Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2018-19 (1. samling)
ERU Alm.del Bilag 231
Offentligt
2055755_0001.png
GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL
FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
6. maj 2019
Supplement
til
forhandlingsdirektiverne
for
Doha-
udviklingsdagsordenen vedrørende multilaterale forhandlinger om
elektronisk handel (KOM(2019) 165)
1.
Resume
Europa-Kommissionen fremsendte den 2. april 2019 et udkast til en rådsaf-
gørelse med dertilhørende forhandlingsdirektiv vedrørende åbne plurilate-
rale forhandlinger om elektronisk handel (e-handel). Dette sker på bag-
grund af, at 76 medlemmer af Verdenshandelsorganisationen (WTO) tidli-
gere på året bekræftede intentionerne om at påbegynde sådanne forhand-
linger.
Det overordnede formål med forhandlingerne er at udarbejde et samlet re-
gelsæt for e-handel i WTO, der skal forbedre vilkårene for den globale e-
handel ved at lette virksomheders aktiviteter, styrke forbrugernes tillid og
fremme inkluderende vækst og udvikling.
Rådet har i forbindelse med den aktuelle WTO-forhandlingsrunde, der be-
gyndte i 2001 (Doha-udviklingsdagsordenen (DDA)), givet EU bemyndigel-
se til at indlede forhandlinger i WTO om blandt andet handel med tjeneste-
ydelser, hvilket e-handel er en integreret del af. EU har derfor allerede be-
myndigelse til at indgå i disse nye e-handelsforhandlinger.
Da der imidlertid har været en markant udvikling inden for e-handel siden
2001, har flere medlemsstater set behov for et nyt supplerende forhand-
lingsdirektiv til Kommissionen. Samtidig betyder e-handelens tværgående
karakter, at forhandlingerne kan komme til at spænde bredt, hvorfor der er
behov for at sikre, at nye regler og forpligtelser indgået under de kommende
forhandlinger er i overensstemmelse med EU’s retlige ramme.
Forslaget vil ikke have lovgivningsmæssige konsekvenser, men forventes at
få økonomiske konsekvenser i form af bl.a. øget eksport. Regeringen støtter
det supplerende forhandlingsdirektiv samt ambitionen om at modernisere
rammevilkårene for e-handel gennem WTO-forhandlinger. Det er regerin-
gens holdning, at der bør arbejdes for et ambitiøst resultat, der vil styrke
den globale e-handel og sikre lige konkurrencevilkår. Derfor er det væsent-
ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 231: Grund- og nærhedsnotat om multilaterale forhandlinger om elektronisk handel, fra erhvervsministeren
2/12
ligt, at nye WTO-regler på dette område både vil facilitere e-handel, og
samtidig sikrer et højt niveau af forbrugerbeskyttelse.
2.
Baggrund
Den 13. december 2017 blev 71 WTO-medlemmer
deriblandt EU
enige
om at indlede et sonderingsarbejde om igangsættelse af plurilaterale for-
handlinger om handelsrelaterede aspekter af e-handel indenfor rammerne af
WTO.
Sonderingsarbejdet er pågået i 2018, hvor alle WTO-medlemmer har haft
mulighed for at deltage og drøfte forskellige emner inden for e-handel. Den-
ne sondering blev afsluttet i december 2018, hvorefter 76 WTO-medlemmer
herunder EU
i margen af World Economic Forum i Davos i januar 2019
bekræftede intentionerne om at indlede WTO-forhandlinger om handelsrela-
terede aspekter af e-handel. Forhandlingerne ventes at gå i gang medio maj
2019.
Kommissionen udsendte derfor den 2. april 2019 et udkast til en rådsafgø-
relse om supplerende regler til forhandlingsdirektiverne for Doha-
udviklingsdagsordenen vedrørende de multilaterale forhandlinger om regler
og forpligtelser vedrørende e-handel (KOM (2019 165) samt tilhørende for-
handlingsdirektiv. Disse er oversendt i dansk sprogversion den 8. april 2019.
Udkastet til rådsafgørelse er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 207, stk.
3 og 4, første afsnit, samt TEUF artikel 218, stk. 3 og 4. Det bilagte forhand-
lingsdirektiv lægger desuden op til en aftale, der falder under EU-
enekompetence på det handelspolitiske område. Rådet træffer afgørelse med
kvalificeret flertal.
Rådet har allerede som led i de igangværende DDA-forandlingsrunde givet
EU-Kommissionen bemyndigelse - i form af en række forhandlingsdirekti-
ver - til at føre forhandlinger i WTO om blandt andet handel med tjeneste-
ydelser, handelslettelser og gradvis liberalisering af handelsregler. Da regler
og forpligtelser i forbindelse med e-handel udgør en integreret del af før-
nævnte områder, anses e-handel
ikke som et nyt emne på WTO’s dagsor-
den, hvorfor disse e-handelsforhandlinger er omfattet af den eksisterende
bemyndigelse, der stammer fra DDA-direktiverne.
Der er imidlertid sket en markant udvikling inden for e-handel siden 2001. I
tillæg hertil har Kommissionen anerkendt, at WTO-forhandlinger om e-
handel kan spænde bredt og dække alle økonomiske sektorer på grund af e-
handlens tværgående karakter. Dermed kan forhandlingerne inkludere om-
råder, hvor EU allerede har intern lovgivning eller fastlagte prioriteter. Der-
for er det hensigten med det supplerende forhandlingsdirektiv at fastlægge
EU’s holdning til WTO-forhandlinger
specifikt om e-handel under hensyn-
ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 231: Grund- og nærhedsnotat om multilaterale forhandlinger om elektronisk handel, fra erhvervsministeren
3/12
tagen til udviklingen på området samt at fastsætte en række krav til de regler
og forpligtelser, som EU kan acceptere i løbet af forhandlingerne.
Forhandlingsdirektiverne skal ses i lyset af Kommissionens idéoplæg om
modernisering af WTO fra den 18. september 2018, som tager udgangs-
punkt i en udbredt erkendelse både i EU-kredsen og bredere af, at det multi-
laterale handelssystem er under pres og skal moderniseres for at forblive
relevant. I idéoplægget indgik styrkelse af WTO’s regelskabende funktion
som et centralt element, herunder bl.a. som led i bestræbelserne på at bevare
fortsat amerikansk engagement i WTO. Specifikt understregedes vigtighe-
den af opdaterede regler rettet mod at imødegå digitale handelshindringer,
herunder fjernelse af uberettigede handelshindringer, etablering af retssik-
kerhed for virksomheder og sikring af et sikkert onlinemiljø for forbrugere.
Forhandlingerne om e-handel skal derfor også ses i en bredere sammen-
hæng, hvor en vellykket proces vil bidrage til at dokumentere det multilate-
rale handelssystems værdi.
3.
Formål og indhold
Formålet med de kommende forhandlinger er at udarbejde nye regler om e-
handel i WTO, der skal forbedre og udvide den globale elektroniske handel
ved at lette virksomheders aktiviteter, styrke forbrugernes tillid til onlinemil-
jøet og skabe nye muligheder for at fremme inkluderende vækst og udvik-
ling, herigennem øge deltagelsen af
mikrovirksomheder, små og mellemsto-
re virksomheder samt udviklingslande i de globale værdikæder.
I forhandlingsdirektivet, der er bilagt rådsafgørelsen, fremgår en ikke-
udtømmende liste over, hvad de multilaterale forhandlinger om handelsrela-
terede aspekter af e-handel potentielt kan omfatte. Listen er baseret på de
emner, der er blevet præsenteret under den sonderende fase, og inkluderer:
- fremme af elektroniske transaktioner (f.eks. elektroniske signaturer
og andre tillidstjenester og elektronisk autentificering)
- told på elektroniske overførsler og det overførte indhold
- forbrugertillid (f.eks. forbrugerbeskyttelse online, uopfordret elek-
tronisk kommunikation og klageadgang)
- reguleringsmæssige discipliner for telekommunikationstjenester for
at sikre lige vilkår og effektiv konkurrence i telekommunikations-
sektoren
- grænseoverskridende datastrømme, datalokaliseringskrav og beskyt-
telse af personoplysninger
- virksomhedstillid (f.eks. beskyttelse af computerkildekoder og tvun-
gen teknologioverførsel)
- bedre adgang til elektronisk handel (f.eks. adgang til internettet, on-
linetjenester og offentlige data eller onlineformidleres ansvar for og
adgang til disse)
ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 231: Grund- og nærhedsnotat om multilaterale forhandlinger om elektronisk handel, fra erhvervsministeren
4/12
-
-
-
-
-
handelsfremmende foranstaltninger, der er relevante for elektronisk
handel (f.eks. papirløs handel), under behørig hensyntagen til WTO-
aftalen om handelslettelser
elektronisk handel i relation til intellektuelle ejendomsrettigheder,
herunder forretningshemmeligheder
udviklingsrelaterede spørgsmål
gennemsigtighed
samarbejde (f.eks. mellem deltagende medlemmer og mellem for-
brugerbeskyttelsesmyndigheder).
Listen er illustrativ og har udelukkende til hensigt at indikere, hvilke emner
forhandlingerne kan berøre. Listen er ikke endelig og afspejler derfor ikke,
hvad EU vil støtte af forslag under de kommende forhandlinger, eller hvad
EU vil fremsætte egne forslag.
Det fastslås, at forhandlingerne bør sigte mod en gradvis liberalisering af
tjenesteydelser
og varer.
EU skal dog i forhandlingerne sikre, at de regler og
forpligtelser, som EU accepterer i løbet af forhandlingerne, er i overens-
stemmelse med EU’s retlige rammer.
Af særlige aspekter inden for
EU’s retlige ramme
nævnes cybersikkerhed og
beskyttelse af personoplysninger.
Herudover må EU ikke acceptere regler og forpligtelser for audiovisuelle
tjenester samt påtage sig forpligtelser vedrørende tjenester eller aktiviteter,
der udføres under udøvelse af en offentlig myndighed.
Desuden må nye regler og forpligtelser hverken forhindre EU, medlemslan-
dene og deres nationale, regional eller lokale myndigheder i at regulere øko-
nomiske aktiviteter, der kan begrundes i tvingende almene hensyn til offent-
lig interesse såsom beskyttelse af folkesundheden, miljøet eller forbrugere.
4.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres, hvad angår udkastet til forhandlings-
direktivet, men vil blive informeret fuldt ud på alle trin af forhandlingerne
i overensstemmelse med TEUF artikel 218, stk. 10. Europa-Parlamentet
vil skulle godkende den endelige plurilaterale aftale om e-handel inden
EU’s
indgåelse jf. TEUF 218, stk. 6.
5.
Nærhedsprincippet
Udkastet fremsættes under henvisning til TEUF artikel 207, og de omfattede
elementer henhører alle under EU-enekompetence. Nærhedsprincippet fin-
der derfor ikke anvendelse.
ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 231: Grund- og nærhedsnotat om multilaterale forhandlinger om elektronisk handel, fra erhvervsministeren
2055755_0005.png
5/12
6.
Gældende dansk ret
En færdigforhandlet WTO-aftale vedrørende e-handel forventes ikke at få
konsekvenser for gældende dansk ret.
7.
Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Udkastet til forhandlingsdirektiv har ikke lovgivningsmæssige konse-
kvenser.
Økonomiske konsekvenser
Indgåelse af en WTO-aftale vedrørende e-handel forventes at få positive
samfundsøkonomiske og erhvervsøkonomiske konsekvenser i form af
øget eksport og øget vækst ved blandt andet at fjerne uberettigede han-
delshindringer og styrke retssikkerheden.
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
Udkastet til forhandlingsdirektivet er ikke en retsakt og medfører derfor
ikke i sig selv administrative konsekvenser for dansk erhvervsliv. Indhol-
det kan dog senere udmøntes i konkrete retsakter, der potentielt medfører
væsentlige konsekvenser for erhvervslivet, herunder administrative kon-
sekvenser for danske virksomheder.
Det skønnes ikke, at indgåelse af en WTO-aftale vedrørende e-handel vil
berøre beskyttelsesniveauet i Danmark.
8.
Høring
Forhandlingsdirektiverne er sendt til høring i EU-specialudvalget for kon-
kurrenceevne, vækst og forbrugerspørgsmål den 9. april 2018 med frist for
bidrag den 24. april 2018. Der er modtaget høringssvar fra Dansk Erhverv
Dansk Industri, Fagbevægelsens Hovedorganisation samt Forbrugerrådet
TÆNK.
Dansk Erhverv (DE)
hilser forslaget velkommen, da der længe har været
behov for tidssvarende og erhvervsvenlige internationale regler for e-
handlen på tværs af landegrænser. Køb og salg af varer og tjenester over
nettet er vokset betragteligt både i Danmark og på internationalt plan, mens
et balanceret og transparent internationalt regelsæt ikke er fulgt med. Det
har medført en udstrakt grad af junglelov og unfair skævheder i den globale
e-handel. For danske og europæiske forbrugere indebærer det, at fordelene
ved det større udbud, som grænseoverskridende e-handel på den ene side
giver, samtidig på den anden side betyder, at de risikerer at købe usikre eller
farlige produkter, og alt for ofte mister de forbrugerrettigheder, som de har
krav på i henhold til europæisk lovgivning.
ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 231: Grund- og nærhedsnotat om multilaterale forhandlinger om elektronisk handel, fra erhvervsministeren
6/12
DE
ser, at håndhævelse her udgør et særligt problem. Selvom de fleste me-
ner, at virksomheder skal følge reglerne forbrugernes hjemland, hvis de ret-
ter deres markedsføring mod dem (det kunne eksempelvis være, hvis hjem-
mesiden er på dansk), så sker det ikke i praksis, og håndhævelsen er vanske-
lig. En særlig udfordring vedrører manglende betaling af moms i forbindelse
med grænseoverskridende e-handel. For danske og europæiske virksomhe-
der indebærer det urimelige konkurrencevilkår og risikoen for, at flere må
dreje nøglen om, hvis der ikke gribes ind politisk.
DE
har løbende identificeret flere af de mest påtrængende problemer i den-
ne forbindelse for danske virksomheder, men det er klart, at disse problemer
langt hen ad vejen kun kan håndteres gennem multilaterale forhandlinger i
WTO-regi.
DE
lægger stor vægt på, at forhandlingerne snarest bliver skudt i gang, og at
der udover varer også kommer et stærkt fokus på den digitale tjenestehandel
på tværs af landegrænser. I Kommissionens forslag opridses andre vigtige
fokusområder i de kommende WTO-forhandlinger, herunder øget retssik-
kerhed for virksomheder, reguleringsmæssige discipliner, fjernelse af han-
delshindringer, grænseoverskridende datastrømme, internationale forsendel-
sesregler, styrkelse af forbrugertillid m.m. Det er af stor vigtighed, at det
internationale regelgrundlag på disse områder bliver moderniseret, og at
dette sker i WTO-regi, da organisationen i den grad har brug for ny frem-
drift i den nuværende spændte handelspolitiske situation.
DE
kan støtte indsatsområderne. I tilknytning til spørgsmålet om B2C e-
handel ser DE gerne, at der arbejdes for, at de kommende retningslinjer
blandt andet kommer til at indeholde følgende:
- Klarhed over, at hjemmesider, som målretter sig bestemte lande (ek-
sempelvis fordi de er på sproget i disse lande) efterlever reglerne for
forbrugerbeskyttelse, markedsføring og produktsikkerhed i disse
lande.
- Klagebehandling i forbrugerens hjemland.
- Klarhed over, hvem den erhvervsdrivende er, som skal give forbru-
geren dennes rettigheder.
- At det sikres, at den lovpligtige moms indberettes og betales.
- At der arbejdes for et håndhævelsessamarbejde i WTO-regi
DE
bemærker, at der imidlertid i forslaget også
nævnes, at ”told
på elektro-
niske overførsler og det overførte indhold” kan indgå i WTO-
forhandlingerne.
DE
lægger vægt på, at EU’s holdning til dette spørgsmål
bliver blankt afvisende. Told i almindelighed udgør en økonomisk dødvægt,
og indførelse af told på et så forretningskritisk område som international e-
handel for fremtidens økonomiske vækst vil repræsentere et betydeligt til-
bageskridt, som EU bør arbejde hårdt på at afværge. Det vil have mærkbare
ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 231: Grund- og nærhedsnotat om multilaterale forhandlinger om elektronisk handel, fra erhvervsministeren
2055755_0007.png
7/12
skadevirkninger for rigtig mange danske virksomheder, hvis deres produkter
og tjenester, som i dag downloades toldfrit fra nettet, pludselig en dag bliver
pålagt told.
DE
opfordrer regeringen til at presse på for, at en sådan afvisen-
de holdning til spørgsmålet om told på international streaming og downlo-
ads kommer til at indgå i Kommissionens for-handlingsmandat.
Dansk Industri (DI)
ser, at e-handel og nye digitale forretningsmodeller
rummer et stort vækstpotentiale for danske virksomheder
ikke mindst
SMV’er
- der med nye digitale teknologier kan styrke deres konkurrenceev-
ne og nå ud til fjerntliggende eksportmarkeder, der hidtil har været svært
tilgængelige. Derfor er det en væsentlig prioritet for DI, at der vedtages glo-
bale spilleregler for digital handel, som gør op med digitale handelsbarrie-
rer, værner om produktsikkerheden og sikrer gennemsigtighed i regulerin-
gen af digitale handelsstrømme - vilkår, som er nødvendige for at oprethol-
de tilliden til den digitale udvikling og realisere det fulde potentiale i den
digitale økonomi.
DI
bemærker, at Danmark som en lille åben økonomi har en klar interesse i,
at WTO forbliver den primære institution i international handel, da det er
gennem multilaterale aftaler med global rækkevidde, at der kan sikres fælles
regler og gennemsigtig i vilkårene på verdensmarkedet. DI støtter derfor
konklusionen i udkastet til rådsbeslutning om, at internationale regler for
digital handel skal vedtages i WTO-regi. Mange danske virksomheder
store som små
baserer allerede deres forretning på globale værdikæder, og
virksomhederne implementerer i disse år ny digitale teknologier for at opti-
mere deres produktion, logikstikprocesser og kundeservice. Derfor vil en
WTO-aftale gøre en stor forskel for danske virksomheder, der i dag navige-
rer i fragmenterede og ofte restriktive regler for digital handel.
DI
bemærker, at WTO-forhandlingerne om digital handel bygger på dele af
Doha-runden, der blandt andet har til formål at gøre op med handelsbarrierer
på serviceområdet, sikre bedre beskyttelse af intellektuelle ejendomsret-
tigheder og give udviklingslande større markedsadgang. Doha-runden har
mere eller mindre være sat på pause siden 2008, hvilket især skyldes uenig-
heder mellem Vesten og de større udviklingslande om beskyttelses af intel-
lektuelle ejendomsrettigheder og statsstøtte i landbrugssektoren. Der er des-
uden ikke udsigt til, at der i en overskuelig fremtid vil blive sat gang i forny-
ede forhandlinger, som kan lede til en afslutning af Doha-runden.
DI
finder
dette beklageligt, for Doha-erklæringen indeholder mange ambitiøse initia-
tiver, der vil gavne økonomiske interesser i såvel i- som ulande. En aftale
om digital handel vil derfor ikke blot give bedre vilkår for digitale forret-
ningsmodeller, men også styrke WTO’s rolle i international handel.
DI på-
peger, at det i de senere år er det lykkedes at opnå enighed i WTO om at
udvide
”Information
Technology Agreement” og
”Trade
Facilitation Agre-
ement”, der er vigtige aftaler, men som ikke ændrer ved, at de multilaterale
ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 231: Grund- og nærhedsnotat om multilaterale forhandlinger om elektronisk handel, fra erhvervsministeren
8/12
regler for international handel grundlæggende ikke er blevet opdateret siden
WTO’s oprettelse
i 1995. Med en aftale om digital handel vil WTO vise sig
som leveringsdygtig i forhold til tidssvarende regler for international handel,
og det har stor betydning i en tid, hvor det multilaterale handelssamarbejde
udfordres af unilaterale handlinger og manglende efterlevelse af WTO-
forpligtelser.
DI
støtter ligeledes princippet i udkastet til rådsbeslutning om, at der skal
tilstræbes det højst mulige ambitionsniveau i WTO-forhandlingerne under
forudsætning af, at så mange lande som muligt tilslutter sig den endelige
aftale.
DI
bemærker, at især de store udviklingslande, der har indført digita-
le handelsbarrierer, og i de mindst udviklede lande er reglerne for digital
handel meget uklare. En WTO-aftale, der primært dækker industrialiserede
lande, vil derfor ikke i tilstrækkeligt omfang skabe bedre rammevilkår for
danske virksomheders globale værdikæder.
DI
finder det derfor positivt, at
foreløbigt 77 WTO-medlemmer, heriblandt Kina og Brasilien, har tilsluttet
sig forhandlingerne. Omvendt er det bekymrende, at store vækstøkonomier
som Indien, Indonesien og Sydafrika har valgt at stå uden for forhandlinger-
ne. EU bør derfor arbejde for, at forhandlingerne forbliver åbne for øvrige
WTO-medlemmer, og at der ydes en aktiv indsats for få de pågældende
lande til at engagere sig i arbejdet for globale spilleregler for digital handel.
DI
ser, at international handel i disse år gennemgår en digital revolution.
Allerede i dag bruger en stor del af erhvervslivet digitale værktøjer til at
sælge og markedsføre produkter og tjenesteydelser, yde kundesupport, gen-
nemføre betalinger, optimere produktionen og udvikle deres forretningsmo-
del. I løbet af få år vil digitale værdikæder blive en forudsætning for at kon-
kurrere på verdensmarkedet. Det skyldes især introduktionen af nye digitale
teknologier såsom Internet of Things, blockchain, kunstig intelligens og 3D-
printning, og at en stigende andel af Business-to-Consumer (B2C)- og Busi-
ness-to-Business (B2B)-handlen foregår via webshops og e-
handelsplatforme.
DI
finder det derfor stærkt
problematisk, at WTO’s regel-
sæt endnu ikke er opdateret til at regulere digitale handelsstrømme.
DI
bemærker, at i fraværet af internationale regler har lande verden over
indført digitale handelsbarrierer, der forhindrer den digitale økonomi i at nå
sit fulde potentiale. Det er især BRIK-landene og øvrige vækstøkonomier
som Indonesien, Vietnam og Sydafrika, der har indført barrierer for digital
handel. Handelshindringerne optræder i mange former, herunder begræns-
ninger på ind- og udførsel af data, krav om opbevaring af data på lokale
servere og strenge administrative krav til oprettelse af webshops og ud-
bringning af varer. Fælles for barriererne er, at de diskriminerer til fordel for
lokale virksomheder og gør det svært for udenlandske virksomheder at opnå
det fulde potentiale ved digitale teknologier. Derfor er det vigtigt, at EU
påtager sig lederskab og arbejder for, at der indgås en bred aftale i WTO,
ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 231: Grund- og nærhedsnotat om multilaterale forhandlinger om elektronisk handel, fra erhvervsministeren
9/12
som adresserer barrierer for både e-handel og digitale handelsstrømme. Det
er nødvendigt for at sikre fælles globale spilleregler for digital handel.
DI
ser positivt på, at EU allerede under forberedelserne til WTO-
forhandlingerne har leveret konstruktive forslag om, at:
- Opdatere WTO-reglerne for telekommunikation med henblik på at
skabe bedre større konkurrence blandt udbydere af telekommunika-
tion, bedre digital infrastruktur og et åbent og neutralt internet
alle
forudsætninger for digital handel.
- Gøre op med barrierer for e-handel, som skal ske gennem fælles reg-
ler og forpligtelser i forhold til elektroniske signaturer, elektroniske
kontrakter, elektronisk autentificering, gennemsigtighed i brugervil-
kår og ved at gøre det nuværende WTO-moratorium om ikke at
lægge told på elektroniske transmissioner permanent.
DI
opfordrer desuden til, at EU arbejder for, at principperne bag den kom-
mende Platform-to-Business (P2B)-forordning bliver en den af en WTO-
aftale om digital handel. P2B-forordningen forpligter e-handelsplatforme til
at gøre regler og vilkår let tilgængelige, give en klar begrundelse for at luk-
ke en sælgers brugerkonto og at synliggøre de kriterier, som e-
handelsplatformen bruger til at rangere varer og tjenesteydelser. Forordnin-
gen vil kun gælde for e-handelsplatforme,
der opererer i EU. Uden for EU’s
grænser kan virksomhederne stadig blive mødt med diskriminerende og
uigennemsigtige krav, når de markedsfører og sælger deres produkter via e-
handelsplatforme
platforme, der spiller en stadig større rolle i international
handel. Det vil derfor gøre en klar forskel for virksomhederne, hvis EU’s
principper for gennemsigtighed og fair konkurrence på e-handelsplatforme
løftes til globalt niveau.
DI
er derimod meget bekymret over, at der i udkastet til rådsbeslutning læg-
ges op til, at Kommissionens forslag om, hvordan grænseoverskridende
datastrømme
skal reguleres i EU’s bilaterale handelsaftaler, også skal danne
ramme om EU’s mandat i WTO-forhandlingerne
om digital handel. Dette
finder
DI
problematisk, da Kommissionens forslag vil betyde, at handels-
partnere har mulighed for at blokere dataoverførsler, hvis de uden nærmere
begrundelse finder det nødvendigt for at beskytte persondata. Det vil efter-
lade et betydeligt hul i reglerne, som vil gøre det muligt at indføre digitale
handelsbarrierer med henblik på at diskriminere til fordel for egen tech-
industri.
DI
påpeger, at
EU’s General Data Protection Regulation (GDPR)
ikke
udelukker, at persondata kan opbevares uden for EU’s grænser, men
stiller krav om, hvordan data overføres, opbevares og behandles. Desuden
gælder GDPR også for data om EU-borgere, der
er opbevaret uden for EU’s
grænser. Derudover drejer langt de fleste dataoverførsler sig ikke om per-
sondata, men om maskin- og undersøgelsesdata såsom produktionsaktivitet,
målepræcision, vedligeholdelsestilstand, status for byggeprojekter og pro-
ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 231: Grund- og nærhedsnotat om multilaterale forhandlinger om elektronisk handel, fra erhvervsministeren
10/12
duktudvikling mv. Når det i nødstilfælde kan være nødvendigt at bremse
dataoverførsler, er det afgørende, at det begrundes i sikkerhedsmæssige og
ikke økonomiske hensyn. Derfor arbejder
DI
sammen med det øvrige euro-
pæiske erhvervsliv for, at det præciseres i Kommissionens forslag, at bloke-
ring af dataoverførsler skal være gennemsigtig, ikke-diskriminerende og
begrundet i legitime politiske formål. Det bør efter
DI’s
opfattelse også væ-
re udgangspunktet for EU’s position i WTO-forhandlingerne
om digital
handel.
DI
bemærker, at digital handel giver store gevinster for både virksomheder
og forbrugere, men har også medført en række nye udfordringer, som er
vigtige at få håndteret i WTO-forhandlingerne.
DI
mener, at den væsentlig-
ste udfordring er,
at EU’s regler for produktsikkerhed
i stigende grad bliver
kompromitteret. Problemet er, at et voksende antal europæiske online-
forbrugere køber forbrugsgoder på webshops og e-handelsplatforme uden
for EU, hvor leverandørerne i vidt omfang ikke lever op til EU’s regler for
produktsikkerhed. Det skaber to grundlæggende problemer:
-
Forbrugerne modtager produkter, der ikke opfylder EU’s sikker-
hedskrav, og/eller indeholder kemikalier, som for længst er blevet
bandlyst i EU. Ofte er forbrugerne uvidende om den manglende
produktsikkerhed, og at det er 100 pct. på egen risiko, når man som
forbruger køber direkte fra en producent eller forhandler i et tredje-
land.
Europæiske virksomheder bliver udsat for unfair konkurrence, da de
blandt andet skal konkurrere med virksomheder, der er underlagt
langt lempeligere produktkrav og derfor kan sælge deres produkter
billigere.
-
DI
ønsker, at virksomheder, der markedsfører og sælger deres produkter til
forbrugere i EU, er forpligtet til at opfylde EU’s regler for produktsikkerhed.
Problemet er, at
det er svært at håndhæve EU’s regler over for virksomhe-
der, der er etableret uden for EU’s jurisdiktion. Foreløbigt har EU indgået
aftaler med fire af de største e-handelsplatforme, heriblandt Amazon, Ali-
baba, eBay og Rakuten-France, som blandt andet indebærer, at virksomhe-
der, der benytter platformene, skal efterleve EU’s regler for produktsikker-
hed, når de sælger og markedsfører deres produkter overfor EU-borgere.
Aftalerne er imidlertid frivillige, og der er brug for bindende bestemmelser,
hvis EU skal have mulighed for at håndhæve produktsikkerhedsregler i tred-
jelande.
DI
foreslår derfor, at EU som en del af mandatet i forhold til WTO-
forhandlingerne skal arbejde for, at en WTO-aftale om digital handel for-
pligter parterne til at samarbejde om at styrke håndhævelsen af regler for
ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 231: Grund- og nærhedsnotat om multilaterale forhandlinger om elektronisk handel, fra erhvervsministeren
2055755_0011.png
11/12
produktsikkerhed. Problemet er for stort til, at det alene kan løses med øget
markedsovervågning. Derfor er det afgørende, at der i WTO-regi vedtages
regler om, at man er forpligtet til at efterleve produktsikkerhedsreglerne i
importlandet, og at der indføres et juridisk grundlag for at håndhæve pro-
duktsikkerhedsregler på tværs af landegrænser. På den kan måde der sikres
fair konkurrencevilkår og høj forbrugersikkerhed, som er forudsætningerne
for at opnå de fulde gevinster ved den digitale økonomi.
Fagbevægelsens Hovedorganisation (FHO)
finder det positivt, at der fin-
der forhandlinger sted om alle handelsmæssige aspekter af elektronisk han-
del, herunder beskyttelse af personoplysninger.
FHO
henviser i den forbin-
delse til formålet og beskyttelsen i den nye persondataforordning.
FHO
vurderer, at alle handelsmæssige aspekter også omhandler beskyttel-
sen af arbejdstagernes rettigheder, som normalt ikke indgår i WTO-
forhandlinger, men som er en integreret del af bæredygtighedskapitlerne i
EU’s bilaterale handelsaftaler.
Ikke mindst den virtuelle karakter af elektro-
nisk handel gør det helt oplagt at inkludere arbejdstagerrettigheder i for-
handlingerne, og det kan blive starten til et langt tættere og helt nødvendigt
samarbejde mellem WTO og ILO.
Selvom det
nævnes, at formålet fra EU’s side blandt
andet er at lette virk-
somhedernes aktiviteter, deriblandt for mikrovirksomheder samt små og
mellemstore virksomheder, er
FHO
bekymret for, at det i virkeligheden er
de store multinationale teknologivirksomheder, der står til at kunne få den
største gevinst.
FHO
bemærker, at med de erfaringer, der indtil videre er
gjort med store spillere på e-handelsområdet, finder FHO det afgørende, at
der sikres et tilstrækkeligt reguleringsmæssigt råderum til landenes regerin-
ger.
FHO
understreger nødvendigheden af, at man i forhandlingerne er omhyg-
gelig med at sikre, at virksomheder på e-handelsområdet kan holdes ansvar-
lige for deres handlinger, også selvom de ikke er fysisk tilstede i det pågæl-
dende land.
Forbrugerrådet TÆNK
refererer i deres høringssvar til den europæiske
forbrugerorganisationers
(BEUC)
bemærkninger fra den 12. april 2019.
BEUC
finder det positivt, at der inkluderes forbrugervenlige tiltag i Kom-
missionens forslag såsom informationskrav samt klageadgang for forbruge-
re. Derudover findes det positivet, at der er villighed til at promovere sam-
arbejde mellem myndigheder på internationalt niveau for at beskytte forbru-
gere bedre i forhandlingerne. Samtidig påpeges det, at WTO-regler om e-
handel ikke i sig selv vil være tilstrækkelige til at adressere den manglende
forbrugertillid online.
BEUC’s
prioriterer i forhold til de kommende for-
handlinger er forbedret forbrugerbeskyttelse, undgå spam, afskaffe told på
ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 231: Grund- og nærhedsnotat om multilaterale forhandlinger om elektronisk handel, fra erhvervsministeren
12/12
elektroniske transmissioner, beskyttelse af personoplysninger og privatliv,
sikre en åben internetadgang, revision af
WTO’s telekommunikationsrefe-
rencepapir samt at promovere rimelige og transparente roaminggebyrer.
9.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
EU’s medlemslande forventes
generelt at stille sig positive over for at indle-
de multilaterale forhandlinger om e-handelsregler.
Der forventes som udgangspunkt dog forskellige interesser blandt medlems-
landene, særligt når det kommer til emnet om grænseoverskridende data-
strømme, datalokaliseringskrav samt beskyttelse af personoplysninger.
Medlemslandenes positioner på disse emner forventes at afspejle de tidlige-
re drøftelser, der har været i forbindelse med Kommissionens forhandlings-
oplæg til brug for EU’s bilaterale handelsforhandlinger.
I disse drøftelser
ønskede et større antal medlemslande mere ambitiøse bestemmelser end
foreslået af Kommissionen, hvorimod et mindre antal lande ønskede at fast-
holde Kommissionens defensive tilgang grundet bekymringer for integrite-
ten af EU’s regelsæt.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter forhandlingsdirektivet vedrørende multilaterale forhand-
linger om e-handel, der skal supplere de eksisterende forhandlingsdirektiver
for Doha-udviklingsdagsordenen.
Regeringen hilser generelt initiativer velkommen, som fremmer lige konkur-
rencevilkår og øger forbrugervelfærd. Øget adgang til det globale marked
for e-handel udgør et stort eksportpotentiale for danske såvel som øvrige
virksomheder i EU. Det er blandt andet også baggrunden for nedsættelsen af
regeringens vækstteam for handel og logistik.
Regeringen finder, at der derfor bør arbejdes for et ambitiøst resultat, der vil
modernisere de overordnede rammevilkår og derigennem styrke den globale
e-handel samt sikre lige konkurrencevilkår. Det er derfor væsentligt, at
kommende globale regler og forpligtelser for e-handel inden for WTO både
indeholder elementer, der kan facilitere e-handel, og samtidig sikrer et højt
niveau af forbrugerbeskyttelse.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.