ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 230: Supplerende samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 17. maj 2019, som er relevante for Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg, fra finansministeren

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2018-19 (1. samling)
ERU Alm.del Bilag 230
Offentligt

7. maj 2019

Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) 17. maj 2019

1) Forslag om punktafgiftspakke

KOM(2018)346, KOM(2018)349 og KOM (2018)341

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Skatteministeriet

2) Ændring af strukturdirektivet for alkohol

KOM(2018)334

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Skatteministeriet

3) Særordning på momsområdet for små virksomheder

KOM(2018)21

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Skatteministeriet

4) Direktiv og forordningsforslag om udveksling af betalingsoplysninger til bekæmpelse af

momssvig

KOM(2018)812, KOM(2018)813

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Skatteministeriet

5) Internationale møder

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

6) Rådskonklusioner vedr. Kommissionens landerapporter 2019

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

7) Genopretning og afvikling af centrale

modparter (CCP’er)

KOM(2016)856

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervsministeriet

Styrkelse af ØMU’en: Forslag om europæisk reformstøtteprogram (ERSP)

KOM(2018)391

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 230: Supplerende samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 17. maj 2019, som er relevante for Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg, fra finansministeren

Dagsordenspunkt 5:

1. Resume

Internationale møder

ECOFIN ventes på sit kommende møde at drøfte et antal internationale møder. EU-formand-

skabet og Kommissionen ventes således at afrapportere fra IMF-og G20-møderne for finansmini-

stre og centralbankchefer samt fra det første mødet i koalitionen af finansministre for klimahand-

ling,

som alle blev afholdt i forbindelse IMF’s og Verdensbankens forårsmøder i Washington 11.-

13. april 2019. Endvidere ventes ECOFIN at drøfte det kommende G20-møde for finansmini-

stre og centralbankchefer i Fukuoka (Japan) 8.-9. juni 2019 forud for G20-topmødet 28.-29.

juni 2019 i Osaka. ECOFIN ventes tillige at drøfte de igangværende internationale forhandlinger

om digital beskatning i regi af OECD.

2. Baggrund

Der blev afholdt G20-møde for finansministre og centralbankchefer 11.-12. april

og møde i IMF’s ministerkomité (IMFC) 12.-13.

april. Forud herfor fastlagde ECO-

FIN en fælles EU-holdning til G20-mødet og en fælles skriftlig EU-erklæring til

IMFC,

jf. bilag 1.

På finsk og chilensk initiativ afholdtes endvidere i margin heraf et

første møde i Koalitionen af finansministre for klimahandling 13. april, hvor bl.a.

en række EU-lande deltog. Som kulmination på det aktuelle japanske G20-for-

mandskab afholdes i juni både G20-topmøde samt nyt møde for G20-landenes fi-

nansministre og centralbankchefer.

Der foregår i OECD-regi drøftelser af spørgsmålet vedr. beskatning af den digitale

økonomi. Arbejdet er relateret til det løbende OECD-arbejde rettet mod bekæm-

pelse af skatteundgåelse mv., herunder den række anbefalinger om at forhindre ud-

huling af skattebaser og flytning af profitter til lavskattejurisdiktioner (de såkaldte

BEPS-anbefalinger), som blev sat i værk af G20 og nu bl.a. er implementeret i EU.

Et element i BEPS-arbejdet vedrører således beskatning af den digitale økonomi.

OECD nedsatte i september 2013 Task Force on the Digital Economy (TFDE),

som arbejder med dette spørgsmål. TFDE offentliggjorde i oktober 2015 en rap-

port om de forandringer og udfordringer, som digitaliseringen afstedkommer, her-

under spørgsmål om brugerdreven værdiskabelse og særlige karakteristika, som

præger digitaliserede forretningsmodeller. Rapporten finder, at nogle digitale for-

retningsmodeller udfordrer eksisterende internationale skatteprincipper, men kon-

kluderer, at den digitale økonomi ikke kan adskilles fra den øvrige økonomi, og

arbejdet udløste således ikke specifikke anbefalinger på området. Rapporten blev

godkendt af G20’s statsledere i november 2015. TFDE’s mandat blev dog forlæn-

get, og arbejdet er videreført med det formål at levere en endelig afrapportering og

konsensusløsning senest i 2020. I en foreløbig rapport fra marts 2018 konstateres,

at BEPS-anbefalingerne i vid udstrækning er i færd med at blive implementeret, at

de fungerer efter hensigten, men at OECD-landene ikke er enige om behovet for

særbeskatning af den digitale økonomi.

Resultatet af ECOFIN 12. marts 2019 var, at der ikke vedtages unilaterale EU-tiltag

rettet mod digitale virksomheder i form af forslag om omsætningsskatter på visse

digitale tjenesteydelser, og at EU’s fokus rettes mod at finde effektive og globale

løsninger i regi af OECD. For EU-drøftelsen af den digitale omsætningsskat hen-

vises til samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg 1. marts 2019.

3. Formål og indhold

ECOFIN ventes at få en orientering af Kommissionen og det rumænske EU-for-

mandskab vedrørende IMF- og G20-møderne for finansministre og centralbank-

chefer 11.-12. april.

Ifølge det endelige IMFC-kommuniké af 13. april var der bl.a. enighed om, at den

globale vækst er aftagende og præget af negative risici, herunder handelsspændinger,

politisk usikkerhed, geopolitiske risici samt globale kreditvilkår, der hurtigt kan blive

strammet. Landene skal fremme politikker, der håndterer risici, styrker økonomier-

nes modstandsdygtighed og løfte vækstpotentialet på en måde, der kommer alle til

gode. Finanspolitikken bør være balanceret sammensat ift. at bidrage til både vækst

og finanspolitisk holdbarhed. Samtidig forpligter landene sig til at reducere betyde-

lige globale ubalancer, løse handelskonflikter, støtte nødvendig modernisering af

WTO for at forbedre dets funktion, styrke tilliden til internationalt samarbejde og

afstå fra konkurrerende valutadevalueringer.

Der var i IMFC enighed om vigtigheden af fuld, rettidig og konsistent implemen-

tering og færdiggørelse af den finansielle reformdagsorden samt at arbejde for et

globalt fair og moderne internationalt skattesystem, samt bekæmpe hvidvask og ter-

rorfinansiering. Landene vil søge at fremme gældsholdbarhed og

-gennemsigtighed givet stigende gældsudfordringer i mange lavindkomstlande.

Endelig bekræftede IMFC forpligtelsen til at sikre et stærkt, kvotebaseret og velfi-

nansieret IMF og

til at færdiggøre tilpasningen af IMF’s kvoter og stemmer senest

i forbindelse med IMF’s og Verdensbankens årsmøder i oktober 2019.

G20 har ikke offentliggjort et skriftligt kommuniké fra finansministermødet i Wash-

ington.

Første møde i Koalitionen af finansministre for klimahandling

Kommissionen ventes at orientere ECOFIN om det første møde i Koalitionen af

finansministre for klimahandling 13. april, som blev afholdt i forbindelse med

IMF’s

og Verdensbankens forårsmøder i Washington.

Koalitionen bygger på principper, som blandt andet skal understøtte, at politiske

beslutninger stemmer overens med Parisaftalen, at der bliver investeret i klimatiltag,

samt at der tages hensyn til klima i finanspolitikken. Blandt EU-landene medvirker

Danmark, Finland, Frankrig, Irland, Luxembourg, Nederlandene, Spanien, Sverige,

Storbritannien, Tyskland og Østrig.

Forberedelse af G20-finansministermøde i Fukuoka 8.-9. juni 2019

ECOFIN ventes ydermere at drøfte det kommende G20-møde for finansministre

og centralbankchefer 8.-9. juni i Fukuoka (Japan), herunder mhp. forberedelse af

en fælles EU-holdning hertil. Finansministermødet vil forberede G20-topmødet

28.-29. juni 2019 i Osaka.

Der foreligger endnu ikke udkast til fælles EU-holdning til G20-mødet, men ventes

generelt at afspejle den fælles EU-holdning til G20-mødet for finansministre og

centralbankchefer i Washington 11.-12. april 2019,

jf. bilag 1,

og ventes nærmere

udspecificeret af den økonomiske og finansielle komité (EFC).

Internationale forhandlinger om digital beskatning

Kommissionen lægger endvidere op til en politisk drøftelse af de internationale for-

handlinger om digital beskatning. Disse forhandlinger foregår i regi af OECD’s og

G20’s

Inclusive Framework, hvor 129 lande deltager. Målet er at nå til enighed om

en global løsning senest i juni 2020.

OECD-forhandlingerne drøfter aktuelt to forskellige spor for arbejdet, som evt.

kan kombineres.

I det første spor (reallocation

of taxing rights to the market)

er stillet en række forslag,

som i et vist omfang ændrer allokeringen af beskatningsretten til selskabernes profit

fra virksomhedens hjemland til det land, hvor virksomhedens varer og tjenester

forbruges.

I det andet spor (Global

Anti-Base Erosion

–

GLOBE)

er stillet et forslag om en global

standard for effektiv minimumsbeskatning. Dette forslag udvider og supplerer de

hidtidige BEPS-initiativer, herunder den eksisterende CFC-beskatning

og består af

to elementer:

Dels en form for ”omvendt CFC”, som indebærer,

at et EU-land kan

beskatte den indkomst, som et datterselskab har fra sin aktivitet i EU-landet, hvis

moderselskabets hjemland ikke sikrer en vis effektiv minimumsbeskatning af ind-

komsten.

Det andet element er en form for ”supplerende CFC”, som indebærer

et EU-land kan beskatte et moderselskab etableret i landet af

alle

typer af indkomst,

som dets datterselskab i udlandet har. Dette element supplerer således de gældende

CFC-regler, som kun omfatter

visse

typer af indkomst.

Forslag i de to søjler kan ses som alternativer eller kan kombineres.

Der er endnu ikke opnået enighed om konkrete løsninger i OECD, og der har

endnu ikke været en nærmere drøftelse i EU af de konkrete løsningsmuligheder i

OECD-arbejdet. Der er dog meget bred opbakning i EU til målet om at finde gode

og effektive globale løsninger.

CFC-beskatning betyder, at et dansk moderselskab beskattes af indkomsten i sit udenlandske datterselskab, når dattersel-

skabet har CFC-indkomst af en vis størrelse. CFC-indkomst består fx af renter, kursgevinster, royalties, udbytter og (aktie)

avancer. Reglerne sikrer beskatning af indkomster fra aktiver, som er nemme at flytte, dvs. mobile aktiver såsom gæld, im-

materielle rettigheder og aktier.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet udtaler sig ikke i sagen.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Ikke relevant.

7. Økonomiske konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller erhvervsøkono-

miske konsekvenser.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Landene ventes generelt at kunne tage Kommissionens og EU-formandskabets af-

rapportering fra IMF-, G20-møderne og mødet i koalitionen af finansministre for

klimahandling i april til efterretning samt generelt kunne støtte en fælles EU-linje til

det kommende G20-møde i Fukuoka. Ift. OECD-arbejdet om digital beskatning er

der i EU meget bred opbakning til målet om at finde gode og effektive globale

løsninger.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen ventes at kunne tage Kommissionens og EU-formandskabets afrappor-

tering fra IMF-, G20-møderne samt mødet i koalitionen af finansministre for kli-

mahandling til efterretning. Regeringen forventer ligeledes generelt at kunne støtte

en fælles EU-holdning til det kommende G20-møde.

Regeringen prioriterer ambitiøse og effektive tiltag, der kan dæmme op for skatte-

undgåelse og udvanding af de enkelte landes skattegrundlag samt sikre fair selskabs-

beskatning og lige konkurrencevilkår for virksomheder. Regeringen lægger stor

vægt på, at der findes internationale løsninger på udfordringerne forbundet med

den digitale økonomi, herunder gennem tiltag, som bekæmper skatteundgåelse ge-

nerelt også for digitale selskaber. Regeringen støtter således stærkt løsninger, som

bygger videre

på OECD’s BEPS-standarder,

herunder særligt forslaget om en glo-

bal standard for en effektiv minimumsbeskatning, som vil være i overensstemmelse

med det gældende internationale skatteprincip om, at man beskatter et selskabs pro-

fit dér, hvor værdien skabes. Regeringen ønsker omvendt ikke løsninger, der mere

generelt kan flytte beskatningsretten fra hjemland til forbrugsland i det omfang det

måtte kunne ramme skattebetalingen i Danmark fra danske virksomheder med ak-

tiviteter i udlandet.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere forelagt Folketingets Europaudvalget.