ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 231: Grund- og nærhedsnotat om multilaterale forhandlinger om elektronisk handel, fra erhvervsministeren

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2018-19 (1. samling)
ERU Alm.del Bilag 231
Offentligt

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL

FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

6. maj 2019

Supplement

til

forhandlingsdirektiverne

for

Doha-

udviklingsdagsordenen vedrørende multilaterale forhandlinger om

elektronisk handel (KOM(2019) 165)

Resume

Europa-Kommissionen fremsendte den 2. april 2019 et udkast til en rådsaf-

gørelse med dertilhørende forhandlingsdirektiv vedrørende åbne plurilate-

rale forhandlinger om elektronisk handel (e-handel). Dette sker på bag-

grund af, at 76 medlemmer af Verdenshandelsorganisationen (WTO) tidli-

gere på året bekræftede intentionerne om at påbegynde sådanne forhand-

linger.

Det overordnede formål med forhandlingerne er at udarbejde et samlet re-

gelsæt for e-handel i WTO, der skal forbedre vilkårene for den globale e-

handel ved at lette virksomheders aktiviteter, styrke forbrugernes tillid og

fremme inkluderende vækst og udvikling.

Rådet har i forbindelse med den aktuelle WTO-forhandlingsrunde, der be-

gyndte i 2001 (Doha-udviklingsdagsordenen (DDA)), givet EU bemyndigel-

se til at indlede forhandlinger i WTO om blandt andet handel med tjeneste-

ydelser, hvilket e-handel er en integreret del af. EU har derfor allerede be-

myndigelse til at indgå i disse nye e-handelsforhandlinger.

Da der imidlertid har været en markant udvikling inden for e-handel siden

2001, har flere medlemsstater set behov for et nyt supplerende forhand-

lingsdirektiv til Kommissionen. Samtidig betyder e-handelens tværgående

karakter, at forhandlingerne kan komme til at spænde bredt, hvorfor der er

behov for at sikre, at nye regler og forpligtelser indgået under de kommende

forhandlinger er i overensstemmelse med EU’s retlige ramme.

Forslaget vil ikke have lovgivningsmæssige konsekvenser, men forventes at

få økonomiske konsekvenser i form af bl.a. øget eksport. Regeringen støtter

det supplerende forhandlingsdirektiv samt ambitionen om at modernisere

rammevilkårene for e-handel gennem WTO-forhandlinger. Det er regerin-

gens holdning, at der bør arbejdes for et ambitiøst resultat, der vil styrke

den globale e-handel og sikre lige konkurrencevilkår. Derfor er det væsent-

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 231: Grund- og nærhedsnotat om multilaterale forhandlinger om elektronisk handel, fra erhvervsministeren

2/12

ligt, at nye WTO-regler på dette område både vil facilitere e-handel, og

samtidig sikrer et højt niveau af forbrugerbeskyttelse.

Baggrund

Den 13. december 2017 blev 71 WTO-medlemmer

–

deriblandt EU

–

enige

om at indlede et sonderingsarbejde om igangsættelse af plurilaterale for-

handlinger om handelsrelaterede aspekter af e-handel indenfor rammerne af

WTO.

Sonderingsarbejdet er pågået i 2018, hvor alle WTO-medlemmer har haft

mulighed for at deltage og drøfte forskellige emner inden for e-handel. Den-

ne sondering blev afsluttet i december 2018, hvorefter 76 WTO-medlemmer

–

herunder EU

–

i margen af World Economic Forum i Davos i januar 2019

bekræftede intentionerne om at indlede WTO-forhandlinger om handelsrela-

terede aspekter af e-handel. Forhandlingerne ventes at gå i gang medio maj

2019.

Kommissionen udsendte derfor den 2. april 2019 et udkast til en rådsafgø-

relse om supplerende regler til forhandlingsdirektiverne for Doha-

udviklingsdagsordenen vedrørende de multilaterale forhandlinger om regler

og forpligtelser vedrørende e-handel (KOM (2019 165) samt tilhørende for-

handlingsdirektiv. Disse er oversendt i dansk sprogversion den 8. april 2019.

Udkastet til rådsafgørelse er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 207, stk.

3 og 4, første afsnit, samt TEUF artikel 218, stk. 3 og 4. Det bilagte forhand-

lingsdirektiv lægger desuden op til en aftale, der falder under EU-

enekompetence på det handelspolitiske område. Rådet træffer afgørelse med

kvalificeret flertal.

Rådet har allerede som led i de igangværende DDA-forandlingsrunde givet

EU-Kommissionen bemyndigelse - i form af en række forhandlingsdirekti-

ver - til at føre forhandlinger i WTO om blandt andet handel med tjeneste-

ydelser, handelslettelser og gradvis liberalisering af handelsregler. Da regler

og forpligtelser i forbindelse med e-handel udgør en integreret del af før-

nævnte områder, anses e-handel

ikke som et nyt emne på WTO’s dagsor-

den, hvorfor disse e-handelsforhandlinger er omfattet af den eksisterende

bemyndigelse, der stammer fra DDA-direktiverne.

Der er imidlertid sket en markant udvikling inden for e-handel siden 2001. I

tillæg hertil har Kommissionen anerkendt, at WTO-forhandlinger om e-

handel kan spænde bredt og dække alle økonomiske sektorer på grund af e-

handlens tværgående karakter. Dermed kan forhandlingerne inkludere om-

råder, hvor EU allerede har intern lovgivning eller fastlagte prioriteter. Der-

for er det hensigten med det supplerende forhandlingsdirektiv at fastlægge

EU’s holdning til WTO-forhandlinger

specifikt om e-handel under hensyn-

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 231: Grund- og nærhedsnotat om multilaterale forhandlinger om elektronisk handel, fra erhvervsministeren

3/12

tagen til udviklingen på området samt at fastsætte en række krav til de regler

og forpligtelser, som EU kan acceptere i løbet af forhandlingerne.

Forhandlingsdirektiverne skal ses i lyset af Kommissionens idéoplæg om

modernisering af WTO fra den 18. september 2018, som tager udgangs-

punkt i en udbredt erkendelse både i EU-kredsen og bredere af, at det multi-

laterale handelssystem er under pres og skal moderniseres for at forblive

relevant. I idéoplægget indgik styrkelse af WTO’s regelskabende funktion

som et centralt element, herunder bl.a. som led i bestræbelserne på at bevare

fortsat amerikansk engagement i WTO. Specifikt understregedes vigtighe-

den af opdaterede regler rettet mod at imødegå digitale handelshindringer,

herunder fjernelse af uberettigede handelshindringer, etablering af retssik-

kerhed for virksomheder og sikring af et sikkert onlinemiljø for forbrugere.

Forhandlingerne om e-handel skal derfor også ses i en bredere sammen-

hæng, hvor en vellykket proces vil bidrage til at dokumentere det multilate-

rale handelssystems værdi.

Formål og indhold

Formålet med de kommende forhandlinger er at udarbejde nye regler om e-

handel i WTO, der skal forbedre og udvide den globale elektroniske handel

ved at lette virksomheders aktiviteter, styrke forbrugernes tillid til onlinemil-

jøet og skabe nye muligheder for at fremme inkluderende vækst og udvik-

ling, herigennem øge deltagelsen af

mikrovirksomheder, små og mellemsto-

re virksomheder samt udviklingslande i de globale værdikæder.

I forhandlingsdirektivet, der er bilagt rådsafgørelsen, fremgår en ikke-

udtømmende liste over, hvad de multilaterale forhandlinger om handelsrela-

terede aspekter af e-handel potentielt kan omfatte. Listen er baseret på de

emner, der er blevet præsenteret under den sonderende fase, og inkluderer:

- fremme af elektroniske transaktioner (f.eks. elektroniske signaturer

og andre tillidstjenester og elektronisk autentificering)

- told på elektroniske overførsler og det overførte indhold

- forbrugertillid (f.eks. forbrugerbeskyttelse online, uopfordret elek-

tronisk kommunikation og klageadgang)

- reguleringsmæssige discipliner for telekommunikationstjenester for

at sikre lige vilkår og effektiv konkurrence i telekommunikations-

sektoren

- grænseoverskridende datastrømme, datalokaliseringskrav og beskyt-

telse af personoplysninger

- virksomhedstillid (f.eks. beskyttelse af computerkildekoder og tvun-

gen teknologioverførsel)

- bedre adgang til elektronisk handel (f.eks. adgang til internettet, on-

linetjenester og offentlige data eller onlineformidleres ansvar for og

adgang til disse)

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 231: Grund- og nærhedsnotat om multilaterale forhandlinger om elektronisk handel, fra erhvervsministeren

4/12

handelsfremmende foranstaltninger, der er relevante for elektronisk

handel (f.eks. papirløs handel), under behørig hensyntagen til WTO-

aftalen om handelslettelser

elektronisk handel i relation til intellektuelle ejendomsrettigheder,

herunder forretningshemmeligheder

udviklingsrelaterede spørgsmål

gennemsigtighed

samarbejde (f.eks. mellem deltagende medlemmer og mellem for-

brugerbeskyttelsesmyndigheder).

Listen er illustrativ og har udelukkende til hensigt at indikere, hvilke emner

forhandlingerne kan berøre. Listen er ikke endelig og afspejler derfor ikke,

hvad EU vil støtte af forslag under de kommende forhandlinger, eller hvad

EU vil fremsætte egne forslag.

Det fastslås, at forhandlingerne bør sigte mod en gradvis liberalisering af

tjenesteydelser

og varer.

EU skal dog i forhandlingerne sikre, at de regler og

forpligtelser, som EU accepterer i løbet af forhandlingerne, er i overens-

stemmelse med EU’s retlige rammer.

Af særlige aspekter inden for

EU’s retlige ramme

nævnes cybersikkerhed og

beskyttelse af personoplysninger.

Herudover må EU ikke acceptere regler og forpligtelser for audiovisuelle

tjenester samt påtage sig forpligtelser vedrørende tjenester eller aktiviteter,

der udføres under udøvelse af en offentlig myndighed.

Desuden må nye regler og forpligtelser hverken forhindre EU, medlemslan-

dene og deres nationale, regional eller lokale myndigheder i at regulere øko-

nomiske aktiviteter, der kan begrundes i tvingende almene hensyn til offent-

lig interesse såsom beskyttelse af folkesundheden, miljøet eller forbrugere.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres, hvad angår udkastet til forhandlings-

direktivet, men vil blive informeret fuldt ud på alle trin af forhandlingerne

i overensstemmelse med TEUF artikel 218, stk. 10. Europa-Parlamentet

vil skulle godkende den endelige plurilaterale aftale om e-handel inden

EU’s

indgåelse jf. TEUF 218, stk. 6.

Nærhedsprincippet

Udkastet fremsættes under henvisning til TEUF artikel 207, og de omfattede

elementer henhører alle under EU-enekompetence. Nærhedsprincippet fin-

der derfor ikke anvendelse.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 231: Grund- og nærhedsnotat om multilaterale forhandlinger om elektronisk handel, fra erhvervsministeren

5/12

Gældende dansk ret

En færdigforhandlet WTO-aftale vedrørende e-handel forventes ikke at få

konsekvenser for gældende dansk ret.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Udkastet til forhandlingsdirektiv har ikke lovgivningsmæssige konse-

kvenser.

Økonomiske konsekvenser

Indgåelse af en WTO-aftale vedrørende e-handel forventes at få positive

samfundsøkonomiske og erhvervsøkonomiske konsekvenser i form af

øget eksport og øget vækst ved blandt andet at fjerne uberettigede han-

delshindringer og styrke retssikkerheden.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Udkastet til forhandlingsdirektivet er ikke en retsakt og medfører derfor

ikke i sig selv administrative konsekvenser for dansk erhvervsliv. Indhol-

det kan dog senere udmøntes i konkrete retsakter, der potentielt medfører

væsentlige konsekvenser for erhvervslivet, herunder administrative kon-

sekvenser for danske virksomheder.

Det skønnes ikke, at indgåelse af en WTO-aftale vedrørende e-handel vil

berøre beskyttelsesniveauet i Danmark.

Høring

Forhandlingsdirektiverne er sendt til høring i EU-specialudvalget for kon-

kurrenceevne, vækst og forbrugerspørgsmål den 9. april 2018 med frist for

bidrag den 24. april 2018. Der er modtaget høringssvar fra Dansk Erhverv

Dansk Industri, Fagbevægelsens Hovedorganisation samt Forbrugerrådet

TÆNK.

Dansk Erhverv (DE)

hilser forslaget velkommen, da der længe har været

behov for tidssvarende og erhvervsvenlige internationale regler for e-

handlen på tværs af landegrænser. Køb og salg af varer og tjenester over

nettet er vokset betragteligt både i Danmark og på internationalt plan, mens

et balanceret og transparent internationalt regelsæt ikke er fulgt med. Det

har medført en udstrakt grad af junglelov og unfair skævheder i den globale

e-handel. For danske og europæiske forbrugere indebærer det, at fordelene

ved det større udbud, som grænseoverskridende e-handel på den ene side

giver, samtidig på den anden side betyder, at de risikerer at købe usikre eller

farlige produkter, og alt for ofte mister de forbrugerrettigheder, som de har

krav på i henhold til europæisk lovgivning.

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 231: Grund- og nærhedsnotat om multilaterale forhandlinger om elektronisk handel, fra erhvervsministeren

6/12

ser, at håndhævelse her udgør et særligt problem. Selvom de fleste me-

ner, at virksomheder skal følge reglerne forbrugernes hjemland, hvis de ret-

ter deres markedsføring mod dem (det kunne eksempelvis være, hvis hjem-

mesiden er på dansk), så sker det ikke i praksis, og håndhævelsen er vanske-

lig. En særlig udfordring vedrører manglende betaling af moms i forbindelse

med grænseoverskridende e-handel. For danske og europæiske virksomhe-

der indebærer det urimelige konkurrencevilkår og risikoen for, at flere må

dreje nøglen om, hvis der ikke gribes ind politisk.

har løbende identificeret flere af de mest påtrængende problemer i den-

ne forbindelse for danske virksomheder, men det er klart, at disse problemer

langt hen ad vejen kun kan håndteres gennem multilaterale forhandlinger i

WTO-regi.

lægger stor vægt på, at forhandlingerne snarest bliver skudt i gang, og at

der udover varer også kommer et stærkt fokus på den digitale tjenestehandel

på tværs af landegrænser. I Kommissionens forslag opridses andre vigtige

fokusområder i de kommende WTO-forhandlinger, herunder øget retssik-

kerhed for virksomheder, reguleringsmæssige discipliner, fjernelse af han-

delshindringer, grænseoverskridende datastrømme, internationale forsendel-

sesregler, styrkelse af forbrugertillid m.m. Det er af stor vigtighed, at det

internationale regelgrundlag på disse områder bliver moderniseret, og at

dette sker i WTO-regi, da organisationen i den grad har brug for ny frem-

drift i den nuværende spændte handelspolitiske situation.

kan støtte indsatsområderne. I tilknytning til spørgsmålet om B2C e-

handel ser DE gerne, at der arbejdes for, at de kommende retningslinjer

blandt andet kommer til at indeholde følgende:

- Klarhed over, at hjemmesider, som målretter sig bestemte lande (ek-

sempelvis fordi de er på sproget i disse lande) efterlever reglerne for

forbrugerbeskyttelse, markedsføring og produktsikkerhed i disse

lande.

- Klagebehandling i forbrugerens hjemland.

- Klarhed over, hvem den erhvervsdrivende er, som skal give forbru-

geren dennes rettigheder.

- At det sikres, at den lovpligtige moms indberettes og betales.

- At der arbejdes for et håndhævelsessamarbejde i WTO-regi

bemærker, at der imidlertid i forslaget også

nævnes, at ”told

på elektro-

niske overførsler og det overførte indhold” kan indgå i WTO-

forhandlingerne.

lægger vægt på, at EU’s holdning til dette spørgsmål

bliver blankt afvisende. Told i almindelighed udgør en økonomisk dødvægt,

og indførelse af told på et så forretningskritisk område som international e-

handel for fremtidens økonomiske vækst vil repræsentere et betydeligt til-

bageskridt, som EU bør arbejde hårdt på at afværge. Det vil have mærkbare

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 231: Grund- og nærhedsnotat om multilaterale forhandlinger om elektronisk handel, fra erhvervsministeren

7/12

skadevirkninger for rigtig mange danske virksomheder, hvis deres produkter

og tjenester, som i dag downloades toldfrit fra nettet, pludselig en dag bliver

pålagt told.

opfordrer regeringen til at presse på for, at en sådan afvisen-

de holdning til spørgsmålet om told på international streaming og downlo-

ads kommer til at indgå i Kommissionens for-handlingsmandat.

Dansk Industri (DI)

ser, at e-handel og nye digitale forretningsmodeller

rummer et stort vækstpotentiale for danske virksomheder

–

ikke mindst

SMV’er

- der med nye digitale teknologier kan styrke deres konkurrenceev-

ne og nå ud til fjerntliggende eksportmarkeder, der hidtil har været svært

tilgængelige. Derfor er det en væsentlig prioritet for DI, at der vedtages glo-

bale spilleregler for digital handel, som gør op med digitale handelsbarrie-

rer, værner om produktsikkerheden og sikrer gennemsigtighed i regulerin-

gen af digitale handelsstrømme - vilkår, som er nødvendige for at oprethol-

de tilliden til den digitale udvikling og realisere det fulde potentiale i den

digitale økonomi.

bemærker, at Danmark som en lille åben økonomi har en klar interesse i,

at WTO forbliver den primære institution i international handel, da det er

gennem multilaterale aftaler med global rækkevidde, at der kan sikres fælles

regler og gennemsigtig i vilkårene på verdensmarkedet. DI støtter derfor

konklusionen i udkastet til rådsbeslutning om, at internationale regler for

digital handel skal vedtages i WTO-regi. Mange danske virksomheder

–

store som små

–

baserer allerede deres forretning på globale værdikæder, og

virksomhederne implementerer i disse år ny digitale teknologier for at opti-

mere deres produktion, logikstikprocesser og kundeservice. Derfor vil en

WTO-aftale gøre en stor forskel for danske virksomheder, der i dag navige-

rer i fragmenterede og ofte restriktive regler for digital handel.

bemærker, at WTO-forhandlingerne om digital handel bygger på dele af

Doha-runden, der blandt andet har til formål at gøre op med handelsbarrierer

på serviceområdet, sikre bedre beskyttelse af intellektuelle ejendomsret-

tigheder og give udviklingslande større markedsadgang. Doha-runden har

mere eller mindre være sat på pause siden 2008, hvilket især skyldes uenig-

heder mellem Vesten og de større udviklingslande om beskyttelses af intel-

lektuelle ejendomsrettigheder og statsstøtte i landbrugssektoren. Der er des-

uden ikke udsigt til, at der i en overskuelig fremtid vil blive sat gang i forny-

ede forhandlinger, som kan lede til en afslutning af Doha-runden.

finder

dette beklageligt, for Doha-erklæringen indeholder mange ambitiøse initia-

tiver, der vil gavne økonomiske interesser i såvel i- som ulande. En aftale

om digital handel vil derfor ikke blot give bedre vilkår for digitale forret-

ningsmodeller, men også styrke WTO’s rolle i international handel.

DI på-

peger, at det i de senere år er det lykkedes at opnå enighed i WTO om at

udvide

”Information

Technology Agreement” og

”Trade

Facilitation Agre-

ement”, der er vigtige aftaler, men som ikke ændrer ved, at de multilaterale

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 231: Grund- og nærhedsnotat om multilaterale forhandlinger om elektronisk handel, fra erhvervsministeren

8/12

regler for international handel grundlæggende ikke er blevet opdateret siden

WTO’s oprettelse

i 1995. Med en aftale om digital handel vil WTO vise sig

som leveringsdygtig i forhold til tidssvarende regler for international handel,

og det har stor betydning i en tid, hvor det multilaterale handelssamarbejde

udfordres af unilaterale handlinger og manglende efterlevelse af WTO-

forpligtelser.

støtter ligeledes princippet i udkastet til rådsbeslutning om, at der skal

tilstræbes det højst mulige ambitionsniveau i WTO-forhandlingerne under

forudsætning af, at så mange lande som muligt tilslutter sig den endelige

aftale.

bemærker, at især de store udviklingslande, der har indført digita-

le handelsbarrierer, og i de mindst udviklede lande er reglerne for digital

handel meget uklare. En WTO-aftale, der primært dækker industrialiserede

lande, vil derfor ikke i tilstrækkeligt omfang skabe bedre rammevilkår for

danske virksomheders globale værdikæder.

finder det derfor positivt, at

foreløbigt 77 WTO-medlemmer, heriblandt Kina og Brasilien, har tilsluttet

sig forhandlingerne. Omvendt er det bekymrende, at store vækstøkonomier

som Indien, Indonesien og Sydafrika har valgt at stå uden for forhandlinger-

ne. EU bør derfor arbejde for, at forhandlingerne forbliver åbne for øvrige

WTO-medlemmer, og at der ydes en aktiv indsats for få de pågældende

lande til at engagere sig i arbejdet for globale spilleregler for digital handel.

ser, at international handel i disse år gennemgår en digital revolution.

Allerede i dag bruger en stor del af erhvervslivet digitale værktøjer til at

sælge og markedsføre produkter og tjenesteydelser, yde kundesupport, gen-

nemføre betalinger, optimere produktionen og udvikle deres forretningsmo-

del. I løbet af få år vil digitale værdikæder blive en forudsætning for at kon-

kurrere på verdensmarkedet. Det skyldes især introduktionen af nye digitale

teknologier såsom Internet of Things, blockchain, kunstig intelligens og 3D-

printning, og at en stigende andel af Business-to-Consumer (B2C)- og Busi-

ness-to-Business (B2B)-handlen foregår via webshops og e-

handelsplatforme.

finder det derfor stærkt

problematisk, at WTO’s regel-

sæt endnu ikke er opdateret til at regulere digitale handelsstrømme.

bemærker, at i fraværet af internationale regler har lande verden over

indført digitale handelsbarrierer, der forhindrer den digitale økonomi i at nå

sit fulde potentiale. Det er især BRIK-landene og øvrige vækstøkonomier

som Indonesien, Vietnam og Sydafrika, der har indført barrierer for digital

handel. Handelshindringerne optræder i mange former, herunder begræns-

ninger på ind- og udførsel af data, krav om opbevaring af data på lokale

servere og strenge administrative krav til oprettelse af webshops og ud-

bringning af varer. Fælles for barriererne er, at de diskriminerer til fordel for

lokale virksomheder og gør det svært for udenlandske virksomheder at opnå

det fulde potentiale ved digitale teknologier. Derfor er det vigtigt, at EU

påtager sig lederskab og arbejder for, at der indgås en bred aftale i WTO,

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 231: Grund- og nærhedsnotat om multilaterale forhandlinger om elektronisk handel, fra erhvervsministeren

9/12

som adresserer barrierer for både e-handel og digitale handelsstrømme. Det

er nødvendigt for at sikre fælles globale spilleregler for digital handel.

ser positivt på, at EU allerede under forberedelserne til WTO-

forhandlingerne har leveret konstruktive forslag om, at:

- Opdatere WTO-reglerne for telekommunikation med henblik på at

skabe bedre større konkurrence blandt udbydere af telekommunika-

tion, bedre digital infrastruktur og et åbent og neutralt internet

–

alle

forudsætninger for digital handel.

- Gøre op med barrierer for e-handel, som skal ske gennem fælles reg-

ler og forpligtelser i forhold til elektroniske signaturer, elektroniske

kontrakter, elektronisk autentificering, gennemsigtighed i brugervil-

kår og ved at gøre det nuværende WTO-moratorium om ikke at

lægge told på elektroniske transmissioner permanent.

opfordrer desuden til, at EU arbejder for, at principperne bag den kom-

mende Platform-to-Business (P2B)-forordning bliver en den af en WTO-

aftale om digital handel. P2B-forordningen forpligter e-handelsplatforme til

at gøre regler og vilkår let tilgængelige, give en klar begrundelse for at luk-

ke en sælgers brugerkonto og at synliggøre de kriterier, som e-

handelsplatformen bruger til at rangere varer og tjenesteydelser. Forordnin-

gen vil kun gælde for e-handelsplatforme,

der opererer i EU. Uden for EU’s

grænser kan virksomhederne stadig blive mødt med diskriminerende og

uigennemsigtige krav, når de markedsfører og sælger deres produkter via e-

handelsplatforme

–

platforme, der spiller en stadig større rolle i international

handel. Det vil derfor gøre en klar forskel for virksomhederne, hvis EU’s

principper for gennemsigtighed og fair konkurrence på e-handelsplatforme

løftes til globalt niveau.

er derimod meget bekymret over, at der i udkastet til rådsbeslutning læg-

ges op til, at Kommissionens forslag om, hvordan grænseoverskridende

datastrømme

skal reguleres i EU’s bilaterale handelsaftaler, også skal danne

ramme om EU’s mandat i WTO-forhandlingerne

om digital handel. Dette

finder

problematisk, da Kommissionens forslag vil betyde, at handels-

partnere har mulighed for at blokere dataoverførsler, hvis de uden nærmere

begrundelse finder det nødvendigt for at beskytte persondata. Det vil efter-

lade et betydeligt hul i reglerne, som vil gøre det muligt at indføre digitale

handelsbarrierer med henblik på at diskriminere til fordel for egen tech-

industri.

påpeger, at

EU’s General Data Protection Regulation (GDPR)

ikke

udelukker, at persondata kan opbevares uden for EU’s grænser, men

stiller krav om, hvordan data overføres, opbevares og behandles. Desuden

gælder GDPR også for data om EU-borgere, der

er opbevaret uden for EU’s

grænser. Derudover drejer langt de fleste dataoverførsler sig ikke om per-

sondata, men om maskin- og undersøgelsesdata såsom produktionsaktivitet,

målepræcision, vedligeholdelsestilstand, status for byggeprojekter og pro-

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 231: Grund- og nærhedsnotat om multilaterale forhandlinger om elektronisk handel, fra erhvervsministeren

10/12

duktudvikling mv. Når det i nødstilfælde kan være nødvendigt at bremse

dataoverførsler, er det afgørende, at det begrundes i sikkerhedsmæssige og

ikke økonomiske hensyn. Derfor arbejder

sammen med det øvrige euro-

pæiske erhvervsliv for, at det præciseres i Kommissionens forslag, at bloke-

ring af dataoverførsler skal være gennemsigtig, ikke-diskriminerende og

begrundet i legitime politiske formål. Det bør efter

DI’s

opfattelse også væ-

re udgangspunktet for EU’s position i WTO-forhandlingerne

om digital

handel.

bemærker, at digital handel giver store gevinster for både virksomheder

og forbrugere, men har også medført en række nye udfordringer, som er

vigtige at få håndteret i WTO-forhandlingerne.

mener, at den væsentlig-

ste udfordring er,

at EU’s regler for produktsikkerhed

i stigende grad bliver

kompromitteret. Problemet er, at et voksende antal europæiske online-

forbrugere køber forbrugsgoder på webshops og e-handelsplatforme uden

for EU, hvor leverandørerne i vidt omfang ikke lever op til EU’s regler for

produktsikkerhed. Det skaber to grundlæggende problemer:

Forbrugerne modtager produkter, der ikke opfylder EU’s sikker-

hedskrav, og/eller indeholder kemikalier, som for længst er blevet

bandlyst i EU. Ofte er forbrugerne uvidende om den manglende

produktsikkerhed, og at det er 100 pct. på egen risiko, når man som

forbruger køber direkte fra en producent eller forhandler i et tredje-

land.

Europæiske virksomheder bliver udsat for unfair konkurrence, da de

blandt andet skal konkurrere med virksomheder, der er underlagt

langt lempeligere produktkrav og derfor kan sælge deres produkter

billigere.

ønsker, at virksomheder, der markedsfører og sælger deres produkter til

forbrugere i EU, er forpligtet til at opfylde EU’s regler for produktsikkerhed.

Problemet er, at

det er svært at håndhæve EU’s regler over for virksomhe-

der, der er etableret uden for EU’s jurisdiktion. Foreløbigt har EU indgået

aftaler med fire af de største e-handelsplatforme, heriblandt Amazon, Ali-

baba, eBay og Rakuten-France, som blandt andet indebærer, at virksomhe-

der, der benytter platformene, skal efterleve EU’s regler for produktsikker-

hed, når de sælger og markedsfører deres produkter overfor EU-borgere.

Aftalerne er imidlertid frivillige, og der er brug for bindende bestemmelser,

hvis EU skal have mulighed for at håndhæve produktsikkerhedsregler i tred-

jelande.

foreslår derfor, at EU som en del af mandatet i forhold til WTO-

forhandlingerne skal arbejde for, at en WTO-aftale om digital handel for-

pligter parterne til at samarbejde om at styrke håndhævelsen af regler for

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 231: Grund- og nærhedsnotat om multilaterale forhandlinger om elektronisk handel, fra erhvervsministeren

11/12

produktsikkerhed. Problemet er for stort til, at det alene kan løses med øget

markedsovervågning. Derfor er det afgørende, at der i WTO-regi vedtages

regler om, at man er forpligtet til at efterleve produktsikkerhedsreglerne i

importlandet, og at der indføres et juridisk grundlag for at håndhæve pro-

duktsikkerhedsregler på tværs af landegrænser. På den kan måde der sikres

fair konkurrencevilkår og høj forbrugersikkerhed, som er forudsætningerne

for at opnå de fulde gevinster ved den digitale økonomi.

Fagbevægelsens Hovedorganisation (FHO)

finder det positivt, at der fin-

der forhandlinger sted om alle handelsmæssige aspekter af elektronisk han-

del, herunder beskyttelse af personoplysninger.

FHO

henviser i den forbin-

delse til formålet og beskyttelsen i den nye persondataforordning.

FHO

vurderer, at alle handelsmæssige aspekter også omhandler beskyttel-

sen af arbejdstagernes rettigheder, som normalt ikke indgår i WTO-

forhandlinger, men som er en integreret del af bæredygtighedskapitlerne i

EU’s bilaterale handelsaftaler.

Ikke mindst den virtuelle karakter af elektro-

nisk handel gør det helt oplagt at inkludere arbejdstagerrettigheder i for-

handlingerne, og det kan blive starten til et langt tættere og helt nødvendigt

samarbejde mellem WTO og ILO.

Selvom det

nævnes, at formålet fra EU’s side blandt

andet er at lette virk-

somhedernes aktiviteter, deriblandt for mikrovirksomheder samt små og

mellemstore virksomheder, er

FHO

bekymret for, at det i virkeligheden er

de store multinationale teknologivirksomheder, der står til at kunne få den

største gevinst.

FHO

bemærker, at med de erfaringer, der indtil videre er

gjort med store spillere på e-handelsområdet, finder FHO det afgørende, at

der sikres et tilstrækkeligt reguleringsmæssigt råderum til landenes regerin-

ger.

FHO

understreger nødvendigheden af, at man i forhandlingerne er omhyg-

gelig med at sikre, at virksomheder på e-handelsområdet kan holdes ansvar-

lige for deres handlinger, også selvom de ikke er fysisk tilstede i det pågæl-

dende land.

Forbrugerrådet TÆNK

refererer i deres høringssvar til den europæiske

forbrugerorganisationers

(BEUC)

bemærkninger fra den 12. april 2019.

BEUC

finder det positivt, at der inkluderes forbrugervenlige tiltag i Kom-

missionens forslag såsom informationskrav samt klageadgang for forbruge-

re. Derudover findes det positivet, at der er villighed til at promovere sam-

arbejde mellem myndigheder på internationalt niveau for at beskytte forbru-

gere bedre i forhandlingerne. Samtidig påpeges det, at WTO-regler om e-

handel ikke i sig selv vil være tilstrækkelige til at adressere den manglende

forbrugertillid online.

BEUC’s

prioriterer i forhold til de kommende for-

handlinger er forbedret forbrugerbeskyttelse, undgå spam, afskaffe told på

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 231: Grund- og nærhedsnotat om multilaterale forhandlinger om elektronisk handel, fra erhvervsministeren

12/12

elektroniske transmissioner, beskyttelse af personoplysninger og privatliv,

sikre en åben internetadgang, revision af

WTO’s telekommunikationsrefe-

rencepapir samt at promovere rimelige og transparente roaminggebyrer.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU’s medlemslande forventes

generelt at stille sig positive over for at indle-

de multilaterale forhandlinger om e-handelsregler.

Der forventes som udgangspunkt dog forskellige interesser blandt medlems-

landene, særligt når det kommer til emnet om grænseoverskridende data-

strømme, datalokaliseringskrav samt beskyttelse af personoplysninger.

Medlemslandenes positioner på disse emner forventes at afspejle de tidlige-

re drøftelser, der har været i forbindelse med Kommissionens forhandlings-

oplæg til brug for EU’s bilaterale handelsforhandlinger.

I disse drøftelser

ønskede et større antal medlemslande mere ambitiøse bestemmelser end

foreslået af Kommissionen, hvorimod et mindre antal lande ønskede at fast-

holde Kommissionens defensive tilgang grundet bekymringer for integrite-

ten af EU’s regelsæt.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter forhandlingsdirektivet vedrørende multilaterale forhand-

linger om e-handel, der skal supplere de eksisterende forhandlingsdirektiver

for Doha-udviklingsdagsordenen.

Regeringen hilser generelt initiativer velkommen, som fremmer lige konkur-

rencevilkår og øger forbrugervelfærd. Øget adgang til det globale marked

for e-handel udgør et stort eksportpotentiale for danske såvel som øvrige

virksomheder i EU. Det er blandt andet også baggrunden for nedsættelsen af

regeringens vækstteam for handel og logistik.

Regeringen finder, at der derfor bør arbejdes for et ambitiøst resultat, der vil

modernisere de overordnede rammevilkår og derigennem styrke den globale

e-handel samt sikre lige konkurrencevilkår. Det er derfor væsentligt, at

kommende globale regler og forpligtelser for e-handel inden for WTO både

indeholder elementer, der kan facilitere e-handel, og samtidig sikrer et højt

niveau af forbrugerbeskyttelse.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.