Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2018-19 (1. samling)
ERU Alm.del Bilag 6
Offentligt
1950223_0001.png
Folketingets Erhvervs- Vækst- og Eksportudvalg
Christiansborg
1240 København K
DEN NYE HVIDVASKSTRATEGI – WHISTLEBLOWING OG
MEDARBEJDERBESKYTTELSE
Kære udvalgsmedlemmer
8. OKTOBER 2018
JN0020
201802578
FINANSFORBUNDET
Finansforbundet har nøje fulgt og kommenteret på den nye hvidvaskstrategi, der
blev offentliggjort for nylig. Et element, der er blevet fokuseret meget på, både
politisk og i medierne, er den kraftige forøgelse af bødestørrelserne, som skal
styrke incitamentet til at overholde reglerne i forbindelse med bekæmpelse af
hvidvask.
Strategien indeholder også elementer, der peger på at det vil styrke
hvidvaskindsatsen endnu mere, hvis whistleblowerbeskyttelsen forbedres og
beskyttelsen mod repressalier fra kunder, der er blevet indberettet for
hvidvaskmistanke, ligeledes styrkes.
Finansforbundet er enig heri, og konkret foreslår vi derfor at styrke området
yderligere ved følgende initiativer:
1) at pålægge arbejdsgiveren bevisbyrden, hvis en whistleblower efterfølgende
afskediges eller udsættes for ufordelagtig behandling eller ufordelagtige følger,
2) pålægge en mindstegodtgørelse på 24 måneders løn, og
3) forbedre beskyttelsen af whistleblowerens identitet. Tilsvarende bør gælde i
forbindelse med hvidvaskunderretninger, hvor utilstrækkelig identitetsbeskyttelse
ligeledes er et problem for medarbejderne.
De enkelte elementer beskrives nærmere i det følgende.
APPLEBYS PLADS 5
POSTBOKS 1960
1411 KØBENHAVN K
TELEFON 32 96 46 00
TELEFAX 32 96 12 25
[email protected]
DIREKTE TLF +4532661474
[email protected]
WWW.FINANSFORBUNDET.DK
CVR-NR 15320613
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 6: Henvendelse af 8/10-18 fra Finansforbundet vedrørende hvidvaskstrategien, whistleblowing og medarbejderbeskyttelse
FINANSFORBUNDET
SIDE 2 / 3
I 2014 blev der indført regler om whistleblowing i den finansielle sektor. Det var
et stort fremskridt ift. at afdække ulovligheder og tilsidesættelse af regler i de
omfattede virksomheder. Beskyttelsen af whistleblowere er dog stadig ikke
optimal. Det er således stadig for nemt og billigt for arbejdsgiveren at skaffe sig
af med en uønsket whistleblower.
Omvendt bevisbyrde
For at sikre, at systemet fungerer bedst muligt, og de omfattede personer får
størst mulig tryghed, bør der indarbejdes en regel om omvendt bevisbyrde. Det
er yderst vanskeligt for en medarbejder at bevise, at ufordelagtig behandling
eller ufordelagtige følger, fx i form af afskedigelse, degradering, forflyttelse eller
lignende, skyldes en indgivet anmeldelse under whistleblowerordningen.
Herefter bør det påhvile arbejdsgiveren at modbevise det, hvis en person angiver
at være blevet udsat for ufordelagtig behandling eller ufordelagtige følger, efter
at den pågældende har indberettet viden eller mistanke om virksomhedens
overtrædelse af gældende regler.
Mindstegodtgørelse
Det vil ligeledes styrke effektiviteten og trygheden, hvis der bliver indarbejdet en
regel om mindstegodtgørelse. Henset til de potentielt store beløb, der kan være
på spil, kan incitamentet til at udsætte en whistleblower for ufordelagtig
behandling eller ufordelagtige følger være stort. Derfor bør en erstatning svare til
mindst 24 måneders løn.
Identitetsbeskyttelse
En whistleblowers identitet bør også beskyttes bedre end i dag, hvor
Finanstilsynet kan blive nødt til at videregive en whistleblowers identitet til andre
myndigheder – eksempelvis skattemyndighederne – uden den pågældendes
samtykke. Det kan bevirke, at whistlebloweren for eksempel bliver indkaldt som
vidne i en skattesag mod arbejdsgiveren.
Det er forståeligt, at Finanstilsynet i visse situationer informerer andre
myndigheder om lovovertrædelser. Men det er ikke acceptabelt, hvis en person,
der indberetter i god tro og i forventning om anonymitet risikerer, at der
efterfølgende sker videregivelse af den pågældendes identitetsoplysninger.
Spørgsmålet om identitetsbeskyttelse ved whistleblowing svarer til den samme
problematik vedr. medarbejderes underretninger om hvidvaskmistanke. I denne
sammenhæng har der været flere eksempler på, at en medarbejder er blevet
udsat for ubehageligheder, når vedkommendes identitet er blevet afsløret af
politi eller andre myndigheder over for en mistænkt hvidvasker.
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 6: Henvendelse af 8/10-18 fra Finansforbundet vedrørende hvidvaskstrategien, whistleblowing og medarbejderbeskyttelse
1950223_0003.png
FINANSFORBUNDET
SIDE 3 / 3
Finansforbundet har således modtaget henvendelser fra flere af vore kredse om,
at der er problemer med, at politiet ikke overholder diskretionen i forhold til
personer, der er blevet indgivet hvidvaskunderretning om. Ligeledes har der
været eksempler på, at offentlige myndigheder, der får overdraget en
hvidvaskunderretning fra politiet til videre behandling – med god forvaltningsskik
som begrundelse – kontakter de indberettede og oplyser om underretningen, og
samtidig oplyser hvilken bank, der har sendt underretningen. Dette er med til at
skabe utryghed blandt medarbejderne.
En forbedret identitetsbeskyttelse bør således være tværgående og gælde,
uanset om der er tale om whistleblowing eller hvidvaskunderretning.
Vi uddyber gerne vore synspunkter over for udvalget og står naturligvis til
rådighed for et foretræde.
Med venlig hilsen
Michael Budolfsen
Næstformand