Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2018-19 (1. samling)
ERU Alm.del Bilag 4
Offentligt
1947595_0001.png
Bestyrelsen og direktionen for
Danske Bank A/S
Sendt pr. e-mail
cc. bankens revisorer
4. oktober 2018
J.nr. 529-0002
FINANSTILSYNET
Danske Banks opfølgning på Finanstilsynets
afgørelse i Estland-sagen den . maj
8
Finanstilsynet modtog den 29. juni 2018 bankens tilbagemelding med opfølg-
ning på påbud og påtaler i afgørelsen om bankens ledelse og styring i hvid-
vask-sagen i den estiske filial fra den 3. maj 2018.
For hvert påbud har bankens bestyrelse og direktion redegjort for, hvilke tiltag
de har iværksat med henblik på at opfylde påbuddet. Som nævnt i afgørelsen
fra 3. maj 2018 skal Intern revision orientere Finanstilsynet med relevant do-
kumentation, når Intern revision har taget stilling til, om påbuddene er efter-
levet.
Af Finanstilsynets afgørelse af 3. maj 2018 fremgår, at Finanstilsynet vurde-
rede det særligt kritisabelt:
-
”At der i filialen i Estland var så store mangler i alle tre forsvarslinjer,
at kunder havde mulighed for at bruge filialen til kriminalitet for store
beløb.
At banken først i september 2017 tog initiativ til en undersøgelse af
omfanget af mistænkelige transaktioner og kundeforhold fra den util-
strækkelige håndtering af AML i filialen, dvs. godt fire år efter filialens
ene korrespondentbanks afbrydelse af korrespondentbankforbindel-
sen og knap fire år efter whistleblower-henvendelsen.
At banken bortset fra ophør af samarbejdet med russiske mellem-
mænd udskød beslutningen om nedlukning af den del af non-resident
porteføljen, hvor kunderne ikke havde en personlig eller forretnings-
mæssig tilknytning til Baltikum, til januar 2015, og at nedlukningen
først var afsluttet i januar 2016.
At bankens governance i form af intern rapportering, beslutningspro-
cesser og virksomhedskultur ikke sikrede, at problemerne med non-
Århusgade 110
2100 København Ø
Tlf.
33 55 82 82
Fax
33 55 82 00
CVR-nr. 10 59 81 84
[email protected]
www.finanstilsynet.dk
ERHVERVSMINISTERIET
-
-
-
ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 4: Finanstilsynets afgørelse af 4/10-18 om Danske Banks opfølgning på de 8 påbud i afgørelsen af 3. maj (Estland-sagen)
2
-
-
resident porteføljen blev tilstrækkeligt klarlagt og håndteret på betryg-
gende vis, herunder ved indberetninger om mistanke om kriminalitet
til relevante myndigheder. Det gælder både under forløbet frem til
nedlukningen primo 2016 og i forløbet siden begyndelsen af 2017.
At banken ikke orienterede Finanstilsynet om de konstaterede AML-
problemer, selvom det i starten af 2014 burde have stået klart for
nogle direktører og øvrige ledende medarbejdere, at bankens tidli-
gere oplysninger fra 2012 og 2013 til Finanstilsynet og EFSA var mis-
visende, og at det burde have stået klart for dem, at tilsynsmyndighe-
derne havde fokus på området.
At bankens orientering af Finanstilsynet i forløbet siden begyndelsen
af 2017 har været mangelfuld.”
Af bankens rapport offentliggjort den 19. september 2018 fremgår, at banken
også i 2007 gav Finanstilsynet forkerte oplysninger i forbindelse med en hen-
vendelse fra den russiske centralbank.
Denne afgørelse indeholder Finanstilsynets tilsynsreaktion som opfølgning
på vurderinger af, om banken kan anses for at opfylde påbuddene fra 3. maj
2018. Afgørelsen har været behandlet af Finanstilsynets bestyrelse.
Denne afgørelse omfatter ikke vurderinger i forhold til bankens egen under-
søgelse af ledelsens håndtering af sagen. Efter afslutningen af bankens egen
undersøgelse har Finanstilsynet påbegyndt en vurdering af, om grundlaget
for afgørelsen fra den 3. maj 2018 er ændret og kan betinge nye tilsynsmæs-
sige reaktioner. Finanstilsynet vil på et senere tidspunkt vende tilbage til ban-
ken herom.
Sammenfatning og påbud
For påbuddet om revurdering af solvensbehovet (påbud nr. 2) vurderer Fi-
nanstilsynet, at banken pr. ultimo 2. kvartal 2018 opfyldte påbuddet med et
søjle II-tillæg på 5 mia. kr. i solvensbehovet. Henset til udviklingen siden ul-
timo 2. kvartal vurderer Finanstilsynet, at bankens compliance- og omdøm-
merisici er større end ved vurderingen forud for afgørelsen den 3. maj 2018.
Finanstilsynet giver derfor med denne afgørelse bankens bestyrelse og di-
rektion følgende påbud:
Med henvisning til § 124, stk. 1-2, i lov om finansiel virksomhed på-
byder Finanstilsynet bestyrelsen og direktionen at revurdere bankens
og bankkoncernens solvensbehov med henblik på at sikre en tilstræk-
kelig kapitalmæssig afdækning af forøgede compliance- og omdøm-
merisici.
ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 4: Finanstilsynets afgørelse af 4/10-18 om Danske Banks opfølgning på de 8 påbud i afgørelsen af 3. maj (Estland-sagen)
3
Bestyrelsen og direktionen skal senest den 25. oktober 2018 give Finanstil-
synet en skriftlig tilbagemelding om, hvordan banken har sikret, at påbuddet
er efterlevet.
Tilbagemeldingen skal være vedlagt relevant dokumentation.
Finanstilsynet vil som led i det almindelige samarbejde med de øvrige tilsyns-
myndigheder involveret i tilsynet med bankkoncernen vurdere størrelsen af
et forøget søjle II-tillæg i solvensbehovet. Ved revurdering af søjle II-tillægget
skal banken være opmærksom på at sikre forsigtighed i opgørelsen. Finans-
tilsynet skønner umiddelbart, at banken som et absolut minimum bør forøge
søjle II-tillægget til 10 mia. kr. svarende til ca. 1,3 pct. af REA (Risk-weighted
Exposure Amounts) pr. ultimo 2. kvartal 2018. Samtidig vurderer Finanstilsy-
net, at banken skal opfylde søjle II-tillægget med egentlig kernekapital.
I forlængelse af fastsættelsen af søjle-II tillægget skal banken være opmærk-
som på at foretage relevante justeringer af koncernens kapitalplan, herunder
med hensyn til kapitalmålsætninger og aktietilbagekøb.
Banken opfylder ikke fuldt ud påbud nr. 5, da tilbagemeldingen ikke omfatter
tiltag i forhold til den del, der omhandler sikring af fyldestgørende dokumen-
tation af beslutningsgrundlag, drøftelser på møder og trufne beslutninger.
Bankens bestyrelse og direktion skal derfor redegøre nærmere for iværksatte
tiltag med henblik på generelt at styrke governance omkring beslutningspro-
cesser, hvilket også omfatter governance under bestyrelses- og direktionsni-
veau.
Finanstilsynet vurderer, at banken for de øvrige påbud i afgørelsen den 3.
maj 2018 enten opfyldte påbuddene pr. ultimo juni 2018 eller har iværksat
egnede tiltag med henblik på at opfylde dem.
For nogle påbud kan Finanstilsynet først endeligt konstatere, om banken ef-
terlever det, når bankens tiltag er fuldt implementeret. Det gælder f.eks. etab-
lering af nye eller ændrede processer samt udvikling og implementering af
funktionaliteter i it-systemerne. Banken forventer, at de iværksatte tiltag for at
efterleve påbuddene vil være gennemført ultimo 2018/primo 2019.
For nogle påbud gælder desuden, at justeringer i governance-processer også
skal materialisere sig i bankens governance-kultur og dermed i bankens ad-
færd. Finanstilsynet vurderer, at dette kan have et længere perspektiv.
Finanstilsynet vil følge bankens implementering af tiltagene og udviklingen i
governancekulturen.
ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 4: Finanstilsynets afgørelse af 4/10-18 om Danske Banks opfølgning på de 8 påbud i afgørelsen af 3. maj (Estland-sagen)
4
Henset til at ændringer i governance- og virksomhedskulturen samt genop-
retning af bankens omdømme har et længere perspektiv, forventer Finanstil-
synet, at bankens compliance- og omdømmerisici vil være forøget de kom-
mende år. Finanstilsynet vil i samarbejde med de øvrige tilsynsmyndigheder
involveret i tilsynet med bankkoncernen løbende følge udviklingen og i fæl-
lesskab jævnligt tage stilling til bankens og bankkoncernens solvensbehov.
1. Bankens opfølgning på påbud fra 3. maj 2018
Nedenfor fremgår for hvert enkelt påbud citeret fra afgørelsen den 3. maj
2018 Finanstilsynets vurdering af bankens efterlevelse af påbuddet.
1)
”Finanstilsynet påbyder med henvisning til § 71, stk. 1, i lov om finan-
siel virksomhed og § 2 i ledelsesbekendtgørelsen bestyrelsen og di-
rektionen at styrke direktionens governance med kompetencer på
complianceområdet og samtidig sikre, at der i direktionen er en til-
strækkelig uafhængighed i områdeansvaret for compliance i forhold
til forretnings-
og rentabilitetsmæssige interesser.”
Påbuddet afspejler bl.a. denne konklusion i afgørelsen af 3. maj 2018:
”Bankens ledelse har ikke sikret tilstrækkelig fokus på compliance-
området og transparens om problemerne samt sikret en rettidig og
betryggende håndtering af mulige problemer med at overholde lov-
givningen.”
Banken har ansat en erfaren direktør for compliance, som indtræder i ban-
kens koncerndirektion.
Finanstilsynet vurderer, at bankens tiltag opfylder påbuddet. Finanstilsynet vil
følge udviklingen i direktionens governance og arbejde med complianceom-
rådet.
2)
”Finanstilsynet påbyder med henvisning til § 124, stk. 1-2,
i lov om
finansiel virksomhed bestyrelsen og direktionen at revurdere bankens
og bankkoncernens solvensbehov med henblik på at sikre en tilstræk-
kelig kapitalmæssig afdækning af compliance- og omdømmerisici
som følge af svagheder i bankens governance.”
Påbuddet afspejler bl.a. disse konklusioner i afgørelsen af 3. maj 2018:
”Bankens rapporteringsprocedurer, beslutningsprocesser og virk-
somhedskultur har ikke sikret, at problemerne med non-resident por-
teføljen blev tilstrækkeligt klarlagt og håndteret på betryggende vis.
ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 4: Finanstilsynets afgørelse af 4/10-18 om Danske Banks opfølgning på de 8 påbud i afgørelsen af 3. maj (Estland-sagen)
5
Det gælder både under forløbet frem til nedlukningen primo 2016 og
i forløbet siden begyndelsen af 2017.”
Ledelsens prioriteringer og handlemåde har skadet bankens trovær-
dighed og omdømme. Henset til bankens systemiske betydning og
internationale tilstedeværelse kan den danske pengeinstitutsektors
omdømme tillige være skadet.”
Banken anerkendte i tilbagemeldingen behovet for et søjle II-tillæg i solvens-
behovet for at sikre tilstrækkelig kapitalmæssig afdækning af compliance- og
omdømmerisici som følge af de konstaterede svagheder i bankens gover-
nance. Banken vurderede, at et tillæg pr. ultimo 2. kvartal 2018 på 5 mia. kr.
svarende til 0,7 pct. af de risikovægtede eksponeringer (REA) var et pas-
sende niveau til dækning af disse risici.
Finanstilsynet bad efter modtagelse af tilbagemeldingen banken om at sende
yderligere information om bankens vurdering, herunder kvantificering af risi-
koen for bøder, konfiskation af tidligere overskud og mulige civile søgsmål.
Finanstilsynet vurderer, at banken pr. ultimo 2. kvartal 2018 opfyldte påbud-
det med et søjle II-tillæg på 5 mia. kr. i solvensbehovet. Henset til udviklingen
siden ultimo 2. kvartal vurderer Finanstilsynet, at bankens compliance- og
omdømmerisici er større end ved vurderingen forud for afgørelsen den 3. maj
2018.
Det fremgik af Finanstilsynets afgørelse, at det samlede omfang af betalinger
gennem den estiske filial var meget stort henset til filialens store indtjening
på non-resident kunderne. Efterfølgende har bankens interne undersøgelse
vist, at det samlede flow af betalinger forbundet med non-resident kunder
gennem den estiske filial beløb sig til ca. 200 mia. EUR. Af de i alt ca. 15.000
non-resident kunder omfattet af bankens undersøgelse havde banken ved
offentliggørelsen den 19. september undersøgt ca. 6.200 kunder, som næ-
sten alle var eller ville blive indberettet til FIU som følge af mistænkelige for-
hold. Det er ifølge banken sandsynligt, at flere kunder vil blive indberettet til
FIU som resultat af den udestående gennemgang af de resterende non-resi-
dent kunder omfattet af bankens undersøgelse.
Både SØIK og den tilsvarende estiske politimyndighed (Financial Intelligence
Unit - FIU) har efterfølgende indledt efterforskning af sagen.
Bankens værdi målt ved aktiekursen er faldet betydeligt, ligesom bankens
kredit- og rentespænd er udvidet.
Bankens omdømme er blevet yderligere forværret med bl.a. øget risiko for
ændret kundeadfærd. Desuden er bankens ledelse svækket med øget risiko
ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 4: Finanstilsynets afgørelse af 4/10-18 om Danske Banks opfølgning på de 8 påbud i afgørelsen af 3. maj (Estland-sagen)
6
for utilstrækkelig implementering af nødvendige ændringer i bankens gover-
nance-, compliance- og virksomhedskultur.
Finanstilsynets afgørelse fra 3. maj 2018 indeholdt således betydelig kritik af
forskellige funktioner ledet af fire medlemmer af bankens direktion og syv an-
dre ledende medarbejdere. Kritikken førte til en række alvorlige påtaler til
banken som følge af de pågældende funktioners kritisable opgavevareta-
gelse.
Da Finanstilsynet i september 2017 indledte sin undersøgelse af Danske
Banks ledelse og styring i hvidvasksagen i den estiske filial, var to af direkti-
onsmedlemmerne og tre af de andre ledende medarbejdere fortsat i banken.
Disse er nu stoppet i banken i 2018 eller har meddelt, at de vil stoppe indenfor
den nærmeste fremtid. Derefter vil de 11 direktører og andre medarbejdere
med ledelsesansvar for de kritiserede funktioner ikke længere være i banken.
Finanstilsynet vurderer, at udviklingen siden ultimo 2. kvartal 2018 begrunder
et større søjle II-tillæg i solvensbehovet. Det giver anledning til det påbud,
som fremgår ovenfor i afsnittet om sammenfatning og påbud.
3) Finanstilsynet påbyder med henvisning til § 71, stk. 1, i lov om finan-
siel virksomhed og § 17, stk. 1, i ledelsesbekendtgørelsen bestyrel-
sen og direktionen at sikre, at når der er mistanke om bankens lede-
res eller medarbejderes samarbejde med kunder om deltagelse i kri-
minalitet eller kendskab til kunders kriminalitet, foretager banken til-
strækkelige undersøgelser og tager højde for mistanken ved den lø-
bende tildeling af opgaver til disse ledere eller medarbejdere.
Påbuddet afspejler bl.a. denne konklusion i afgørelsen af 3. maj 2018:
”Der var i perioden efter whistleblower-henvendelsen
flere indikatio-
ner på, at medlemmer af ledelsen og/eller medarbejdere i filialen
samarbejdede med non-resident kunder om kriminelle handlinger el-
ler i hvert fald kendte til dem. Banken undersøgte det dog ikke, og der
var ingen ledere eller medarbejdere, som blev afskediget eller fik an-
dre opgaver på grund af en sådan mistanke.”
Det fremgår af bankens rapport offentliggjort den 19. september 2018, at ban-
kens undersøgelser efterfølgende har ført til, at banken har meldt 8 tidligere
medarbejdere til det estiske politi og har indgivet SARs (suspicious activity
reports) for 42 tidligere og nuværende medarbejdere samt tidligere agenter.
Banken har i tilbagemeldingen beskrevet de organisatoriske enheder med
ansvar for at foretage interne undersøgelser af mistanke om mulig kriminalitet
og fremhævet en styrkelse senest med etablering af en afdeling i december
ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 4: Finanstilsynets afgørelse af 4/10-18 om Danske Banks opfølgning på de 8 påbud i afgørelsen af 3. maj (Estland-sagen)
7
2017 med ansvar for at undersøge store og komplekse compliance-begiven-
heder.
Som følge af påbuddet har banken udarbejdet en skriftlig forretningsgang,
der beskriver processen for håndtering af tilfælde af mistanke om mulig kri-
minalitet og elementer i tilhørende interne undersøgelser.
Desuden har banken iværksat implementering af en systemunderstøttet funk-
tionalitet i HR-systemet med henblik på, at ledere bliver gjort opmærksom på
at begrænse en medarbejders opgaver i tilfælde af mistanke og igangvæ-
rende interne undersøgelser. Banken forventer, at dette vil blive implemente-
ret i 2. halvår 2018.
Finanstilsynet vurderer, at bankens tiltag opfylder påbuddet. Finanstilsynet vil
følge bankens implementering af tiltagene.
4) Finanstilsynet påbyder med henvisning til § 71, stk. 1, i lov om finan-
siel virksomhed og ledelsesbekendtgørelsens § 3, nr. 6, og § 8, stk.
3, bestyrelsen og direktionen at styrke bankens governance med hen-
blik på at sikre, at der sker en retvisende og rettidig rapportering til
bestyrelsen og direktionen om mulige problemsager.
Påbuddet afspejler bl.a. denne konklusion i afgørelsen af 3. maj 2018:
”Bankens rapporteringsprocedurer,
beslutningsprocesser og virk-
somhedskultur har ikke sikret, at problemerne med non-resident por-
teføljen blev tilstrækkeligt klarlagt og håndteret på betryggende vis.
Det gælder både under forløbet frem til nedlukningen primo 2016 og
i forløbet siden begyndelsen
af 2017.”
Banken har i tilbagemeldingen kortlagt en række skriftlige politikker og forret-
ningsgange med interne regler for eskalation og rapportering. Som følge af
påbuddet har banken besluttet at udarbejde en ny politik for intern eskalation,
som skal udstikke de overordnede principper og standarder vedr. tidspunkt,
ansvar, processer og krav til nøjagtighed mv. for eskalering til direktion og
bestyrelse. Den nye politik vil blive operationaliseret med tilpasninger i de
eksisterende forretningsgange mv. Banken forventer, at den nye politik vil
være færdig i 3. kvartal 2018. Finanstilsynet vil følge bankens implementering
af tiltagene.
Desuden har banken fremhævet, at direktionsmedlemmerne hver især inden
for deres respektive ansvarsområde er forpligtede til at indberette eventuelle
væsentlige uregelmæssigheder til såvel CEO som bestyrelsens formand-
skab. Dette er ikke nyt.
ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 4: Finanstilsynets afgørelse af 4/10-18 om Danske Banks opfølgning på de 8 påbud i afgørelsen af 3. maj (Estland-sagen)
8
Under bankens svar vedrørende påbuddet om at sikre en tilstrækkelig invol-
vering af bestyrelsen og direktionen i skriftlige besvarelser af henvendelser
fra Finanstilsynet (påbud nr. 8) har banken ydermere noteret, at direktionen
og/eller bestyrelsen vil blive gjort opmærksomme på mulige problemsager
mv., når de involveres i svar til Finanstilsynet.
Bestyrelsen og direktionen skal være opmærksomme på, at baggrunden for
dette påbud og bankens opfyldelse heraf i praksis rækker videre end at etab-
lere skriftlige politikker og forretningsgange. Det er i vid udstrækning tillige et
spørgsmål om ledelses- og virksomhedskulturen, hvor banken skal sikre, at
det er både forventet og påskønnet, at medarbejdere gør opmærksom på
mulige problemer. Der er samtidig behov for at sikre, at ledelsen reagerer på
information om mulige problemer og foretager en tilstrækkelig kritisk opfølg-
ning på, om de bliver håndteret hensigtsmæssigt.
Eskalering af mulige problemer bør som hovedregel finde sted og blive hånd-
teret ledelsesmæssigt internt i banken, inden de udvikler sig til egentlige pro-
blemsager - såvel internt som i forhold til myndighederne.
Finanstilsynet vurderer, at bankens tiltag forekommer relevant med henblik
på at opfylde påbuddet. Banken skal dog være opmærksom på det bredere
sigte med hensyn til at sikre tidlig eskalering og tilstrækkelig ledelsesmæssig
håndtering af mulige problemsager som en fuldt integreret del af bankens
governancekultur. Finanstilsynet kan først tage endelig stilling, når den nye
eskalationspolitik foreligger og er operationaliseret i bankens processer.
5) Finanstilsynet påbyder med henvisning til § 71, stk. 1, i lov om finan-
siel virksomhed og §§ 2 og 14, stk. 1, i ledelsesbekendtgørelsen be-
styrelsen og direktionen at styrke bankens governance med henblik
på at sikre, at beslutningsgrundlag, drøftelser på møder og trufne be-
slutninger er dokumenteret fyldestgørende, og at der er tilstrækkelig
opmærksomhed på bankens overholdelse af relevant lovgivning.
Påbuddet afspejler bl.a. denne konklusion i afgørelsen af 3. maj 2018:
”Finanstilsynets gennemgang af sagen har vist, at bestyrelsens, di-
rektionens og bankens øvrige beslutningsprocesser ikke har været
tilstrækkeligt dokumenteret i form af fyldestgørende skriftlige beslut-
ningsoplæg, referater af førte drøftelser og af trufne beslutninger.
Vurderinger af compliancerisici har desuden ikke været tilstrækkeligt
inddraget eller været tillagt tilstrækkelig betydning i beslutningspro-
cesserne.
Fraværet af tilstrækkeligt dokumenterede beslutningsprocesser har
været medvirkende til, at bankens bestyrelse og direktion på en
ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 4: Finanstilsynets afgørelse af 4/10-18 om Danske Banks opfølgning på de 8 påbud i afgørelsen af 3. maj (Estland-sagen)
9
række områder ikke har været i stand til at besvare spørgsmål fra
Finanstilsynet, men har henvist til behov for nærmere interne under-
søgelser. I kraft af en normal varetagelse af ledelsens ansvar og op-
gaver burde bestyrelsen eller direktionen have den nødvendige viden
eller hurtigt kunne fremskaffe den. Det gælder særligt i en sag som
denne, hvor der har været stor ekstern fokus siden begyndelsen af
2017, og hvor banken derfor har haft god tid til at få overblik over de
centrale elementer.”
Banken har vurderet i tilbagemeldingen, at den som udgangspunkt lever op
til de gældende krav til dokumentation af drøftelser på møder og trufne be-
slutninger i form af referater. Som følge af påbuddet har banken gennemgået
de interne vejledninger for at udarbejde og levere materiale til henholdsvis
bestyrelsen og direktionen. Banken har præciseret i disse, at forhold omkring
”governance”, ”applicable legislation” og ”compliance and risk considera-
tions” skal indgå
og fremhæves i cover letters.
Finanstilsynet vurderer, at bankens tiltag forekommer relevant med henblik
på at opfylde den del af påbuddet, som omhandler sikring af tilstrækkelig op-
mærksomhed på bankens overholdelse af relevant lovgivning for så vidt an-
går beslutningsprocesserne i bestyrelsen og direktionen.
Med hensyn til den del af påbuddet, der omhandler sikring af fyldestgørende
dokumentation af beslutningsgrundlag, drøftelser på møder og trufne beslut-
ninger, indeholder bankens tilbagemelding ikke konkrete tiltag som følge af
påbuddet. Banken nævner, at Finanstilsynets kritik har skærpet opmærksom-
heden på kravene og efterlevelsen deraf i forhold til referater af møder i be-
styrelsen eller bestyrelsesudvalg.
Bankens tilbagemelding indeholder ikke nogen stillingtagen til behovet for til-
tag i andre fora end bestyrelsen, bestyrelsesudvalg og direktionen. Påbuddet
er formuleret bredt mod bankens governance til sikring af tilstrækkelig doku-
mentation af beslutningsprocesser. Estland-sagen viste, at der også er behov
for at sikre tilstrækkelig dokumentation af beslutningsprocesser under direk-
tionsniveau.
For eksempel var det under direktionsniveau, at banken skulle følge op på
whistleblower-henvendelsen, men dette blev ikke tilstrækkeligt dokumente-
ret. I afgørelsen fra 3. maj 2018 skriver Finanstilsynet om dette:
”Ifølge det materiale, som Finanstilsynet har modtaget, var undersø-
gelsen overordnet. Der var således væsentlige oplysninger fra whist-
lebloweren, som den hvidvaskansvarlige eller andre ikke fulgte op på
eller ikke fulgte tilstrækkeligt op på, og bestyrelsen og direktionen har
i dag ikke overblik over håndteringen af henvendelsen. Finanstilsynet
ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 4: Finanstilsynets afgørelse af 4/10-18 om Danske Banks opfølgning på de 8 påbud i afgørelsen af 3. maj (Estland-sagen)
10
finder bl.a., at det er kritisabelt, at banken ikke fulgte op på alle whist-
leblowerens udsagn om de russiske mellemmænds kunder.”
Finanstilsynet vurderer, at banken ikke fuldt ud kan anses for at opfylde på-
buddet. Bankens bestyrelse og direktion skal derfor redegøre for bankens
tiltag med henblik på generelt at styrke governance omkring beslutningspro-
cesser og sikre fyldestgørende dokumentation af beslutningsgrundlag, drøf-
telser på møder og trufne beslutninger.
I lighed med påbud nr. 4 kan Finanstilsynet først tage endelig stilling til ban-
kens efterlevelse af påbud nr. 5, når justeringerne i governanceprocessen er
indarbejdet i bankens adfærd.
6) Finanstilsynet påbyder med henvisning til § 71, stk. 1, i lov om finan-
siel virksomhed og § 2 i ledelsesbekendtgørelsen bestyrelsen og di-
rektionen at vurdere ledelse og styring i filialen i Estland.
Påbuddet afspejler bl.a. denne konklusion i afgørelsen af 3. maj 2018:
”Der gik mere end halvandet år fra whistleblower-henvendelsen,
til
ledelsen i filialen blev udskiftet efter pres fra EFSA. Valget af den nye
filialdirektør skete uden, at bestyrelsen eller direktionen ifølge det op-
lyste gjorde sig overvejelser om dennes hidtidige håndtering af opga-
ver med non-resident porteføljen, og på trods af, at han havde arbej-
det sammen med de øvrige medlemmer af den hidtidige ledelse i fili-
alen. Det skal ses i lyset af, at det var den normale procedure i ban-
ken, at beslutninger om filialdirektører blev truffet uden inddragelse af
bestyrelsen eller den samlede direktion.”
Banken fremhæver i tilbagemeldingen den nylige reorganisering af de balti-
ske aktiviteter med beslutning om afvikling af al lokal aktivitet, så banken
fremover alene vil betjene datterselskaber af dens nordiske kunder samt in-
ternationale kunder i Baltikum, der tillige har betydelige nordiske aktiviteter.
For Baltikum er bankens governance ændret fra et landefokus til nu at være
på pan-baltisk basis med et nyetableret Baltic Management Board og en fæl-
les pan-baltisk IT-platform.
Banken anfører, at alle nuværende medlemmer af det nyetablerede Baltic
Management Board er blevet vurderet af relevante chefer på koncernniveau
med bistand fra koncern-HR. Desuden er der foretaget baggrundstjek mod
de interne Estland-undersøgelser ledet af Bruun & Hjejle.
Med hensyn til den estiske filial fremhæver banken en række ledelsesmæs-
sige ændringer, hvor blandt andet filialchefen, som havde været involveret i
Estland-sagen, har forladt banken.
ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 4: Finanstilsynets afgørelse af 4/10-18 om Danske Banks opfølgning på de 8 påbud i afgørelsen af 3. maj (Estland-sagen)
11
Finanstilsynet vurderer, at banken med de seneste vurderinger og ændringer
i den estiske filials ledelse har opfyldt påbuddet.
7) Finanstilsynet påbyder med henvisning til § 347, stk. 1, i lov om finan-
siel virksomhed bestyrelsen og direktionen at sikre, at banken giver
Finanstilsynet fyldestgørende information.
Påbuddet afspejler bl.a. disse konklusioner i afgørelsen af 3. maj 2018:
”GIA’s
og konsulentfirmaets gennemgange i januar til april 2014 viste
store AML-problemer, men banken orienterede ikke Finanstilsynet
om dem. … I begyndelsen af 2014 burde det have stået klart for nogle
direktionsmedlemmer og øvrige ledende medarbejdere, at forret-
ningsgangene ikke blev fulgt, og at bankens detaljerede oplysninger
fra 2012 og 2013 til Finanstilsynet og EFSA derfor var misvisende.
Det må også have stået klart for dem, at det var et væsentligt område
for tilsynsmyndighederne.”
”I løbet af 2017 har
banken i flere omgange orienteret eller indsendt
materiale om sagen. Finanstilsynet har måttet konstatere behov for
at spørge ind til de samme emner flere gange for at få fyldestgørende
svar og spørge om bankens kendskab til yderligere sager som følge
af mangelfuld orientering. Det gælder bl.a. redegørelsen den 16. ok-
tober 2017, hvor Finanstilsynet skrev til bestyrelsen og direktionen,
men modtog et svar underskrevet af to ledende medarbejdere. I en-
kelte tilfælde har banken ikke givet relevant information, som Finans-
tilsynet har bedt om.”
Banken har i tilbagemeldingen skitseret en ny governance-model for interak-
tion med koncernens tilsynsmyndigheder. Banken påtænker at etablere en
central enhed, som på koncernniveau skal koordinere og registrere al væ-
sentlig interaktion med i første omgang Finanstilsynet. Desuden forventer
banken, at den centrale enhed vil skulle sikre konsistens i kvalitet, transpa-
rens og fuldstændighed fra bankens side. Banken forventer, at den centrale
enhed vil være implementeret inden udgangen af 2018.
Som en midlertidig løsning har banken udarbejdet en forretningsgang for kor-
respondance med Finanstilsynet, hvor interne procedurer samt roller og an-
svar forbundet med bankens besvarelse af anmodninger og forespørgsler sti-
let til bankens bestyrelse og/eller direktion er beskrevet. Formålet med forret-
ningsgangen er bl.a. at sikre fyldestgørende information i bankens korrespon-
dance og en tilstrækkelig forankring i bankens direktion og/eller bestyrelse.
ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 4: Finanstilsynets afgørelse af 4/10-18 om Danske Banks opfølgning på de 8 påbud i afgørelsen af 3. maj (Estland-sagen)
12
Finanstilsynet vurderer, at bankens tiltag forekommer relevante med henblik
på at opfylde påbuddet. Finanstilsynet kan først tage endelig stilling, når den
nye governance-model er operationaliseret og integreret i bankens interak-
tion med Finanstilsynet.
8) Finanstilsynet påbyder med henvisning til § 71, stk. 1, og § 347, stk.
1, i lov om finansiel virksomhed bestyrelsen og direktionen at styrke
deres governance med henblik på at sikre en tilstrækkelig involvering
i skriftlige besvarelser af henvendelser fra Finanstilsynet til bestyrel-
sen eller direktionen.
Banken henviser til forretningsgangen for korrespondance med Finanstilsy-
net omtalt under påbud 7). Forretningsgangen formaliserer processen for in-
volvering af bankens direktion og/eller bestyrelse i besvarelser til Finanstilsy-
net. Blandt andet fremgår det, at bankens bestyrelse fremadrettet i sin helhed
skal forholde sig til skriftlige henvendelser, som Finanstilsynet har stilet til be-
styrelsen.
Finanstilsynet vurderer, at bankens tiltag opfylder påbuddet.
2. Klagevejledning
Finanstilsynets afgørelser kan, senest fire uger efter at banken har modta-
get dem, indbringes for Erhvervsankenævnet pr. e-mail til ean@naevnenes-
hus.dk eller pr. post til Toldboden 2, 8800 Viborg, jf. § 372, stk. 1, i lov om
finansiel virksomhed. Det er forbundet med et gebyr at klage til Erhvervsan-
kenævnet.
Med venlig hilsen
Jesper Berg