Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2018-19 (1. samling)
ERU Alm.del Bilag 49
Offentligt
1963359_0001.png
1
Ti forslag til en styrket skattekontrol
1. Flere årsværk til kontrolområdet
–
fordobl andelen af virksomheder, som kontrolleres:
Kun en tredjedel af virksomhederne adspurgt i SKATs årlige holdningsundersøgelse oplever en
reel risiko for at blive opdaget i snyd med skat, moms og sort arbejde.
1
Det afspejler, at
kontrolindsatsen under de nuværende rammer, hvor skattevæsenet kun kontrollerer godt 3
pct. af virksomhederne, reelt ikke fungerer.
Et bredt udsnit af Folketingets partier blev med kontrolpakken af november 2017 enige om at
tilføre 135 årsværk til kontrolområdet på tværs af SKAT og Erhvervsstyrelsen frem mod 2021.
Det skal ses op mod, at kontrolområdet i SKAT alene blev reduceret med over 1.000 årsværk fra
2009 til 2017 svarende til en tredjedel af bemandingen i 2009. Samtidig er det tvivlsomt,
hvorvidt tilførslen af årsværk opvejer for planlagte afgange. Regeringens finanslovsforslag for
2019 lægger op til et midlertidigt løft af ressourcerne til Skattestyrelsen generelt, samt
vejledning og kontrol specifikt, men derefter et varigt fald frem til 2022. I 2022 vil
Skattestyrelsens samlede bevilling og ressourcerne til vejledning og kontrol faktisk være mindre
end niveauet i 2018. Antallet af årsværk tilknyttet kontrol risikerer altså at være svagt faldende i
de kommende år.
Derfor bør skattevæsenet tilføres nye årsværk i et antal tilstrækkeligt til, at den nuværende
kontrolindsats kan fordobles, så virksomhedernes oplevede opdagelsesrisiko kan øges markant.
Regeringen bør samtidig udvikle et dynamisk kontrolmål, som sikrer, at der til hver en tid er
ressourcer til at opretholde et antal kontroller tilstrækkeligt til at fastholde en høj oplevet
opdagelsesrisiko blandt minimum 70 pct. af virksomhederne. Den styrkede indsats skal fortsat
målrettes de virksomheder, brancher og regioner, hvor risikoen for snyd er størst.
En styrket kontrolindsats er ikke en udgift, men en investering. Ifølge Skatteministeriets egne
opgørelser har udgifterne til personaleomkostninger tjent sig hjem op mod 38 gange ved
tidligere kontrolprojekter.
2
2. Giv skatteforvaltningen og kontrolområdet en varig og tilstrækkelig grundbevilling:
Regeringens forslag til finansloven for 2019 rummer en ressourcetilførsel til skatteforvaltningen
generelt samt kontrolområdet specifikt. Hovedparten af den stigende bevilling målrettes dog
opfyldning af bevillingsskrænter.
Merbevillingen er med andre ord midlertidige tilførsler, som
går til at udfylde huller fra et grundforløb, som falder støt frem mod 2022. Det resulterer samlet
set i, at den samlede bevilling til Skatteforvaltningen og Skattestyrelsen generelt, såvel som
kontrolområdet specifikt, vil være lavere i 2022 end den er i dag.
Cevea
|
Vesterbrogade 124B, 3. Sal t.v.
I 1620 København V
|
Tlf. 33126800
|
[email protected]
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 49: Henvendelse af 5/11-18 fra Tænketanken Cevea, vedrørende notat om skattegab og skattekontrol for virksomheder i Danmark
1963359_0002.png
2
Der er behov for, at skattevæsenet tildeles en varig og tilstrækkelig finansiering, herunder for at
sikre et varigt og tilstrækkeligt kontroltryk på virksomhederne. Midlerne til kontrolindsatsen har
for ofte været præget af midlertidige bevillinger, og kontrolindsatsen for tæt styret af skiftende
politiske prioriteter fra år til år. Der skal være plads til, at man politisk kan ændre rammerne for
kontrolfokus fra år til år, men forudsætningen er, at der i forvejen er et tilstrækkeligt
kontroltryk i den daglige drift, som sikrer en høj oplevet opdagelsesrisiko.
3. Stop skattesvindlen før den begås - styrk tilsynet med virksomhedsoprettelser:
Nogle virksomheder oprettes alene med svindel for øje. Registreringen af nye virksomheder
sker hos Erhvervsstyrelsen, som derfor reelt udgør den første forsvarslinje i skattekontrollen.
3
Med kontrolpakken vedtaget i november 2017 tilføres Erhvervsstyrelsen 20 mio. årligt i
perioden 2018-2021 for at styrke virksomhedskontrollen. Det forventes i 2018 at bringe antallet
af årsværk op på 62,2 til erhvervsrettet kontrol og tilsyn generelt, herunder 7,4 til hvidvask og
tilsyn specifikt. I maj i år åbnede en ny aftale op for mere datadeling mellem Erhvervsstyrelsen
og øvrige myndigheder og gav ressourcer til arbejdet med at implementere
machine learning.
4
Regeringen lægger derudover med finanslovsforslaget for 2019 op til at tilføre Erhvervstilsynet
yderligere 88 årsværk for at styrke især arbejdet med at udvikle teknologier og føre digitale
kontroller på regnskabs- og selskabsområdet.
Det foreløbige arbejde med de nye teknologier har afsløret langt større svindel end hidtil
antaget. Derfor er behovet for at sikre, at der er tilstrækkeligt med kontrolpersonale til at følge
op på det voksende omfang af sager med risiko for svindel også øget markant. En stor del af
Erhvervsstyrelsens nuværende indsats inden for erhvervsrettet tilsyn og kontrol omfatter dog
aktiviteter, der ikke umiddelbart relaterer sig til egentlig selskabs- og regnskabskontrol. Det er
uklart, hvor mange af årsværkene afsat i kontrolpakken og på finanslovsforslaget, der reelt går
til det forebyggende restancearbejde, identifikation af og kontrol med potentielle
svigvirksomheder samt den manuelle kontrol inden for hvidvasktilsynet. Erhvervsstyrelsen bør
derfor tilføres mindst 75 nye årsværk til egentlig selskabs- og regnskabskontrol på tværs af disse
kontrolområder for at sikre en effektiv kontrol med virksomhedsoprettelse og
–registrering.
Det
er særligt vigtigt at sikre en mere opsporende indsats over for de virksomheder, som oprettes
alene med henblik på skattesvindel, så de kan stoppes før, at svindlen begås. Når først svindlen
sætter sig som gæld til det offentlige, viser udviklingen i de offentlige restancer, at de
udeblevne skattebetalinger bliver sværere at inddrive.
4. Luk virksomheder, som ikke indberetter moms og skat:
Hvis en virksomhed ikke indberetter skat og moms, foretager skattevæsenet i dag en foreløbig
fastsættelse af virksomhedens skyldige skatte- og momsbetaling ud fra en skønsmæssig
vurdering. Det er særligt virksomheder, som alene oprettes med henblik på svindel, der
Cevea
|
Vesterbrogade 124B, 3. Sal t.v.
I 1620 København V
|
Tlf. 33126800
|
[email protected]
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 49: Henvendelse af 5/11-18 fra Tænketanken Cevea, vedrørende notat om skattegab og skattekontrol for virksomheder i Danmark
1963359_0003.png
3
forsømmer at indberette skat og moms. Hvis virksomheden ikke betaler den fastsatte skat og
moms, registreres den udeblevne indbetaling som en gæld til det offentlige. Udviklingen i de
offentlige restancer viser med al tydelighed, at når først manglende skattebetalinger sætter sig
som gæld til det offentlige, er de svære at inddrive. Når først kurator eller
skattemyndighederne kommer ud, er bagmændene og dokumentationen væk.
Fremfor at lave foreløbige fastsættelser bør skattevæsenet udvise konsekvens og i stedet lukke
virksomheder, som ikke indberetter skat og moms med det samme. Hvis virksomhedens ejere
efterfølgende kan godtgøre en legitim årsag til den manglende indberetning over for
myndighederne, skal lukningen kunne omstødes.
5. Pålæg snyderne revision i de fem efterfølgende regnskabsår:
Det kan virke afskrækkende på
virksomheder, der overvejer at snyde, hvis man skærper sanktionerne ved at blive opdaget.
Hvis skattevæsenet fanger en virksomhed i bevidste forsøg på at snyde med skat, moms og
afgifter eller anvende sort arbejde, skal kontrolløren kunne pålægge den pågældende
virksomhed revision og udvidet gennemgang i de fem efterfølgende regnskabsår. Kombineret
med en markant styrkelse af den målrettede kontrolindsats, der vil sikre en bedre opsporing af
bevidst snyd, vil skærpede sanktioner begrænse virksomhedernes incitament til at forsøge at
unddrage sig skattebetaling i første omgang.
6. Skab større transparens omkring skattekontrollen for de store virksomheder:
Kontrollen med virksomheder med mere end 250 ansatte er præget af en begrænset
transparens. Det afspejler sig f.eks. i, at der ikke foreligger et officielt, offentligt tilgængeligt
estimat for det samlede skattegab eller regelefterlevelsen for de store virksomheder. Det
skyldes bl.a., at kontrollen for de store virksomheder er organiseret på en anden måde, selvom
den er baseret på samme lovgrundlag som for kontrollen af andre virksomheder.
5
De store
virksomheder, herunder særligt deltagere i
Tax Governance-projektet,
har en direkte og
løbende dialog med skattemyndighederne, hvor de åbner deres bøger i bytte for, at
skattemyndighederne sørger for løbende afklaring af risikofyldte forhold.
6
Selvom tre fjerdedele af skatteforvaltningens kontrolårsværk er tilknyttet kontrol med
virksomheder med mere end 250 ansatte, har udenforstående interessenter altså ikke centrale
styringsmål eller parametre at vurdere kontrolindsatsens effektivitet ud fra. Det er en
udfordring for den demokratiske kontrol med et skatteområde, som potentielt vedrører store
skatteprovenuer. Alene på
transfer pricing-området,
som især vedrører de store virksomheder,
er der i perioden 2012-2017 foretaget reguleringer, som har resulteret i et gennemsnitligt
nettoprovenu fraregnet personaleomkostninger pr. årsværk på 24 mio. kr.
Cevea
|
Vesterbrogade 124B, 3. Sal t.v.
I 1620 København V
|
Tlf. 33126800
|
[email protected]
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 49: Henvendelse af 5/11-18 fra Tænketanken Cevea, vedrørende notat om skattegab og skattekontrol for virksomheder i Danmark
1963359_0004.png
4
I fraværet af en egentlig opgørelse for store virksomheders skatte- og momsgab
–
og med
henblik på at styrke transparensen og den demokratiske kontrol med dette vigtige
kontrolområde
–
skal skattevæsenet udvikle en liste, der tydeliggør, hvilke principper
myndighederne lægger til grund for den løbende dialog og kontrol med de store virksomheder.
Skattevæsenet bør samtidig udvikle en halvårlig oversigtsopgørelse over udviklingen i
compliance-graden
blandt de store virksomheder på baggrund af de foretagne kontroller.
7. Øget brug af tredjepartsindberetning og låste felter i virksomheders skatteindberetning:
Regelefterlevelsen for borgere er høj på grund af den udprægede brug af
tredjepartsindberetning og låste felter i indberetningen af skatteforhold. Der er vide
muligheder for tilsvarende at udvide brugen af tredjepartsindberetninger for virksomheder og
derved styrke regelefterlevelsen. Regeringen bør sikre, at skattevæsenet får adgang til at
samarbejde med og kontrollere data fra et bredere udvalg af tredjepartsleverandører
–
f.eks.
banker, pensionskasser, betalingstjenesteudbydere og leverandører. Hvis en given virksomhed i
fremtiden i sin skatteangivelse vil ændre et felt, som er låst på baggrund af
tredjepartsindberettet data, skal den godtgøre årsagen over for skattevæsenet. En øget
anvendelse af tredjepartsindberetninger og låste felter vil på en gang både reducere
virksomhedernes
compliance-omkostninger,
fordi en større del af skatteangivelsen allerede vil
være udfyldt, og samtidig indskrænke mulighederne for både fejl og bevidst snyd.
8. Screening af simplificeringsmuligheder i eksisterende og ny skattelovgivning:
Omtrent halvdelen af skatte- og momsgabet for små og mellemstore virksomheder kan
tilskrives manglende kendskab til skattelovgivningen. Det afspejler, at den relevante
skattelovgivning på nogle områder er kompleks. I Virksomhedsforum samarbejder myndigheder
og virksomheder om identificere områder i erhvervsreguleringen, hvor man kan regelforenkle,
men forummets mandat udløber i 2019.
Regeringen bør forlænge Virksomhedsforummets mandat for en 5-årig periode og udvide
mandatet, så forummet og dets sekretariat har fast repræsentation fra både
Erhvervsministeriet og Skatteministeriets departementer, samt Erhvervsstyrelsen og
Skattestyrelsen. Det vil sikre repræsentation af alle relevante myndigheder, herunder
styrelserne som i praksis fører kontrollen og tilsyn. Forummet bør opprioritere sit fokus på at
finde afgifter, fradrag og regler i den eksisterende skattelovgivning, som kan fjernes eller
forenkles på en provenuneutral eller omkostningseffektiv måde. I lyset af den aktuelle, høje
efterspørgsel på arbejdskraft er det oplagt, at det nye Virksomhedsforum skal starte med at
fokusere på erhvervsregulering og skattemæssige regler omkring den del af virksomhedernes
administration, der angår beskæftigelse og rekruttering, særligt på SMV-området.
Med henblik på at begrænse kompleksiteten af fremtidig lovgivning bør Folketinget sikre bedre
inddragelse af interessenter på skatteområdet i det lovforberedende arbejde og afsøge forslag
Cevea
|
Vesterbrogade 124B, 3. Sal t.v.
I 1620 København V
|
Tlf. 33126800
|
[email protected]
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 49: Henvendelse af 5/11-18 fra Tænketanken Cevea, vedrørende notat om skattegab og skattekontrol for virksomheder i Danmark
1963359_0005.png
5
til, hvorvidt man kan opnå den foreslåede lovs politiske formål på en simplere måde.
9. Mærkningsordning for virksomheder, der gør en særlig indsats for at efterleve reglerne:
Virksomheder som ikke er omfattet af revisionspligt, men alligevel lader sig kontrollere i tre på
hinanden følgende regnskabsår ved brug af revision eller det frivillige moms- og skattetjek
–
og
som ikke har været involveret i moms- og skattefusk
–
bør tildeles en certificering, der giver
adgang til administrative fordele
–
f.eks. en vejledningshotline til SKAT, fremskyndet
sagsbehandling ved ligning, kortere sagsbehandlingstid o.l. Certificeringen kan samtidig fungere
som en udmærkelse, virksomheden kan bruge i sin egen markedsføring.
10. Digitale økonomisystemer og real-time skattekontrol:
På kort sigt er der et akut behov for flere kontrollører i både Erhvervsstyrelsen og
skattevæsenet, hvis man vil sikre en effektiv kontrolindsats. Digitaliseringen af økonomien vil
medføre, at langt flere af transaktionerne, som virksomhederne er involveret i, vil efterlade
digitale spor. Kombineret med nye, innovative teknologier, rummer digitaliseringen et
potentiale i forhold til at styrke og effektivisere skattekontrollen på en måde, der er lettere for
både myndigheder og virksomheder. Erhvervsstyrelsen arbejder allerede med, hvordan
blockchain-teknologien
med sine egenskaber omkring fælles ejerskab af data, uforanderlig
datalagring og transparens kan være afsæt for automatisk erhvervsrapportering i realtid, der
både reducerer virksomhedens administrative byrder og giver skattemyndighederne en
løbende indsigt. Overført til skatteområdet vil anvendelse af teknologier som
machine-learning
og kunstig intelligens tillade skattevæsenet en kontrolindsats i realtid, hvor kontrollører
løbende monitorerer virksomhedernes moms- og skatteafregning og derudfra målretter
kontrollen mod virksomheder med irregulariteter i bogføringen, fremfor en bagudrettet
efterkontrol af virksomheder udvalgt efter en række forventede risikoparametre.
Frem mod 2028 bør de relevante myndigheder samarbejde med private teknologivirksomheder
om at udvikle og certificere digitale økonomisystemer, som kan håndtere bogføring efter
gældende skatte- og momsregler og transmittere krypteret data skatteforvaltningen i realtid.
Dette udviklingsarbejde må ikke finansieres på bekostning af de akut nødvendige investeringer i
kontrolindsatsen på kort sigt, herunder særligt et øget antal kontrollører. Når disse digitale
økonomisystemer måtte være færdigudviklet, bør Folketinget stille krav til alle virksomheder i
Danmark om, at de derefter skal benytte sig af et af disse certificerede økonomisystemer og
gøre alle udgifter forbundet hertil fradragsberettigede. Samlet set rummer en sådan overgang
et stort effektiviseringspotentiale for både virksomheder og myndigheder. Teknologierne
eksisterer for så vidt allerede, hvorfor det forberedende arbejde omkring produktudvikling og
certificering kan iværksættes umiddelbart.
Cevea
|
Vesterbrogade 124B, 3. Sal t.v.
I 1620 København V
|
Tlf. 33126800
|
[email protected]
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 49: Henvendelse af 5/11-18 fra Tænketanken Cevea, vedrørende notat om skattegab og skattekontrol for virksomheder i Danmark
1963359_0006.png
6
Cevea (2018). Flere virksomheder tror, de kan slippe afsted med at snyde med skat og sort arbejde.
Tilgængelig online:
https://cevea.dk/filer/dokumenter/analyser/Notat---Faldende-opdagelsesrisiko.pdf
2
Ministersvar til Folketingets Skatteudvalg, jf. SAU Alm. del
–
2016-2017
–
Endeligt svar på spørgsmål 423.
Tilgængelig online:
https://www.ft.dk/samling/20161/almdel/sau/spm/423/svar/1416234/1772902.pdf
3
Ministersvar til Folketingets Skatteudvalg, jf. SAU Alm.del
–
2017-2018 - Endeligt svar på spørgsmål 460.
Tilgængelig online:
https://www.ft.dk/samling/20171/almdel/sau/spm/460/svar/1502871/1922688.pdf
4
Folketinget (2018). Forslag til lov om Erhvervsstyrelsens behandling af data. Vedtaget af Folketinget ved 3.
behandling, 03.05.2018. Tilgængelig online:
http://www.ft.dk/ripdf/samling/20171/lovforslag/l149/20171_l149_som_vedtaget.pdf
5
SKAT (2016). Gennemsigtighedsrapport
–
SKATs Kontrolarbejde i 2016. Tilgængelig online:
https://www.ft.dk/samling/20171/almdel/SAU/bilag/3/1797159.pdf
6
Skatteministeriet (2015). Styrket samarbejde om Transfer Pricing-sager.
http://www.skm.dk/media/1193706/faktaark_styrket-samarbejde_transfer-pricing_100315.pdf
1
Cevea
|
Vesterbrogade 124B, 3. Sal t.v.
I 1620 København V
|
Tlf. 33126800
|
[email protected]