ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 229: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 17. maj 2019, som er relevante for Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg, fra finansministeren

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2018-19 (1. samling)
ERU Alm.del Bilag 229
Offentligt

6. maj 2019

Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) 17. maj 2019

1) Forslag om punktafgiftspakke

KOM(2018)346, KOM(2018)349 og KOM (2018)341

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Skatteministeriet

2) Ændring af strukturdirektivet for alkohol

KOM(2018)334

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Skatteministeriet

3) Særordning på momsområdet for små virksomheder

KOM(2018)21

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Skatteministeriet

4) Direktiv og forordningsforslag om udveksling af betalingsoplysninger til bekæmpelse af

momssvig

KOM(2018)812, KOM(2018)813

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Skatteministeriet

5) Internationale møder

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

6) Rådskonklusioner vedr. Kommissionens landerapporter 2019

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

7) Genopretning og afvikling af centrale

modparter (CCP’er)

KOM(2016)856

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervsministeriet

Styrkelse af ØMU’en: Forslag om europæisk reformstøtteprogram (ERSP)

KOM(2018)391

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

ERU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 229: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 17. maj 2019, som er relevante for Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg, fra finansministeren

Dagsordenspunkt 7:

KOM(2016)856

1. Resumé

Genopretning og afvikling af centrale modparter

Rådet vil muligvis snart vedtage et kompromisforslag til en forordning vedr. genopretning og afvik-

ling af såkaldte centrale modparter (CCP’er), som Kommissionen fremsatte 28.

november 2016.

Sagen er ikke på dagsordenen for ECOFIN 17. maj 2019. Efter vedtagelse skal forslaget for-

handles med Europa-Parlamentet.

En CCP er mellemled mellem de to parter i en værdipapirhandel, dvs. hhv. sælger og køber.

CCP’en indtræder som modpart

til både sælger og køber, og disse er derfor ikke længere eksponeret

over for hinanden, men i stedet over for CCP’en, der garanterer afviklingen af handlen og skal

honorere modparten, hvis den ene part i handlen ikke kan honorere sine forpligtelser.

Kommissionens forslag fastlægger som noget nyt harmoniserede regler for genopretning og afvikling

af nødlidende (eller forventeligt nødlidende) CCP’er. De væsentligste formål er at reducere risici

for

det finansielle system forbundet med CCP’er, at reducere risici

for, at de offentlige finanser skal

bidrage økonomisk til håndteringen af nødlidende CCP’er, samt at styrke det indre marked ved

at have et fælles regelsæt i stedet for forskellige nationale regelsæt.

Der er fremsat et kompromisforslag, der fastholder det overordnede indhold af Kommissionens

forslag, men som indeholder en række tilpasninger. Bl.a. er det tydeliggjort, at genopretnings- og

afviklingsplaner ikke må forudsætte brug af offentlige midler.

Regeringen støtter overordnet forslaget om genopretning

og afvikling af CCP’er, idet det vurderes i

dansk interesse, at der er et effektivt system herfor med henblik på sikring af den finansielle sta-

bilitet. Der er aktuelt ingen danske CCP’er. Der er dog danske finansielle institutter, som er

medlemmer af

–

og gør brug af

– CCP’er i andre EU-lande.

Regeringen kan generelt støtte et

kompromis på linje med det beskrevne.

2. Baggrund

Kommissionen fremsatte 28. november 2016 forslag til en forordning om genop-

retning og afvikling af centrale modparter (CCP’er –

Central Counter Parties).

Rådet og Europa-Parlamentet blev i hhv. februar og marts 2019 enige om to andre

forslag vedr. CCP’er, som begge er revisioner af forordningen om OTC-derivater

centrale modparter og transaktionsregistre (EMIR

–

European Markets Infrastruc-

ture Regulation). Det ene forslag indeholdte visse målrettede ændringer mhp. at

sikre mere effektive og proportionale regler (EMIR REFIT). Det andet vedrørte

procedurer og myndigheder involveret i tilsyn med CCP’er fra

EU og fra uden for

EU, samt krav til anerkendelse af ikke-EU

landes (tredjelandes) CCP’er. Der hen-

vises for sidstnævnte forslag til samlenotatet forud for ECOFIN 4. december 2018.

Et derivat er et finansielt instrument, hvis værdi afhænger af udviklingen i et underliggende aktiv

–

eksempelvis aktier,

obligationer, valuta eller lignende. OTC står for ”Over The Counter”. OTC-derivat

hentyder til, at derivatet ikke handles på

et egentligt marked, fx en børs, men direkte mellem parterne, fx to banker.

En CCP er et finansielt institut, der agerer mellemled mellem parterne i en værdi-

papirhandel, såsom

handel med aktier, obligationer eller derivater. CCP’en bliver

modpart til både sælger og køber, og disse er derfor ikke længere eksponeret over

for hinanden, men i stedet over for CCP’en. Denne proces omtales som clearing.

CCP’en påtager sig dermed i det

tidsrum, fra handlen er indgået og til den er endeligt

afsluttet, risikoen for at enten køber eller sælger ikke overholder sine forpligtelser i

forbindelse med handlen, fx pga. konkurs eller anden misligholdelse. I det tidsrum

er CCP’en forpligtet til at handlen

gennemføres, også selvom den ene af parterne

ikke overholder sine forpligtelser.

En CCP udbyder clearing af værdipapirhandler til dens medlemmer. Clearingmed-

lemmer, fx banker og pensionsselskaber, er underlagt visse krav, herunder økono-

misk bidrag

til CCP’ens såkaldte misligholdelsesfond, som benyttes til at dække ta-

bet ved et clearingmedlems konkurs/misligholdelse, samt operationelle- og kompe-

tencekrav. Det er i det lys typisk kun større aktører, som vælger at blive clearing-

medlemmer i en CCP. Mindre

aktører kan i stedet tilgå en CCP’s clearingtjenester

igennem en såkaldt clearingbroker. En clearingbroker er et clearingmedlem, der vi-

dereformidler ”kontakten” til CCP’ens clearingtjenester.

Inden for EU findes der i dag 17 CCP’er. Der er ingen danske CCP’er. Således

cleares fx aktier handlet på Nasdaq Copenhagen (tidl. Københavns Fondsbørs) pri-

mært af hollandske EuroCCP.

Der opstod i kølvandet af finanskrisen en vis international konsensus om, at brugen

af CCP’er kan bidrage til at reducere risici i det finansielle system, bl.a. i lyset af den

effektive håndtering af Lehman Brothers CCP-clearede derivatporteføljer. Derfor

blev det på G20 i 2009 besluttet at øge kravene om brug af CCP’er. Dette blev

implementeret i 2012 i EU med vedtagelsen af EMIR, der bl.a. indeholder regler

for tilsyn med CCP’er, samt medfører, at alle standardiserede OTC-derivatkontrak-

ter skal cleares via

CCP’er. Clearingforpligtelsen indtræder generelt løbende mellem

juni 2016 og midten af 2019 afhængig af derivattype og aktør. CCP’ernes størrelse

og rolle i den finansielle sektor er derfor steget betydeligt siden finanskrisen.

CCP’er i EU er underlagt

en række krav i EMIR, der har til formål at reducere

risikoen mellem CCP’en og de handlende parter, der benytter CCP’en. Det løbende

tilsyn med, at CCP’erne lever op til kravene, foretages af tilsynskollegier for hver

enkelt CCP. Her er både tilsynsmyndigheder og centralbanker fra de EU-lande, der

er mest berørt af den konkrete CCP, repræsenteret.

På grund af deres centrale placering i det finansielle system regnes alle CCP’er i EU

for at være systemisk vigtige, dvs. de anses for at have stor betydning for stabiliteten

i det finansielle system. Det rejser behovet for et troværdigt afviklingsregime, så

CCP’er kan håndteres hensigtsmæssigt, hvis de måtte komme i problemer. I dag

findes der ikke harmoniserede regler inden for EU, der vedrører situationer, hvor

en CCP bliver nødlidende eller går konkurs. I disse situationer skal CCP’en i ud-

gangspunktet indgå i den normale nationale konkursprocedure. Senest har finans-

krisen dog vist vigtigheden af, at afviklingen af systemisk vigtige elementer af det

finansielle system foregår under ordnede forhold, da det ellers bl.a. kan føre til ge-

nerel mangel på tillid og tilfrysning af det finansielle system med betydelige sam-

fundsøkonomiske konsekvenser.

Derfor er der på globalt plan udviklet fælles principper for genopretning og afvik-

ling af systemisk vigtige kreditinstitutter, og der har været arbejdet for at udvikle det

samme for CCP’er. Bl.a. har Financial Stability Board (FSB, finansielt forum for

lande med store finansielle centre) udarbejdet en specifik vejledning om anvendelse

af generelle afviklingsprincipper for CCP’er. Ligeledes er der på internationalt ni-

veau udarbejdet en vejledning vedr. såkaldte genopretningsplaner for CCP’er.

Kommissionens forslag bygger videre på dette globale arbejde.

Forslaget er fremsat med hjemmel i Traktat om Den Europæiske Unions Funkti-

onsområde (TEUF) artikel 114, stk. 1. Forslaget forhandles og vedtages efter den

almindelige lovgivningsprocedure, jf. artikel 294 TEUF, hvor Rådet træffer beslut-

ning med kvalificeret flertal.

3. Formål og indhold

Forslaget fastlægger harmoniserede regler for genopretning og afvikling af nødli-

dende (eller forventeligt nødlidende) CCP’er. De væsentligste formål er at reducere

de systemiske risici forbundet med CCP’er, at reducere risici for, at de offentlige

finanser

skal bidrage økonomisk til håndteringen af nødlidende CCP’er, samt at

styrke det indre marked ved at have et fælles regelsæt i stedet for en række forskellige

nationale regelsæt eller mangel på samme, som fragmenterer markedet.

Kommissionens forslag (generelt fastholdt i Rådets kompromis) indfører en over-

ordnet ramme for afvikling af CCP’er, der i princippet minder om den ramme, der

gælder for kreditinstitutter

En CCP vil i tilfælde af alvorlige finansielle vanskeligheder i første omgang skulle

iværksætte en genopretning, som i udgangspunktet skal følge en genopretningsplan,

som enhver CCP skal have forberedt på forhånd. Målet skal være at genoprette

CCP’ens mulighed

for at kunne fortsætte driften på markedsvilkår. I denne fase

beholder CCP’ens ledelse kontrollen over CCP’en.

Hvis de finansielle vanskeligheder er så store, at en genopretning ikke er mulig, skal

den nationalt udpegede afviklingsmyndighed overtage

kontrollen med CCP’en og

iværksætte en afvikling af denne, som i udgangspunktet skal følge den afviklings-

plan, som afviklingsmyndigheden på forhånd skal have forberedt for hver CCP.

Hovedmålet med afviklingen er at bevare den finansielle stabilitet ved at sikre vide-

reførelse af CCP’ens kritiske funktioner, samtidig med at brugen af offentlige midler

minimeres.

Grundet CCP’ers meget forskellige balance og forretningsmodel ift. kreditinstitut-

ter, spiller bail-in, dvs. nedskrivning og konvertering af aktionærer og kreditorers

Det fælles afviklingsregime for kreditinstitutter i EU er fastlagt i direktiv om genopretning og afvikling af banker (BRRD).

fordringer, formelt ikke samme afgørende rolle i håndteringen af problemramte

CCP’er som for kreditinstitutter. Det vil i høj grad være CCP’ens medlemmer (som

ikke nødvendigvis er dens aktionærer eller kreditorer), som vil skulle bidrage til at

absorbere tab. Formålet med bail-in om, at det offentlige ikke skal bidrage til at

håndtere nødlidende finansielle institutter, er dog således umiddelbart i høj grad

sikret for CCP’er.

Bilag 1

giver en oversigt over en typisk tabsrækkefølge i en CCP.

Tabel 1

giver et overblik over det foreslåede nye genopretnings- og afviklingsregime

for CCP’er.

De væsentligste elementer uddybes nedenfor.

Tabel 1

Det foreslåede nye afviklingsregime for CCP’er.

Forebyggelse (EMIR)

Udløsere:

Gælder altid

Reducere risikoen for betydelige tab

i CCP’en og konsekvenserne heraf

Bl.a.:

Genopretnings-/afviklingsplaner

Kapitalkrav

Marginkrav

Misligholdelsesfond

Genopretning

En betydelig forværring i CCP’ens

finansielle situation

Genoprette

CCP’ens evne til at

kunne fortsætte driften på mar-

kedsvilkår

Bl.a.:

Brug af misligholdelsesfond

Ekstra bidrag fra medlemmerne,

Fordringer nedskrives, tab alloke-

res til medlemmerne

Afvikling

En yderligere forværring

–

uden

mulighed for genopretning

Afvikle CCP’en under kontrolle-

rede forhold, hvor CCP’ens kriti-

ske funktioner videreføres

Bl.a.:

Fordringer nedskrives/konverteres

CCP’ens

sælges til en konkurrent

Offentlig bro-CCP

Tab allokeres til medlemmerne

Mål:

Værktø-

jer:

Kontrol:

CCP’ens ledelse har kontrol, men tilsynsmyndighedens involvering stiger

Afviklingsmyndigheden har kontrol

Anm.: De forebyggende tiltag er generelt fastlagt i EMIR.

Kilde: Egen tilvirkning

1. Indretning af afviklingsmyndighed og afviklingskollegier

Kommissionen foreslår, at alle EU-lande skal udpege uafhængige nationale afvik-

lingsmyndigheder for CCP’er. Det kan være nye eller eksisterende myndigheder,

evt. i regi af den nuværende afviklingsmyndighed for kreditinstitutter

, så længe der

sikres en tilstrækkelig adskillelse af medarbejdere, operationel uafhængighed mv.

For hver CCP hjemmehørende i et EU-land skal landets CCP-afviklingsmyndighed

oprette et afviklingskollegie. Kollegiet skal bl.a. bestå af afviklingsmyndighederne

og tilsynsmyndighederne

for både CCP’en, dens medlemmer, samt relevante cen-

tralbanker, den europæiske banktilsynsmyndighed, EBA, og den europæiske tilsyns-

myndighed for værdipapirer og markeder, ESMA. CCP’ens hjemlands afviklings-

myndighed leder afviklingskollegiet. Dette system følger tæt det eksisterende system

for

tilsyn

med CCP’er, hvor der ligeledes er etableret tilsynskollegier med deltagelse

af myndighederne fra de relevante lande og med hjemlandets tilsynsmyndighed i

spidsen.

Afviklingsmyndighederne foreslås udstyret med et fælles sæt værktøjer, der gør dem

i stand til at forberede og udføre afviklingsplanerne for CCP’en. Kommissionen

foreslår, at afviklingskollegiernes primære rolle skal være at deltage i udarbejdelsen

I Danmark deler Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet afviklingsmyndigheden for kreditinstitutter.

af afviklingsplanerne, samt at deltage i at vurdere og derefter fjerne evt. barrierer i

CCP’en ift. genopretning og afvikling af denne.

Formandskabets kompromisforslag justerer bestemmelserne om udpegning af af-

viklingsmyndighed, så det tydeliggøres, at EU-lande uden en CCP ikke i samme

grad behøver operationelt at adskille CCP-afviklingsmyndigheden og afviklings-

myndigheden for kreditinstitutter.

Den nærmere sammensætning af afviklingskollegier og deres rolle er i forslaget

endnu ikke endeligt fastlagt, idet der ventes foreslået enkelte ændringer i lyset af den

seneste aftale om revision af EMIR ift. tilsyn med CCP’er, mhp. at sikre et konsi-

stent set-up ift. beslutningsproces og governance på tværs af hhv. tilsyn og afvikling,

så der opnås samme tydelige ansvarsfordeling og beslutningsproces.

2. Genopretning

Kommissionen foreslår, at en CCP i alvorlige finansielle vanskeligheder i første om-

gang selv vil skulle iværksætte tiltag, der skal sikre en genopretning af CCP’ens mu-

lighed for at kunne fortsætte driften på markedsvilkår.

2.1 Genopretningsplaner

EMIR fastsætter generelle krav, som sikrer, at CCP’en kan håndtere et vist mini-

mum af tab. Kommissionens forslag indebærer, at CCP’er skal udarbejde genopret-

ningsplaner, der redegør for, hvordan CCP’en vil håndtere større tab og alvorlige

finansielle vanskeligheder, samt hvordan CCP’ens evne til at fortsætte på markeds-

vilkår genoprettes. Formålet er at sikre, at CCP’en kan genoprettes og fortsætte

driften i de situationer, hvor den bliver udsat for forskellige stress-scenarier, der

ellers

ville bringe CCP’ens videre drift i fare.

Kommissionen foreslår, at genopretningsplanen skal søge at tage højde for de rele-

vante risici, skal være effektiv og gennemskuelig for dem, der kan blive påvirket af

den og skal minimere de mulige negative konsekvenser for alle interessenter og det

finansielle system generelt. Derudover skal genopretningsplanen indeholde aftaler

imellem CCP’en og dens medlemmer, der forpligter medlemmerne til at overholde

de forpligtelser, der er beskrevet i genopretningsplanen, uanset hvilket EU-land del-

tagerne er hjemmehørende i. Samtidig skal medlemmerne være forpligtet til at op-

lyse deres kunder om, hvordan tab og omkostninger vil blive videreført fra med-

lemmerne til kunderne. Genopretningsplanen skal godkendes af den relevante til-

synsmyndighed i samarbejde med tilsynskollegiet under EMIR. Genopretningspla-

nen skal indeholde enten kvalitative eller kvantitative indikatorer for, hvornår gen-

opretningsplanen skal aktiveres.

Forslaget bestemmer ikke nærmere, hvilke værktøjer der skal tages i brug i genop-

retningsfasen. Det vil dog generelt indebære, at medlemmerne skal bidrage yderli-

gere til CCP’ens reserver eller skal absorbere nogle tab.

Kompromisforslaget viderefører generelt Kommissionens forslag og indebærer

dertil, at genopretningsplanerne skal tage stilling til forskellige scenarier alt efter, om

vanskelighederne skyldes interne forhold, dvs. hvor det er clearingmedlemmerne,

der ikke er i stand til at møde deres betalingsforpligtelser (”default”), eller eksterne

forhold, dvs. hvor de finansielle vanskeligheder skyldes stress på de finansielle mar-

keder generelt (”non-default”). Kompromisforslaget indebærer endvidere, at

ESMA skal udarbejde vejledning til de kvalitative og kvantitative indikatorer, som

CCP’en skal specificere i

sin genopretningsplan ift. hvornår denne skal aktiveres.

Endelig gør kompromisforslaget det mere klart, at genopretningsplanerne ikke må

forudsætte brug af offentlige midler eller likviditetsassistance fra centralbanker.

2.2 Tidlig indgriben

Kommissionen foreslår, at tilsynsmyndigheden skal kunne gribe ind i situationer,

hvor CCP’ens rentabilitet og videre drift er i fare, men inden en afvikling af CCP’en

bliver nødvendig. I disse situationer skal tilsynsmyndigheden kunne pålægge

CCP’en at iværksætte hele

eller dele af genopretningsplanen.

Kompromisforslaget fastholder dette og tilføjer, at ESMA skal lave en vejledning

for at sikre konsistent brug af tidlig indgriben i EU.

3. Afvikling

I situationer hvor genopretning af CCP’en ikke er mulig, foreslår Kommissionen,

at afviklingsmyndigheden skal kunne påbegynde en afviklingsprocedure, hvor

CCP’ens kritiske funktioner videreføres, så den finansielle stabilitet kan oprethol-

des.

3.1 Afviklingsplaner

Kommissionen foreslår, at afviklingsmyndigheden i samarbejde med afviklingskol-

legiet og den kompetente tilsynsmyndighed skal udarbejde afviklingsplaner for,

hvordan CCP’en kan omstruktureres og de kritiske funktioner i CCP’en videreføres

i en afviklingssituation. En kritisk funktion kan fx være betydelig clearing af en de-

rivattype der spiller en vigtig rolle i økonomien, eksempelvis renteswaps, som er

derivater der kan bidrage til at afdække renterisici. Afviklingsplanerne må ligesom

genopretningsplanerne ikke forudsætte statsstøtte eller adgang til centralbankfinan-

siering.

Afviklingsplanen skal skitsere myndighedernes beføjelser og de værktøjer, der kan

tages i brug ifm. afviklingen (uddybes nedenfor). Planen skal tage højde for den

specifikke CCP’s forretningsmodel, markedsandel og CCP’ens systemiske relevans.

Planen er ikke bindende for afviklingsmyndigheden i en afviklingssituation, men

afvigelser herfra skal begrundes af afviklingsmyndigheden. Afviklingsmyndigheden

gives vidtrækkende beføjelser til at sørge for, at CCP’en forventeligt kan afvikles.

Den skal fx kunne

pålægge CCP’en at ændre forretningsgange og juridiske struktu-

rer og pålægge CCP’en at henlægge flere midler i reserve, hvis det vurderes nødven-

digt.

Kompromisforslaget ændrer på nogle punkter ved bestemmelserne om afviklings-

planerne. Det skal således overvejes i forbindelse med udarbejdelsen af afviklings-

planen, hvordan en implementering af afviklingsplanen vil påvirke kreditinstitutter,

som er udpeget som nationalt systemisk vigtige og som er medlemmer af CCP’en.

Endvidere skal afviklingsplaner, ligesom genopretningsplaner, tage stilling til for-

skellige scenarier, både hvor clearingmedlemmer ikke er stand til at møde deres

betalingsforpligtelser (default) og scenarier med stress på de finansielle markeder

generelt (non-default), eller en kombination af disse. Hertil skal afviklingsplaner

forholde til sig, hvorvidt og i hvilken grad clearingmedlemmers positioner fra den

nødlidende CCP kan overføres til en anden CCP.

3.2 Afviklingsværktøjer

Afhængig af omstændighederne kan en CCP afvikles som en helhed eller opsplittes,

hvor det alene er den del af CCP’en, som er nødlidende, der vil blive afviklet. Af-

viklingen skal altid gennemføres på en sådan måde, at det ikke underminerer mu-

ligheden for den videre drift af de dele af CCP’en, som ikke bliver afviklet.

Når en CCP skal afvikles skal de værktøjer, der er redegjort for i afviklingsplanen, i

udgangspunktet benyttes, enten hver for sig eller som helhed.

Afviklingsværktøjerne kan være følgende:

CCP’ens fordringer nedskrives eller konverteres,

Hele CCP’en eller de vitale dele af CCP’en sælges til en konkurrent,

Der oprettes en offentlig kontrolleret midlertidig CCP (bro-CCP), eller

Tab allokeres til medlemmerne i den nødlidende CCP.

Det er op til myndighederne at vurdere, hvilke af instrumenterne der er bedst egnet

i situationen. I forslaget er det ikke udelukket, at en afviklingsmyndighed kan an-

vende andre afviklingsredskaber end de nævnte, men dette skal begrundes.

Centralbankerne kan bidrage med midlertidig likviditet i forbindelse med afviklings-

processen. Hvis det er eneste mulighed for at opretholde den finansielle stabilitet,

vil der kunne gives statsstøtte. Denne vil skulle overholde de almindelige EU-stats-

støtteregler og dermed godkendes af Kommissionen. Det indebærer bl.a. at CCP’en

vil skulle blive omstruktureret og at det skal være muligt, at de investerede midler

over tiden tilbagebetales.

Kompromisforslaget ændrer ved bestemmelserne om afviklingsværktøjer ved at

sikre en yderligere indramning for brugen af offentlige midler som finansielt støtte-

værktøj. Det er således klargjort, at det kun er i ekstraordinære situationer, for at

undgå en signifikant effekt på EU’s finansielle system eller et af EU-landene,

og at

det er begrænset i tid. Derudover sikres afviklingsmyndigheden større fleksibilitet

til at gøre brug af afviklingsværktøjerne, og gives beføjelse til at kræve ændringer i

CCP’ens eget regelsæt.

4. Sanktioner

Kommissionens forslag indeholder ingen sanktionsbestemmelser. Det var i stedet

foreslået at inkludere sanktionsbestemmelser for overtrædelse af nærværende for-

ordning i forslaget om revision af direktivet om genopretning og afvikling af banker

(BRRD). BRRD-revisionsforslaget lagde således op til at revidere BRRD, så anven-

delsesområdet for afsnittet om sanktioner blev udvidet til også at gælde overtrædel-

ser af nærværende forslag.

Kompromisforslaget tilføjer et særskilt sanktionskapitel i nærværende forslag med

henblik på at tilvejebringe en klarere tekst og at have sanktionsregime i samme for-

ordning i stedet for en henvisning til en anden retsakt. EU-landene vil skulle sikre

effektive, proportionale og afskrækkende sanktioner for brud på reglerne, fx brud

på kravet om at udarbejde en genopretningsplan, manglende informationsudveks-

ling i forbindelse med afviklingsplanlængningen, mv. Kompromisforslaget indehol-

der en valgmulighed om ikke at fastsætte administrative sanktioner for overtrædel-

ser, der er underlagt strafferetlige sanktioner i henhold til national lovgivning.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet vedtog sin holdning til sagen 31. januar 2018. Europa-Parla-

mentet er overordnet positiv over for forslaget og støtter formålet. Europa-Parla-

mentet bifalder, at der sikres instrumenter og incitamenter til effektivt at håndtere

kriser for CCP’er.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører, at hensigten med forslaget ikke i tilstrækkelig grad kan op-

fyldes af de enkelte EU-lande, hvis de handler uafhængigt af hinanden, grundet

CCP’ers grænseoverskridende karakter. Kommissionen fremhæver, at et tiltag på

europæisk plan vil sikre, at EU-landenes myndigheder har de rette beføjelser og

værktøjer, som vil kunne håndhæves rettidigt og ensartet i EU-landene.

Det er regeringens vurdering, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprin-

cippet. Det vurderes at være væsentligt at sikre rettidig genopretning og afvikling af

centrale modparter af hensyn til den finansielle stabilitet. Det formål kan bedst op-

fyldes ved EU-regulering.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

I EU reguleres CCP’er af EMIR-forordningen,

som finder direkte anvendelse i

Danmark. Ifølge EMIR skal en CCP have en tilladelse til at drive sin virksomhed.

Tilladelsen udstedes af de nationale myndigheder (i Danmark Finanstilsynet), og

den forudsætter, at CCP’en lever op til en række krav. Kravene relaterer

sig bl.a. til

risikostyring, ledelsesstruktur, sikkerhedsstillelse og finansielle ressourcer. Det lø-

bende tilsyn med, at CCP’erne lever op til kravene for at drive clearingvirksomhed,

foretages af tilsynskollegier. Her er både tilsynsmyndigheder og centralbanker re-

præsenteret. Der findes som nævnt aktuelt ingen danske CCP’er.

Den foreslåede forordning vil finde direkte anvendelse i Danmark. Der findes ingen

danske regler, som regulerer genopretning og afvikling af CCP’er. Der ventes lettere

tilpasninger i visse af de dele af selskabsloven og lov om kapitalmarkeder der om-

fatter CCP’er, herunder reglerne vedr. de almindelige indkaldelsesfrister til general-

forsamlingen, fortegningsret samt regler om at skulle fremsætte overtagelsestilbud,

når man vil kunne opnå kontrol med en virksomhed, idet forslaget lovgiver på disse

områder for CCP’er.

Der vil skulle udpeges en dansk CCP-afviklingsmyndighed. Den forventes at blive

delt mellem Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet, ligesom for kreditinstitutter.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Da der i dag ikke findes nogen danske CCP’er, forventes det ikke, at forslaget vil

have statsfinansielle konsekvenser.

Forslaget forventes ikke at medføre væsentlige nye opgaver for danske myndighe-

der. Det er muligt, at Finanstilsynet og/eller Finansiel Stabilitet i begrænset omfang

kan deltage i de relevante afviklingskollegier som observatør

–

fx et kommende

afviklingskollegie for Nasdaq, som ejer Nasdaq Copenhagen. EuroCCP har lige op-

rettet et afviklingskollegie, hvor Finanstilsynet er inviteret til at deltage. Finanstilsy-

net er i dag også medlem af EMIR tilsynskollegiet for Nasdaq, EuroCCP og LCH

Clearnet.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget vurderes samlet set at have en positiv effekt på samfundsøkonomien, da

ensartede regler for afvikling af nødlidende CCP’er vil understøtte den finansielle

stabilitet og mindske risikoen for systemiske finansielle kriser. Forslaget vil endvi-

dere bidrage til at sikre, at tab i forbindelse med nødlidende CCP’er

ikke pålægges

de offentlige finanser. Det vil forbedre CCP’ernes –

og CCP-medlemmernes

–

in-

citamenter til at sikre kontrol med risici.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forslaget vurderes at kunne have erhvervsøkonomiske konsekvenser. Det er mu-

ligt, at genopretnings-

og afviklingsplanerne vil indebære, at medlemmer af CCP’er

og disses kunder vil skulle bidrage mere til at sikre CCP’ens robusthed. Disse vil

potentielt fx skulle stille større sikkerhed i forbindelse med clearing, og bidrage mere

til CCP’ens

reserver for tab. Forslaget kan derfor potentielt betyde, at det isoleret

set samlet bliver dyrere for danske virksomheder og forbrugere at benytte sig af

finansielle tjenester, som involverer en CCP.

8. Høring

Kommissionens forslag om genopretning og afvikling af centrale modparter har

været i skriftlig høring i EU-Specialudvalget for den finansielle sektor. Der henvises

til Grund- og Nærhedsnotatet, oversendt til Folketingets Europaudvalg 12. januar

2017, for et referat af høringssvarene.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Generelt er forslaget blevet mødt med opbakning, idet EU-landene støtter, at der

sikres fælles regler for genopretning og afvikling af CCP’er, som betragtes som sy-

stemisk vigtige institutter.

Kommissionens forslag er blevet mødt af generel opbakning fra hovedparten af

EU-landene, men forhandlingerne har dog ikke bevæget sig pga. kobling med to

andre forslag -

revision af EMIR ift. tilsyn med CCP’er samt pakken af ændrings-

forslag, som ændrer Det Europæiske finanstilsynssystem (ESFS). De to andre for-

slag ændrer markant på systemets struktur og beslutningsprocesser, herunder også

for CCP’er, hvorfor mange EU-lande

har udtrykt ønske om at afvente afklaring på

disse forslag. Dette skal ses i lyset af et ønske om konsistens og sammenhæng mel-

lem tilsyn og afvikling af CCP’er.

I lyset af, at Rådet og Europa-Parlamentet nu er blevet enige om et kompromis på

de to nævnte øvrige forslag, er der en vis sandsynlighed for, at Rådet inden den

kommende tid vil kunne færdiggøre sin behandling af forslaget og indgå et kom-

promis.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen finder det i dansk interesse, at der fastlægges regler for genopretning og

afvikling af centrale modparter, da disse selskaber udgør systemisk vigtige dele af

det finansielle system. Reglerne vil være med til at sikre den finansielle stabilitet.

Regeringen finder, at eventuelle omkostninger i det tilfælde en CCP afvikles i videst

muligt omfang ikke skal bæres af de offentlige finanser og dermed skatteyderne.

Regeringen lægger endvidere vægt på, at der med forslaget lægges op til, at EU-

landene har valgmulighed mellem administrative og strafferetlige sanktioner.

Regeringen støtter derudover, at man har baseret forslaget på etablerede velfunge-

rende principper for afvikling (BRRD, internationale standarder) og vil arbejde for,

at de nye regler har en logisk sammenhæng med, og understøtter disse.

Regeringen støtter endelig, at kravene til genopretnings- og afviklingsplaner skal

være proportionale i forhold til CCP’ernes

størrelse, forretningsmodel og komplek-

sitet, samt at der tages højde for, hvordan bl.a. medlemmerne af CCP’en vil blive

berørt i en afviklingssituation.

Kompromisforslaget vurderes at imødekomme disse prioriteter og regeringen vil

kunne støtte et kompromis på linje med det beskrevne.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen er ikke tidligere forelagt for Folketingets Europaudvalg. Grund- og Nærheds-

notat om sagen blev sendt til Folketingets Europaudvalg 12. januar 2017.

Bilag 1. Typisk tabsrækkefølge for CCP’er.

I boks 1 er illustreret den typiske tabsrækkefølge i en CCP, i tilfælde af, at et CCP-

medlem går konkurs.

Boks 1

Typisk tabsrækkefølge i en CCP

Konkursramte CCP-medlems initial-margin

Konkursramte CCP-medlems bidrag til misligholdelsesfonden

Del af CCP'ens kapital

Resten af misligholdelsesfonden

Yderligere ex-post bidrag fra CCP-medlemmerne

Yderligere del af CCP'ens kapital

Evt. yderligere tiltag, fx haircut på variations-margin

Anm.:

:CCP’er

minimerer konsekvenserne af et CCP-medlems

konkurs ved bl.a. at stille såkaldte marginkrav til del-

tagerne, der dermed ifm. handler skal stille sikkerhed overfor CCP’en typisk i form af kontanter. Sikkerheds-

stillelsen skal dække risikoen under normale

markedsforhold og sikre, at CCP’en kan opretholde en uforstyrret

drift i det tilfælde, at en markedsdeltager misligholder sin forpligtelse over for CCP’en. Der stilles typisk to

former for marginkrav

–

et initialt marginkrav ved indgåelse af handlen og et løbende marginkrav (variations-

marginkrav), der afhænger af udviklingen i en handels risiko for en af parterne. Derudover betaler CCP-med-

lemmer ind til en misligholdelsesfond, og CCP’en vil i visse tilfælde kunne indhente yderligere ex-post

bidrag

ind fra CCP-medlemmerne.

CCP’ens sendes i afvikling, senest ved enden af tabsrækkefølgen. Det kan dog

også ske tidligere, hvis det er forventningen at de foregående tiltag ikke er nok til at genoprette CCP’ens

situation.

Kilde: Bank of International Settlements (BIS), Quarterly Review (2018),

“Clearing risks in OTC derivative markets:

the CCP-bank

nexus”.

Eksempel:

Einar Aas, en norsk handler af energi-derivater, gik i september 2018 fallit,

grundet et usædvanligt udsving i de relative norsk-tyske elektricitets-priser, hvilket

havde konsekvenser for den svenske CCP Nasdaq Clearing AB, hvor Einer Aas

clearede sine derivater.

CCP’en bortauktionerede i dagene derefter Einer Aas derivatpositioner, hvilket

medførte et tab for CCP’en på 114 mio. euro ud over Einer Aas’ margin samt bidrag

til misligholdelsesfonden, hvis størrelse ikke er offentligt kendt. CCP’en tog derefter

et tab på 7 mio. euro af sin egen kapital. Derefter blev de resterende 107 mio. euro

i tab absorberet ved brug af misligholdelsesfonden, som udgjorde 166 mio. euro.

Der var således 59 mio. euro tilbage i den relevante misligholdelsesfond. Der var

derudover 19 mio. euro ekstra i kapital og 45 mio. euro ekstra i en misligholdelses-

fond til at absorbere tab. CCP’en kunne ad disse veje således have absorberet tab

der var 123 mio. euro større. Derefter kunne den potentielt have absorberet tab ad

andre veje, jf. ovenstående tabsrækkefølge, fx ved at indhente yderligere bidrag fra

CCP-medlemmerne. (Kilde: Bank of International Settlements (BIS), Quarterly Re-

view (2018), “Clearing risks in OTC derivative markets: the CCP-bank nexus”).