ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 234: Samlenotat rådsmøde (KKE) 27.-28/5-19 - indre markedsdelen, fra erhvervsministeren

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2018-19 (1. samling)
ERU Alm.del Bilag 234
Offentligt

NOTAT TIL

FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

29. april 2019

19/03446-1

Indhold

1. Konkurrenceevnetjekket ........................................................................ 2

2. Rådskonklusioner om en EU industripolitisk strategi: Vision for

2030............................................................................................................ 5

3. Rådskonklusioner om det indre marked .............................................. 11

4. Rådskonklusioner om vigtigheden af turisme for EU økonomisk

vækst og regional udvikling ..................................................................... 15

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 234: Samlenotat rådsmøde (KKE) 27.-28/5-19 - indre markedsdelen, fra erhvervsministeren

2/17

1. Konkurrenceevnetjekket

Nyt notat

Resumé

Rådet (konkurrenceevne) vil drøfte det såkaldte konkurrenceevnetjek.

Konkurrenceevnetjekket ventes at fokusere på, at der er tegn på stigende

markedskoncentration i de globale markeder, herunder særligt i USA,

men også i mindre grad i EU, hvilket kan have betydning for konkurrence

både på det indre marked og globalt.

Formålet med konkurrenceevnetjekket er dels at skabe en mere åben og

spontan debat i Rådet og dels at give rådsmøderne et mere horisontalt

tværgående præg.

Baggrund

Det nuværende rumænske formandskab har sat det såkaldte konkurrence-

evnetjek på dagsordenen rådsmødet (konkurrenceevne) den 27. maj 2019

til drøftelse.

Konkurrenceevnetjekket indebærer for det første, at Rådet

–

på baggrund

af en præsentation fra Kommissionen

–

drøfter den generelle økonomiske

udvikling i EU og konkurrenceevnen. Derudover kan ministrene diskutere

konkrete sager på tværs af alle politikområder, der ventes at have væsent-

lige konsekvenser for EU’s konkurrenceevne.

Debatforummet blev indført ved rådsmødet (konkurrenceevne) den 1.

oktober 2015 og er generelt blevet godt modtaget af medlemsstaterne.

Det ventes, at konkurrenceevnetjekket på rådsmødet den 27. maj 2019 vil

omhandle markedskoncentration, da der er tegn på at denne er stigende.

Markedskoncentration er et udtryk for koncentrationen af aktiviteter og

økonomi fordelt på virksomheder inden for en sektor, hvor en sigende

markedskoncentration betyder, at aktiviteterne i højere grad bliver samlet

på færre virksomheder. Dette gør sig særligt gældende for USA, men der

er også tegn på dette i EU. Ligeledes er dette særligt relevant for nye di-

gitale områder, hvor store virksomheder har større mulighed for at inve-

stere i ny teknologi og således udkonkurrere mindre virksomheder med

mindre kapital, idet dette bidrager til en øget markedskoncentration.

Derudover forventes det, at Kommissionen vil understrege, at der er et

gensidigt forstærkende forhold mellem konkurrencen på det indre marked

og europæiske virksomheders konkurrenceevne på globalt plan. Herud-

over forventes der at blive sat fokus på sammenhængen mellem konkur-

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 234: Samlenotat rådsmøde (KKE) 27.-28/5-19 - indre markedsdelen, fra erhvervsministeren

3/17

renceevnen og produktivitet, idet produktiviteten i de europæiske virk-

somheder anses som den langsigtede drivkraft for konkurrenceevnen.

Formål og indhold

Formålet med konkurrenceevnetjekket er dels at skabe en mere åben og

spontan debat i Rådet (konkurrenceevne) og dels at give Rådet et mere

tværgående indblik i de problemstillinger og sager, der har væsentlig betyd-

ning for konkurrenceevnen i EU.

Kommissionen ventes at indlede konkurrenceevnetjekket med en præsen-

tation af deres analyser, som fremhæver tegn på øget markedskoncentra-

tion og dets betydning for konkurrenceevnen. Der ventes ikke at være

skriftlige diskussionsoplæg forud for drøftelsen. Ministrene forventes derfor

at reagere på præsentationerne med korte, spontane indlæg.

Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Gældende dansk ret

Ikke relevant.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Rådskonklusionerne har ikke i i sig selv lovgivningsmæssige konsekven-

ser.

Økonomiske konsekvenser

Rådskonklusionerne har ikke i sig selv statsfinansielle, samfundsøkono-

miske eller erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Rådskonklusionerne har ikke i sig selv andre konsekvenser eller konse-

kvenser for beskyttelsesniveauet.

Høring

Sagen skal ikke sendes i høring.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Generelt har de øvrige lande været positive over for konkurrenceevne-

tjekket som debatform. Da det konkrete emne for konkurrenceevnetjekket

ikke har været drøftet forud for rådsmødet, er der kun begrænset kend-

skab til øvrige landes holdninger.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 234: Samlenotat rådsmøde (KKE) 27.-28/5-19 - indre markedsdelen, fra erhvervsministeren

4/17

10.

Regeringens generelle holdning

Regeringen er enig i, at Rådet (konkurrenceevne) bør spille en vigtig rolle

i forhold til at fremme EU’s indre marked og i forhold til at forbedre kon-

kurrenceevnen generelt.

Regeringen støtter en mere åben og spontan drøftelse af den generelle

økonomiske udvikling i EU og konkurrenceevnen på tværs af alle politik-

områder under hensyntagen til arbejdsfordelingen i Rådet.

Regeringen er positiv overfor, at Kommissionen har fokus på de tegn der

er på en stigende markedskoncentration, og herunder særligt ift. nye digi-

tale markeder, da en øget markedskoncentration kan medføre større ad-

gangsbarriere til marked og mindre konkurrence til harme for både for-

brugere virksomheder som ønske at komme ind på marked, herunder sær-

ligt SMV'er.

Regeringen mener, at man gennem det indre marked fjerner barrierer og

styrker markedsadgang for virksomheder, hvorved man modarbejdet øget

markedskoncentration på både nationalt og EU-niveau. Regeringen mener

i forlængelse heraf, at fri og lige konkurrence uden unødvendige barriere

på det indre marked vil bidrage til at styrke EU's konkurrenceevne glo-

balt.

11.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Konkurrenceevnetjekket blev senest forelagt Folketingets Europaudvalg

den 8. februar 2019 forud for rådsmødet den 18. februar 2019.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 234: Samlenotat rådsmøde (KKE) 27.-28/5-19 - indre markedsdelen, fra erhvervsministeren

5/17

2. Rådskonklusioner om en EU industripolitisk strategi: Vision for

2030

Nyt notat

Resumé

Formandskabet har fremlagt et udkast til rådskonklusioner for en fremti-

dig strategi for EU’s industripolitik, der ventes drøftet med

henblik på

vedtagelse på rådsmødet. Derudover ventes en generel drøftelse af ho-

vedelementerne i rådskonklusionerne.

Rådskonklusionerne har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller økono-

miske konsekvenser.

Baggrund

Rådet (konkurrenceevne) og Det Europæiske Råd opfordrede i deres kon-

klusioner fra hhv. maj og juni 2017 Kommissionen til at levere en holi-

stisk industripolitisk strategi, der skulle sætte mellem- og langsigtede mål

for EU’s industri. Europa-Parlamentet

vedtog i juni 2017 en resolution

om industrispolitik med en lignende opfordring til Kommissionen.

På baggrund af disse opfordringer leverede Kommissionen i september

2017 meddelelsen ”En fornyet industripolitisk strategi for Europa”. Den-

ne meddelelse gav et overblik over de initiativer, som EU allerede havde

iværksat eller havde planer om at iværksætte i det kommende år, og som

tilsammen skal bidrage til at forbedre den europæiske industris konkur-

renceevne. Blandt nye initiativer kan især fremhæves nedsættelsen af et

”High Level Industrial Roundtable”, der skal rådgive Kommissionen.

I Rådets (konkurrenceevne) konklusioner fra november 2017 blev denne

strategi anerkendt som et første skridt, men Rådet opfordrede samtidig

Kommissionen til at lave en holistisk og ambitiøs strategi, der leder frem

mod 2030. Det er det rumænske formandskabs hensigt at bibeholde mo-

mentum bag dette ønske ved på rådsmødet (konkurrenceevne) den 27.

maj 2019 at vedtage rådskonklusioner, og derved tilskynde den kommen-

de Kommission til at udarbejde en ny industripolitisk strategi. Rådskon-

klusionerne vedtages med enstemmighed og udlægger således Rådsformati-

onens (Konkurrenceevne) samlede visioner for industripolitikken.

Formål og indhold

I udkastet til rådkonklusioner opfordres Kommissionen til at påbegynde

forberedelserne til arbejdet med en ny industripolitisk strategi, og det un-

derstreges, at EU industri spiller en vigtig og rolle for EU's vækst, øko-

nomiske udvikling og for at nå Parisaftalens mål. Samtidig understreges

det også, at der er behov for at styrke EU's konkurrenceevne, således in-

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 234: Samlenotat rådsmøde (KKE) 27.-28/5-19 - indre markedsdelen, fra erhvervsministeren

6/17

dustrien kan konkurrere globalt, hvorfor opfordringen fra tidligere kon-

klusioner om at tænke konkurrenceevne ind i alle politikområder også

gentages.

Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Gældende dansk ret

Ikke relevant.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Rådskonklusionerne har ikke i i sig selv lovgivningsmæssige konsekven-

ser.

Økonomiske konsekvenser

Rådskonklusionerne har ikke i i sig selv statsfinansielle, samfundsøko-

nomiske eller erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Rådskonklusionerne har ikke i sig selv andre konsekvenser eller konse-

kvenser for beskyttelsesniveauet.

Høring

Det rumænske formandskabs første udkast til rådskonklusioner om en EU

industripolitisk strategi har været sendt i høring i EU-specialudvalget for

konkurrenceevne, vækst og forbrugerspørgsmål den 14. marts 2019.

Der er modtaget høringsvar fra Dansk Industri, Forbrugerrådet Tænk,

Danske Rederier, Danske Maritime, og Dansk Metal. De indkomne be-

mærkninger sammenfattes nedenfor.

Dansk Industri

(DI) lægger afgørende vægt på, at alle politiske initiati-

ver, der skal fremme europæisk industri, tager udgangspunkt i en moder-

ne forståelse af industripolitikken. EU’s indre marked

er i den sammen-

hæng hjørnestenen i EU’s industripolitik. Fortsat digitalisering af indu-

strien, acceleration af den grønne omstilling, en ambitiøs forsknings- og

innovationspolitik samt en aktiv handelspolitik bør efter DI’s opfattelse

fremadrettet fortsat være centrale elementer i bestræbelsen på at skabe

konkurrencedygtige europæiske virksomheder og fastholde industriar-

bejdspladser i Europa.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 234: Samlenotat rådsmøde (KKE) 27.-28/5-19 - indre markedsdelen, fra erhvervsministeren

7/17

finder, at EU's svar på industriens udfordringer ikke må være at vende

ryggen til fundamentale markedsprincipper, som har gavnet europæiske

borgere og virksomheder i snart 30 år og bidraget til den velstand, som

vores samfund bygger på.

udtrykker derfor tilfredshed med, at der kun i begrænset omfang omta-

les mere protektionistiske instrumenter i industripolitikken.

mener i

stedet, at industripolitik fortsat bør være baseret på principper om fri kon-

kurrence, åbenhed og optimale rammevilkår for europæiske virksomhe-

der, og opfordre derfor regeringen til at fastholde en kritisk tilgang til

forslag, der peger i retning af et mere politisk styret indre marked og be-

skyttelse af visse industrier.

finder det positivt, at udkastet til rådskonklusionerne fremhæver

Kommissionens meddelelse ”A

Clean Plan for all”.

Et samlet dansk er-

hvervsliv støtter ambitiøse EU-klimamål frem mod 2050.

håber derfor,

at EU senere på året vil vedtage en langsigtet klimastrategi med afsæt i en

målsætning om klimaneutralitet i 2050. Den grønne omstilling er en mu-

lighedsdagsorden, hvor der kan investeres i fremtidens bæredygtige ener-

gisystem og gøre europæiske virksomheder til frontrunners i kapløbet om

fremtidens bæredygtige teknologi.

deler opfattelsen af at der vil være

behov for at beskytte konkurrenceudsatte virksomheder i den grønne om-

stilling, særligt inden for energiintensive sektorer, men finder at vægtnin-

gen af behovet for beskyttelse af energiintensive industrier i rådskonklu-

sionerne synes uforholdsmæssig stor.

mener det er positivt, at strategien for digitalisering af europæisk indu-

stri fremhæves i udkastet til rådskonklusionerne og Det nye program Di-

gital Europe Programme hilses velkommen, ligesom der er behov for at

sikre, at al EU’s lovgivning fremadrettet bliver digitaliseringsparat.

noterer sig at, henvisningen i rådskonklusionerne til Kommissionens

meddelelse vedr. standardisering og fremhæver i den forbindelse, at man

er enig i målet men betvivler hvorvidt tiltagene i meddelelsen vil opnå

dette.

anbefaler endvidere, at Rådet anmoder Kommissionen om en

redegørelse af nødvendigheden og proportionaliteten af de ændringer,

som Kommissionen er ved at indføre i det etablerede standardiseringssy-

stem, og hvordan de bidrager til at understøtte europæisk konkurrenceev-

ne.

understreger vigtigheden af at sikre overensstemmelse mellem råds-

konklusionerne for indre markedspolitikken og industripolitikken,

særligt i forhold til standardisering,

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 234: Samlenotat rådsmøde (KKE) 27.-28/5-19 - indre markedsdelen, fra erhvervsministeren

8/17

Forbrugerrådet Tænk

(FT) kan tilslutte sig de generelle betragtninger

om bæredygtig vækst, innovation og udvikling, der medvirker til at bidra-

ge til miljø og klimamålsætningerne samt de bekymringer, der stammer

fra usikkerheden i den internationale handel og den stigende protektio-

nisme.

finder, at det ville være en fordel, også i den kommende indu-

stripolitik, at tilføje at det er vigtigt at have for øje, at EU's industripolitik

ikke kun omhandler industriens forhold, men at den bør leve op til alle de

krav, som stilles i dagens samfund herunder fx også vedr. forbrugerbe-

skyttelse/indflydelse.

har også noteret sig henvisningen til bedre regu-

leringsprincipperne og minder i den forbindelse om, at det ikke udeluk-

kende skal dreje sig om at formindske "byrderne" for erhvervslivet, lige-

som udviklingen af kunstig intelligens er et område, der både indebærer

fordele og ulemper.

støtter betragtningerne om det indre marked og

henvisningen til Kommissionens Meddelelse om standardisering, idet

minder om at det er vigtigt, at alle stakeholders inkl. forbrugerne deltager

i processen, hvilket giver borgerne tillid til resultatet.

Danske Rederier

henviser til at IMO-landene i 2018 vedtog en historisk

ambitiøs klimastrategi, hvor skibsfarten forpligter sig til at reducere driv-

husgasemissioner og arbejder for en udfasning hurtigst muligt i dette år-

hundrede.

Danske Rederier

bemærker, at en af de største enkeltstående

udfordringer er at få tilstrækkeligt forskning og innovation til at tilveje-

bringe den nødvendige teknologi, herunder drivmidler, til at opnå Parisaf-

talens og IMO’s målsætninger.

Det er afgørende, at der udvikles løsninger

og udstyr til at tackle CO2-udfordringen og stigende miljøkrav, som kan

levere danske løsninger til en tiltagende trend mod global grøn omstilling.

Her er især tale om en gensidig fordelagtig løsning, hvor globale udfor-

dringer løses samtidig med at vi skaber nye europæiske væksteventyr.

Danske Rederier

opfordrer derfor til eksplicit at fremme behovet for

forskning og udvikling i EU’s kommende industripolitik.

Dansk Maritime

har med tilfredshed konstateret, at udkastet ligger på

linje med opfordringen i brevet fra INDUSTRY4EUROPE til stats- og

regeringscheferne om en ny og mere ambitiøs EU industripolitisk strate-

gi.

Dansk Maritime

genkalder at SEA Europe i år offentliggjort et mani-

fest, hvori Rådet og det rumænske formandskab opfordres til at henstille

til Kommissionen, dels at prioritere den europæiske maritime industri

som et strategisk vigtigt erhverv for Europa, dels at udvikle en konkret og

ambitiøs sektorspecifik maritim industristrategi som afløser for Leader-

SHIP2020, hvilket

Dansk Maritime

støtter.

Dansk Metal

er enige i, at industripolitik bør spille en central rolle for

den kommende Kommission og opfordre til at regeringen støtter en sådan

strategi. Det skyldes ikke mindst udviklingen i USA og Kina, hvor der i

begge lande er en erkendelse af, at det er afgørende at fastholde industri-

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 234: Samlenotat rådsmøde (KKE) 27.-28/5-19 - indre markedsdelen, fra erhvervsministeren

9/17

arbejdspladser.

Dansk Metal

henviser i den forbindelse til deres egen

publikation

”Et

stærkt EU, der sikrer danske produktionsarbejdspladser

for konkrete forslag og fremhæver særligt forslaget om et skatteincita-

ment til at flytte produktion hjem til Europa fra tredjelande.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Udkastet til rådskonklusioner har været drøftet i rådets arbejdsgruppe for

konkurrenceevne og vækst.

Der er generelt opbakning blandt medlemsstaterne til rådskonklusionernes

overordnede formål om at sikre det rette erhvervsklima for europæisk

industri, ligesom der er enighed om behovet for at styrke konkurrenceev-

ne. Der er dog forskellige syn på, hvordan dette bedst opnås, hvor en

gruppe af lande har ønsket at tage en mere sektorspecifik tilgang, hvor der

fokuseres på sektorspecifikke tiltag for den mere klassiske industri, mens

en anden gruppe lande har ønsket at tage en mere holistisk tilgang, hvor

industripolitikken tænkes sammen med indre markedspolitikken.

En mindre gruppe lande har ønsket at fremhæve industriens muligheder

og ikke blot udfordringer ifm. klimaomstillingen, hvilket er blevet mødt

af modstand fra en tilsvarende gruppe lande, som i stedet ønsker at lægge

vægt på, at omstillingen ikke må gå udover konkurrenceevnen og væk-

sten.

10.

Regeringens generelle holdning

Den danske regering støtter overordnet Rådets udkast til konklusioner om

en fornyet strategi for europæisk industripolitik.

Regeringen arbejder for, at der skabes gode rammevilkår for alle virk-

somheder og ikke fokuseres på enkelte sektorer, og finder det derfor ær-

gerligt, at formandsskabet har valgt at lave to sæt rådskonklusioner, et for

industripolitikken og et for indre markedspolitikken, fremfor et samlet sæt

rådskonklusioner.

Det er vigtigt for regeringen, at rådskonklusionerne reflekterer betydnin-

gen af digitalisering og bedre regulering for at sikre gode rammer for den

europæiske industri. Regeringen arbejder desuden for, at potentialet i om-

stillingen til klimaneutral og cirkulær økonomi for europæisk industri,

understreges i konklusionerne.

Regeringen mener desuden, at der bør trædes varsomt ift. at indføre mål-

tal for industrien og tiltag i retning af en politisk styret økonomi. Måltal

bør kun indføres i det omfang, at det kan godtgøres, at det er muligt at

udarbejde meningsfulde indikatorer og det ikke kolliderer med andre fæl-

lesskabsmålsætninger. Regeringen argumenterer desuden i den forbindel-

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 234: Samlenotat rådsmøde (KKE) 27.-28/5-19 - indre markedsdelen, fra erhvervsministeren

10/17

se imod en mere politisk styret økonomi, idet Regeringen finder at mar-

kedet med fri konkurrence er bedst til at udvælge dette.

Regeringen lægger vægt på, at rådskonklusionerne ikke foregriber for-

handlingerne om den kommende flerårige finansielle ramme for perioden

efter 2020, idet regeringens hovedprioritet for MFF-forhandlingerne er at

realisere et samlet udgiftsniveau svarende til 1,00 pct. af EU27's BNI.

11.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 234: Samlenotat rådsmøde (KKE) 27.-28/5-19 - indre markedsdelen, fra erhvervsministeren

11/17

3. Rådskonklusioner om det indre marked

Nyt notat

Resumé

Formandskabet har fremlagt et udkast til rådskonklusioner om det indre

marked, der ventes drøftet med henblik på vedtagelse på rådsmødet (Kon-

kurrenceevne) den 27. maj 2019. Rådskonklusionerne har ikke i sig selv

lovgivningsmæssige eller økonomiske konsekvenser, men udlægger Rådets

samlede visioner for videreudviklingen af det indre marked i den kommende

institutionelle cyklus med ny Kommission og et nyt Europa-Parlament.

Rådskonklusionerne forventes at lægge vægt på behovet for en integreret

tilgang til det indre marked, en understregning af behovet for at videreud-

vikle det indre marked for tjenesteydelser, bedre og mere ensartet imple-

mentering og håndhævelse af eksisterende regler og tilvejebringelse af fakta

og evidens gennem en koordineret analyse og dertilhørende handlingsplan.

Regeringen støtter udkastet til rådskonklusioner og støtter, at det indre

marked tilpasses nye markedsudviklinger og teknologiske udviklinger. Re-

geringen lægger vægt på, at der i videreudviklingen af det indre marked

fokuseres på en integreret tilgang, hvor barrierer fjernes, kompleksiteten

mindskes og hidtidig silotænkning nedbrydes.

Baggrund

Rådskonklusionerne for det indre marked skal ses i lyset af arbejdet frem

mod fastlæggelsen af prioriteterne for EU’s næste strategiske dagsorden,

som forventes vedtaget af Det Europæiske Råd den 20.-21. juni 2019, her-

under for den kommende Europa-Kommission. Rådskonklusionerne bygger

videre på Det Europæiske Råds konklusioner fra den 21.-22. marts 2019,

der understreger behovet for at uddybe det indre marked i alle sine dimensi-

oner for at sikre Europas økonomi og konkurrenceevne. Rådskonklusioner-

ne vedtages med enstemmighed og udlægger således Rådsformationens

(Konkurrenceevne) samlede visioner for det indre marked.

Rådskonklusionerne skal derudover ses i lyset af

meddelelse om ”Det indre

marked i en verden i forandring: Et unikt aktiv med behov for fornyet poli-

tisk engagement” (KOM(2018) 772) fra 22. november 2018,

hvori Kom-

missionen bl.a. kalder på en åben debat om samt et fornyet politisk enga-

gement til at styrke det indre marked.

Grund- og nærhedsnotat om meddelelsen er oversendt til Folketingets Europaudvalg 17. decem-

ber 2018.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 234: Samlenotat rådsmøde (KKE) 27.-28/5-19 - indre markedsdelen, fra erhvervsministeren

12/17

Rådskonklusionerne for det indre marked forhandles parallelt med de sær-

skilte rådskonklusioner om hhv. industripolitik og turisme.

Formål og indhold

Rådskonklusionerne om det indre marked skal være med til at sætte retnin-

gen for videreudviklingen af det indre marked under en ny Kommissions

mandatperiode og et nyt Europa-Parlament.

Det er forventningen, at rådskonklusionerne vil fokusere på en bred vifte af

indsatser, herunder kan fremhæves:



at der skal være en integreret (holistisk) tilgang til det indre marked,

hvor der er mulighed for synergier imellem dets forskellige dimen-

sioner (fx varer, tjenester, digitale tjenester og klimapolitikken), og

hvor barrierer, der ikke kan retfærdiggøres, fjernes;



at det indre marked for tjenesteydelser må integreres yderligere, at

der er et stort vækstpotentiale i denne sektor, og at digitale tjenester

og dataøkonomien er en vigtig del af det indre markedherunder sær-

ligt industrien;



at implementering og håndhævelse skal styrkes nationalt, regionalt

og lokalt, og at der er behov for mere transparens fra Kommissionen

angående dette;



at Kommissionen og medlemsstaterne samarbejder om at forbedre

det indre marked baseret på fakta og behov ved at have en koordine-

ret plan for analyser og dertilhørende koordineret handlingsplan;

Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Gældende dansk ret

Ikke relevant.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Rådskonklusionerne har ikke i i sig selv lovgivnungsmæssige konsekven-

ser.

Økonomiske konsekvenser

Rådskonklusionerne har ikke i i sig selv statsfinansielle, samfundsøko-

nomiske eller erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 234: Samlenotat rådsmøde (KKE) 27.-28/5-19 - indre markedsdelen, fra erhvervsministeren

13/17

Rådskonklusionerne har ikke i sig selv andre konsekvenser eller konse-

kvenser for beskyttelsesniveauet.

Høring

Et udkast til rådskonklusionerne har været sendt i høring i EU-

specialudvalget for konkurrenceevne, vækst og forbrugerspørgsmål den 5.

april 2019. Der er modtaget høringssvar fra Dansk Erhverv og Dansk In-

dustri.

Dansk Industri (DI)

finder det positivt, at rådskonklusionerne fremhæver

behovet for en holistisk tilgang, enkel og teknologi-neutral lovgivning

med virksomhedernes og borgernes behov i centrum, samt bedre håndhæ-

velse og implementering. Dertil finder

det vigtigt, at Kommissionen

opfordres til at se nærmere på standarders betydning for den europæiske

konkurrenceevne herunder behovet for øget på fokus på hvordan standar-

der udvikles og harmoniseres. Endeligt finder

det positivt, at Rådet

betoner vigtigheden af SOLVIT, og opfordrer til, at der afsættes de nød-

vendige ressourcer til SOLVIT centrene med henblik på at sikre at med-

arbejderne har tilstrækkelig viden og kompetencer til at håndtere de rele-

vante sager.

Dansk Erhverv

lægger vægt på, at det indre marked for tjenesteydelser

udvikles eftersom tjenesteydelser udgør 70 % af Danmarks og EU’s be-

skæftigelse, og tendensen er stigende. I det lys hilser

Dansk Erhverv

udkastet til rådskonklusioner om det indre marked velkommen. Det er

positivt, at konklusionerne endnu en gang står ved deres forpligtigelse til

fortsat at styrke det indre marked

–

særligt tjenesteydelser og tilpasningen

til den digitale virkelighed. Det er endvidere godt, at der lægges pres på

Kommissionen for at styrke viden- og faktabaseret lovgivning i tæt dialog

med virksomheder og borgere, samt at der bedes om en samlet langsigtet

plan for implementering og håndhævelse.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Udkastet til rådskonklusioner har været drøftet i rådets arbejdsgruppe for

konkurrenceevne og vækst. Der er generelt opbakning blandt medlemssta-

terne til rådskonklusionerne, selvom strukturen og vægtningen af de en-

kelte emner har givet anledning til debat.

10.

Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter overordnet udkastet til rådskonklusioner om videreud-

viklingen af det indre marked til gavn for forbrugere og virksomheder.

Det indre marked er en hjørnesten i EU-samarbejdet, som er til stor gavn

for den danske økonomi. Men der er eksempler på øget kompleksitet i

reguleringen på tværs af grænserne, som gør det vanskeligt for virksom-

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 234: Samlenotat rådsmøde (KKE) 27.-28/5-19 - indre markedsdelen, fra erhvervsministeren

14/17

hederne at agere, ligesom der er behov for at tilpasse det indre marked til

udviklingen ift. fx nye teknologier og produkter.

Regeringen lægger vægt på, at der i videreudviklingen af det indre mar-

ked fokuseres på en integreret (horisontal) tilgang, hvor silotænkningen

mellem eksempelvis markederne for varer og tjenesteydelser eller det

digitale og det ’klassiske’ indre marked nedbrydes,

eftersom mange virk-

somheders forretningsmodeller involverer både varer, fysiske tjenester,

data og digitale løsninger. En integreret tilgang til indre markedslovgiv-

ningen vil mindske kompleksiteten og reducere muligheden for, at virk-

somhederne møder forskellige og modsatrettede regelsæt og procedurer,

som de skal efterleve for at kunne eksportere på tværs af grænserne i EU.

Regeringen støtter desuden et styrket fokus på implementering og hånd-

hævelse, så de grundlæggende principper for det indre marked anvendes

mere ensartet og derigennem bidrager til juridisk sikkerhed, der gavner

investeringslysten og virksomhedernes mulighed for at skalere på tværs af

grænserne.

Regeringen arbejder derudover for, at videreudviklingen af det indre marked

baseres på fakta og behov. I den sammenhæng ser regeringen positivt på at

forbedre det samlede analysegrundlag, der kan ligge til grund for kommende

initiativer med henblik på at tilvejebringe faktabaseret lovgivning.

Nye teknologier rummer et enormt potentiale for vækst og innovation og

bidrager til udviklingen af nye tjenester, produkter og løsninger. Derfor

opfordrer regeringen til at sikre, at fremtidig lovgivning er digitalise-

ringsparat og teknologineutral og derigennem understøtter virksomheder

og forbrugeres mulighed for at drage fordel af den teknologiske udvik-

ling, som fx machine learning og kunstig intelligens.

Regeringen lægger vægt på, at rådskonklusionerne ikke foregriber for-

handlingerne om den kommende flerårige finansielle ramme for perioden

efter 2020, idet regeringens hovedprioritet for MFF-forhandlingerne er at

realisere et samlet udgiftsniveau svarende til 1,00 pct. af EU27's BNI.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 234: Samlenotat rådsmøde (KKE) 27.-28/5-19 - indre markedsdelen, fra erhvervsministeren

15/17

4. Rådskonklusioner om vigtigheden af turisme for EU økonomisk

vækst og regional udvikling

Nyt notat

1. Resume

Det rumænske formandskab har sat et punkt om rådskonklusioner om

vigtigheden af turisme for EU økonomisk vækst og regional udvikling på

dagsordenen for konkurrenceevnerådsmødet d. 27. maj 2019.

Formandsskabet har fremlagt et udkast til rådskonklusioner om turisme-

sektoren som en drivkraft bag bæredygtig vækst, jobs og social samhørig-

hed for det næste årti, der ventes drøftet med henblik på vedtagelse på

rådsmødet.

Rådskonklusionerne har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller økono-

miske konsekvenser.

2. Baggrund

Under sit formandskab har Rumænien valgt at udpege turismesektoren

som en prioritetssektor. Fokus har fra formandskabets side været på tu-

rismesektorens betydning for både økonomisk vækst og regional udvik-

ling i EU. Rådskonklusionerne vedtages med enstemmighed og udlægger

således Rådsformationens (Konkurrenceevne) samlede visioner for turisme.

3. Formål og indhold

Det rumænske formandskab har med rådskonklusionerne sat fokus på

bæredygtig turisme, digitalisering samt turisme som væksterhverv. Der

fokuseres desuden også på vigtigheden af kompetenceudvikling inden for

turismeerhvervet.

Rådskonklusionerne anerkender turisme som en nøglesektor for den eu-

ropæiske økonomi og anerkender også, at turisme bidrager til at styrke

vores fælleseuropæiske værdier.

Endvidere søger rådskonklusionerne bl.a. at:



Bekræfte at turisme bør udvikles på

bæredygtig vis for at bevare EU’s

kultur-, industri- og naturarv for fremtidige generationer;



Understrege nøglerollen som SMVer spiller for turisme samt at aner-

kende SMVers behov for et gunstigt erhvervsklima;



Anerkende den positive indvirkning af EU-programmer (f.eks.

COSME-programmet) på turismesektoren samt at anerkende vigtig-

heden af det potentielle bidrag til disse programmer under den fleråri-

ge finansielle ramme (MFF) uden at foregribe de igangværende for-

handlinger om MFF.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 234: Samlenotat rådsmøde (KKE) 27.-28/5-19 - indre markedsdelen, fra erhvervsministeren

16/17



Inviterer Kommissionen til at foretage en dybdegående analyse af

turismesektoren (inklusiv seneste udviklinger og fremtidige tendenser

samt deres mulige effekt på turismesektoren). I forlængelse heraf in-

viteres Kommissionen, med aktiv deltagelse og bidrag fra medlems-

stater og relevante interessenter, at forfølge den mest relevante turis-

mepolitik frem mod 2030.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Rådskonklusionerne har ikke i i sig selv lovgivnungsmæssige konsekven-

ser.

Økonomiske konsekvenser

Rådskonklusionerne har ikke i i sig selv statsfinansielle, samfundsøko-

nomiske eller erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Rådskonklusionerne har ikke i sig selv andre konsekvenser eller konse-

kvenser for beskyttelsesniveauet.

8. Høring

EU-formandskabets udkast til rådskonklusioner har været sendt i høring i

EU-specialudvalget for konkurrenceevne, vækst og forbrugerspørgsmål

med frist for bemærkninger d. 4. april 2019.

Dansk Industri (DI)

bemærker, at man med fordel kan styrke markedsfø-

ringen mod fjernmarkeder/oversøiske markeder. Der er på dette område

behov for et styrket tværgående europæisk samarbejde.

bemærker, at det af rådskonklusionerne bør fremgå, at man vil under-

støtte udviklingen af grønne bæredygtige services og teknologier inden

for turismesektoren.

Endelig så

gerne, at man fra EU’s side lancerer en ny europæisk tu-

rismestrategi. I relation

hertil kan der med fordel nedsættes en ”high-

level-gruppe”, som understøtter dette arbejde.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 234: Samlenotat rådsmøde (KKE) 27.-28/5-19 - indre markedsdelen, fra erhvervsministeren

17/17

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Rådskonklusionerne har været drøftet i rådets arbejdsgruppe for konkur-

renceevne og vækst (turisme).

Der er generelt opbakning blandt medlemsstaterne til rådskonklusionernes

overordnede linje ift. at anerkende turisme som en vigtig sektor for den

europæiske økonomi samt fokusset på bl.a. bæredygtig turisme og digita-

lisering. En gruppe lande har arbejdet for, at konklusionerne skal indehol-

de referener til de igangværende forhandlinger til EU’s flerårige finansiel-

le ramme (MFF), hvilket en tilsvarende gruppe af lande har arbejde imod.

Det har desuden været en prioritet for mange medlemsstater, at kompe-

tencefordelingen på turismeområdet skal respekteres. Kommissionens

kompetence på turismeområdet er begrænset til en understøttrende og

koordinerende funktion, hvorfor flere medlemsstater har understreget, at

det er vigtigt at Kommissionens kompetencer ikke overskrides, i forbin-

delse med at der udarbejdes en turismeanalyse.

10. Regeringens generelle holdning

Den danske regering støtter overordnet rådskonklusionerne om vigtighe-

den af turisme for økonomisk vækst og regional udvikling, da turisme er

et vigtigt internationalt væksterhverv for Danmark. Regeringen hilser

særligt rådskonklusionernes fokus på bl.a. SMVer og samspillet mellem

digitalisering og turismesektoren velkommen.

Regeringen lægger vægt på, at rådskonklusionerne ikke foregriber for-

handlingerne om den kommende flerårige finansielle ramme for perioden

efter 2020, idet regeringens hovedprioritet for MFF-forhandlingerne er at

realisere et samlet udgiftsniveau svarende til 1,00 pct. af EU27's BNI.

Regeringen lægger desuden vægt på, at den gældende kompetenceforde-

ling på turismeområdet og nærhedsprincippet respekteres. Dette vurderes

at være tilfældet i udkastet til rådskonklusioner.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.