Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2018-19 (1. samling)
ERU Alm.del Bilag 23
Offentligt
1956529_0001.png
Folketingets Europaudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
23. oktober 2018
Besvarelse af spørgsmål 14 alm. del stillet af udvalget den 3. oktober
2018 efter ønske fra Søren Søndergaard (EL).
Spørgsmål:
Ministeren bedes oplyse, om Danmark i overensstemmelse med EU-retten
i forbindelse med offentlige udbud kan kræve, at arbejdet skal foregå på
danske løn- og arbejdsvilkår, selvom opgaven vindes af en virksomhed,
som udfører opgaven eller arbejdet i et andet EU-land, f.eks. ved digitalt
arbejde.
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, der
oplyser følgende:
”Det er Konkurrence-
og Forbrugerstyrelsens vurdering, at der ikke kan
stilles krav om at opgaver, der udføres i et andet EU-land, skal udføres
under danske løn- og arbejdsvilkår. Sådan et krav er således ikke propor-
tionalt med kontraktens genstand.
Ordregiver har, i forbindelse med gennemførelse af udbud, imidlertid
mulighed for at fastsætte specifikke krav til kontraktens gennemførelse,
herunder miljømæssige, sociale eller beskæftigelsesrelaterede krav.
Sådanne kontraktbetingelser kan stilles i medfør af udbudslovens § 176
og skal opfylde tre betingelser:
1. De skal oplyses på forhånd,
2. De skal være forbundet med kontraktens genstand og
3. De skal være i overensstemmelse med EU-retten.
Oplysning på forhånd kan ske enten i udbudsbekendtgørelsen eller i det
øvrige udbudsmateriale. Det følger af gennemsigtighedsprincippet, at
særligt byrdefulde kontraktvilkår skal angives i udbudsbekendtgørelsen.
At kravet skal være forbundet med kontraktens genstand vil sige, at kra-
vet skal være knyttet til den konkrete opgave, som skal udføres under den
udbudte kontrakt. Der kan således ikke fastsættes krav, som vedrører ge-
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
DK - 1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
 ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 23: Kopi til orientering af svar på spørgsmål stillet i Europaudvalget om EU-retten i forbindelser med offentlige udbud, fra erhvervsministeren
2/2
nerelle forhold hos leverandøren eller andre opgaver, som leverandøren
udfører.
Kontraktbetingelserne skal endvidere være i overensstemmelse med EU-
retten, herunder udstationeringsdirektivet, GPA-aftalen i WTO-regi og
frihandelsaftaler med lande udenfor EU. Ordregiver kan således ikke fast-
sætte kontraktbetingelser, der kan hindre virksomhederne fra andre EU-
lande i at deltage i udbudskonkurrencer.
Sådanne hindringer kan dog i visse, særlige tilfælde være lovlige, såfremt
kravene er grundet i legitime hensyn, fx saglige hensyn til arbejdstagernes
beskyttelse. Dette kræver dog, at den pågældende handelshindring, ud-
over at forfølge et legitimt hensyn, også skal være proportional. Handels-
hindringen skal med andre ord være egnet til at opfylde dens formål og
må ikke gå længere end, hvad der er nødvendigt for at opnå dette mål.
Denne vurdering skal ses i lyset af, at EU-Domstolens dom i sag C-
549/13, som vedrører dette spørgsmål. Sagen indebar, at den vundne op-
gave blev udført i et EU-land (producentlandet), hvorefter produktet im-
porteres til et andet land (bestillerlandet) på linje med anden handel over
landegrænserne. EU-Domstolen har i denne sag afgjort, at det pågældende
bestillerland ikke må stille krav om, at udførelsen af arbejdet i producent-
landet skal ske efter de løn- og arbejdsvilkår, som gælder i bestillerlandet.
Denne type handelshindring opfattes altså under alle omstændigheder
ikke som proportional og er dermed ulovlig.
Årsagen er bl.a., at der ved fastsættelse af krav om nationale løn- og ar-
bejdsvilkår i forbindelse med udførelse af opgaver i en anden EU-
medlemsstat ikke er nogen sammenhæng med leveomkostningerne i den
pågældende medlemsstat, og det gennemsnitlige produktivitetsniveau i
landet. Dermed er det vurderingen, at mulighederne for at opnå fordele fra
international arbejdsdeling ville mindskes.”
Med venlig hilsen
Rasmus Jarlov