Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2018-19 (1. samling)
ERU Alm.del Bilag 233
Offentligt
GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL
FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
30. april 2019
19/03258-5
Kommissionens meddelelse:
”Bedre regulering:
Vi gør status og fast-
holder engagementet”
KOM(2019) 178
1.
Resumé
Europa-Kommissionen har den 15.
april 2019 fremsat meddelelsen ”Bedre
regulering: Vi gør status og fastholder engagementet”. Meddelelsen er
Kommissionens sammenfatning og opfølgning på den offentlige høring om
Kommissionens bedre reguleringsindsats.
Meddelelsen sammenfatter de vigtigste resultater fra høringen, og konklu-
derer overordnet set, at Kommissionens tilgang til bedre regulering med de
tilhørende instrumenter og principper nyder stor opbakning og er blevet en
integreret del af Kommissionens lovgivningsarbejde. Ifølge Kommissionen
har bedre reguleringsdagsordenen forbedret lovgivningsarbejdet, hvorfor
indsatsen bør fastholdes fremadrettet.
Der er dog plads til yderligere forbedringer, og Kommissionen identificerer
derfor områder og mulige tiltag, der bør indgå i den fremadrettede debat
om kommende forbedringer og fastholdelse af indsatsen. Generelt vurderer
Kommissionen, at der fortsat er behov for at betone vigtigheden af bedre
regulering for at sikre dagsordenens varige forankring.
Regeringen hilser Kommissionens meddelelse velkommen og støtter gene-
relt arbejdet med forenkling af EU-regulering. Regeringen arbejder for, at
der på EU-niveau sikres en sammenhængende indsats for bedre regulering,
der resulterer i forenkling og reduktion af unødige erhvervsøkonomiske
byrder.
Regeringen anerkender, at Kommissionen har gjort væsentlige fremskridt
på dagsordenen siden 2015, og opfordrer Kommissionen til at fortsætte
dette arbejde. Regeringen finder, at der stadig er klare forbedringspotentia-
ler, hvorfor Kommissionen bør arbejde videre med at styrke tiltag på områ-
det.
2.
Baggrund
Europa-Kommissionen offentliggjorde den 15. april 2019 meddelelsen
”Bedre
regulering: Vi gør status og fastholder engagementet”
(KOM (2019)