Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2018-19 (1. samling)
ERU Alm.del Bilag 36
Offentligt
Fremsat den {XXXX} af erhvervsministeren (Rasmus Jarlov)
Forslag
Til
Lov om ændring af selskabsloven, lov om kapitalmarkeder, lov om finansiel virk-
somhed og forskellige andre love
1
(Gennemførelse af ændringer i aktionærrettighedsdirektivet for så vidt angår tilskyndelse til lang-
sigtet aktivt ejerskab
)
§1
I selskabsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1089 af 14. september 2015, som ændret bl.a. ved § 1
i lov nr. 675 af 29. maj 2018, § 14 i lov nr. 503 af 23. maj 2018 og senest § 1 i lov nr. 676 af 29.
maj 2018, foretages følgende ændringer:
1.
Fodnoten
til lovens titel affattes således:
»1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2017/1132/EU af 14. juni 2017 om visse aspekter af selskabsretten (kodifikation), EU-Tidende 2017,
nr. L 169, side 46, og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2017/828/EF af 17. maj 2017
om ændring af direktiv 2007/36/EF, for så vidt angår tilskyndelse til langsigtet ejerskab, EU-Tidende
2017, nr. L 132, side 1.«
2.
Efter § 49 indsættes før overskriften før § 50:
»Identifikation
af aktionærer
§ 49 a.
Aktieselskaber, der har aktier med stemmeret optaget til handel på et reguleret marked, der
er beliggende eller aktivt i et EU/EØS-land har ret til at anmode formidlere om oplysninger, der gør
det muligt at fastslå identiteten af aktieselskabets aktionærer, herunder
1) aktionærens fulde navn, e-mailadresse, hvis en sådan findes, bopæl eller for virksomheders ved-
kommende hjemsted samt cvr-nr., hvis et sådant findes eller anden dokumentation der sikrer en-
tydig identifikation af den pågældende virksomhed,
2) antallet af aktier, der besiddes,
3) aktiernes klasse, og
4) datoen for aktiernes erhvervelse.
Stk. 2.
Aktieselskabet må opbevare oplysningerne om aktionærens identitet op til 12 måneder efter,
at aktieselskabet er blevet opmærksom på, at den pågældende er ophørt med at være aktionær.
Stk. 3.
Aktionærer har ret til berigtigelse af ufuldstændige eller unøjagtige oplysninger, som aktie-
selskabet opbevarer, jf. stk. 2.
1
Lovforslaget gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/828 af 17. maj 2017 om ændring af di-
rektiv 2007/36/EF, for så vidt angår tilskyndelse til langsigtet aktivt ejerskab, EU-tidende 2017, nr. L132, side 1.
Side 1 af 177