at Kommissionen inddrager fremtidige

teknologier i lovgivningen.

Artikel 12-17:

Ingen kommentarer.

Da indholdet af kommende delegerede retsakter er ukendte, tager vi dog

forbehold for yderligere kommentarer.

ITD står gerne til rådighed for uddybende eller eventuel yderligere dialog,

hvis ønsket.

FDM

FDM takker for det tilsendte materiale.

FDM finder grundlæggende forslaget positivt. Fra Euro NCAP-test og in-

ternationale erfaringer og undersøgelser ved vi, at de nye sikkerhedssyste-

mer gør en afgørende forskel. Både for bilisterne, men også for bløde tra-

fikanter som fodgængere og cyklister. Derfor kan vi kun bifalde, at man fra

EU's side nu vil stille krav om mere sikkerhedsudstyr i nye biler. At gøre

sikkerhedsudstyret obligatorisk er den mest effektive måde at udbrede tek-

nologierne til forbrugerne.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 60: Samlenotat for rådsmøde (konkurrenceevne) den 29. november 2018, fra erhvervsministeren

59/73

Dansk Erhverv

Dansk Erhverv ser positivt på Kommissionens forslag, der vil være med til

forbedre den generelle trafiksikkerhed i EU, hvorfor den også harmonerer

godt med Europa-Kommissionens forslag til revision af direktiv om for-

valtning af vejinfrastrukturens sikkerhed, hvor øget sikkerhed i og omkring

køretøjer bør være et fokuspunkt.

Forslaget er velbalanceret, da det kun er fremrettet mod nye køretøjer efter

implementeringsperioden og gælder for alle medlemsstater.

SLD

–

Specialforeningen for Logistik og Distribution

På vegne af SLD - Specialforeningen for Logistik og Distribution, der tæl-

ler 15 af de største danske transport-, logistik- og distributionsvirksomhe-

der inden for vejgodstransportområdet, og som sekretariatsbetjenes i Dansk

Erhverv, skal jeg hermed gøre opmærksom på, at SLD støtter de af Dansk

Erhverv fremsatte bemærkninger i forbindelse med høringen vedr. EU-

Kommissionens forslag om typegodkendelser af motorkøretøjer.

10.

Generelle forventninger til andre landes holdning

Status på forhandlingerne er, at der generelt vurderes at være opbak-

ning til Kommissionens forslag.

Det glæder regeringen, at der er udsigt til at blive fastsat forbedrede

minimumsstandarder for sikkerheden i køretøjer via konkrete sikker-

hedsforanstaltninger.

Regeringen er særligt tilfreds med, at der fastsættes foranstaltninger

med henblik på at forbedre færdselssikkerheden for bløde trafikanter,

herunder systemer, der kan detektere bløde trafikanter ved fronten

eller siden af lastbiler og busser, krav til avanceret nødbremse og krav

om forbedret direkte udsyn fra førersædet i lastbiler og busser.

I forhold til kravene til den nærmere tekniske indretning af sikker-

hedsforanstaltningerne, er der fortsat diskussioner i forhold til enkelte

foranstaltninger.

Forslaget om et system til intelligent farttilpasning har i denne kon-

tekst været genstand for en del debat. Regeringen samt andre større

medlemslande mener, at den foreslåede indretning af systemet er for

indgribende og snævert udformet og arbejder således stadig på, at kra-

vene til systemets indretning fastsættes mere åbent. Regeringen ser

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 60: Samlenotat for rådsmøde (konkurrenceevne) den 29. november 2018, fra erhvervsministeren

60/73

dog på nuværende tidspunkt ud til at komme i mindretal på dette

spørgsmål.

Omvendt glæder regeringen sig over, at systemet ikke fratager føreren

muligheden for selv at kontrollere bilens hastighed uanset hvilken ha-

stighed systemet anbefaler.

Et centralt tema i forhandlingerne er spørgsmålet om teknologineutra-

litet i forhold til indretningen af flere af de individuelle sikkerhedsfor-

anstaltninger. Blandt en stor del af medlemslandene er der således ge-

nerelt et ønske om at fastsætte beskrivelser af sikkerhedsforanstaltnin-

gerne, som er så generelle og neutrale som muligt.

Endelig har der ved flere lejligheder været diskussion om forordnin-

gens anvendelsestidspunkt. Flertallet af medlemslandene ønsker at

fastholde en relativ lang periode på 36 mdr. fra forordningen træder i

kraft, til at kravene fra sikkerhedssystemer finder anvendelse. Et min-

dretal, inklusiv Danmark, ønsker, at forordningen skal finde anven-

delse allerede ca. 24 måneder efter ikrafttrædelsen.

Særligt i forhold til kravet om forbedret direkte udsyn fra førersædet

i lastbiler og busser har regeringen arbejdet på at fremrykke anven-

delsestidspunktet for kravet og ærgrer sig over, at man på nuværende

tidspunkt ser ud til at komme i mindretal i forhold til dette.

En del medlemslande har fortsat ikke et endeligt mandat at forhandle

ud fra, og forholder sig derfor passive i diskussionerne af de nærmere

tekniske beskrivelser af foranstaltningerne. Der kan derfor ikke af-

skrives, at nye holdninger vil blive gjort tilkende ved de afsluttende

forhandlinger af forslaget, selvom der næppe vil være store overra-

skelser.

11.

Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter det overordnede formål med Kommissionens forslag,

hvorved den generelle køretøjssikkerhed forbedres.

Kommissionen konstaterer, at antallet af trafikdræbte i EU generelt er

stagneret de seneste år. Det gælder også for Danmark. Stagneringen skal

dog holdes op imod, at der har været en markant stigning i trafikmæng-

derne.

Regeringen mener, at det er vigtigt at arbejde for øget færdselssikkerhed

og anser tekniske løsninger som et effektivt middel til at nå dette formål.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 60: Samlenotat for rådsmøde (konkurrenceevne) den 29. november 2018, fra erhvervsministeren

61/73

Regeringen vil særligt arbejde for en forbedret beskyttelse at de bløde tra-

fikanter, herunder fodgængere og cyklister, således at disse fortsat kan

færdes sikkert på trods af en stigende trafikmængde. Derfor vil regeringen

arbejde for at fremskynde implementeringstidspunkterne for tiltag, der

øger færdselssikkerheden for bløde trafikanter under hensyntagen til, at

teknologien bag de pågældende sikkerhedssystemer skal være tilstrække-

lig moden. I dette henseende ønsker regeringen ikke mindst at frem-

skynde implementeringstidspunktet for kravet om bedre direkte udsyn fra

lastbilers førerhus, da dette vil have en positiv effekt overfor risikoen for

højresvingsulykker.

Regeringen ønsker på den anden side ikke at indskrænke førerens mulig-

hed for kontrol over køretøjet unødigt, og vil således arbejde for at be-

grænse krav om foranstaltninger, som f.eks. fratager føreren muligheden

for selv at kontrollere bilens hastighed.

Hensynet til øget færdselssikkerhed skal endeligt afbalanceres overfor

hensynet til sikkerhedsforanstaltningernes økonomiske omkostninger, så-

ledes at prisen på køretøjerne ikke stiger unødigt. Der skal derfor kun

fastsættes tiltag, som er omkostningseffektive.

Regeringen vil således arbejde for en balanceret tilgang, hvorved at sær-

ligt bløde trafikanter sikres.

12.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har været forelagt til forhandlingsoplæg i Folketingets Eu-

ropaudvalg den 2. november 2018 forud for Rådsmødet (konkurren-

ceevne) den 29. november 2018.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 60: Samlenotat for rådsmøde (konkurrenceevne) den 29. november 2018, fra erhvervsministeren

62/73

8. Rådskonklusioner om fremtidens EU industripolitiske strategi

Nyt notat

Resumé

Formandskabet har fremlagt et udkast til rådskonklusioner for en fremtidig

strategi for EU’s industripolitik, der ventes drøftet med

henblik på vedta-

gelse på rådsmødet. Derudover ventes en generel drøftelse af hovedele-

menterne i rådskonklusionerne

Hverken meddelelsen eller rådskonklusionerne har i sig selv lovgivnings-

mæssige eller økonomiske konsekvenser.

Baggrund

Rådet (konkurrenceevne) og Det Europæiske Råd opfordrede i deres kon-

klusioner fra hhv. maj og juni 2017 Kommissionen til at levere en holistisk

erhvervspolitisk strategi, der skulle sætte mellem- og langsigtede mål for

EU’s industri. Europa-Parlamentet

vedtog i juni 2017 en resolution om er-

hvervspolitik med en lignende opfordring til Europa-Kommissionen.

På baggrund af disse opfordringer leverede Kommissionen i september

2017 meddelelsen ”En fornyet industripolitisk strategi for Europa”. Denne

meddelelse gav et overblik over de initiativer, som EU allerede havde

iværksat eller havde planer om at iværksætte i det kommende år, og som

tilsammen skal bidrage til at forbedre den europæiske industris konkurren-

ceevne. Blandt

nye initiativer kan især fremhæves nedsættelsen af et ”High

Level Industrial Roundtable”, der skal rådgive Kommissionen.

I Rådets (konkurrenceevne) konklusioner fra november 2017 blev denne

strategi anerkendt som et første skridt, men Rådet opfordrede samtidig

Kommissionen til at lave en holistisk og ambitiøs strategi, der leder frem

mod 2030. Det er det østrigske formandskabs hensigt at bibeholde momen-

tum bag dette ønske ved på rådsmødet (konkurrenceevne) den 29. novem-

ber 2018 at vedtage rådskonklusioner, og derved tilskynde den kommende

Kommission til at udarbejde en ny erhvervspolitisk strategi.

Formål og indhold

For at skabe momentum bag Rådets ønske om, at den kommende Kommis-

sion skal udarbejde en langsigtet og holistisk erhvervspolitisk strategi, har

formandskabet udarbejdet udkastet til rådskonklusioner.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 60: Samlenotat for rådsmøde (konkurrenceevne) den 29. november 2018, fra erhvervsministeren

63/73

I udkastet til rådkonklusioner opfordres Kommissionen til at påbegynde

forberedelse til arbejdet med en ny erhvervspolitisk strategi, inklusiv en

fælles plan for hvordan man kan koordinere initiativer taget på regionalt,

nationalt og EU-niveau. Derudover gentages opfordringen fra tidligere

konklusioner om at tænke konkurrenceevne ind i alle politikområder.

Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Gældende dansk ret

Ikke relevant.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Ikke relevant i denne sammenhæng.

Økonomiske konsekvenser

Ikke relevant i denne sammenhæng.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Ikke relevant i denne sammenhæng.

Høring

Det østrigske formandskabs første udkast til rådskonklusioner om en ny

strategi for EU’s industri har været sendt i høring i EU-specialudvalget

for

konkurrenceevne, vækst og forbrugerspørgsmål den 12. september 2018.

Der er modtaget høringsvar fra Dansk Industri, Forbrugerrådet Tænk og

Amnesty International Danmark. De indkomne bemærkninger sammenfat-

tes nedenfor.

Dansk Industri (DI)

er enig i budskabet om, at fremstillingsindustrien -

og dertil relaterede services

–

spiller en stor rolle for beskæftigelse, den

grønne omstilling og innovationskraften i Europa. Vedblivende fokus på

dette centrale budskab er vigtigt i forhold til at sikre europæisk industri de

bedst mulige rammevilkår i årene fremover.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 60: Samlenotat for rådsmøde (konkurrenceevne) den 29. november 2018, fra erhvervsministeren

64/73

konstaterer med tilfredshed, at Rådet i beskrivelsen af en moderne in-

dustripolitik lægger vægt på FNs bærdygtighedsmål, herunder også i for-

hold til energi, klima og miljø. For

er det afgørende, at prioriteterne for

EUs næste mandatperiode (2019-2024) afspejler dette. Det gælder særligt

i forhold til EU s næste flerårige budget.

tillægger følgende programmer

Horizon Europe, Connecting Europe Facility og European Digital Program

særligt stor værdi for Danmark.

Det er samtidig vigtigt for

DI,

at EU’s lovgivere tager højde for, hvordan

ny EU-lovgivning påvirker erhvervslivets konkurrenceevne. Der påligger

Ministerrådet for Konkurrence evne en særlig opgave at sikre dette, herun-

der også i forhold til at monitorere implementering af EU-Kommissionens

Meddelelse fra 2017 Investing in a smart, innovative and sustainable Indu-

stry -A renewed Industrial Policy Strategy. Ministerrådet for Konkurrence-

evne bør ligeledes sikre tilstrækkelig koordinering af den industripolitiske

indsats med øvrige relevante Rådsformationer.

har de seneste års støttet aktivt op om EU-Kommissionens fokus på

bedre regulering. I forlængelse heraf anbefaler

DI,

at EU-Kommissionens

REFIT-platform videreføres af den næste EU-Kommission.

henviser

endvidere til de forslag til bedre regulering, som Implementeringsrådets ar-

bejdsgruppe vedr. input til den næste EU-Kommission har vedtaget.

Forbrugerrådet Tænk (FRT)

finder henvisningen under pkt. 1 til mål-

sætningerne vedrørende bæredygtig vækst også i forbindelse med sikker og

bæredygtig energi og bæredygtig vækst positiv.

FRT

fremhæver, at det ligeledes er vigtigt at fokusere på konkurrencedyg-

tighed ikke kun vis-à-vis det globale marked, men også inter partes for at

fremme konkurrence på pris og kvalitet mellem virksomhederne i EU til

gavn for borgerne og samfundet.

FRT

finder det positivt, at konklusionerne ikke indeholder de undertiden

fremførte bemærkninger om erhvervslivets "byrder" og "goldplating"/over-

implementering af EU-lovgivningen.

Amnesty International Danmark (AID)

takker for muligheden for at

komme med bemærkninger til det østrigske formandskabs udkast til råds-

konklusioner vedr. industripolitik.

AID

har fokus på virksomheders sam-

fundsansvar - nærmere bestemt ansvarlig virksomhedsadfærd (responsible

business conduct - RBC), som udgør en væsentlig forudsætning for at nå

målsætningerne vedr. FNs verdensmål for bæredygtig udvikling, sikker og

bæredygtig energi samt et sikkert og bæredygtigt miljø.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 60: Samlenotat for rådsmøde (konkurrenceevne) den 29. november 2018, fra erhvervsministeren

65/73

AID

mener, at Danmark bør arbejde for at rådskonklusionerne kommer til

at opfordre EU-Kommissionen til at udarbejde en ny handlingsplan for an-

svarlig virksomhedsadfærd

I det østrigske formandskabs udkast til rådskonklusioner vedr. industripo-

litik lægges der bl.a. vægt på en EU-industripolitik der tager højde for FNs

verdensmål for bæredygtig udvikling

–

SDGerne, sikker og bæredygtig

energi samt et sikkert og bæredygtigt miljø.

AID

fremhæver, at dette er

positivt, men ikke tilstrækkeligt. Der bør også tages højde for ansvarlig

virksomhedsadfærd som en væsentlig forudsætning for at opnå oven-

nævnte mål.

EU står i dag stadig uden en handlingsplan for ansvarlig virksomhedsad-

færd (RBC), trods et stærkt ønske fra mange stakeholders og medlemslande

–

og trods EU-Kommissionens egen intention. Den 5. oktober 2017 valgte

tidligere erhvervsminister Brian Mikkelsen og udviklingsminister Ulla

Tørnæs derfor - sammen med sine kollegaer fra Finland, Frankrig, Sverige

og Nederlandene - at sende et brev til EU-kommissær Frans Timmermans,

hvori han opfordres til at sætte gang i arbejdet med handlingsplanen så hur-

tigt som muligt. Dog stadig uden resultat. Vi ser det fra

AID

side som rigtig

positivt, at Danmark og de andre EU-medlemslande har valgt at lægge pres

på Frans Timmermans og vi håber at regeringen vil fortsætte arbejdet,

En EU-handlingsplan for ansvarlig virksomhedsadfærd er vigtig af flere

årsager, hvilket ministrene også selv understreger i deres brev til Frans

Timmermans. Blandt andet spiller ansvarlig virksomhedsadfærd en vigtig

rolle i forhold til at sikre opfyldelse af FNs verdensmål for bæredygtig ud-

vikling (SDGerne), og det er vigtigt at EU er med til at vise vejen frem på

området - også i forhold til resten af verden.

AID

mener, at Danmark bør arbejde for at EU-Kommissionens handlings-

plan bygger på FNs retningslinjer for menneskerettigheder og erhverv

(UNGPs)

Det er vigtigt for

AID

–

og andre internationale NGOer som FIDH, Clean

Clothes Campaign, ActionAid International, Anti-Slavery International og

det europæiske NGO-netværk ECCJ

–

at EU-Kommissionens handlings-

plan bygger på EU's opbakning til FN’s retningslinjer for menneskeret-

tigheder og erhverv (UNGPs) og indeholder stærke, ambitiøse og konkrete

planer for, hvordan FN’s retningslinjer skal fremmes og implementeres

både i og udenfor Europa. Vi minder i denne forbindelse om EU-kommis-

sionens egen intention om at udarbejde en selvstændig handlingsplan for

menneskerettigheder og erhverv tilbage i 2012 , en ambition som dog

endnu ikke er blevet indfriet. Vi håber meget, at regeringen vil understrege

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 60: Samlenotat for rådsmøde (konkurrenceevne) den 29. november 2018, fra erhvervsministeren

66/73

dette overfor de andre EU-lande og at rådskonklusionerne vil opfordre EU-

Kommissionen til at indfri sin ambition.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Udkastet til rådskonklusioner har været drøftet i rådets arbejdsgruppe for

konkurrenceevne og vækst.

Der er generelt opbakning blandt medlemsstaterne til rådskonklusionernes

overordnede formål om at sikre det rette erhvervsklima for europæisk in-

dustri. En gruppe af lande har arbejde for, at konklusionerne skulle inde-

holde referener til hhv. EU’s budgetforhandlinger, hvilket en tilsvarende

gruppe af lande har arbejde imod. Derudover har enkelte lande ønsket at

inkludere enkelte specifikke tiltag, hvorimod en større gruppe lande har

ønsket at holde tilgangen mere overordnet, og efterspurgt en mere horison-

tal tilgang, der i stedet tilgodeser den brede, europæiske industri.

10.

Regeringens generelle holdning

Den danske regering støtter overordnet Rådets udkast til konklusioner om

en fornyet strategi for europæisk erhvervspolitik.

Regeringen arbejder for, at der skabes gode rammevilkår for alle virksom-

heder og ikke fokuseres på enkelte sektorer.

Samtidig er det vigtigt for regeringen, at rådskonklusionerne reflekterer be-

tydningen af digitalisering og bedre regulering for at sikre gode rammer for

den europæiske industri. Regeringen arbejder desuden for, at potentialet i

omstillingen til en cirkulær økonomi for europæisk industri, understreges i

konklusionerne.

Regeringen mener desuden, at der kun bør indføres måltal for industriens

bidrag til økonomien i det omfang, at det kan godtgøres, at det er muligt at

udarbejde meningsfulde indikatorer og det ikke kolliderer med andre fæl-

lesskabsmålsætninger.

11.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 60: Samlenotat for rådsmøde (konkurrenceevne) den 29. november 2018, fra erhvervsministeren

67/73

9. Konkurrenceevnetjek: Status over for det indre marked og dets be-

tydning for konkurrenceevnen

Nyt notat

Resumé

Rådet (konkurrenceevne) vil drøfte det såkaldte konkurrenceevnetjek.

Konkurrenceevnetjekket ventes at fokusere på den nuværende status for det

indre marked i lyset af de pågående refleksioner om, hvordan det indre

markeds fremtid vil være samt vigtigheden af det indre marked for Europas

globale konkurrenceevne.

Formålet med konkurrenceevnetjekket er dels at skabe en mere åben og

spontan debat i Rådet og dels at give rådsmøderne et mere horisontalt

tværgående præg.

Baggrund

Det nuværende østrigske formandskab har sat det såkaldte konkurrenceev-

netjek på dagsordenen rådsmødet (konkurrenceevne) den 29. november

2018 til drøftelse.

Konkurrenceevnetjekket indebærer for det første, at Rådet

–

på baggrund

af en præsentation fra Kommissionen

–

drøfter den generelle økonomiske

udvikling i EU og konkurrenceevnen. Derudover kan ministrene diskutere

konkrete sager på tværs af alle politikområder, der ventes at have væsent-

lige konsekvenser for EU’s konkurrenceevne.

Debatforummet blev indført ved rådsmødet (konkurrenceevne) den 1. ok-

tober 2015 og er generelt blevet godt modtaget af medlemsstaterne.

Det ventes, at konkurrenceevnetjekket på rådsmødet den 29. november

2018 vil omhandle det indre markeds fremtid i lyset at den internationale

konkurrence. Udgangspunktet for drøftelsen ventes at være den kommende

’state of play’

rapport om det indre marked, som Kommissionen på opfor-

dring fra bl.a. den danske regering forventes at offentliggøre 21. november.

Denne rapport forventes at fokusere på betydningen af en række forskellige

elementer, for at sikre Europas fremtidige konkurrenceevne. Disse elemen-

ter er først og fremmest at sikre en effektiv håndhævelse af eksisterende

regelsæt samt at identificere de resterende barrierer og muligheder for et

fuldt funktionsdygtigt indre marked. Sidstnævnte vil bl.a. kunne omfatte

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 60: Samlenotat for rådsmøde (konkurrenceevne) den 29. november 2018, fra erhvervsministeren

68/73

nye områder såsom dataetik, e-handel (herunder online platforme) samt

fremtidssikret lovgivning, der er digitaliseringsparat og teknologineutralt.

Formål og indhold

Formålet med konkurrenceevnetjekket er dels at skabe en mere åben og spon-

tan debat i Rådet (konkurrenceevne) og dels at give Rådet et mere tværgående

indblik i de problemstillinger og sager, der har væsentlig betydning for kon-

kurrenceevnen i EU.

Kommissionen ventes at indlede konkurrenceevnetjekket med en præsen-

tation af den nuværende status for det indre marked og de pågående reflek-

sioner herom i form af den kommende

’state of play’

rapport om det indre

marked. Dog forventes det, at præsentationen af denne rapport og indhold

vil være næste dagsordenspunkt. Der ventes ikke at være skriftlige diskussi-

onsoplæg forud for drøftelsen. Ministrene forventes derfor at reagere på præ-

sentationerne med korte, spontane indlæg.

Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Gældende dansk ret

Ikke relevant.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Ikke relevant i denne sammenhæng.

Økonomiske konsekvenser

Ikke relevant i denne sammenhæng.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Ikke relevant i denne sammenhæng.

Høring

Sagen skal ikke sendes i høring.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 60: Samlenotat for rådsmøde (konkurrenceevne) den 29. november 2018, fra erhvervsministeren

69/73

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Generelt har de øvrige lande været positive over for konkurrenceevnetjek-

ket som debatform.

10.

Regeringens generelle holdning

Regeringen er enig i, at Rådet (konkurrenceevne) bør spille en vigtig rolle

i forhold til at fremme EU’s indre marked og i forhold til at forbedre kon-

kurrenceevnen generelt.

Regeringen støtter en mere åben og spontan drøftelse af den generelle øko-

nomiske udvikling i EU og konkurrenceevnen på tværs af alle politikom-

råder under hensyntagen til arbejdsfordelingen i Rådet.

Regeringen er positiv overfor og har efterspurgt, at Kommissionen vil øge

fokus på, hvad det indre marked vil møde af udfordringer i fremtiden. Li-

geledes er regeringen også særdeles positiv overfor, at Kommissionen sæt-

ter fokus på, hvilke muligheder der er, for at udbygge det indre marked

yderligere, således det er bedre rustet til fremtidige udfordringer, herunder

digitaliseringen, til gavn for Europas fremtidige konkurrenceevne. Dette

specielt i lyset af den merværdi som det indre marked har skabt for Dan-

mark, som netop er blevet afdækket i den rapport om det indre marked, som

Erhvervsministeriet offentliggjorde den 27. september 2018, hvoraf det

fremgår, at Danmarks BNP er 5 pct. (svarende til 100 mia. kr.) højere, end

det ville have været, hvis Danmark handlede på baggrund af de almindelige

frihandelsprincipper. Derudover er reallønnen knap 10 pct. højere svarende

til en årlig stigning på knap 63.000 kr. for en LO-familie.

11.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Konkurrenceevnetjekket blev senest forelagt Folketingets Europaudvalg

den 21.september 2018 forud for rådsmødet den 28. september. 2018.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 60: Samlenotat for rådsmøde (konkurrenceevne) den 29. november 2018, fra erhvervsministeren

70/73

10. Det indre markeds fremtid: Status for implementering, anven-

delse og håndhævelse af den eksisterende EU-lovgivning

Nyt notat

Resumé

Der forventes en drøftelse af det indre markeds fremtid i Konkurrenceev-

nerådet, som skal bidrage til den tilsvarende drøftelse, der forventes på

møde i Det Europæiske Råd den 13.-14. december 2018.

Til brug for drøftelsen forventes Kommissionen at præsentere en medde-

lelse, der gør status for implementering, anvendelse og håndhævelse af ek-

sisterende indre markedslovgivning i medlemsstaterne. Meddelelsen kom-

mer efter anmodning fra Det Europæiske Råd i marts 2018, og forventes

udover at identificere nye muligheder og udfordringer for fremtidens indre

marked at indeholde et særligt fokus på håndhævelse af eksisterende regler

på det indre marked.

Regeringen støtter Kommissionens ambition om at skabe et mere velfunge-

rende indre marked. I den sammenhæng støtter regeringen endvidere et

styrket fokus på implementering og håndhævelse, således det sikres, at de

grundlæggende principper for det indre marked anvendes mere effektivt.

Regeringen mener, at det indre marked bør kendetegnes ved åbenhed over

for innovative løsninger og konkurrence, samt at forbruger- og virksom-

hedsperspektivet bør være udgangspunktet for Kommissionens fortsatte

indsats for at styrke det indre marked.

Regeringen støtter endvidere Kommissionens ambition om at fremtidssikre

det indre marked, og opfordrer i den forbindelse Kommissionen til at sikre,

at fremtidig lovgivning er digitaliseringsparat og teknologineutral.

Baggrund

Der forventes en drøftelse af det indre markeds fremtid i Konkurrenceev-

nerådet, som skal bidrage til den tilsvarende drøftelse, der forventes på

møde i Det Europæiske Råd den 13.-14. december 2018.

Til brug for drøftelsen forventes Kommissionen at præsentere en medde-

lelse, der gør status for implementering, anvendelse og håndhævelse af ek-

sisterende indre markedslovgivning i medlemsstaterne. Meddelelsen kom-

mer efter anmodning fra Det Europæiske Råd i marts 2018, hvor Det Eu-

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 60: Samlenotat for rådsmøde (konkurrenceevne) den 29. november 2018, fra erhvervsministeren

71/73

ropæiske Råd i sine konklusioner opfordrede Kommissionen til at forbe-

rede en analyse af de eksisterende barrierer og muligheder for et velfunge-

rende indre marked samt en status for implementering, anvendelse og hånd-

hævelse af eksisterende lovgivning.

Det Europæiske Råds ønske om en status for implementering, anvendelse

og håndhævelse af eksisterende indre markedslovgivning skal ses i lyset af

Kommissionens strategi for det indre marked, som blev lanceret i form af

meddelelsen ”Opgradering

af det indre marked: flere muligheder for bor-

gerne og virksomhederne”

(KOM (2015) 550) den 28. oktober 2015. Med

strategien bebudede Kommissionen en række forslag til retsakter, som alle

er præsenteret. Flere af forslagene er fortsat under behandling i Rådet og

Europa-Parlamentet. Baggrunden for anmodningen om en status fra Kom-

missionen for implementering, anvendelse og håndhævelse er, at mange

medlemsstater ønsker, at Kommissionen fastholder sit fokus på videreud-

viklingen af det indre marked på baggrund af en styrket opmærksomhed på

håndhævelse og efterlevelse af de eksisterende regler.

Erhvervsministeriet offentliggjorde den 27. september 2019 en opdatering

til den oprindelige rapport

”Det

indre markeds betydning for dansk øko-

nomi”

fra 2017. Den opdaterede rapport viser, at Danmarks BNP er 5 pct.

(svarende til 100 mia. kr.) højere, end det ville have været, hvis Danmark

handlede på baggrund af de almindelige frihandelsprincipper. Derudover

er reallønnen knap 10 pct. højere svarende til en årlig stigning på knap

63.000 for en LO-familie. Rapporten viser samtidig, at alle EU-lande har

gavn af deres medlemskab af det indre marked. Handlen med varer og tje-

nester på det indre marked giver anledning til 56 mio. jobs på tværs af EU.

Rapporten demonstrerer endvidere, at det indre marked skaber grobund for

internationale investeringer og letter virksomheders adgang til at ekspor-

tere og indgå i globale værdikæder.

Formål og indhold

Kommissionen forventes at ville bruge præsentationen og drøftelsen af

meddelelsen til at skabe en positiv dagsorden og debat omkring det indre

marked frem mod Det Europæiske Råd den 13.-14. december 2018. Med-

delelsen er endnu ikke offentliggjort, men det forventes, at denne vil inde-

holde et stærkt budskab fra Kommissionen om vigtigheden af et velfunge-

rende og modstandsdygtigt indre marked i en tid, hvor markedsstrukturer,

teknologi og den politiske kontekst er under forandring. I den forbindelse

forventes håndhævelse af de eksisterende regler på det indre marked, at få

en fremtrædende rolle i analysen. Med udgangspunkt heri forventes Kom-

missionen at opfordre medlemsstater til at gøre mere for, at de eksisterende

regler på det indre marked efterleves, og at forhandlingerne af de igangvæ-

rende lovgivningssager lukkes.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 60: Samlenotat for rådsmøde (konkurrenceevne) den 29. november 2018, fra erhvervsministeren

72/73

Derudover forventes Kommissionen at identificere muligheder og udfor-

dringer for fremtidens indre marked på baggrund af et horisontalt blik på

indre markedslovgivningen omfattende både det indre marked, det digitale

indre marked og kapitalmarkedsunionen. Kommissionen forventes særligt

at fokusere på muligheden og nødvendigheden af at modernisere det indre

marked, således det indre marked også fremadrettet understøtter innova-

tion, digitalisering, e-handel, cirkulærøkonomi og bæredygtighed.

Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant i denne sammenhæng.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant i denne sammenhæng.

Gældende dansk ret

Ikke relevant i denne sammenhæng.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Ikke relevant i denne sammenhæng.

Økonomiske konsekvenser

Ikke relevant i denne sammenhæng.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Ikke relevant i denne sammenhæng.

Høring

Der er ikke modtaget et dokument til drøftelsen, hvorfor der ikke er foreta-

get en høring.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes at være opbakning til Kommissionens fortsatte fokus på for-

bedringer af det indre marked

–

og navnlig til et fokus på stærkere hånd-

hævelse af eksisterende indre markedsregler.

I juli 2018 sendte 16 ministre, herunder Danmark, et fælles ministerbrev til

Jyrki Katainen, vicepræsident for EU-Kommissionen,

og Elżbieta

Bieńkowska, kommissær for det indre marked, industri, iværksætteri og

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 60: Samlenotat for rådsmøde (konkurrenceevne) den 29. november 2018, fra erhvervsministeren

73/73

SMV'er. I brevet understreger landene vigtigheden af en ambitiøs medde-

lelse fra Kommissionen, der kan bidrage til at videreudvikle og fremtids-

sikre det indre marked.

10.

Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter Kommissionens ambition om at skabe et mere velfun-

gerende indre marked til gavn for forbrugere og virksomheder. Regeringen

støtter ligeledes et styrket fokus på implementering og håndhævelse, så de

grundlæggende principper for det indre marked anvendes mere effektivt,

før der fremsættes nye initiativer herfor.

Regeringen mener, at det indre marked bør kendetegnes ved åbenhed over

for innovative løsninger og konkurrence. Der skal således være fokus på at

udvikle løsninger og forslag, som kan lette virksomhedernes administrative

byrder og gøre det lettere for virksomheder at indgå i internationale værdi-

kæder og skalere deres forretning på tværs af grænserne på det indre mar-

ked. Endvidere skal det sikres, at europæiske virksomheder konkurrerer på

lige vilkår.

Regeringen mener, at forbruger- og virksomhedsperspektivet bør være ud-

gangspunktet for Kommissionens fortsatte indsats for at styrke det indre

marked. Regeringen opfordrer i den sammenhæng Kommissionen til at an-

lægge et mere horisontalt blik på det indre marked og sammentænke frem-

tidige tiltag for at styrke henholdsvis det indre marked og det digitale indre

marked, eftersom mange virksomheders forretningsmodeller involverer

både varer, fysiske tjenester, data og digitale løsninger.

Nye teknologier rummer et enormt potentiale for vækst og innovation og

bidrager til udviklingen af nye tjenester, produkter og løsninger. Derfor

støtter regeringen Kommissionens ambition om at fremtidssikre det indre

marked, og opfordrer stærkt Kommissionen til at sikre, at fremtidig lovgiv-

ning er digitaliseringsparat og teknologineutral og derigennem understøtter

virksomheder og forbrugeres mulighed for at drage fordel af den teknolo-

giske udvikling, som fx machine learning og kunstig intelligens .

11.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.